Livet kan leves med - onlinecatalog.dk

More documents

Recommendations

Info

UDDANNElSE Masser af gOdE råd På uddannelsesaften DE UNgE STRøMMEDE TIl, DA HøREfoRENINgEN DEN 4. NoVEMBER INDBøD TIl UDDANNElSES- AfTEN pÅ NøRREBRo. – Det er tydeligt, at de unge og deres forældre har et stort behov for at få mere information på dette område, konstaterede en af arrangørerne Joan klindt Johansen fra Høreforeningen, mens hun med et smil bar flere stole ind. 35 unge, en håndfuld forældre og flere fagfolk havde fundet vej til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) en regnvåd torsdag aften. og de var ikke gået forgæves. programmet var fyldt med vidende oplægsholdere, der i et rapt tempo afleverede deres budskaber. 30 HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 Af JoURNAlIST MERETE RøMER ENgEl fOTO NANNA lUNDT Åbenhed er guld Et af de, der gik igen, lød: ”Vær åben om dit hørehandicap.”. Signe feddersen på 23 år, der har cI (coclear implant) og i dag læser finansbachelor på Niels Brock, kunne fortælle om en gymnasietid, der aldrig blev lykkelig. Simpelthen fordi hun ikke selv havde overskud til at fortælle sine kammerater, hvad det vil sige at have et hørehandicap. Det gjorde så ikke situationen bedre, at ingen i systemet informerede skolen om, hvad det betød at have en elev med et meget stort hørehandicap (på det tidspunkt havde hun ikke fået sin cI og var næsten døv). – gymnasietiden blev meget frustrerende. Jeg var helt socialt afskåret og fik nogle knæk. Men heldigvis klarede jeg det faglige og fik en god eksamen, fortæller Signe. Det siger måske også lidt om de tre år i gymnasiet, at hun i dag ikke har en eneste ven fra den tid. – Men de hårde år gav mig kampgejst. Da jeg skulle starte på Niels Brock, besluttede jeg at være åben om mit handicap fra starten. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne gennemføre en bachelor, hvis jeg igen blev så socialt isoleret, siger Signe. og det lykkedes. I dag går hun på andet år på finansbachelor og elsker det. – Jeg har slet ikke de problemer længere, smiler hun. Høremæssigt har hun også fået det meget lettere, efter at hun sidste år fik en meget vellykket cI. Hørenedsættelsen på ansøgningsskemaet Mona Skov er SpS-vejleder (specialpædagogisk støtte) på netop Niels Brock i københavn. Hun skal hjælpe elever med et handicap til at kunne få det samme ud af undervisningen som alle andre. på Niels Brock har de simpelthen sat åbenheden i system. gjort den tvungen, om man vil. – Vi aftaler altid med eleven, at han/hun i introduktionsugen fortæller åbent om sit hørehandicap, det at have en tolk med og kommunikationen med kammeraterne. Vi har set, at det er en god måde, siger Mona Skov. Inden da har den kommende studerende været til et møde med studievejlederen og nogle af sine lærere. Men endnu før det sker, har eleven fortalt skolen, at han har et hørehandicap. Mona Skov kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man allerede i ansøgningen til en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse skriver, at man har et hørehandicap, som kræver tekniske hjælpemidler og fx tolk. – Uddannelsesansøgningerne skal være afleveret den15. marts. Hvis vi allerede der får at vide, at der er nogle særlige behov, kan vi straks gå i gang og få tingene klar. Men hvis man først ved studiestart fortæller, at man skal bruge tolk, så kan man godt udsætte uddannelsen et år. Vi har ikke en chance for at nå det, siger Mona Skov.
SpS-vejlederen opfordrer de unge til at ringe til den uddannelsesinstitution de søger ind på allerede i april, hvis de på det tidspunkt ikke har fået nogen tilbagemelding angående tolk og hjælpemidler Vælg uddannelse med omtanke også tidligere specialkonsulent Inger Riisager, de nu er ansat på center for Døve, slår til lyd for åbenheden. – Åbenhed er meget afgørende for, at man får det, man har behov for, siger hun. Men derudover er det også vigtigt, at den unge hørehæmmede og familien lytter til fagfolk og er opsøgende og nysgerrige over for nye muligheder inden for hjælpemidler og støtte, mener hun. Inger Riisager øser af sine erfaringer med hensyn til den unges valg af studie. – Det er en rigtig god idé at komme i en slags praktik inden for det fag, man går og drømmer om. for kan man overhovedet klare at være pædagog med støjen og den konstante kommunikation? og hvad laver man bagefter, hvis man fx uddanner sig til cand. scient.pol.? Spørger hun retorisk. Hun anbefaler, at den unge virkelig mærker efter, hvad han/hun har lyst til at arbejde med senere hen. Hvor meget støj man kan kapere, og i hvor høj grad stress påvirker en. Top 4 – Fortæl uddannelsesinstitutionen om dit høretab og dine behov for hjælpemidler og tolk i så god tid som overhovedet muligt – Vær åben om din hørenedsættelse fra den første dag – Overvej altid om du kan have gavn af at tage en ven/et familiemedlem eller en fagperson med til en samtale omkring studievalg – Vær proaktiv i forhold til at opsøge ny viden og afprøve nye hjælpemidler og støtteordninger. – I jobs med et meget højt stressniveau, tales der ofte også meget hurtigt. Det kan være et problem. ligesom man i det hele taget skal tænke sig ekstra godt om, hvis man vælger et fag med meget kommunikation, siger Inger Riisager. og opfordrer de unge til at tage ansvaret for deres eget liv. når du er fyldt 18 år Efter en lille kaffepause, som de unge fremmødte brugte flittigt til at henvende sig direkte til oplægsholdere og unge fra Høreforeningen med spørgsmål, var det tid til at lytte til hørekonsulent Ann-christin Sommer fra kommunikationscentret i Hellerup. Hun opfordrede alle med høretab, der er fyldt 18 år, til at henvende sig i det nærmeste høreinstitut/kommunikationscenter, hvis de har behov for hjælp. for alle har nemlig krav på en udredning en gang om året. – Hos os er en udredning en længere konsultation, hvor vi overordnet spørger: Hvordan går det dig? og hvad vil du gerne kunne? Herfra hjælper vi dig med at ansøge om de nødvendige hjælpemidler og støtteordninger, fortalte Ann-christin Sommer. Så var det tid til at sige tak for et konstruktiv arrangement med masser af input og god stemning. Kom godt i gang Inger Riisagers tjekliste til unge med høretab – Tag ansvar for eget (studie)-liv Spørg dig selv: – Fungerer mine høreapparater optimalt? – Har jeg styr på mine hjælpemidler? – Er uddannelsesstedet forberedt på, at jeg starter? – Er der søgt betaling af hjælpemidler, støtteordninger og tolkebistand? – Hvordan kan jeg fortælle om dit høretab – Hvem skal vide noget? – Hvem skal du jeg med, hvis det ikke går så godt? – Hvornår skal jeg bede om hjælp? – Hvordan får jeg overskud til både det sociale og det faglige? – Hvad med studiejob? Find flere gode råd på: http://hoereforeningen.dk/saerligt- for-dig/unge/uddannelse UDDANNElSE HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 31
Page 1 and 2: Livet kan leves med menière og tin
Page 3 and 4: Indhold 04 07 14 16 18 21 30 32 36
Page 5 and 6: Jeg følte, jeg kunne gøre en fors
Page 7 and 8: Velbesøgte tinnitusdagE med gode r
Page 9 and 10: Audiologopæd Susanne Nemholt gav f
Page 11 and 12: EttELsE I oktobernummeret af Hørel
Page 13 and 14: Motion fra Siemens giver dig alle l
Page 15 and 16: tet. Så bliver det til noget ”in
Page 17 and 18: Tekster på TV! Ved du, at både DR
Page 19 and 20: pENSIoNISTNETVÆRkSgRUppEN pÅ Topp
Page 21 and 22: kritisk mEdiE-fOkus på høreappara
Page 23 and 24: kursusprogram VElkoMMEN TIl ENDNU E
Page 25 and 26: mEdLEmskursus: ”AT fINDE MIN IDé
Page 27 and 28: 64 Teenagere MøDTes på weekenDTr
Page 29: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 33 and 34: Den nye familie Vi har en væsentli
Page 35 and 36: CastBErggård åbner nye døre Af J
Page 37 and 38: Det var derfor spændende at prøve
Page 39 and 40: Deadline for januar- nummeret 2010:
Page 41 and 42: SVENDBORG Formand: Ellen Marie Rose
Page 43 and 44: LOkaLafdeLinger FAXE Formand: jørg
Page 45 and 46: gudstjenester Øst for Storebælt T
Page 47 and 48: Må vi præsentere Oticon Agil 3 ba

Livet kan leves med - onlinecatalog.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?