Medarbejderudvikling - Forsvarskommandoen

Tema: 

Nr. 5 - Oktober 2007 - 4. årgang 

Ny afdeling har 

medarbejderne 

i fokus > 

Side 4 

Meld dig selv > 

Side 14 

Meget nyt, 

vådt og råt > 

Side 24 

Medarbejderudvikling 

Flyvevåbnets medarbejdere er vigtige brikker i det store 

puslespil. Derfor er der nu oprettet en selvstændig afdeling, 

som skal sikre både rekruttering, fastholdelse og udvikling.

2 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 

Fem spørgsmål 

til chefen 

• Hvorfor har Flyvevåbnet valgt at oprette en HR-afdeling? 

Baggrunden er, at vi først og fremmest vil sætte fokus på at skabe og 

vedligeholde arbejdsglæden hos vores medarbejdere. Derudover skal HRafdelingen 

være en vigtig brik i vores interaktion med FPT, så vi hele tiden 

sikrer os, at vi får ”den rigtige vare” leveret til den rigtige tid. 

Endelig skal der skabes rum og økonomi til læring og udvikling af medarbejderne 

i Flyvevåbnet, og HR-afdelingen vil have primært fokus på områder 

som rekruttering, fastholdelse og udvikling. Vi må aldrig undlade at 

udvikle medarbejdere i form af for eksempel kompetenceudvikling, fordi 

vi frygter, at de så fi nder et andet job. Vi skal ikke risikere at beholde 

en fl ok medarbejdere, som ikke udvikler sig i årevis, så hellere give dem 

mulighed for at udvikle sig – og løbe risikoen for at de rejser. 

• Hvordan sikrer man, at HR-afdelingen reelt ved, hvad der ligger 

medarbejderne mest på sinde? 

Det er meningen, at HR-strukturen i Flyvevåbnet ikke kun skal være en 

del af Flyvertaktisk Kommando som overordnet myndighed, men at der 

også lokalt hos wings og skoler er en forankret struktur med fokus på 

HR. Det skal sikre dialogen – så vi fra overordnet side er sikre på, at 

initiativer bliver fulgt til dørs hele vejen ned gennem organisationen, 

men også så der er mulighed for, at input og informationer kan løbe den 

anden vej. 

• Hvad er din mening om muligheden for merit? 

Jeg ved, at der fra mange medarbejderes side har været en vis skepsis 

omkring merit, og det er jo også en ny tankegang, at man kan ”kravle 

op ad stigen”, uden at følge den ellers gængse vej med uddannelse og 

tjeneste. Når det er sagt, så mener jeg, at det grundlæggende handler 

om ikke at spilde virksomhedens ressourcer eller medarbejdernes tid. 

Hvis en medarbejder har en uddannelse eller mange års erfaring med 

et specifi kt område, så vil det være absurd at kræve, at en sådan person 

skulle sætte sig på skolebænken og lære det hele én gang til, blot fordi vi 

kræver, at vedkommende skal have et af vor ”egne” diplomer. 

• Er der typer af kompetencer, som du ikke mener, der vil kunne 

gives merit for? 

Det er klart, at det i vores virksomhed i de fl este stillinger er nødvendigt 

med et vist militært islæt, og derfor vil der være militærfaglige kompetencer, 

som man ikke vil kunne få i det civile erhvervsliv. Men det udelukker 

jo ikke, at man stadig vil kunne give en delvis merit til eksempelvis 

en civil, hvis vi så bare sikrer, at vedkommende får en grundlæggende 

militær uddannelse ved siden af. 

• Har Flyvevåbnet fået bedre ledere efter gennemførelsen 

af 360 graders evalueringerne? 

Overordnet set handler 360 graders evalueringerne i første omgang om 

udvikling, og den fase befi nder vi os midt i. Alle chefer og ledere får et 

år til at skabe en udvikling af de områder, som måske trænger til ekstra 

fokus og forbedringer. Vi bruger ikke begrebet ”svage sider”, men i stedet 

”udviklingsområder”, fordi vi tror på, at chefer og ledere kan udvikles. 

Udover en individuel tilbagemelding får den enkelte chef eller leder også 

en tilbagemelding i sit lederteam. Det betyder, at der bliver et fælles 

fokus på udvikling. 

Men jeg tror helt klart, at evalueringerne i sig selv allerede giver bedre 

ledere, fordi de skaber en større bevidsthed hos lederen selv, både om 

områder, der kan bliver bedre, men også om steder, hvor lederen faktisk 

gør det rigtig godt. Så det ”helhedstjek” tror jeg er rigtigt sundt at få 

lavet.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Oberst Per Pugholm Olsen 

Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando 

Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 

CHEFREDAKTØR 

Kathrine Bisgaard Vase 

Flyvertaktisk Kommando 

Telefon 99 62 49 50, lokal 5125 

Mobil: 41 22 99 76 

E-mail: bladet-flyvevaabnet@mil.dk 

Intranet: ftk-bladet-flyvevaabnet 

POSTADRESSE 

Bladet Flyvevåbnet, 


7470 Karup J 

LAYOUT 

Grafisk Centrum 

Platanvej 8 

7400 Herning 

TRYK 

Grafisk Centrum 

OPLAG: 8.500 

FORSIDEBILLEDE 

Flyvevåbnets Fototjeneste m. fl. 

Bladet kan downloades fra følgende 

internetsider: 

www.ftk.dk 

UDGIVER: 


7470 Karup J 

INDHOLD 

Nr. 5 - Oktober 2007 - 4. årgang 

4. ÅRGANG OKTOBER 2007 3 

Bladet ”FLYVEVÅBNET” er til Flyvevåbnets medarbejdere. 

Bladet udkommer den første hverdag i februar, 

april, juni, august, oktober og december. 

Det handler 

om sund fornuft 

For Jesper Busk har bekendtskabet med merit 

været positivt. Men han møder ofte skepsis fra 

kolleger, der mener, at merit giver mulighed for 

at komme for nemt om ved tingene. En skepsis 

han faktisk selv delte for ikke så længe siden. 

Læs mere 

Side 6 

Ledere skal stadig udvikles 10 

Meld dig selv 14 

Kampfly i centrum 16 

Ny førstehjælpsuddannelse 20 

Altid mentalt klar 22 

En dag på kontoret 34 

Tak for din mening 

Mange tak for de helt utroligt mange svar på 

den læserundersøgelse, som vi sendte med 

august udgaven af ”Flyvevåbnet”. En absolut 

overvældende mængde af vores læsere har 

valgt at give deres mening til kende, og svarene 

har været så mange, at vi stadig er i fuld 

gang med at behandle stakken af skemaer. 

Resultatet af undersøgelsen vil blive 

præsenteret i næste nummer af ”Flyvevåbnet”, 

der udkommer 1. december, 

og samtidig udtrækker vi vinderen af 

rejsegavekortet på 5.000 kroner. Vinderen 

får desuden direkte besked. 

2. Alder 

1. Køn 

Mand 

Kvinde 

> 17 år 

18 - 20 år 

21 - 25 år 

26 - 30 år 

31 - 40 år 

41 - 50 år 

51 - 60 år 

< 60 år 

3. Hvordan modtager du bladet? 

Det er mig, der modtager bladet med posten, herunder; 

Ansat 

Rådighedspersonel 

Pensioneret soldat 

Forsvarsinteresseret 

Jeg er pårørende til modtageren af bladet 

Andet ______________________________________________________________________________ 

LÆSERUNDERSØGELSE – 

Giv os fem minutter af din tid 

Gennem det sidste års tid har ”Flyvevåbnet” ændret udseeende, 

er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsøgt 

i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne. 

Men er vi på vej i den rigtige retning? 

Fortæl os, hvad vi kan gøre bedre. Det tager kun fem minutter! 

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet og sende det med posten eller gå på internettet på www.ftk.dk. 

Dine svar bliver behandlet fortroligt af en ekstern medarbejder, der samler alle indsendte svar i en rapport, som kommunikationselementet 

modtager. 

Det eneste, der går videre med dit navn på, er slippen til lodtrækningen om et rejsegavekort på 5.000 kroner. 

2. Alder 

> 17 år 

18 - 20 år 

21 - 25 år 

26 - 30 år 

31 - 40 år 

41 - 50 år 

51 - 60 år 

< 60 år 

1. Køn 

Mand 

Kvinde 

3. Hvordan modtager du bladet? 

Det er mig, der modtager bladet med posten, herunder; 

Ansat 

Rådighedspersonel 

Pensioneret soldat 

Forsvarsinteresseret 

Jeg er pårørende til modtageren af bladet 

Andet ______________________________________________________________________________ 

LÆSERUNDERSØGELSE – 

Giv os fem minutter af din tid 

Gennem det sidste års tid har ”Flyvevåbnet” ændret udseeend 

er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsø 

i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne. 

Men er vi på vej i den rigtige retning? 

Fortæl os, hvad vi kan gøre bedre. Det tager kun fem minutter! 

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet og sende det med posten eller gå på internettet på www.ftk.dk. 

Dine svar bliver behandlet fortroligt af en ekstern medarbejder, der samler alle indsendte svar i en rapport, som kommunikationselementet 

modtager. 

Det eneste, der går videre med dit navn på, er slippen til lodtrækningen om et rejsegavekort på 5.000 kroner. 

På forhånd tak for din hjælp. 


Chefredaktør 

På forhånd tak for din hjælp. 


Chefredaktør


TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING 

Ny afdeling har 

medarbejderne i fokus 

AF JACOB KAAS 

Flyvevåbnet har fulgt det private erhvervslivs eksempel og oprettet en HR – afdeling. 

HR står for Human Ressources, og opgaverne i afdelingen 

strækker sig langt ud over bare at rekruttere nye folk. 

NY VISION. – På Ejner Kristensens kontor i Flyvertaktisk Kommando 

er HR-afdelingens vision klar. Den er endda skrevet ned og 

hængt op på væggen; 

- Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, står der skrevet 

med tusch på et stort hvidt ark hængt op med tape. 

Ejner Kristensen er leder af den nye afdeling, der tæller 14 medarbejdere, 

og ifølge ham kan HR-afdelingens opgave koges ned til fire 

på papiret simple ting; 

FOTO: JACOB KAAS 

I alle niveau III enheder vil der 

inden længe være HR – coaches. 

De skal sikre kontakten imellem 

den enkelte medarbejder 

og organisationen, siger Ejner 

Kristensen. 

Tiltrække, udvikle, fastholde og afvikle medarbejdere. 

En opgave, som også det private erhvervsliv kæmper med hver dag. 

Og det er uden de udfordringer, Flyvevåbnet kæmper med i form af 

for eksempel udsendelse til international tjeneste, geografisk omplacering 

af medarbejderne og lavere lønninger indenfor det offentlige 

kontra det private erhvervsliv. 

Den enkelte medarbejder 

i fokus 

Da Forsvaret ved sidste forsvarsforlig besluttede at samle al administration 

af medarbejdere under ét tag hos FPT, Forsvarets Personeltjeneste, 

var det udelukkende et spørgsmål om økonomisk gevinst for 

Forsvaret som helhed. 

Ejner Kristensen påpeger, at selve beslutningen om at oprette en 

HR-afdeling i Flyvevåbnet ikke blev taget for at udfylde det tomrum, 

som nedlæggelsen af P- elementet skabte. Det var i forbindelse med 

MVV projektet, at det blev klart, at Flyvevåbnet havde brug for et 

organ, der kunne varetage den enkelte medarbejders interesser. Ikke 

rent administrativt, men som en mere strategisk form for langsigtet 

ledelse. 

- HR-afdelingen er et ledelsesstrategisk instrument, der går langt 

ud over de opgaver, som det tidligere Personelelement varetog, forklarer 

Ejner Kristensen.

FOTO: JACOB KAAS 

- Vi skal være i stand til at tænke ud over de fagmæssige 

grænser, siger chefen for HR-afdelingen. 

HR har i langt højere grad den enkelte medarbejder 

og dennes kompetencer i fokus. Og Flyvevåbnet har 

besluttet at arbejde ud fra en devise, som lyder; 

- Hellere udvikle medarbejdere og risikere at de rejser, 

end at lade være og risikere at de bliver. 

Kontakt til 

organisationen 

Steen Hildebrandt er professor 

i ledelsesstrategi og underviser 

blandt andet i Human ressource 

management på Handelshøjskolen 

i Århus. Han påpeger, 

at det vigtigste for en nystartet 

HR- afdeling er, at den holder tæt kontakt til organisationen. 

- Det er vigtigt at sikre sig, at afdelingen ikke isolerer 

sig med sine opgaver, siger Steen Hildebrandt, og forklarer: 

- HR- afdelingen skal holde kontakt til den øvrige 

organisation samtidig med, at den på ledelsesniveau er 

med til at udvikle strategien for organisationen. 

Og det er præcist hvad Ejner Kristensen og HR- afdelingen 

har tænkt sig at gøre. 

Netop nu uddannes nuværende personel fra Flyvevåbnet 

til HR- coaches. Og planen er at alle niveau tre 

enheder skal have en HR- coach. På den måde sikres at 

”Vi skal være i stand 

til at tænke ud over de 

fagmæssige grænser” 

HR-afdelingen er i kontakt med medarbejderne i hele 

organisationen. 

Endvidere anbefaler Steen Hildebrandt at afdelingen 

også sidder tæt på direktionen: 

- Det er en uhyre vigtig funktion for virksomheden. 

Vi er i danske virksomheder mere og mere afhængige 

af mennesker og ikke af maskiner som tidligere, siger 

Steen Hildebrandt. 

Hjemmeside skal være 

samlingspunkt 

Et af de mange projekter, som 

Ejner Kristensen og HR-afdelingen 

har i støbeskeen, er en ny 

hjemmeside. 

På denne hjemmeside skal medarbejderne kunne 

søge informationer om for eksempel videreuddannelse 

eller læse håndbøger om udsendelse til international 

tjeneste. Hjemmesiden skal også indeholde kontaktoplysninger 

om de forskellige HR-coaches og være 

samlingspunkt for de erfaringer, som den enkelte medarbejder 

har at byde ind med. 

På den måde kan den enkelte medarbejder blive 

klogere på organisationen og de muligheder, den indeholder. 

Hvornår hjemmesiden er en realitet, kan Ejner Kristensen 

dog ikke sige på nuværende tidspunkt. 

Jacobkaas@mil.dk 



FAKTA: 

HR-afdelingens 

opgaver er blandt 

andet: 

• Rekruttering 

• Fastholdelse 

• Coaching 

• Ledelsesudvikling 

• Merit



AF KATHRINE BISGAARD VASE 

Merit 

med omtanke 

Et, to, tre og hop. Så nemt lyder det i nogens ører at 

springe et trin op i gradssystemet ved hjælp af merit. 

Men merit gives ikke bare for det rene ingenting. 

KOMPETENCER. – For nogle virker det som at springe over, hvor 

gærdet er lavest. For andre er det blot en indlysende måde at udnytte 

sine medarbejderes kompetencer på. 

Overvejelser om merit kan skille vandene blandt medarbejderne i 

Flyvevåbnet, og det er da også en relativt ny praksis at tilgodese blandt 

andet civile kompetencer på den måde. 

- Det handler jo dybest set om, at der ikke er nogen grund til at 

sætte en medarbejder på skolebænken for at få en kompetencegivende 

uddannelse, som er fuldstændig magen til noget, han eller hun kan i 

forvejen, forklarer Allan Bøge Mikkelsen fra Personelelementet i Flyvertaktisk 

Kommandos HR-afdeling. 

Tåbeligt at dobbeltuddanne 

Allan Bøge Mikkelsen behandler ansøgninger om merit for hele Flyvevåbnet, 

og han kender godt til den skepsis, som mange medarbejdere 

har. 

- De føler måske, at det udvander deres uddannelse, når det kun er 

nødvendigt for nogle, men ikke for andre, men det er jo i virkeligheden 

ikke det, det handler om. Der er jo en indholdsmæssig forklaring, 

når der bliver givet merit, og det er jo netop til medarbejdere, som kan 

påvise, at de reelt har en kompetence i form af enten en civil uddannelse 

eller en relevant erfaring, understreger Allan Bøge Mikkelsen. 

Bent Fabricius, der er formand for Hovedorganisationen for Officerer 

i Danmark (HOD), er enig med Allan Bøge Mikkelsen i, at Forsvaret 

ikke skal dobbeltuddanne medarbejdere. 

- Det ville være fuldstændig tåbeligt, og det er der ganske enkelt 

ikke ressourcer til. 

Mangel på kendskab 

Bent Fabricius kender udmærket til den udbredte skepsis fra medlemmerne 

omkring merit. 

- Jeg fornemmer, at den misnøje, som mange af mine medlemmer 

har overfor merit, i virkeligheden beror på manglende kendskab til, 

hvad det egentlig går ud på. Vi kalder jo tingene noget forskelligt fra 

det civile, og det kan da godt være frustrerende, hvis de ser en officer 

passere dem karrieremæssigt, uden at han er gået den slagne vej. 

Allan Bøge Mikkelsen mener, at en del af forklaringen i virkeligheden 

ligger i, at medarbejderne er ærekære omkring deres faglighed: 

- Jeg tror, at rigtig meget af det handler om professionel stolthed 

og en følelse af faglighed, som vi jo skal være glade for, at vores medarbejdere 

har. Det er bare vigtigt at få folk til at forstå, at de, som får 

merit, netop ikke ”springer over”, men i stedet bare slipper for at lære 

det samme to gange, påpeger Allan Bøge Mikkelsen.

FOTO: HOD 

Ikke merit til alle stillinger 

Bent Fabricius, 

formand for 

officerernes fagforening. 

Kriterierne for merit er sådan set ret brede, men der er dog grænser 

for, hvad man kan få godkendt. 

- Merit gives i forhold til den stilling, som eksempelvis en sergent 

varetager, og det bliver også noteret i papirerne, hvad baggrunden er 

for merit. Så kan FPT vurdere, at selvom en sergent er blevet oversergent, 

så er det ikke givet, at han nødvendigvis vil kunne varetage alle 

oversergent-stillinger i hele Flyvevåbnet. 

Netop den baggrund for merit skaber en vis skepsis hos formanden 

for officererne. 

- Hvis man har en hel flok medarbejdere, der fylder alle stabsstillingerne, 

og det så kun er de ”rigtige” officerer, befalingsmænd og 

konstabler, der sidder i de operative stillinger, så vil udsendelsesbyrden 

på den gruppe være endnu større i internationalt regi, og de får 

ikke noget pusterum fra internationale udsendelser, fordi alle stabsstillingerne 

er fyldt op, påpeger Bent Fabricius. 


”For nogle virker det 

som at springe over, 

hvor gærdet er lavest.” 

Svært dilemma 

Men Bent Fabricius erkender da også, at det er et dilemma, som altid 

vil have fordele og ulemper uanset hvad. 

- Når vi har så mange huller, så vil det jo være bedre med nogen 

end ingen i stillingerne. Ideelt set burde Forsvaret være selvforsynende 

og kunne fylde egne uddannede folk i alle stillinger, men sådan 

er virkeligheden ikke, og selv da ville det være fornuftigt at give merit 

for eksempel for enkelte fag på Officersskolen, for det vil aldrig være 

meningen, at vi skal dobbeltuddanne, understreger Bent Fabricius. 

Han påpeger dog, at han ikke mener, at militære kompetencer 

nogensinde kan være omfattet af merit fra det civile, og det er Allan 

Bøge Mikkelsen fuldstændig enig med ham i. 

- Det vil være nødvendigt for stort set alle at have en basal militær 

grunduddannelse af kortere eller længere varighed, for de specifikt 

militære discipliner som førervirke eller en skydelederuddannelse 

kan ikke opnås andre steder end her i systemet, understreger Allan 

Bøge Mikkelsen. 

Flere veje til forfremmelse 

Dybest set drejer det sig om en ændret opfattelse og tankegang i systemet, 

for at merit kan blive accepteret i højere grad: 

- Merit er jo faktisk ikke nyt. Vi har tit sendt officerer af sted på 

stabskursus i England eller USA, og så er de blevet udnævnt til majorer, 

når de er kommet hjem. Det er jo i virkeligheden også merit. Men 

vi er opdraget i et gammeldags system, hvor der altid kun har været 

én vej til forfremmelse, og det er en mental omskiftning for en organisation 

som vores, fastslår Allan Bøge Mikkelsen. 

vase@mil.dk




Det handler om 

sund fornuft 

Merit er et emne, der til tider giver anledning til 

diskussion. Men for Jesper Busk er det såre enkelt: 

Hvorfor dog tage en uddannelse to gange? 

AVANCEMENT. – Alle skal igennem det samme, og det er ikke ikke er tilfældet for mig, for jeg har jo for eksempel brugt et år på 

rimeligt, at nogen skal hoppe over, hvor gærdet er lavest. 

aftenskole på Viborg Handelsskole, men sådan tænker folk jo ikke. De 

Den holdning har Jesper Busk mødt flere steder i Flyvevåbnet, når tænker bare, at det er snyd, at jeg slipper for VUT I for mellemledere. 

han har fortalt, at han har fået merit fra sergent til oversergent. En Og rent faktisk mener han, at han måske har endnu mere ballast, 

holdning, han faktisk også selv delte, før han valgte at søge om at blive end en videreuddannelse til oversergent giver. 

rykket et trin op uden først at sidde på skolebænken igen. 

- På Flyvevåbnets efteruddannelse er der jo ikke længere de klas- 

- Jeg var faktisk indstillet på at tage VUT I, 

siske militære discipliner, i hvert fald efter hvad 

for jeg ved, hvor firkantet systemet kan være. 

Men så blev jeg gjort opmærksom på, at der 

var en kollega, der havde fået merit, og først 

”Jeg havde været glad 

for min civile karriere, 

jeg har fået at vide fra kolleger, der har været 

igennem VUT I. Så mine militære færdigheder 

fra Hjemmeværnet, hvor jeg har brugt cirka 600 

blev jeg faktisk sur, for hvorfor kunne andre men jeg havde hele tiden timer om året, siden jeg meldte mig ind i 1991, 

bare sådan slippe for at gå på uddannelse, for- tænkt, at hvis jeg fik har givet mig kompetencer som instruktør og 

klarer Jesper Busk og fortsætter: 

- Men så kom jeg i tanke om, at jeg jo egentlig 

bare selv kunne søge, så det gjorde jeg. 

muligheden for at komme 

i uniform, så ville jeg 

selvfølgelig tage den.” 

faglærer, en føringsuddannelse og et grundlæggende 

patruljekursus, forklarer Jesper Busk, der 

sluttede som kompagnichef i Hjemmeværnet 

sidste år, inden han valgte at søge over i Flyve- 

Tungere ballast 

våbnet. 

Det viste sig nemlig, at der i Jesper Busks karriereforløb var en del 

ting, som kunne svare til efteruddannelsen til oversergent. 

Drømte om karriere i Forsvaret 

- Jeg fik merit, fordi jeg havde en merkonomuddannelse i ledelse I 1992 aftjente Jesper Busk sin værnepligt i Hæren og tog efterfølgen- 

og samarbejde, og derudover har jeg både fører- og faglærervirke fra de sergentuddannelsen samme sted. Og allerede dengang forestillede 

Hjemmeværnet. Så det der med at komme nemt til tingene synes jeg han sig en karriere i Forsvaret.

- Jeg havde en 35 års kontrakt, men der var ansættelsesstop, så selv 

om jeg virkelig gerne ville blive i Forsvaret, så var det udelukket. 

Tiden efter bød på en civil karriere som alt fra truckfører til salgskonsulent, 

men det var i jobbet på Hjemmeværnets depot i Viborg, 

at Jesper Busk fik mulighed for at genoptage sin gamle drøm om en 

karriere i uniform. 

- Der kom en hjemmeværnsmand og smed alt sit grej en dag og 

fortalte, at nu havde han fået job i Flyvevåbnet. Så sagde jeg til ham, 

at det måtte han da være alt for gammel til, men sådan var det ikke, 

og da vi var næsten jævnaldrende, tænkte jeg, at så måtte jeg da også 

kunne komme ind. Jeg havde været glad for min civile karriere, men 

jeg havde hele tiden tænkt, at hvis jeg fik muligheden for at komme i 

uniform, så ville jeg selvfølgelig tage den. 

Det handler om sund fornuft 

I dag passer Jesper Busk materielforsyningen hos Flyvertaktisk Kommando, 

og han opfordrer andre til at søge merit, hvis de har mulighed 

for det. 

”Det handler jo bare om sund fornuft, og de fleste 

kan jo se logikken i, at hvis man har et stort kørekort 

fra det civile, så skal man jo ikke til at tage det 

helt forfra bare for at få et fra militæret.” 



- Jeg mener, at både erfaring og uddannelse fra det civile kan give 

meget af det samme, som man får på uddannelserne her i Flyvevåbnet, 

men jeg synes stadig, at der er nogle militære discipliner, som 

man ikke kan undvære, og som ikke kan modsvares af noget civilt, 

understreger Jesper Busk og fortsætter: 

- Det handler jo bare om sund fornuft, og de fleste kan jo se logikken 

i, at hvis man har et stort kørekort fra det civile, så skal man jo 

ikke til at tage det helt forfra bare for at få et fra militæret. Det samme 

gælder for min merit; når jeg nu havde taget en uddannelse, der rummede 

de fag, der ligger bag en udnævnelse til oversergent, så er der 

vel ingen grund til, at jeg skal tage dem igen bare for at få et militært 

eksamensbevis. Det kan da ikke være optimalt, hverken for min 

arbejdsgiver eller for mig selv. 

vase@mil.dk




Lederne skal 

stadig udvikles 

Den øverste ledelse gik forrest og udsatte sig selv for de første 360 graders 

evalueringer, da Flyvevåbnets Lederudviklingsprojekt blev sat i søen tidligere i år. 

En proces, der stadig er i fuld gang med at forplante sig videre ned i systemet. 

LEDELSE –MVV, FSM og FLU… For de fleste hersker der ingen 

tvivl om, at Flyvevåbnet og Forsvaret i sin helhed er forkortelsernes 

land. Et faktum, der ikke begrænser sig til den operative verden, men 

som i høj grad også har sat sit naturlige fingeraftryk på benævnelserne 

for de ledelsesprocesser, som Flyvevåbnet de seneste år er blevet 

introduceret for. 

Ejner Kristensen er chef for Flyvevåbnets HR-afdeling og har i den 

forbindelse fået Flyvevåbnets Lederudviklingsprojekt (FLU) under 

sine vinger. Og for ham er det først og fremmest vigtigt at fastslå, at 

det hele hænger sammen. 

- Med MVV-processen, hvor vi fik defineret mission, vision og 

værdigrundlag for Flyvevåbnet, fik vi slået fast, hvorfor vi er her, hvor 

vi vil hen, og hvordan vi vil behandle hinanden. Med Flyvevåbnets 

Strategiske Managementsystem (FSM) fik vi defineret strategien, altså 

den vej, der skal lede os i den rigtige retning, forklarer Ejner Kristensen 

om baggrunden for processen.

4. ÅRGANG OKTOBER 2 007 11 


Flyvevåbnets model for god ledelse dannede 

grundlag for det spørgeskema, som der de 

seneste måneder er udfyldt hundredvis af 

til 360 graders evalueringerne af ledere 

i Flyvevåbnet. Arbejdet med lederudviklingen 

fortsætter ind i 2008, før 

alle ledere har været igennem en 

evaluering. 

Hvem skal lede? 

om en leder, som på hans chefs, 

Men ét er at have et mål og en vej. 

men 360 graders evalueringerne 

Det blev hurtigt klart for ledelsen i 

kommer – som navnet siger – hele 

Flyvevåbnet, at det næste naturlige skridt 

vejen rundt. Både medarbejdere, kolleger, 

var at sikre sig, at de personer, der skulle 

chefen og lederen selv skal give deres mening til 

hjælpe medarbejderne med at holde retningen, nu 

kende. 

også agerede rigtigt. 

- Det er jo en helhedsvurdering, og på den måde er der ikke nogens 

- Når strategien er fastlagt, så skal vi jo have nogle ledere og chefer, vurdering, der vægter tungere end andres. Det handler om at få 

der kan håndtere den, og da medarbejderne er særdeles vigtige brik- identificeret de områder, hvor en person trænger til at udvikle sig, 

ker i det spil, så faldt valget på 360 graders evalueringer som udvik- og så få sat en plan op for, hvordan det kan ske, understreger Ejner 

lingsværktøjet til Flyvevåbnets ledere, fortæller 

Kristensen. 

Ejner Kristensen. 

Efter at den første måling er gennemført, får 

Flyvevåbnets øverste ledelse har været igen- ”Når strategien er lederen et år til at udvikle de udpegede fokusnem 

deres første 360 graders evalueringer tidligere 

på året, og i øjeblikket er Ejner Kristensen 

og hans medarbejdere i HR-afdelingen i fuld 

fastlagt, så skal vi jo have 

nogle ledere og chefer, 

områder, før der atter laves en 360 graders evaluering. 

Og til den tid skulle der gerne være sket 

fremskridt. 

gang med coaching-samtaler med næste niveau der kan håndtere den.” - Hvis målingen efter et år giver samme resul- 

ledere efter deres evalueringer. 

tat, så giver det - om man så må sige – anledning 

til en fornyet vurdering af den pågældende 

Udvikling – ikke indvikling 

leder, naturligvis. Ellers var det jo fuldstændig overflødigt at måle til 

I en hierarkisk kultur som den militære har det ikke nødvendigvis at begynde med, mener Ejner Kristensen. 

været sædvane at lægge lige så meget vægt på medarbejdernes mening HR-afdelingen planlægger at gennemføre den tredje bølge af 360 

graders evalueringerne på næste niveau ledere i første halvår af 2008. 

vase@mil.dk 

Chefen for Flyvertaktisk Kommando, Stig Østergaard 

Nielsen, var den første, der lod sig evaluere, og han 

var naturligvis også til coaching efterfølgende – her 

ses han med Alex Fonnebech fra konsulentfirmaet 

Promacon.



TEKST OG FOTO JANNI MØLLER THOMSEN 

Jørgen Møller, garagemester, 

Flyvevåbnets Førings- og 

Operationsstøtteskole. 

Hvad er HR-afdelingen, og ved du, hvad de laver? 

- Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg kan gætte mig til det, 

men nej. Jeg ved det ikke. 

Mener du, at en civil uddannelse skal kunne give 

merit i Flyvevåbnet? 

- Jeg mener, det er okay, hvis det er indenfor det 

fagområde, de skal arbejde for, men jeg synes, at de 

skal have en militæruddannelse også. 

Hvordan synes du mulighederne er for at udvikle sig som medarbejder i 

Flyvevåbnet? 

- Jeg synes, der er muligheder nok for at udvikle sig, men det kniber 

med tiden til at udføre dem. Der er jo mange tilbud om kurser på 

både VUC og ved Flyvevåbnet, men jeg mangler tid i arbejdstiden til 

det. 

Jesper Mai, Ressourcesektionen, Helicopter Wing Karup. 

John Krøyer Jensen, 

Operationssektionen, 

ACW. 

Hvad er HR-afdelingen, og 

ved du, hvad de laver? 

- Som jeg har forstået det, 

er det en støttefunktion, 

som man før kaldte administration, 

it og socialrådgivere, 

alle udenoms-tingene, 

som man nu har samlet 

under HR. 

Hvad er HR-afdelingen, og ved du, hvad de laver? 

- Human Ressources, de passer på folk, så de bliver herude. Laver nogle sjove ting for os, som skal 

gøre det sjovt at gå på arbejde. 

Mener du, at en civil uddannelse skal kunne give merit i Flyvevåbnet? 

- Det har jeg selv oplevet, så det er ganske positivt. Jeg er fra Hjemmeværnet, så kom jeg ind til 

Flyvevåbnet som flyverspecialist. Så fandt de ud af, at jeg har noget uddannelse som leder derfra, 

og så blev jeg udnævnt til oversergent. 

Hvordan synes du mulighederne er for at udvikle sig som medarbejder i Flyvevåbnet? 

- Jeg synes, det er ganske udmærket. Jeg kan komme på de kurser, jeg gerne vil, og synes, der er 

muligheder nok i mit arbejde. 

Mener du, at en civil uddannelse skal kunne give merit i Flyvevåbnet? 

- Jeg synes godt om det. Det hele handler vel om at få kompetencer. 

Og hvis man får dem ved at uddanne sig andre steder, så 

synes jeg, det er helt fint. 

Hvordan synes du mulighederne er for at udvikle sig som medarbejder 

i Flyvevåbnet? 

- På nogle områder kunne Flyvevåbnet godt være bedre til at 

udvikle medarbejderne, men der er mange muligheder, hvis man 

er interesseret. Med HR-tiltaget kan det jo så være, at man fanger 

flere og synliggør det mere, for kompetencer er det, det handler 

om. Det bliver mere synligt. Man skal lede meget på for eksempel 

på intranettet. Det er ikke umiddelbart tilgængeligt. Man skal 

lede meget og vide meget i forvejen for at finde frem til tilbuddene, 

det kunne man godt gøre nemmere.

Vidste du... 

…at 1. september for 25 år siden holdt 4 af Flyvevåbnets generaler 

flyttedag: 

Generalmajor Niels Holst-Sørensen fratrådte som Chef for Flyvevåbnet 

og beordredes som permanent dansk repræsentant i 

NATO’s Militærkomité, Generalmajor Poul Thorsen fratrådte som 

Chef for Flyvertaktisk Kommando og COMAIRBALTAP og beordredes 

som inspektør for Flyvevåbnet. Generalmajor C. S. Børgesen 

fratrådte som Chef for Forsvarsstabens Operationsstab og beordredes 

som Chef for Flyvertaktisk Kommando, og COMAIRBALTAP, 

Oberst B. E. Amled udnævntes til generalmajor og beordredes til 

tjeneste som Chef for Forsvarsstabens Operationsstab. Organisatorisk 

betød det, at mange stabsfunktioner overførtes fra 

Flyverkommandoen til hhv. Forsvarskommandoen, Flyvertaktisk 

Kommando og Flyvematerielkommandoen. 


…at i september 1982 blev Flyvestation Kagerup og Eskadrille 501 nedlagt. 

Radarstationen (Multebjerg) blev underlagt Eskadrille 500 Vedbæk. 

…at 27. oktober 1957 udførte en S-55 den første redningsoperation med 

helikopter i Danmark. En patient blev fløjet fra Saltholm til Kastrup. 

…at Forsvarets Materieltjeneste i samarbejde 

med Flyvertaktisk Kommando og Fighter 

Wing Skrydstrup i august gennemførte en 

række radarmålinger på et F-16 fly. 

- Kun hvis man selv ved, hvordan man ser ud, 

kan det lade sig gøre at være uset hos fjenden, 

forklarer seniorforsker ved Forsvarets Materieltjeneste, 

Otto Strange Friis. Flyet blev målt i 

ni forskellige konfigurationer. Fordi det vil være 

dyrt at gennemføre målingerne i luften, så 

brugte man i stedet en kran, der løftede flyet 

op i 8 til 10 meters højde. Her blev det roteret 

360 grader, mens målingen fandt sted. 

Peter Borre fra FTK forklarede om målingerne: 

- Målingerne skal vise os, hvornår på radaren 

flyet ”fylder” mindst, så vi på den måde kan 

finde ud af, hvordan piloterne agerer optimalt.

AF JANNI MØLLER THOMSEN 


Meld dig selv 

Nu skal det være fortid med få dages frist op til udsendelser. 

Indflydelse gennem frivillig ansøgning er Forsvarets løsning. 

INDFLYDELSE – Flyvevåbnet er i dag repræsenteret 

med bidrag ude i verden. Det vil vi 

også, hvis alt går som formodet, være i fremtiden. 

Alle medarbejdere kan derfor forvente 

at blive sendt ud i seks måneder på tre år. 

Allan Bøge Mikkelsen fra Personelsektionen 

i Flyvertaktisk Kommando (FTK) vurderer, at 

alle i Flyvevåbnet skal udsendes før eller siden. 

Med den nye planlægning kan man selv få indflydelse 

på, hvornår det sker. Søger man ikke 

indflydelse, så er der ingen garanti for, hvornår 

man bliver prikket på skulderen og bedt om at 

pakke tasken. 

- Hvis ikke man benytter sig af denne mulighed, 

vil man komme i en situation, hvor man 

bliver udpeget af Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) til en mission, for eksempel en enkeltmandsudsendelse 

med Hæren. Derved er 

muligheden for at påvirke periode og mission 

mistet, forklarer Allan Bøge Mikkelsen. 

Ønsk dig glad 

Forsvarskommandoens styrkeindsættelsesplan 

er et led i den øgede planlægning for at imødekomme 

frustrationer over udsendelser placeret 

i tidsrum, der for den enkelte er uhensigtsmæssige. 

Fremtidens planlagte udsendelser er 

nu tilgængelige, og der er mulighed for via sin 

udstikker at ønske, hvornår det passer bedst 

ind i familielivet at drage ud i verden. Allan 

Bøge Mikkelsen fra Personelsektionen i FTK 

forklarer: 

- Personelsektionen opfordrer medarbejderne 

til at søge indflydelse på egen situation 

ved at finde en mission i en periode, hvor medarbejderen 

ønsker en udsendelse. Herefter skal 

medarbejderen gøre sin udstikker opmærksom 

på sine ønsker. 

Derudover bør medarbejderen have sin chef 

med på råd, så ønskerne bliver opfyldt. 

Baglandet bombet 

Det er en belastning for de pårørende, når 

man har en kær udsendt. Men det tærer ekstra 

hårdt, når der ikke er ordentlig tid til at 

ordne alt det praktiske og tale det hele igennem, 

inden en udsendelse finder sted. Thomas 

Larsen fra Operationsstøttesektionen i FTK 

fortæller: 

- Jeg kunne nok være kommet lidt mere 

galant af sted, for alle mine forpligtelser måtte 

jeg bare smide på gulvet. Når man er nede i 

ørkenen, kan man jo ikke have kontakt med 

nogen. 

På det personlige plan er det frustrerende 

ikke at nå at forberede sine omgivelser. - Det er 

godt, jeg ikke har børn, for så var jeg ikke taget 

af sted uden brok, fortæller Thomas Larsen. 

Han blev udpeget til sin anden udsendelse 

den 22. december 2006 til Helmanprovinsen og 

skulle stille 4. januar 2007. Han følte sig ikke 

forberedt på det arbejde, han skulle udføre, 

og i forhold til familien kunne det have været 

lettere: 

- Familien synes ikke, det er super sjovt, men 

det er det valg, jeg har truffet, og de bakkede 

op om det udadtil, men var ikke glade for det, 

fortæller han. 

Thomas Larsen håber, at det nye system kan 

trække lige veksler på alle. 

- Jeg har på fornemmelsen, at der er nogen, 

der går og gemmer sig under påskud af alt 

muligt. Det er altid Tordenskjolds soldater, der 

må løse opgaverne. Flyvevåbnet og Forsvarets 

Personeltjeneste må følge den til døren. Hvis 

folk ikke melder sig, så skal de alligevel tildeles 

deres del af lagkagen! understreger han. 

Usikre udsendelser 

Når udsendelserne er på planlægningsstadiet, 

er der en del usikkerhedsfaktorer med i spillet. 

Verdenssituationen, det politiske liv og 

bemanding i Forsvaret har en stor indvirkning 

på fremtiden. Der foreligger en plan for styrkeindsættelse 

frem til 2013, men om den endelige 

plan også ser sådan ud, kan der kun gisnes om. 

- Vi er naturligvis afhængige af politiske 

beslutninger, hvorfor listen kun er bedste 

mands bedste gæt - givet af Forsvarskommandoen, 

forklarer Allan Bøge Mikkelsen.

Herunder ses de kommende års foreløbige udsendelsesplan, som tingene ser ud pt. 

2007 

Hele året: 4 pers. i DARIS. 

1. kvartal: PT BASRA 10 pers. 

1. halvår: 1 * C-130 35 pers. 

2. halvår: KAF* CE. 45 pers. 

2. halvår: FENNEC. 92 pers. 

Enkeltmandsudsendelser: 45 pers. 

I alt 237 pers. 

2008 

1. halvår: 4 * F-16 til KAF. 115 pers. 

7 mdr.: KAF CE. 46 pers. 

2. halvår: Aerial Port Services 12 pers. 



2009 

Hele året: KAF CE (Uden Fp) 15 pers. 

1. halvår: 1 * C-130. 50 pers. 

2. halvår: FENNEC. 50 pers. 


F-16 til Air Policing i Baltikum: 35 pers. 


2010 

Hele året: 1 * C-130. 50 pers. 

1. halvår: Aerial Port Services 12 pers. 



*Kandahar Air Field 


Personelsektionen er klar til at råde og vejlede, 

hvis nogen har brug for det. Personelsektionen 

er konstant i dialog med FPT, herunder udstikkerne, 

så de vil hjælpe med at afklare spørgsmål. 

Jannimt@mil.dk



Frisk pust 

til strategien 

Efter en kort hvilepause tager Flyvevåbnet nu atter fat på strategiarbejdet. 

En proces, som gerne meget snart skal kunne mærkes helt konkret blandt medarbejderne. 

STRATEGI. – Flyvevåbnets strategi skal fokuseres. 

Ganske enkelt. 

For Flyvevåbnets Strategikort kan med sine 

mange punkter virke en anelse uoverskueligt, 

og det samme kan siges om Flyvevåbnets 

Balanced Scorecard, der skal danne grundlag 

for, at strategien bliver udført. 

- På seneste møde i Flyvevåbnets direktion 

var det opgaven at finde frem til, hvilke af de 

strategiske målsætninger der skal særligt fokus 

på i 2008, forklarer Martin Neubert, chef i Planlægnings- 

og Ressourcesektionen i Flyvertaktisk 

Kommando. 

Han skal som en del af sit virke være ansvarlig 

for, at Flyvevåbnet kan udføre de strategiske 

målsætninger, og han er udmærket klar over, at 

det ikke altid er den nemmeste opgave. 

- Det er jo en proces og en omstilling, der 

tager flere år. Det er jo en ny måde at tænke på 

i Flyvevåbnet, og man kan ikke forvente at nå i 

mål på 12 måneder, påpeger Martin Neubert. 

Både fælles og lokalt 

De fokusområder, der bliver udpeget for næste 

år, vil være en blanding af generelle punkter, 

der er fælles for hele Flyvevåbnet, og så nogle 

lokale indsatsområder, som jo kan variere for 

hver enkelt niveau III myndighed. 

- Fastholdelse er for eksempel et område, 

som alle har brug for at sætte højt, og det vil 

derfor være et fælles indsatsområde for hele 

Flyvevåbnet, men på Helicopter Wing Karup kan 

der være behov for at fokusere på nogle områder, 

som Combat Support Wing ikke nødvendigvis 

har problemer med, og så videre, forklarer 

Martin Neubert. 

Strategiarbejdet har været sat på pause i 

en kort periode, hvilket blev besluttet på det 

fastholdelsesseminar, som blev afholdt i Karup 

i april. Det er der flere årsager til. 

- Vi stoppede processen på et tidspunkt, 

hvor niveau III myndighederne var ”mætte” og 

havde brug for et pusterum. Derudover stod 

Skrydstrup og Combat Support Wing overfor 

en Opeval, som betød, at de naturligt ikke ville 

kunne sætte samme fokus på strategiprocessen. 

Endelig havde vi lovet at tilvejebringe et 

IT-værktøj til at understøtte blandt andet FSM, 

og det har vi klar nu, fortæller Martin Neubert 

om den strategiske time-out. 

Næste skridt i processen bliver at justere 

Flyvevåbnets samlede strategi og på den baggrund 

revurdere niveau III myndighedernes 

Balanced Scorecards. Tidligere er det gjort ved 

store fællesseancer og seminarer for alle, men 

Martin Neubert har denne gang tænkt sig at 

møde niveau III myndighederne der, hvor de er. 

- Vi laver en slags rejsehold, så vi kommer ud 

til den enkelte myndighed. Det skal ikke forstås 

sådan, at vi kommer og docerer, men derimod 

at chefen stadig står i spidsen, og vi er med for 

at assistere og facilitere processen for ham. 

Og det store spørgsmål er så, hvornår medarbejderne 

mærker gevinsten ved det strategiske 

arbejde? 

- Effekten kan medarbejderne forhåbentlig 

mærke allerede her i efteråret, da budgetlægningen 

netop sker på baggrund af de strategiske 

fokusområder, og det vil betyde en 

ændring i måden af fordele ressourcerne på. 

Så de steder, hvor de enkelte chefer vurderer, 

at der er størst behov for en indsats, vil også 

være de steder, der skal fokuseres på rent ressourcemæssigt, 

forklarer Martin Neubert og 

fortsætter: 

- Derudover så har de enkelte myndigheder 

selv lov til at vurdere for eksempel øvelsesprogrammet 

for næste år og vurdere, hvilke øvelser 

det er relevant at deltage i og på den måde 

også fravælge aktiviteter, der bliver for stor en 

belastning i forhold til udbyttet. På den måde 

vil der forhåbentlig kunne skabes rum til at løse 

nogle af de udfordringer, som Flyvevåbnet står 

overfor. 

vase@mil.dk

AF LOUISE JUEL CHRISTENSEN 

Krig i Karup 

På en ganske almindelig torsdag var Flyvestation Karup forvandlet 

til en krigszone, da Flyvevåbnet og Hæren skulle vise, hvad de kan. 

DEMONSTRATION. – Den lidt tøffende 

lyd fra en EH101 løber gennem luften, og helikopteren 

lander for at sætte seks soldater af i 

udkanten af en landsby. Kort efter er helikopteren 

i sit rette element igen, for yderligere 

seks soldater skal sættes af i den anden ende 

af landsbyen. 

Her skal de sørge for, at ingen kommer ind 

eller ud. 

Imens er tre Piranhaer på vej ind i byen, hvor 

de vil danne en indre ring, som skal holde civilbefolkningen 

væk fra dét, der er den virkelige 

opgave: at arrestere en krigsforbryder. 

Den del af opgaven tager en gruppe på 

seks jægersoldater sig af. Fløjet ind med Fennec-helikoptere, 

som de firer sig ned fra i reb. 

Hurtighed og præcision er nøgleordene. Overraskelsesmomentet 

er afgørende. 

Uden for byen er et batteri af selvkørende 

haubitsere kørt i stilling, klar til at give ild, hvis 

der er behov for det. 

Jægersoldater og demonstranter 

Jægersoldaterne får hurtigt arresteret manden, 

som bliver kørt bort derfra i den ene af de tre 

Piranhaer, men kolonnen kommer ud for et 

bagholdsangreb. Haubitserne brager og buldrer, 

men det er ikke nok, og der må assistance 

til fra tre Leopardkampvogne, som dog heller 

ikke kan stille meget op. Sidste udvej er et par 

F-16 fly, hvis Gatling-maskinkanoner hurtigt får 

fjenderne på andre tanker. 

”Hurtighed og præcision 

er nøgleordene. 

Overraskelsesmomentet 

er afgørende.” 

Imens er en dansk soldat blevet såret, så han 

må hentes i en ambulance-Piranha, der fragter 

ham ud til en ventende EH101. 

Kolonnen med krigsforbryderen fortsætter 

mod målet: et ventende Hercules-fly. Hurtighed 

er afgørende, for flyet er sårbart på jorden. 

Også selvom seks soldater, fløjet ind med Fennec-helikoptere, 

forsvarer det. 

Men vrede demonstranter har spærret den 

bro, der er den eneste vej hen til flyet, og mens 

militærpolitiet går mod de vrede demonstran- 


ter, går ingeniørtropperne i gang med at lave en 

midlertidig bro, som Piranhaerne kan køre over. 

Og endelig lykkes det – Piranhaen kan køre 

ombord i flyet – og de danske soldater kan 

konkludere: job well done. 

Værnsfælles opvisning 

Tilbage er der kun for den danske CIMIC-deling 

(CIMIC = Civilt-Militært Samarbejde) at få forklaret 

landsbyens overhoved, hvad det var, der 

foregik, og hvorfor soldaterne gjorde, som de 

gjorde. 

Sådan var scenariet, da omkring 1300 deltagere 

satte sig til rette på tribunen til den 

afsluttende opvisning på årets Sikkerhedspolitiske 

Kursus. 

Kurset, der varer to uger, bliver afholdt hvert 

år for politikere og meningsdannere, og formålet 

er at vise, hvad Forsvaret kan. Kurset bliver 

indledt med en række foredrag og debatter, og 

til sidst er der så den afsluttende demonstration 

af materiel og personel fra Flyvevåbnet og 

Hæren. Søværnet viser også dets kapaciteter 

frem, men det sker på et senere tidspunkt og 

nærmere vand. 

FOTOS LOUISE JUEL CHRISTENSEN



Her er fremtidens 

kampfly i centrum 

Helt oppe under taget i en bygning på Holmen i København sidder et centralt 

omdrejningspunkt i arbejdet med at finde en afløser til de danske F-16 fly. 

En opgave under stor politisk bevågenhed og i en prisklasse helt for sig. 

PROJEKTKONTOR. – På anden sal henne 

i et hjørne af et kontorlandskab, hvor blandt 

andet Forsvarskommandoens rejsekontor og 

andet godt hører hjemme, står fire skriveborde 

tæt sammen, og fire lyseblå uniformer skiller 

sig ud fra den ellers civile påklædning på kontoret. 

De relativt ydmyge forhold byder dog på 

”Forsvarets bedste udsigt”, som en af de uniformerede 

herrer påpeger. 

Netop her - med smukt vue over vandet med 

Amalienborg og Marmorkirken i baggrunden - 

arbejdes intensivt med at samle informationer 

om de tre mulige afløsere for de danske F-16 

fly. 

Samarbejde hver for sig 

De fire personer i de blå uniformer - en chef 

og tre sagsbehandlere - udgør det militære 

islæt i Projektkontor Nyt Kampfly under Forsvarskommandoen. 

Suppleret med en økonom 

og en ingeniør har de til opgave at koordinere 

indsamlingen af informationer om de tre kandidater, 

der skal munde ud i en samlet indstilling 

fra Forsvaret til forsvarsministeren. 

- Det er en fuld komplet vurdering, for vi 

skal forholde os til alt fra flyets egenskaber og 

økonomi til mere praktiske elementer, forklarer 

Uffe Holstener-Jørgensen, der er en af de tre 

sagsbehandlere i det midlertidige kontor. 

De tre sagsbehandlere har hver primært 

ansvaret for én af kandidaterne, men dagligdagen 

er alligevel præget af tæt samarbejde. 

”Vores opgave 

lige nu er at indsamle 

alle relevante 

informationer.” 

- Vi har forskellige baggrunde. Selv er jeg 

pilot, og derfor er det naturligt, at jeg bliver 

involveret i de kandidater, som de arbejder 

med, lige så snart det drejer sig om noget operativt, 

forklarer Uffe Holstener-Jørgensen. 

Travl periode 

Projektkontoret blev oprettet som følge af et 

øget krav om at følge alle tre kandidater. 

- Det vurderede man ikke, at der var ressourcer 

nok til i Forsvarskommandoens basisorganisation, 

og så valgte man at oprette et 

selvstændigt kontor udelukkende med det som 

formål, forklarer Anders Rex Christensen, chef 

for PNK, som projektkontoret forkortes. 

Stemningen i det lille hjørne af Forsvarskommandoen 

er hyggelig og tonen uformel, men 

der er ingen tvivl om, at det er en tung opgave, 

som de i alt seks mand på kontoret løfter. Og 

de kan sandsynligvis se frem til en travl vinter. 

- Forsvaret har for nylig sendt en forespørgsel 

ud til leverandørerne, som så skal vende 

tilbage med svar 30. november. Så skal vi selvfølgelig 

sammen med FMT og FTK analysere 

oplysningerne grundigt, og så skal vi være klar 

med første bud på en samlet evaluering i slutningen 

af det første kvartal næste år, fortæller 

Anders Rex Christensen. 

Politisk beslutning 

En tværministeriel gruppe skal næste år lave en 

grundig analyse af alle de oplysninger, Danmark 

har om de tre kandidater, og derudover venter 

en politisk beslutningsproces. 

- Vores opgave lige nu er at indsamle alle 

relevante informationer og udarbejde den analyse, 

som skal ligge til grund for den militærfaglige 

vurdering. Hvad der så ligger efter det, må 

fremtiden vise, mener Anders Rex Christensen. 

Så lidt endnu vil de fire mænd beholde udsigten 

over vandet fra deres plads under loftsbjælkerne 

på Holmen. 

vase@mil.dk

Vidste du... 

…at Google Earth nu også kan tilbyde en tur i en F-16. Programmet, der 

ved hjælp af satellitbilleder kan give mulighed for et kig på nært hold ned i 

naboens baghave, blev for nylig præsenteret i en ny version med både stjernekig 

og ture i rummet. Og nu er en flysimulator altså også en del af pakken. 

I simulatoren kan man vælge mellem en F-16 eller et mindre propelfly og på 

den måde få en virtuel flyvetur rundt i hele verden. 

…at Flyvevåbnet den 12. oktober 

opstiller en F-16 foran Rosenborg, og 

halen ser ikke helt ud, som den plejer. 

…at for 50 år siden 

(19.-22. september) afholdtes den indtil 

da største NATO øvelse i Danmark. Over 

3.000 allierede soldater med fly og kampvogne 

virkede som orange parti. Særligt 

de 2.300 britiske og amerikanske faldskærmssoldater, 

der blev luftlandsat med 

materiel, gjorde et stort indtryk. Under 

øvelsen kolliderede to danske F-84G over 

Stevns, hvor én pilot omkom. En britisk De 

Havilland Venom styrtede også ned, og 

piloten omkom. 


…at Flyvevåbnets rallyteam i år er blevet DAS-mestre for 

deres type bil. Kørerne er Marianne Bonde og Lars Hoffmann. 

Læs mere på www.detflyvenderallyteam.dk 

…at det den 15. september var 30 år siden, at den første dansker, 

Svend Hjort, bedre kendt som JOS, fløj f-16, som testpilot i 

USA. 

…at hunde kan springe i faldskærm. Ved SIKU i august 2007 sprang en jægersoldat, en hundefører 

og en hund i faldskærm sammen.


Ny førstehjælpsuddannelse 

To forbindinger pr. mand 

er ikke nok, når opgaven 

foregår i Irak eller Afghanistan. 

Derfor får soldaterne nu 

både bedre uddannelse og 

en udvidet førstehjælpspakke 

med ud i verden. 

AF LOUISE JUEL CHRISTENSEN 

FØRSTEHJÆLP. – Helikopteren er skudt ned, 

og piloten er hårdt såret i benet. På jorden 

vrimler det med fjender. I et inferno af skyderi 

prøver helikopterens skytte at holde fjenderne 

tilbage, mens andenpiloten kæmper for at få 

forbundet piloten, der bløder voldsomt. Men 

forbindingerne er svære at lægge stramt nok; 

blodet trænger hele tiden igennem, og piloten 

får det værre og værre. Blodtabet vil snart slå 

ham ihjel. Imens det hele foregår, er det kun 

skytten, der kan forsvare sig, hvilket gør situationen 

værre. 

Ikke tidssvarende uddannelse 

Det scenario vendte sig i hovedet på stabslæge 

Jørgen Torp Svendsen allerede i 2005. Han men- 

te nemlig ikke, at den almindelige uddannelse 

i førstehjælp, alle soldaterne får, svarer til de 

opgaver, de i dag kommer ud for ude i verden. 

Ting, som ellers kun var noget, uddannede 

sanitetshjælpere måtte udføre, skulle derfor 

udbredes til alle, mente han. 

De ting, han havde i tankerne, var udstyr til 

at stoppe voldsomme blødninger – et knebelpres, 

morfin og måske endda antibiotika. 

- Soldaterne har ikke nødvendigvis en sanitetsmand 

i nærheden, og så er det bedst, at de 

kan hjælpe sig selv og få standset en blødning 

med det samme, siger Jørgen Torp 

- Hvis der er tid nok til at få lagt en god forbinding 

og få lagt blødningsstedet højt, så gør 

man jo det, men hvis der ikke er tid, og kugler-

En del af den nye førstehjælpspakke 

er blandt andet udstyr til 

selv at standse en blødning og 

en morfinslikkepind. 

ne fyger om ørerne på en, så er knebelpresset 

godt, mener han. 

Førstehjælp - nu med slikkepind 

Samtidig viste erfaringerne, at udsendte danske 

soldater selv begyndte at supplere deres to 

udleverede forbindinger med andre former for 

førstehjælpsgrej – herunder knebelpres. 

- Det sagde noget om, at soldaterne så et 

behov, og der er da også et eller andet psykisk 

beroligende i, at de ved, at de kan hjælpe sig 

selv, forklarer Jørgen Torp Svendsen. 

Han drøftede derfor emnet sammen med 

sine kolleger i de øvrige værn og i Forsvarets 

Sundhedsudvalg, og efter to års overvejelse er 

Flyvevåbnets soldater, der er udsendt til hen- 

De soldater, som Flyvevåbnet i 

øjeblikket har udsendt til henholdsvis 

Afghanistan og Irak, har modtaget den 

udvidede førstehjælpsuddannelse. 

holdsvis Kandahar og Irak, blevet udstyret 

med en udvidet førstehjælpspakke. 

Pakken indeholder et knebelpres, smertestillende 

piller og en ”slikkepind” med et morfinlignende 

stof i. 

Den lange beslutningsperiode hang sammen 

med, at det ikke er småting, der bliver lagt ud 

til enkeltmand, og blandt andet slikkepinden 

med det morfinlignende stof i skabte bekymring. 

- For kan folk styre det? De skal jo ikke pakke 


den op for lige at smage 

på den og se, hvordan 

den virker, forklarer Jørgen Torp 

Svendsen. 

Foreløbig er det kun Flyvevåbnets 

udsendte soldater, der har den ekstra førstehjælpspakning 

med, og tilbagemeldingerne 

fra dem om den udvidede uddannelse og om 

indholdet af pakkerne vil bestemme, hvad den i 

fremtiden skal indeholde.

AF JACOB KAAS 


Altid mentalt klar 

Når uheldet virkelig er ude, og alt andet fejler, så er det 

op til besætningerne på Flyvevåbnets redningshelikoptere 

at arbejde hurtig, fokuseret og professionelt. 

REPORTAGE. – Efter et par mørke kilometers 

kørsel langs hegnet på Flyvestation Skrydstrup 

når jeg endelig frem til skiltet, der viser 

mig vej ind til Eskadrille 722 SAR-vagten. 

I køkkenet er besætningen samlet om aftensmaden. 

Humøret er højt, og stemningen er afslappet. 

Hvordan kunne det også være anderledes, 

når man sidder i sit joggingtøj og spiser 

krydrede kyllingevinger sammen med kollegerne? 

Jeg bliver budt velkommen af fartøjschef Thomas 

Wandal, der præsenterer mig for de andre 

med ordene - Yes, han har lagkage med, mens 

han med et stort smil peger på tallerkenen i min 

højre hånd. Skyndsomt fremtryller han en plads 

ved bordet. 

Jeg spørger mig selv, om de også flyver helikopteren 

i klipklappere. Et spørgsmål jeg inden 

ret længe ville få svaret på. 

Fokuserede blikke 

Besætningen har allerede om eftermiddagen 

fløjet vagtens første mission, en ambulanceflyvning 

fra Samsø til Skejby Sygehus. Så det 

er med en fælles følelse af tilfredshed, at lagkagen 

bliver sat til livs med benene oppe foran 

flimmerkassen i den halvmørke opholdsstue. 

Inden længe går besætningen dog en efter en 

til køjs, men umiddelbart inden at fartøjschefens 

hoved rammer hovedpuden, skærer lyden 

af vagttelefonen igennem den døsige bygning. 

Både 2. pilot Nils Askov Hansen og redder 

Jakob Wolf står allerede fuldt påklædte på 

gangen, da fartøjschefen drejer om hjørnet og 

sætter kursen mod hangaren med en kort og 

præcis melding; 

- Endelave, Ambulanceflyvning. 

En kvinde er blevet ramt af en blodprop i hjer- 

nen, og den lokale læge på øen har anmodet Flyvevåbnet 

om hjælp til at få hende fløjet til Skejby 

Sygehus så hurtigt som overhovedet muligt. 

Med ét er den muntre og afslappede stemning 

i SAR-vagten afløst af faste, fokuserede 

blikke og hastige bestemte skridt mod helikopteren 

og den stjerneklare nattehimmel. Først 

da flymaskinisten Arne Rasmussen viser mig 

hen på min plads i helikopteren og giver tommelfingeren 

opad efterfulgt af et hurtigt skævt 

smil, er jeg sikker på, at det er den samme 

besætning som den, jeg havde mødt i køkkenet 

få timer forinden. 

Med ét er den muntre og 

afslappede stemning i 

SAR-vagten afløst af faste, 

fokuserede blikke … 

På øen Endelave venter en ambulance i mørket 

ved siden af den lille flyveplads. Missionssystemoperatør 

Sven-Aage Gaba kan med helikopterens 

FLIR overvåge landingspladsen via 

en monitor, og han holder øje med, at der ikke 

kommer noget i vejen for den store maskine 

under landingen. 

Hurtigt ind 

Akkurat så snart rotorbladene står stille, 

bakker ambulancen hen til helikopterens åbne 

bagrampe. Båren køres op i helikopteren, og 

patienten bliver på én, to og tre løftet over på 

helikopterens båre. Og straks efter at ambulancefolkene 

er ude af helikopteren, starter EH- 

101´erens 3 store motorer op igen 

Et kvarters flyvning senere ankommer 

helikopteren til Skejby Sygehus, og i mellemtiden 

har læge Uffe Römer og redder Jakob 

Wolf startet behandlingen af den bevidstløse 

patient. En behandling. som er blevet væsentligt 

forbedret i den nye redningshelikopter. 

Altid mentalt klar 

På den dunkle og vindblæste helikopterplads i 

Skejby venter besætningen på lægen, som er 

inde for at videregive patientens diagnose. 

Der er kun gået præcist en time og ti minutter, 

siden lægen på Endelave stillede den indledende 

diagnose, til patienten nu er under 

behandling på Skejby Sygehus. 

Stemningen er mere afslappet igen. Besætningen 

har gjort alt det, de kunne gøre, nemlig 

at forkorte patientens transporttid til Sygehuset 

til et absolut minimum. 

På SAR-vagten må det i dagtimerne højst 

tage 15 minutter, fra fartøjschefen får nødopkaldet, 

til redningshelikopteren er i luften. Fra 

klokken ti om aftenen til syv om morgenen er 

reaktionstiden 30 minutter. 

Denne nat tog det kun besætningen tyve 

minutter at komme i tøjet, få helikopteren ud 

af hangaren og komme af sted. En tid som 

besætningen på turen hjem til Skrydstrup er 

godt tilfredse med. 

Hjemme i opholdsstuen igen slutter aftenen, 

som den startede. Som vi sidder der i klipklappere 

og joggingtøj med en afslappet og munter 

stemning, er det svært at gennemskue, at de 

her gutter til hver en tid mentalt er klar. Klar til 

at smide, hvad de har i hænderne og arbejde 

hurtigt, fokuseret og yderst professionelt, når 

det næste nødopkald kommer. Man skal ikke 

undervurdere deres evner, når det kommer 

Jacobkaas@mil.dk


FAKTA 

• UDFASNINGEN AF S-61 SEAKING 

Efter planen overtager EH101 SARvagten 

i Aalborg i marts 2008 og 

den sidste Seaking i Roskilde vil blive 

afløst til oktober 2008. Seaking 

har været Flyvevåbnets redningshelikopter 

siden 1965 og er løbende 

blevet opdateret med tidssvarende 

udstyr. 

Men nu kan “Den grå dame” altså 

efter 42 års tro tjeneste skimte pensionen 

i horisonten. På Flymuseet i 

Stauning kan man se et eksemplar 

af S-61 Seaking. 

• HÆNDERNE FRI 

Både rent pladsmæssigt, men især 

også de nye instrumenter som kabinen 

i EH-101 er blevet udstyret med, 

har givet bedre arbejdsbetingelser. 

Der er blandt andet blevet plads til 

en respirator og en maskine til automatisk 

medicinering, hvilket giver 

lægen og redderen mulighed for at 

holde hænderne frie til at gøre flere 

ting på én gang. Endvidere bliver 

redningshelikopteren også udstyret 

med en hjertemassagemaskine. En 

maskine som giver en meget mere 

præcis og kontinuerlig hjertemassage, 

end selv den bedste og mest 

erfarne læge ville kunne give. Om 

få uger vil helikopteren endda blive 

i stand til at sende hjerteskanningsbilleder 

live til sygehuset, hvor 

lægerne dér, allerede inden patienten 

ankommer, vil kunne vide præcist, 

hvad en hjertepatient fejler. 

Alt i alt vil det nye udstyr give lægen 

mulighed for at kunne behandle 

en patient lige så godt som på en 

hvilken som helst anden skadestue. 

Bortset fra at denne skadestue kan 

flyver 300 kilometer i timen og i 

bælgravende mørke.


FLYVEVÅBNETS FØRINGS- OG OPERATIONSSTØTTESKOLE 

Meget nyt, 

vådt og råt Den 


REKRUT. – Et nyt hold værnepligtige er på 

plads i Karup. Til trods for at de værnepligtige 

er kommet et godt stykke ad vejen mod at 

blive ét med det danske forsvar, så kan de ikke 

skimte mållinien endnu. Disciplin, omgangstone 

og militær opførsel er blot nogle af de ting, de 

værnepligtige skal lære. Men også livsvigtige 

ting som førstehjælp og redning er en del af 

skemaet de første uger. 

Fungerende faggruppeleder fra Flyvevåbnets 

Førings- og Operationsskole, Jacob Hansen, 

forklarer: 

- De første fire uger er den opbyggende 

uddannelse, der kan deles op i to dele: Den 

administrative, hvor de får udleveret stumper 

og undervises i generel militær opførsel, 

og den praktiske del, hvor de blandt 

andet kommer på skydebanen. 

Soldaterkammerater 

Hvis man tror, at dagligdagen som værnepligtig 

ligner livet fra den danske filmskat, 

”Soldaterkammerater”, så tager man fejl. Det 

er meget anderledes, fortæller 24-årige værnepligtig 

Daniel Thomsen: 

- Vi bryder ikke ud i sang, hver gang vi pudser 

støvler, fortæller han, mens mundvigene 

trækker op mod ørerne. 

Der er dog også visse traditioner, som til befalingsmændenes 

morskab stadig opretholdes. 

- Til morgeneftersyn, der skal de jo finde 

noget snavs, det er tradition, fortæller Daniel, 

og smilet breder sig igen. 

første måned er overstået, og udviklingen er 

til at få øje på. Fra skæve geledder og vildfarne 

baretter til de nu snorlige marcherende enheder. 

Manuskriptforfatterne til de gamle film har 

dog fanget noget, der også i dag kendetegner 

det at være værnepligtig. Daniel fortæller: 

- Der er mangfoldighed. Folk kommer fra hele 

landet, land som by, og de karaktertræk, personerne, 

der optræder i filmene, har, dem kan 

man begynde at genkende i sin egen deling. 

”Vi fik virkelig lov til 

at gå til makronerne, 

griner Daniel” 

Daniel er uddannet flymekaniker, og efter 

endt uddannelse blev han indkaldt. De værnepligtige 

har været ude på en feltdag, hvor 

de skulle kravle med basis udrustning, kæmpe 

sig igennem en meget mudret Karup Å, bruge 

fonetisk alfabet og lære at være soldat. Det var 

første gang, de blev delt op i grupper og havde 

en sergent som gruppefører. De skulle samarbejde 

under pres og, som Daniel Thomsen 

beskriver det, være skytte for begyndere. For 

ham var det en fed dag 

- Vi fik virkelig lov til at gå til makronerne, griner 

Daniel, overrasket over sit eget valg af ord. 

Styr på skyderiet 

Er man bange for at håndtere våben, så får man 

den skræk overvundet under sin værnepligt. 

Første gang på skydebanen foregår stille og 

roligt. De skyder fra 50 og 100 meters afstand 

og prøver at skyde med høj puls. Men den første 

dag får de også lov til at medbringe mad, og der

liver ikke råbt så mange ordrer som normalt. 

Jacob Hansen påpeger, at fortroligheden, de 

værnepligtige får med våbnet, højner sikkerheden. 

De værnepligtige skal lære at håndtere deres 

karabiner og kende dem ned til mindste detalje. 

Derfor skal den teoretiske del, hvor man 

blandt andet skiller våbenet ad ned til mindste 

stump, være gennemført. 

”Det er for sikkerhedens skyld. Det er det 

altafgørende, når vi har med våben at gøre,” 

fortæller Jacob Hansen. 

Efter endt skydeøvelse går turen tilbage til 

pudsestuen, hvor geværet skilles i alle dele og 

rengøres. 

Daniel var begejstret for at komme på skydebanen. 

- Det var fedt. Vi fik lov at prøve et lille 

aspekt af det at være soldat. Forskellen mellem 

at have høj og lav puls var stor i forhold til 

at ramme målet. 

Ikke surt slid det hele 

Der bliver også tid til andet end den hårde 

fysiske og mentale træning. En tur til Viborg 

Stadion med fodbold og spisning og en biograftur 

med ”Transformers” på plakaten 

har været på programmet. De afvekslende 

aftenarrangementer hjælper de værnepligtige 

til at kende hinanden og deres befalingsmænd 

fra en mere social side. Det er også intensionen 

fra FFOS side af. Velfærdsofficer Frank 

Larsen forklarer: 

- Det er jo ikke det mest sindsoprivende 

sted at lande herude på heden, så vi forsøger 

at blødgøre overgangen fra det civile liv ved at 

tage dem lidt ud om aftenen. 

Træningsrummet på flyvestationen bliver 

flittigt brugt. Nogle af rekrutterne ser tiden 

indenfor hegnet som en god mulighed for at 

komme i lidt bedre form. Når ikke de træner 

eller ser tv, trækker ”Kuffen”, som KFUM’s 

soldaterhjem populært bliver kaldt. Her kan de 


AIR CONTROL WING 

værnepligtige få lidt mad, synge salmer eller 

spille bordfodbold, pool eller computer. 

Tiltagene med aftenaktiviteter er Daniel glad 

for: 

- Det kan man jo ikke være imod. Vi skal jo 

være her alligevel, så gerne flere af dem. 

Nattens liv 

De tynde skumgummimadrasser, natten tilbringes 

på, ville få en hærdet forbryder til at savne 

fængselscellens boxmadras. Det, Daniel glæder 

sig mest til ved weekenderne, er en ordentligt 

seng. 

nummer 

De værnepligtige snupper en bytur i ny 

og næ, men efter en uge med masser af nye 

indtryk og anstrengelser kan selv det være en næste i 

uoverkommelig opgave. 

- Man trænger bare til at slappe af, fortæller 

Daniel, inden han sætter sig i bilen og kører med 

hjem til kæresten i Aalborg for at holde weekend, 

inden det i næste uge går løs igen. Følg 

Jannimt@mil.dk

AF JACOB KAAS Thumps 


FLYVEVÅBNETS FØRINGS- OG OPERATIONSSTØTTESKOLE 

up 

De værnepligtige synes generelt rigtig godt om at være under vingerne i Flyvevåbnet. 

Men når det kommer til fremtiden, er det kun fire ud af ti, der overvejer 

at gøre karriere i den grønne uniform med den blå baret. 

Og spørger man dem om, hvorvidt de vil underskrive en 

reaktionsstyrkekontrakt på nuværende tidspunkt, så er svaret nej. 

REKRUTTERING. – I en spørgeskemaundersøgelse 

lavet af kommunikationsafdelingen i 

FTK har de værnepligtige givet udtryk for deres 

holdning til Flyvevåbnet. Da de værnepligtige 

besvarede spørgsmålene, var de cirka tre uger 

inde i værnepligten. 

Otte ud af ti svarer, at det vigtigste i forbindelse 

med værnepligten er enten oplevelserne 

eller kammeratskabet. 

Hvordan er dit personlige indtryk 

af tilværelsen som værnepligtig indtil videre? 

20% 

53% 

2% 

2% 

Og beder man dem vurdere deres personlige 

indtryk af den første tid i trøjen, kan man kun 

finde 5, der synes, at det har været en direkte 

negativ oplevelse. 

Dermed kan man konkludere, at langt hovedparten 

af rekrutterne synes om dagligdagen i 

uniformen. 

Og adspurgt om de overvejer at gøre karriere 

i Flyvevåbnet, nikker ca. 40 % da også anerkendende. 

De vil være piloter eller flymekanikere, 

og nogle vil på officersskole. En enkelt vil være 

jægersoldat. 

Men de værnepligtige vil ikke i international 

tjeneste. Kun 15 % er lige nu klar til 

at repræsentere Danmark i udlandet. 

Og hver femte har svaret, at udsendelse 

til international tjeneste 

ville være den primære årsag til 

ikke at vælge Flyvevåbnet som 

karrierevej. 

23% 

Meget positivt 

Positivt 

Neutralt 

Negativt 

Meget negativt 

I den kategori svarer knapt 22%, at arbejdsstedernes 

placering vil være årsagen til, at 

karrieren fortsætter uden for hegnet, og 27 % 

kunne måske lokkes, hvis lønnen var højere. 

Størsteparten, hver tredje, har dog helt 

andre svar på, hvorfor Flyvevåbnet kun er en 4 

måneders fornøjelse. Her er et lille udpluk af, 

hvad de siger; 

”Har allerede en uddannelse”. 

”Gider det sgu ikke!”. 

”Måden ting forgår på”. 

”Skader” 

”Hvis jeg ikke kommer ind på Flyveskolen”. 

”Har et fast job” 

”Man skal tidligt op”. 

”Disciplinen synes jeg ikke om”. 

”Krig” 

Ville du, hvis du skulle beslutte dig nu, 

tegne en reaktionsstyrkekontrakt 

med Flyvevåbnet efter værnepligten? 

Nej 

85% 

Jacobkaas@mil.dk 

Ja 

15% 

Klik ind forbi www.ftk.dk og læs hele undersøgelsen


Giese 

laver genialiteter 

Flyvestation Karup har sin egen Ole Opfinder. 

GENIALITETER. – Den lille dims, der gik i stykker, den 

kan man ikke sådan lige skaffe igen. Hvad gør man så? 

Man kører ud til Hangar 22 på Flyvestation Karup og 

krydser fingre for, at Ulf Mansfeld-Giese er der. For så 

skal den nok blive genskabt eller opfundet i en ny og 

bedre version. 

Han sparer både tid og penge for Forsvaret, når han 

ligger søvnløs om natten og grubler over udformningen 

af den seneste dingenot, nogen har brug for. 

- Det er altid sjovt, hvis man kan lave det selv - og 

oven i købet spare penge, griner Giese. 

Manden bag 

Giese ville som barn være pilot, men brillerne på hans 

næsetip knuste den drøm. 

- Jeg ville gerne være pilot, men jeg tror i dag, at det 

er meget godt, jeg ikke blev det, for jeg bryder mig 

faktisk ikke om at flyve, fortæller han, mens smilehullerne 

kigger frem. 

Det er så længe siden, at Giese opfandt sin første 

dims, at han ikke kan huske, hvad det var eller hvornår. 

Derimod har han ikke glemt sin tidligere kollega: 

- I et værksted, hvor jeg arbejdede, var en bøssemager, 

der hed Bjarne Pedersen. Han var knalddygtig. 

En rigtig problemknuser, der lavede værktøj selv. Ham 

lærte jeg rigtig meget af. Ham savner jeg at kunne 

ringe til med spørgsmål. 

Giese er glad for jagt og fiskeri. Et rigtigt friluftsmenneske. 

Men han bruger også tid hjemme i værkstedet, 

hvor han hjælper venner og familie med små 

projekter. 

Den dims, han helst ville have opfundet, er ”gevindet”. 

- Det er sejt at kunne skille noget ad og skrue det 

sammen igen, så det bare holder, fortæller han med 

en entusiasme, så selv børns øjne en juleaften blegner 

ved siden af, og forsætter: 

- Det er jo genialt. 

Dimser her og der 

Egentlig er Giese ansat som flyverspecialist og fungerende 

chef for pladeværkstedet, men det er ikke på 

kontoret med papirarbejde, han bruger det meste af 

sin tid. 

- Jeg bryder mig ikke om at sidde for meget på kontoret. 

Jeg vil gerne ud og være lidt over det hele. Blandingen 

af at gøre begge dele, det passer mig rigtig fint. 

Det er opgaver, jeg kan gå til og fra. 

Giese og hans medarbejdere er kendt for at kunne 

hjælpe, hvis man mangler en eller anden teknisk dims, 

som af den ene eller anden årsag ikke kan fremskaffes 

indenfor den tidsramme, her og nu, de fleste 

har brug for. Der er tit lange leveringstider på alt 

materiel, og det kan sætte helikopterne ud 

af spillet. Derfor glæder det Giese, når en 

af hans dimser kan forkorte den lange 

ventetid. Det ærgrer ham dog, at det 

er af nød, at de må træde til: 

- Meget af det, der kommer 

hertil, burde de jo lave 

på hovedværkstedet, 

men vi får 

mange sjove 

små opgaver, vi 

hurtigt kan klare, så 

hvis vi har tid, tager vi 

dem gerne. 


HELIKOPTER WING KARUP 

Eksempler på Gieses 

genialiteter: 

Da Fennec helikopterne 

skulle have dørskinnerne 

skiftet, ville det tage op til 

tre måneder at få reservedele 

hjem fra fabrikken 

og et længere stykke tid at 

skifte den på helikopteren. 

Giese gik i tænkeboks og 

kom op med en lille ide, 

som allerede var på lager. 

En lille fjeder, der let kan 

skiftes, sparer mange penge 

på ny indkøb af et større 

stykke materiel. Det er den 

opfindsomhed, han er mest 

stolt af, og det gav ham 

også en flaske rødvin og 

anerkendelse hos ledelsen. 

Men også en lille hvid plasticring 

var der lang tids 

bestilling på – så det klarede 

Giese. Ikke nok med 

at han lavede en kopi, men 

han fik den forbedret, så 

man ikke længere skal skille 

hele maskineriet ad, men 

fordi den har en åbning, 

kan den smuttes på en 

jernstang.


COMBAT SUPPORT WING 

På plads i 

bidrag i Kandahar, som primært er 

sammensat af medarbejdere fra Combat Support 

Wing, er nu i fuld gang med at løse deres opgaver. 

Afghanistans ørkenDet danske 

REDIGERET AF KATHRINE BISGAARD VASE 

AFGHANISTAN. - Efter knap en måned var 

det danske bidrag i Kandahar kommet godt på 

plads i Afghanistan. 

Bidraget er udsendt som enkeltpersoner for 

at indgå i den NATO-organisation, der er oprettet 

på Kandahar Airfield (KAF). 

Opgaven for de danske udsendte består af 

tre hovedområder: 

1. Stab 

2. Flightline Security (FLS) 

3. International Military Police (IMP) 

FLS skal som hovedopgave bidrag til sikring 

af flyfeltet og indgår i en større Force Protection 

organisation på KAF. Så det betyder et 

samarbejde med øvrige nationer, der har styrker 

tilknyttet Force Protection. 

IMP skal som overordnet militærpoliti koordinere 

egen og den nationale MP-indsats på KAF. 

Overdragelse af opgaver 

Begyndelse af august gik fortrinsvis med at 

overtage de forskellige opgaver – primært 

fra amerikanerne. 

Både IMP og FLS kunne derefter 

overtage den fulde kontrol med deres 

opgaver med at skabe orden og sikkerhed 

på KAF. 

Men der har stadig været meget at 

gøre, før tingene kunne komme til at forløbe 

perfekt. For nye procedurer skal afklares 

med mange forskellige parter. 

Som eksempel kan nævnes forholdene på 

flyfeltet, altså landingsbanen og de tilhørende 

ramper og tilkørselsveje. Her har været danskere 

involveret i mange aspekter omkring fælles 

procedurer, specielt FLS, der er nogle af de 

første, der rykker ud i tilfælde af et uheld med 

et landende fly. 

Men derudover er der næsten 10 andre 

enheder involveret, så det er vigtigt, at der er 

aftalt procedurer i forvejen. 

Tjek på procedurerne 

Men nu er procedurerne ved at være pudset 

så meget af, at bidraget kan begynde at holde 

redningsøvelser. I den sidste uge i august fik 

FLS afprøvet deres arbejde i en meget lille skala, 

da et fransk Mirage jetfly landede med en 

nødsituation. Det havde været i gang med at 

lufttanke, og tankstudsen var knækket. Piloten 

kunne ikke være sikker på, at det afbrækkede 

metalstykke ikke var røget igennem motoren, 

og han erklærede derfor en nødsituation, 

hvorefter han landede på Kandahar Airbase. 

Den danske Flightline Security blev involveret 

med det samme og fik sikret området, således 

at alle de myndigheder, der skulle involveres, 

kunne arbejde uhindret. 

IMP har officielt ansvaret som øverste politimyndighed 

på KAF. Det skal forstås 

på den måde, at amerikanerne, briterne, 

hollænderne og canadierne alle 

har deres egne MP-enheder til deres 

egne nationale opgaver, og opgaven 

for det danske bidrag bliver så alle de 

internationale anliggender. Det kan 

variere fra simple færdselssager til 

større sammensatte operationer.

Officer i en fart 

UDDANNELSE. - Klokkeslettet på mailen 

fra stabschefen i Flyvertaktisk kommando, P.P. 

Olsen, siger 19:53, og datoen er 28. juni 2006. 

Mailen er stilet til chefen for Flyvevåbnets Officersskole. 

Vi er midt i ugen, hvor vi udnævner premierløjtnanter 

og kaptajner - og der er to dage til 

sommerferien. 

I ”emnet” står; ”Officersuddannelse tilpasset 

kundernes behov”. 

Baggrunden for mailen fra stabschefen viste 

sig at være, at Flyveskolen havde tre pilotaspiranter 

på Officersgrunduddannelsen (OGU) 

fase II, som i forvejen havde en akademisk 

uddannelse på kandidat/bachelor-niveau. 

Det var derfor stabschefens ønske, at de 

tre pilotaspiranter skulle gi ves et accelereret 

OGU-forløb, så de kunne indtræde på den videregående 

pilotuddan nelse i Canada allerede fra 

august 2007- altså en afkortning af et normalt 

forløb fra ca. 20 måneder til ni måneder. Tiden 

var inde til at tænke kreativt. 

Grundig vurdering 

En forudsætning for meddelelse af merit er, 

at den pågældende skal kunne fremlægge 

dokumenta tion for erhvervet uddannelse. De 

tre pilotaspiranters uddannelsesdokumentatio n 

med beskrivelse af fag, opnåede karakterer 

og ECTS-points blev nøje gransket, og de 

blev interviewet med henblik på at skabe et 

overblik. Det stod hurtigt klart, at ”normal” 

meritering alene ikke var nok – der måtte en 

vurdering af såvel studie tekniske som personlige 

kompetencer til - kombineret med en 

udbredt anvendelse af selvstudie, ligesom gennemførelse 

af klasse undervisning med kun de 

tre blev inddraget i overvejelserne. 

Hvert enkelt fag blev gennemgået lektion for 

lektion og inddelt i tre kategorier: 

1) Samlæs ning med det ”normale” OGU-hold 

2) Undervisning kun med de 3 kadetter 

3) Selvstudie med mulighed for løbende konsultation 

af en faglærer. 

Blandede undervisningsforløb 

Der var stor forskel på mulighederne inden for 

de forskellige fag. 

Inden for idræt gennemførtes primært orienteringsløb, 

terrænløb og svømning, og skydelederuddannelsen 

blev ”kla ret” med velvillig 

støtte fra FFOS, som gennemførte et intensiveret 

forløb for de tre pilotaspiranter. 

I faget ”Operationer” gennemførtes undervisning 

med kun de tre som deltagere, og 

undervisningen blev suppleret med deltagelse 

i PRE-OPEVAL, hvor de i udpræget grad havde 


FLYVEVÅBNETS OFFICERSSKOLE 

”freedom of movement” og blandt andet agerede 

fjender, sov i 20-mands telte og spiste i 

det store feltkøkken. 

Planen blev lagt og holdt 99 procent. 

Reduktionen i uddannelseslængden syntes 

kritisk for op nåelse af uddannelsens mål og 

formål, og der var en overgang en vis bekymring 

for eventuelle konsekvenser i forhold til 

de tre elevers fremtidige virke som officerer. 

Vi måtte erkende, at der var mindre fag, som 

de måtte erhverve sig viden om senere, for 

eksempel uddannelse i DeMars og Arbejdsmiljø. 

JTI og coaching blev taget i anven delse og har 

forhåbentlig understøttet uddannelsen. 

Udfordring fremover 

Det er skolens indtryk, at afviklingen af uddannelsen 

og resultatet af denne har været tilfredsstillende, 

om end visse mindre fag ikke 

er blevet gennemført. Det er ligeledes skolens 

oplevelse, at dét at levere en ”officersuddannelse 

tilpasset kundernes behov” vil blive en 

stor udfordring i fremtiden. Men tak, kære 

stabschef, for denne mulighed for udvikling 

af skolens evne til at levere den efterspurgte 

vare. 

De 3 aspiranter fik eget klassenavn (ACC 

LANCER), men fik dog hurtigt kælenavnet 

”SPEEDY-OGU”.

AF ARNE BACH NIELSEN 



Man må ha’ et mål 

for at kunne score 

Coaching, kompetenceudvikling, MVV, Human Ressources og meget 

andet. Med kun 24 timer i døgnet kan det være svært at nå det hele 

midt i en fortravlet hverdag. Det var det nok værd at tage en snak om. 

UDVIKLING. – Flyvevåbnets ledelsesmodel 

stiller store krav til dagens leder. Ledelsen skal 

bygges på Flyvevåbnets værdigrundlag, faglige 

kompetencer og kommunikation, blot for at 

nævne nogle elementer fra modellen. 

De ansatte med blå striber på ærmerne fra 

Air Control Wing fik i den første efterårsmåned 

vendt problemerne under årets officerssymposium. 

Temaet hed “Forventninger til officersgerningen”, 

og målet var at belyse, hvordan 

hverdagen for officeren kan gøres bedre. 

’Aben’ tilbage til medarbejderne 

Et af værktøjerne, lederen får stillet til rådighed, 

hedder coaching. Alt for mange sager fra 

medarbejderne lander på officerens skrivebord. 

Coaching er hjælp til selvhjælp for medarbejderen 

til selve at håndtere problemerne. 

- Coaching handler blandt andet om at lære 

medarbejderen selv at tackle sagerne, så ‘aben’ 

ikke ustandselig lander hos lederen, men at 

den bliver kastet tilbage til vedkommende, 

forklarer Pia Wognsen, der holdt foredrag om 

coaching. 

Der er ingen tvivl om, at mange ledere har en 

meget travl hverdag. 

Prioriterer familiens tryghed 

Flere og flere officerer stiller sig selv spørgsmålet, 

om de skal blive i uniformen eller søge ud på 

det civile arbejdsmarked. Under symposiet fortalte 

tre officerer, der har truffet deres valg med 

hensyn til at blive i Forsvaret eller forlade det. 

Jesper Trapp har taget springet med et års 

tjenestefrihed uden løn. I dag tjener han sit 

brød i managementfirmaet Mirrorman. 

- En skønne dag fandt jeg mig selv siddende 

med et word-dokument, jeg tog hul på for en 

uge siden. Da indså jeg, at jeg var ved at gå i 

stå og tænkte, det hér er ikke mig, fortæller 

Jesper Trapp. 

Derudover var han ikke meget for hverken 

Afghanistan eller Jylland. 

- Personligt kunne jeg godt tænkte mig den 

oplevelse at være på mission i ørkenuniform, 

men der har min kone vetoret. Familien bor 

trygt og godt på Sjælland, og jeg kunne ikke se 

mig selv i ’det jyske flyvevåben’. 

Jesper Trapp havde på forhånd stillet sig 

nogle forventninger i sit nye job, og de fleste 

blev indfriet. 

- Jeg har ganske vist ikke fået mere i løn, 

men dog mere fryns end i Flyvevåbnet. Jeg har 

fået større fleksibilitet og større udfordringer. 

- Coaching handler om at sætte medarbejderne i 

stand til selv at løse mange af deres problemer, 

siger coach Pia Wognsen, der her smider ’aben’ 

tilbage til tilhørerne.

Jesper Trapp er hverken til Afghanistan eller Jylland. Jesper Høgedal savnede sit gamle netværk i Flyvevåbnet. 

Der bliver stillet højere krav til mig, og jeg skal 

vænne mig til en anden kultur. Bevares, tempoet 

i mit nye job er en del højere end før, og 

arbejdsdagene er ofte lange. 

Jesper Trapp skal om kort tid tage stilling til, 

om han skal træde ind i Flyvevåbnet igen, eller 

om han helt skal klippe navlestrengen til sin 

gamle arbejdsplads. 

- Jeg hælder mest til det sidste, siger han. 

Savnede sit netværk 

Kaptajn Jesper Høgedal har 

prøvet noget tilsvarende, 

men med den forskel at han 

vendte tilbage i uniformen. 

Han fik job 

som butikschef i en 

Netto-forretning 

uden nogen form 

for handelsmæssig 

uddannelse. Det var 

hans rolle som leder 

i Flyvevåbnet, der var 

adgangsbilletten til jobbet. 

Også her spillede Jylland 

og internationale missioner ind, 

da han valgte side. 

- Hverken udsendelse til risikofyldte 

områder eller flytning til Jylland – uden sammenligning 

i øvrigt – passede ind i familien. 

Godt nok arbejder jeg på Sjælland nu, men der 

er ingen, der aner, hvad næste og næste for- 

svarsforlig bringer, siger Jesper Høgedal, der i 

dag arbejder i Forsvarets Materieltjeneste. 

Det har dog ikke været en dans på roser. Der 

var tale om lange arbejdstider med afbrudte 

fridage. Han blev til stadighed ’målt på bundlinien’. 

Hans bonus udover grundlønnen afhang 

af, hvad butikkens tal viste måned for måned. 

- Samlet set og med tjenestemandspensionen 

in mente tror jeg ikke, at timelønnen var 

højere i Netto end i Flyvevåbnet, konkluderer 

Jesper Høgedal. 

Han gik efter forfremmelsen til distriktschef, 

men en uenighed med hans chef 

gjorde, at han sagde sit job op. 

Jesper Høgedal fik afklaret ulemperne 

omkring det at være ansat 

i Forsvaret og er nu tilbage 

i en militær stilling. Løsningen 

for ham i forbindelse 

med udsendelse 

er at være på forkant 

og selv lægge billet ind 

på, hvornår han skal 

af sted. Det giver hele 

familien mulighed for at 

planlægge bedre. 

- Jeg fandt ud af, at jeg har 

savnet det netværk og den kultur, som 

jeg havde i Forsvaret. Jeg er taknemmelig over 

den måde, jeg blev modtaget på, da jeg vendte 

tilbage. Kollegerne så det ikke som en fiasko, 

at jeg forlod det civile. Tværtimod, jeg har fået 



Rune Køhler mener, at Flyvevåbnet rummer mange 

unikke og spændende job. 

mange skulderklap, fordi jeg har prøvet at tage 

springet, forklarer Jesper Høgedal. 

Stadig godt potentiale 

i officersgerningen 

Premierløjtnant Rune Køhler er ung officer og 

arbejder som Fighter Allocator. Han ser fordelene 

i at være ansat i Flyvevåbnet som unikke 

jobs, sikkerhed i ansættelsen, videre uddannelse 

og kompetenceudvikling og ikke mindst 

social omsorg. 

- Jeg fandt ud af, at jeg 

har savnet det netværk 

og den kultur, som jeg 

havde i Forsvaret. 

- Vi er faktisk gode til at passe på hinanden 

inden for Forsvaret. En ting, der prioriteres alt 

for lavt på det civile arbejdsmarked, understreger 

han. 

Det, der trækker ned i officersgerningen for 

ham, er, at officeren er omgærdet af geografisk 

ustabilitet, udsendelse til internationale 

missioner og et styret karriereforløb. 

- Men skulle jeg give et bud til de unge mennesker, 

der overvejer at blive officer, ville jeg 

helt klart slå på oplevelser, spænding, udvikling 

og status, siger Rune Køhler.


FLYVEVÅBNET - FOR BØRN 

Uniformer 

Ens 

Alle soldater i det 

danske Forsvar 

bærer uniform. 

Uniform betyder 

”ens” på latin. 

Men soldaterne er 

ikke ens. 

Soldatens hat 

hedder også en 

baret. I Flyvevåbnet 

er baretten 

blå, mens den i Hæren er enten sort eller grøn 

– og nogen går endda med rød eller bordeauxfarvet 

baret - det er militærpolitiet og Jægerkorpset. 

* * 

* 

FUT 

NAT 

GADE 

1 

Bæltet 

Også i uniformens bælte er der forskelle. Flyvevåbnet 

har et sort bælte med en blå stribe 

– Hærens bælte er enten ensfarvet sort – eller 

meget farvestrålende i det enkelte regiments 

farver. 

Bæltet har en helt speciel historie. Det startede 

nemlig i de engelske rytterregimenter umiddelbart 

efter Anden Verdenskrig. Hestene stod 

med dækken på i stalden. Dette dækken blev 

holdt på plads med en gjord. Når soldaterne 

skulle strigle hestene, blev gjord og dækken 

taget af, og for ikke at miste gjorden, spændte 

dragonen den rundt om sit eget liv. 

Spændet blev sat i siden, for at det skulle 

genere mindst muligt, og inden længe blev 

gjorden til et rigtigt bælte. 

Konkurrence 

Løs Kryds-og-tværsen og deltage i 

lodtrækningen om et gavekort 

til Bog & Idé på 200 kroner. 

Løsningen skal sendes til: 


Att. Chefredaktør Kathrine Vase 

Herningvej 1 

7470 Karup 

Camouflagefarve 

I dag er den daglige uniform sløringsmønstret, 

eller camouflagefarvet, 

men sådan har det ikke altid været. I 

1700-tallet, da det blev almindeligt, 

at militæret bar uniformer, var de 

meget farverige. Det var nemlig 

meningen, at fjenden skulle se de 

flotte uniformer og blive skræmt af 

synet alene. 

Først i løbet af 1800-tallet begyndte man at 

overveje, at det måske bedre kunne betale sig 

ikke at blive set frem for det modsatte, Blandt 

andet fandt den engelske hær i Indien ud af, 

at de røde tunikaer, de havde på, virkede som 

skydeskiver, og de valgte derfor 

at farve dem kaki – sandfarvede. 

Også deres hvide tropeuniformer 

blev farvet ved at dyppe dem i te.

Mester i camouflage 

Ideen med at farve tøjet, så det blander sig 

med omgivelserne, fik soldaterne nok ved 

at kigge på dyreriget. Mange dyr kan nemlig 

være rigtigt svære at se, fordi de anvender 

camouflage til at skjule sig med – enten i 

form af farven på deres pels eller hele formen 

på deres krop. 

Et dyr, der er virkelig dygtig til at gemme 

sig, er kamæleonen. Den kan skifte farve alt 

efter, hvor den er. Sidder den midt i noget 

ørkensand, bliver den gulbrun, mens den skifter 

til grøn, hvis den sidder i et træ. 

Vidste du.... 


En helikopter koster mange penge. Rigtig mange. 

200 millioner kroner helt præcist. 

For så mange penge kunne du invitere hele din klasse i 

Legoland, spise på McDonald’s og tage i biografen 

hver dag i 99 år og 2 måneder. 

Vinder af tegnekonkurrencen 

Vinderen af sidste nummers konkurrence blev: 

Juliane Trøst Sørensen, 6 år, 

Hedegårdsvej 42 

9440 Åbybro 

Tegningen forestiller en jetjager fra Airshowet. 

FLYVEVÅBNET 

- for børn

AF JACOB KAAS 


AIR TRANSPORT WING 

HAVMILJØ. – Det er en ganske flot dag til en 

flyvetur. Fint solskin og ganske få skyer. Indenfor 

i Eskadrille 721´s bygninger i Aalborg er Børge 

Jørgensen med flyvernavnet JEN i gang med briefingen 

før dagens flyvning. I dag er det blevet 

tid til hans årlige check. Så på dagens mission 

er der ud over den normale besætning også en 

eksaminator med, men til trods for den ventende 

eksamen, så virker JEN ikke spor nervøs. 

Dagens tur går med uret rundt om Sjælland, 

Lolland og Falster, op igennem Storebælt for 

derefter at runde Skagen og følge Vestkysten 

ned til Esbjerg efterfulgt af en u- vending og 

hele vejen tilbage til Aalborg igen. Nok til at gøre 

en måge forpustet og mere end rigeligt til at 

gøre et stort indhug i en enhver sejlers kalender. 

Men det bliver altså ikke til mere end knapt 7 

timers flyvning i det lille adrætte Challengerfly. 

Langt oliespor 

I 3000 fods højde cruiser flyet af sted over den 

blanke havoverflade. JEN sidder midt i flyet 

foran en af to gigantiske konsoller fyldt med 

skærme og knapper. Sammen med udstyret 

udenpå flyet udgør de det avancerede overvåg- 

En dag 

på kontoret 

- i 3000 fods højde 

øsynderne skal stå tidligt op 

r at slippe af syne fra det danske 

miljøfly Challenger fra Eskadrille 721. 

ningsudstyr, som gør det praktisk taget umuligt 

at undslippe som miljøsynder. 

Og inden længe kommer dagens første skib i 

kikkerten. For enden af en kilometerlang stribe 

olie finder JEN et skib i fuld gang med at rense 

sine tanke ud i havet. 

Nu skal JEN i gang med at indsamle bevismateriale. 

Først tager han billeder af skibet 

fra oven, dernæst giver han piloterne besked 

om at gå tættere på for at få nærbilleder. Hvis 

skipperen ikke allerede var klar over, at han er i 

søgelyset, så bliver han det snart. For når havmiljøflyet 

går tæt på, er det for alvor. Godt nok 

flyver piloten så langsomt han kan, men det 

er alligevel for fulde gardiner, når flyet blæser 

forbi skibets højre side kun 40 meter over havoverfladen. 

Imens sidder JEN klistret til ruden 

med et kamera og tager billeder. Og uden 

nogen form for advarsel eller ”fasten your 

seatbelt”-skilte krænger piloten flyet rundt til 

venstre, så det næsten ser ud, som om den ene 

vinge snitter det dybblå hav. JEN skal også have 

billeder af den anden side. ”Klik, klik, klik,klik”, 

JEN kigger tilfreds på kameraets display og sætter 

sig tilbage i stolen foran konsollen. 

Rent mel i posen 

Mens flyet klatrer op imod den blå himmel igen, 

kalder JEN skibet op på radioen. 

En britisk kaptajn svarer skrattende på radioen. 

Og han er godt klar over, hvem der sidder 

i flyet over ham. Inden JEN kan nå at spørge 

til noget som helst, har kaptajnen redegjort 

for indholdet af tankene. Det britiske skib har 

været i en svensk havn med vegetabilsk olie i 

tankene og er nu sejlet mere end 12 sømil ud 

for kysten. Her må han ifølge internationale 

regler gerne rense sine tanke for netop den 

type olie. Altså ikke nogen miljøsynder. 

Imens havmiljøflyet i flyvehøjde cirkler om 

skibet, rapporterer JEN alle oplysningerne om 

det britiske skib videre til Søværnets Operative 

Kommando. 

JEN finder ikke nogen rigtige miljøsyndere på 

turen. Men censoren er i hvert fald tilfreds med 

hans arbejde i luften. Og med et stort ”Godkendt” 

stempel i bagagen kan JEN fortsætte 

med at overvåge havmiljøet omkring Danmark. 

Jacobkaas@mil.dk


PORTRÆT 

Glæden 

ved at glæde andre 

Hvem tager sig egentlig af de pårørende, 

når de har et nært familiemedlem af 

sted på en international mission? 

En af de medarbejdere i Flyvevåbnet, der 

sørger for både familien herhjemme og 

soldaterne derude, er Pia Kjeldsen. 

PÅRØRENDE. – Den allerstørste gevinst for 

mig er at se glæden både hos de pårørende og 

også hos de udsendte over, at der er nogen, der 

tænker på dem og vil gøre noget rart for dem. 

Fornøjelsen ved at sprede glæde hos andre 

er tydelig, når man sidder overfor Pia Kjeldsen. 

Opgaven med at stable arrangementer på 

benene for familierne til helikopter-bidraget i 

Irak er da også langt fra noget, hun er blevet 

pålagt. 

- Jeg spurgte, om jeg måtte sørge for kontakten 

til de pårørende, og det fik jeg lov til. Jeg 

har selv være udsendt og kan sagtens sætte 

mig ind i følelsen af, at man gerne vil have, at 

nogen tager sig af ens familie herhjemme, forklarer 

hun. 

Helt officiel nissehue 

To gange har Pia Kjeldsen selv været af sted 

med Eskadrille 724, og også da gik hun meget 

op i at gøre hverdagen lidt lysere for de 

udsendte soldater. 

- Da vi var i Irak i 2005, lavede jeg en masse 

i juleperioden, og jeg kunne jo se, at de mænd, 

der jo ellers er nogle hårde nitter, også har et 

blødt hjerte, og de savnede jo julen, selv om de 

ikke ville indrømme det, smiler hun. 

Og juleforberedelserne bød da også på en 

noget alternativ form for madlavning. 

- Jeg ville jo overraske dem, så jeg stod inde 

i en våbencontainer om natten, i skæret fra en 

lommelygte, og lavede ris à la mande, for at de 

ikke skulle opdage det. 

Det var såmænd ikke den eneste huslige syssel, 

som Pia Kjeldsen brugte sin ledige tid på i 

Basra. 

Ikke mindre end 36 nissehuer syet i camouflagestof 

havde hun kreeret hjemmefra – pakket 

ind som julegaver til alle kollegerne. 

”Jeg ville overraske 

dem, så jeg stod i en 

våbencontainer og 

lavede ris à la mande 

midt om natten.” 

- Jeg måtte op klokken 2 om natten og hænge 

pakkerne op på en snor, mens alle de andre 

sov. Det var så sjovt at se smilene på deres 

ansigter, for pludselig var de jo alle sammen 

som små drenge igen. Og chefen erklærede det 

faktisk for officiel hovedbeklædning gældende 

i hele lejren, griner Pia Kjeldsen ved tanken om 

de mange bestillinger, hun efterfølgende fik fra 

de engelske soldater, der var meget ivrige for 

at få nissehuer magen til. 


Pia Kjeldsen er her på billedet iført den efterhånden berømte nissehue, 

som hun selv kreerede til alle sine kolleger i Irak i 2005. 

Alle timerne værd 

Netop oplevelsen af at gøre noget rart for de 

soldater, der er med ude på de internationale 

missioner, har hun taget med sig og nu udvidet 

til familierne herhjemme. 

- Jeg startede med at sende et velkomstbrev, 

hvor jeg fortalte alle de pårørende, at jeg godt 

kender deres bekymringer og følelser, og så har 

jeg fundet på en masse ting. 

Arrangementer, malebøger til børnene, 

fødselsdagskort, udveksling af billeder og 

scrapbog, er bare en brøkdel af Pia Kjeldsens 

mange gode initiativer. Ikke alle idéerne vil hun 

ud med, for der er jo også et hold 2, der gerne 

stadig skulle bliver overrasket en gang imellem, 

som hun siger med et smil. 

Det er et stort arbejde, der tager rigtigt 

mange timer, når man som Pia Kjeldsen laver 

det hele selv. 

- Jeg har jo fået lov til at bruge arbejdstid 

på det, men det er slet ikke nok, så det meste 

laver jeg derhjemme om aftenen eller i weekenderne, 

forklarer hun. 

Men alligevel er det til fulde indsatsen værd, 

hvis Pia Kjeldsen selv skal sige det. 

- Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger 

både fra soldaterne og de pårørende, der er 

glade for, at vi husker dem, så at se den glæde 

hos andre mennesker, det er alt arbejdet værd. 

vase@mil.dk

ID nr. 46555 

Afsender: 

Flyvevåbnet 

KONKURRENCE – 

Vind et gavekort til FONA 

Præmie: Besvar spørgsmålene og vind et gavekort til FONA på 800 kroner. 

1. Hvor mange timer skal Challenger-flyet flyve havmiljø 

på JEN’s eksamenstur? 

knap 5 timer knap 6 timer knap 7 timer 

2. Ulf Mansfeld–Giese arbejdede tidligere sammen med 

en bøssemager, som han lærte meget af. Hvad er 

hans navn? 

Bjarne Rasmussen 

Bjarne Pedersen 

Bjarne Sørensen 

3. Hvad er Steen Hildebrandt professor i? 

Ledelsesstrategi Erhvervsjura Økonomi 

4. Hvor hurtigt var det målet, at de tre pilotaspiranter 

skulle gennemføre deres grundlæggende 

officersuddannelse? 

6 måneder 8 måneder 9 måneder 

5. Hvor mange nissehuer syede Pia Kjeldsen til sine 

kolleger? 

30 36 42 

6. Hvor mange personer planlægger Flyvevåbnet at 

skulle udsende i alt i 2009? 

254 265 275 

7. Hvor lang tid må der højst gå i dagtimerne, fra 

fartøjschefen på en redningshelikopter får et 

nødopkald, og til redningshelikopteren er i luften? 

15 minutter 17 minutter 20 minutter 

8. Hvor mange medarbejdere sidder på Projektkontor 

Nyt Kampfly i Forsvarskommandoen? 

3 6 8 

9. Hvor mange personer deltog i årets 

Sikkerhedspolitiske Kursus i Karup? 

1300 1500 2100 

10. Hvornår meldte Jesper Busk sig ind i Hjemmeværnet? 

1988 1990 1991 

Besvarelser kan du sende på følgende måder: 

Intranettet: Klik ind på Flyvertaktisk Kommandos 

hjemmeside og klik på banneret KONKURRENCE og følg 

vejledningen. 

Du kan også sende svarene via FIIN-nettet til FTK-Bladet- 

Flyvevaabnet. 

Internettet: Klik ind på www.ftk.dk og klik på banneret 

KONKURRENCE og følg vejledningen,eller send svarene til 

bladet-flyvevaabnet@mil.dk 

Endelig kan du sende svarene pr. brev til: 

Bladet Flyvevåbnet 

Flyvertaktisk Kommando - Herningvej 1 - 7470 Karup 

(svarfrist: 1.11.2007) 

Vinderen af konkurrencen i august-nummeret blev: 

Nanna Christina Svendsen 

Viborgvej 21 

7470 Karup

Medarbejderudvikling - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?