VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN - Bornholms Middelaldercenter

Præsterne klædte sig ud som biskopper, og en udklædt nar tog føringen
og kommanderede præster og biskopper til at udføre latterlige og
nedværdigende handlinger. Man sang bagvendt og skingrende falsk, og
man efterlignede æslets skryden.
Æslet selv stod ved alteret og bidrog med sit. I stedet for røgelse brændte
man gamle skosåler af som stank forfærdeligt. Man smed asken fra
røgelseskarret og alskens skarn i hovedet på hinanden, og tæt ved alteret
var der arrangeret et støjende pølsegilde. Beskrivelsen af dette forløb af en
narrefest er fra det sydlige Europa i 1100-tallet.
I 1440 kom der en forordning, som sagde, at man ikke måtte hælde mere end
tre spande vand over den, der var forsanger ved narremessen, og at offentlig
barbering af festens leder ikke længere var tilladt.
Folk og præster morede sig, men bisperne brød sig ikke om det og ville have
festlighederne afskaffet. Men traditionen var stærk, og teologerne i Paris
bakkede op. De mente, at al den venden op og ned på det allerhelligste var en
sund og nødvendig handling: "Også vinsækken ville briste, hvis vi ikke af og til
lod lidt luft sive ud. Vi er alle som fade med svage stave ... Visdommens vin
ville sprænge os, hvis vi til stadighed kun gærede i andagt og gudfrygtighed
... der må luft til, for at den ikke skal fordærves".
Vi ved ikke, om der har været holdt
narrefester i Norden. Det er ikke
sikkert, men vi ved dog, at den hellige
Birgitta, som vi hørte om i afsnittet
om gæssene, skrev en narremesse.
Middelaldercentret har et æsel,
som lever op til forventningerne
om at være stædig og fræk.
13