VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN - Bornholms Middelaldercenter

56
Man påkaldte i stedet en eller flere helgener, og bad dem om at gå i forbøn
for sig. Havde man f.eks. alvorlige problemer med hovedpine, kunne man
påkalde Johannes Døberen. Johannes var blevet halshugget og havde
erfaring med hovedsmerter. Smedene havde Sankt Eligius som deres
skytshelgen. Legenden fortæller, at Eligius slet og ret tog benet af hestene,
når han skulle sætte nye sko på - det gjorde arbejdet nemmere, og han
risikerede ikke at blive sparket.
Man havde sin egen personlige skytshelgen, som man måske delte navn med.
Også lande og landområder havde deres skytshelgen. Skåne og Bornholm har
Sankt Laurentius, ligesom også Østerlars rundkirke er viet til Laurentius.
I andagtshuset er der to processionsfaner med billeder af Sankt Laurentius
med sin rist og Sankt Barbara med sit tårn. Barbara har vi fortalt om i
forbindelse med kanonen. Laurentius blev ristet over gløder, fordi han
troede på gud, og fordi han i stedet for at give kejseren kisten med guld og
sølv sagde til ham, at "de fattige er din rigdom". Legenden fortæller, at
Laurentius var så stærk i troen, at han i en munter tone sagde til bødlen:
"Vend mig om, stegen har nok på denne side".
Bedende fra et tysk vægtæppe, 1300-tallet