VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN - Bornholms Middelaldercenter

Urtehaven i fuldt flor
Lægekunst og kogekunst
Man skelnede ikke så skarpt mellem lægekunst og kogekunst i middelalderen.
Adskillelsen kommer først i løbet af 1600-tallet. Ud over at persille smagte
godt, så mente man, at det gavnede de spedalske. Mynte uddrev mundens
stank og hjalp mod mavepine. Brændenælde og mælkebøtte hjalp mod gigt og
var blodrensende. Og sådan kunne vi blive ved.
Lægeskolen i Salerno i Italien var frem til 1300-tallet centrum for
europæisk lægekunst. Herfra forlyder det, at “øl fremmer legemets saft og
skaffer os levende kraft. Muskler og blodmasse øges - vær sikker - når du øl
drikker. At maven bliver opblæst mærke du kan og lader mere vand” .
Den første danske læge, vi kender, hed Henrik Harpestreng. Han døde i
1244. Han skrev gode råd om behandling af sygdomme, side om side med
madopskrifter. Det samme gjorde lægen Henrik Smith i perioden 1536-57.
Her finder vi også opskrifter på øl, mjød og en rigtig god "hybenkradser"
(krydret snaps).
Det var kun de rige, der havde råd til at konsultere en rigtig, uddannet læge.
I langt de fleste hjem fungerede kvinderne som husets læge. De vidste,
hvordan man lavede urtemedicin, og de kunne lave små operationsindgreb.
Hvis ikke deres behandling slog til, gik man til "den kloge kone" eller "den
kloge mand". I byerne var det typisk bademesteren og bartskæreren
(barberen), der kunne hjælpe med små operationer.
23