3 - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

Absurd fravalg af genoptræning Der ønskes bedre styr på hjerneskader Af Mette Hartlev, Professor, PhD, LL.D WELMA - Centre for Legal Studies in Welfare and EU-Market Integration Faculty of Law, Copenhagen Livet kan forandres voldsomt på et splitsekund. Tænk hvor rædselsvækkende det vil være at vågne op efter en blodprop i hjernen og opleve, at kroppen ikke vil lystre, og at man har mistet evnen til at udtrykke sig. For mange er der heldigvis hjælp at hente – i hvert tilfælde hvis man er en af de heldige, der bor på rette sted, eller har en pengepung, som kan skaffe adgang til den særlige ekspertise. Den senere tid har der været en del medieomtale af kommunernes håndtering – eller mangel på samme – af patienter, som har behov for specialiseret genoptræning efter en hjerneskade. Kommunerne fi k overdraget ansvaret for området i forbindelse med kommunalreformen med forventning om, at de kunne mobilisere faglig ekspertise til at løfte specialiserede genoptræningsopgaver. Men det ser ud til, at politikerne har gjort regning uden vært. Det skorter således ikke på personlige beretninger om, hvordan mennesker med hjerneskade har måttet kæmpe med og mod det kommunale system i et forsøg på at få adgang til den højt specialiserede tværfaglige behandling, som fi ndes, men som mange kommuner så gerne vil slippe for at benytte (og betale). I en kommunal optik synes kommunens almindelige tilbud om fysioterapi og talepædagogik, at være tilstrækkeligt til patienter med hjerneskade. De seneste år er 9 ud af 23 specialiserede behandlingstilbud på hjerneskadeområdet lukket, fordi kommunerne ikke benytter dem, og de resterende behandlingscentre er latent lukningstruede. Som almindelig borger virker det absurd, at man bevidst fravælger et kvalifi ceret behandlingstilbud, som ikke alene vil kunne give livet tilbage til personer med hjerneskade, men som også set fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil være en fantastisk investering. Den danske sundhedslov lover ellers patienter adgang til behandling af høj kvalitet og sammenhæng mellem ydelserne. Det forpligter naturligvis og er svært foreneligt med udviklingen på hjerneskadeområdet, hvor både kvaliteten af og sammenhængen mellem ydelserne er blevet markant ringere. Udviklingen bringer også Regeringen på kollisionskurs med FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, som sikrer befolkningen ret til den højest opnåelige sundhed. Regeringen har således en menneskeretlig forpligtelse til vedvarende at arbejde for at forbedre sundheds- og behandlingstilbuddene. Kommunernes Landsforening har nu lovet at minde kommunerne om deres ansvar for genoptræningen, men hvad hjælper det, når kommuner selv kan skalte og forvalte uden skelen til anbefalinger fra den sundhedsfaglige ekspertise. Der er således behov for langt mere radikale indgreb, hvis man skal leve op til forpligtelserne efter sundhedsloven og de internationale konventioner – og give mennesker med hjerneskade mulighed for at få livet tilbage. Dette indlæg er tidligere blevet bragt i Dagens Medicin, d. 28. september 2012. ■ HOVEDCIRKLEN 13
Kommentarer til anbefalinger til kommunerne fra Kommunernes Landsforening, KL ”En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade” Af Aase Engberg, dr.med., speciallæge i neurologi og formand for <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s ekspertpanel Det må principielt hilses velkomment, at Kommunernes Landsforening, KL, kommer med anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst håndterer den genoptrænings- og rehabiliteringsopgave, som de har overtaget ansvaret for med kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007. Desværre er denne decentralisering sket, uden at der fra 14 HOVEDCIRKLEN Kommunernes Landsforening, KL har offentliggjort et nyt udspil med 10 anbefalinger på hjerneskadeområdet med henblik på at sikre samarbejde på tværs af fagligheder og budgetter i kommunerne - jf. følgende link: http://www.kl.dk/Social-service/Borgere-med-komplekse-hjerneskader-skal-sikres-tilbudaf-hoj-kvalitet-id111949/#.UHbyT8VF7BY.mailto S.E. Andreasen centralt hold er specifi ceret krav vedrørende det nødvendige neurofaglige niveau eller størrelsen af det patientgrundlag, der er nødvendigt for at opnå og opretholde ekspertise i genoptræning og rehabilitering af også de yngre aldersgrupper. Kommentarer til Forord og Indledning Udspillet omhandler efter sin titel rehabilitering, men efter sit indhold også den del af genoptræningen, der foregår efter udskrivningen fra hospital. Mens Sundhedsloven taler om almen og specialiseret genoptræning, så taler udspillet her om rehabiliteringsindsatser på kommunalt og specialiseret niveau. Der skelnes ikke klart mellem genoptræning og rehabilitering.
Page 1 and 2: HOVEDCIRKLEN HOVEDCIRKLEN Hjerneska
Page 3 and 4: ANNONCETEGNING: Dansk Blad Service
Page 5 and 6: § § § § § § § § Af Eva Holl
Page 7 and 8: § § § § § § § § 8 HOVEDCIRK
Page 9 and 10: § § § § § § § § DET SOCIALE
Page 11: på udskrivningstidspunktet, herund
Page 15 and 16: stærkt begrænsende faktorer for r
Page 17 and 18: Strukturreformen 2006: Handicapkonv
Page 19 and 20: Millioner ud ad vinduet? Kommunerne
Page 21 and 22: Da de nåede frem, var der tumult p
Page 23 and 24: HovedHuset - et arbejdsfællesskab
Page 25 and 26: Det Centrale Handicapråd Bliv klog
Page 27 and 28: ”han kunne have nedsat initiativ
Page 29 and 30: Hjerneskade: Hvad er følgerne? Af
Page 31 and 32: Udgiver: Hjerneskadeforeningen, Han
Page 33 and 34: ß®®¿²¹»³»²¬»®æ Ê· (
Page 35 and 36: Ô§°«²µ¬»¬ æ Ñ®¼·²:
Page 37 and 38: ªñ Ì±ª» Í©¿®¬¦ ó íð
Page 39 and 40: ªñ Þ»®·¬ Ò§¾®±» ó é
Page 41 and 42: Ú¿¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ
Page 43: Ú§²æ ªñ Ð·¿ Öò Õ»¬»

3 - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?