3 - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

at Britta giver accept ved at nikke eller mumle i venlig tone. Siger Britta nej/ja i vred tone gives Britta yderligere tid før der spørges igen. • Derefter gives Britta tydelige kropslige signaler til, hvad der skal ske. Før f.eks. strømpen hen til foden og begynd at trække den på uden at starte med at løfte benet. Britta viser dig, at hun har forstået, når hun begynder at arbejde med. Tal ikke samtidig med, at du giver kropslige signaler og gentag de kropslige signaler fl ere gange i løbet af aktiviteten, da Britta sandsynligt ikke kan fastholde en besked/ stimuli. Under punkt 3 ”hvordan reagerer personalet når Britta er voldsomt råbende, spytter og niver” står bla: • Ved moderat råben: træd et skridt tilbage og kig væk et øjeblik (hold en pause). Sig ”er du klar igen?” eller ”har du ondt?” Når du har fået accept går du videre. • Ved voldsom reaktion herunder spytten og niven: personalet stopper op går et skridt tilbage (medmindre Britta hænger i liften). Tag hænderne op og sig STOP og kig væk. Vent et øjeblik og spørg ”er du Mindeord Af Svend-Erik Andreasen Henning Remmen døde stille og fredfyldt den 10. november 2012 omgivet af alle sine kære. I Hjerneskadeforeningen har Henning Remmens død berørt os dybt. At Henning Remmen så muligheder, hvor andre ikke gjorde og at så meget lykkedes for dette karismatiske menneske – ikke mindst pga. det frugtbare og inspirerende samspil han havde med sin elskede hustru, Else Marie – viser jo bare, hvilket dynamisk og kreativt menneske han var – nemlig et menneske hvor adskillige af hans beslutninger, aktiviteter og handlinger var og blev til stor gavn for mange af hans medmennesker. Derfor er det også svært at fatte, at skæbnen kan være så hård og barsk, at et menneske – som Henning Remmen – med et sådant format og en sådan dynamik efter en hjerneblødning skulle tvinges til at sidde stille og uvirksom i en kørestol i de sidste mange år af sit liv. Dén opmærksomhed, omsorg, sociale ansvarlighed, empati og situationsfornemmelse, som Remmen Fonden v./Hen- klar til at jeg hjælper dig videre”. Afvent accept f.eks et ”ja”, et ”nå”, en nikken eller mumlen i venligere tone. Når du har fået accept går du videre. Personalet arbejder nu alle i en aftalt periode, efter manuskriptet. Ved evalueringen er der sket væsentlige fremskridt omkring morgenhygiejnen. Britta er mindre råbende og skrigende og når hun råber og skriger, oplever personalet at forstå, hvorfor hun reagerer sådan. Britta har kun været nødt til at nive enkelte gange og spytte har hun slet ikke gjort. Endelig kan personalet fortælle, at Britta er mere aktivt deltagende i morgenhygiejnen end tidligere. Hypotesen om, at det primært er perceptionsforstyrrelser, smerter ved berøring af højre arm og en manglende evne til at forstå, hvad der skal ske, der skaber problemer ved morgenhygiejnen, ser altså ud til at være korrekt. Den viden kan overføres til andre situationer i Brittas hverdag. Personalet og de superviserende ergoterapeuter gennemarbejder ”arbejdsprocessen” i forhold til andre problematiske situationer, som afdækker andre vanskeligheder hos Britta f.eks. nedsat impulshæmning og nedsat hukommelse og hvordan personalet kan håndtere disse i hverdagen uden at komme til at stille for store krav til Britta. Efter 5 ganges supervision og skrivning af 3 manuskripter, over en periode på 4 måneder, er personalet selv i stand til at videreføre det neuropædagogiske arbejde med Britta. Resultat – øget funktionsniveau, forbedret arbejdsmiljø Det er nu et år siden supervisionen startede og effekten er vedvarende. Personalet kommer løbende og fortæller om mindre ændringer de foretager i Brittas hverdag og hvilken neurofaglig årsag, der ligger bag deres handlinger. Der er skabt positive hverdagsrutiner for såvel Britta som for personalet på afdelingen. Beskrivelsen af Brittas forløb er et eksempel på, hvordan Projektet ”At vide hvor den anden er”, med tilbud om supervision af ergoterapeuter med neurofaglig viden på specialistniveau og en systematisk arbejdsmetode omfattende ”hypotesedannelse” og ”manuskriptskrivning”, med relativt få midler kan skabe positive og vedvarende forbedringer for såvel den hjerneskadede borger som personalet. ■ ning og Else Marie Remmen har udvist omkring Hjerneskadeforeningens vigtige humanitære sag på meget afgørende og kritiske tidspunkter i foreningens økonomiske liv, vil vi altid være dybt taknemmelige for. Hjerneskadeforeningen ønsker inderligt alt det bedste fremover for Henning Remmens kære og efterladte i denne for dem alle så svære og vanskelige tid efter Henning Remmen’s død. Æret være Henning Remmens minde ! HOVEDCIRKLEN 41
Hjerneskade: Hvad er følgerne? Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab Mange mennesker med erhvervet hjerneskade oplever ensartede problemer. Desværre er de ret uhåndgribelige, både for patienten, neuropsykologer og pårørende. Hvad er det værste ved at have en hjerneskade? Utallige videnskabelige studier har stillet dette spørgsmål til personer med erhvervet hjerneskadede. På top 5 fi nder man altid følgende: Hukommelsesproblemer: glemmer konsekvent ting man lige har fået at vide. Koncentrationsbesvær: har svært ved at holde fokus, hvis der sker fl ere ting samtidigt. Det er svært at multitaske. Træthed: alting er ekstra krævende og udmatter. En eftermiddag til familiefest skal følges op af fl ere dages ro. Mellem 50% og 80% af alle personer, der har været indlagt med en hjerneskade, klager over disse problemer i årene efter skaden. For mange vil det følge dem resten af livet, og generelt set, sker der oven i købet en forværring i løbet af de første år efter skaden. Uhåndgribelige følger Læg mærke til hvor uhåndgribelige disse problemer er i modsætning til fysiske problemer. Det er nemt at forstå hvorfor en person med talebesvær har svært ved at udtrykke sig. Eller hvorfor en person med spasmer i benene halter. Eller hvorfor en person der har mistet sin arm må fi nde andre måder at spise på. Fysiske følger er lettere at forstå og anerkende. Men det er altså ikke de fysiske følger der topper listerne over de mest invaliderende følger. De mest invaliderende følger af hjerneskade er problemer med tænkning. Og disse følger er uhåndgribelige, både for almindelige mennesker men også for neuropsykologer. Uhåndgribeligt for neuropsykologer Lad os tage neuropsykologerne først: Neuropsykologiske undersøgelser består normalt af en serie af enkle opgaver, som laves i et uforstyrret lokale. Her fungerer mange patienter relativt godt, fordi testningen varer relativt kort tid og der er styr på rammerne. Hvis man derimod tog patienterne ned i et supermarked og bad dem købe ind til en fest, vil det for mange være helt umuligt at løse opgaven. Der er mange forstyrrelser i et supermarked og opgaven er ustruktureret. Desværre fi ndes der ikke neuropsykologiske tests, som fungerer på den måde, fordi de er næsten umulige at standardisere. Uhåndgribeligt for pårørende Hverdagen er fyldt med situationer, som går galt hvis vi husker dårligt, har svært ved HOVEDCIRKLEN 43
Page 1 and 2: HOVEDCIRKLEN HOVEDCIRKLEN Hjerneska
Page 3 and 4: ANNONCETEGNING: Dansk Blad Service
Page 5 and 6: § § § § § § § § Af Eva Holl
Page 7 and 8: § § § § § § § § 8 HOVEDCIRK
Page 9 and 10: § § § § § § § § DET SOCIALE
Page 11 and 12: på udskrivningstidspunktet, herund
Page 13 and 14: Kommentarer til anbefalinger til ko
Page 15 and 16: stærkt begrænsende faktorer for r
Page 17 and 18: Strukturreformen 2006: Handicapkonv
Page 19 and 20: Millioner ud ad vinduet? Kommunerne
Page 21 and 22: Da de nåede frem, var der tumult p
Page 23 and 24: HovedHuset - et arbejdsfællesskab
Page 25 and 26: Det Centrale Handicapråd Bliv klog
Page 27: ”han kunne have nedsat initiativ
Page 31 and 32: Udgiver: Hjerneskadeforeningen, Han
Page 33 and 34: ß®®¿²¹»³»²¬»®æ Ê· (
Page 35 and 36: Ô§°«²µ¬»¬ æ Ñ®¼·²:
Page 37 and 38: ªñ Ì±ª» Í©¿®¬¦ ó íð
Page 39 and 40: ªñ Þ»®·¬ Ò§¾®±» ó é
Page 41 and 42: Ú¿¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ
Page 43: Ú§²æ ªñ Ð·¿ Öò Õ»¬»

3 - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?