3 - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

Manuskripter øger funktionsniveauet hos borgeren og forbedrer arbejdsmiljøet for personalet Af ergoterapeut Rikke Forslund, Rikke Graae Pedersen og Christina Folkmann Hansen, Hjerneskadecentret BOMI Personer med hjerneskade får typisk vanskeligheder med tænkningen samt opfattelsen og bearbejdningen af sanseindtryk, dvs. kognitive og perceptuelle vanskeligheder. Det skaber problemer med at forstå og udføre hverdagens mange opgaver. Derfor er den hjerneskadede i høj grad afhængig af, at blive mødt med de rette krav og den rette støtte. Det kræver en systematisk faglig tilgang. De fysiske omgivelser, hvordan aktiviteter tilrettelægges og måden andre mennesker møder den hjerneskadede på, får stor betydning for funktionsniveauet og oplevelsen af succes i hverdagen. Er kravene for høje resulterer det ofte i manglende succes og nogen gange i uhensigtsmæssige reaktionsmønstre f.eks. ”udadreagerende adfærd”. Resultatet er negative her-og-nu oplevelser og på længere sigt et forringet funktionsniveau for den hjerneskadede og psykisk nedslidning hos personalet. Hjerneskadecentret BOMI har i samarbejde med Lolland kommune ved Søndersø Bo- og rehabiliteringscenter og Guldborgsund kommune ved Bo og støttecenter Saxenhøj og Social psykiatrien, etableret projektet ”At vide hvor den anden er” bevilget af ForebyggelsesFonden. Projektet har nu været i gang i 1 ½ år og afsluttes med udgangen af 2012. Ergoterapeuter med neurofaglig viden på specialistniveau har i perioden superviseret personalet på institutionerne i.f.t. borgere med bl.a. hjerneskader efter en fast ”arbejdsproces”. Formålet med projektet er at opkvalifi cere personalet så de bliver bedre i stand til at forstå den hjerneskadedes vanskeligheder og reaktionsmønstre for at kunne yde den rette støtte i hverdagen. Projektet er baseret på Mark Ylvisakers og Timothy Feeneys arbejde med rehabilitering af hjerneskadede i USA. Foreløbige erfarin- ”Manuskriptmetoden” er fremragende til at bedre både funktionsniveau og medarbejderkompetencer ved hjælp af ekspertrådgivning – og er altså en måde at bruge specialistviden på, som giver mening for både borgere og personale. S.E. Andreasen ger viser, at der sker positive fremskridt hos den hjerneskadede og at personalet oplever arbejdet mindre psykisk belastende. Positive hverdagsrutiner og ensartet støtte Målet er at skabe positive hverdagsrutiner, dvs. rutiner med den rette mængde støtte til, at den hjerneskadede oplever succes. Ved at arbejde målrettet med at etablere og indarbejde sådanne får personen med hjerneskade bedre muligheder for at lære nyt og antallet af ændringer i hverdagen minimeres. Personer med hjerneskade har nemlig ofte vanskeligheder på disse områder. At lære af egne erfaringer er vanskeligt, hvis man ikke kan genkalde sig de erfaringer man fi k sidste gang man stod i en tilsvarende situation eller måske ikke længere husker erfaringer fra før hjerneskaden. Samtidig kan det for den hjerneskadede være sværere at tænke sig til, hvad der kræves i en bestemt situation, fordi evnen til at tænke abstrakt, dvs. tænke årsagssammenhænge og eventuelt også evnen til at kunne koncentrere sig ”om at tænke” er nedsat. Endelig oplever rigtig mange personer med hjerneskade at have vanskeligt ved at magte ændringer i omgivelserne pga. vanskeligheder med overblik, planlægning og strukturering. Ændringer skaber let stress, frustration og kaosfornemmelse. Skal en person med hjerneskade lære noget nyt er det derfor nødvendigt ”at man bevidst går uden om” disse vanskeligheder for at opnå succes. At indarbejde faste rutiner og vaner er på den måde med til at reducere kravene til den hjerneskadede. Det betyder, at det er nødvendigt, at personalet støtter og hjælper den hjerneskadede på samme måde hver gang. Udarbejdelse af manuskripter Redskabet til etablering af positive hverdagsrutiner er manuskripter. Et manuskript er en detaljeret plan for, hvordan en konkret situation eller aktivitet gennemføres f.eks. bad, tandbørstning eller kommunikation. Manuskriptet beskriver, hvordan der skal støttes, hjælpes og hvorfor og skal følges af alle personer, der støtter den hjerneskadede. Hvor borgeren har ressourcer til det, deltager de i at skrive manuskriptet sammen med personalet og de superviserende ergoterapeuter. Forud for ”manuskriptskrivningen” har personalet på baggrund af en samlet beskrivelse af problemerne i hverdagen, udvalgt, hvilket konkret problem, der skal arbejdes videre med. Der er indsamlet viden om, hvad der fungerer godt i hverdagen, hvad der er betydningsfuldt for den hjerneskadede samt dennes mål/ønsker. På dette tidspunkt i arbejdsprocessen begynder ”hypotesedannelsen”, hvor mulige årsager til problemet opstilles. Alle forslag er velkommen så længe de er fagligt begrundede. Her skal personalet benytte sig af og udvikle deres neurofaglige viden om, hvordan kognitive vanskeligheder fremtræder i hverdagen, hvilke krav til tænkningen og sansebearbejdningen forskellige aktiviteter og fysiske omgivelser stiller. Almenbeskrivelser som f.eks. det er fordi ”han er doven” eller hun opfører sig sådan fordi ”hun er forkælet” oversættes til HOVEDCIRKLEN 37
”han kunne have nedsat initiativ” og ”hun har muligvis nedsat evne til impulsstyring”. Når mulige årsager er udtømt gennemgår personalet listen og kigger på, hvilke ”årsager”, de har mulighed for at gøre noget ved. Det er de ”årsager” som forsøges løst/ håndteret i et detaljeret manuskript. Lad os kigge på et eksempel Personalet beder om hjælp til, hvordan de støtter Britta. Ligegyldigt, hvad de gør så råber, skriger, niver eller spytter Britta når de hjælper hende. Det sker når hun skal liftes, i badet, når hun sidder ved spisebordet, når der ikke er mere kaffe eller når hun bare sidder i opholdsstuen sammen med de andre beboere. Efterhånden er det blevet meget belastende og det er tydeligt, at Britta ikke har det godt når hun skriger. Britta har haft fl ere hjerneblødninger i begge sider af hjernen, har indopereret shunt og har haft et alkoholforbrug gennem mange år. Britta fl yttede ind på institutionen for ca 1 år siden fra et almindeligt plejehjem. Der fi ndes ingen neuropsykologiske, ergoterapeutiske eller fysioterapeutiske undersøgelser på Britta. Britta skal have hjælp til alle funktioner i hverdagen, oftest af 2 personaler pga. hendes adfærd. Hun sidder i kørestol, forfl ytninger foregår ved lift og sproget begrænser sig til enkelte ord. Der er mest ro på Britta når hun ligger i sin seng eller hun kigger familiebilleder med et personale i hendes egen lejlighed. Britta kan ikke selv udtrykke ønsker og mål, men personalet oplever, at hun er meget glad for mad og kaffe. Personalet beslutter at de i første omgang ønsker at arbejde med at undgå skrigen, råben, spytten og niven under morgenhygiejnen. Britta og hendes primære kontaktpersoner fi lmes under morgentoilettet. Filmen er efterfølgende udgangspunkt for ”hypotesedannelsen”, hvor spørgsmålet ”hvorfor skriger, råber, spytter og niver Britta under morgentoilettet” stilles. Med hjælp og støtte fra superviserende ergoterapeuter kommer personalet frem til fl ere mulige årsager til, at Britta opfører sig som hun gør. Her skal nævnes enkelte eksempler på hypoteser: • Britta har vanskeligt ved at tolke og adskille sanseindtryk - ses ved at stillingsændringer udløser skrig feks. ved liftning • Britta oplever smerter ved berøring af højre arm – skriger og niver når personalet berører armen • Britta forstår ikke, hvad der skal ske når personalet igangsætter nye delhandlinger som f.eks. at vaske kroppen. Hun kan ikke sætte de mange sanseindtryk sammen og koble dem til tidligere erfaringer, til en fornuftig forestilling om, hvad personalet forventes at gøre når de f.eks. tager sæbe på en våd vaskeklud. Hun bliver utryg og da Britta ikke er i stand til at fl ytte sig selv eller udtrykke sig verbalt reagerer hun med at råbe, nive og spytte. • Britta får ikke støtte nok i løbet af dagen - der er ikke personaleressourcer nok. Alle hypoteser er velkomne, sådan at alle personalesynspunkter kommer til orde. Afgørende for, hvordan manuskriptet udformes er som sagt, hvilke hypoteser personalet kan gøre noget ved. Et væsentligt mål med manuskriptet bliver derfor også at evaluere om manuskriptet virker efter hensigten. ”Virker det” er der en overvejede sandsynlighed for at hypoteserne er rigtige. ”Virker det ikke” må der afprøves andre hypoteser indtil der er en positiv effekt. I forhold til Britta udarbejdes sammen med personalet et manuskript målrettet de 3 første hypoteser. Det vurderes, at den 4. hypotese ikke er noget personalet kan gøre noget ved her og nu, da det vil kræve tilførsel af personaleressourcer. Den overordnede arbejdshypotese for manuskriptet er ”råben, skrigen, spytten og niven er udtryk for at Britta ikke forstår, hvad der skal ske og/eller oplever perceptions og/eller smerteproblemer. Manuskriptet kommer til at indeholde 3 områder: • Hvordan hjælpes Britta til at forstå, hvad hun skal i gang med? • Hvordan gives tydelige kropslige signaler til Britta når hun skal liftes, ved vending i sengen, under påklædning og vask af krop? • Hvordan reagerer personalet, når Britta er voldsomt råbende, spytter og niver? Under alle punkter gives en præcis og detaljeret beskrivelse af, hvordan personalet skal gøre og i hvilken rækkefølge. Under ”hvordan hjælpes Britta til at forstå, hvad hun skal i gang med” står der f.eks: • Personalet fortæller kort, hvad der skal ske før handlingen sættes i gang f.eks. ”nu skal du have strømper på, vi starter med din højre fod”. Personalet afventer Sådan ser ”Arbejdsprocessen” ud: Identifi cering af problemer i hverdagen. Udvælgelse af et konkret problem, der skal arbejdes videre med. Hvad er borgerens ressourcer og hvad fungerer godt i hverdagen. Hvad er betydningsfuldt for borgeren og hvad er borgerens mål og ønsker. Hypotesedannelse – afdækning af mulige årsager. Prioritering af hvilke hypoteser, der kan gøres noget ved. Målsætning konkret og målbar i.f.t. problemet, prioriterede hypoteser og hvad der er betydningsfuldt for borgeren. Udarbejdelse af manuskript (i samarbejde med borgeren, hvis det er muligt). Bygger på etablering af: Den rette støtte og de rette krav dvs. forebyggelse Positive hverdagsrutiner Succesoplevelser Meningsfuldhed for borgeren Ensartet tilgang fra personalet. Afprøvning af manuskriptet over en periode Evaluering og justering af manuskriptet, gerne sammen med borgeren Vil du vide mere: Mark Ylvisaker og Timothy Feeney har skrevet om Positive hverdagsrutiner i bogen ”Collaborative Brain Injury Intervention. Positive Everyday Routines”. Bogen er desværre ikke oversat til dansk. HOVEDCIRKLEN 39
Page 1 and 2: HOVEDCIRKLEN HOVEDCIRKLEN Hjerneska
Page 3 and 4: ANNONCETEGNING: Dansk Blad Service
Page 5 and 6: § § § § § § § § Af Eva Holl
Page 7 and 8: § § § § § § § § 8 HOVEDCIRK
Page 9 and 10: § § § § § § § § DET SOCIALE
Page 11 and 12: på udskrivningstidspunktet, herund
Page 13 and 14: Kommentarer til anbefalinger til ko
Page 15 and 16: stærkt begrænsende faktorer for r
Page 17 and 18: Strukturreformen 2006: Handicapkonv
Page 19 and 20: Millioner ud ad vinduet? Kommunerne
Page 21 and 22: Da de nåede frem, var der tumult p
Page 23 and 24: HovedHuset - et arbejdsfællesskab
Page 25: Det Centrale Handicapråd Bliv klog
Page 29 and 30: Hjerneskade: Hvad er følgerne? Af
Page 31 and 32: Udgiver: Hjerneskadeforeningen, Han
Page 33 and 34: ß®®¿²¹»³»²¬»®æ Ê· (
Page 35 and 36: Ô§°«²µ¬»¬ æ Ñ®¼·²:
Page 37 and 38: ªñ Ì±ª» Í©¿®¬¦ ó íð
Page 39 and 40: ªñ Þ»®·¬ Ò§¾®±» ó é
Page 41 and 42: Ú¿¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ
Page 43: Ú§²æ ªñ Ð·¿ Öò Õ»¬»

3 - Hjerneskadeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?