Indholdsfortegnelse

Wizard of Oz
Vi vil i dette afsnit perspektivere det vi har skrevet om vores metode ved at sammenligne den med de
såkaldte "wizard-of-oz studies" (Yangy m.fl. 2000) forsøge at finde frem til styrker og svagheder ved
metoden. Vi vil diskutere hvordan "cultural probes" adskiller sig fra wizard-of-oz studies, som er en
veletableret undersøgelsesmetode der er velegnet til at afdække anvendelsen af ikke-eksiterende
teknologier.
Begge metoder har til formål at medtænke brugeren i designprocessen, men gør det på hver deres måde.
Wizard of Oz studies er en prototyping-metode, der anvendes i tilknytning til systemer, der er dyre at
lave eller kræver ny teknologi. En menneskelig ”wizard” simulerer systemets intelligens og interagerer
med brugeren gennem en rigtig eller et ”mock up” af et interface.
I DELCA-sammenhæng ville et menneske eksempelvis skulle simulere spøgelserne og brugeren kunne
interagere med en PDA eller et stykke papir, der gengiver brugerinterfacet.
Ud fra observationer af brugerens interaktion med simulationen og brugernes kommentarer tilrettes det
aktuelle system/produkt.
Metoden hjælper med at finde tekniske og brugervenlighedsmæssige problemer, dvs. hvordan systemet
skal opføre sig og hvad det skal kunne.
Wizard of Oz har den fordel, at brugeren får en fornemmelse af hvordan systemet faktisk kommer til at
virke, og man derved kan få brugernes reaktioner og fornemme hvad de føler for og mener om
produktet.
Hvor Wizard of Oz er bundet af det de ideer der forligger inden man laver en test, er cultural probes mere
åben og kan hjælpe til at opdage nye vinkler og muligheder, som ikke før var tænkt af designeren.
Cultural probes handler om at sikre, at designet er relevant for brugerne, ved at tage udgangspunkt i
brugernes hverdag, hvorimod Wizard of Oz imødekommer brugeren via ideen og sikrer, at designet bliver
relevant ved at ændre produktet ud fra brugerens omgang med simulationen. Man prøver sig frem indtil
det virker rigtigt hvor man med cultural probes får et basis ståsted til eksempelvis at minimere
nødvendigheden af mange afprøvninger.
Cultural probes skaber altså muligheder og indkredser væsentlige problemstillinger, hvor Wizard of Oz
finpudser. Metoden cultural probes handler i højere grad om indlevelse end om afprøvning – at sætte
egne begreber og logik til side og erfare brugerens verden, kontekst og oplevelser.
Ulempen ved Wizard of Oz er at designeren som udgangspunkt har designet et produkt ud fra sin egen
ide om brugerens behov, modsat i anvendelsen af cultural probes hvor udgangspunktet for designet
bliver til ud fra brugerens behov.
Wizard of Oz kan afdække hvad folk siger, gør og hvordan de bruger artefaktet. Metoden befinder sig
altså i de øverste eksplicitte og observerbare niveauer af Sanders trekants opdeling (se afsnittet ”Cultural
probes”). Cultural probes har til hensigt at undersøge hvad brugerne ved, føler og drømmer om og går
derved dybere ned i bevidsthedsniveauet. Metoderne adskiller sig derved fra hinanden ved hvilket
bevidsthedsniveau de dækker.
Side 34 af 41