Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE 1
INDLEDNING 3
PROBLEMFORMULERING 3
FORMÅL OG AFGRÆNSNING 4
CULTURAL PROBES SOM METODE 7
KONTEKST OG KONTEKSTBASERET DESIGN 8
DEFINITIONSSTRATEGIER OG VINKLER PÅ KONTEKST 8
EN UDVIKLING I KONTEKSTBEGREBET 9
EN UDVIDELSE AF KONTEKSTBEGREBET 11
EMOTIONER OG TEKNOLOGI 12
HVORFOR ER DET INTERESSANT AT SAMTÆNKE TEKNOLOGI OG FØLELSER? 12
BREDT FELT 13
TO VINKLER PÅ SPØRGSMÅLET OM FØLELSER OG TEKNOLOGI 13
RELATION TIL DELCA 14
CULTURAL PROBES 15
RESULTATER 20
AD A) TEKNOLOGI 20
AD B) RUM 21
AD C) FÆLLESSKAB 23
DESIGNSPACE 25
DISKUSSION AF METODEN 29
OVERORDNET DISKUSSION 29
PROBLEMER I FORHOLD TIL TOLKNING 29
DISKUSSION AF KONKRETE KRITIKPUNKTER 30
HVAD HAR VI FÅET UD AF ARBEJDET MED CULTURAL PROBES? 31
HVILKEN FORM FOR VALIDERING KAN FORETAGES AF MATERIALET? 31
DISKUSSION AF VORES UDFORMNING AF CULTURAL PROBES 31
SYSTEMATISERING AF CULTURAL PROBES 32
WIZARD OF OZ 34
EFTERTANKER 35
Side 1 af 41

KONKLUSION 36
LITTERATURLISTE 37
BILAG 41
Side 2 af 41

Indledning
DELCA-projektet er et visionært tværfagligt forskningsprojekt på IT-Universitetet (ITU). Det har som
formål at udvikle en lydbaseret teknologi, der på ITU skal have form af intelligente væsener kaldet
spøgelser (http://www.itu.dk/research/delca/). Spøgelserne bliver på hjemmesiden beskrevet som
emotionelle og lokationsspecifikke væsener, der skal kunne hjælpe og underholde på forskellige måder.
De centrale temaer i denne rapport er spøgelsernes evne til at besidde emotionelle og kontekstsensitive
egenskaber.
Gruppen bag denne rapport er kommet relativt sent ind i projektet, der indtil nu primært har været styret
af en samling forskere og ph.d.-studerendes gode ideer og implementeringen af disse. Udviklingen af
spøgelserne er altså allerede godt i gang, og der er blevet udført brugertests på nogle af aspekterne
omkring spøgelserne. Disse tests har blandt andet vist en vis utilpassethed i forhold til brugernes behov
og ønsker. Vi vil med dette projekt forsøge at vende tingene lidt på hovedet og lave en forundersøgelse
af den emotionelle kontekst (vi vender tilbage til dette begreb) som spøgelserne kommer til at indgå i.
Vores udgangspunkt var, at vi ville lave et overvejende metodisk projekt. Vi ville afprøve metoden
”cultural probes”, som vi var blevet introduceret til i faget ”Interaktionsdesign”. Cultural probes er en
kvalitativ metode til at opnå inspiration i en designproces. Man udstyrer en række respondenter med en
opgavepakke, der skal udfyldes i deres hverdag, og opnår derved nogle resultater, der på visse punkter
adskiller sig fra traditionelle kvalitative metoder. Dette vil vi uddybe i afsnittet ”Hvad er cultural probes?”.
Efterhånden som vi fik sat os ind i DELCA-projektet viste der sig nogle interessante problemfelter
omkring kontekstbegrebet og i særdeleshed den emotionelle kontekst som vi besluttede at dykke ned i.
Cultural probes skulle efter andres erfaringer (f.eks. Gaver 1999a, Mattelmäki 2002) være særligt gode
til at sige noget om uformulerede og måske endda ubevidste faktorer, som fx emotioner, hvilket vi vil
uddybe i afsnittet om cultural probes.
Problemformulering
Vi vil skabe mulighed for, at designet af DELCA-spøgelserne kan gentænkes, så det tager udgangspunkt i
brugerne på ITU og deres kontekst. Vi vil bruge metoden cultural probes til at afsøge konteksten på ITU
med det formål at revurdere det gængse kontekstbegreb. Vi vil arbejde ud fra følgende
arbejdsspørgsmål:
1) Hvad er kontekst, og hvordan kan vi inkorporere viden om kontekst og brugerne i designet af DELCA-
spøgelserne?
2) Hvilke perspektiver findes der på teknologi og emotioner, og hvordan kan de relateres til DELCA-
projektet?
3) Hvilke parametre bliver da essentielle for udviklingen af DELCA-spøgelserne?
Side 3 af 41

4) Kan man bruge cultural probes til at designe det emotionelle aspekt af interaktionen mellem brugerne
på ITU og spøgelses-teknologien?
Formål og afgrænsning
Vi vil i denne rapport beskæftige os med begrebet kontekst 1 . Vores hensigt er at tilføje en emotionel
dimension til kontekstbegrebet. Vi mener holdet bag DELCA kan benytte sig af dette udvidede begreb i
udviklingen af spøgelserne, idet en viden om emotionel kontekst vil kunne hjælpe til med at skabe en
bedre interaktion mellem brugerne og teknologien. (se afsnittet ”Emotioner og teknologi”
Vi benytter os i denne rapport af en bred definition af emotioner (og emotionel), der inkluderer såvel
kulturelt bestemte som almenmenneskelige træk. Emotioner er enhver form for sindsbevægelse og
inkluderer blandt andet holdninger, værdier, empati og følelser. Følelser definerer vi som et
almenmenneskeligt ”sprog” (Evans 2001: 3 ff.). Med dette menes en række anlæg som alle mennesker
er i besiddelse af, og som kan udtrykkes via forskellige kropslige udtryk, såvel visuelt (ansigtsudtryk,
kropspositur m.v.) som auditivt (stemmeføring m.v.). Følelsesbegrebet er interessant at anvende i
forhold til DELCA i og med, at man ønsker at give spøgelserne en menneskelig karakter ved at spille på
netop det følelsesmæssige ”sprog”. I vores undersøgelse gør vi dog også brug af det bredere
emotionsbegreb i undersøgelsen af den kontekst, som spøgelserne skal indgå i.
Vi vil særligt koncentrere os om tre aspekter af emotionel kontekst: a) hvilke emotioner har de
studerende og ansatte på ITU overfor teknologi, b) hvordan forholder de sig emotionelt til det fysiske
rum (bygningen på Glentevej) og c) kan vi spore en korpsånd eller institutionskultur, og hvilke emotioner
er i så fald knyttet til den? Her vil vi kort gennemgå hvorfor netop disse aspekter er valgt ud.
Teknologi og emotioner
Hvis spøgelserne skal kunne simulere følelser og kunne genkende handlingsmønstre hos brugeren, så der
kan skabes en emotionel interaktion, er det for os oplagt at se brugernes forhold til teknologi som en del
af konteksten for denne interaktion. Vi formoder, at brugerne har bestemte handlingsmønstre overfor
teknologi afhængigt af teknologiens karakter og funktionalitet, og bag disse handlingsmønstre kan ligge
følelser som frustration, stolthed, glæde m.v. Hvis spøgelserne kan genkende disse følelser må det
formodes at give en mere glidende interaktion mellem spøgelse og bruger (se i øvrigt afsnittet
”Emotioner og teknologi”).
Derudover er det væsentligt at nævne, at omgang med forskellige former for teknologi er en stor del af
det at være studerende og ansat på et IT-universitet. Dels er det emner, vi beskæftiger os fagligt med,
og dels benytter vi os af teknologien både som værktøj og legetøj.
1 For definitioner af kontekstbegrebet, se afsnittet ”Kontekst og kontekstbaseret design”
Side 4 af 41

Værktøjer kan give anledning til frustration (og glæde/tilfredshed når alt bare virker eller man opdager
en ny funktion), og legetøj giver anledning til kreativitet, glæde og samvær. Som vi skriver i afsnittet
”Emotioner og teknologi”, lader det til, at mennesker har emotioner overfor teknologi på flere forskellige
planer. Det vil være særdeles relevant for spøgelserne at kunne agere på baggrund af en bevidsthed om
disse emotioner, og derudover at kunne afhjælpe/understøtte emotionerne afhængig af deres negative
eller positive karakter.
Det fysiske rum og emotioner
En anden faktor, der indgår i det udvidede kontekstbegreb, er emotionerne i de fysiske omgivelser. Vi vil
se på rummets betydning for de mennesker, der har deres gang på ITU, for med DELCA at skabe et
rigere rum for interaktion. Viden om hvordan aktørerne perciperer rummene på ITU prioriteres således
her højere end en specifik forståelse af anvendelse af rum.
Det fysiske rum er en vigtig faktor, der må tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af nye
artefakter. Vi vil afsøge emotionerne for det fysiske rum på ITU ikke blot for at tage hensyn til det fysiske
rum og den sammenhæng brugeren af spøgelserne befinder sig i, men for at lade DELCA indgå aktivt i
disse omgivelser som en udvidelse af dem. DELCAs brugergrænseflade har et muligt potentiale for at
udnytte rummet og konteksten. Inddrages rummets værdi for brugeren, er det muligt at skabe en bedre
pasform mellem spøgelsernes form og konteksten. Vi mener, at dette kræver, at vi forstår den fysiske
kontekst ud fra brugernes synspunkt.
Vi har af praktiske grunde været nødt til at foretage vores undersøgelse på IT-Universitet på Glentevej og
ikke på DELCA-spøgelsernes fremtidige tilholdssted i Ørestaden, hvilket betyder at resultaterne ikke er
baseret på en undersøgelse af den fremtidige kontekst, men af den nuværende. Vi mener dog, at mange
af de samme elementer og aktiviteter vil være ens for såvel den nye som den gamle universitetsbygning.
Derfor kan det forsvares at gennemføre undersøgelsen på det gamle ITU.
Institutionskultur og emotioner
I det udvidede kontekstbegreb som vi vil definere, er en væsentlig faktor de emotioner, der findes i
konteksten. Heriblandt de opfattelser som ”man” er fælles om på institutionen, og som man enten
tillægger sig selv, hinanden eller selve institutionen. Der er altså tale om de værdier, der populært kunne
kaldes ”korpsånden” eller ”institutionskulturen”, men da vi ikke mener, at nogen af disse begreber er
dækkende, vil vi nedenfor udspecificere to underkategorier, udledt fra vores materiale.
Vi mener, at disse fællesskabsfølelser er vigtige at medtænke i en implementering af en teknologi som
DELCA, fordi de udgør en væsentlig del af den meningsgivende kontekst, som spøgelserne ”skal spille
bold op af”. Med andre ord vil spøgelserne ikke kunne undgå at blive relateret til og indgå i fællesskabet
på ITU. Ved at medtænke ”korpsånden” i udviklingen af spøgelserne vil man forhåbentlig kunne
understøtte og udvikle dette samspil. Vi mener det er frugtbart, at betragte de emotioner man har for
fællesskabet på ITU under følgende to kategorier: Emotioner for institutionen ITU og Emotioner for
menneskene på ITU. Vi arbejder videre med disse kategorier i behandlingen af vores materiale.
Side 5 af 41

Vi vil gerne pointere, at vores indsamlede datamateriale ikke er af en art, der gør det muligt for os at
lave en fuldstændig konceptudvikling af et DELCA-spøgelse. Dette skyldes, at den tidsmæssige ramme
omkring vores fireugersprojekt ikke er omfattende nok til at vi kan nå at følge vores cultural probes op
med andre metoder (fx interviews eller deltagerworkshops). Data, der er indsamlet med en metode som
cultural probes, bør ikke stå som eneste empiriske grundlag for et design, hvilket vi vil uddybe yderligere
i afsnittet ”Diskussion af metode”.
Af samme grund har det heller ikke været muligt for os at tage stilling til hvordan vores udvidede
kontekstbegreb på bedste vis vil kunne adapteres af spøgelsesteknologien. Denne rapport skal med
andre ord ses som et indledende stykke arbejde, der kan følges op både på det metodiske, analytiske og
tekniske plan. Metodisk kan man arbejde videre med en metodetriangulering, dvs. en kombination af
flere metoder til at belyse det samme materiale. Analytisk set kan man arbejde videre med såvel den
teori, vi vil anvende og det designspace 2 , vi vil udvikle. På det tekniske plan skal det undersøges hvordan
det udvidede kontekstbegreb, vi vil foreslå, kan adapteres af spøgelsesteknologien.
2 Et designspace er en samling designparametre/-faktorer, der tager udgangspunkt i den nuværende designsituation og
beskriver rammerne for designet. Se afsnittet ”Designspace”.
Side 6 af 41

Cultural probes som metode
Cultural probes er en nyere etnografisk inspireret metode. Den afviger fra de klassiske etnografiske
metoder, så som for eksempel observation og interview, idet den i højere grad henvender sig til de
legende og kreative sider af respondenten 3 . Det er en kvalitativ metode, der på grund af
spørgsmålenes/opgavernes frie form inddrager brugeren som den styrende faktor. Cultural probes kan
bruges som redskab til at indsamle materiale, både for at få inspiration og information.
Helt konkret er cultural probes sammensatte materielle pakker med opgaver, der bliver delt ud til
potentielle brugere med det formål at synliggøre deres ”private” liv, kontekst og oplevelser. De kan
eksempelvis indeholde kort, postkort, kamera og andre elementer, som designes til den specifikke
situation, for at provokere inspirerende svar frem fra den aktuelle brugergruppe (Gaver 1999b: 602).
Cultural probes skal udfyldes i respondenternes hverdag og i det miljø, man er i færd med at designe til
(Jääskö 2003: 129). Derved opnås et mere virkelighedsnært undersøgelsesresultat. Brugerne skal ikke
huske tilbage som de gør i interviews eller spørgeskemaer, men udfylder opgaverne løbende uden at
blive forstyrret af en interviewer eller observatør. Hermed skal ikke være sagt, at tilgangen er fri for
påvirkning fra designerens side, da udvælgelsen og designet af opgaverne ikke kan undgå at påvirke
resultaterne.
Cultural probes kan anvendes i designsituationer hvor man ikke kender problemet/behovet på forhånd,
eller hvor man ikke på forhånd har indsigt i brugskonteksten og dermed ved hvilke faktorer der er
relevante. Det er en åben og eksplorativ tilgang til design og udforskning af forandringsmuligheder (vs.
formelle problem/løsningsorienteret tilgange). Det er en metode, der sætter brugskontekster og
interaktion i centrum og søger at frigøre designeren fra forudindtagede forestillinger og gøre
respondenternes grundlæggende ideer og antagelser synlige og reflekterede (Gaver 1999a).
Metodisk set hører cultural probes hjemme i feltet interaktionsdesign. Det er et felt af mangeartede
designteorier og –metoder, der alle har det til fælles, at de i selve designprocessen tager udgangspunkt i
slutbrugerne af det produkt, der designes og deres kontekst. Dette opnås ved at gøre brug af
etnografiske metoder som observation og interviews m.v. sammenstillet med inspiratoriske og
organiserende designmetoder som brainstorming, affinitetsdiagrammer, scenarier, mood-boards m.v.
Disse metoder bruges til at afdække et designspace. Brugercentreret design er en fremgangsmåde
indenfor interaktionsdesign der medtager brugeren i designprocessen. Brugercentreret design anser
brugernes holdninger og følelser for teknologi som ligeværdige med teknologiens funktionalitet
(Batterbee 1998: 32).
3 Derudover giver metoden en anderledes form for materiale, som vi vil komme ind på senere.
Side 7 af 41

Kontekst og kontekstbaseret design
DELCA er en kontekstafhængig teknologi. Med kontekstafhængig menes i denne sammenhæng blandt
andet, at de enkelte DELCA-spøgelsers karakter og funktionalitet er afhængig af, hvilken kontekst de skal
befinde sig i. Men hvad er kontekst egentlig – hvordan kan man bedst definere dette begreb? Hvordan
kan man undersøge kontekst? Disse spørgsmål søger vi at få afklaret i de følgende afsnit. Vi stiler som
nævnt mod et udvidet kontekstbegreb, hvor spøgelserne ikke blot er kontekstsensitive i den forstand, at
de kan opfange hvor brugeren befinder sig eller hvilke handlinger hun udfører. For at skabe en glidende
interaktion mellem spøgelset og brugeren, må man gøre brug af et mere holistisk kontekstbegreb i
udviklingen af teknologien. Dette vender vi tilbage til sidst i afsnittet og i det følgende afsnit. Først vil vi
gennemgå hvordan kontekstbegrebet bliver opfattet på forskellige måder.
Definitionsstrategier og vinkler på kontekst
Kontekst er et begreb, der ligesom for eksempel kultur, kunst og religion, er vanskeligt at
definere, da det på én gang betyder alt og intet. Alt kan defineres som kontekst, hvilket gør
det svært at se, hvad begrebet betyder i sig selv. Ordet bruges som synonym for
sammenhæng, miljø og situation, men kan også alludere historie og baggrund. Som teoretisk
begreb bruges det indenfor samfundsvidenskaberne, filosofi og tekstanalyse, m.v.
Grundlæggende set kan man definere kontekst ved hjælp af tre forskellige strategier 4 :
definition via synonymer, definition via eksempler og universel/teoretisk definition. Den første
forsøger at forklare begrebet kontekst ved at henvise til common-sense forståelser af
synonymer for begrebet, som for eksempel de ovenstående. Det kan diskuteres hvorvidt
denne tilgang overhovedet tilføjer nogen ny viden.
Den anden tilgang forsøger at forklare hvad kontekst er, ved at give eksempler på hvad det
kan være (alternativt på hvad det ikke er). Denne strategi, hvor forskeren tager udgangspunkt
i den forhåndenværende undersøgelse og forsøger at forklare begrebet med udgangspunkt i
det materiale, det skal anvendes på, giver en god forståelse for om ikke begrebet i sig selv, så
for den betydning forskeren vil lægge i det.
I den sidste strategi vil forskeren forsøge at definere begrebet på en måde, så det kan bruges
universelt (i alle typer undersøgelser, på alle typer materiale).
Kontekstbegrebet kan altså benyttes på forskellig vis. Strategierne afspejler diversiteten i
forsknings- og arbejdstraditioner indenfor de felter, hvor kontekstbegrebet anvendes. Også
4 Selvom vi her tager udgangspunkt i begrebet kontekst, kan dette siges at være gyldigt for andre begreber.
Side 8 af 41

indenfor feltet ”kontekstbevidst design” og ”kontekstbevidst teknologi” oplever man forskellige
måder at tage begrebet i brug på. Her vil vi kort skitsere tendenser i kontekstbegrebets
udvikling fra begyndelsen af 1990’erne til i dag, som vi kan spore i vores materiale om
kontekstbevidst teknologi og design.
En udvikling i kontekstbegrebet
I 1993 skrev George W. Fitzmaurice artiklen ”Situated information spaces and spacially aware
palmtop computers”. Det var en tid hvor bærbar og kontekstsensitiv computerteknologi var
ved at vinde frem. Forskere og designere begyndte at interessere sig for den fysiske verden,
der omgiver computeren og brugeren. Computere var ikke længere blot stationære
arbejdsstationer, men mobile enheder, hvilket åbnede for helt nye funktionaliteter. Det
begyndte at blive interessant at sammentænke atomer og bits, altså den fysiske verden og
den elektroniske (Fitzmaurice 1993: 40). Man ville gerne indlejre computerteknologi i
almindelige fysiske objekter og i hele det fysiske rum (ubiquitous computing).
I Fitzmaurices artikel findes der ingen klar kontekstdefinition. Han bruger ordet synonymt med
’situation’ og kontekst forstås som den fysiske verden, der skal forbindes med nye
elektroniske, computerforbedrede artefakter. Det er en common-sense forståelse af kontekst,
der defineres via synonymer som situationer og objekter i den fysiske/virkelige verden.
En gruppe forskere, der også har beskæftiget sig med kontekst og computerteknologi er holdet
bag ”The Context Toolkit”, et stykke software, der kan indbygges i andre softwareapplikationer
og ”sanse” kontekst (Salber m.fl. 1999: 434). De opfatter, i tråd med Fitzmaurice, kontekst
som informationer om det miljø, brugeren bevæger sig i. Kontekst er med andre ord nogle
informationer, der er tilgængelige i den fysiske verden, og som kan sanses, fortolkes og gøres
tilgængeligt for et computerforbedret produkt eller et andet stykke software. Én af forskerne,
Anind K. Dey arbejdede i 2001 videre på denne forståelse af kontekst. Han plæderer for, at
den tredje af de ovennævnte definitionsstrategier er mest brugbar i forhold til udviklingen af
”The Context Toolkit” og kontekstsensitive produkter, og han kalder sin definition operationel:
”Context is any information that can be used to characterise the situation of an entity. An
entity is a person, place or object that is considered relevant to the interaction between a user
and an application, including the user and application themselves.” (Dey 2001: 5). Dey
inkluderer begrebet ”entitet” i definitionen, dvs. en delmængde af et miljø, der er relevant for
interaktionen mellem bruger og applikation. Begrebet entitet, og især dets egenskab af
relevans, er nøgleordet i definitionen, og kontekst er altså udelukkende de fænomener, der
karakteriserer entiteternes situation. Dey gør på denne måde definitionen af kontekst mere
kompleks ved at inkludere brugeren og applikationen selv i forståelsen af kontekst.
Side 9 af 41

Brugeren og vedkommendes handlinger er gradvist blevet tænkt mere eksplicit med ind i
kontekstbegrebet. I artiklen ”Designing for Context: Usability in a Ubiquitous Environment” fra
2000, af Burrell m.fl., fremstilles brugeren som central for kontekstbegrebet: ”The idea behind
context-aware computing is that the users environment, including where they are, who they
are with, and what they are doing, can inform the computing device.” (Burrell m.fl. 2000: 80).
I artiklen fremgår det dog, at det ikke er ”hele” brugeren som menneske eller emotionelt
væsen, der medtænkes i kontekstbegrebet, men en tingsliggjort person, hvis placering og
handlinger i det fysiske rum udelukkende anses som værende relevante. Vi ser det dog som
første skridt på vejen mod, at også brugerens emotionelle relationer til det fysiske rum, andre
mennesker med videre må tages med i betragtning.
I den etnografiske designteori, der også ligger til grund for vores arbejde med DELCA, finder
man ikke nogen almengyldig definition af kontekst, men efter vores erfaring defineres kontekst
via synonym eller eksempler – hvis det overhovedet defineres. Dette har til dels at gøre med
designerens fokus, hvor det enkelte designprojekt bliver styrende for opfattelsen af kontekst:
”För designern gäller det att skaffa sig en bild af verkligheten som på bästa sätt skapar en
grund för design. […] Något karikerat kan man säga att för forskaren är det verkligheten som
den är som är av intresse – för designern är det verkligheten som den kan vara eller kommer
att bli.” (Löwgren & Stolterman 1998: 71). I sit designarbejde må designeren tænke i
ontologiske og epistemologiske kategorier, dvs. overveje hvordan virkeligheden er og hvordan
vi kan vide noget om den (ibid.: 70). Disse overvejelser skal dog altid ske med det forhånden
værende projekt og ikke mindst brugerens verdensforståelse in mente, og designeren
forpligter sig ikke på samme måde som forskeren på at definere kontekst teoretisk. Man
definerer konteksten i hver undersøgelse, men koncentrerer sig ikke i så høj grad om
definitioner af begrebet. Vores tilgang til DELCA-projektet er interaktionsdesign, dvs. kontekst-
og brugerorienteret design. I designteori tænker man kontekst på en etnografisk måde, som et
”hele”, der påvirker vores opfattelse af situationer, produkter, arbejdsgange m.v. Der er både
et fysisk, et kulturelt og et relationelt aspekt af dette kontekstbegreb – det handler både om
den fysiske verden og om hvordan vi organiserer den, tænker om den og handler i og med den
i samspil og modspil med artefakter og mennesker (Beyer & Holtzblatt 1998). Vi ser her en
mere holistisk forståelse af brugeren og af kontekst. Designeren udformer artefaktet på
baggrund af denne viden, og man kan argumentere for, at konteksten kan ses som en
egenskab ved det artefakt, der designes, eller snarere en egenskab ved interaktionen mellem
brugeren og artefaktet.
Vi har observeret en analytisk skelnen mellem interaktionsdesignernes og de mere teknisk
orienterede udvikleres tilgang til kontekst. Holdet bag ”The Context Toolkit”, og andre, der
Side 10 af 41

tænker i adaptionen af kontekst, ønsker at definere kontekst før den skal ”indfanges” og
adapteres. Man definerer kontekst som nogle velafgrænsede delelementer, der af teknologien
kan sanses, fortolkes og give sig udtryk i en ændret interaktion. Deroverfor vil
interaktionsdesignerne se kontekst som noget, man kan efterrationalisere sig frem til og som
designeren konstant skal forholde sig til og inkorporere i designet (og evt. forklare ved hjælp
af eksempler). De studerer som udgangspunkt ”verden” eller miljøet som helhed. De designer
til en kontekst, men de designer også konteksten selv: ”Design innebär att forma den värld vi
lever i och at därmed skapa förutsättningar, möjligheter och restriktioner för vad som ska vara
möjligt att göra i denna kontreta värld.” (Löwgren & Stolterman 1998: 8).
En udvidelse af kontekstbegrebet
Det er dette spændingsfelt vi bevæger os indenfor i vores arbejde med DELCA. På den ene
side vil vi gerne arbejde med et kontekstbegreb, det er muligt at teknologien kan adaptere.
Dette kræver en definition af kontekst, der kan deles op i delelementer, teknologien kan
udvikles på baggrund af. En kontekstdefinition, der er så bred som den man finder i
interaktionsdesign er på denne baggrund ikke videre brugbar. Samtidig mener vi dog, at det
gængse kontekstbegreb, hvor kontekst opfattes som den fysiske verden og de objekter
(levende og ikke levende) der findes i den, med fordel kan udvides til en mere holistisk
forståelse af kontekst, hvor den emotionelle dimension tages med – altså en medtænkning af
den etnografiske vinkel på kontekst som en del af designet. Denne emotionelle dimension vil i
sagens natur altid være knyttet til en bruger, et emotionelt væsen, der besidder følelserne.
Men hvilke emotioner, der er relevante for konteksten vil variere fra projekt til projekt. I denne
rapport har vi, som tidligere nævnt, fundet det relevant at arbejde med tre aspekter af
emotionel kontekst, men andre kunne også afprøves.
Interaktion er et tema, der går igen i en del af artiklerne om emnet kontekstsensitiv teknologi. Især i
artiklen af Burrell m.fl. (2000) lægges der vægt på, at en viden om kontekst fører til en forandret
interaktion mellem artefakt og bruger. Vi mener at interaktionen vil blive endnu rigere af et mere
omfattende kontekstbegreb. I det følgende vil vi redegøre for hvordan interaktionen mellem menneske
og teknologi kan forbedres ved at teknologien appellerer til andre sider af mennesket end blot de
rationelle og kausale bevidsthedslag. Hvis teknologien er bygget til at genkende emotionelle reaktioner
og kan appellere til disse kan det føre til såvel en mere effektiv brug som større nydelse af produktet og
brugen af det.
Side 11 af 41

Emotioner og teknologi
Vi har i denne opgave fokus på kontekst og på en udvidelse af kontekstbegrebet, der inkluderer
emotionelle aspekter. For at kunne argumentere for denne udvidelse vil vi i dette afsnit diskutere hvorfor
det overhovedet er interessant at tale om teknologi i forbindelse med emotioner.
DELCA-spøgelserne beskrives på www.delca.dk som ”highly emotional creatures” og I DELCA-projektet
har man indtil nu arbejdet med følelser på to planer:
Et plan hvor man forestiller sig at spøgelserne selv engang i fremtiden vil kunne besidde følelser.
Et plan hvor følelserne findes i den menneskelige part af kommunikationen og i selve kommunikationen.
Teknologien tolkes her som følsom i og med at den kan handle emotionelt.
Det er ikke kritisk for vores arbejde hvorvidt teknologien i sig selv har mulighed for at besidde følelser.
Det vigtigste er i denne sammenhæng, at teknologien i hvert fald kan efterligne og genkende
følelsesmæssige reaktionsmønstre. Vi skitserer i dette afsnit nogle forskellige holdninger til spørgsmålet
om hvordan man bedst forstår emotioner i forbindelse med teknologi, og ender ud i en diskussion af
emotionernes relevans for DELCA-projektet.
Hvorfor er det interessant at samtænke teknologi og følelser?
Teknologi med følelser kender vi fra science fiction-litteratur og film hvor det er blevet
fremstillet som både godt og ondt, skønt tendensen hælder mod det onde og truende som i fx Terminator
eller Rumrejsen 2001. Hvorfor er vi ikke blevet skræmt af disse dommedagsprofetier – hvad er det, der
er så attraktivt ved at forbinde teknologien med følelser?
Et af argumenterne går på, at det er det naturlige ”næste skridt” for teknologien, at den kan forholde sig
til og besidde følelser. Dylan Evans beskriver i sin bog hvordan mennesket netop er intelligent fordi det
både kan tænke rationelt og har følelser (Dylan Evans 2001: xii). Det er det harmoniske samspil mellem
de to egenskaber, der medfører intelligent handlen. Mennesket bruger sine følelser til effektivt at indlære
handlemønstre og ikke mindst til at prioritere og tage beslutninger (Ibid: 35-40). Dette er netop
egenskaber man har brug for at indlejre i teknologien hvis den fx skal kunne sendes alene på rumrejse.
Dylan Evans mener, at dette til dels ville kunne opnås ved at indbygge basale følelser som glæde, sorg
(distress), vrede, angst, overraskelse og lede (Ibid: 161).
Et andet argument for teknologi med følelser lægger større vægt på menneske-maskine interaktionen.
Her mener man grundlæggende at teknologien bør appellere mere bredt til mennesket, og altså ikke kun
rationelt. Overbeeke, Djajadiningrat m.fl. citerer fx Damasio ”[ … ] pure logic alone, without emotional
value, leaves a person, or a machine for that matter, undecisive” (Overbeeke, Djajadiningrat m.fl.
“Beauty in usability”: 2). Det er nødvendigt at udvikle teknologi, der appellerer til folks følelser for at
opnå en bedre interaktion. Bedre interaktion kan betyde flere ting. Det kan både betyde, at produktet er
mere effektivt at bruge, men kan også være et spørgsmål om nydelse, samspil og modspil i brug.
Side 12 af 41

Bredt felt
Som man måske kan fornemme på de to ovenstående argumenter så spænder feltet af forskning, der
beskæftiger sig med emotioner og teknologi over et bredt felt af holdninger og interesser indenfor såvel
systemudvikling som HCI. Det inkluderer mange vinkler på emotioner, der ofte afspejler et forskelligt syn
på kunstig intelligens 5 . Man kan grundlæggende sige, at der er en stor forskel på hvor man definerer
emotionernes ”placering”: taler man om teknologi, der har iboende og måske endda selvudviklede
følelser, og som kan tage stilling til komplekse spørgsmål på baggrund heraf, eller taler man om
teknologi, der kan aflæse og appellere til følelser hos mennesket? Den førstnævnte vinkel udspringer af
et positivt syn på kunstig intelligens, den anden en mere skeptisk eller i hvert fald afventende. Disse to
vinkler vil vi i det efterfølgende komme med eksempler på. Opdelingen i to vinkler er i sagens natur
meget grov og simplificerende. Til tider findes argumenterne side om side, men denne skelnen hjælper til
at skabe overblik over et ellers diffust felt.
To vinkler på spørgsmålet om følelser og teknologi
Dylan Evans, der også er nævnt ovenfor, hører til den første gruppe af forskere med en positiv indstilling
til kunstig intelligens og dermed en tro på, at teknologi med egne følelser og selvbevidsthed er opnåelig i
en nær fremtid. Han afviser de klassiske argumenter mod selvbevidst teknologi som fx det kinesiske
rum 6 som rent tankespind og henviser til en række konkrete forsøg, hvor han mener det modsatte er
bevist (Dylan Evans 2001: 172). Et af Evans hovedargumenter er at der allerede laves forsøg med
”artificial life”. Disse forsøg er baseret på udviklingen af ”selvudviklende” software, altså software, der
producerer software efter et system, der har en slående lighed med naturlig udvælgelse. Når softwaren
som en følge heraf ikke længere er programmeret af mennesker får teknologien så at sige sin egen
evolution og kan altså fx udvikle sine egne følelser.
Friedman, Kahn og Hagman har lavet en analyse af diskussionen i et chatforum, der henvender sig til
ejere af SONYhunden AIBO 7 . I analysen fokuserer de på hvordan ejerne opfatter AIBO og dens
handlinger (Friedman, Kahn og Hagman 2003: 273). Her bliver fokus altså lagt på mennesket og på
hvordan robotten kan berøre og appellere til følelser hos mennesket. Undersøgelsen præsenterer
tankevækkende resultater: 75% af ejerne taler om AIBO som et stykke teknologi, men samtidig tillægger
60% robotten mentale og sociale egenskaber (Ibid). Åbenbart er det ikke svært at tillægge en genstand
følelser, selvom man er bevidst om, at det er en maskine. Tvært imod virker det som om mange af
ejerne lidt modvilligt må give efter for et intuitivt syn på AIBO som et følsomt væsen (Ibid: 276).
Forfatterne beskriver det således: ”Notice, also, that we are not saying AIBO owners believe literally that
5
Dette afhænger selvfølgeligt af hvordan man definerer kunstig intelligens. I dette tilfælde defineres følelser som
værende en forudsætning derfor.
6
Det kinesiske rum: En mand sidder i et lukket rum. Han får stukket sedler med kinesiske skrifttegn indtil sig, som han
behandler og svarer på efter et regelsæt som han er forsynet med. For folk udenfor ser det ud til at han kan snakke
kinesisk, men i virkeligheden følger han bare et sæt regler. På samme måde vil en computer aldrig kunne gøre andet end
det, den allerede er programmeret til.
7
AIBO er en lille robothund udviklet af SONY, der kan udtrykke 6 basale følelser, og reagerer på visse ting i sine
omgivelser
Side 13 af 41

AIBO is alive, but rather that AIBO evokes feelings as if AIBO were alive”. Et andet tankevækkende
resultat fra undersøgelsen er at kun meget få ejere (12%) tilskriver AIBO moral. Med moral menes egen
moral og dermed ansvaret for egne handlinger, men også spørgsmålet om AIBO fortjener respekt fra
mennesker, rettigheder mm. Friedman, Kahn og Hagman lægger op til en diskussion af hvad dette
moralske fænomen kan få af konsekvenser. De stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, om det kan have en
afsmittende effekt på vores forhold til andre ting - at vi altså dermed skulle begynde at betragte dyr (og
måske i sidste ende andre mennesker) med mindre respekt.
Friedman, Kahn og Hagmans studie er altså et eksempel på et perspektiv på følelser i teknologi hvor de
involverede følelser er menneskets som de til tider projicerer over på teknologien. Dylan Evans
præsenterer også AIBO i sin bog, men her skriver han: ”The AIBO Entertainman Robot, produced by
SONY, has six emotions: …” (Dylan Evans 2001, 165) – Robotten har følelser – uafhængigt af mennesket
– den andet vinkel.
Relation til DELCA
I DELCA-projektet bliver der arbejdet frem efter begge vinkler på emotioner. Man forsøger fx at
implementere, at spøgelserne kan dø, og at de har en indbygget angst for døden, og derfor med
forskellige handlingsmønstre forsøger at undgå den. Dette lægger sig tættest op af den vinkel som Dylan
Evans repræsenterer ovenfor. Også her er der tale om, at teknologien besidder og udvikler følelserne
selv. Man kan dog i begge tilfælde stille spørgsmålstegn ved, om der er tale om egne følelser eller om
man ”skubber” problematikken et led tilbage: De første programmer skal jo stadig programmeres til at
sætte en proces i gang. Ved vi virkelig så meget om de menneskelige følelser, så vi kan sætte en
tilsvarende udvikling i gang? Dette er i høj grad et definitionsspørgsmål, der afhænger af hvordan man
definerer følelser.
Rent pragmatisk kan man anføre, at ligegyldigt hvilken holdning man har til om computere en dag bliver
selvbevidste, så er de det ikke endnu. I den aktuelle situation mener vi derfor, at det vil være mest
frugtbart at arbejde videre i den mere interaktionsprægede retning. I Friedman, Kahn og Hagmans artikel
tyder det oveni købet på, at folk intuitivt tillægger robotter følelser, selvom de godt ved, at de ikke har
det. Dvs. at man, selvom man ikke taler om en interaktion mellem to emotionelle parter, stadig kan
drage fordelene af den emotionelle kommunikation.
Det vil derfor være interessant at arbejde videre med hvordan en lydbaseret teknologi som DELCA i
højere grad kan benytte sig af menneskets emotioner. Altså arbejde med aflæsning af ansigtsudtryk og
kropsholdning og med hvordan spøgelserne får appelleret til brugernes emotioner. Man har allerede
arbejdet meget med stemmebrug og hvordan man ved hjælp af stemmesynteser udtrykker emotioner og
humør.
Vi mener altså, at man i DELCA med fordel ville kunne benytte sig af emotionelt beriget interaktion. I det
følgende vil vi argumentere for hvorfor vi har valgt at anvende cultural probes til netop at opnå viden om
den emotionelle kontekst.
Side 14 af 41

Cultural Probes
Hvorfor bruge cultural probes i DELCA-projektet
DELCA er en emotionel teknologi, der gerne skulle give brugeren en engageret og sammenhængende
interaktionsoplevelse. Målet er, at DELCA-spøgelserne gennem den auditive brugergrænseflade skal
appellere emotionelt til brugerne, hvis det vel at mærke lykkes gruppen bag DELCA at give spøgelserne
karakter og empati (www.delca.dk). Som vi redegjorde for i ovenstående afsnit kan det, at teknologien
simulerer at være et emotionelt væsen, være medvirkende til en forbedret interaktion mellem brugeren
og teknologien, hvilket vi finder interessant at understøtte. Vi antager, at en viden om det emotionelle
miljø, som spøgelserne skal indgå i, vil give et bedre grundlag for konceptudviklingen af de forskellige
spøgelser (se afsnittet ”Emotioner og teknologi”). Vi vil derfor med cultural probes forsøge at afdække
hvilke emotioner de studerende og ansatte på ITU knytter til tre elementer, som vi mener er væsentlige
på en institution som ITU 8 . For at kunne sætte os bedst mulig ind i de studerendes og ansattes verden på
ITU og dermed undersøge disse tre elementer af emotionel kontekst, skal vi have adgang til de ubevidste
og latente bevidsthedsniveauer hos respondenten.
Sanders (1999: 1.2) har i ovenstående model illustreret hvordan man kan få adgang og opbygge en
viden om menneskets oplevelsesregister. Trekanten til venstre repræsenterer hvad mennesker udfører
(gøre, sige, tænke etc.) og trekanten til højre viser på hvilket niveau objektet af det udførte er bevidst og
dermed på hvilket plan vi kan tilgå informationen.
I modellen kan man se at:
Det, mennesker siger og tænker, er eksplicit dvs. det som udtrykkes i ord og det som man ønsker at vi
skal vide.
8 Disse er, som tidligere nævnt, a) hvilke emotioner har de studerende og ansatte på ITU overfor teknologi, b) hvordan
forholder de sig emotionelt til det fysiske rum (bygningen på Glentevej) og c) kan vi spore en korpsånd eller
institutionskultur, og hvilke følelser er i så fald knyttet til den?
Side 15 af 41

Det, mennesker gør og måden de bruger genstande på, giver os mulighed for at observere og giver os
information om menneskets adfærd.
Det, mennesker tænker og ved, giver os mulighed for at forstå hvordan de oplever og erfarer verden.
Det, mennesker føler giver os en empatisk forståelse for dem.
Cultural probes er et af de værktøjer i designteori, der gør det muligt at få adgang til det nederste niveau
af bevidsthedstrekanten og dermed få en mere helhedspræget forståelse af brugeren. Her fokuseres både
på hvad brugerne giver udtryk for og hvordan de udtrykker deres tanker, følelser og drømme via en
værktøjskasse, der designes til samme formål (Gaver 1999a: 22). Vi mener, det er vigtigt at fokusere på
alle aspekter af brugeren, og at det vil være til DELCA-projektets fordel at søge en større indsigt i de
mere ubevidste sider af brugerens bevidsthed. Vi vil senere diskutere hvilke fordele og ulemper metoden
har i en design situation og hvilke erfaringer vi har gjort os med metoden cultural probes.
Udformning af cultural probes
Når man udformer cultural probes er målet at få skabt nogle opgaver, der kan tjene som et redskab for
brugerne og gøre dem i stand til at lægge mærke til deres omgivelser, værdier, behov, sociale forhold og
følelser: Små, men betydningsfulde, ting i hverdagen (Mattelmäki 2002: 1).
Det kan være en møjsommelig affære, i en i forvejen formentlig travl hverdag at deltage i en
undersøgelse - at skrive dagbog og dokumentere sit liv.
Derfor har vi forsøgt at gøre materialet så tiltrækkende og så oplagt til leg som muligt for på den måde at
motivere deltagerne til at bidrage så meget som muligt. Af samme grund lå det os på sinde at probesene
var lette at gå til. Vi ville undgå lange instruktioner ved at gøre probesene så intuitive som muligt. Vi har
altså forsøgt at designe materialet i pakkerne så formålet kan forstås ud fra udformningen.
For at sikre os at probesene levede op til disse opstillede krav lavede vi en pre-test. Testen foregik som
en ”tænke højt” test hvor testpersonen, udstyret med en prototype af vores probes, blev bedt om at sige
alt hvad han tænkte omkring de enkelte materialer. På baggrund af den konstruktive kritik vi opnåede
med testen, justerede vi enkelte elementer, for at undgå uhensigtsmæssig forvirring, og for at lette den
umiddelbare forståelse af probesene.
I tråd med DELCA-spøgelsernes oplevelsesprægede form, giver cultural probes brugerne en positiv
oplevelse. Hvis folk kan udtrykke deres oplevelser på en legende og kreativ måde, vil deres fokus ifølge
Stephen Wensveen skifte fra deres nuværende behov til deres drømme og ønsker (Wensveen, ”Probing
Experience”: 24).
Nedenfor gennemgår vi tankerne bag udformningen af hver enkelt probe. Pakken skal dog ses som en
helhed. Ophavsmanden til cultural probes, Bill Gaver, har givet os inspiration til elementerne postkort,
kort og til dels dagbogen i vores udarbejdelse af probesene (Gaver 1999a: 22-23). Vi har ladet os
inspirere af Gaver på baggrund af hans argumenter for anvendelsen af de enkelte elementer. Vi har i
processen med at udarbejde probesene ydermere forholdt os til den specifikke situation der skulle probes
for.
Side 16 af 41

Postkort med spørgsmål:
Postkort er i kraft af dets uformelle form og format associeret til positive værdier og oftest adresseret til
nære relationer. Gaver har ydermere begrundet valget af postkort som en del af en probe med:
”Postcards are an attractive medium for asking these sorts of questions because of their connotations as
an informal, friendly mode of communicatins.” (Gaver 1999a: 23). Vi håber at postkortet via disse
kvaliteter kan opmuntre til åbenhed i deltagernes svar. Vi har skrevet indledningsreplikken på postkortet
for sætte rammerne for indholdet.
Postkort nr. 1
”Kære Mormor. Du spurgte mig sidst om hvad jeg synes om ITU. Nu skal du bare høre:”.
Med dette postkort håber vi at kunne få noget at vide om den overordnede indstilling til IT-Universitetet.
Vi er interesserede i, om der kan ses et mønster i det, respondenterne svarer og hvad de lægger vægt
på.
Postkort nr. 2
”Hej Trine. Når du nu begynder på ITU, så er mit bedste råd til dig...”.
Dette postkort er en af de mere åbne probes. Vi var nysgerrige efter hvilke elementer respondenterne
ville lægge vægt på.
Postkort nr. 3
”Kære Sidsel Marie, Line og Line. Jeg vil gerne fortælle jer om min ynglingsteknologi:”.
Postkortet er lavet med hensigt på at forstå brugernes emotioner omkring IT, og hvad de anser som
”god” teknologi.
Oversigtskort/plantegning
Vi har vedlagt et oversigtskort over ITU (Glentevej), med en række spørgsmål omkring respondenternes
sindstilstand og tilhørende ikoner.
Meningen med denne opgave er, at respondenterne skal kontekstbestemme deres følelser ved at placere
ikonerne på kortet alt efter hvor de eksempelvis nyder samværet med andre.
Vores hensigt med opgaven var at undersøge folk på ITU’s emotionelle relationer til deres omgivelser.
Min usynlige ven – en venindebog og dagbog
En central opgave i vores cultural probes er en lille venindebog/dagbog hvori deltagerne bliver bedt om at
beskrive deres usynlige ven og føre pennen for den usynlige ven en dag. Vi spørger deltagerne om
hvordan den usynlige ven løser hans/hendes problemer, laver ballade, hygger sig -eller hvad der ligger til
den personlige usynlige vens personlighed.
Med udformningen af bogen har vi forsøgt at trække på associationer fra barndommen, hvor der evt.
florerede både usynlige venner og veninde/venne bøger. Ved at give deltagerne muligheden for selv at
skabe deres ideelle usynlige ven, håber vi på at kunne få noget at vide om de ideelle karakteristika, i
hvilke situationer det fra brugernes syn kunne være ideelt med en ven - et underholdende indslag eller
Side 17 af 41

en hjælpende hånd. Er der brug for det i en hverdag på ITU, er der overhovedet interesse for at have en
usynlig ven og i hvilken grad skal den eventuelle usynlige ven være underholdende eller til nytte?
Tegneserie
Vores mål med denne opgave er at undersøge respondenternes forhold til teknologi. En måde at
undersøge fremtidige muligheder for teknologi, er ved at studere brugeres tilgang til allerede
eksisterende relevante medier (Batterbee m.fl. 1998: 32). Derfor har vi valgt at lade vores testpersoner
give udtryk for deres umiddelbare forhold til de teknologier/informationskanaler de i forvejen er omgivet
af på ITU. Vi har valgt at udforme denne opgave som en tegneserie, hvor testpersonerne udfylder
taleboblerne mellem en person (som kunne være dem selv) og henholdsvis en printer, en computer, en
opslagstavle og en systemadministrator. I tegneseriernes verden er alt muligt, derfor tænkte vi at formen
var anvendelig til at tænke udover de fysiske begrænsninger og eventuel skepsis for et spørgsmål som:
”Hvad ville du sige til din computer hvis den kunne tale?”
Skraldepose
En måde at lære sin målgruppe at kende på er at kigge i deres skrald. Livstilseksperter og
reklamebureauer bruger denne metode til at finde ud af hvilke vaner, mønstre og forbrug mennesker har.
Dette vil vi overføre til vores undersøgelser af de studerende og ansatte på ITU. Vi kan bruge
skraldeposen til at se en anden side af ITU: Hvilke forbrugsvaner og mønstre brugerne har i løbet af
deres tid på universitetet.
Respondenterne (deltagerne)
For at kunne imødekomme afklarende spørgsmål var vi interesserede i at mødes med deltagerne. Vi
uddelte og præsenterede de faktuelle oplysninger omkring materialet. Vi undgik at gå i detaljer omkring
hvordan probesene skulle udfyldes, for ikke at påvirke deltagernes personlige umiddelbarhed i
udfyldelsen af probesene.
At vi mødtes med deltagerne fysisk var også en måde at etablere en personlig kontakt med brugerne fra
starten og dermed opnå et fortrolighedsniveau. Hvis deltagerne havde fået sendt materialet med posten,
ville projektet have virket mindre attraktivt og upersonligt, og indsatsen fra brugeren ville afspejle dette.
Vi håbede altså at deltagerne ville føle sig mere forpligtede og få et medansvar i projektet. Det vil
forhåbentlig give dem en naturlig interesse for at levere fyldestgørende og tilfredsstillende materiale og
de ville ikke gøre det for vores (designerens) skyld, men ligeså meget deres egen.
At finde frem til et bredt udsnit af studerende og ansatte på ITU er en opgave i sig selv. Det har i dette
projekt desværre ikke været muligt for os at opnå 100% repræsentation. Vi har dog forsøgt at
sammensætte et hold der inkluderede alle linierne, fremmedsprogede elever, phd studerende og
undervisere. Undervejs faldt flere fra og vi har derfor ikke kunne styre sammensætningen. Optimalt ville
vi have sammensat et bredt tværsnit, hvad angår køn, alder, linie, sprog, semester og funktion, hvilket
havde krævet en større motivationsfaktor, der evt. kunne have været af materiel art.
Side 18 af 41

Da de involverede alle er folk der frivilligt har meldt sig til at være med som testpersoner, kan man
ydermere diskutere om det er en speciel type mennesker med en speciel motivation, der udgør vores
testgruppe. Disse overvejelser bør tages med som potentielle fejlkilder der kan have indvirkning på
resultatet.
Sammensætningen af respondentgruppen endte med at være en kvindelig lærer på linien Design
kommunikation og medier (DKM), en mandlig hjælpelærer på DKM, en mandlig og en kvindelig
studerende på linien Softwareudvikling, tre mandlige studerende på E-business, tre kvindelige og en
mandlig studerende på DKM. De engelsksprogede studerende vi havde kontakt med sprang desværre fra
undersøgelsen. Vi har ikke indsamlet andet data om respondenterne (for eksempel alder, baggrund eller
andet).
Der herskede en stor interesse for vores undersøgelse, hvilket kan skyldes vores engagerede peptalk i de
mails vi sendte ud til deltagerne, blandt andet modtog vi en mail hvor der stod at vedkommende
glædede sig til det kommende møde.
Derfor har det undret os at de probes vi modtog ikke var lidt mere udførligt udfyldt.
I vores undersøgelse har vi uddelt 11 cultural probes og fået 6 af dem tilbage i udfyldt stand.
De 6 probes vi modtog, varierede i hvor meget brugerne havde udfyldt, mange af brugerne havde f.eks.
ikke anvendt dagbogen. Heraf kan man tolke, at vores forsøg på at gøre i hvert fald denne probe
indbydende og underholdende at udfylde ikke er lykkedes, at de medvirkende har været travlt
beskæftigede med andre projekter 9 og derfor ikke har haft overskud til det store engagement, eller at
chancen for at medvirke til DELCA-projektet ikke er en stor nok motivationsfaktor.
9 Probesene blev uddelt en uge i 4 ugers projektperioden. Dette er for mange både ansatte og studerende en travl
periode.
Side 19 af 41

Resultater
I udvidelsen af kontekstbegrebet har vi i dette konkrete projekt arbejdet med tre dimensioner, som vores
cultural probes blev designet på baggrund af. Vi formulerede som nævnt tre spørgsmål: a) hvilke
emotioner har de studerende og ansatte på ITU overfor teknologi, b) hvordan forholder de sig emotionelt
til det fysiske rum og c) kan vi spore en korpsånd eller institutionskultur, og hvilke emotioner er i så fald
knyttet til den? I det følgende vil vi beskæftige os med hvilke resultater vores materiale giver indenfor
disse tre dimensioner af det udvidede kontekstbegreb. Efterfølgende vil vi konstruere et designspace,
dvs. en samling designparametre/-faktorer, og give et eksempel på, hvordan et sådant kan anvendes.
Det er vigtigt at bemærke, at vores resultater er blevet til på baggrund af vores subjektive tolkninger af
materialets karakter, som metoden cultural probes foreskriver (se afsnittet ”hvad er cultural probes”).
Der kan altså ikke foretages statistiske beregninger eller dækkende etnografiske udredninger over
nedenstående resultater. De skal som nævnt ses som inspirationsmateriale for det videre arbejde med
konceptudviklingen af DELCA-spøgelserne.
ad a) teknologi
I vores cultural probes var det især tegneseriekortene, dagbogen og postkortet med spørgsmålet om
yndlingsteknologi, der var designet til at give os et indblik i respondenternes forhold til teknologi.
I postkortene hvor vi spurgte om respondenternes yndlingsteknologi fik vi flere svar, der lå tæt op ad
hinanden. To fortalte om deres mobiltelefon, to om MP3-afspillere, en om sin tandbørste og en lagde
vægt på, at teknologien bare skulle være så science fiction-agtig som muligt.
Tegneserierne og dagbogen er ikke helt så enkle at gøre op i tal, da det er mere ”legende” probes.
Overordnet set kan vi dog se at fire respondenter giver tegneserierne en meget menneskelig karakter,
hvor mennesket og genstanden konverserer. Derimod lader to respondenter genstandene tale mere
”teknologiagtigt” (dog gerne med en snert af underlegenhed). Et eksempel på førstnævnte kunne være
en computer, der siger ”Jeg er lidt gammel og udslidt, og så har jeg ikke altid lyst til at virke ordentligt”.
Sidstnævnte kan derimod eksemplificeres ved en printer, der siger ”Yes Master. Dit print er nummer 3 i
køen og er klar om 2 min.”, eller computeren i samme probe, der siger ”stemme genkendt… Velkommen
Mikael du har 5 nye mails”.
Det er ydermere generelt for tegneseriernes resultater, at respondenterne beskæftiger sig med om
genstandene virker eller ej, dvs. lader tegneserierne tale om praktiske aspekter frem for mere kreative,
legende eller personlige aspekter.
Det er også dette funktionelle/praktiske overfor det kreative perspektiv, der bliver interessant i forhold til
følelser og teknologi i respondenternes udfyldning af dagbogen. Ingen af de usynlige venner
Side 20 af 41

kommenterer på tekniske problemer, men derimod kommer en del af de usynlige venner blot til udtryk
som skægge personager – en enkelt har ikke engang menneskelig form, men er en amøbe.
Respondenternes yndlingsteknologier viste sig at være teknologier, der tilføjer velbehag og glæde i
hverdagen. Det være sig mp3-afspilleren, der har hukommelse nok til at man kan høre nye sange på
vejen til og fra ITU, en tandbørste, der er katastrofal at glemme derhjemme eller en mobiltelefon, der
kan udfylde et tomrum, så man aldrig føler sig alene. Der blev både nævnt teknologier, der kunne bruges
alene og i socialt samspil med andre. Et andet aspekt af yndlingsteknologierne var, at det en del gange
blev talt om min mobiltelefon og min MP3-afspiller, hvilket tyder på, at en form for personalisering er
vigtig for respondenten. Personalisering skal her forstås som, at respondenten knytter særlige følelser til
de artefakter, der tilhører ham/hende selv, hvorimod teknologien som sådan ikke kommenteres. Det
modsatte standpunkt er dog også repræsenteret.
Ydermere er både mobiltelefoner, MP3-afspillere og tandbørster mobile enheder, som brugeren kan tage
med sig i sin hverdag og benytte sig af hvor og når som helst sammenhængen tillader det.
Tegneserierne tegner, som nævnt, et klart billede af, at det, at computere, printere m.v. fungerer
ordentligt er noget, respondenterne lægger stor vægt på. Dette kunne måske forstås som en modpol til
det mere nydelsesprægede forhold til teknologi, som postkortet viser. Omvendt kan det praktiske aspekt
også ses som forudsætningen for at brugeren kan nyde teknologien (man kan ikke udfylde et tomrum
med en mobiltelefon, der ikke virker).
ad b) rum
Da vi modtog materialet i udfyldt tilstand kunne vi konstatere, at kortet/plantegningen var den opgave,
langt de fleste havde udfyldt. Vi vil nu kort gennemgå kortet og de ikoner respondenterne har placeret på
kortet sorteret efter vores spørgsmål og respondenternes svar, for derefter at kunne tolke hvilke mønstre
der gør sig gældende på ITU.
Hvor nyder du samværet med andre?
Kantinen, scrollbaren og tagteressen er markeret med en høj koncentration af ikonet for ”Hvor nyder du
samværet med andre?”. Alle respondenter har markeret kantinen som et sted de nyder samværet med
andre, hvor det overraskende kun er 3 personer der har markeret scroll-baren. Derudover er torve og
pausearealer yndede sociale tilholdssteder.
Hvor føler du dig ensom?
Kun tre ikoner for ”hvor du føler dig ensom er markeret” hvilket er en langt lavere repræsentation end
resten af ikonerne. Et findes på biblioteket, et på et kontor i annekset og et i et undervisningslokale.
Hvor nyder du at være alene?
Pausearealer, toiletter og studiepladser er først og fremmest der hvor respondenterne udtrykker at de
nyder at være alene.
Side 21 af 41

Hvor kommer legebarnet op i dig?
Legebarnet er først og fremmest repræsenteret i kantinen og multimedie-rummet.
Hvor får du de bedste ideer?
Der optræder overvældende mange gode ideer ikoner på kortet. Steder hvor respondenterne får gode
ideer er specielt undervisningslokaler med computere i, derudover har et grupperum, et mødelokale, en
studieplads og biblioteket blevet markeret. En enkelt har placeret et ikon udenfor skolen.
Hvor keder du dig?
4 ud af 6 er enige om at auditoriet et sted, hvor de keder sig. Hvilket er det eneste sted på skolen på
nær en enkelt repræsentants udsagn og kedsomhed i bibliotek og studieplads på 2. sal.
Hvor bliver du mest frustreret?
Frustrationerne koncentreres om netcafeen, som faktisk er det eneste sted foruden et enkelt ikon i
studieadministrationen, til gengæld er alle enige om, at netcafeen er et frustrerende sted at være. Flere
uddyber deres ikoner ved at skrive printer ud for markeringen.
Hvor har du brug for hjælp?
Dette ikon er meget spredt rundt på hele skolen uden noget særligt system.
Biblioteket er godt repræsenteret med to spørgsmålstegn, ligesom Netcafeen hvor spørgsmålstegnene er
yderligere uddybet med pile hen til printerne. Derudover er der to ikoner placeret henholdsvis i to
forskellige computerlokaler, et andet ved en printer på gangen. Studieadministrationen og receptionen
har også fået tildelt et ikon hver, der markerer, at her har en af respondenterne brug for hjælp.
Deltagernes engagement i kortet kan tyde på, at de studerende og ansatte ikke finder det svært at
tillægge de enkelte rum emotioner, og dermed faktisk tænker emotionelt om bygningen.
Flere steder i svarene bliver der udtrykt irritation over den gamle bygning, hvilket giver os et indtryk af
at omgivelserne har stor betydning for de studerende og ansatte.
Det har overrasket os, at de gode ideer fortrinsvis findes i computerlokalerne, hvilket tyder på at
kreativiteten er kædet sammen med computeren som redskab.
Der findes en tydelig opdeling i ”positive” og ”negative” rum på ITU, hvilket kunne tænkes at blive
interessant i DELCA sammenhæng, da man får mulighed for at hhv. understøtte/afhjælpe disse
emotioner, eller inkorporere dem som en del af spøgelsernes ”viden” (se afsnittene ”Designspace” og ”
Eksempel på videre arbejde med koncept”)
Det kunne se ud som om, at der kunne være potentiale for et spøgelse på biblioteket, da to ud af 6
uafhængigt af hinanden har ytret ønske om hjælp. Derudover skriver en respondent til elpæren i
tegneseriekortene: ”Vil du ikke finde frem til den og den reference og lidt andet litteratur”.
Auditoriet er det eneste rigtig kedelige sted på skolen. Generelt er der mange negative emotioner knyttet
til denne fløj. Det kan der være flere grunde til, én kunne være at det ligger i en kælder, som en
Side 22 af 41

espondent udtrykker det i postkortet til ’Mormor’: ”[…] den gamle bygning er nedtur. Jeg er meget træt
af mit kontor, som er langt væk fra alle og nede i en kælder”. En anden kunne være de store
forelæsninger, der primært er baseret på envejs kommunikation. Den sidste tolkning er, at kedsomheden
er knyttet til en personlig oplevelse med en specifik forelæsning eller undervisning, en respondent har
bl.a. skrevet ”undervisning” udfor ikonet ”hvor keder du dig”.
Respondenterne markerer tydeligt det, de opfatter som en social og privat sfære. Selvom et universitet
må siges at være et offentligt sted, knytter respondenterne tilsyneladende emotioner til steder, der for
dem kan bruges til at trække sig tilbage og nyde at være alene.
ad c) fællesskab
Igennem de forskellige systematiseringer og sorteringer vi gennemførte med materialet fra vore cultural
probes viste dette interesseområde sig dominerende. Der er altså rigtigt meget i vores materiale, der kan
anvendes til at udsige noget om fællesskabet på ITU og de emotioner som folk på ITU lægger i dette
fællesskab. Samtidigt viste det sig relevant at underopdele området, og dermed udspecificere hvad
begrebet dækker over. Udspecificeringen er gjort konkret på baggrund af materialet – ikke som en
teoretisk opdeling af forskellige arter af emotioner. Som sagt mener vi det er frugtbart at betragte de
emotioner man har for fællesskabet på ITU under følgende 2 kategorier: Emotioner for institutionen ITU
og emotioner for menneskene på ITU.
Emotioner for institutionen ITU
Stort set alle respondenter gav udtryk for, at det faglige var en meget stor del af deres glæde ved at gå
på ITU. Dette gav sig typisk til udtryk på postkortet til mormor, hvor de argumenterer for hvad de synes
om ITU. Én skriver fx: ”Fagene er spændende, lærerne engagerede og de medstuderende interesserede”.
Samtidig gjorde flere opmærksom på at det er ens eget ansvar at få gjort tingene (tilmeldinger til
fag/eksamener o.lign.) på ITU. Dette blev ikke skrevet som en beklagelse, men som en konstatering, og
vi tolkede derudaf en vægt på selvstændighed og ansvar, der altså ikke kun værdsættes fra
administrationens side. Tværfagligheden og forskelligheden i det hele taget er ligeledes væsentlig for
mange. Dette kommer vi nærmere ind på under legende faglighed.
Men det er ikke kun optimisme og stolthed man har til fælles på ITU. Man deler også en række fælles
frustrationer. Gennemgående gav stort set alle respondenterne udtryk for en irritation over funktionelle
problemer. Herindunder regner vi problemer med printere og computere. Disse kan aflæses i probesene
på kortet (hvor det mest ”frustrerende” rum er rummet med printerne) og i tegneserien, hvor flere af
”samtalerne” med printer og computer drejer sig om funktionelle problemer.
Et andet frustrationsmoment er den gamle bygning, som respondenterne vedhæfter ord som
”udslidt” og ”nedtur”. Enkelte sammenligner med det nye ITU, som der hersker høje forventninger til.
Derudover har respondenterne forskellige mere eller mindre enkeltstående ønsker om mere support af
den en eller af den anden art, det være sig organisatorisk som specifikt teknisk.
Side 23 af 41

Emotioner for menneskene på ITU
Det er tydeligt i materialet, at respondenterne lægger stor vægt på fællesskabet, og der er bred støtte til
at fællesskabet og det sociale liv på ITU er vigtigt. Dette gav sig både udtryk direkte i postkortene hvor
det gik igen at menneskene på ITU er ”flinke”, ”søde”, ”åbne” og ”positive”, men også indirekte som på
fx kortet hvor de rum, der er markeret med flest positive ikoner, er de mest sociale: kantinen og
scrollbaren. Folk fra administrationen fik også et par venlige ord med på vejen. Man kunne overveje om
dette viser et bredt fællesskabsbegreb der både inkluderer studerende, undervisere og administrativt
personale.
Materialet viste også en tendens til en ’legende faglighed’. Modsat foregående er denne kategori samlet
af stort set enkeltstående udsagn. Det betyder dog ikke, at der ikke var opbakning til det i materialet,
men snarere, at vi har fundet, at flere forskellige udsagn peger i denne samme retning. For det første
lagde flere vægt på tværfagligheden og den deraf følgende menneskelige mangfoldighed og det spil
denne alsidighed giver både fagligt og socialt. Fx skriver én: ”Det er dejligt at de studerende har så
forskellige baggrunde som de har […].”. Der er en stemning af, at det er sjovt at gå på universitetet.
Dette synes vi hænger godt sammen med, at vi samtidig kunne aflæse en entusiasme og legesyge, når
det drejer sig om teknologi. Det må gerne være lidt skørt og lidt vildt – og hvis vi kan skrive det hele i
retrorobotsprog eller messenger-slang så er det rigtigt sjovt. Da teknologi samtidig er det som langt de
fleste beskæftiger sig med fagligt kalder vi denne tendens for: Legende faglighed.
De vigtigste pointer i vores materiale er altså:
• Teknologi skal give velbehag i hverdagen (hænger sammen med funktionalitet, både sådan at det
er funktionaliteten, der giver velbehag og at det giver frustrationer hvis det ikke virker).
• Respondenterne sætter både pris på teknologier, der anvendes socialt (eller giver en følelse af
samvær) og alene.
• Respondenterne sætter pris på mobile teknologier.
• Faglighed er del af glæden ved at være på ITU (+tværfaglighed).
• Respondenterne påpeger selvstændighed og ansvar.
• Der hersker en irritation over funktionelle problemer, hvilket kan ses i sammenhæng med det
ovenstående om velbehag/ikke velbehag, og også bidrager til fællesskabsfølelsen.
• Der hersker utilfredshed med de gamle bygninger og store forventninger til de nye bygninger
(inklusiv til spøgelserne).
• Fællesskabet og det sociale liv anses som værende af stor vigtighed.
• Respondenterne lægger vægt på entusiasme og legesyge/kreativitet.
• Bestemte rum giver bestemte emotioner og dem er man tilsyneladende fælles om (det er
nemmest at designe spøgelser til de rum hvor der er enighed om rummets emotionelle
betydning).
• Gode idéer er kædet sammen med computerlokalet.
Side 24 af 41

• Offentlig vs. privat sfære i forskellige rum.
Designspace
Vi vil i dette afsnit forsøge at skabe overblik over de resultater vi har fået gennem vores cultural probes.
Ved at lave et designspace 10 søger vi at få styr på den hob af spørgsmål og mulige løsninger, der
naturligt vil opstå i enhver designproces.
Et designspace er en illustration af de relevante problemstillinger i et felt. Dette felt over problemstillinger
danner et rum, hvor indenfor den endelig løsning skal findes. Ved at konkretisere de parametre der gør
sig gældende i konteksten giver det et overblik og et værktøj til det videre arbejde med designet.
Designspace er et abstrakt begreb, der handler om hvilket spillerum man har i en given designsituation.
Designspace udspændes af et antal parametre (issues). Det spænd der opstår mellem de forskellige
parametre, skal der ”skrues frem og tilbage på” i arbejdet frem mod et mere konkret koncept.
På grund af den naturlige tidsbegrænsning for dette projekt vil vi holde os på et retningsangivende
niveau. Vi vil holde os til at forme et felt som bør tages til efterretning i den videre konceptudvikling af
DELCA-spøgelserne og har derfor ikke påtænkt at vores probes skal ende ud i et konkret resultat.
Vi vil her forklare hver enkelt parameter i designspacet
Social----- alene
Side 25 af 41
Designspace for DELCA-design
Dette spændingsfelt mellem social og alene er aktuelt i alle tre aspekter af vores kontekstbegreb: som en
følelse i forhold til teknologi, bygningen og korpsånden.
I forhold til teknologien havde respondenterne forskellige præferencer for brugen af teknologi som et
objekt til at komme i kontakt med andre, eller til at bruge alene for evt. at udfylde et tomrum.
Emotioner til bygningen kunne ses i en tydelig opdeling af offentlig & privat sfære. Der er stor enighed
om hvor de sociale områder er og alle kan udpege specifikke fysiske rum hvor de nyder at være alene.
10 Designspace er et meget anvendt begreb indenfor interaktionsdesign, men er dårligt dokumenteret i litteraturen. Vi
henviser derfor til oplægget: http://www.itu.dk/courses/I/F2004/IDsession4.ppt

Som en del af korpsånden var det generelt for respondenterne at de gav udtryk for, at det sociale liv var
vigtigt for dem.
Min ----- fælles
En del af respondenternes yndlingsteknologier karakteriseret ved en høj grad af personalisering (deres
egen teknologi frem for en fælles). Samtidig er mange teknologier på ITU til fælles afbenyttelse.
Velbehag-----ubehag
Dette spænd er især relevant i forhold til respondenternes følelser overfor teknologi, idet det er
påfaldende at alle respondenterne, uden at vi direkte har spurgt til det, har beskrevet deres ynglings
teknologi som noget der giver dem velbehag.
Funktionel nydelse-----nydelse via brand/æstetik
Et artefakt kan have mange betydninger for brugeren. Det kan være et redskab, der via funktionen giver
nydelse, som eksempelvis mp3 spilleren der tilføre brugeren musik til ørene, eller give merværdi for
brugeren via sin æstetiske form og identitetsskabende værdi, som Ipod mp3 afspilleren. Respondenterne
lagde først og fremmest vægt på funktionen i deres beskrivelse af deres ynglings teknologi. Det er
funktionaliteten der fører til noget behageligt og ikke en teknologi, der er interessant i sig selv.
Mobil-----stationær
Det var en gennemgående kvalitet ved brugernes yndlingsteknologier at de var mobile, hvorved spændet
mellem en mobil og en stationær teknologi bliver interessant.
Voksen-----barn
En parameter, som var væsentligt for respondenterne, var ansvarlighed kontra barnlighed/legesyge,
hvilket hænger meget godt sammen med at ITU er et ungdommeligt sted, hvor der balanceres mellem at
være voksen og barnlig.
Leg-----lærdom
I tråd med ovenstående findes der et spændingsfelt mellem at teknologi og faglige aktiviteter er skøre i
forhold til den tørre faglighed.
Frustrationer til fælles-----glæder til fælles
Dette spændingsfelt er et udtryk for nogle af emotionerne i korpsånden. Den fælles referenceramme
opstår af at være fælles om det vi vender os imod, og fælles om det vi holder af. Da objekterne for
frustrationer og glæder både hænger sammen med bygningen og de dertil hørende teknologier inkluderer
dette spændingsfelt også de andre to vinkler på kontekst: emotioner til bygningerne og til teknologi. De
gamle bygninger er en af de fælles frustrationer der hersker på ITU. I kontrast til frustrationen over de
gamle bygninger er vi fælles om at glæde os til at flytte ud i de nye. Printerne har også vist sig at være
en fælles frustration. Det sociale liv er en fælles glæde, hvor bl.a. fester og fredagsbar er med til at give
en fælles referenceramme for respondenterne.
Side 26 af 41

Praktisk-----underholdende
Nogle situationer ønsker respondenterne underholdning og andre gange skal teknologien udfylde en
praktisk funktion. Vi har et indtryk af at dette godt kunne hænge sammen med nedenstående
stedparameter.
Positive-----negative steder
I forbindelse med emotionerne til bygningen, har vi set en tendens til at respondenterne generelt deler
en forståelse af hvilke rum der har en positiv karakter og hvilke der har en negativ karakter.
I det følgende vil vi diskutere hvordan man evt. kunne bruge designspacet i en videre bearbejdelse af
DELCA-spøgelserne. I den sammenhæng vil vi give et eksempel på hvordan et specifikt design kan
forholde sig til designspacet.
Eksempel på videre arbejde med koncept
I det følgende vil vi give et eksempel på hvordan vores designspace vil kunne anvendes til fx at
konceptudvikle biblioteksspøgelset. Vores formål er ikke at lave et gennemarbejdet koncept, og vi går
derfor ikke ind i en diskussion af koncepter. Det følgende skal snarere skal ses som en illustration af
designspacets anvendelsesmuligheder.
En gennemgang af ideen om et biblioteksspøgelse i forhold til vore resultater og designspace gav
følgende overvejelser:
Biblioteket er ifølge den probe-opgave, hvor respondenterne skulle markere deres sindstilstand m.v. på
et kort, et positivt alene-sted (hvis det fungerer funktionelt ordentligt) => spøgelset skal være relativt
reserveret.
Velbehag i biblioteket er forbundet med ensomhed og koncentration, ubehag er modsat forbundet med
dysfunktionalitet og støj => spøgelset må ikke forstyrre og skal have orden på tingene.
Brugerne kan godt lide mobilitet => Man kunne arbejde med at brugerne kunne tilgå spøgelset andre
steder fra – fx få kantinespøgelset til at hente biblioteksspøgelset, så man kan spørge det om noget
bestemt materiale findes på biblioteket. På samme måde kunne man imødekomme ønsket om ro: ”Jeg
kan fortælle dig lidt om bogen, men så skal vi lige gå udenfor, så vi ikke forstyrrer”…?
Faglighed er ikke kun noget tørt og kedelig på ITU => Spøgelset bør være ”tørt”/fagligt, men bør være
det på en inspirerende, appetitvækkende og engageret måde.
Vi deler fælles frustrationer => Spøgelset kunne med fordel appellere til de fælles frustrationer – tale
samme sprog som resten af ITU. Fx ”hvis printeren virker i dagens anledning… (ham Printer Jan gør
aldrig sit arbejde godt nok)”. Vi deler fælles glæder => Kan også referere til fælles glæder, fx faglighed
som beskrevet ovenfor, eller hvis der har været fest dagen før: ”Ja, de må undskylde, men jeg har haft
mit hyr i nat, med at holde de elskende par ude fra biblioteket”.
Spøgelserne bør forholde sig til de potentielt negative følelser brugerne har i biblioteket => Spøgelserne
bør gøre grin med/forhindre de negative følelser der kan opstå hvis det ikke fungerer ordentligt. Dette
Side 27 af 41

kunne gøres ved altid at have styr på bøgerne eller også ved selv lade sig ”frustrere” og harcelere over
rodet: ”Folk har da heller ikke respekt for noget!”
I DELCA-projektet indgår der allerede et biblioteksspøgelse: Albert, der er et meget funktionelt og
stringent spøgelse (http://www.delca.hostempire.net/viewtopic.php?t=4&sid= 486529d866
7258de54357de651231428). Dette går sådan set godt i tråd med vore ovenstående forslag, med vi har
dog et par ikke uvæsentlige tilføjelser:
Det ville være interessant at arbejde med at gør spøgelset mere mobilt end der er lagt op til.
Man kunne sagtens tænke sig et tørt og fagligt spøgelse der samtidig brænder inderligt for det han
beskæftiger sig med: Bøger.
Samtidig kunne spøgelset gøre sig til en del af fællesskabet ved at referere til fælles glæder og
frustrationer.
Side 28 af 41

Diskussion af metoden
I dette afsnit vil vi diskutere metoden cultural probes. Vi vil komme ind på dens styrker, på dens
svagheder og på hvordan man kunne forestille sig at metoden kunne raffineres. Hvad kan man egentlig
bruge denne slags data til og hvordan kan den behandles videre?
Overordnet diskussion
Man kan kritisere cultural probes fra flere vinkler. Hvilken én man vælger afhænger som regel af hvilken
faglig tradition man selv kommer fra.
Af etnografer bliver metoder som cultural probes ofte betegnet som “quick and dirty”
(http://www.itu.dk/courses/I/F2004/4) Metoden ”mangler” det store feltarbejde og den stringente
analyse – der er lidt for meget intuition og lidt for lidt solid kvalitativ analyse.
Modsat kunne man med mere naturvidenskabelige briller på angribe cultural probes for at være ren
fortolkning: Hvorfor gøre så meget ud af brugerne, hvis designeren alligevel fortolker bagefter? Hvorfor
ikke bruge mere objektive metoder som fx statistik? Man kunne stille spørgsmålet om brugere
overhovedet bør inddrages i designprocessen, eller om man i stedet bør lære dem at anvende den
teknologi man ”finder på”.
Vi mener, at metoden skal ses i lyset af dets formål. Formålet findes her i spændet mellem designværktøj
(til at søge nye muligheder og inspiration) og etnografisk redskab (der søger indsigt i konteksten).
cultural probes søger en inspiration fra konteksten til design. Cultural probes skal hverken bruges til at
bedrive etnografi eller statistik, men skal tværtimod tjene til at søge inspiration til et brugerorienteret
design i brugerens egen kontekst.
Man kan med rette anføre, at designernes fortolkning bliver styrende. Det er dog svært (hvis ikke
umuligt), at tænke sig en metode, der ikke lægger op til fortolkning (selv statistik fortolkes), og vi anser
ikke dette som en modsætning til metodens åbne og brugerstyrede intentioner. Men det er selvfølgelig
væsentligt konstant at minde sig selv om ens egen indflydelse på arbejdet, således at man ikke tror, at
man ender med et rent brugerstyret resultat. Dette understreger også, at metoden bør suppleres med
andre undersøgelser. Da metoden hjælper til at afdække de underbevidste og latente behov hos
mennesket, bør den ikke stå alene og skal valideres. De indsamlede og tolkede data bør være en hjælp i
samspil med andre etnografiske metoder til designeren til at afkode brugerens implicite og eksplicite
behov, ønsker og erfaringer, og ud fra det, skabe et design.
Problemer i forhold til tolkning
Det kræver meget af designeren at tolke probesene som en del af den latente og følelsesmæssige side af
brugerne. Det kan være et helt psykologistudie i sig selv.
Formgivningen af probesene har en stor indvirkning på testpersonernes indgang til emnet, hvilket kan
gøre det svært at tolke resultaterne efterfølgende. Eksempelvis udfyldte flere af deltagerne
tegneserieboblerne meget empatisk. De sagde fx til printeren: ”det var da godt nok lækkert at du fik
Side 29 af 41

nogle flere venner”, og printeren svarede: ”Ja det er dejligt. Så er der længere frokostpause… og folk slår
mig ikke så tit mere”.
Herudaf kunne man tolke, at brugeren har et meget empatisk forhold til printeren, men det kunne også
være den frie tegneserieform der ”opfordrer” til at skrive i et sprog som både
accepterer teknikken som et talende og følende objekt. Det bliver derved svært at tolke brugernes
følelser og fornemmelser, fordi brugernes tolkning af probesene også skal medtænkes.
Vores pretest viste desuden, at noget så simpelt som en skraldepose kan give anledning til mange
forskellige fortolkninger fra deltagerens side:
"den er lidt snedig, den her...noget de gør på film når de er rigtigt udspekulerede. Man siger at hvis man
virkelig skal vide noget om folk, så skal man kigge i deres skrald
Når det nu er på ITU så vil det dog blive et arbejdsrelateret resultat. Når I frabeder jer mad, hvad er der
så tilbage? Man kan også tænke skrald i overført betydning, som noget man skal af med. Lukke harme
ud el.lign.”
Men disse fortolkninger er jo netop en del af resultatet. De fortæller noget om brugerens perceptioner af
forskellige begreber. Det kræver dog at man er opmærksom på de forskellige tolkningsmuligheder. Også
her ville det være en fordel med opfølgende interview, der kunne sikre en mere tilbundsgående
forståelse.
Diskussion af konkrete kritikpunkter
Man kan diskutere, om det i den situation vi stod i fra starten var oplagt at bruge cultural probes. Den
gængse måde at anvende cultural probes på adskiller sig nemlig fra den måde hvormed vi har benyttet
os af metoden. Oprindelig er metoden tiltænkt en designsituation hvor man ikke i forvejen har noget
konkret ”produkt”. 11 I DELCA-projektet var der allerede rammer for hvordan produktet skulle være – det
skulle være emotionelle og kontekstsensitive spøgelser. Vi mener dog alligevel, at vi også en anden gang
ville tage metoden i brug i en lignende situation. Dog en smule modificeret. Fx kunne man med fordel
kombinere metoden med andre, fx Wizard of Oz”-studies (som vi sammenligner med i det næste afsnit).
Man kunne således lade brugerne afprøve en simulation (en Wizard of Oz) og derefter få en specielt
designet cultural probe med sig. På den måde ville de have en mere specifik idé om hvad projektet gik ud
på, og dermed udfyldte probesene med det for øje. Dette går ikke særlig godt i tråd med den åbne
intention bag cultural probes, men lige nøjagtigt i vores tilfælde hvor vi havde nogle givne rammer, ville
det måske have været en god idé.
Det kan også diskuteres hvorvidt de usynlige venner som vi introducere i vores probes direkte kan
oversættes til DELCA-spøgelserne. Det var fristende i tolkningen at gå ud fra at de kunne, og dermed
11 Vi har fået vores forståelse af Cultural Probes ud fra beskrivelser af specifikke designprocesser hvor metoden er
blevet anvendt, men metoden er ikke noget sted defineret helt klart.
Side 30 af 41

tage et ønske om en gammel skægget usynlig ven, som et ønske om et tilsvarende spøgelse. Her er der
nok tale om endnu et punkt hvor man må holde lidt igen, og ikke lade fortolkeren løbe af med en. Til
gengæld mener vi godt, at man på et mere abstrakt plan kan bruge denne probe til at udsige noget om
brugernes ønsker og behov og dermed bedre forstå de behov der findes i den kontekst som spøgelserne
skal være en del af.
Det skal nævnes, at vi overvejede at lave proben med et spøgelse i stedet, men var bange for at
respondenterne hvis det var tilfældet ville føle sig forpligtet til at svare ”rigtigt” om spøgelset frem for at
lade deres kreativitet styre.
Hvad har vi fået ud af arbejdet med cultural probes?
Vi valgte at arbejde med cultural probes fordi det er metode, der kan afdække nogle dybere
bevidsthedsniveauer end dem, man får adgang til med traditionelle metoder som fx interview.
Det er vanskeligt at vurdere om denne øvelse lykkedes – om vores resultater faktisk afspejler en
helhedspræget forståelse af brugeren. Man kunne forsøge at validere med observationer eller med en
genudsendelse af probesene, men i en kvalitativ undersøgelse som denne, kan man ikke slippe for
usikkerhedfaktorer.
Vi må derfor konkludere, at resultaterne af cultural probes svært lader sig anskue som et
virkelighedsbillede, men snarere må ses som design-input. Som design-input har den derimod nogle
overbevisende kvaliteter. Den giver på ingen måde et gennemsnit, men et ekstremt indtryk af flere
enkeltstående brugere. Design til ekstreme karakterer er netop anerkendt i designverdenen fordi det
synliggør virkelige karaktertræk for designet. (Djajadiningrat, Gaver og Frens 2000: 67) Et tænkt
gennemsnitsmenneske må nødvendigvis have så intetsigende karaktertræk, at man ikke kan udsige
meget herfra.
Hvilken form for validering kan foretages af materialet?
Det kunne være interessant både at foretage en validering af vore resultater både i dybden og bredden.
Med det mener vi, at valideringen både skal vise i hvor høj grad resultaterne er pålidelige og om de er
gældende for alle de studerende og ansatte på ITU.
Hvor pålidelig undersøgelsen er, kan som regel påvises ved at anvende andre undersøgelser inden for
samme emne. Således kunne vi forestille os en validering der bestod af opfølgende interview med de
samme respondenter der har udfyldt cultural probes, evt en fokusgruppe med de samme mennesker og
observation forskellige steder på ITU.
Diskussion af vores udformning af cultural probes
Vi vil i dette afsnit fremlægge kritikpunkter af vores egne probes og konkrete forslag til hvordan man
kunne have gjort det anderledes.
Side 31 af 41

Vores resultater er præget af, at probesne er blevet udfyldt i projektperioden hvor folk har en anden
rytme og evt. er mere pressede. Til gengæld viser det den hverdag, der er i projektperioden, hvilket man
blot skal holde sig for øje.
Vores cultural probes var noget mere skriftligt orienteret end dem der bliver beskrevet af eksempelvis
Gaver m.fl. (1999a), Wensveen, Mattelmäki (2002) og Jääskö (2003). Da det netop er når respondenten
foretager intuitive (ikke overvejede) og kreative handlinger, vi får adgang til den dybere bevidsthed
(Wensveen, ”Probing experiences”: 24), er det uvist i hvor høj grad det er lykkedes os at komme ned i
disse lag med vores probes. Vi har dog en forestilling om, at vi via den anderledes form har provokeret
nogle svar frem, der ikke nødvendigvis var kommet frem via mere klassiske kvalitative metoder.
Derudover mener vi stadig, det er relevant at probesne blev udfyldt i kontektsen.
Vi havde fra starten haft en idé om at vedlægge en diktafon, da det netop lyd der er en af de stærkeste
karakteristika for spøgelserne, kunne det have været projektet vedkommende at vide hvordan de
studerende og ansatte opfatter lyd. Denne ide er inspireret af Wensveens probing af brugerens ønsker til
vækkeure (Wensveen, ”Probing expeiences”:23). Desværre var det ikke muligt at komme i besiddelse af
11 (eller færre) diktafoner.
I bagklogsskabens lys, kunne vi også godt have tænkt os at dagbogen havde været afmærket med dage
og evt. tidspunkter. På den måde ville vi signalere, at vi ønskede et mere udførligt resultat, end det vi
opnåede. Det havde været interessant at få en mere detaljeret beskrivelse af hvordan studerende og
ansatte på ITU strukturerer deres dagligdag. Det er dog en balancegang at designe probes så de ikke
bliver en for uoverskuelig opgave for deltagerne, men dog kræver så meget at der kommer noget
interessant materiale ud af de udfyldte probes.
Systematisering af cultural probes
På trods af at vi langt fra fik alle cultural probes tilbage virkede de udfyldte probes ved første øjekast lidt
uoverskuelige. Respondenterne har hver deres måde at udtrykke sig på, hver deres måde at tænke og
systematisere på. Det er én af grundene til at metoden er interessant, men også noget af det der gør den
kompliceret at arbejde med. For at holde fokus besluttede vi gennemgå hver enkel probe i fællesskab, og
at ”stille den” de arbejdsspørgsmål vi havde opstillet ved udarbejdelsen af probesene. Dvs. at hver probe
blev ”spurgt” om hvad den kunne sige om de tre ovennævnte aspekter (se ”Formål og afgrænsning”).
Hvert udsagn blev nedskrevet på en Post It og hver gang en anden probe støttede det samme udsagn fik
Post It’en en streg – en stemme – mere. Stemmerne skulle tjene til at understøtte vore egne indtryk af
hvilke holdninger/udsagn der var stærkt repræsenteret, de kan på ingen måde siges at være
videnskabeligt funderede i en traditionel positivistisk forstand, men fungerede som et materiale vi tolkede
på.
På denne måde endte vi med en mængde Post It der alle udsagde noget om brugeres tolkede emotionelle
relationer til teknologi, bygningen ITU og fællesskabet ITU.
Side 32 af 41

Opsætning
For endnu engang at brede materialet ud og lade det tale for sig selv - ikke kun indenfor rammerne af
vore på forhånd givne spørgsmål, besluttede vi herefter at lave et affinitetsdiagram. Et affinitetsdiagram
er en opsætning og systematisering af en række udsagn, hvor man ikke på forhånd har en givet
systematik. Dvs. at man placerer og omplacerer udsagnene relationelt indtil der opstår en orden ud af
materialet (Löwgren 1998: 113). Det er umuligt at undgå, at deltagerne fortolker og dermed lægger
deres egne på forhånd givne opfattelser nedover materialet. Vores formål her var netop at komme væk
fra vores oprindelige tredeling for at se nogle nye sammenhænge i materialet, så vi var derfor meget
opmærksomme på at se andre relationer.
Som et supplement til denne første intuitive opsætning, lavede vi efterfølgende en række opsætninger
hvor vi på forhånd besluttede en systematik. Disse opsætninger var stadig bestemt af vores subjektive
indtryk og fortolkning af materialet. Fx viste det sig frugtbart i den efterfølgende analyse at vi havde
lavet en opsætning hvor udsagnene blev sat op på en skala fra meget til lidt væsentlig. På denne måde
fik vi sorteret enkeltudsagn som vi mente havde ringe relevans fra.
Fortolkning
Vores systematisering bærer altså præg af at være vores fortolkning. Overordnet mener vi ikke at dette
er problematisk, da metoden jo netop skal tjene som inspiration til design og altid bør valideres med
observationer og efterfølgende interviews. På denne måde kunne man også minimere risikoen for
konkrete fejlfortolkninger af ord og udtryk. Én af vore respondenter brugte fx begrebet ”eros”. I et
opfølgende interview kunne man sikre en fælles forståelse af begrebet og sammenhængen. Vi har
naturligvis holdt os for øje, at vores fortolkning ikke blev alt for utro imod materialet og i processen
sorteret de fortolkningen fra vi ikke havde direkte belæg for i materialet. Fx havde vi på en Post It anført,
at de studerende generelt ikke brød sig om de lokaler der er mørke og lugter grimt. Ingen respondenter
havde dog draget sammenhængen mellem ubehaget og de ildelugtende lokaler, så måtte indse at vi nok
her var blevet styret af vore egne erfaringer.
Tendenser i systematisering
Selvom vi forsøgte at komme uden om vores indledende tredeling, så lagde de forskellige
systematiseringer sig alle tæt op af vore oprindelige spørgsmål. Efter vores arbejde med de forskellige
opsætninger syntes vi altså stadig at den mest oplagte inddeling var i brugeres emotionelle relationer til
teknologi, til bygningen ITU og til fællesskabet ITU. Dette skyldes måske at det ikke var lykkes for os at
komme uden om vore egne opfattelser, men da materialet er blevet til i samspil med disse spørgsmål
(Probesene blev skabt og førstegangsfortolket derudfra) er det måske heller ikke overraskende, at det
faktisk er det de siger noget om. De opsætninger vi havde lavet var dog på ingen måde forgæves, da de
virkelig havde kastet lys over nogle andre sammenhænge på tværs af kategorierne.
Side 33 af 41

Wizard of Oz
Vi vil i dette afsnit perspektivere det vi har skrevet om vores metode ved at sammenligne den med de
såkaldte "wizard-of-oz studies" (Yangy m.fl. 2000) forsøge at finde frem til styrker og svagheder ved
metoden. Vi vil diskutere hvordan "cultural probes" adskiller sig fra wizard-of-oz studies, som er en
veletableret undersøgelsesmetode der er velegnet til at afdække anvendelsen af ikke-eksiterende
teknologier.
Begge metoder har til formål at medtænke brugeren i designprocessen, men gør det på hver deres måde.
Wizard of Oz studies er en prototyping-metode, der anvendes i tilknytning til systemer, der er dyre at
lave eller kræver ny teknologi. En menneskelig ”wizard” simulerer systemets intelligens og interagerer
med brugeren gennem en rigtig eller et ”mock up” af et interface.
I DELCA-sammenhæng ville et menneske eksempelvis skulle simulere spøgelserne og brugeren kunne
interagere med en PDA eller et stykke papir, der gengiver brugerinterfacet.
Ud fra observationer af brugerens interaktion med simulationen og brugernes kommentarer tilrettes det
aktuelle system/produkt.
Metoden hjælper med at finde tekniske og brugervenlighedsmæssige problemer, dvs. hvordan systemet
skal opføre sig og hvad det skal kunne.
Wizard of Oz har den fordel, at brugeren får en fornemmelse af hvordan systemet faktisk kommer til at
virke, og man derved kan få brugernes reaktioner og fornemme hvad de føler for og mener om
produktet.
Hvor Wizard of Oz er bundet af det de ideer der forligger inden man laver en test, er cultural probes mere
åben og kan hjælpe til at opdage nye vinkler og muligheder, som ikke før var tænkt af designeren.
Cultural probes handler om at sikre, at designet er relevant for brugerne, ved at tage udgangspunkt i
brugernes hverdag, hvorimod Wizard of Oz imødekommer brugeren via ideen og sikrer, at designet bliver
relevant ved at ændre produktet ud fra brugerens omgang med simulationen. Man prøver sig frem indtil
det virker rigtigt hvor man med cultural probes får et basis ståsted til eksempelvis at minimere
nødvendigheden af mange afprøvninger.
Cultural probes skaber altså muligheder og indkredser væsentlige problemstillinger, hvor Wizard of Oz
finpudser. Metoden cultural probes handler i højere grad om indlevelse end om afprøvning – at sætte
egne begreber og logik til side og erfare brugerens verden, kontekst og oplevelser.
Ulempen ved Wizard of Oz er at designeren som udgangspunkt har designet et produkt ud fra sin egen
ide om brugerens behov, modsat i anvendelsen af cultural probes hvor udgangspunktet for designet
bliver til ud fra brugerens behov.
Wizard of Oz kan afdække hvad folk siger, gør og hvordan de bruger artefaktet. Metoden befinder sig
altså i de øverste eksplicitte og observerbare niveauer af Sanders trekants opdeling (se afsnittet ”Cultural
probes”). Cultural probes har til hensigt at undersøge hvad brugerne ved, føler og drømmer om og går
derved dybere ned i bevidsthedsniveauet. Metoderne adskiller sig derved fra hinanden ved hvilket
bevidsthedsniveau de dækker.
Side 34 af 41

Eftertanker
Når vi nu ser tilbage på de sidste fire uger er der et par metodiske anmærkninger som vi må give os
selv:
Vores indledende opdeling af emotionel kontekst er blevet for styrende i vores arbejde med probesene.
At have styrende arbejdsspørgsmål er ikke i sig selv et problem – de udgør tvært imod ofte en hjælp til
at holde fokus. Men i forhold til at vi ville afprøve metoden cultural probes, så er de blevet for styrende.
Formålet og styrken ved Cultural probes er jo netop at man kan få feltet til selv at ”tale tilbage”, og at
man herudfra skal kunne aflæse feltets egne strukturer, for at kunne bruge dem videre i designarbejdet.
Hvis man allerede har låst sig fast på 3 vinkler på feltet som man stiller spørgsmål ud fra, og oven i købet
også fortolker ud fra, så får man ikke et helt så åbent resultat ud af det som metoden ellers lægger op til.
Dette lod sig direkte aflæse i vores undersøgelse ved at vi, efter vores analyse, nåede frem til de samme
tre vinkler som vi var startet med. Ikke nogen overraskelse når man overvejer at vi i
”førstebehandlingen” af de udfyldte probes, fortolkede dem med netop de tre vinkler.
En anden gang ville det være en god idé på forhånd at gøre sig klart hvordan man vil behandle det
indkomne materiale, for at det kunne komme til sin ret.
Et andet kritikpunkt kunne være, at vi ikke fra starten af projektet har haft overblik over det teoretiske
felt vi har begivet os ind i. Projektet har bredt sig over store og for os nye teoretiske områder, og vi har
derfor undervejs, og desværre lidt for sent i processen, fundet flere relevante tekster, der havde været
oplagte at bruge. Vi kunne f.eks. med fordel have benyttet os af ”The Media Equation” af Reeves og
Nass, der netop beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket og teknologi.
Side 35 af 41

Konklusion
Vi har ved hjælp af et redefineret kontekstbegreb og et designspace givet udviklerne af DELCA en
mulighed for at se spøgelserne i et nyt lys.
I en teoretisk gennemgang af forskellige tilgange til kontekst har vi fundet frem til, at de gængse
definitioner af kontekst lægger vægt på fysiske aspekter og brugerens handlinger. I vores revurdering af
kontekstbegrebet er vi kommet frem til, at det emotionelle aspekt må indgå i konteksten i et projekt som
DELCA. Dette er nødvendigt for at opnå en fuld forståelse for hvordan DELCA-spøgelserne bør designes
så de understøtter en mere effektiv og nydelsespræget interaktion. Der er en bred interesse for at
sammentænke følelser og teknologi. Vi mener, at det er specielt relevant for holdet bag DELCA at arbejde
videre med hvordan interaktionen forbedres og understøttes emotionelt. Det nye kontekstbegreb har i
denne undersøgelse delt sig i tre hovedgrupper, der henholdsvis omhandler emotioner overfor teknologi,
bygningen og korpsånden på ITU.
Vi definerede emotioner bredt og inkluderede følelser, som et almenmenneskeligt ”sprog” i definitionen.
Vi har endvidere gennemgået forskellige holdninger til forholdet mellem teknologi og følelser, som de
kommer til udtryk indenfor systemudvikling og HCI. I DELCA-projektet giver disse holdninger sig utryk i
to forskellige tendenser, hvor vi har fundet det mest hensigtsmæssigt, at arbejde videre med den anden:
Spøgelserne besidder følelser, som fx angst for at ”dø”.
Spøgelserne er emotionelle agenter i den forstand, at de kan efterligne det følelsesmæssige ”sprog” for at
forbedre interaktionen bruger og spøgelse imellem.
I et eksempel på hvordan man kunne inkorporere den viden vi har opnået har vi diskuteret sider af
biblioteksspøgelset, der kunne imødekomme en bedre interaktion mellem bruger og spøgelse. Vi fandt
frem til tre parametre i vores designspace, som med fordel kunne inddrages i designet af dette specifikke
spøgelse.
Metoden cultural probes har været anvendelig som inspiration og har resulteret i et designspace, der vil
kunne anvendes som et led i at inkorporere spøgelserne bedre i konteksten. Metoden har dog også visse
svagheder, som vi har diskuteret.
Afslutningsvis kan vi som svar på vores titelspørgsmål: ”Spøgelser med følelser?” sige: ”Både ja og nej”.
Som vi opfatter det, er det vigtigste, at spøgelserne kan simulere følelser på baggrund af en ”viden” om
den emotionelle kontekst, og at de i selve brugssituationen fremstår som emotionelle væsener. Vi håber
med vores udvidede kontekstbegreb at have bidraget med yderligere inspiration til udviklingen af DELCA.
Side 36 af 41

Litteraturliste
Primær litteratur
Batterbee, Katja: “Masters Thesis, Methods and Prototypes in product concept development
and evaluation – case Maypole at HUT”, Department of Product and Strategic Design,
University of Art and Design Helsinki, 1998.
Beyer, Hugh, Karen Holtzblatt: “Contextual Design. Defining Customer-centered Systems”,
Morgan Kaufmann Publishers, 1998, (kapitel 6 og 9)
Dey, Anind K. “Understanding and Using Context”, Springer-Verlag London Ltd, 2001 (~ 5
sider)
Evans, Dylan: “Emotion, the science of sentiment”, Oxford university press, 2001, (s. 1-204)
Fitzmaurice, George W.: ”Situated information spaces and spacially aware palmtop
computers”, Communications of the ACM, juli 1993, Vol. 36, nr. 7
1993, (39-49)
Friedman, Batya, Peter H. Kahn, Jr., Jennifer Hagman: ”Hardware Companions? What Online
AIBO Discussion Forums Reveal about the Human-Robotic Relationship” Ft. Lauderdale,
Florida, USA, April 5-10, 2003 Paper: Digital Sociability
Gaver, William., Anthony Dunne, E. Pacenti: “Cultural probes”, Interactions. Vol VI, No. 1
Januar + Februar 1999a, (s. 21-29)
Gaver, William., Anthony Dunne: “Projected Realities. Conceptual Design for Cultural Effect”,
Papers, CHI, 15-20 maj, 1999b, (s. 600-607)
Jääskö, Vesa, Tuuli Mattelmäki: Observing and Probing, DPPI ’03, June 23-26, 2003,
Pittsburgh, Pennsylvania, USA, 2003, (s. 126-131)
Jenna Burrell, Paul Treadwell, Geri K. Gay: Designing for Context: Usability in a Ubiquitous
Environment, ACM, Arlington 2000
Löwgren, Jonas, Erik Stolterman: ”Design av informationsteknik. materialet utan egenskaper”,
Studentlitteratur, b, 1998, (kap. 1 og 3, + s. 111-117~41 sider)
Mattelmäki, T., K. Battarbee, “Empathy Probes. In Proceedings of Participation and Design
Conference”, Malmö, 2003, (s. 266-271)
Nybrodahl, Stein Tore, Hva er mentale modeller?
http://home.online.no/~steinny/Kap4/hva_er_mentale_modeller.htm
Overbeeke, Kees, Tom Djajadiningrat, Caroline Hummels, Stephen Wensween, “Beauty in
usability”, Department of Industrial Design, Delft University of Tecknology, Holland (s. 1-11)
Salber, Daniel, Anind K. Dey, Gregory D. Abowd, CHI, 15-20 maj 99, Pittsburgh USA, 1999,
(434-441)
Side 37 af 41

Sanders, Elizabeth B.-N., Uday Dandavate Design for Experiencing: New Tools, SonicRim
In Proceedings of the First International Conference on Design and Emotion, C.J. Overbeeke
and P. Hekkert (Eds.), TU Delft, 1999.
Yangy, Yeonsoo, Masayuki Okamoto, Nonmembers, Toru Ishday: “Applying Wizard of Oz
Method to Learning Interface Agent”, Ieice Trans. Fundamentals, vol. E00, no. 1, January 2000
Sekundær litteratur
Battarbee, Katja, Tuuli Mattelmäki: “Meaningful Product Relationships”,
Design and Emotion conference, Loughborough, England.
University of Art and Design, Helsinki, Finland, 2002
Battarbee, Katja: “Co-experience: the Social User Experience”
CHI 2003, April 5–10, 2003, Ft. Lauderdale, Florida, USA.
ACM 1-58113-630-7/03/0004.
Dahlbäck, Nils, Arne Jönsson, Lars Ahrenberg: „Wizard of Oz studies. Why and How”
Natural Language Processing Laboratory, Department of Computer and Information Science
Linköping, Sverige, C:\ITU\interaktionsdesign\Delca\tekster\wizard\search.htm (1-27)
Dandavate, U., D. Steiner and C. William: “Working Anywhere: Co-design through Participation
To be published in a book called Collaborative Design, Scrivener, Ball and Woodcock (Eds.)
Springer-Verlag London Limited, 2000.
Erickson, Thomas: “Notes on Design Practice. Stories and Prototypes as Catalysts for
Communication”
Folmann, Troels B: “Auditory Perception in Design”
Forlizzi, Jodi, Tad Hirsch, Elaine Hyder, Jennifer Goetz: “Designing Pleasurable Technology for
Elders, Carnegie Mellon University, HCII/ICES
Forlizzi, Jodi , Shannon Ford: “The building blocks of experience. an early framework for
interaction designers”, Proceedings of the conference on Designing interactive systems:
processes, practices, methods, and techniques, August 17-19, New York City, New York,
United States, 2000, (s.419-423)
Gage, Marty, Preetham Kolari: “Making Emotional Connections Through Participatory Design”
Hirsch Tad, Jodi Forlizzi , Elaine Hyder , Jennifer Goetz , Chris Kurtz , Jacey Stroback: “The
ELDer project. social, emotional, and environmental factors in the design of eldercare
technologies. Proceedings on the conference on universal usability”, Conference on Universal
Usability, Arlington, Virginia, United States, November 16-17, 2000, (s72-79)
Hirsch. et al.: “The ELDer Project. Social and Emotional Factors in the Design of Eldercare
Technologies”, Conference on Universal Usability, 2002, (s. 72-80).
http://goodgestreet.com/environs/pubs.html
Ishii, Hiroshi: “Tangible Bits. Towards Seamless Interfaces between People”, Bits and Atoms in
Proceedings of CHI’97, ACM, 1997, (s. 234-241)
Side 38 af 41

Jordan, P. W.: “Designing Pleasurable Products: An Introduction to the New Human Factors.
Taylor & Francis, London, 1999, (s. 11-57)
Kankainen, A. “Thinking Model and Tools for Understanding User Experience Related to
Information Appliance Product Concepts”, Doctoral Dissertation in Helsinki University of
Technology, Polytechnica Kustannus Oy, 2002
Kensing, F., J. Blomberg: “Participatory design. Issues and Concerns. Journal of Computer
Supported Cooperative Work”, The Journal of Collaborative Computing Vo. 7: 3-4, 1998, (s.
167-185)
Kjeldskov, Jesper: ”Lessons From Being There. Design af et rigere rum for interaktion”,
Speciale i Humanistisk Datalogi, Aalborg Universitet, 2000, (s. 1-8).
Lyytinen, Kakke, Youngjin Yoo: “Issues and Challenges in Ubiquitous Computing.
Communications of the ACM”, vol. 45 no. 12, (s. 63-65)
Mäkelä, Anu: “Applying Usability Methods to Concept Development of a Future Wireless
Communication Device – Case in Maypole”, Department of Computer Science and Engineering,
University of Technology, Helsinki, 1998.
Martin, Patrice, Kevin Schmidt: “Beyond Ethnography. Redefining the Role of the User in the
Design Process”, SonicRim, design research, InCA, spring 2001
Mattelmäki, Tuuli Katja Battarbee: “Feeling good. A case study of empathic design methods”,
NordiCHI2000 Proceedings, Stockholm October, 2000, (s. 23-25)
Mattelmäki, Tuuli: “Väinö. taking user centred steps with probes”, Published in the Proceedings
of Include Conference, University of Art and Design Helsinki, RCA, London 25-28.3.2003,
Nakatsu, Ryohei, Joy Nicholson, Naoko Tosa: “Emotion Recognition and Its Application to
Computer. Agents with Spontaneous Interactive Capabilities” Creativity & Cognition,
Loughborough UK, 1999, (s. 135-143)
Oulasvirta Antti, Esko Kurvinen, Tomi Kankainen: “Understanding contexts by being there,
case studies in bodystorming” Pers Ubiquit Comput 2003, 7: Springer-Verlag, London, 2003,
(s. 125–134)
Overbeeke C.J., P. Hekkert: “Proceedings of the first international conference on Design &
Emotion”, ISBN 90-9013288-0, 1999, (23-29)
Sanders, Liz: “Honey it's so obvious”
Sanders, E. B.-N.: “Generative Tools for CoDesigning” To be published in a book called
Collaborative Design, Scrivener, Ball and Woodcock (Eds.) Springer-Verlag, London, 2000. (1-
10)
Sanders, Elizabeth B.-N.: “Beyond User-Centered Design”, SonicRim
Simonsen, Jesper, Finn Kensing: “Make Room for Ethnography in Design! Overlooked
collaborative and educational prospects”, Journal of Computer Documentation February
1998/Vol. 22, No. 1
Wensveen, Stephan, Kees Overbeeke & Tom Djajadiningrat: “Touch Me, Hit Me and I Know
How You Feel. A Design Approach to Emotionally Rich Interaction”, New York 2000. (~ 5 sider)
Side 39 af 41

Wickens, Christopher D., Sallie E. Gordon, Yili Liu: “Human Factors Engeneering, Research
Methods”. Chap. 2, Longman, New York, 1997, (s. 11-39)
ISBN 0-321-01229-1
Maulsby, D., Greenberg, S. and Mander, R. (1993) “Prototyping an intelligent agent through
Wizard of Oz.” In ACM SIGCHI Conference on Human Factors in Computing Systems, ACM
Press, Amsterdam, Holland, 1993, (s. 277-284)
Enter the World of Ghosts: New Assisting and Entertaining Virtual Agents
Working paper, DELCA Ghost Project, IT University of Copenhagen
http://www.itu.dk/research/delca/papers/delca_ghosts.pdf
http://www.delca.dk
Side 40 af 41

Bilag
Vi vedlægger et sæt af uudfyldte cultural probes.
Side 41 af 41