Indholdsfortegnelse

More documents

Recommendations

Info

Vi vil gerne pointere, at vores indsamlede datamateriale ikke er af en art, der gør det muligt for os at lave en fuldstændig konceptudvikling af et DELCA-spøgelse. Dette skyldes, at den tidsmæssige ramme omkring vores fireugersprojekt ikke er omfattende nok til at vi kan nå at følge vores cultural probes op med andre metoder (fx interviews eller deltagerworkshops). Data, der er indsamlet med en metode som cultural probes, bør ikke stå som eneste empiriske grundlag for et design, hvilket vi vil uddybe yderligere i afsnittet ”Diskussion af metode”. Af samme grund har det heller ikke været muligt for os at tage stilling til hvordan vores udvidede kontekstbegreb på bedste vis vil kunne adapteres af spøgelsesteknologien. Denne rapport skal med andre ord ses som et indledende stykke arbejde, der kan følges op både på det metodiske, analytiske og tekniske plan. Metodisk kan man arbejde videre med en metodetriangulering, dvs. en kombination af flere metoder til at belyse det samme materiale. Analytisk set kan man arbejde videre med såvel den teori, vi vil anvende og det designspace 2 , vi vil udvikle. På det tekniske plan skal det undersøges hvordan det udvidede kontekstbegreb, vi vil foreslå, kan adapteres af spøgelsesteknologien. 2 Et designspace er en samling designparametre/-faktorer, der tager udgangspunkt i den nuværende designsituation og beskriver rammerne for designet. Se afsnittet ”Designspace”. Side 6 af 41
Cultural probes som metode Cultural probes er en nyere etnografisk inspireret metode. Den afviger fra de klassiske etnografiske metoder, så som for eksempel observation og interview, idet den i højere grad henvender sig til de legende og kreative sider af respondenten 3 . Det er en kvalitativ metode, der på grund af spørgsmålenes/opgavernes frie form inddrager brugeren som den styrende faktor. Cultural probes kan bruges som redskab til at indsamle materiale, både for at få inspiration og information. Helt konkret er cultural probes sammensatte materielle pakker med opgaver, der bliver delt ud til potentielle brugere med det formål at synliggøre deres ”private” liv, kontekst og oplevelser. De kan eksempelvis indeholde kort, postkort, kamera og andre elementer, som designes til den specifikke situation, for at provokere inspirerende svar frem fra den aktuelle brugergruppe (Gaver 1999b: 602). Cultural probes skal udfyldes i respondenternes hverdag og i det miljø, man er i færd med at designe til (Jääskö 2003: 129). Derved opnås et mere virkelighedsnært undersøgelsesresultat. Brugerne skal ikke huske tilbage som de gør i interviews eller spørgeskemaer, men udfylder opgaverne løbende uden at blive forstyrret af en interviewer eller observatør. Hermed skal ikke være sagt, at tilgangen er fri for påvirkning fra designerens side, da udvælgelsen og designet af opgaverne ikke kan undgå at påvirke resultaterne. Cultural probes kan anvendes i designsituationer hvor man ikke kender problemet/behovet på forhånd, eller hvor man ikke på forhånd har indsigt i brugskonteksten og dermed ved hvilke faktorer der er relevante. Det er en åben og eksplorativ tilgang til design og udforskning af forandringsmuligheder (vs. formelle problem/løsningsorienteret tilgange). Det er en metode, der sætter brugskontekster og interaktion i centrum og søger at frigøre designeren fra forudindtagede forestillinger og gøre respondenternes grundlæggende ideer og antagelser synlige og reflekterede (Gaver 1999a). Metodisk set hører cultural probes hjemme i feltet interaktionsdesign. Det er et felt af mangeartede designteorier og –metoder, der alle har det til fælles, at de i selve designprocessen tager udgangspunkt i slutbrugerne af det produkt, der designes og deres kontekst. Dette opnås ved at gøre brug af etnografiske metoder som observation og interviews m.v. sammenstillet med inspiratoriske og organiserende designmetoder som brainstorming, affinitetsdiagrammer, scenarier, mood-boards m.v. Disse metoder bruges til at afdække et designspace. Brugercentreret design er en fremgangsmåde indenfor interaktionsdesign der medtager brugeren i designprocessen. Brugercentreret design anser brugernes holdninger og følelser for teknologi som ligeværdige med teknologiens funktionalitet (Batterbee 1998: 32). 3 Derudover giver metoden en anderledes form for materiale, som vi vil komme ind på senere. Side 7 af 41
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGN
Page 3 and 4: Indledning DELCA-projektet er et vi
Page 5: Værktøjer kan give anledning til
Page 9 and 10: indenfor feltet ”kontekstbevidst
Page 11 and 12: tænker i adaptionen af kontekst,
Page 13 and 14: Bredt felt Som man måske kan forne
Page 15 and 16: Cultural Probes Hvorfor bruge cultu
Page 17 and 18: Postkort med spørgsmål: Postkort
Page 19 and 20: Da de involverede alle er folk der
Page 21 and 22: kommenterer på tekniske problemer,
Page 23 and 24: espondent udtrykker det i postkorte
Page 25 and 26: • Offentlig vs. privat sfære i f
Page 27 and 28: Praktisk-----underholdende Nogle si
Page 29 and 30: Diskussion af metoden I dette afsni
Page 31 and 32: tage et ønske om en gammel skægge
Page 33 and 34: Opsætning For endnu engang at bred
Page 35 and 36: Eftertanker Når vi nu ser tilbage
Page 37 and 38: Litteraturliste Primær litteratur
Page 39 and 40: Jordan, P. W.: “Designing Pleasur
Page 41: Bilag Vi vedlægger et sæt af uudf

Indholdsfortegnelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?