kapitel 6 - R98

More documents

Recommendations

Info

136 vi tog skraldet – r98 unDer foranDring 137 Rationalet bestod i, at rationaliseringsbestræbelserne var i overensstemmelse med kommunernes krav, og i, at sammenholdet mellem koncessionsparterne, der var alfa og omega for koncessionsaftalen, var intakt. Den nye ledelse for koncessionsdelen lå i sine rationaliseringstiltag på bølgelængde med de kommunale embedsmænd og politikere. Det gode klima styrkede opfattelsen af, at sammenholdet mellem koncessionsparterne var bedre end nogensinde. I modsætning til, hvad det havde været under den gamle ledelse, der i de senere år undertiden havde befundet sig i et anstrengt forhold til de kommunale partnere. Det havde ført til, at embedsmændene, hvis magt var voksende, betragtede R98 som lukket og både ledelsen og skraldemændene som magtfuldkomne, lidet lydhøre og vanskelige at komme i dialog med. Eksempelvis havde R98 i begyndelsen af 2000-årene en klagesag, hvor en beboer i Indre By var utilfreds med larm og spektakel tidligt om morgenen. Sagen fik stor opmærksomhed også i miljøudvalget og hos direktøren for Miljøkontrollen, der krævede, at skraldemændene kørte ud senere. Sagen endte med, at udkørselstidspunktet blev udskudt fra 45 til 60 minutter. Fra 2. august 2004 kørte skraldebilerne ud fra kl. 5.45 og ikke som tidligere kl. 5.00. Kundernes tilfredshed med R98 var dog som helhed i top. R98 havde via et konsulentfirma gennemført tilfredshedsundersøgelser siden 2000, og i 2004 viste tilfredshedsundersøgelsen, at 92 pct. af de adspurgte i etageejendomme ”ikke kan nævne noget, de er – mere eller mindre – utilfredse med 117 ved seneste afhentning. For villaer lå den gennemsnitlige tilfredshedsscore på mellem 92 og 96 pct. Den høje kundetilfredshed kunne den nye direktør bruge i sin bestræbelse på at tune R98 til konkurrence. Han fortæller: ”Hvis vi var slået ind på den strategi noget tidligere, så kunne det nok have kørt på en anden måde. Før 2003 havde man nok ikke læst, hvordan holdningen nu var i Københavns Kommune, men bare strittet imod og sagt, vi er effektive. Peter Elsman og Hjalte Aaberg stod for den nye kurs i kommunen. Hjalte Aaberg blev direktør [2002] i Miljøkontrollen og pressede på med argumenter om, at det, politikerne ønsker, det presser vi igennem over for R98, hvor vi før i tiden i højere grad selv kunne sætte dagsordenen. Peter Elsman kom ind som direktør [2002] for Miljø- og Forsyningsforvaltningen, hvor han tidligere havde siddet som økonomichef og været med til at gennemføre effektiviseringer i Københavns Belysningsvæsen og været igennem privatiseringsprocesser der. Han ville køre samme tur med os.” 118 Den politiske holdningsændring på Københavns Rådhus blev meldt offentligt ud i foråret 2004, da miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson den 17. april 2004 i Jyllands-Posten erklærede sig villig til at se på, om det kunne lade sig gøre at skabe konkurrence på renovationsområdet. Erklæringen kunne udlægges både som en undsigelse af koncessionen og som en opbakning bag R98, der netop var ved at geare sig til konkurrence, men udmeldingen lå i forlængelse af den kurs, kommunen var slået ind på med privatisering af elsektoren, og den lå i forlængelse af regeringens affaldsstrategi. RegeRingens affaldsstRategi Konkurrenceudsættelse var et hovedbudskab i den foreløbige regeringsrapport Affaldsstrategi 2005- 2008 fra foråret 2004. Den var resultatet af en af regeringen i 2002 nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle dele af affaldssektoren. Arbejdsgruppen Indsamling en kold og våd vintermorgen i sne og slud. skulle give en samlet vurdering af omfanget og betydningen af væsentlige problemstillinger på affaldsområdet, herunder belyse fordele og ulemper ved en liberalisering af sektoren. Affaldsstrategi 2005-2008 fremlagde tre grundelementer: 1) Forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald; 2) Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst; 3) Sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv sektor. Rapporten satte spørgsmålstegn ved effektiviteten af den danske affaldsmodel, herunder organiseringen af sektoren, anvisningsretten og benyttelsespligten og hvile i sig selv-princippet, og det blev påpeget, at man inden for affaldssektoren trods gode resultater ikke havde tilstrækkelig konkurrence, samt at der havde været en sammenblanding af kommunernes myndigheds- og driftsopgaver og fx uigennemskuelige affaldsgebyrer. 119 Rapporten mundede ud i avisoverskrifter som: ”Et flertal i Folketinget er parat til at sende skraldefirmaet
138 vi tog skraldet – r98 unDer foranDring 139 R98’s monopolaftale samme sted hen som affaldet.” 120 Jyllands-Posten havde i samme nummer af avisen et svar fra R98’s administrerende direktør: ”Vi henter affaldet til den billigste pris. Selvfølgelig gør vi det. Vi kan sagtens lave besparelser, men så vil det gå ud over serviceniveauet … Vi har ikke kun en transportaftale; vi løser også opgaver som administration, information, rengøring af containere og en lang række andre opgaver, som vognmænd i andre kommuner ikke gør. Derfor er det ikke bare at prøve [at konkurrenceudsætte området]. Desuden har vi lavet en aftale med kommunerne, og den har vi tænkt os at overholde til punkt og prikke, og vi regner med, at kommunerne gør det samme … ” – udtalte Niels Jørn Hahn, der dermed kridtede banen op. Det underforståede budskab var kamp til stregen for koncessionen, hvad enten det var med kommunerne, uden kommunerne eller direkte imod kommunerne. Københavns miljøborgmester havde måske åbnet døren på klem for konkurrenceudsættelse, og bag hende stod determinerede embedsmænd med Peter Elsman og Hjalte Aaberg i spidsen, der var knap så tøvende. Ikke nødvendigvis fordi de var liberalister af overbe- R98’s plads med skraldebiler på Kraftværksvej – med Amagerforbrænding og Amagerværket i baggrunden. visning, men fordi de betragtede R98 som en umedgørlig mastodont og blev mere og mere betænkelige, efterhånden som de fik indsigt i det hahnske system. Niels Jørn Hahns holdning var rodfæstet i en lang tradition og i de formelle juridiske kendsgerninger i koncessionsaftalen, der var bindende for begge parter frem til 2020. Men hans budskab, der måske også var polemisk ment og beregnet på offentligheden, behagede ikke kommunerne, og budskabet kom i en situation, hvor R98 faktisk var ved at trimme sig til konkurrence. De signaler, R98 udsendte, var med andre ord tvetydige, og koncessionen var heller ikke længere et entydigt dokument. koncessionsaftalen undeR fRontalt angReb Koncessionsaftalen var blevet spundet ind i et problemkompleks af juridiske vurderinger, der syntes nærmest uigennemtrængeligt. Efter lovændringen i 2002 havde Konkurrencestyrelsen i sin henvendelse af 2. maj 2003 til miljøministeren rejst det centrale spørgsmål, om koncessionsaftalen var en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. nye tider – nye slogans. Miljøministeren var pligtig at svare, men inden han nåede det, var berettigelsen af Konkurrencestyrelsens henvendelse blevet anfægtet af koncessionsparterne. De statslige myndigheder havde derfor bedt Kammeradvokaten vurdere spørgsmålet. Kammeradvokaten havde i sit notat af 29. oktober 2003 konkluderet, at Konkurrencestyrelsen var berettiget til at rette henvendelse til miljøministeren, men at kompetenceoverflytningen til Miljøministeriet ikke i sig selv ville kunne begrunde en genoptagelse af de allerede afgjorte sager. Dog kunne miljøministeren under to betingelser genoptage sagen: Hvis der var fremkommet væsentlige nye oplysninger (hvilket Kammeradvokaten ikke var bekendt med), og hvis den afgørelse, kommunerne traf i 1998, var behæftet med retlige mangler, herunder mangler i sagsbehandlingen. Jens Purup, der i dag er områdechef for affaldsområdet Drift & Udbud, repræsenterede Københavns Kommune. Han fortæller: ”Kammeradvokaten udtalte, at Miljøstyrelsen ikke kunne omgøre kommunens afgørelse, medmindre der var sket en fejl i sagsbehandlingen, eller den var utilstrækkelig. Da sagsbehandlingen bestod i en an- meldelse af aftalen med R98 til Konkurrencestyrelsen, var det usikkert, om der var tale om en tilstrækkelig sagsbehandling.” 121 En ny henvendelse fra Konkurrencestyrelsen til miljøministeren af 23. januar 2004, nu med udgangspunkt i koncessionens varighed, blev besvaret den 30. april 2004, idet Miljøministeriet ville lade Miljøstyrelsen foretage en partshøring, og den 22. juni blev parternes bemærkninger indkaldt. Miljø- og Forsyningsudvalget i København fastholdt i sine bemærkninger af 6. september 2004, at kommunen som kompetent myndighed havde truffet ”en gyldig og retskraftig beslutning” i 1998. Kontorchef i Konkurrencestyrelsen Niels Rytter fornemmede ministeriets forsigtige ageren således: ”Styrelsen spurgte ministeren, om koncessionen var en nødvendig følge af offentlig regulering. En sådan forespørgsel skal besvares inden for en given frist, men der kom intet svar. Der havde nok i kommunerne bredt sig en fornemmelse af, at når svaret fra ministeren kom, ville det gå dem imod. Det ville så betyde, jens puRup jens purup er områdechef i Københavns Kommune for affaldsområdet drift & Udbud, og han spillede en central rolle i forhandlingerne om udlicitering af koncessionen.
Page 1 and 2: 98 r98 1898-2011 - Dagrenovationsko
Page 3 and 4: 102 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 11 and 12: 118 119 i 1980-90’erne kom miljø
Page 15 and 16: 126 vi tog skraldet - r98 unDer for
Page 19: 98 fortsatte indsamlingen af dagren
Page 27 and 28: 150 vi tog skraldet - koncessionens
Page 35 and 36: 166 167 ophørsforhandlingerne gav

kapitel 6 - R98

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?