kapitel 6 - R98

More documents

Recommendations

Info

108 vi tog skraldet – r98 1998 til 2011 109 finn junge andeRsen Finn junge Andersen var direktør i renovationsselskabet marius pedersen A/S, der samarbejdede og konkurrerede med R98 og dets datterselskaber. private entreprenører som Renovadan og Marius Pedersen rettede et kritisk søgelys mod, hvad de betragtede som en urimelig konkurrencesituation – Renoflex’ arbejde for R98 skulle i udbud, og R98’s arbejde for Renoflex var et brud på koncessionen, mente man. Med til billedet hører, at genbrugsstationerne, der blev etableret fra omkring 1990’erne og typisk modtog affald fra private (dog ikke dagrenovation) – altså koncessioneret affald – opererede med containere, hvilket betød et tilskud af kørsel til Renoflex for R98. Også kørslen af ordningen ”Spise til Grise” med indsamling af madaffald fra storkøkkener, der blev etableret i 1986/87, blev overladt til Renoflex for R98. Det var baggrunden for, at Danmarks største private affaldsselskab Marius Pedersen A/S gik i aktion. Finn Junge Andersen, der var direktør i Marius Pedersen A/S, fortæller: ”Der er ingen objektive kriterier for skelnen mellem husholdningsaffald, dagrenovationslignende affald og erhvervsaffald. Kommunerne og R98 kunne selv definere, hvad der var dagrenovationslignende affald. mobilsugeanlæg blev i 1990’erne etableret i en række nye byggerier og ældre renoverede ejendomme. mobilsugebilen kunne med sin lange fleksible sugearm tømme anlægget hurtigt og effektivt. Sugeanlæggene, der blev udviklet og tilpasset københavnske forhold i samarbejde med envac, var dyre i etablering, men mandskabsbesparende. Vi rejste en sag via Entreprenørforeningen i forbindelse med, at kommunerne tog rundt til supermarkeder og andre virksomheder og sagde – det affald i jeres container er dagrenovationslignende affald. Det må Marius Pedersen ikke indsamle, I skal skifte over til R98. Det kunne kommunerne og R98 gøre med koncessionen i hånden, men når vore kunder havde skiftet containeren ud, og vi havde mistet kunden, tog R98 datterselskabet Renoflex ind som underentreprenør til at samle det ind. Det ville vi ikke finde os i. Renoflex var et selskab, der konkurrerede med os på markedsmæssige betingelser. Samtidig havde Renoflex for et betydeligt millionbeløb underentrepriser for R98. Det grundlag kunne de så gå ud fra i konkurrencen med os. Det var baggrunden for vores angreb på R98. Vores primære sigte var at få de underentrepriser, Renoflex havde for R98, ud i licitation. Vi kunne ikke gå efter Renoflex, men vi kunne gå efter moderselskabet og sigtede i anden række mod at få monopolet ophævet, så det hele kom i licitation. Ofte er det almindelige erhvervsaffald i en supermarkedscontainer blandet med fødevarer, der er blevet for gamle. Det var ikke det, men det forhold, at R98 gav det i underentreprise til Renoflex, uden at det kom i R98’s genbrugsafdeling blev en forløber for Renoflex, der blev etableret som aktieselskab i 1994. licitation. Det opponerede vi over fra midt i 1990’erne, og retssagen kom i 1997.” 83 Finn Junge Andersen, der blev præsenteret under overskriften ”Danmarks affaldskonge” i dagbladet Børsen, 84 havde forberedt sig og Marius Pedersen godt. I sommeren 1995 havde han taget initiativ til at etablere Foreningen for Danske Affalds- og Genbrugsservicevirksomheder, DAG. Den nye brancheforening fik sekretariat i Entreprenørforeningen, og formålet var at varetage medlemmernes interesser særligt over for: ”1. De offentlige myndigheder [kommuner, fælleskommunale selskaber mv.] som samarbejdspartner [kunder/konkurrenter]; 2. Øvrige interessenter/interesseområder: Organisationer, myndigheder, lovgivning, regulativer mv.” – som det hed i en rundskrivelse. 85 ”Danmarks affaldskonge” begrundede rundskrivelsen og foreningen med ”de stadigt mere og mere omfattende konkurrencemæssige begrænsninger, private affaldsvirksomheder konfronteres med specielt på grund af en stærkt styrende og restriktiv lovgivning …” I 1997 var jernet varmt, og der kunne smedes. Pressen havde pustet til ilden – især dagbladet Børsen, der kom ud med overskrifter som ”Københavns affaldsmonopol revner i fugerne” og ”Affaldsmonopolet skal væk”. 86 klagenævnet foR udbud I forbindelse med en ændring af erhvervsaffaldsregulativet for Københavns Kommune indklagede Entreprenørforeningen i august 1997 på vegne af Farum Industrirenovation (et selskab under Marius Pedersen A/S) Københavns Kommune for Klagenævnet for Udbud. 87 Klagen gik dels på, at kommunen kun ville acceptere godkendte vognmænd til indsamling af erhvervsaffald, dels på R98’s koncession som sådan. I Børsen hed det: ”Får Entreprenørforeningen ret i klagen, står det private erhvervsliv foran et marked på 360 mio. kr. – der over 22 år [til koncessionens udløb i 2020] svarer til næsten 8 mia. kr … Nu er Klagenævnet godt på vej, og samtidig har Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Karen Riis Jørgensen, stillet spørgsmål til EU-Kommissionen. Professor Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet, har også beskæftiget
110 vi tog skraldet – r98 1998 til 2011 111 henRik fausing Henrik Fausing var juridisk sagsbehandler i entreprenørforeningen, der behandlede koncessionssagen. sig meget med Københavns affaldsmonopol. Hun giver Entreprenørforeningen ret i, at EU-direktivet er overtrådt …” 88 Ændringen af erhvervsaffaldsregulativet trådte i kraft den 1. januar 1998 og førte til, at en række kunder skiftede til en anden transportør. Erhvervsaffald svarende til cirka 9.800 tons blev frameldt R98 i 1998. 89 koncessionsaftalen Koncessionsaftalen var under angreb i den anden del af klagen fra Marius Pedersen. Denne del af klagen førte til, at Klagenævnet for Udbud den 21. oktober 1998 underkendte koncessionen til trods for kommunernes erklæring af 30. juni 1998 om, at koncessionsaftalen med R98 var en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, og på trods af, at Justitsministeriets tværministerielle udvalg om fælleskommunale selskaber i sin rapport fra februar 1998 havde konkluderet, at kommunerne ikke var forpligtet til at udbyde affaldsydelser. Der var med andre ord en stor grad af forvirring og usikkerhed fra officiel side over for koncessionen og dens status. Usikkerheden udsprang af de revner og sprækker, der opstod mellem EU’s direktiver og den nationale lovgivning, der skulle rettes ind efter EU-direktiverne. Men også R98’s selskabsretlige status gav anledning til usikkerhed. Klagenævnet for Udbud tog udgangspunkt i EU’s tjenesteydelsesdirektiv og sammenholdt det med de ændringer af R98’s vedtægter, der var foretaget i 1993 med virkning fra 1994. Nævnets pointe var ikke alene, om koncessionerede selskaber var omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, men specifikt, om vedtægtsændringen i 1993 var så væsentlig, at der var tale om en ny aftale, og om den i givet fald skulle i udbud, eftersom den trådte i kraft under tjenesteydelsesdirektivet. Entreprenørforeningens jurist Henrik Fausing, der undersøgte problematikken for brancheforeningen DAG og medlemsvirksomheden Marius Pedersen A/S, fortæller: ”Ændringen af R98’s vedtægter i 1993 blev lavet efter, at EU’s tjenesteydelsesdirektiv var trådt i kraft. Vores pointe var, at vedtægtsændringen var så central, at der i virkeligheden var tale om en fornyet aftale. Vores på- stand var, at R98 havde indgået en ny aftale med kommunerne. Det sagde kommunerne nej til. Jeg brugte så flere uger til at gennemgå Borgerrepræsentationens [BR] forhandlinger og fandt frem til via bilagene til BR’s dagsordener, at et underbilag vedrørende vedtægten for R98 sagde, at vedtægt og aftale skulle ses som synonymer. Vedtægten var altså lig med aftalen. Dermed kunne vi løfte beviset for, at ændringen af vedtægten også var en ændring af aftalen. Det kom som en stor overraskelse for kommunernes advokater. Klagenævnet sagde så, at der med vedtægtsændringen var tale om en ny aftale, og en sådan skulle ifølge tjenesteydelsesdirektivet sendes i EU-udbud.” 90 Niels Jørn Hahn konkluderede i en rundskrivelse med en kort historisk redegørelse for sagen: ”Jeg er overbevist om, at vi har en god sag. Vores stævning er meget veldokumenteret, og to sager, der ligner vores, har i EU fået medhold. Det er klart, at vi først og fremmest har bedt om, at ankesagen skal have opsættende virkning. Vi forudser, at der kan gå flere år, før sagen er færdigbehandlet. Vi ser med alvor på sagen, selv om vi mener, at vi har en sikker sag.” 91 Koncessionsparterne havde indbragt Klagenævnets afgørelse for Østre Landsret, hvorved spørgsmålet om, hvorvidt dette skulle have opsættende virkning eller ej, opstod. I sin kendelse af 10. november 1999 afviste landsretten at give opsættende virkning, men Københavns Kommune fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe Østre Landsrets kendelse for Højesteret. Højesteret meddelte i sin kendelse af 23. februar 2000 opsættende virkning, så længe klagenævnssagen verserede ved landsretten. Efter halvandet års usikkerhed gav Højesterets afgørelse arbejdsro i R98, men inden sagen var afgjort ved Landsretten, indgik parterne forlig. Direktør Finn Junge Andersen fra Marius Pedersen A/S fortæller: ”Da jeg drøftede det med Niels Jørn Hahn, viste det sig, at han meget gerne ville have retssagen stoppet. Jeg ville godt gå med til at stoppe retssagen, men under forudsætning af, at han udbød Renoflex’ underentrepriser for R98 i licitation. Det lovede han så at Interiør fra R98’s økonomiafdeling 1988/89 med Thomas Christensen (tv). I 1994 blev Thomas Christensen økonomidirektør i Renoflex A/S, og i 2003 blev han direktør i Renoflex.
Page 1 and 2: 98 r98 1898-2011 - Dagrenovationsko
Page 3 and 4: 102 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 5: 106 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 11 and 12: 118 119 i 1980-90’erne kom miljø
Page 15 and 16: 126 vi tog skraldet - r98 unDer for
Page 19 and 20: 98 fortsatte indsamlingen af dagren
Page 27 and 28: 150 vi tog skraldet - koncessionens
Page 35 and 36: 166 167 ophørsforhandlingerne gav

kapitel 6 - R98

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?