kapitel 6 - R98

More documents

Recommendations

Info

172 vi tog skraldet – koncessionens ophør 173 i så fald ville der ikke have været plads til at udvikle nye systemer og eksperimentere, og der ville ikke have været råd til at have en kommunikations- og informationsafdeling og løse nogle af de opgaver for kommunerne, som vi gjorde. Der havde heller ikke været råd til at have et ansigt i det internationale miljø og dermed være med til at profilere København. På den led var der en række opgaver og ydelser, som vi anså som naturlige for en organisation, der også skulle være på forkant med udviklingen. Vores renovationstakster dækkede en række aktiviteter og forsøg, der var rettet mod koncessionen og var alligevel blandt de laveste i landet. Alt det er skåret væk i R98 i dag. De private vognmænd har ikke det ‘forsøgslaboratorium’, som vi reelt havde, uden at vi skulle blande økonomi ind. Man kan godt få en lille privat vognmand til at lave forsøg, men så er det noget, som skal betales særskilt, og vognmanden får altid mere end for den traditionelle indsamling.” 161 betinget ophøRsaftale De problemer, der var udsprunget af RGS90, viste sig ikke kun at involvere RenHold og de kommercielle aktiviteter. Problemerne vedrørte også R98’s koncessionerede aktiviteter. Henning Vang Jensen fortæller: ”RGS90-aktiviteterne var blevet en hovedhjørnesten i R98. Hvis den bogførte egenkapital i RGS90, der gik ind i koncernen med R98 som eneaktionær i RenHold, var væk, så var der ikke meget tilbage, heller ikke i R98. R98 som helhed blev økonomisk sårbar i afviklingsforløbet.” 162 Det rejste spørgsmålet, om R98 var i stand til at finansiere ophørsaktiviteterne og åbnede et nyt og dramatisk forløb, idet de involverede banker ikke mente at kunne give finansieringstilsagn, før RGS-problematikken var afklaret. Det skabte risiko for, at hele den møjsommeligt forhandlede ophørsaftale ville falde til jorden sammen med ”guldfuglen” og sætte kommunerne i en meget vanskelig situation. Det blev nogle nervepirrende sommermåneder, der i august 2006 mundede ud i den betingede ophørsaftale. Betingelserne for ikrafttræden gjaldt accept fra Konkurrencerådet, Borgerrepræsentationen, Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og R98’s bestyrelse og repræsentantskab – og bankerne. Parterne Bestyrelsesformand i R98 fra 1982-2006 Henning vang jensen (i midten) forklædt som skraldemand. desuden Henning Berendt (th) og ernst Uwe pøpken (tv). havde godkendt aftalen i juni 2006, men først den 6. oktober 2006 gav bankerne tilsagn om ”at videreføre den eksisterende finansiering på i det væsentlige samme vilkår som hidtil”. Det skete, efter at RenHold med virkning fra 4. oktober 2006 havde fået solgt sin ejerandel af aktierne (53,8 pct.) i RGS90, inklusive Stigsnæs-aktiviteterne og uden forpligtelser for Ren- Hold og R98. Den 17. oktober 2006 udtalte bestyrelsesformand John R. Frederiksen til Børsen: ”Der bliver ikke mere indkørsel af store industrielle anlæg, så længe jeg er formand for R98 og RenHold. Med mig som formand får R98 en mere forsigtig økonomisk linje.” 163 Først den 24. oktober gav Konkurrencerådet sin godkendelse, og den 13. november 2006 kunne parterne sætte deres underskrift på ikrafttrædelsesdokumentet. I en pressemeddelelse fra 25. oktober 2006 udtalte Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing: ”Med den godkendte aftale bliver monopolet afviklet inden for få år, og afgørelsen sætter dermed et foreløbigt punktum for styrelsens arbejde.” RGS90-miseren blev det hahnske systems Waterloo, og Niels Jørn Hahn trådte tilbage som administrerende direktør i R98 pr. 1. januar 2007. nye pRobleMeR Det blev imidlertid snart konstateret, at de økonomiske problemer ikke var et overstået kapitel. Salget af RGS90 og udskiftningerne i ledelsen i R98 havde været nødvendige, men ikke tilstrækkelige foranstaltninger. R98 havde fortsat økonomiske problemer, og udsigterne til finansiering blev ikke bedre af overophedede finansielle markeder, der i 2008 mundede ud i en regulær finanskrise med bankkrak og statslige redningspakker til følge. Den kritiske situation blev behandlet på et direktørkrisemøde på Københavns Rådhus i begyndelsen af 2007, hvor København stillede med økonomidirektør Henrik Plougman – en understregning af situationens alvor. Likviditeten viste sig at være ringere end forventet, og kommunerne kunne ikke skyde penge i R98. Per Hard Poulsen, Frederiksberg Kommune, fortæller: ”Det ville være dybt problematisk og sætte kommunerne i en meget vanskelig situation, hvis R98 skulle
174 vi tog skraldet – koncessionens ophør 175 bryde sammen, inden vi havde overtaget og udliciteret det. Vi søgte at hjælpe R98, så godt vi kunne, ved at ændre i nogle betalingsvilkår og fik forbedret likviditeten, så de ikke skulle låne så meget af bankerne, og hvad vi nu kunne gøre.” 164 På den politiske overflade havde embedsmændene sørget for, at alt så vidt muligt så ud til at være roligt og under kontrol, mens det under overfladen så noget mere turbulent ud. Det var en farefuld kurs og motiverede yderligere embedsmænd og ledende politikere til at finde løsninger, så R98 klarede de økonomiske efterdønninger og ikke blev suget med ind i finanskrisen. Visionen om et kommercielt område med et holdingselskab, der kunne vokse sig stort under en erhvervsdrivende fonds vinger, måtte definitivt opgives og de kommercielle aktiviteter afvikles for at kunne afvikle de koncessionerede aktiviteter som forudsat. RGS90-miseren og den finansielle krise medvirkede også til, at visionen om at videreføre R98 efter koncessionens ophør som erhvervsdrivende fond med sugeanlæg m.m. som erhvervsaktivitet måtte skrinlægges. Planen var, at al gæld skulle være indfriet inden udgangen af 2010. ”2010 bliver for alvor året, hvor afviklingen af R98 slår igennem” – udtalte Søren Eriksen. 165 viRksoMhedsoveRdRagelse Som led i afviklingsprocessen skulle medarbejdernes stilling afklares. R98-ledelsen havde som betingelse for det førtidige ophør sat, at medarbejderne blev virksomhedsoverdraget – bl.a. for at kunne ”sælge” ophørsaftalen til dem. Det blev til, at den største medarbejdergruppe, skraldemændene, skulle virksomheds overdrages lige som en mindre gruppe administrative medarbejdere, der skulle overgå til kommunerne pr. 1. januar 2007. Skraldemændene skulle over i de private firmaer, der vandt udliciteringsrunderne, og forventningen fra kommunernes side var, at branchens private entreprenører ville være særdeles interesserede i at byde ind. En række indikatorer pegede i den retning – som den indledende retssag, Marius Pedersen havde anlagt, og de mange bud på udliciteringen af erhvervsaffaldet ligesom branchens sekundering af konkurrencemyndighedernes angreb på koncessionen. De private entreprenører var imidlertid en heterogen skare med mindre og større virksomheder, med forskellige erfaringer på området og med forskellige holdninger til de teknologiske og miljømæssige, herunder arbejdsmiljømæssige, standarder og ekspertiser, R98 havde udviklet. Kommunerne havde nok fået et vist kendskab til R98 som koncessioneret selskab under ophørsforhandlingerne, men havde intet specifikt kendskab til driften, branchen eller affaldsmarkedet. Det ville derfor ligge lige for at lade R98 rådgive kommunerne vedrørende udformningen af udbudsmaterialet, men sådan blev det ikke. R98 måtte holde sig tilbage af konkurrenceretlige grunde – kommunerne ville ikke risikere at få konkurrencemyndighederne og branchen på nakken én gang til – og de kommunale erfaringer med R98 og det hahnske system spillede måske også ind. I hvert fald åbnede det plads for skraldemændene, der i mangt og meget fik deres ønsker opfyldt under forhandlinger med kommunerne. Peter Elsman fortæller: ”Der er selvfølgelig en lang række udgifter, der kunne tænkes at blive mindre; en central udgift er aflønningen af medarbejderne. Så i foråret 2006, altså efter at det var besluttet at ophæve koncessionen, var arbejdstagerne meget interesserede i, at deres løn og arbejdsforhold ikke blev forringet. Derfor fik de lovning på, at deres løn og arbejdsforhold ville blive taget med. Det er sket, og skraldemændene har erklæret sig tilfredse og udtalt, at de får gode vilkår.” 166 Miljøkontrollens direktør, Hjalte Aaberg, fortæller: ”Vi ville gerne skabe så megen ro og tryghed som muligt for skraldemændene i R98, der skulle virksomhedsoverdrages, og var derfor meget udførlige i beskrivelserne. Det blev opfattet som en stor udfordring af vognmændene. De syntes, vi lagde overliggeren meget højt i forhold til at sikre medarbejderne de rettigheder, de havde hos R98, og syntes, vi var meget, meget detaljerede i vores beskrivelse af, hvordan tingene skulle foregå, så der ikke var meget fleksibilitet.” 167 Kommunerne førte forhandlinger med skraldemændene via fagforeningen 3F Kastrup. Dialogen var startet den 29. maj 2006 kort efter personalemødet i R98 den 22. maj, hvor direktørerne i R98, RenHold og Renoflex mobilaffaldscontainerenhed.
Page 1 and 2: 98 r98 1898-2011 - Dagrenovationsko
Page 3 and 4: 102 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 11 and 12: 118 119 i 1980-90’erne kom miljø
Page 15 and 16: 126 vi tog skraldet - r98 unDer for
Page 19 and 20: 98 fortsatte indsamlingen af dagren
Page 27 and 28: 150 vi tog skraldet - koncessionens
Page 35 and 36: 166 167 ophørsforhandlingerne gav
Page 37: 170 vi tog skraldet - koncessionens

kapitel 6 - R98

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?