kapitel 6 - R98

102 vi tog skraldet – r98 1998 til 2011
103
Bestyrelsesformand Henning
vang jensen (tv) og administrerende
direktør niels jørn Hahn ved
100-års-jubilæumsfesten i november
1998.
R98 benyttede jubilæumsåret til at introducere en række nye tiltag – her er det den første miljøstation,
der åbner i vævergade 6 på nørrebro den 18. marts 1998.
Formanden fremhævede endvidere det positive i, at R98
som koncessioneret selskab havde skabt et selvejende
selskab uden krav om at skabe overskud til nogen ejer.
Endelig tog formanden tyren ved hornene og fastslog,
at koncessionen, der løb frem til 2020, ikke ville blive
forlænget som tidligere. På den anden siden mente
han ikke, at koncessionen kunne opsiges før tid.
Deri tog han fejl. Inden for 10 år var R98 inde i en afviklingsproces
– ikke fordi virksomheden var i krise,
men fordi presset fra det politiske miljø og erhvervsmiljøet
blev uimodståeligt.
foRtællingen oM en MønsteRviRksoMhed
R98 hentede sidst i 1990’erne affald fra ca. 560.000
indbyggere i hovedstaden (København og Frederiksberg).
Det ikke-profitdrevne koncessionerede selskab
var velfungerende med en høj grad af tilfredshed
blandt kunder og medarbejdere, det var kendt for at
levere kvalitet, kendt for at tage ansvar for miljøet og
kendt for sin sociale profil. De ca. 500 medarbejdere
var tilfredse, og fagforbundet SiD kårede i 2002 R98
som årets arbejdsplads.
Der var bred enighed om, at R98 leverede et gedigent
og tidssvarende produkt, men der var delte meninger
om selskabets koncession. Den gav eneret på at håndtere
husholdningsaffald og dagrenovationslignende
erhvervsaffald i København og på Frederiksberg frem
til 2020. Koncessionen havde længe været en torn i
øjet på konkurrenterne og bragte selskabet i konkurrencemyndighedernes
søgelys.
Historien om R98’s afvikling som koncessioneret selskab
er den ene fortælling i den efterfølgende fremstilling.
Den anden fortælling handler om R98’s teknologiske,
miljømæssige og selskabsmæssige indsats
fra 1998 til 2011, mens den tredje og sidste fortælling
vil søge at indkredse virksomhedskulturen i R98. Indkredsningen
af virksomhedskulturen baserer sig dels
på spørgeskemabesvarelser fra de ansatte (fra sommeren
2009), dels på interview med udvalgte personer i
og uden for selskabet – personer, der som interessenter
i bred forstand (stakeholders) har forskelligartede
relationer til selskabet.
De tre fortællinger vil blive kædet sammen til en sammenhængende
fremstilling om sidste fase af historien
om R98 fra 100-års-jubilæet til selskabets afvikling i 2011.
et andet jubilæumstiltag var den kunstneriske udsmykning
af containere. Her svinger kunstneren jeppe
eisner penslen på en vipcontainer på Gammel Strand
i København, mens hans bror morten eisner læser
eventyr.
RenovationskRigen
R98’s koncession havde været under angreb gennem
1990’erne. Angrebene blev intensiveret sidst i årtiet og
kan inddeles i to faser. Den første fase fra 1997/98 til
2002 kan igen deles i to perioder – én, hvor Konkurrencestyrelsen
rejste tvivl om koncessionens holdbarhed,
og én, der bestod i et konkret angreb på koncessionen
lanceret af et konkurrerende selskab – Farum Industrirenovation/Marius
Pedersen. Det angreb bragte Klagenævnet
for Udbud på banen med en direkte underkendelse
af koncessionen.
Det lå fra begyndelsen klart, at koncessionen og løbetiden
på 50 år stod i modsætning til tidens løsen:
markedsudbud og typiske kontraktløbetider på tre til
fem år. Koncessionens lange løbetid var umiddelbart
forståelig og blev forståeligt nok det første angrebspunkt.
Indvendinger mod den lange løbetid var lettere
at ”sælge” end de juridiske og politiske indvendinger,
der kunne rejses mod koncessionsaftalen. Disse
kunne i sig selv være vanskelige at forstå og blev ikke
mindre komplicerede af at blive spundet ind i et net af
nationale og overnationale juridiske komplekser. Der
kom da heller ikke megen offentlig debat om konces-
sionsaftalen og dens ophør, ikke kun fordi den var vanskelig
at forstå, men nok så meget, fordi borgerne/forbrugerne
havde det med affaldshåndtering som med
elektricitet og togdrift – det var bare noget, der skulle
fungere – og det gjorde det.
Den anden fase fra 2002 til 2005/06 bragte igen Konkurrencestyrelsen
på banen, nu med fokus på retten til
at vurdere, om affaldsområdet var relevant for koncessionen.
Vurderingsretten havde ligget hos kommunerne,
men blev under den nye borgerlige regering med
Anders Fogh Rasmussen som statsminister overført til
ressortministeriet – her Miljøministeriet.
Signalet i disse tiltag fra konkurrencemyndighederne
og regeringen var, at koncessionens dage var talte,
men først i slutfasen blev tiltagene opfattet sådan af
koncessionsparterne – Københavns og Frederiksberg
Kommuner og R98. Det skete bl.a. under indtryk af
udviklingen i R98’s datterselskab RGS90. Det kom
ikke til en egentlig, åben konfrontation om koncessionen
bortset fra diverse retssager, men mundede ud i
en frivillig aftale i 2006 mellem kommunerne og R98
om at ophæve koncessionen, før tiden var inde.