kapitel 6 - R98

r98.dk

kapitel 6 - R98

102 vi tog skraldet – r98 1998 til 2011

103

Bestyrelsesformand Henning

vang jensen (tv) og administrerende

direktør niels jørn Hahn ved

100-års-jubilæumsfesten i november

1998.

R98 benyttede jubilæumsåret til at introducere en række nye tiltag – her er det den første miljøstation,

der åbner i vævergade 6 på nørrebro den 18. marts 1998.

Formanden fremhævede endvidere det positive i, at R98

som koncessioneret selskab havde skabt et selvejende

selskab uden krav om at skabe overskud til nogen ejer.

Endelig tog formanden tyren ved hornene og fastslog,

at koncessionen, der løb frem til 2020, ikke ville blive

forlænget som tidligere. På den anden siden mente

han ikke, at koncessionen kunne opsiges før tid.

Deri tog han fejl. Inden for 10 år var R98 inde i en afviklingsproces

– ikke fordi virksomheden var i krise,

men fordi presset fra det politiske miljø og erhvervsmiljøet

blev uimodståeligt.

foRtællingen oM en MønsteRviRksoMhed

R98 hentede sidst i 1990’erne affald fra ca. 560.000

indbyggere i hovedstaden (København og Frederiksberg).

Det ikke-profitdrevne koncessionerede selskab

var velfungerende med en høj grad af tilfredshed

blandt kunder og medarbejdere, det var kendt for at

levere kvalitet, kendt for at tage ansvar for miljøet og

kendt for sin sociale profil. De ca. 500 medarbejdere

var tilfredse, og fagforbundet SiD kårede i 2002 R98

som årets arbejdsplads.

Der var bred enighed om, at R98 leverede et gedigent

og tidssvarende produkt, men der var delte meninger

om selskabets koncession. Den gav eneret på at håndtere

husholdningsaffald og dagrenovationslignende

erhvervsaffald i København og på Frederiksberg frem

til 2020. Koncessionen havde længe været en torn i

øjet på konkurrenterne og bragte selskabet i konkurrencemyndighedernes

søgelys.

Historien om R98’s afvikling som koncessioneret selskab

er den ene fortælling i den efterfølgende fremstilling.

Den anden fortælling handler om R98’s teknologiske,

miljømæssige og selskabsmæssige indsats

fra 1998 til 2011, mens den tredje og sidste fortælling

vil søge at indkredse virksomhedskulturen i R98. Indkredsningen

af virksomhedskulturen baserer sig dels

på spørgeskemabesvarelser fra de ansatte (fra sommeren

2009), dels på interview med udvalgte personer i

og uden for selskabet – personer, der som interessenter

i bred forstand (stakeholders) har forskelligartede

relationer til selskabet.

De tre fortællinger vil blive kædet sammen til en sammenhængende

fremstilling om sidste fase af historien

om R98 fra 100-års-jubilæet til selskabets afvikling i 2011.

et andet jubilæumstiltag var den kunstneriske udsmykning

af containere. Her svinger kunstneren jeppe

eisner penslen på en vipcontainer på Gammel Strand

i København, mens hans bror morten eisner læser

eventyr.

RenovationskRigen

R98’s koncession havde været under angreb gennem

1990’erne. Angrebene blev intensiveret sidst i årtiet og

kan inddeles i to faser. Den første fase fra 1997/98 til

2002 kan igen deles i to perioder – én, hvor Konkurrencestyrelsen

rejste tvivl om koncessionens holdbarhed,

og én, der bestod i et konkret angreb på koncessionen

lanceret af et konkurrerende selskab – Farum Industrirenovation/Marius

Pedersen. Det angreb bragte Klagenævnet

for Udbud på banen med en direkte underkendelse

af koncessionen.

Det lå fra begyndelsen klart, at koncessionen og løbetiden

på 50 år stod i modsætning til tidens løsen:

markedsudbud og typiske kontraktløbetider på tre til

fem år. Koncessionens lange løbetid var umiddelbart

forståelig og blev forståeligt nok det første angrebspunkt.

Indvendinger mod den lange løbetid var lettere

at ”sælge” end de juridiske og politiske indvendinger,

der kunne rejses mod koncessionsaftalen. Disse

kunne i sig selv være vanskelige at forstå og blev ikke

mindre komplicerede af at blive spundet ind i et net af

nationale og overnationale juridiske komplekser. Der

kom da heller ikke megen offentlig debat om konces-

sionsaftalen og dens ophør, ikke kun fordi den var vanskelig

at forstå, men nok så meget, fordi borgerne/forbrugerne

havde det med affaldshåndtering som med

elektricitet og togdrift – det var bare noget, der skulle

fungere – og det gjorde det.

Den anden fase fra 2002 til 2005/06 bragte igen Konkurrencestyrelsen

på banen, nu med fokus på retten til

at vurdere, om affaldsområdet var relevant for koncessionen.

Vurderingsretten havde ligget hos kommunerne,

men blev under den nye borgerlige regering med

Anders Fogh Rasmussen som statsminister overført til

ressortministeriet – her Miljøministeriet.

Signalet i disse tiltag fra konkurrencemyndighederne

og regeringen var, at koncessionens dage var talte,

men først i slutfasen blev tiltagene opfattet sådan af

koncessionsparterne – Københavns og Frederiksberg

Kommuner og R98. Det skete bl.a. under indtryk af

udviklingen i R98’s datterselskab RGS90. Det kom

ikke til en egentlig, åben konfrontation om koncessionen

bortset fra diverse retssager, men mundede ud i

en frivillig aftale i 2006 mellem kommunerne og R98

om at ophæve koncessionen, før tiden var inde.

More magazines by this user
Similar magazines