kapitel 6 - R98

More documents

Recommendations

Info

104 vi tog skraldet – r98 1998 til 2011 105 Fra gallafesten på Københavns Rådhus, november 1998 – til højre overborgmester jens Kramer mikkelsen, til venstre R98’s formand Henning vang jensen og administrerende direktør niels jørn Hahn, der holder en af de mange gaver i vejret. Festen var knap forbi, før angrebene på R98 og koncessionen fortsatte mere intenst end nogensinde. Den tilsyneladende udramatiske, nærmest fredelige fælles forståelse dækkede imidlertid over betydelige uoverensstemmelser først mellem koncessionsparterne på den ene side og branchen, konkurrencemyndighederne og regeringen på den anden side og siden også mellem koncessionsparterne indbyrdes. I denne anden fase søgte R98 at geare sig til en ny situation, som ingen præcist vidste, hvad indebar, dels ved at rationalisere og trimme sig til konkurrence, dels ved at satse stort på et nyt miljøtiltag med behandling og genbrug af spildevandsslam og pvc og endelig ved at søge at få en klarere adskillelse mellem koncessionsområdet og det kommercielle område ved etablering af et holdingselskab. Den følgende tredje fase fra 2006 til 2011 drejede sig om at afvikle de koncessionerede aktiviteter og opløse det koncessionerede selskab. Det skulle foregå i to tempi med en forberedelsesfase fra 2006 til 2009 og en implementeringsfase fra 2009 til 2011, i hvilken renovationsområdet i de to kommuner gradvist skulle konkurrenceudsættes. Kommunerne var fortsat ansvarlige for bortskaffelse af affaldet, men det skulle nu i udbud, hvor private vognmænd konkurrerede – R98 kunne ifølge egen beslutning ikke deltage i konkurrencen i modsætning til Renoflex. pRocessens føRste fase 1997-2002 Den første fase havde baggrund dels i en ny skærpet konkurrencelovgivning fra 1997, dels i Nyhavnskonflikten mellem 13 uorganiserede restauratører i Nyhavn og deres uorganiserede ansatte på den ene side og RBF (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet) på den anden side. Konflikten var lovligt varslet og tog sin begyndelse midt i 1990’erne. I foråret 1996 blev konflikten skærpet, og få måneder senere, i juli 1996, blev centralsugeanlægget i Nyhavn sat i drift. Det fik betydning for R98, der ikke var involveret direkte i konflikten, men blev involveret indirekte som følge af omfattende sympatiaktioner, hvor bl.a. skraldemænd og ansatte på forbrændingsanlæg deltog i sympati med restaurationsarbejderne i RBF. Sympatikonflikten førte til, at ingen af restauranterne i Nyhavn, heller ikke de ikke-konfliktramte, kunne komme af med deres affald – som følge af det nye centralsugeanlæg, der blev R98’s bestyrelse i jubilæumsåret: Siddende fra venstre Flemming Kitte (medarbejderrepræsentant), Anni Grimm (Boligselskabernes Landsforening), Hans åge Zabel (grundejerne), bestyrelsesformand Henning vang jensen, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og ole Hentzen (Borgerrepræsentationen). Stående fra venstre: palle nissen (medarbejderrepræsentant), jan e. jørgensen (Borgerrepræsentationen), john R. Frederiksen (grundejerne), jens erik Udsen (grundejerne), niels Busck (lejerne), Hamid el musti (Borgerrepræsentationen). lukket af sympatikonflikten, og som følge af lukkede forbrændingsanlæg. konkuRRencestyRelsen Under konflikten rettede en række af de berørte restauratører i februar 1997 henvendelse til Konkurrencestyrelsen. Restauratørerne hævdede, at det var leveringsnægtelse fra R98’s side, når de ikke kunne komme af med deres affald. Det gav Konkurrencestyrelsen restauratørerne ret i, men inden der blev foretaget yderligere, var konflikten slut – i april 1997 indgik RBF og restauranterne i Nyhavn forlig. Nyhavns-konflikten blev en optakt til, at Konkurrencestyrelsen i forbindelse med den nye konkurrencelov (lov nr. 387 af 12. juni 1997) rettede søgelyset mod R98 og koncessionen, som Københavns og Frederiksberg Kommuner havde udstedt. Konkurrenceloven af 1997 skærpede det hidtil gældende kontrolprincip til et forbudsprincip og indeholdt en anmeldepligt for kommunerne af konkurrencebegrænsende aftaler. For at være på den sikre side anmeldte R98 koncessionen til Konkurrencestyrelsen, og kommunerne erklærede, at koncessionen var en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Det tilfredsstillede dog ikke Konkurrencestyrelsen, der rettede sit søgelys mod R98’s vedtægtsændring i 1993 og selskabets takststigninger i perioden fra 1992 til 1997. Takststigningerne kunne forklares tilfredsstillende med stigende priser hos forbrændingsanlæggene og et stigende pristal. Vedtægtsændringen viste sig at være mere kompleks med relationer til en ny strategi for udviklingen i R98, til EF’s indre marked, der trådte i kraft den 1. januar 1993 og åbnede for fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser, til fondslovgivningen, til Affaldsbekendtgørelsen fra 1993 og til et nyt regulativ for husholdningsaffald i København, vedtaget i december 1993 til ikrafttræden 1. januar 1994. 79 Vedtægtsændringen var i dagbladet Børsen – med henvisning til juraprofessor Peter Paghs responsum af 28. september 1993 – blevet udlagt således, at kommunerne var forpligtet til at sende dagrenovationsvirksomheden i EU-udbud. 80 R98’s advokat havde udlagt det anderledes, men i et notat af 18. september 1997 pegede advokaten dog på, at koncessionens varighed kunne være en anstødssten. Den 50-årige løbetid fra
106 vi tog skraldet – r98 1998 til 2011 107 niels RytteR niels Rytter, der var kontorchef i Konkurrencestyrelsen, behandlede koncessionssagen gennem det forholdsvist langstrakte forløb. Anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af centralsugeanlægget i nyhavn 1996. mobil- og centralsug repræsenterede en ny og revolutionerende infrastruktur i renovationshåndteringen – på linje med indførelsen af wc-teknologien på natrenovationens område 100 år tidligere. 1970 til 2020 havde sine historiske forklaringer, den var ikke i modstrid med en i 1970 eksisterende praksis og var, da den blev indgået, begrundet i de store investeringer (omkring 25 mio. kr.) i det nye anlæg på Kraftværksvej, som R98 måtte foretage og have en lang afskrivningsperiode på. 81 Niels Rytter, der var kontorchef i Konkurrencestyrelsen og behandlede koncessionssagen, fortæller: ”Det begyndte i 1993, da EF’s tjenesteydelsesdirektiv blev sat i værk. Det indebar, at man skulle udbyde den slags ydelser, som R98 udførte for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der var tale om en helt usædvanligt lang kontrakt, og der var en diskussion på det tidspunkt om, hvorvidt man havde omgået tjenesteydelsesdirektivet ved at have en så lang kontrakt og alligevel ændrede på vedtægterne [i 1993]. Der startede det hele. Men baggrunden for direktivet var, at ydelserne skulle i udbud, og baggrunden for det var, at dels skulle den, der var bedst og billigst, have lov til at udføre opgaven, og dels skulle der være lige vilkår, ingen skulle favoriseres. Hvis R98 skulle fortsætte, måtte selskabet demonstrere, at det var bedst og billigst. Den tankegang lå bag direktivet, men der skete ikke rigtig noget. Der blev så skrevet nogle redegørelser fra Konkurrencestyrelsens side sidst i 1990’erne, hvor man talte kraftigt for et udbud. Man var også inde over hele reguleringen af affaldsområdet og talte for at lempe reguleringen, så der blev åbnet for konkurrence.” 82 EU-problematikken blev taget op i et af Justitsministeriet nedsat tværministerielt udvalg om fælleskommunale selskaber, hvilket fik opsættende virkning på Konkurrencestyrelsens intervention. Udvalgets rapport af 23. februar 1998 konkluderede, at koncessionsaftaler som R98’s formentlig ikke var omfattet af EU’s tjenesteydelsesdirektiv, men faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 6, og ”at kommunerne derfor ikke er forpligtet til at udbyde disse affaldsydelser”. På den baggrund og på baggrund af EU-generaladvokaturets afgørelser i lignende sager accepterede Konkurrencestyrelsen at stille sagen i bero – efter at R98 i juni 1998 havde anmeldt koncessionsaftalen til Konkurrencestyrelsen med anmodning om en ikke-indgrebserklæring, og kommunerne havde meddelt, at de anså aftalen for at være en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Dermed sluttede det første slag i renovationskrigen med en sejr for koncessionen. Den stod ikke alene uantastet, men styrket. bRanchen Men koncessionen var også under angreb fra en anden kant, nemlig fra branchen, der så den indbyrdes fordeling af affaldshåndteringen mellem R98 og Renoflex som et lige lovligt kreativt tiltag, der kunne føre til, at R98 satte sig på alt københavnsk affald. Arbejdsdelingen havde historiske rødder helt tilbage fra containerafdelingens tid i R98. Containerafdelingen, der fra starten midt i 1960’erne fik navnet Anden Virksomhed (AV) og siden kaldtes Erhvervsaffaldsafdelingen (EAA), havde taget sig af kørsel med containere, mens R98 håndterede affaldsbeholderne. Den arbejdsdeling var pragmatisk og rationel – der skulle køres færre kilometer, der blev brugt mindre brændstof, og der kom mindre CO 2 -udslip m.m. Arbejdsdelingen medførte, at AV/EAA indgik aftaler Finn Toft fra R98-datterselskabet Renovationsteknik åbner centralsugeanlægget i nyhavn. Centralsugeanlægget blev taget i brug i juli 1996. Få måneder før, i foråret 1996, var en konflikt brudt ud mellem RBF (Restaurations og Bryggeriarbejder Forbundet) og de uorganiserede restauratører i nyhavn. Centralsugeanlægget blev omdrejningspunkt i konflikten, da skraldemændene i sympati med de strejkende kolleger lukkede for anlægget, og ingen restauratører i nyhavn kunne benytte det. på denne indirekte måde blev R98 inddraget i konflikten. med erhvervskunder, gennemførte alle containertømningerne – uanset om det drejede sig om containere med erhvervsaffald eller med husholdningsaffald – og overlod tømningerne af affaldsbeholdere fra sine erhvervskunder til R98’s almindelige driftsafdeling. Da det var vedtægtsbestemt, at R98 skulle aflægge et særskilt regnskab for den koncessionerede virksomhed, førte den nævnte arbejdsdeling til, at man måtte arbejde med et internt faktureringssystem, og med et bogholderi, der i størst muligt omfang sikrede vandtætte skotter mellem økonomien i den koncessionerede drift og i AV/EAA. På denne måde fik AV/EAA opbygget en ikke uanseelig kapital, der fandt anvendelse i Renoflex på et senere tidspunkt – desuden tilførtes en del af indtjeningen Forureningsfonden af 1972. Da EAA i 1987 skiftede navn til Renoflex, vakte det ikke større opmærksomhed, men da Renoflex i 1994 blev søsat som aktieselskab, og der blev indgået en ”Management-, service- og samhandelsaftale” af 1. juni 1994 mellem R98 og Renoflex, tiltrak det branchens opmærksomhed. Konkurrencen med de private selskaber blev mere åbenbar end tidligere, og store
Page 1 and 2: 98 r98 1898-2011 - Dagrenovationsko
Page 3: 102 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 7 and 8: 110 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 11 and 12: 118 119 i 1980-90’erne kom miljø
Page 15 and 16: 126 vi tog skraldet - r98 unDer for
Page 19 and 20: 98 fortsatte indsamlingen af dagren
Page 27 and 28: 150 vi tog skraldet - koncessionens
Page 35 and 36: 166 167 ophørsforhandlingerne gav

kapitel 6 - R98

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?