PERSONALE & SYGEHUS

More documents

Recommendations

Info

Patientforløb, en spændende måde at kvalitetssikre på Af Susanne Bech, souschef, afdeling D3. På arbejdsgruppens vegne. I Onkologisk Afdeling har en gruppe sygeplejersker over et par år arbejdet med at kvalitetssikre deres ernæringsindsats med udgangspunkt i Aalborg Sygehus` model til kvalitetssikring. Projektet startede i en interessegruppe bestående af: To sygeplejersker fra sengeafdeling D3, to sygeplejersker fra Stråleterapien og en sygeplejerske fra Onkologisk Ambulatorium. I dagligdagen arbejder vi alle med patienter, der har hoved-hals kræft. Baggrunden for at danne gruppen var, at vi alle oplevede store vægttab hos patienter med hoved-hals kræft. Alle patienter får anlagt en ernæringssonde (gastrostomisonde) inden - eller i starten af strålebehandlingsforløbet. Alligevel er der en stor del af patienterne, som taber mere end 5 % i vægt under/efter strålebehandlingen. Den ernæringsindsats, som personalet ydede var forskellig fra sygeplejerske til sygeplejerske og fra afdeling til afdeling, og den var simpelthen ikke effektiv nok. Der var altså et kvalitetsbrist, og vi besluttede derfor at kvalitetssikre vores ernæringsindsats! Vi gik herefter i gang med projektet med opbakning fra afdelingsledelsen, og vi har brugt vores overlæge, der er ansvarlig for patientgruppen, som sparringspartner. Emnet blev: Ernæringsproblemer hos patienter med cancer i hoved-hals-regionen, som skal have kurativ strålebehandling. Vi opdagede hurtigt, at vi måtte søge vejledning hos sygehusets kvalitetsudviklingskoordinator, Henrik Kousholt. Han foreslog, at vi tog udgangspunkt i Aalborg Sygehus’ model til kvalitetssikring – altså patientforløbet. Vi syntes, det lød meget spændende og satte os ind i denne tankegang med stor hjælp fra Henrik Kousholt, som har ”guidet” os gennem hele forløbet. Vi startede med at beskrive patientens vej gennem Onkologisk Afdeling. Dette blev nedskrevet på et flowdiagram ud fra følgende perspektiver: PS • 10 ARBEJDSGRUPPEN FRA ONKOLOGISK AFDELING Fagperson: her fokuserer man på den faglige del af patientforløbet. Organisation: her fokuserer man blandt andet på koordination, information, kommunikation og kontinuitet. Bruger: her fokuserer man på, hvordan patienten selv oplever forløbet. Da vi havde spurgt personalet om det faktiske patientforløb, var det brugernes, altså patienternes tur. Til dem udarbejdede vi et spørgeskema på baggrund af de problemstillinger, vi var kommet frem til i flowdiagrammet. Næste fase var at beskrive det realistisk opnåelige patientforløb med fokus på ernæring, eller hvilke tiltag der skulle til for at undgå vægttab. Vi skulle nu finde dokumentation for det fremtidige patientforløb. Vi fik her hjælp fra Medicinsk Bibliotek på AAS og fandt relevant litteratur. Desuden har vi haft kontakt til andre onkologiske centre i Danmark. Det betyder, at vi alle har været med til at beskrive, hvad vi følte var et problem, og vi havde også patientens udsagn. Resultatet er, at alle har et ”ejerskab” i projektet. PROJEKTETS RESULTAT: ET ERNÆRINGSSKEMA Som resultat af vores patientforløbsarbejde blev der af gruppen udarbejdet et skema, som skal følge patienten gennem hele behandlingsforløbet. Vi har kaldt det et ernæringsskema, som indeholder forskellige data, diagram over vægtkurven, fødeindtag, risikovurdering og behandlingstiltag Nu blev det rigtig spændende og svært, for hvordan skulle vi få vore kollegaer til at anvende ernæringaindsatsskemaet? Alle involverede personer - læger og plejepersonale blev orienteret, instrueret og undervist. Vi erfarede, at det var vigtigt, at de involverede parter havde mulighed for at blive hørt og føle sig rustet til at deltage i projektet Ernæringsindsatsskemaet starter i ambulatoriet og følger patienten under strålebehandlingen, under indlæggelse i sengeafdelingen og tilbage til ambulatoriet til brug ved de første ambulante kontroller (efter endt strålebehandling). BEDRE SYGEPLEJE Der blev fastsat en pilotprojektperiode over 3 måneder (sommeren 2003). Efter de 3 mdr. blev der evalueret på ernæringsindsatsskemaet af de implicerede parter. Dette medførte små justeringer af ske- FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE (NEDERST) AALBORG SYGEHUS • PERSONALE & SYGEHUS • NR. 4 • DECEMBER 2003
Influenzaperioden nærmer sig Af Ole B. F. Nielsen, overlæge Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Reimer Thomsen, læge, klinisk assistent, ph.d.-studerende, Klinisk Epidemiologisk Afdeling og John Allan Nielsen, ledende overlæge, Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center. Tiden nærmer sig, hvor mange af os må til sengs med kulderystelser, feber, hoste, hovedpine og muskelsmerter. Heldigvis kommer vi unge os hurtigt, men for ældre og svagelige patienter kan en simpel influenza vise sig at have skæbnesvangre følger. Vaccination mod influenza foregår sædvanligvis bedst hos patienternes egen læge. Erfaringen viser imidlertid, at der ofte indlægges ældre patienter, der ikke er blevet vaccineret mod influenza forud for indlæggelsen. Influenza-vaccination nedsætter risikoen for influenza hos ældre til under halvdelen (1). Sundhedsstyrelsen INFLUENZAPERIODEN NÆRMER SIG maet og beslutning om at forlænge projektperioden endnu et år – til sept.2004. Vi oplever at, den enkelte sygeplejerske er meget disciplineret i forhold til at udfylde ernæringsindsatsskemaet. Endvidere er det tydeligt at det fokus, der nu har været på emnet, har medført mange spørgsmål og diskussioner og således en bedre sygepleje. Vi er kommet frem til flere løsningsforslag i bearbejdningen af vores materiale, og flere af dem er vi i gang med at føre ud i livet. Et af punkterne var blandt andet manglende viden omkring ernæring. Her AALBORG SYGEHUS • PERSONALE & SYGEHUS • NR. 4 • DECEMBER 2003 anbefaler derfor årlig vaccination af alle personer på 65 år og derover. De seneste år har patienter, der indlægges eller allerede er indlagt i Geriatrisk Afdeling, og som ikke allerede er influenzavaccineret, i perioden november-december, fået tilbudt gratis vaccination mod influenza under hospitalsopholdet. Tilbuddet omfatter patienter med en forventet indlæggelsestid på mindst én uge. I særlige tilfælde har man tillige tilbudt gratis pneumokokvaccination. Hensigten med afdelingens tilbud, er at ingen patienter, der tilhører målgruppen, unddrages muligheden for vaccination mod influenza, fordi de af en eller anden grund ikke er blevet vaccineret forud for indlæggelsen. Der er her tale om en af hverdagens mange små sundhedsfremmende/ sygdomsforebyggende aktiviteter, som uden større omkostninger vil kunne indføres i andre afdelinger, hvor man har ældre langtidsliggende patienter indlagt. Det er principielt hensigtsmæssigt at få synliggjort sådanne sundhedsfremmende/ sygdomsforebyggende aktiviteter i afdelingernes produktion. I dette tilfælde registrerer vi influenza-vaccination med procedurekoden BPNB90 (foranstillet D), tidsforbrug 30 minutter. I år 2000 og 2001 blev henholdsvis 13 og 12 patienter fundet tilhørende målgruppen for influenza-vaccination i Geriatrisk har vi planlagt undervisning og har ønsket mere specialviden fra en diætist. Desuden har vi søgt Sundhedsstyrelsen om penge via ”Bedre mad til syge” puljen. Næste fase er fastsættelse af kvalitetstjekpunkter, hvor vi skal kigge på, om vi nu også gør det, som vi siger, vi vil gøre. Indtil nu har arbejdet med patientforløb været en stor hjælp til at udvikle vores sygepleje. Oplevelsen har i høj grad været nuanceret lige fra frustrerende, ordkløveri, kedsommeligt, langsommeligt til spændende, lærerigt, udfordrende, men vi kan alle anbefale Sengeafdeling. Af disse modtog 23 patienter vaccinationstilbuddet. Erfaringen viser, at man hvert andet år i vinterperioden, når influenzaen hærger blandt patienter og personale, har et massivt indlæggelsespres på de akutte medicinske afdelinger. Omtrent en femtedel af befolkningen rammes. Specielt indlægges mange ældre, svækkede patienter med multimorbiditet. Det er en kendsgerning, at influenza-epidemierne medfører en markant stigning i dødsfald blandt de ældre. Hvis tilbuddene om influenza- og eventuelt pneumokok-vaccination blev udvidet til andre afdelinger, kunne man forvente en reduceret genindlæggelseshyppighed for influenza med tilhørende komplikationer hos de vaccinerede ældre (2). I en travl afdeling som vores har det vist sig at være en fordel med et ”tjek-skema”, hvor patienternes tidligere vaccinationsstatus, eventuelle kontraindikationer, informering af patienten, vaccinationskort og vaccinationens batch-nummer er anført. Vi unge – som ikke absolut behøver vaccination – er henvist til at holde sengen et par dage i eget hjem. Her har vi så til gengæld rig lejlighed til på tæt hold, at opleve kropskampen mod det fæle mikrobeangreb. Vi har tillige god tid til at fundere over menneskekroppens forunderlige forsvarsmekanismer, der hidtil har sikret artens bestående. patientforløb som arbejdsmetode. Hvis du har lyst til at vide mere om projektet og vores erfaringer, kan du henvende dig til en fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen er: Sygeplejerske Tove Knudsen, Onkologisk Ambulatorium Sygeplejerske Trine Duus, Stråleterapien Sygeplejerske Lis Kristensen, Stråleterapien Sygeplejerske Helle Tøttrup, Afdeling D.3. Souschef Susanne Bech, Afdeling D.3. PS • 11
Page 1 and 2: PERSONALE & SYGEHUS PERSONALEBLAD F
Page 3 and 4: Røgfrit sygehus Af Karl Bornhøft,
Page 5 and 6: Røgfri Børneafdeling Af oversygep
Page 7 and 8: Det bedste der nogensinde er sket I
Page 9: Temadag om utilsigtede hændelser A
Page 13 and 14: Få din egen fundraiser på afdelin
Page 15 and 16: LÆSERBREV OM SKROT Af Inge Theil,
Page 17 and 18: REDAKTIONEL LINIE PERSONALEBLAD, AA
Page 19 and 20: sundhed.dk Af Jens Kjær-Rasmussen,
Page 21 and 22: NY SEKRETARIATSFUNKTION FOR DET POS
Page 23 and 24: SMAG PÅ ITALIEN Af Lægesekretær

PERSONALE & SYGEHUS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?