23.07.2013 Views

Download PDF - Økosamfund

Download PDF - Økosamfund

Download PDF - Økosamfund

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Dyrene, kød og mælk<br />

Vi har lige slagtet tre grise og 16 lam til<br />

fryserne. Vi spiser kød til aftensmaden<br />

mellem 1-2 gange om ugen. Sjældent<br />

særligt meget. Vi spiser kun i fællesskab<br />

det kød vi selv laver.<br />

Kødet fra efterårets slagtning kommer<br />

i frysere i tre måneders portioner. Dvs.<br />

kød til oktober, november og december<br />

og så fremdeles. Landsbyen har også 4-5<br />

vegetarer. Det forhindrer os ikke i at spise<br />

en del kød alt i alt. Vi har spist heste, køer,<br />

høns, kyllinger, får, grise og ænder.<br />

I perioder har vi haft malkekøer. 2 stk. har<br />

i perioder givet os alt det mælk vi kunne<br />

drikke samt surmælksprodukter, fløde og<br />

creme fraiche vi kunne spise. Malkning,<br />

og mælkehåndtering er tidskrævende og<br />

kræver særlig stram organisering. Malkning<br />

giver et højt udbytte i kalorier i forhold<br />

til arbejdskraft og mælkeprodukterne er<br />

en kæmpe motor i fællesspisningen, der<br />

højnede aftensmaden og inviterede til<br />

kreativitet.<br />

Privat eller fælles<br />

I landsbyen finder du fællesprojekter<br />

og private projekter blandet sammen.<br />

F.eks. var der nogle der ville lave gæs som<br />

fællesskabsprojekt, og det blev sparet<br />

væk under budgetforhandlingerne. Og så<br />

overlever gåseholdet alligevel fordi det så<br />

gennemføres som et privat projekt. Dette<br />

projekt kan så vise vejen frem. I år har biprojektet<br />

givet en del honning samt et par<br />

nye familier. Andre eksempler på private<br />

projekter i landsbyen er ølbryggeri, hvor<br />

der eksperimenteres med at lave forskellige<br />

typer af øl, skovhaven, og heste-holdet.<br />

Afslutning og lidt om hvad der sker i<br />

landsbyen<br />

Hvad koster et æg? Håkon har set lidt<br />

på prisudviklingen på æg i forhold til<br />

lønudviklingen. Hvis prisen på æg havde<br />

fulgt lønudviklingen fra 1950’erne til i dag<br />

skulle en bakke æg på 30 stk. koste 900<br />

kr. Fødevarer koster altså i dag væsentligt<br />

mindre end for bare 50 år siden i forhold<br />

til husholdningsbudgettet.<br />

Prisen på moderne fødevarer er svær at<br />

hamle op med gennem selvforsyning<br />

set i det lys, kan det ikke umiddelbart<br />

betale sig at producerer f.eks. kartofler.<br />

Men det viser sig gang på gang at vores<br />

fødevareprodukter på mange måder slår<br />

det vi kan købe i pris, kvalitet og oplevelse.<br />

Vi oplever at spise helt friske grøntsager,<br />

og f.eks. rullepølse eller kød kommer i<br />

en kvalitet vi ikke kan købe i butikkerne.<br />

Da vi lavede mælk og surmælksprodukter<br />

var vore produktion konkurrencedygtig<br />

med supermarkernes tilbud. Og så er der<br />

hele oplevelsen af at spise god, frisk og<br />

hjemmelavet mad jo en særlig konkurrenceparameter.<br />

Selvom langt de fleste af os skal balancere<br />

fællesarbejdet og lønarbejde skaber vi<br />

alligevel resultater vi kan være tilfredse<br />

med og stolte over. Langsomt sniger en<br />

landbrugsidentitet sig ind på os. Samtidig<br />

skal man ikke undervurderer det arbejde,<br />

der ligger i at opbygger erfaringer og viden<br />

om dyrkning og selvforsyning. Det tager<br />

også tid. Med vores fælles indsats skaber<br />

vi begyndelsen på en ny lokalt baseret<br />

fødevareproduktion.<br />

<strong>Økosamfund</strong> i Danmark<br />

23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!