You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Toustrup Mark fylder 40 år<br />
40 år med fællesskab og udvikling af drømmen om et godt levested.<br />
Tekst og foto af Ann-Charlotte Klitgaard<br />
E<br />
n tæt skikkelse i mørk sweter,<br />
tophue og rødt halstørklæde<br />
kommer klaprende i træsko hen<br />
ad den lille vej mellem flade pløjemarker.<br />
På marken til venstre bag ham ligger<br />
en samling flade huse i en glad farvepalet på<br />
den forblæste jyske højderyg. Det er Johannes<br />
Lassen, som sammen med sine kone, Kari, er<br />
en af de ældste tilbageblevne af den oprindelige<br />
”stamme” fra bofællesskabets første<br />
idealistiske dage med marxistisk læseklub<br />
og fælles økonomi. Selv når konflikterne<br />
var værst, drømte Johannes Lassen, kaldet<br />
Johs, aldrig om at flytte fra bofællesskabet<br />
Toustrup Mark. Han fnyser næsten over,<br />
hvor åndssvagt det var, når fællesskabet i<br />
70’erne lavede ballade over private anskaffelser<br />
som en ny frakke eller en motorcykel.<br />
Alligevel er kærligheden til Toustrup Mark<br />
ikke blegnet gennem de 40 år, hvor han<br />
har lagt hjerte og hænder til skabelsen af<br />
visionen om et menneskeligt fællesskab<br />
med plads til børn, nærhed, og selvforsyning.<br />
Kreativitet spirer op gennem murbrokker<br />
Visionen skulle overleve et forfærdeligt langvarigt<br />
byggerod. ”Det var da belastende, at<br />
alting rodede i de første 15 år. Vi lavede ikke<br />
andet end at bygge,” husker Johannes, der<br />
dog samtidig er glad for at bruge sine hænder<br />
og give gamle ting kærlig opmærksomhed.<br />
Det med at gøre tingene selv var en del af<br />
drivkraften til at skabe bofællesskabet. Rundvisningen<br />
taler for sig selv. Autoværksted,<br />
mad-depot, vaskehus. Johs kender historien<br />
om genbrugsmaterialerne. De giver et unikt<br />
særpræg, som f.eks. i billiardsalonen, hvis<br />
vægge er prydet med gamle DSB-sæder i<br />
kernelæder eller i gildesalen Risbjergs Hal,<br />
hvor store glasmosaikker pynter væggene”.<br />
Behov for en større stamme<br />
Det med ”mand, kone og børn i en isoleret<br />
familie i en isoleret bolig” var ikke noget<br />
for Johs, der var vokset op i Ulsted, et lille<br />
landsbysamfund i det sydøstlige Vendsyssel.<br />
”Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne<br />
holde ud at bo i en opgang, uden kontakt<br />
til naboerne. Og kernefamilien er for lille en<br />
gruppe,” konkluderer Johs fra pladsen i en<br />
syrligt grøn stadssofa i tv- og legerummet<br />
i forbindelse med spisesalen<br />
Johs og Kari boede i eget hus i Ravnholt skov<br />
ved Mårslet, inden de flyttede til Toustrup<br />
Mark. Johs prøvede at få naboerne med ind<br />
i et håndværksfællesskab, men de gad ikke.<br />
”Folk over hele verden har jo boet i storfamilier,<br />
klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne<br />
så vigtige for vores sociale relationer.<br />
Toustrup Mark giver lidt af det samme. Men<br />
her har vi jo børnene og de unge med, og her<br />
er en større faglig variation,” sonderer Johs.<br />
Nærvær i en murbalje og en bajer<br />
Da Johs i 1970 ser, at Toustrup Mark er til salg<br />
og går rundt og ser på stedet sammen med<br />
sælger, er han ikke længe om at forestille sig<br />
mulighederne for et bofællesskabs udfoldelse.<br />
Det håndværk han så gerne vil bruge, får han<br />
og de andre rigelig anledning til at lære og<br />
udfolde. Der skal graves gulve op, lægges<br />
kloakrør, mures vægge osv. Hvorfor købe<br />
sig til dyr ekspertise!<br />
”Det giver da selvtillid, hvis man selv kan<br />
sætte et varmeapparat op eller reparere sin<br />
bil. Hvis man så kan gøre det sammen med<br />
andre, bliver man jo gode venner. Det er en<br />
god måde at være sammen på i stedet for<br />
bare at sidde og snakke. Man lærer jo folk<br />
at kende, når man arbejder sammen med<br />
dem. Så opdager man deres svagheder og<br />
styrker. Det gør vi også, når vi laver mad og<br />
har arbejdslørdage sammen.”, lyder det med<br />
overbevisning fra Johs.<br />
Ikke plads til spekulation<br />
Børnestemmer og duften af jasminris fra<br />
køkkenet bringer os fra vilde og vovede<br />
dage tilbage til nutiden.Bofællerne spiser<br />
alle sammen, og ingen skal længere hænges<br />
ud for købet på en ny jakke eller bil på lange<br />
ustrukturerede møder. Måske er visionerne<br />
heller ikke så vidtløftige, men til gengæld er<br />
konflikterne til at overse. Stedet tiltrækker<br />
stadig mange børnefamilier.<br />
Stemningen i spisestuen er livlig. Børn, unge<br />
og voksne i alle aldre bænker sig rundt om<br />
otte borde. En hyggelig følelse breder sig,<br />
mens vi spiser.<br />
De gamle idealistiske toustruppere har<br />
alligevel lagt fundamentet for, at mange<br />
beboere i dag får tilfredsstillet deres behov<br />
for fællesskab på et dybere plan. Beboerne<br />
ikke ejer deres egen bolig, men hele stedet i<br />
fællesskab. Det gør det f.eks. muligt at flytte<br />
til en anden bolig, hvis den bliver ledig, og<br />
hvis familien øges eller formindskes. Uden<br />
papirarbejde, pengetransaktioner og sagførerassistance.<br />
Stedet kan ikke gøres til<br />
genstand for økonomisk spekulation, også<br />
selv om man har tilført det værdier gennem<br />
sit arbejde med at forbedre standarden. Til<br />
gengæld har man den frihed, at alle initiativer<br />
til forskønnelse hilses velkomne. Det er den,<br />
der maler, der bestemmer farven.<br />
”Det giver en del mentale fordele. Det at<br />
eje og passe på noget sammen med andre<br />
giver venskab og fællesskabsfølelse. Ikke det<br />
at elske hinanden, men at elske det samme<br />
udenfor os selv giver fællesskab,” lyder Johs’<br />
livserfaring.<br />
“<br />
Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er<br />
arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver<br />
lidt af det samme.”<br />
<strong>Økosamfund</strong> i Danmark<br />
5
Change language