You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Om aftensmad i<br />
kollektivet set gennem<br />
antropologiske briller<br />
Antropolog Astrid Kieffer-Døssing, bor i Kollektivet Anholtsgade i Århus.<br />
Til bogen Bo Sammen har hun skrevet denne artikel, som <strong>Økosamfund</strong> i<br />
Danmark har fået lov at bringe.<br />
Tekst af Astrid Kieffer-Døssing<br />
Er risengrød og varm leverpostej en<br />
god kombination til aftensmad?<br />
Det er i hvert fald menuen denne<br />
søndag aften, hvor efterårsferien er slut<br />
og folk er vendt tilbage til kollektivet. Feriens<br />
hændelser bliver vendt og emner, der strækker<br />
sig fra amning og eksamen til kajakker roet<br />
med pedaler debatteres hen over spisebordet.<br />
Jo, aftensmad i kollektivet kan byde på samtaler<br />
om alt mellem himmel og jord. Selv om vi er<br />
ti forskellige mennesker, udgør vi på mange<br />
måder en familie og aftensmaden indtager<br />
en betydningsfuld rolle i fællesskabsfølelsen.<br />
De rammer og normer, vi skaber dette<br />
måltid un-der, ser dog på nogle områder<br />
anderledes ud, end i almindelige familier.<br />
Den fælles aftensmad og madlavningen i<br />
kollektivet ligger fast fem dage om ugen,<br />
søndag til og med torsdag aften. I weekenden<br />
kan der væres spontan fællesspisning, men<br />
det varierer. Alle kollektivister laver mad en<br />
gang om ugen i hold på to personer, og det<br />
er altid de samme to, der laver mad sammen<br />
på en fast ugedag. Normalt mødes man sidst<br />
på eftermiddagen og køber ind, maden<br />
plejer at være klar omkring halv syv, og<br />
bagefter står de samme to for oprydningen<br />
og rengøring i køkkenet. Alt i alt afsætter<br />
madholdet omkring tre-fire timer til hele<br />
madlavningsproceduren og bidrager dermed<br />
en gang om ugen til at sætte rammerne for<br />
den daglige begivenhed.<br />
Måltidets funktioner og ritualer<br />
Antropologiske studier har vist, hvordan<br />
mad er en væsentlig del af skabelsen af<br />
en familie. Ved måltider samles man om<br />
at spise mad som ofte er lavet af en eller<br />
flere fra familien. På den måde kommer<br />
måltidet til at danne rammen om et særligt<br />
fællesskab, samtidig med det bliver<br />
udtryk for og forstærkning af et allerede<br />
eksisterende fællesskab.<br />
At der er et fællesskab betyder også, at<br />
man både kan være indenfor og udenfor,<br />
og det faktum spiller en vigtig rolle for<br />
lige præcis aftens-maden i vores kollektiv.<br />
Familier er som andre fællesskaber ikke<br />
faste størrelser, men fleksible bånd, der<br />
kræver at blive vedligeholdt. Når man<br />
vedligeholder dem er man samtidig med<br />
til at bekræfte fællesskabets form, og en<br />
ting som aftensmaden kommer derved<br />
til både at skabe og genskabe familien<br />
og dens værdier.<br />
Når aftensmadens betydning bliver så vigtig<br />
er det heller ikke lige meget, hvordan den<br />
foregår, og derfor vil man ofte opleve, at<br />
der findes nogle særlige ritualer omkring<br />
aftensmaden. Man vil nok ikke engang<br />
tænke, at de er ritualer, men se dem som<br />
en naturlig del af aftensma-den. Det kan for<br />
eksempel være, at man spiser på samme tid<br />
hver aften, og at ingen læser eller snakker i<br />
telefon under maden. I modsætning til en<br />
travl hverdag med arbejde, studie, skole<br />
og så videre er aftensmaden et tidspunkt,<br />
hvor man retter sin opmærksomhed mod<br />
hinanden. At være medlem af den slags<br />
familie, som et kollektiv udgør, kræver i<br />
høj grad en aktiv indsats. Ikke blot i form<br />
af den ugentlige madlav-ning og rengøring,<br />
men også ved at deltage i de mere<br />
uforpligtede ting, såsom aftensmaden.<br />
Mangler folk mange aftener i træk, bliver<br />
det bemærket og kommenteret. Deltagelse<br />
i aftensmaden er på et højere plan billede<br />
på ens deltagelse i kollektivet.<br />
Det bliver også tydeligt gennem folks omhu<br />
omkring forberedelsen af aftensmåltidet.<br />
Uanset om menuen er dhal, risotto eller<br />
boller i karry, lægges der tid og energi i<br />
at fremstille god aftensmad. Af og til, hvis<br />
madholdet af den ene eller den anden<br />
grund har været presset, kan aftensmaden<br />
blive præsenteret med et undskyldende:<br />
’Maden er altså ikke så speciel i dag’. Det<br />
betyder ikke noget i praksis, at maden er<br />
mere enkel, men det understreger madens<br />
symbolske betydning for folks engagement<br />
i kollektivet. Ved at sætte tid af til at lave<br />
mad, sær-ligt udvælge gode råvarer og<br />
retter understreger man sin omsorg for<br />
de andre i den familie kollektivet udgør.<br />
Useriøse refleksioner over middagen<br />
Som tidligere nævnt kræver familien og fæl-
Change language