06 - Dansk Erhverv

6
MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
NR. 6 / 13.-15. april 2011
ALLE ER VELKOMNE
TIL DANSK ERHVERVS
ÅRSDAG 2011
EKSPORTØR I AT
LØSE KOMPLEKSE
PROBLEMER
> SIDE 03 > Side 08 > side 10
Det papirløse samfund er aflyst
Mod forventning er der
kommet flere papirsager
i det offentlige. Dansk Erhverv
og IT-Branchen opfordrer
derfor regeringen,
Kommunernes Landsforening
og Danske Regioner
til at være mere ambitiøse
i deres kommende fælles
digitaliseringsstrategi.
Af Malene Billund
”Det er dybt problematisk, at vi har
en offentlig sektor, som er gået i stå,
når det kommer til at øge andelen af
papirløse sager. Vi havde bestemt
ikke ventet den udvikling, da tankerne
om det papirløse samfund blev
skabt for 10 år siden,” siger markedsdirektør
Lene Court-Payen, Dansk
Erhverv.
Danmarks Statistik har netop udgivet
publikationen ”Den offentlige sektors
brug af IT, 2010”. Her dokumenteres
det, at den andel af myndigheder -
kommuner, regioner og staten - med
elektronisk sagsstyring, hvor mindst
50 procent af sagerne sker elektronisk,
er faldet de seneste år.
”Teknologien skaber mulighed for at
digitalisere og automatisere en stor
del af sagsgangene i den offentlige
sektor. Alligevel står det offentlige i
stampe. Det er ærgerligt, for der er
masser af smarte digitale løsninger,
som leverandørerne står klar til at
udvikle og levere. Men IT kan ikke
gøre det alene. Det kræver også et
skærpet ledelsesmæssigt fokus i det
offentlige, og forandringen skal implementeres
i hverdagen,” forklarer
Lene Court-Payen.
Myndigheder mangler
IT-strategier
Inden sommeren 2011 skal regeringen,
Kommunernes Landsforening
og Danske Regioner fremlægge en
fælles offentlig digitaliseringsstrategi
for 2011-2015. Den skal sætte
rammerne for en mere moderne og
effektiv offentlig sektor med brug af
IT og teknologi.
”I IT-Branchen arbejder vi i samarbejde
med Dansk Erhverv for en am-
Komplet HD videokonferenceløsning til fantastisk pris
Komplet 4-vejs MCU videokonferenceløsning med mulighed for både video- og
datadeling (2 skærme) samt fri opgradering af software.
1 stk. AVerComm H300 videokonferencesystem
2 stk. 42” Panasonic Full HD monitor med TV-tuner og højttaler, model TH-42LRG20
2 stk. DS Pro vægbeslag og 1 stk. kamerahylde
Kontakt DS-DISPLAY for nærmere information om forhandlere
DS-DISPLAY A/S | SKELMARKSVEJ 6 | 2605 BRØNDBY | WWW.DS-DISPLAY.DK | TELEFON 36 720 720
KÆLDERKOLD
INFRASTRUKTUR
VÆKKER VARME
FØLELSER
Dansk Erhverv finder det dybt problematisk, at det er så vanskeligt at komme papir til livs i
det offentliges sagsbehandling.
bitiøs og fremtidsorienteret national
strategi med helt konkrete målsætninger.
Den er central for digitaliseringen
og dermed effektiviseringen
af den offentlige sektor i de kommende
år. Vi skal dog samtidig have
øje for, at strategi er afgørende for
den enkelte myndighed. Ellers får vi
ikke høstet frugterne af initiativerne
fra centralt hold,” forklarer direktør
Mette Lundberg, IT-Branchen.
Lene Court-Payen finder det i den
forbindelse bekymrende, at mere
end hver tredje myndighed ikke har
ajourført sin IT-strategi inden for de
seneste to år:
”Det er simpelthen ikke godt nok, at
de enkelte myndigheder sjofler dette
arbejde. Teknologiens konstante udvikling
betyder, at vi taler om et område,
som er i eksponentiel udvikling.
Derfor går det ikke, at så mange
myndigheder ikke forholder sig strategisk
til det.”
Ifølge Danmarks Statistik har 62
procent af myndighederne en ajourført
strategi. Det vil sige en officiel,
skriftlig plan indeholdende målsætninger
og retningslinjer for myndighedens
anskaffelse eller brug af IT.
Strategien skal være ajourført inden
for de seneste to år.
Læs mere om digitalisering på side 4.
PAKKE
LØSNING
KR. 39.995,-
MARKEDSRPIS
EKSKL. INSTALLATION

DANSK ERHVERV leder 13.-15. april 2011 S 2
UDGIVES AF
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
-
INFO@DANSKERHVERV.DK
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Af Jens Klarskov
Administrerende direktør
Dansk Erhverv
Forlig eller valg?
Regeringen har netop fremlagt sin 2020-plan og barsler herudover
med en vækstplan. De to initiativer skal bidrage til at holde fast i en
stram finanspolitik og skabe vækst i den private sektor. Det er den
helt rigtige kur for dansk økonomi, hvis det spæde opsving ikke skal
klinge af, før det for alvor har fået fat.
For godt nok går det bedre med dansk økonomi, end vi turde håbe
på, da krisebølgerne gik allerhøjest. Men virksomhederne mærker
stadig efterdønningerne fra krisen, og Danmark kommer til at slås
med strukturelle problemer langt ud i fremtiden. Derfor er tiden
ikke moden til at ændre kursen eller bløde op på reformkravene.
Tværtimod har vi brug for at tage endnu hårdere fat, end regeringen
allerede har gjort.
Alene de seneste tre år er det offentlige forbrug vokset med knap
29 milliarder kroner, ligesom der har været en voldsom vækst i den
offentlige beskæftigelse. Det offentlige forbrug skaber et finanspolitisk
holdbarhedsproblem. Selv om der blev gennemført en stor velfærdsreform
i 2006, vi fik halveret dagpengeperioden, og indkomstskatten
er lettet, er der stadig store udfordringer for dansk
økonomi.
Vi kommer ikke udenom, at vi bliver færre til at forsørge flere. Det
problem bliver kun værre af, at alt for mange i den erhvervsaktive
alder lever af overførselsindkomster. Vi har derfor brug for at hive
nogle af de såkaldte velfærdsrettigheder op med roden, herunder
ikke mindst efterlønnen.
Udfordringerne kræver politisk mod, for flere af ændringerne vil
ikke blive mødt af begejstring i befolkningen. Men det vil alternativet
slet ikke. Nøgleordet er økonomisk ansvarlighed, og regeringen
har vist vejen med 2020-planen og den kommende vækstplan.
Bolden ligger med andre ord hos oppositionen, der nu må vise
samme mod og bidrage til at få skabt grundlaget for et forlig. Desværre
ser det ud til, virker det til, at mange politikere foretrækker
valguniformen fremfor arbejdstøjet.
Redaktion
john veje
(ansvarshavende redaktør),
Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl,
Jesper Brønnum, Malene Billund,
Michael E.J. Stilborg,
Pernille Thorborg, lisa sandager
design: 1508
layout og tryk:
rosendahls-Schultz Grafisk
Oplag: 15.300
Udgives 16 gange i 2011
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
Medarbejdere bliver mere produktive af at have muligheden for at arbejde hjemmefra.
Hjemmearbejdsdage er
til gavn for virksomhederne
Mandag den 2. maj er
udpeget til at være hele
Danmarks nye ”Nationale
Hjemmearbejdsdag”. Alle
virksomheder kan deltage
i projektet, der øger effektiviteten,
gavner familielivet
og er godt for miljøet.
Af Jesper Brønnum
Den Nationale Hjemmearbejdsdag -
mandag den 2. maj 2011 - er relevant
for alle virksomheder, der gerne vil
nyde godt af produktivitetsfordele
ved distancearbejde samt skabe trivsel
og vækst.
Initiativet kommer fra Dansk Erhverv,
Telenor, Microsoft, Dansk
Metal, Miljøorganisationen 10:10,
Fordele ved hjemmearbejde
Dansk Energi og Videnskabsministeriet.
Ifølge chefkonsulent Christian Ohm
skyldes Dansk Erhvervs engagement
i projektet, at organisationen arbejder
for at styrke virksomhedernes
konkurrenceevne.
”Ved at vise fordelene og gode eksempler
på distancearbejde er målet
at give flere danske virksomheder og
medarbejdere muligheden for at arbejde
hjemmefra, på farten eller på
andre lokationer end den fysiske arbejdsplads,”
siger han og tilføjer:
”Dansk Erhverv giver samtidig vejledning
i, hvordan man kan gøre distancearbejde
til en succes, og hvilket
udstyr der er nødvendigt. Desuden
kommer vi med forslag til politikker
for distancearbejdet. Vi kan
styrke virksomhedernes konkurrenceevne
ved at integrere nye teknologiske
muligheder i at drive forretning
på en ny måde.”
• Produktiviteten
Medarbejdere bliver mere produktive af at have muligheden for at arbejde hjemmefra,
og virksomheder får derfor mere produktive medarbejdere. I forbindelse
med den nationale hjemmearbejdsdag vil en produktivitetsberegner udregne
hvor meget tid, vi sparer/vinder ved at arbejde hjemmefra.
• Work-life balance
Medarbejdere oplever bedre work-life balance ved at arbejde hjemmefra. Virksomheden
fremstår derfor som en attraktiv arbejdsplads, der imødekommer
medarbejdernes behov for fleksibilitet. Deltagerne i National Hjemmearbejdsdag
vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema omkring fordele og udfordringer ved
at arbejde hjemme.
• Klimaet
Virksomheden og medarbejderne mindsker brugen af CO2-udledninger og bidrager
derfor positivt til et bedre klima. Som en del af hjemmearbejdsdagen vil en
miljøberegner kortlægge hvor meget CO2-besparelse, der ligger i eksempelvis en
hjemmearbejdsdag pr. måned.
Tilmeld din virksomhed
Dansk Erhverv opfordrer sine medlemsvirksomheder til, at så mange af deres
medarbejdere som muligt arbejder hjemme mandag den 2. maj 2011. De deltagende
virksomheder bliver offentliggjort med deres samlede produktivitets- og
CO2-besparelse på dagen.
Yderligere information fås på: www.hjemmearbejdsdagen.dk, hvor virksomhederne
også kan tilmelde sig.

DANSK ERHVERV årsdag 13.-15. april 2011 S 3
Dansk Erhvervs Årsdag 2011
Invitation
Cambia hoy - Crece mañana
Forandring i dag
vækst i morgen
CHANGE TODAY – GROWTH TOMORROW
Veränderung heute – Wachstum morgen
Glæd dig til at møde:
Gareth Jones
professor
Prof. Gareth Jones er en af Europas mest
efterspurgte talere inden for ledelse og organisationsudvikling
og er på verdensranglisten over
managementtænkere The Thinkers 50. Han er
medforfatter til bøgerne ”Clever: Leading Your
Smartest, Most Creative People” og “Why Should
Anybody Be Led by You?” Han er tidligere
direktør for HR og intern kommunikation på
BBC, professor i organisationsudvikling på
Henley og er i dag gæsteprofessor på Instituto de
Empresa i Madrid og på INSEAD i Fontainble.
Lars Løkke Rasmussen
statsminister, V
Lars Løkke Rasmussen har været Danmarks
minister samt indenrigs- og sundhedsminister.
Han blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 1994.
adm. direktør,
Microsoft Danmark ApS
direktør for Microsoft Danmark siden 2004 og er
blandt andet også formand for IT-branchen.
Lisbeth Knudsen
adm. direktør,
Berlingske Media
Lisbeth Knudsen har siden 2007 været administrerende
direktør for Berlingske Media og har
i høj grad været med til at gøre Berlingske til et
moderne mediehus.
Helle Thorning-Schmidt
partiformand, S
Helle Thorning-Schmidt er partiformand for
Socialdemokraterne. Hun blev valgt til folketinget
i februar 2005, og blev i april 2005 valgt som den
første kvindelige formand for Socialdemokraterne.
Jens Bjørn Andersen
adm. direktør, DSV
Jens Bjørn Anderen har siden 2007 været
adm. direktør for DSV. Før han satte sig i direktørstolen
i Danmark var han bosat i Storbritannien og
havde ansvaret for DSV’s britiske aktiviteter.
Niels Mikkelsen
CEO, IC Companys A/S
Niels Mikkelsen har siden 2008 været
administrerende direktør for IC Companys.
Han har tidligere været Nordic Country
Manager hos Esprit de Corp og Sales Manager
hos Nike Denmark og Tretorn.

DANSK ERHVERV IT 13.-15. april 2011 S 4
Det offentlige gør-det-selv på IT
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at staten og kommunerne
foretrækker selv at varetage driften af IT-miljøer
frem for at lægge opgaven ud til private leverandører.
Dansk Erhverv efterlyser et opgør med ”gør-det-selv”-attituden
i det offentlige, da det kan være både billigere og
bedre at lade private leverandører løse IT-opgaverne.
Af Malene Billund
”Den offentlige sektor er under pres
for at blive mere produktiv. I den offentlige
sektor bør der - ligesom i det
private erhvervsliv - være fokus på at
skære ind til sine kernekompetencer.
Det øger automatisk den samlede
produktivitet,” siger chefkonsulent
Christian Ohm, Dansk Erhverv, og
fortsætter:
”Drift af IT-miljøer er et af de områder,
som man med stor fordel kan
overlade til private leverandører. Der
kan være mange penge at hente. Da
IT ikke ligefrem er et borgernært område,
der kalder på varme hænder, er
det svært at se ulemperne ved i hø-
Ø-kommuner vinder på outsourcing
De meget små kommuner
vil gerne yde den samme
service til borgerne som de
store. Men det kan være
svært uden hjælp udefra.
På Samsø har man med en
total outsourcing af kommunens
serverdrift til
KMD skabt rum til bedre
borgerservice.
it
Af Malene Billund
Samsø Kommune - 114 km2 og
4.000 indbyggere. En lille kommune,
der tidligere havde store udfordringer
med at leve op til kravene
om øget digitalisering - men som nu
har fundet en løsning.
”Siden 2003 har KMD i Ballerup
stået for driften af vores servere. Vi
tog forrige år det sidste skridt og
valgte at bruge KMD’s servere og udstyr
frem for vores eget. Tidligere var
it
jere grad at anvende private IT-leverandører.”
Alligevel vælger mere end halvdelen -
58 procent - af myndigheder i staten
og kommunerne selv at stå for driften
af IT-miljøer. Det har Danmarks Statistik
undersøgt i den årlige publikation
”Den offentlige sektors brug af IT
2010”, som er udgivet i marts 2011.
Kun 29 procent af myndighederne har
i overvejende grad private leverandører
til at stå for driften af IT.
Kun få har en egentlig
IT-strategi
”Vi ved, at de eksisterende kunder i
det offentlige er glade for den fleksible
og stabile IT-leverance samt for-
det vanskeligt for os at forudse den
nødvendige serverkapacitet. Det
medførte, at vi i perioder havde problemer
med langsomme systemer,
der resulterede i dårlige brugeroplevelser.
Derfor valgte vi at købe den
nødvendige serverkapacitet som en
service. Driftsaftalen med KMD sikrer,
at vi løbende kan udvide kapaciteten,
så den svarer til vores behov,”
forklarer IT-udvikler Hans Fogh
Rasmussen, Samsø Kommune.
Mangel på kompetencer
Netop fordi Samsø Kommune er så
lille, er det svært og dyrt at få den
rette arbejdskraft til at tage sig af udfordringerne
på IT-området. Ifølge
Hans Fogh Rasmussen kan kommunen
ikke magte at opretholde den
nødvendige medarbejderstab.
”Selv om vi var fem mand til at drive
det her, skulle halvdelen af os alligevel
tage kurser hele tiden for at følge med.
Med den totale outsourcing til KMD
kan vi klare os med én fuldtids- og én
deltidsansættelse og alligevel være
med i front, når det kommer til digitalisering
og borgerservice,” siger han.
højede IT-sikkerhed, som private
serviceleverandører kan yde. Derfor
undrer det, at ikke flere benytter sig
af muligheden. Det skyldes måske, at
under halvdelen af myndighederne
har ulejliget sig med at udarbejde en
strategi for området,” konkluderer
Christian Ohm.
Ifølge Danmarks Statistik har blot 48
procent af myndigheder en strategi
for, hvilke IT-opgaver der løses internt
eller eksternt.
”Der er stordriftsfordele ved at overlade
de mange tusinder mindre og
decentrale serverrum til private serviceleverandører.
Så kan politikerne
i stedet fokusere på at formulere
gode politiske tiltag til gavn for borgerne,”
vurderer Christian Ohm.
Både pris og kvalitet
spiller en rolle
Hos en af landets helt store IT-virksomheder,
KMD, kan man bekræfte,
at stordriftsfordele er en af de væsentligste
bevæggrunde for at outsource
drift.
”Ved outsourcing ser man typisk på,
om man kan opnå besparelser i for-
Store sikkerhedskrav
Samsø er ikke den eneste ø-kommune,
der har set fordelene ved outsourcing
til KMD. Også Fanø og Langeland
har valgt at outsource. Ifølge
solution manager Flemming Møllgaard
fra KMD er de mindre kommuner
særligt sårbare, og derfor har
de særlige fordele ved outsourcing.
”Alle kommuner skal leve op til sikkerhedsstandarden
DS 484, der stiller
store krav til sikkerheden omkring
kommunernes IT, både fysisk
og med hensyn til softwaren. Det kan
være en stor opgave at varetage for
en lille kommune. Derfor vælger de
at outsource til KMD, fordi vi kan garantere
dem den rette sikkerhed,” siger
han og fortsætter:
”Udkantskommunerne har svært ved
at rekruttere og fastholde kompetent
arbejdskraft på IT-området. Vi er
specialister og har alle de kompetencer,
der skal til.”
Økonomisk forudsigelighed
På Samsø er man enige med Flemming
Møllgaard. Det kan være svært
at klare det hele selv. Med aftalen om
hold til totalomkostningerne ved at
drive egen IT-afdeling. Her har de
store IT-leverandører jo stordriftsfordele
af at have drift som en del af
kerneforretningen,” påpeger direktør
Karen Nielsen og uddyber:
”Selv om omkostninger er en væsentlig
faktor, er der ingen tvivl om, at
selve leverancens kvalitet naturligvis
også spiller en stor rolle i beslutningen
om at outsource drift. Vi har eksempelvis
set en del ø-kommuner outsource
primært på baggrund af de stigende
krav til sikkerhed og manglen
på de nødvendige kompetencer”.
Dansk Erhverv ærgrer sig over det
høje antal af offentlige myndigheder,
der har været udsat for alvorlige problemer
i forhold til IT-sikkerhed.
Forhold som typisk kunne have været
undgået ved at overlade til de private
serviceleverandører, der har ITdrift
som kernekompetence.
Ifølge Danmarks Statistik blev næsten
hver tredje myndighed udsat for
virusangreb med alvorlige tab til
følge, og en ud af fem oplevede alvorlige
datatab på grund af manglende
backup i 2010.
Samsø er ikke den eneste ø-kommune, der
har set fordelene ved at outsource IT-driften.
total outsourcing er der ifølge IT-udvikler
Hans Fogh Rasmussen skabt
ro i kommunen, så medarbejderne
kan koncentrere sig om det, de er
gode til.
”Vores IT-økonomi er blevet rimelig
forudsigelig, og det er en stor fordel.
Desuden er der skabt ro på driften,
og vi kan koncentrere os om at give
den bedst mulige service til borgerne
- uden at være bange for, at vi pludselig
halser bagefter,” fortæller han.

DANSK ERHVERV 13.-15. april 2011 S 5
Tilbuddene gælder til og med d. 7. maj 2011. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
ENDELIG
FORÅR
SUPER
TILBUD
6925 SPAR
2007 Bodegas Palacio
Tempranillo DOC
Rioja, Spanien
Lagret i 6 måneder på egetræsfade. Her er en rig
og ekspressiv duft af mørk frugt og lidt egetræ.
En flot fyldig vin med moden rød frugt og bløde
tanniner. En lille smule fadpræg giver en god
balance i eftersmagen.
TILBUD 2 FL.
100 00
Normalpris 69 75
Pr. fl.
3950 SPAR
2008 Fabiano Ripasso ”Storica”
Valpolicella Classico Superiore DOC
Veneto, Italien
Top Ripasso fra en af de bedste producenter i
området. En ”lille Amarone” der vil bide skeer med
de store vine fra Italien. Tæt nærmest sort-rød farve.
Duft af mørk chokolade og varme brombær. Kraftfuld
smag med et væld af bær, mokka og
chokolade. Blød med en fin lille restsødme.
TILBUD
99 75
Normalpris 149 75
5000 SPAR
Beni di Batasiolo
En af de bedste producenter
i Piemonte, Italien
2008 Barbera d'Asti DOC, ”Sabri”:
Lagret 10 måneder på egetræsfade.
Tør, fint afbalanceret med røde bær
og en ren, blød eftersmag.
2009 Langhe Chardonnay
”Serbato”:
Vinen er lys med smukke gyldne
reflekser. Smagen er tør og
forfriskende med liflig citrus og
varm frugt i den lange eftersmag.
Normalpris 8975 20000 TILBUD 3 FL.
Perfekt til
påskens lam
Josef Andert
Neusiedlersee, Østrig
Opdag østrigsk vin når det er bedst.
2009 Grüner Veltliner, Reserve: Let og
super elegant med citrus og strejf af hvid
peber, ananas og fersken.
2008 St. Laurent, Barrique: Lagret 18
måneder på egetræsfade. Imponerende
smag med noter af røde bær og flot balance.
TILBUD 2 FL.
150 00
Normalpris 99 75
Camus Ile de Ré
Fine Island Cognac
Cognac, Frankrig
TILBUD
Pr. fl.
Fremstillet helt unikt på druer fra øen Ile de
Ré der ligger i havet ud for Cognac distriktet.
Cognacen er lagret på øen, og har en mere
saltet og intens karakter end Camus cognac
normalt byder på.
349 00
Normalpris 399 00
2007 Château
Chêne Liège
Pomerol, Frankrig
Her er en smuk balanceret vin fremstillet hovedsageligt
på Merlot-druen, der i denne rødvin leverer en fløjlsblød
struktur og en klassisk tør eftersmag. Druerne
høstes fuldmodne, og vinificeringen sker efter
traditionelle metoder. Vinen lagres i op til 12 måneder
på en kombination af ståltanke og egetræsfade. 2007
Château Chêne Liège er fuldt ud drikkeklar, og vil nyde
godt af en dekantering inden servering.
Denne vin har en smuk teglfarvet kant med en flot
rød kerne i glasset. Smagen byder på klassiske
Pomerolnoter som læder, solbær og hindbær. Vinen
er silkeblød i strukturen, og den røde frugt spreder
sig flot i munden.
TILBUD
99 75
Normalpris 149 75
La Consulta Reserva
Finca La Celia
Mendoza, Argentina
2009 Chardonnay: Flot struktur, citrus, vanilje fra
fadlagringen og en god balance.
2009 Cabernet Sauvignon: Solbær og blommer,
vanilje fra fadlagringen og bløde afrundede tanniner.
2009 Malbec: Krydderi fra fadlagringen, bløde tanniner,
brombær og peber samt en god fylde i eftersmagen.
TILBUD 2 FL.
119 00
Pr. fl. Normalpris 69 75
5000 SPAR
4950 SPAR
I flot
original
gaveæske
2006 Leoncelli,
Biferno Riserva DOC
Molise, Italien
Lagret 18 måneder på egetræsfade. Her er
utrolig meget karakter og harmoni, noter af
moden frugt, især blåbær, og sødme fra
fadlagringen i et godt prisniveau.
TILBUD 6 FL.
118 50
SPAR
Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22
Pr. fl.
300 00
Normalpris 69 75
5000 SPAR
Pr. fl.
SUPER
TILBUD
5 stjerner
i B.T.
NYHEDER
2050 SPAR
Tilmeld dig
vores nyhedsbrev på
www.skjold-burne.dk

DANSK ERHVERV velfærd 13.-15. april 2011 S 6
En redningskrans til velfærden
Dansk Erhverv lancerede i
det tidlige forår kampagnen
Socialt Samspil, der
skal sætte fokus på, at selvejende,
frivillige og socialøkonomiske
aktører spiller
en væsentlig rolle for løsningen
af samfundets velfærdsopgaver.
velfærd
Af Pernille Thorborg Jasper
Den danske velfærd er en langsomt
synkende skude. Hvis vi ikke tænker
kreativt i løsningen af vores velfærdsopgaver
fremover, så vil skuden
fortsætte med at tage vand ind
og til sidst gå til bunds.
Det er baggrunden for, at Dansk Erhverv
i det tidlige forår lancerede
kampagnen Socialt Samspil, som
sætter fokus på de selvejende, frivillige
og socialøkonomiske virksomheder
som en del af løsningen på velfærdsproblemet:
”Vi ser et helt klart behov for at tage
en seriøs debat om, hvordan vi vil opretholde
velfærdsniveauet i fremtiden.
Vores bud er, at de frivillige og
selvejende aktører bør spille en helt
afgørende rolle. Vi kan som samfund
gøre langt mere for at høste fordelene
ved at inddrage selvejende initiativer
i opgaveløsningen. Men det
kræver, at vi sikrer dem bedre vilkår,
og det er det, vores kampagne sætter
fokus på,” siger Marie Louise Løvengreen
Rasmussen, chef for offentligprivat
samarbejde, Dansk Erhverv,
og fortsætter:
”På trods af et øget politisk fokus på
at inddrage ikke-offentlige aktører,
ser vi, at de rent faktisk er på retur på
nogle områder. For 25 år siden var
for eksempel halvdelen af daginstitutionerne
i Danmark ikke-offentlige. I
dag er det ikke engang en fjerdedel,
og den udvikling er ikke positiv.”
Ikke tjent med
offentligt monopol
Selvejende, frivillige og socialøkonomiske
aktører skaber en betydelig
merværdi på velfærdsområdet. Det
gør de ved at sikre en reel mangfoldighed
i opgaveløsningen, så samfundet
kan håndtere de mange og
forskelligartede behov og dermed tilbyde
flest mulige borgere en tilfredsstillende
ydelse.
”Vi kan ikke være tjent med et offentligt
monopol på velfærdsområdet.
Alle borgere er ikke ens, og derfor
har vi brug for mangfoldighed i opgaveløsningen,
så vi sikrer forskellige
løsninger til forskellige behov.
Det kan de frivillige og selvejende aktører
være med til at løse,” påpeger
Marie Louise Løvengreen Rasmussen.
Socialt Samspil
Kampagnen er skudt i gang af
Dansk Erhverv i samarbejde med:
• Blå Kors.
• ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation.
• Diakonissestiftelsen.
• Frelsens Hær.
• Incita - erhvervsdrivende fond for
beskæftigelse og et rummeligt arbejdsmarked.
• KFUKs Sociale Arbejde.
• Menighedernes Daginstitutioner.
• Den Sociale Udviklingsfond.
Kampagnen kulminerer med en
større konference i juni måned.
Læs mere om kampagnen og den
kommende konference på:
• www.danskerhverv.dk
Socialminister Benedikte Kiær var med til at skyde kampagnen om socialt samspil i gang tidligere
på foråret. (Foto: Kaj Bonne).
Frivillighedsår
og konkurrencepakke
Kampagnen er sat i søen i forlængelse
af, at 2011 er udnævnt til frivillighedsår.
Samtidig har regeringen
sat særligt fokus på offentlig-privat
samarbejde med den nyligt offentliggjorte
konkurrencepakke.
”Vi kan ikke være tjent
med et offentligt monopol
på velfærdsområdet.”
Marie Louise Løvengreen Rasmussen,
chef for offentlig-privat samarbejde,
Dansk Erhverv
Den består af en række forslag, der
skal øge konkurrencen om de offentlige
opgaver. Blandt andet vil regeringen
skabe bedre rammer for private
på daginstitutionsområdet og
gøre interaktionen mellem offentlige
og ikke-offentlige aktører lettere.
”Vi ser mange gode takter i konkurrencepakken.
Forhåbentlig vil forslagene
være med til at understøtte, at
de frivillige og selvejende kommer i
spil til flere velfærdsopgaver. Vi må
tænke kreativt, hvis vi skal have råd
til velfærden, og det har regeringen
gjort,” konkluderer Marie Louise Løvengreen
Rasmussen.
Forslagene i regeringens konkurrencepakke
spiller efter hendes opfattelse
fint sammen med de 13 forslag,
som Dansk Erhverv selv har lanceret
i forbindelse med kampagnen Socialt
Samspil:
”Forslagene er vores bud på, hvad
der skal til for at sikre en tidssvarende
ramme for samarbejdet med
det offentlige på velfærdsområdet.
Det er nødvendigt at finde en ny
måde at levere velfærdsydelserne
fremadrettet i Danmark. Vores forslag
skulle gerne være med til at gøde
jorden for, at de frivillige og selvejende
bliver en væsentlig del af fundamentet
for det.”
Vil ikke være kopier
tilsat ”lidt frivillighed”
Om baggrunden for Diakonissestiftelsens
engagement i kampagnen siger
generalsekretær Hanne Thomsen:
”Diakonissestiftelsen løser mange
forskelligartede opgaver for det offentlige.
Som civilsamfundsaktører
vil vi ikke bare være kopier af offentlige
eller private virksomheder tilsat
"lidt frivillighed". Vi har engageret os
i Dansk Erhvervs kampagne om So-
13 forslag fra
Dansk Erhverv
om socialt samspil
• En klar målsætning for andelen
af ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet.
• En ny metode for konkurrence
på velfærdsområdet, der kan benyttes,
hvor en traditionel udbudsmodel
ikke er anvendelig eller
hensigtsmæssig.
• En klar offentlig målsætning om
at sikre større gennemsigtighed i
den offentlige prissætning.
• En ny enhed under Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen,
der skal sikre lige og fair konkurrence
på velfærdsområdet.
• At selvejende, frivillige og socialøkonomiske
aktører skal have
samme adgang til at søge samme
midler og puljer som offentlige
aktører.
• En undersøgelse af rammevilkårene
for selvejende, frivillige og
socialøkonomiske aktører på velfærdsområdet.
• Etablering af et videncenter for
offentlig-privat samarbejde på
velfærdsområdet.
• Et krav om klar adskillelse af
henholdsvis udførerfunktionen
og bestiller- og tilsynsfunktionen.
• At fordelene ved digitalisering af
den offentlige sektor udnyttes på
velfærdsområdet.
• En anerkendelse af virksomhedernes
selvstændige beslutningskompetence.
• En mulighed for at oparbejde
overskud og afvikling af retssikkerhedslovens
§ 43.
• Bedre mulighed for stordriftsfordele.
• Bedre mulighed for afknopning -
det vil sige at overgå fra kommunalt
til selvejende.
Kampagneoplægget ”Social Velfærd
2011” kan læses på Dansk Erhvervs
hjemmeside:
• www.danskerhverv.dk
cialt Samspil, fordi vi efterlyser nye
regler og rammer for samspillet,
hvor vores værdier, faglige kunnen
og udviklingskraft kan bidrage til nye
velfærdsløsninger.”

DANSK ERHVERV 13.-15. april 2011 S 7
Gør vi forskel på
erhvervskunder?
Ja, selvfølgelig gør vi det.
Kundernes behov er forskellige.
Det gælder naturligvis også dig og din virksomhed – med
de særlige behov, udfordringer og muligheder, som det fører
med sig. Vi byder på målrettet og professionel rådgivning, der
giver handlekraft. Erhvervsrådgiveren er omdrejningspunktet
og trækker specialister på banen, når det er nødvendigt.
Bestil et møde på jyskebank.dk/erhvervskunde – så laver vi et
uforpligtende oplæg.

DANSK ERHVERV videnservice 13.-15. april 2011 S 8
Eksportør i at løse
komplekse problemer
Virksomheden Designit satser på at blive verdens førende
i strategiske designløsninger.
Af Kristian Kongensgaard
Det er nærmest symbolsk for dansk
erhvervslivs udvikling fra landbrug,
over industri til nu videnservice, at
designvirksomheden Designit har til
huse i det nedlagte mejeri Enigheden
i Københavns nordvestkvarter.
Designit er ikke kun Danmarks førende
inden for sit felt, men også Europas.
Ambitionerne stopper imidlertid
ikke her:
”Det kan lyde voldsomt, men faktisk
arbejder vi stenhårdt på at blive verdens
største inden for vores felt. Vores
størrelse og bredde giver os både
autoritet og kapacitet til at arbejde
med erhvervslivets superliga. Hvilket
igen gør, at vi kan tiltrække og
fastholde de bedste medarbejdere.
Så for os er vækst bydende nødvendigt.
Ikke fordi vi har volumensyge,
men fordi vores motor er mennesker,
deres talent, flid og perspektiv. Så jo
flere kolleger, desto bedre er vi til at
hjælpe vores kunder,” siger partner
og direktør for virksomhedens Brand
and Communication, Martin Delfer,
der også er formand for Danish Design
Association.
Virksomhedens kunder er først og
fremmest erhvervslivets store flagskibe,
både i Danmark og globalt.
Hovedparten af de udenlandske kunder,
der får hjælp fra de danske kontorer
i København og Århus, kommer
fra Asien, USA og Tyskland.
Satser på mere flyvehøjde
Når der årligt udklækkes 90.000 nye
designere i Asien, vil verdensdelen i
stigende grad blive et konkurrencepræget
marked. Men Designit har et
bud på, hvordan den konkurrence
skal imødekommes. Martin Delfer
siger:
”Vi satser til stadighed på at opnå
mere flyvehøjde. Vi skal bevæge os
længere og længere op i virksomhederne
og arbejde med de forretningsstrategiske
agendaer. Vi skal tidligst
muligt ind i værdikæden. Vi skal løse
endnu mere komplekse problemstillinger.”
Mens danske industrivirksomheder
har været igennem en proces med
udflagning af tusindvis af arbejdspladser
de senere år, så udnytter Designit
de positive muligheder af
denne udvikling.
Designit
videnservice
• Blev etableret i 1991.
• Har cirka 180 medarbejdere,
hovedparten i Danmark.
• Har kontorer i Århus, København,
Paris, München, Oslo,
Shanghai, Gøteborg, London og
Madrid.
• Forretningsområderne er produktdesign,
interaktiv design,
instruktionsdesign, branding og
kommunikation, designresearch
og servicedesign.
Martin Delfer, til venstre: ”Vi arbejder med en metodebaseret kreativitet. Derfor er det ikke tilfældigt,
at Designit er en danskfunderet virksomhed.”
Selv om produkterne fremstilles i
lavtlønslande, bliver kravene til design
ikke mindre. Design handler
ikke kun om, at produkterne skal se
smarte ud:
”Med et godt design skal man kunne
tage en vare i brug uden at læse
brugsanvisningen,” lyder det fra
Martin Delfer.
”Med et godt design skal
man kunne tage en vare i
brug uden at læse brugsanvisningen.”
Martin Delfer, direktør, Designit
Vi er ikke kunstnere
Dansk design er ganske vist ikke noget
nyt, men det har været præget af
enkeltpersoner. Designit ønsker derimod
ikke at gøre virksomhedens
medarbejdere kendte, men vil i stedet
skabe en såkaldt ”ekstrem kollektivisme”:
”Vi er ikke kunstnere, men arbejder
med en metodebaseret kreativitet.
Derfor er det ikke tilfældigt, at Designit
er en danskfunderet virksom-
-
hed. Skolen har lært os fællesskab og
kreativitet, og det er blevet en af vores
nationale styrker. Vi er gode til
komplekse processer, hvor asiaterne
er gode til teknologier og funktionelt
set de færdige produkter.”
Det betyder imidlertid ikke, at Designit
ikke kan lære noget af andre:
”Når vi etablerer kontorer ude i verden,
er det blandt andet for at knytte
nye kompetencer til virksomheden.
Vi er ved at åbne i Madrid, og det
spanske kontor, vi kobler til familien,
er eminente til research og interaktion.
Tyskerne har godt styr på
forbrugerelektronik, og i Danmark er
vi særligt kompetente inden for
energi, finance, media og healthcare.”
Det glæder Martin Delfer, at design
får mere og mere bevågenhed:
”Flere og flere virksomheder arbejder
strategisk med design. Det vidner
heldigvis om en øget forståelse
for, at design bør være forankret i
virksomhedens topledelse og ikke
parkeres langt nede i organisationen.”

DANSK ERHVERV videnservice 13.-15. april 2011 S 9
Masser af vækst og
job i serviceeksport
Succesfuld serviceeksport
kræver nye kompetencer
i dansk eksportfremme,
mener Dansk Erhverv.
Af Lene Court-Payen
Markedsdirektør
for Rådgivning &
Videnservice
Dansk Erhverv
videnservice
Serviceerhvervene står over for en
række udfordringer, som begrænser
eksportmulighederne. Det anslås, at
Danmark går glip af serviceeksport
på mindst 9 milliard kr. årligt inden
for IT og kommunikation samt forretningsservices
som arkitektvirksomhed,
vikarrekruttering og reklame.
Det går nemlig alt for langsomt med
at implementere EU’s servicedirektiv.
Et indre marked for serviceydelser
kan ifølge beregninger fra Centre
for Economics and Business Research
for Dansk Erhverv skabe 5.500
nye arbejdspladser i danske virksomheder
igennem bedre markedsadgang,
øget effektivitet og lavere
priser for købere af tjenesteydelser.
Manglende viden om eksportmuligheder,
problemer med at opnå finansiering
og med at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft fra udlandet, der
har indsigt i eksportmarkeder, er
store sten i skoen på vejen mod vir-
keliggørelsen af dansk serviceeksport.
Der er tillige en række konkrete
barrierer, som hindrer serviceeksport
- blandt andet bureaukrati og
komplekse regler, herunder særlige
krav til dokumentation, langsommelige
godkendelsesprocedurer, bestikkelse
og korruption. Ligeledes er det
et problem, at mange virksomheder
oplever, at det er svært at finde de
rigtige kontakter i udlandet.
Det kan kun gå for langsomt
Servicevirksomhedernes internationaliseringsarbejde
skal derfor understøttes
af et dansk eksportfremmesystem,
som bidrager med viden
om nye markedsmuligheder inden
for immaterielle services og helhedsløsninger,
der integrerer hele værdikæden
fra idé- og konceptudvikling
til salg og markedsføring. Eksportfremmeordningerne
skal geares til
også at gavne små og mellemstore
virksomheder i serviceerhvervene.
Dansk Erhverv opfordrer til, at Danmarks
Eksportråds konsulenter udbygger
såvel deres kompetencer som
kapaciteten til at rådgive og assistere
servicevirksomheder. Også de regionale
væksthuse skal vejlede servicevirksomheder
om eksportaktiviteter
bedre. Desuden skal den danske regering
oprette flere internationale
innovationscentre, som bør fokusere
mere på serviceerhvervenes eksportmuligheder.
Det samfundsøkonomiske
potentiale er ganske betydeligt,
så det kan kun gå for langsomt med
at styrke rammerne for serviceeksport.
Der er mange, der godt kan lide trygheden i at have sin pension på en gennemsnitsrente.
Problemet er bare, at det giver mindre i den sidste ende. Når vi så anbefaler pension med
markedsrente, er der mange, der gerne vil kende lidt til sikkerheden i den løsning.
Modellen er sådan set meget enkel. Jo tættere du kommer på din pensionsalder,
des mere sikkert investerer vi dine penge. Så ja, pension baseret på
markedsrente siger vi klart ja til.
Spørg Danmarks største pensionsselskab om lige dét, du vil,
på facebook.com/pfapension
Dansk Erhvervs Videnstafet 2011 blev overrakt på Børsen af videnskabsminister Charlotte
Sahl-Madsen, der her ses sammen med blandt andre repræsentanter for vindervirksomhederne
og dommerjuryen. (Foto: Lars E. Andreasen).
IT med fingerspitzgefühl
og faggrænser der krydses
Dansk Erhverv hædrede i år virksomhederne
Hedal Kruse Brohus og Innovisor med Videnstafet-prisen
som Danmarks mest nytænkende og ambitiøse videnvirksomheder.
Af Malene Billund
Vinderen i kategorien ”Digital & Teknologi”
Hedal Kruse Brohus, er
kendt som Danmarks førende inden
for udvikling af avancerede webløsninger.
”Hedal Kruse Brohus har vist imponerende
resultater baseret på en til
tider kaotisk tilgang til innovation,
men samtidig med konstant fokus på
medarbejdernes potentiale, udvikling
og inddragelse,” sagde dommerpanelets
formand, Steffen Lüders,
ved overrækkelsen af Videnstafetten
2011.
Hedal Kruse Brohus lancerede ved
sin start i 2002 sloganet ”IT med fingerspitzgefühl”.
Vinderen i kategorien ”Rådgivning &
Kreativitet” blev managementfir-
videnservice
maet Innovisor, der udmærker sig i
den højt specialiserede niche inden
for sociale netværksanalyser.
”Innovisor har imponerende hurtigt
opnået en markant vækst. Det skyldes
ikke mindst, at konsulentvirksomheden
tænker nyt og tværfagligt
og på forbilledlig vis udbyder services,
der krydser faggrænser, men til
en nøje udvalgt kundegruppe,” sagde
Steffen Lüders.
Dansk Erhvervs Videnstafet-pris gives
ikke for fortidens præstationer,
men på forventet efterbevilling til
virksomheder, der aspirerer til at
blive en af den fremtidige videnservicebranches
absolutte højdespringere.
Ved bedømmelsen bliver der lagt
vægt på tre overordnede kriterier:
Forretning, innovation og ledelse.

DANSK ERHVERV transport 13.-15. april 2011 S 10
transport
Dansk Erhverv ønsker en landsdækkende trafikmodel, der belyser behovet for de enkelte infrastrukturprojekter.
Kælderkold infrastruktur vækker varme følelser
Kommende investeringer i
infrastruktur bør besluttes
ud fra deres samlede nytte
for samfundet.
Af Martin Aabak
Markedsdirektør
for Transport
Dansk Erhverv
Stort set alle danskere har en mening
om, hvad det vigtigste trafikprojekt
er. Prioriteringen for den enkelte er
som oftest klar og betinget af forståelig
selvinteresse. Idéerne kan veksle
fra flere overdækkede cykelstativer
ved det lokale trinbræt til en Katte-
Hærvej, havnetunnel
og Kattegat
Vognmand Jørgen Egeskov,
Vamdrup Specialtransport ApS,
formand for Dansk Transport og Logistik,
medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse:
gatbro til mere end 100 milliarder kr.
Vi bevæger os stort set alle dagligt ud
i infrastrukturen - på gåben, cykel,
bil, tog, skib eller fly. Transporttiden
er for de fleste en irriterende mellemperiode
- særligt når man bliver
forsinket. Frygten for forsinkelser
gør sig endnu mere gældende for erhvervstrafikken.
Her er selve planlægningen
og udførelsen af transporten
formålet med aktiviteten. Det
betyder, at enhver forsinkelse koster
tid, og tid er i særdeleshed penge.
Meningerne om hvad, hvor og hvornår,
vi skal investere i konkrete projekter,
er derfor særdeles dybfølte,
velargumenterede og markante i
transporterhvervet.
Der er simpelthen knyttet en bundlinje
til følelserne samtidig med, at
en stor del af de mennesker, der beskæftiger
sig med logistik og transport,
bruger en stor del af dagligdagen
på dansk og international infra-
”Det vigtigste lige nu er ikke det enkelte projekt. Det vigtigste er at se projekterne
i sammenhæng og få lagt en prioriteret plan, der skal løbe de næste 20-
30 år, og sikre planen med de nødvendige bevillinger hvert år. Der er ikke behov
for flere undersøgelser.
Skal jeg pege på konkrete projekter, er det for nord-syd-trafikken nødvendigt
med en ny motorvej langs den gamle Hærvej. Dels for at sikre den erhvervsmæssige
udvikling i Midtjylland, og dels for at aflaste den hårdt pressede østjyske
motorvej.
Der er også behov for en havnetunnel i København, både for at lette trafiktrængslen
i selve hovedstaden og for at give mere plads på vejene omkring
byen.
For det tredje en fast forbindelse over Kattegat via Samsø for at tilgodese østvest-trafikken.
I længden kan hverken Storebæltsforbindelsen eller de to
broer over Lillebælt klare trafikpresset.”
struktur. De ved, hvad de snakker
om.
Endelig har samfundet også en stor
interesse i, at trafik og transport virker.
Nationen går i stå uden transport.
Allerede i dag spilder danskerne
dagligt mere end 200.000
timer i trafikken.
Interesserne er mange. Trafikområdet
får derfor ofte skudt i skoene, at
selv meget massive infrastrukturprojekter
er filtret ind i lokalpolitiske interesser
og politiske studehandler.
Det mest berømte eksempel er vel
forliget om bygning af en Storebæltsbro,
der inkluderer 2 nordjyske motorveje,
som man fortsat er meget
glad for i lokalområdet.
Tunneler, motorveje
og magnettog
Ønskerne er mange: Havnetunnel i
København og Aarhus, hærvejsmotorvej,
fast forbindelse fra Helsingør
HVILKE INFRASTRUKTURPROJEKTER SKAL VI PRIORITERE HØJEST?
Hærvej, Kattegat
og Køge
Ove Søltoft, speditør og indehaver af
JN Spedition A/S i Herning og Køge:
Foto: Gwyn Nissen, Danmarks Transport-Tidende
til Helsingborg, fra København til
Aarhus over Samsø, ny Limfjordstunnel,
ny Lillebæltsbro, magnettogsringforbindelse
København-Aarhus-
Odense for blot at nævne nogle.
Selv i opgangstider og med øget brug
af offentligt-privat samarbejde har
Danmark hverken råd eller kapacitet
til at bygge det hele på én gang. Derfor
må der prioriteres.
Dansk Erhverv mener, at der skal
udarbejdes en landsdækkende trafikmodel,
der belyser behovet for de
enkelte infrastrukturprojekter. I det
mindste har vi brug for en uafhængig
vurdering af projekterne hver for sig.
Det vil give mulighed for en rangordning
af infrastrukturprojekterne ud
fra den nytte, det samlede samfund
vil have af investeringen.
Det vil give et kedeligere, men mere
retvisende og effektivt investeringsbillede.
I sidste ende er det til gavn
for os alle.
”For at sprede trafikken i Øst- og Midtjylland og aflaste Trekant-området og
Vejlefjord-broen bør der anlægges en Hærvejs-motorvej. Det vil også rette op
på den store fejl, politikerne begik ved at lade motorvejen fra Herning ramme
Vejle mod nord i stedet for at gå vest om byen. Nu belaster linieføringen Vejlefjord-broen
unødigt.
Alle de flaskehalse, der opstår på motorvejene på Fyn og i Jylland, vil i stort
omfang blive løst med en Kattegatforbindelse fra Kalundborg over Samsø til
syd for Århus.
For at tilgodese hovedstadsområdet og for at kunne tiltrække transitgods til
og fra det øvrige Skandinavien er det prisværdigt, at Køge foruden jorden og
placeringen også har den lokale politiske vilje til at rumme et effektivt transportcenter.
Med både havn, motorveje og en ny jernbane vil det være det ideelle
sted. Desværre har landspolitikerne lagt planen om en combiterminal for
jernbanegods i mølposen og i stedet peget på Taastrup. Det er en fejlplacering,
da den ikke ligger på den direkte linieføring for Fehmern-Skandinavien.”

VI SES MÅSKE
Fairplay kontrol hos erhvervslivet.
Følg med på skat.dk

DANSK ERHVERV fakta 13.-15. april 2011 S 12
••
••
Lige pa
webben
Her er et udpluk af nyheder, kampagner
og temaer, der i deres helhed kan læses på
Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk
• Nye ferieregler gør det dyrere at fritstille medarbejdere
Ny ændring af ferieloven betyder, at prisen for at fritstille en medarbejder bliver
højere, og det bliver mere bøvlet for virksomhederne, vurderer Dansk Erhverv.
De nye ferieregler træder i kraft pr. 1. maj 2011.
• Årets Nøglehulsbutikker fundet
Forbrugervejledning om og markedsføring af det fællesnordiske ernæringsmærke.
Det er, hvad forbrugerne har lagt vægt på, da de stemte om, hvem der
skal være Årets Nøglehulsbutik 2011. Ni butikker vandt; en fra hvert geografisk
område i landet.
Vidste du at
Dansk Erhvervs Avis:
Ønsker du at vide mere? Så kontakt vores
annoncebureau Dansk Mediaforsyning
på tlf.: 8948 5055 og få en
uforpligtende snak omkring
dine muligheder.
MDM
Videnservice på vej ud af krisen
Dansk Erhvervs barometer
for videnservice tegner et
positivt billede af 2011 for
videnservicebranchen.
Af Malene Billund
Oven på krisen ser rådgivningsvirksomhederne
nu lysere på fremtiden
og forventer stigende omsætning.
Flere i branchen har endda planer
om at ansætte nye medarbejdere og
tør investere igen, konstaterer Dansk
Erhverv, der repræsenterer 1.300 videnvirksomheder.
Dansk økonomi har oplevet en nedgang
i aktiviteten. Selv om det nu går
fremad, og 2010 blev et år med lav
økonomisk vækst, er der stadig tale
om en meget langsom økonomisk
genopretning. Videnservice har også
mærket krisen, men oplever nu en
positiv økonomisk udvikling.
”Det er positivt, at virksomhederne
inden for videnservice ser med en vis
optimisme på fremtiden. Krisen har
været hård for rådgivningsvirksomhederne.
Men vi oplever, at mange
har benyttet den økonomiske krise
som et afsæt til nytænkning og innovation.
Vi skal dog have flere virksomheder
med på innovationsbølgen,
for der er en tæt sammenhæng
mellem virksomheders innovationsevne
og landets produktivitet,” siger
markedschef Jannik Schack Linnemann,
Dansk Erhverv.
2011 tegner positivt
Under ét har videnservicebranchen
stabiliseret sig efter finanskrisen.
Der er positive tendenser for 2011,
om end billedet varierer, når man ser
på de enkelte brancher inden for videnservice.
”Videnservicebarometeret tegner et
billede af en stærk IT-branche, der
for alvor er ved at lægge krisen bag
sig, mens arkitekterne stadig ømmer
sig efter byggebranchens kollaps.
Stigende tillid blandt forbrugerne er
et positivt tegn for reklamebranchen
og åbner op for muligheden for
vækst i 2011. Revisorerne kommer
også ud med skindet på næsen og en
beskeden nedgang i omsætningen.
Så alt i alt ser fremtiden lysere ud,”
konkluderer Jannik Schack Linnemann.
Ny skatteminister budt velkommen
af Dansk Erhverv
Skatteminister Peter Christensen gæstede fornylig Dansk Erhverv, der var
vært for en rundbordssamtale mellem medlemmer af organisationens skattepolitiske
udvalg og den nye minister. Det var for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder
en anledning til på et tidligt tidspunkt af ministerens embedsperiode
at spille væsentlige skattepolitiske synspunkter på banen. På mødet
blev blandt andet diskuteret retssikkerhed, selskabsskat, energiafgifter, fedtafgift,
grænsehandel, kørselsafgift på lastbiler, sort arbejde og finansiering af
den skattepolitiske ønskeseddel. På billedet ses fra venstre direktør Christian
T. Ingemann, Dansk Erhverv, skatteminister Peter Christensen og Ole Bendixen,
der er koncernskattechef hos Novo Nordisk og formand for Dansk Erhvervs
skattepolitiske udvalg. (Foto: Jesper Brønnum).

DANSK ERHVERV fakta 13.-15. april 2011 S 13
UDBUD
Få adgang til udbud i hele verden
Til arrangementet Go Global kan du og din virksomhed blive
klogere på, hvordan I kommer i betragtning til udbud i hele
verden.
• Onsdag den 11. maj 2011.
• Kl. 13-17.
• Axelborg, København.
Af Pernille Thorborg Jasper
Hvorfor nøjes med at byde på det danske marked, når man kan få adgang
til udbud i hele verden? Det er tanken bag arrangementet Go Global.
Go Global er arrangeret af Udbudsvagten, som løbende følger antallet
og typen af udbud - ikke bare i Danmark, men også i resten af verden -
og det kan din virksomhed nu drage nytte af.
”Det her er en oplagt mulighed for virksomheder, der er interesserede i
at høre mere om internationale udbud og om de store eksportmuligheder,
der er forbundet med det. Vi ved, at potentialet er rigtig stort, men
at mange virksomheder synes, det er svært at overskue processen. Det
kan Go Global forhåbentligt ændre på,” siger chefen for offentlig-privat
samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen.
Succes på det internationale marked
En af de virksomheder, der har stor erfaring med internationale udbud,
er Mercuri Urval.
"Vi har haft god succes med at indgå rammeaftaler med internationale
koncerner som British Telecom, Vestas, Telco, EADS, Posten Norden
og med internationale organisationer som Europa-Kommissionen,
Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Rumagentur. At
vinde internationale udbud kræver en arbejdsmæssig investering - en
investering, som kan betale sig,” siger administrerende direktør Christian
Kurt Nielsen, og fortsætter:
”Det stiller store krav til os som leverandør om at være dygtige til at
specificere og dokumentere vores ydelser og erfaringer. Som international
koncern er det derfor naturligt og nødvendigt for os at have en
central koordinerende udbudsovervågning og tilbudsskrivning. Således
at vi kan reagere effektivt på de udbud, der kommer."
”Det kræver også en god markedsindsigt og en opbygning af relationer
til de store, potentielle udbydere. Desuden kræver det, at man som
virksomhed evner og er villig til at dokumentere sin tekniske kapacitet.
På den måde er udbud faktisk med til at sikre markeds-gennemskueligheden
- forudsat at udbyderne arbejder professionelt med deres udbud.
Vi oplever heldigvis, at det sker i stadig stigende grad," slutter Christian
Kurt Nielsen.
Tilmelding
• www.udbudsvagten.dk
Go Global er arrangeret af Udbudsvagten, som løbende følger antallet og typen af udbud
- både i Danmark og i resten af verden. (Foto: Kaj Bonne).
Røveriportal nomineret til
international pris
Dansk Erhvervs røveriportal Crimestat er blevet nomineret til ”Bedste
ukonventionelle projekt” i en stor international konkurrence.
Af Pernille Thorborg Jasper
Ifølge International Chamber of
Commerce er Dansk Erhvervs røveriportal
Crimestat blevet nomineret
til ”Bedste ukonventionelle projekt” i
World Chambers Competition.
”Vi håber selvfølgelig på at vinde prisen,
men der ligger en stor anerkendelse
i bare at være nomineret. Crimestat
er et projekt, som vi har brugt
mange kræfter på. Derfor er det selvfølgelig
ekstra glædeligt, at andre også
kan se portalens kvaliteter,” siger juridisk
konsulent Torben E. Hoffmann
Rosenstock, Dansk Erhverv.
Crimestat gik i luften for godt et år siden.
Med data fra en lang række af de
Crimestat
• Crimestat er detailhandlens røveriindberetningsportal,
som gik online 31.
januar 2010.
• Portalen tæller i dag knap 30 landsdækkende
detailhandelskoncerner og
mere end 5.000 butikker.
toneangivende kæder i dansk detailhandel
giver portalen et præcist billede
af eksempelvis antallet af røverier, deres
geografiske fordeling, udbyttets
størrelse og eventuel brug af våben.
”Målsætningen med Crimestat er
gennem en kortlægning af de forbrydelser,
forretningerne er udsat for, at
styrke det forebyggende arbejde i
samarbejde med politiet. Det er den
indsats, som nu har skaffet portalen
en nominering,” siger han.
72 projekter fra 41 lande har været
med i kampen. Crimestat er oppe
imod projekter fra Tyskland, Sydkorea,
Canada og Bangladesh. Den endelige
vinder udpeges i Mexico City
den 10. juni.
Foredraget “Klimaforandringer
– Hvad er risikoen?”
er for både private og offentlige virksomheder, som vil forberede
sig på fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer.
Foredraget giver en indføring i de udfordringer klimaforandringer
kan få for virksomheder.
I får
en introduktion til de mangeartede konsekvenser,
styrket jeres egen beslutningskompetence på området
information og værktøjer til vurdering af klimaforandringers
påvirkning af jeres virksomhed
Foredraget er for medarbejdere med sikkerheds-
og bygningsansvar.
Underviser: Per Brunhøj
Varighed: 3 timer
Pris: 8.500 kr. + transport
Kurset skal bestilles med mindst 1 måneds varsel
• En række aktiviteter, som nu iværksættes
i forbindelse med Crimestat,
bliver til i samarbejde med PRO-
TECT A/S, Telesikring A/S og Dansk
Krisekorps ApS.
• Parterne bag Crimestat samarbejder
med politiet om at udveksle informationer.
Information og tilmelding: på www.phmetropol.dk
eller studiesekretær, Bente Illum Hansen
mail: bhan@phmetropol.dk og tlf.: 7248 9429

DANSK ERHVERV arrangementer 13.-15. april 2011 S 14
Danske virksomheder kan igen sætte fokus på Tyskland.
Gratis individuel eksportrådgivning
om Tyskland
I samarbejde med firmaet
SØRENSEN - Connecting
Markets inviterer Dansk
Erhverv medlemsvirksomhederne
til individuel
eksportrådgivning om det
tyske marked.
Kolding
• Onsdag den 11. maj 2011.
• Kl. 9-16.
• Sørensen - Connecting Markets,
Centervej 2E, Kolding.
København
• Torsdag den 12. maj 2011.
• Kl. 9-16.
• Dansk Erhverv, Børsen,
Slotsholmsgade, København K.
Tyskland er Europas største økonomi
og en af Danmarks vigtigste
samhandelspartnere både med hensyn
til import og eksport. Det tyske
marked er stort - 80 millioner forbrugere
og 3,3 millioner virksomheder
- og kan uden den rigtige indgangsvinkel
og den rigtige strategi
også virke komplekst og uoverskueligt.
”Det vil vi råde bod på ved at tilbyde
interesserede medlemsvirksomheder
45-60 minutters individuel dialog
og rådgivning omkring det tyske
marked. Det gælder både markedsopstart
og udvidelse af bestående aktiviteter
på markedet,” fortæller
salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk
Erhverv.
Den individuelle rådgivning finder
sted inden for ovennævnte tidsrum.
De deltagende virksomheder bliver
bedt om at møde på et fastlagt klokkeslæt,
og der finder ikke noget fællesarrangement
sted i løbet af dagen.
Der vil være plads til 15-20 konsultationer
på hver af dagene.
På den individuelle eksportrådgivningsdag
vil en specialist fra SØ-
RENSEN - Connecting Markets give
gode råd og tips til at komme videre i
Tyskland. Firmaet har specialiseret
sig i at bistå danske virksomheder -
såvel nye som etablerede - på det tyske
marked.
Selv om Tyskland i de seneste år har
oplevet lavere vækst end mange andre
europæiske lande, er der tale om
lav vækst på et højt niveau. Meget tyder
på, at Tyskland efter nogle år
med stagnation igen er ved at få gang
i hjulene. Erhvervslivet viser tegn,
der går i den rigtige retning, og optimismen
er begyndt at vende tilbage.
Danske virksomheder kan igen sætte
fokus på Tyskland. Det gælder både
de virksomheder, der allerede er aktive
på det tyske marked, og nye, der
overvejer at gå i gang.
Tilmelding
Det er gratis at modtage eksportrådgivningen,
men den er forbeholdt
Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder,
og det er nødvendigt at melde
sig til. Det sker på Dansk Erhvervs
hjemmeside:
• www.danskerhverv.dk/
arrangementer
Yderligere oplysninger om eksportrådgivningsvirksomheden
SØREN-
SEN - Connecting Markets findes på
hjemmesiden:
• www.connecting-markets.com
Franchising efter krisen
Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Dansk
Franchise Forening, Kæder i Danmark og Berlingske Media
til årets franchise- og kædedag.
• Onsdag den 4. maj 2011.
• Kl. 9-16.
• Dansk Erhverv, Børsen,
Slotsholmsgade, København
K.
Af Marlén Sandvik
Efter et par år med vanskeligere erhvervsbetingelser,
end vi har været
vant til, er der opstået nye vilkår og
nye muligheder.
Det betyder, at fokus kan flytte sig fra
krisestyring til identifikation af
fremtidens succeskriterier. De behøver
ikke nødvendigvis at være de
samme som før krisen.
På årets franchise- og kædedag kan
deltagerne erfare nyt om kædernes
vej ud af krisen, samfunds- og detailhandelsøkonomien
i 2011, og ikke
mindst nogle af nøglekriterierne for
fremtidig succes.
Emnerne vil dreje sig om digitaliseringens
betydning for kæderne i forhold
til forbrugere og medier, krav til
og behov for social ansvarlighed,
nødvendigheden af en skarp og entydig
positionering og vækst gennem
ekspansion over landegrænserne.
Deltagerne vil også få præsenteret en
ny og attraktiv mulighed for at erhverve
en finansiel certificering af
kædekonceptet, der vil lette finansieringsmulighederne
for kædeenhederne.
Du kan høre indlæg om krisestyring,
socialt ansvar og det økonomiske
klima lige nu fra:
• Jens Klarskov, administrerende
direktør, Dansk Erhverv.
• Viggo Mølholm, koncernchef,
BoConcept.
• Stine Bosse, bestyrelsesmedlem.
Følgende vil bidrage med indlæg om
kæder og medier i den digitale nutid
samt fremtidens forbruger og den digitale
interaktion:
• Mads Vad Kristensen, digital
direktør, Berlingske Media.
• Birgitte Tufte, professor, CBS.
Få også svaret på, hvorfor de har kædesucces
hos:
• Hi-Fi-Klubben.
• Tulip.
Vær med, når franchise- og kædedagen
kårer:
• Årets franchisegiver 2011.
• Årets franchisetager 2011.
Bagefter præsenteres vinderkonceptet
af prisvinderen.
Pris
• Kr. 695,- + moms for medlemmer
af Dansk Erhverv, Dansk Franchise
Forening og Kæder i Danmark.
• Kr. 1.295,- + moms for ikke-medlemmer.
Tilmelding
• www.businessliv.dk/franchise
Bindende tilmelding senest tirsdag
den 26. april 2011.
På franchise- og kædedagen kan deltagerne blandt andre møde den tidligere koncernchef for
TrygVesta, Stine Bosse, og professor Birgitte Tufte, CBS.

DANSK ERHVERV medlemstilbud 13.-15. april 2011 S 15
Det krævede visse dokumenter at få denne OB-vogn ind i Sydafrika til fodbold-VM. Men det
klarede Dansk Erhvervs carnet- og certifikatservice til halv pris for medlemsvirksomheden
Best Broadcast Hire.
Rabat til fodbold-VM
Best Broadcast Hire, der
udlejer udstyr til film- og
TV-produktion, benytter
Dansk Erhvervs carnet- og
certifikatservice, og får som
medlem 50 procent rabat.
Af Kristian Kongensgaard
Når Robinson-serien optages på en
eller anden fjern eksotisk tropeø i
Østen, spiller en af Dansk Erhvervs
medlemsvirksomheder en central
rolle.
Det er Best Broadcast Hire, der med
kontorer rundt om i verden - og også
i Danmark - lejer film- og TV-udstyr
ud til produktionsselskaber. Virksomheden
leverede også en såkaldt
OB-vogn til VM i fodbold i Sydafrika
sidste sommer.
Inden for EU kræver det ingen toldpapirer
at tage udstyr med frem og
tilbage over grænserne. Men hvis der
uden for EU er told på udstyret, skal
der stilles sikkerhed for beløbet, ind-
Carnet & Certifikat
til udstyret tages med hjem igen. I
60-70 lande i verden samarbejder
man imidlertid om de såkaldte ATAcarneter,
der træder i stedet for at
skulle stille sikkerhed for tolden i
hvert enkelt tilfælde.
I Danmark udsteder Dansk Erhverv
ATA-carneter foruden en lang række
andre handelsdokumenter. Som
medlem får Best Broadcast Hire 50
procent rabat på disse dokumenter.
”Vi udfører så meget forarbejde som
muligt for vore kunder, blandt andet
med at få toldpapirerne i orden. Eksempelvis
skal vi om kort tid sørge
for udstyr til de næste Robinson-optagelser
på Philippinerne. Til forskel
fra andre lande, hvor Robinson-serien
tidligere er blevet optaget, er
Philippinerne dog ikke med i ATAcarnet-ordningen.
Men medarbejderne
i Dansk Erhvervs carnet- og
certifikatservice er altid dygtige til at
hjælpe os med at finde ud af, hvilke
papirer vi skal bruge, og hvilken ekspertise,
vi kan trække på, på ambassader
eller konsulater,” fortæller udlejningskoordinator
Henrik Johansen,
der har 14 års erfaring i branchen.
Dansk Erhverv har bemyndigelse til at udstede oprindelsescertifikater og påtegne
eksportdokumenter efter EU-lovgivningens anvisninger. Ligeledes kan
din virksomhed få hjælp til at komme hurtigere gennem tolden med et ATA-
Carnet, der blandt andet forenkler jeres toldformaliteter og reducerer omkostninger
til eksportører.
Via dit medlemskab får du:
• 50 procent rabat på ATA-Carnets.
• Op til 75 procent rabat på certifikater.
Du har mulighed for nemt og enkelt at ansøge om dine ATA-Carnets og certifikater
på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk
For yderligere information om vores service bedes du kontakte os på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: coc@danskerhverv.dk
Både billig og nem inkasso
Grathwol A/S i Karlslunde,
der er leverandør af emballage,
benytter Dansk Erhvervs
inkassoløsning hos
Nordic Debt Collection.
Af Kristian Kongensgaard
Enkelt, nemt og billigt! Med disse
ord karakteriser økonomichef Kim
Christensen, handelsvirksomheden
Grathwol A/S, den inkassoløsning,
som Dansk Erhverv tilbyder sine
medlemmer gennem NODECO -
Nordic Debt Collection:
”Vi sender blot en e-mail vedhæftet
den ubetalte faktura til NODECO.
Alene det, at det er andre, der rykker
for pengene, har en positiv effekt.
Hvis pengene betales, uden at der
skal retslig inkasso til, så koster det
os ikke noget at lade NODECO rykke
for pengene. Inkassoløsningen koster
kr. 475,- om året, uanset hvor
mange sager, vi opretter,” fortæller
økonomichef Kim Christensen.
Hvis pengene betales, uden at der skal retslig
inkasso til, så koster det ikke ekstra at få rykket
for beløbet gennem Dansk Erhvervs inkassoløsning.
Nordic Debt Collection inkassoløsning
Kim Christensen: ”Alene det, at det er andre,
der rykker for pengene, har en positiv effekt.”
Grathwol har cirka 15 sager om året,
der sendes videre til NODECO. De er
ifølge Kim Christensen på forholdsvis
beskedne beløb:
”De er i reglen hver især under kr.
10.000, idet vi har en tæt kreditvurdering
af kunderne. Dels har vi en
øvre beløbsgrænse, og dels tager vi
ikke imod nye ordrer fra kunder, der
er i restance.
Grathwol kan dog ikke helt undgå
tab på debitorer. I 2010 udgjorde de
0,2 procent af omsætningen.
Virksomheden har ikke haft behov
for at benytte sig af inkassoløsningen
for tilgodehavender i udlandet:
”Men det er et plus, at muligheden er
der,” konkluderer Grathwols økonomichef.
Hvad gjorde I tidligere med forfaldne
tilgodehavender?
”Vi benyttede RKI, men det her er billigere.
Jævnligt får vi uopfordrede
henvendelser fra andre inkassofirmaer,
men de kan ikke konkurrere på
prisen. Kvaliteten af disse tilbud kan vi
af gode grunde ikke udtale os om, da vi
ikke har prøvet dem. Men vi er ganske
godt tilfredse med Dansk Erhvervs og
NODECO’s inkassoløsning.”
Dansk Erhvervs fordelagtige samarbejde med Nordic Debt Collection A/S
medfører, at din virksomhed kan få hjælp til hurtigt og effektivt at inddrive
danske og udenlandske tilgodehavender. Med inkassoløsningen får du rådgivning
og kan ubegrænset oprette nye sager til kun 475 kr. pr. år. Desuden
får du:
• Gratis udfærdigelse af lovpligtig rykkerskrivelse.
• Varetagelse af sager i ind- og udland.
• Gratis udenretslig inddrivelse i udvidet sagsforløb.
• Gratis indberetning til RKI og Debitorregisteret.
Såfremt du ønsker at gøre brug af Dansk Erhvervs inkassoløsning, bedes du
kontakte os i Dansk Erhverv på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

DANSK ERHVERV vækst 13.-15. april 2011
Den grænseløse e-handel
De 18-25-årige er den
første generation, der er
vokset op med internettet.
Det er dem, e-handelsbranchen
skal tage bestik af,
lyder rådet fra FDIH.
vækst
E-handel betegnes ikke kun som
grænseløs, fordi den giver mulighed
for at købe ind overalt. Den vil også
sprænge alle hidtidige rammer for
vækst. FDIH - Foreningen for Distance-
og Internethandel spår, at ehandelens
andel på 15 procent i 2010
vil være vokset til 50 procent i 2020.
Desuden kaldes de unge forbrugere
mellem 18-25 år, der er den første
generation, der er vokset op med internettet,
for ”grænseløse”.
”Det vil være klogt af branchen at
sætte sig ind i, hvordan de unge gebærder
sig på nettet. Den mentalitet
vil de nemlig bevare livet igennem,”
siger administrerende direktør Annette
Falberg, FDIH.
Ifølge foreningens E-Handelsanalyse
bruger 50+generationen og børnefamilierne
ganske vist flest penge
på nettet. Men det er de 18-25-årige,
der oftest handler.
50+ og børnefamilierne opgiver
bekvemmelighed og tidsbesparelse
som vigtigste årsag til at shoppe på
nettet. Hvorimod vareudvalgets
størrelse er en af de vigtigste faktorer
for de unge, når de internetshopper.
”De unge ”grænseløse” shopper på
kryds og tværs af landegrænser, hopper
fra butik til butik, og er ret så illoyale.
Derfor er de en udfordring for
e-handelen. Vi skal virkelig anstrenge
os for at fastholde dem som
kunder og tilbyde spændende varer
og oplevelser. Så vi står over for en
sjov og spændende udfordring,” påpeger
Annette Falberg og tilføjer:
”De unge dyrker det unikke, og det
taler også for, at der ligger et marked
i udlandet. Danske netbutikker kan
tiltrække unge fra Europa til vores
butikker i Danmark, som har rigtig
meget at byde på.”
At internethandel generelt forventes
at udvikle sig nærmest eksplosivt i
fremtiden for alle aldersgrupper, baseres
også på analyseinstituttet Forresters
konklusioner: Allerede i dag
træffes 50 procent af alle købsbeslutninger
via nettet, hvad enten kunderne
bagefter køber på nettet eller i
en fysisk butik.
VÆKST
”Det har den konsekvens, at selv om
en fysisk butik ikke ønsker at tilbyde
nethandel, så skal butikken præsentere
alle sine varer på nettet med priser
og fyldestgørende oplysninger -
ellers går den glip af en stor kundegruppe,
der søger og finder varer på
nettet og går i de fysiske butikker og
shopper. Allerede i den nærmeste
fremtid vil det være gældende, at
”findes det ikke på nettet, så findes
det ikke”,” slutter Annette Falberg.
Over temaet ”VÆKST” bringer Dansk Erhvervsavis interviews med en række
repræsentanter for brancheforeninger og medlemsvirksomheder. Følgende
brancher har tidligere været præsenteret:
• Vikarbureauernes Brancheforening - Nr. 5, 30. marts - 1. april 2011.
• Danske Speditører - Nr. 4, 16.-18. marts 2011.
• Dansk Transport og Logistik - Nr. 3, 2.-4. marts 2011.
• De Samvirkende Købmænd - Nr. 2, 16.-18. februar 2011.
• Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt Dansk Revisorforening -
Nr. 1, 2.-4. februar 2011.
Væksten er også grænseløs
WhiteAway er en af de
netbutikker, der har kastet
sig over vækstmulighederne
i udlandet.
vækst
Siden starten i 2007 har netleverandøren
af hårde hvidevarer, White
Away.com, haft vækstrater på
mindst 50 procent:
”Væksten vil fortsætte sådan, i hvert
fald nogle år endnu. Vi er allerede
etableret i Sverige, og Norge er på
vej. Det udgør naturligvis en større
logistisk udfordring end Danmark.
Men virksomheden har fået en størrelse,
der gør os interessante som
samarbejdspartnere,” fortæller part-
ner Esben Gadsbøll.
Til påstanden om, at mange forbrugere
ser sig omkring i de fysiske butikker
og derefter køber på nettet, siger
han:
”Vi oplever også, at mange researcher
på vores hjemmeside og derefter
går i butik for at handle. Om måneden
har vi cirka 120.000 unikke
besøgende, og i samme periode bliver
der solgt omkring 100.000 stk.
hvidevarer. Så det er næppe mange,
som ikke er forbi WhiteAway.com,
før de handler. Da vi ikke har fysiske
butikker, stiller det større krav til vores
markedsføring. Derfor har vi udviklet
360 graders visning af hvidevarer.
Vi har også en intelligent
søgemaskine, som gør det muligt at
søge efter produkter på præcise mål,
Annette Falberg: ”Vi står over for en sjov og
spændende udfordring.”
Af Kristian Kongensgaard
Brødrene Esben, til venstre, og Johannes
Gadsbøll startede i 2007 WhiteAway.com
sammen med en 3. partner.
så man kan matche målene på hvidevarerne
med målene derhjemme i
huset eller lejligheden.”
WhiteAway begyndte også for halvandet
år siden med TV-reklamer og har
været sponsor for TV2’s dækning af
fodbold-VM og EM i kvindehåndbold.
I øjeblikket er netbutikken ved at teste
effekten af reklamer i printmedier:
”Markedsføring er en essentiel del,
hvis man vil opnå succes på nettet,”
siger broderen og partneren Johannes
Gadsbøll.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517