HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE ...

HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN
OMDELE BREVE BILLIGERE END
POST DANMARK?
16.09.2008

Post Danmark?
KOLOFON
Forfatter: Henrik Ballebye Okholm, Claus Kastberg Nielsen, Jonathan Tops, Martin Kyed
Kunde: Brancheforeningen Danske avis-, post- og reklamedistributører (DAPOR)
Dato: 16.09.2008
Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL | 1250 KØBENHAVN
TELEFON: 7027 0740 | FAX: 7027 0741
WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM
2

Post Danmark?
Kapitel 1 RESUME: HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE
BREVE BILLIGERE END POST DANMARK?
Post Danmark og Posten i Sverige er begge økonomisk succesrige postvirksomheder. Det
kan imidlertid undre, at Posten Sverige kan være næsten lige så økonomisk succesrig som
Post Danmark, når Posten tjener 1-3 kroner mindre per brev end Post Danmark for langt
hovedparten af de breve som de omdeler.
Én oplagt forklaring kan være at Posten har særligt lave omkostninger i forhold til Post
Danmark. Men den forklaring holder ikke. Posten har på den ene side større transportomkostninger
og formentlig lidt større lønomkostninger end Post Danmark. På den anden side
har Posten ingen omkostninger til lørdagsomdeling og lavere stykomkostninger som følge af
den større brevmængde. Men alt i alt løber omkostningsforskellene kun op i 20-30 øre per
brev, jf. Figur 1.1
Figur 1.1 Lavere omkostninger kan kun forklare en lille del af de lavere priser i Sverige
Danske kroner
3
2
1
0
Kilde: Egne beregninger
Lille prisforskel Stor prisforskel
Omkostningsforskelle Andre forhold
Så der må være andre forhold der spiller ind. En mulig forklaring kan være at Posten er mere
effektiv end Post Danmark. Det er der noget der tyder på. En gennemsnitlig medarbejder i
Posten håndterer næsten en tredjedel flere breve end den gennemsnitlige medarbejder i Post
Danmark. Tilsvarende er omsætningen per medarbejder i dag 20 procent større i Posten end
i Post Danmark, også selvom de stod helt lige i begyndelsen af dette årti. Årsagen kan være at
postmarkedet i Sverige er blevet åbnet for konkurrence langt tidligere end i Danmark. Konkurrencen
har godt nok betydet at konkurrenter har taget visse markedsandele fra Posten,
men på den anden side kan konkurrencen have lagt et pres på Posten for at effektivisere.
Det pres har Posten øjensynligt formået at leve op til. Hele virksomheden er blevet mere effektiv,
og derfor kan indtjeningen per brev være meget mindre end i Danmark. Så meget
mindre, at selv når man tager højde for at momsen på porto er 25 procent i Sverige og 0
procent i Danmark, så er det i dag billigere at sende et brev i Sverige end i Danmark, både
for den private forbruger og for erhvervsvirksomheder.
3

Post Danmark?
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kapitel 1 Resume: ................................................................................................... 3
Kapitel 2 Introduktion ............................................................................................ 5
Kapitel 3 Priser på omdeling af breve i Sverige og Danmark................................... 8
3.1. Enkeltbreve ........................................................................................................... 8
3.2. Erhvervsbreve ...................................................................................................... 10
Kapitel 4 Naturlige omkostninger i Posten og Post Danmark............................... 12
4.1. Geografi og demografi ......................................................................................... 12
4.2. Postkassernes placering ........................................................................................ 14
4.3. Lønomkostninger ................................................................................................ 16
4.4. Brevmængden...................................................................................................... 18
4.5. Befordringspligten ............................................................................................... 20
Kapitel 5 Andre omkostningsforskelle................................................................... 22
5.1. Tømning af postkasser......................................................................................... 22
5.2. Postnumre........................................................................................................... 22
5.3. Nøgler ................................................................................................................. 23
4

Post Danmark?
Kapitel 2 INTRODUKTION
Post Danmark er i europæisk sammenhæng en lønsom postvirksomhed, der er i stand til at
give en god indtjening til sine ejere, den danske stat og kapitalfonden CVC. I de sidste tre år
har overskuddet fra Post Danmark ligget i størrelsesordenen 1 milliard kroner, det svarer i
2007 til en overskudsgrad på 7 procent. Overskudsgraden har dog været vigende siden succesåret
2004. Omsætningen er i samme periode vokset med 2 procent om året. 1
Men Post Danmark er ikke den eneste økonomisk succesrige postvirksomhed i Norden. Posten
i Sverige, der målt i omsætning er trekvart gang større end Post Danmark, har også succes.
I de sidste tre år har overskuddet fra Posten ligget på 1,5 milliarder svenske kroner, det
svarer i 2007 til en overskudsgrad på 7 procent med en klart stigende tendens gennem de
sidste tre år. Samtidig vokser omsætningen med 5 procent om året, mere end det dobbelte af
Post Danmark. 2
Men det er overraskende at Posten i Sverige klarer sig så godt i forhold til Post Danmark, da
indtjeningen per brev 3 er betydeligt mindre i Sverige end i Danmark. Indtjeningen per brev
er vigtig, fordi breve skaber langt den største del af omsætningen, omkring to tredjedele i både
Danmark og i Sverige. Men Posten tjener meget mindre per brev end Post Danmark. For
langt de fleste breve tjener Posten 1-3 danske kroner mindre end Post Danmark. Det svarer
til 30-40 procent for mange enkeltbreve 4 og 20-40 procent for alle erhvervsbreve.
Spørgsmålet er: Hvordan kan det være at Posten økonomisk klarer sig så godt i forhold til
Post Danmark, når indtjeningen per brev er så meget mindre i Sverige end i Danmark?
Et oplagt svar kunne være at det er billigere at drive postvirksomhed i Sverige, fordi der er
færre naturlige omkostninger forbundet med at omdele breve i Sverige end i Danmark. Så
kunne portoprisen i Sverige være lav fordi omkostningerne var lave og alligevel kunne overskuddet
i Sverige være sammenligneligt med det danske. Det kunne fx være tilfældet hvis
lønomkostningerne var mindre i Sverige end i Danmark eller hvis de politiske krav til Posten
i Sverige var mindre end til Post Danmark.
En gennemgang af de væsentligste omkostningstyper viser imidlertid at der ikke er nogen systematisk
tendens til at de naturlige omkostninger ved at drive postvirksomhed er væsentligt
større i Danmark end i Sverige.
På nogle områder er det dyrere at drive postvirksomhed i Sverige end i Danmark. Det gælder
transportomkostningerne, der er større i Sverige end i Danmark, og lønomkostningerne, der
sandsynligvis er større i Sverige end i Danmark, især hvis man tager hensyn til de indirekte
1 Post Danmark, Årsrapport 2007, www.post.dk
2 Posten, Årsrapport 2006 og årsrapport 2007, www.posten.se/m/finansiell
3 Indtjeningen er portoprisen for det pågældende brev fraregnet moms i Sverige og omregnet til danske kroner med
middelvalutakursen for svenske kroner per 2. januar 2008.
4 Undtagelsen er standard enkeltbreve 20-50 g, hvor Posten tjener 10-20 procent mere end Post Danmark. Disse
breve udgør dog en meget begrænset del af alle breve.
5

Post Danmark?
lønomkostninger som skyldes arbejdsmarkedets begrænsede fleksibilitet i Sverige. Det er således
op til 20-30 danske øre dyrere at sende brev i Sverige på grund af det større transportbehov.
På andre områder er det dyrere at drive postvirksomhed i Danmark end i Sverige. Det skyldes
kravet til omdeling seks dage om ugen i Danmark i stedet for de fem dage som de kan
nøjes med i Sverige. Derudover sender befolkningen færre breve i Danmark end de gør i Sverige,
hvilket betyder at der er mere begrænsede muligheder for at udnytte stordriftsfordele i
Danmark. Desuden er postkasserne i Sverige placeret ved skel, så postbudene hurtigere kan
aflevere posten. Det giver samlet set højere omkostninger per brev, formodentlig i størrelsesordenen
ca. 50 øre per brev.
Det betyder at de lavere portopriser i Sverige kun i meget begrænset omfang skyldes at Sverige
har særligt gunstige omkostningsforhold i forhold til Danmark. Omkostningsforskelle på
20-30 øre kan ikke forklare prisforskelle på 1-3 kroner. Det vil sige, at selv efter at man har
taget højde for de væsentligste omkostningsforskelle mellem Sverige og Danmark, så er der
stadig et væsentligt forklaringsproblem: Hvordan kan Posten i Sverige opretholde en så god
forretning når indtjeningen per brev er betydeligt lavere end i Danmark?
Spørgsmålet kan næppe besvares eksakt, men det er vanskeligt at se bort fra den mulighed at
Posten kunne være en mere effektiv organisation end Post Danmark. Hvis det er tilfældet, så
ville det være muligt for Posten at skabe samme overskudsgrad som Post Danmark, også
selvom de brevpriser, som Posten opnåede, var langt lavere end i Danmark.
Der er tegn på at Posten er en mere effektiv organisation end Post Danmark og dertil er blevet
mere effektiv i de seneste år. Således håndterer en gennemsnitlig medarbejder i Posten
næsten en tredjedel flere breve end den gennemsnitlige medarbejder i Post Danmark. På tilsvarende
vis er omsætningen per medarbejder i dag 27 procent større i Posten end i Post
Danmark, også selvom de stod helt lige i begyndelsen af dette årti. 5
En forklaring på hvorfor Posten er mere effektiv end Post Danmark kunne være at postmarkedet
i Sverige er blevet åbnet for konkurrence langt tidligere end i Danmark. Konkurrencen
har godt nok betydet at konkurrenter har taget visse markedsandele fra Posten, men på den
anden side kan konkurrencen have lagt et pres på Posten for at effektivisere.
Det pres har Posten formået at leve op til. Hele virksomheden er blevet mere effektiv, og
derfor kan indtjeningen per brev være meget mindre end i Danmark. Så meget mindre at
selv når man tager højde for at momsen på porto er 25 procent i Sverige og 0 procent i
Danmark, i modsætning til den danske porto som er momsfritaget, så er det i dag billigere at
5 Post Danmark, Årsrapport 2007, Posten, Årsrapport 2007 og Post- och Telestyrelsen, Service och konkurrens,
2007.
6

Post Danmark?
sende et brev i Sverige end i Danmark, både for den private forbruger og for erhvervsvirksomheder.
I resten af dette notat dokumenterer vi i detaljer hvordan Posten for langt de fleste brevtyper
har en betydeligt lavere indtjening end Post Danmark samt hvordan Postens omkostninger
per brev næppe er meget mindre end de tilsvarende omkostninger i Danmark.
7

Post Danmark?
Kapitel 3 PRISER PÅ OMDELING AF BREVE I SVERIGE OG DANMARK
Det er vanskeligt at sammenligne portopriser på tværs af lande, fordi alle landes postvæsener
har forskellige prisstrukturer. Typisk har man 6 sammenlignet prisen på et standard 20 grams
brev i mange lande og for Danmark og Sveriges vedkommende er resultaterne blandede. I
nogle undersøgelser er priserne højest i Danmark (Wik Consult), i nogle er de sammenlignelige
(Eurostat) og i andre igen er priserne højest i Sverige (Deutsche Post). Undersøgelserne
lider imidlertid af de svagheder at de kun viser en del af billedet (de kigger kun på én type
brev), de er ofte 4-5 år gamle og derfor forældede (2003-4) og de fokuserer på den pris som
forbrugeren betaler for at sende breve. Det betyder fx at prisen på omdeling af brev indeholder
25 procents moms i Sverige, men ikke i Danmark hvor befordringspligtige breve er
momsfritaget. 7 Men i denne sammenhæng er momsen ikke umiddelbart interessant, fordi
fokus er på den indtjening per brev som Posten, henholdsvis Post Danmark, modtager og
bruger til at dække sine omkostninger.
Derfor laver vi en sammenligning af priser der er mere komplet (omfatter mange brevtyper),
der er aktuel (fra 2008) og som er relevant (medregner hverken dansk eller svensk moms). Vi
tager udgangspunkt i de prisblade som både Post Danmark og Posten lod gælde per 1. januar
2008 og omregner de svenske kroner til danske ved hjælp af valutakursen den første
bankdag i 2008.
Brevmarkedet kan inddeles i tre:
Postkassebreve, dvs. frimærkebreve som lægges i postkasser
Kontorpost, dvs. breve fra virksomheder som normalt frankeres i frankeringsmaskine
Masseforsendelser, dvs. serier af forsendelser i ens format og med ens vægt.
3.1. ENKELTBREVE
Enkeltbreve består af postkassebreve og kontorpost. De udgør ca. en fjerdedel af alle breve 8 .
For disse breve er den svenske indtjening per brev 2-3 kroner (30-40 procent) lavere end den
danske for alle breve under 20g og for breve over 50g, jf. Tabel 3.1 og Figur 3.1. Tilsammen
udgør disse breve ca. tre fjerdedele af alle enkeltbreve 9 . For breve der er tungere end 20 gram,
men lettere end 50 gram kan den danske eller den svenske indtjening per brev være størst,
afhængigt af størrelsen på brevet. Prisforskellen er dog mere moderat (op til 1,50 kroner i
den enes eller den andens favør). Konklusionen er derfor at for langt de fleste enkeltbreve er
den svenske indtjening per brev massivt mindre end den danske.
6 Se fx Deutsche Post, Letter prices in Europe, 2007; Eurostat, Postal services in Europe, 2007; Wik Consult, Main
Developments in the European Postal Sector, 2004.
7 I henhold til momslovens § 13, styk 1, nr. 13.
8 PTS, Service och konkurrens 2008.
9 Posten Norge oplyser at dette tal i Norge er 78 procent.
8

Post Danmark?
Tabel 3.1 Indtjening per brev for typiske enkeltbreve i Danmark og Sverige, jan 2008
-20g 20-50g 50-100g
DK S Forskel DK S Forskel DK S Forskel
DKK DKK DKK Procent DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent
Standardbreve 5,50 3,48 -2,02 -37 5,50 6,96 1,46 27 10,00 6,96 -3,04 -30
Storbreve 6,50 3,48 -3,02 -46 6,50 6,96 0,46 7 10,00 6,96 -3,04 -30
Maxibreve 8,50 3,48 -5,02 -59 8,50 6,96 -1,54 -18 13,25 6,96 -6,29 -47
Note: Breve er A-breve eller 1:a klasses breve, svenske priser renset for moms og omregnet til danske krone med valutakursen
den 2. januar 2008. Rødt markerede produkter har laveste priser i Danmark, grønt markerede
produkter i Sverige. For maxibreve er medtaget størrelser op til 30mm/250mm/600mm (H/B/L) og
H+B+L= 900mm
Kilde: Post Danmark priser 2008 (http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/Breve_prisark_2008.pdf), Postens
prislista för inrikes brev 2008 (http://www.posten.se/ptm/villkor/pdf/AS_2001.08.1_Frim_1s.pdf) og
Danmarks Nationalbanks officielle valutakurs (DNVALD) per 2. januar 2008
http://nationalbanken.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 .
Figur 3.1 Indtjening per brev i Sverige og Danmark i danske kroner, 2008
Danske kroner
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
-
Note: Se tabel 1.1 og tabel 1.2
Kilde: Tabel 1.1 og tabel 1.2
20g 50g 100g 20g 50g 100g
Enkeltbreve Erhvervsbreve
Danmark Sverige
Derudover eksisterer der i Sverige det såkaldte föreningsbrev, der gør det muligt for frivillige
(idelle) foreninger at udsende breve under 100g til en pris på 4,80 svenske kroner eller 3,43
danske kroner omregnet til danske kroner uden moms. Det svarer til cirka halv pris så snart
brevet vejer mere end 20 gram. Posten offentliggør ikke informationer om hvor mange foreningsbreve
de udsender, men antallet kan være betydeligt.
Vi kender ikke fordelingen af Post Danmarks breve og kan derfor ikke beregne en vægtet
gennemsnitspris som viser om portopriserne er lavere i Sverige end i Danmark. Men langt de
fleste enkeltbreve vejer under 20 gram, hvor Posten Sverige er billigere end Post Danmark.
Og vi har ud fra oplysninger fra Færdselsstyrelsen og Posten Norge lavet en beregning, som
kan give et fingerpeg om hvordan prisniveauet for enkeltbreve er for Post Danmark og for
9

Post Danmark?
Posten Sverige. Beregningerne viser at Post Danmarks priser er er højere end Posten Sveriges
priser, jf. Figur 3.2 og Boks 3.1.
Figur 3.2: Sammenligning af gennemsnitspris for Post Danmark og Posten Sverige
Danske kroner
7
6
5
4
3
2
1
0
Post Danmark Posten Sverige
Note: Figuren viser den vægtede gennemsnitspris for Posten Sverige og Post Danmark.
Kilde: Boks 3.1 nedenfor
Boks 3.1: Prisindeks for enkeltbreve Post Danmark og Posten Sverige, 2008
Vores beregning består af to trin.
Første trin består i at beregne fordelingen af breve på d forskellige kategorier. Vi tager udgangspunkt i oplysninger
fra Færdselsstyrelsen om hvordan enkeltbreve op til 50 gram er fordelt på standardbreve, storbreve
og maxibreve i Danmark. Tallene fra Færdselsstyrelsen kombinerer vi med data som Posten Norge har
stillet til rådighed, som viser vægtfordelingen for norske breve. Posten Norge har oplyst at 71% af enkeltforsendelser
vejer 0-20 gram, 22 procent vejer 20-50 gram og 8 procent vejer over 50 gram. Ud fra disse to kilder
har vi beregnet hvor mange procent af enkeltbrevene der er standardbreve under 20 gram, hvor mange
procent der er standardbreve på 21-50 gram osv.
Andet trin består i at beregne et prisindeks for Post Danmark og for Posten Sverige. Vi har beregnet en vægtet
gennemsnitspris. Små standardbreve under 20 gram udgør over halvdelen af denne vægtede pris. Beregningerne
viser at den vægtede gennemsnitspris er 6,11 kr. for Post Danmark, men kun 4,50 kr. for Posten
Sverige.
Kilde: Færdselsstyrelsen (2005), ’Prisloftsmodel til brug for godkendelse af Post Danmark A/S’ takster på breve
omfattet af eneretten’, samt oplysninger om breves vægtfordeling fra Posten Norge (2007).
3.2. ERHVERVSBREVE
Indtrykket understreges af tilsvarende tal for erhvervsbreve som udgør langt den største del af
alle breve, ca. tre fjerdedele 10 . Her er den svenske indtjening per brev mellem 1-2 kroner
mindre (15-30 procent) end den danske, jf. Tabel 3.2 (nedenfor) og Figur 3.1 (ovenfor).
10 PTS, Service och konkurrens 2008.
10

Post Danmark?
Tabel 3.2 Indtjening per brev for typiske erhvervsbreve i Danmark og Sverige, jan 2008
0-20g 20-50g 50-100g
DK S Forskel DK S Forskel DK S Forskel
Brevtype (1000 styk) DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent
Standardbrev (5) 4,10 2,81 -1,29 -31 4,10 3,22 -0,88 -22 7,00 3,90 -3,10 -31
Standardbrev (250) 3,80 2,81 -0,99 -26 3,80 3,22 -0,58 -15 6,60 3,90 -2,70 -27
Storbrev (5) 4,85 2,81 -2,04 -42 4,85 3,22 -1,63 -34 7,00 3,90 -3,10 -31
Storbrev, (250) 4,50 2,81 -1,69 -38 4,50 3,22 -1,28 -28 6,60 3,90 -2,70 -27
Note: Svenske priser omregnet til danske kroner med valutakursen den 2. januar 2008; Svenska Posten opererer
med en kontinuert prisskala hvor man betaler for den præcise vægt. Vi vælger en konservativ tilgang til priserne
og sammenligner det dyreste brev i hvert interval for Svenska Posten, dvs. henholdsvis 20g, 50g og
100g; Post Danmark arbejder med månedsvise mængderabatter efter et trappesystem hvor der maksimalt gives
8 procent i rabat hvilket gælder for brev nummer 500.000 og derover.
Kilde: Post Danmark Erhvervsbreve Prisark 2008 (http://www.postdanmark.dk/cms/dadk/files/Erhvervsbreve_prisark.pdf);
Svenska Posten Prislista 2008 Ekonomibrev sänding inrikes
(http://www.posten.se/ptm/bin/ptmpdf?objectid=4350.5283 og
http://www.posten.se/pricecalculator/calculatelettershipment.do).
Tabellen tager ikke hensyn til den mængderabat på op til 8 procent som Post Danmark giver.
Omvendt viser tabellen den højst tænkelige pris som Posten i Sverige kan tage for den
pågældende brevtype. Posten arbejder med en kontinuert prisskala hvor et brev der vejer 21
gram har en mindre porto end et brev der vejer 50 gram. Derfor kan Postens indtjening være
op til 60 øre (17 procent) mindre, end angivet i tabellen for de letteste breve i en bestemt
brevtype. Derudover giver Posten også mulighed for at kunder kan indlevere breve til en
endnu lavere pris, såfremt brevene allerede ved indlevering er præsorteret på ruteniveau.
Den klare konklusion er derfor at Posten har en langt mindre indtjening per brev end Post
Danmark. Alligevel har Posten næsten tilsvarende overskudsgrad. Kan det skyldes at Posten i
Sverige har færre naturlige omkostninger end Post Danmark?
11

Post Danmark?
Kapitel 4 NATURLIGE OMKOSTNINGER I POSTEN OG POST DANMARK
Alle virksomheders omkostninger kan opdeles i omkostninger som de i høj grad selv kan påvirke,
og omkostninger som de kun har ringe indflydelse på. En postvirksomhed kan effektivisere
driften ved at optimere postbudenes ruter, men den kan kun vanskeligt gøre noget ved
at befolkningen bor spredt. En spredt befolkning i et stort land må nødvendigvis skabe nogle
grundomkostninger, der er større end i et lille land med en koncentreret befolkning.
Omkostninger som kun vanskeligt kan påvirkes af postvirksomheden selv kan vi kalde naturlige
omkostninger. Det gælder fx geografiske og demografiske forskelle i bosætningsmønstret,
personalelønninger (men ikke hvor mange medarbejdere man ansætter), mængden af
breve der traditionelt sendes i forskellige lande og forskelle i krav til befordringspligten, jf.
Tabel 4.1.
Tabel 4.1: Forskelle i naturlige omkostninger mellem Danmark og Sverige
Omkostning Kommentar Meromkostninger,
Danmark
Meromkostninger,
Sverige
Transportomkostning Sverige større end Danmark +20-30 øre
Postkassernes placering Postkasser placeret ved skel i Sverige +15 øre
Lønomkostninger Samme niveau - -
Brevmængde Flere breve i Sverige end i Danmark +25 øre
Kvalitet Samme niveau - -
Omdelingsdage Kun Danmark har lørdagsomdeling +10 øre
Totalt +50 øre +20-30 øre
Difference 20-30 øre
Kilde: Copenhagen Economics.
Vi gennemgår nu disse forskellige typer af naturlige omkostninger én efter én.
4.1. GEOGRAFI OG DEMOGRAFI
Geografi og demografi er af væsentlig betydning for omkostningerne i en landsdækkende
postvirksomhed. I et stort land med lange afstande mellem byer og en spredt befolkning skal
et brev nødvendigvis transporteres længere med større omkostninger til følge per brev end i
et lille land.
Sverige byder på grund af sin størrelsesmæssige udstrækning og sin spredte befolkning derfor
på store omkostningsfyldte logistiske udfordringer for en postvirksomhed med befordringspligt.
Sverige er med sine 411.000 km2 næsten 10 gange større end Danmark og befolkningen
bor meget mere spredt.
12

Post Danmark?
Tabel 4.2 Geografiske nøgledata
Geografiske forhold Enhed Sverige Danmark
Befolkning Indbyggere 9.100.000 5.470.000
Areal km2 411.000 43.000
Befolkningstæthed indbygger/km2 22 125
Urbaniseringsgrad, andel indbyggere i byer Procent 90 85
Storbykoncentration, andel indbyggere i fem største byer Procent 25 31
Asfalteret, offentlig vej Km 146.000 72.000
Note: I Sveriges tal indgår kun asfalteret vej, i Danmarks tal indgår al offentlig vej. ECORYS, Development of
competition in the European postal sector, 2004; Nationell VägDataBas (NVBD) 2007; Vejdirektoratet,
http://webapp.vd.dk/interstat/display.asp?THEME_ID=1&PAGE_ID=757&PAGECATEGORY=408. Befolkningstætheden
i Sverige varierer meget fra region til region. I Skåne, Södermanland og Uppland er befolkningstætheden
som i Danmark. I Lapland er befolkningstætheden under 1.
Sveriges geografiske udstrækning betyder at den vejstrækning som postbude skal gennemkøre
hver eneste omdelingsdag er mindst dobbelt så lang i Sverige end i Danmark. Det kan illustreres
ved at Sverige har 146.000 km asfalteret offentlig vej, mens Danmark nøjes med
72.000 km. Derudover er længden af offentlige grusveje, der også potentielt skal køres på én
gang om dagen, meget stor i Sverige, mens den stort set er ikke-eksisterende i Danmark.
Samtidig betyder kvalitetskravet om at næsten alle enkeltbreve skal være omdelt dagen efter
indlevering at posten må tage dyrere transportformer i brug. Således opererer Posten i Sverige
med 13 daglige flyvninger for i tide at kunne fordele de indleverede breve ud til de 11 sorteringsterminaler
der er spredt ud i hele landet. Til sammenligning transporterer Post Danmark
stort set alle sine breve med bil eller tog.
Formodningen om at geografien leder til større transportomkostninger understøttes af at Posten
Sverige har langt større transportomkostninger end Post Danmark. Ifølge årsregnskaberne
for 2006 anvender Posten 4,2 milliarder danske kroner eller 19 procent af sine samlede
omkostninger til transport, mens Post Danmark bruger 1,0 milliarder danske kroner eller
10 procent af sine samlede omkostninger. Det er en væsentlig forskel.
Det er imidlertid langt fra alle disse omkostninger, der kan skyldes breve. Transporten af
pakker er betydeligt mere omkostningstung end breve. En EU-rapport 11 viser at pakker i
gennemsnit lægger beslag på 3 gange så store omkostninger per omkostningskrone som breve.
Tager man hensyn til dette, bliver forskellen meget mindre. Alt i alt, vurderer vi at transportomkostningen
per brev kan være i størrelsesordenen 20-30 danske øre billigere i Danmark
end i Sverige, jf. Boks 4.1.
11 NERA, Economics of Postal Services: Final Report, 2004, page 72 and 77
13

Post Danmark?
Boks 4.1 Transportomkostninger per brev i Sverige og Danmark
Breve udgør to tredjedele af den samlede postomsætning. Vi antager at al den resterende omsætning er
pakker eller andre brevforsendelser der er dyrere at transportere end breve. Vi antager som i EUkommissionens
rapport at transporten af pakker er tre gange så omkostningsfuld som transporten af breve.
Det betyder at næsten 60 procent af de samlede transportomkostninger vil relatere til pakker, kun 40
procent til breve.
Med samlede transportomkostninger på 1,0 milliarder danske kroner i Danmark og 4,2 milliarder danske
kroner i Sverige, betyder det at transportomkostninger per brev i Sverige bliver i størrelsesordenen 60 danske
øre i Sverige og 30 danske øre i Danmark. Med disse antagelser er det op til 30 øre billigere at transportere
breve i Danmark end i Sverige.
Kilde: Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport 2007; NERA, Economics of Postal Services: Final Report,
2004.
4.2. POSTKASSERNES PLACERING
Sveriges geografi giver som beskrevet ovenfor nogle transportomkostninger som naturligt er
højere end i transportomkostningerne i Danmark. Til gengæld trækker det omkostningerne
ned i Sverige, at der er en gammel tradition for at samle postkasser i klynger. Det reducerer
behovet for at køre helt ud til den enkelte bolig som i Danmark.
I Sverige står postkasserne ved skel. I Danmark er det typisk husets alder der afgør hvor
postkassen er placeret. Det er nemlig kun husstande som er opført efter 1975 som skal have
postkasse ved skel. Det betyder at kun ca. en tredjedel af villaer og rækkehuse og kun ca. 7
procent af jordbrugere har krav om postkasse ved skel 12 .
Vi har beregnet at Post Danmark kunne spare ca. 200 mio. kr. hvis postkasserne i Danmark
var placeret ved skel som de er i Sverige, jf.
12 Danmarks Statistik, oplysninger om boligmassens alder.
14

Post Danmark?
Boks 4.2: Post Danmarks besparelse hvis alle postkasser var placeret ved skel
Vores beregninger bygger på data fra et budgetsystem Post Danmark tidligere har brugt, oplysninger fra
Post Danmark om antallet af husstande i hvert postnummer samt data Danmarks Statistik om boligmassens
alder.
Frem til 2002 brugt Post Danmark et budgetsystem kaldet blokbevillingssystemet til at tildele personalebevillinger
til de daværende 30 postkredse ud fra antallet af forskellige husstandstyper. Blokbevillingssystemet
tildelte således en normtid per husstand.
Normtiden per husstand på land uden postkasse ved skel var 79 sekunder per dag. Derimod var normtiden
per husstand på land med postkasse ved skel kun 57 sekunder per dag. Hvis postkasserne på landet placeres
ved skel, giver det altså en tidsbesparelse for postbuddet på ca. 22 sekunder per husstand.
I byerne var normtiden henholdsvis 39 sekunder per dag for villaer og rækkehuse uden postkasse ved skel
og 31 sekunder per dag for villaer og rækkehuse med postkasse ved skel. I byerne er tidsbesparelsen for
postbuddene altså ca. 8 sekunder per husstand, hvis postkasserne placeres ved skel.
Post Danmark offentliggør en oversigt over antallet af husstande fordelt på etagebyggeri, villa/rækkehuse
(land og by) og jordbrugere for hvert postnummer på www.postdanmark.dk. Vi har kombineret disse data
med oplysninger fra Danmarks Statistik om boligmassens alder. Vi har antaget at kun bygninger opført efter
1975 har postkasse ved skel.
Ud fra disse oplysninger kan vi beregne den samlede besparelse som Post Danmark kunne opnå hvis alle
postkasser var placeret ved skel:
Type Antal husstande Tidsbesparelse,
sekunder per dag
Omkostningsbesparelse,
mio. kr. prr år
Land m. brev-kasse skel 195.000 22 73
Jordbrugere 98.000 22 37
By u. brev-kasse skel 860.000 8 112
Totalt 212
Note: Beregningerne er baseret på en personaleomkostning på 198 kr. per time hvilket svarer til Post Danmarks
gennemsnitlige personaleomkostning iflg. Årsregnskabet for 2007. Desuden har vi regnet med 304 postdage
pr. år.
Kilde: www.postdanmark.dk, Bekendtgørelse om postbefordring, Danmarks Statistik, Post Danmarks blokbevillingssystem.
Der er dog andre forhold som gør det billigere at aflevere post i Danmark end i Sverige.
For det første er der mere end tre gange så mange fritidshuse i Sverige som i Danmark. I
Danmark er der ca. 216.000 fritidshuse 13 , mens der i Sverige er 680.000 fritidshuse 14 . Det vil
sige at der er ca. dobbelt så mange fritidshuse per indbygger som i Danmark. Post Danmarks
omkostninger til postomdeling til fritidshuse er ca. 30 mio. kr 15 . En fordobling af antallet af
fritidshuse ville formentlig betyde ca. en fordobling af disse omkostninger.
For det andet er der flere etageejendomme med brevkasseanlæg i Danmark end i Sverige. I
Danmark er det den nemlig ca. 17 procent af beboerne i etageejendomme der får sin post
13 Www.postdanmark.dk
14 SCB; http://www.scb.se/templates/pressinfo____181894.asp
15 Ifølge Post Danmarks blokbevillingssystem er normtiden for fritidshuse ca. 8 sekunder per fritidshus per dag. Det
betyder ud fra forudsætningerne og beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor en årlig omkostning på 30
mio. kr.
15

Post Danmark?
brevkasseanlæg 16 , mens det i Sverige kun er 13 procent af beboerne i etageejendomme der får
sin post i postkasseanlæg 17 . Denne forskel svarer til en omkostningsfordel for Post Danmark
på 4 mio. kr 18 .
Sammenfattende giver placeringen af postkasser en omkostningsfordel for Posten i Sverige
og det betyder lavere omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel
er formentlig på i størrelsesordnen ca. 180 mio. kr. og kan dermed højest forklare
omkring 15 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske kroner.
4.3. LØNOMKOSTNINGER
Lønomkostninger er langt den største budgetpost for ethvert postvæsen. I Danmark udgør
lønomkostninger 6,9 milliarder danske kroner eller 69 procent af de samlede driftsomkostninger,
mens de i Sverige udgør 10,4 milliarder danske kroner eller omkring 50 procent af
de samlede omkostninger. 19 Hvis lønomkostningerne per medarbejder var meget lavere i Sverige
end i Danmark, ville det kunne forklare hvorfor Posten har et så godt resultat på trods af
den lave indtjening per brev.
Det er kendt at den udbetalte løn per medarbejder er betydeligt lavere i Sverige end i Danmark
(målt i samme valuta). Af den grund tager mange unge svenskere til Danmark for at
arbejde og få udbetalt lige så mange danske kroner som de får udbetalt i svenske i Sverige, jf.
Boks 4.3.
Boks 4.3 Svenske unge arbejder som postbud i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsen i Sverige har interviewet svenske unge som arbejder i København. De snakker
blandt andet med en 21-årig der netop er startet som postbud i København:
’Och så är jag nöjd med lönen som sagt. En dansk brevbärare och en svensk tjänar... 17 000 i månaden men
danska kronan är ju mycket mer värd.
... Den största skillnaden mellan en anställning i Sverige och en i Danmark är att de danska arbetsgivarna
nästan inte betalar några sociala avgifter alls, till skillnad från svenska arbetsgivare som betalar 33 procent i
sociala avgifter på de anställdas bruttolön.’
Kilde: AMS nr 6/2007, (arbetsmarknadsstyrelsens nyhetsbrev.)
Men sammenligningen holder ikke hvis man skal se det fra virksomhedens side. Svenske
virksomheder betaler nemlig langt flere sociale afgifter og pensioner ved siden af lønnen end
danske virksomheder. I Sverige betaler arbejdsgiveren således arbejdsgiverafgifter på omkring
33 procent af bruttolønnen, noget som stort set ikke findes i Danmark. I Sverige er virksomhedens
lønomkostninger derfor langt større end de samlede lønninger som medarbejderne
modtager. Det fremgår også af årsregnskaberne, der viser at Postens lønomkostninger
16 Dette svarer til andelen af husstande i etagebyggeri som er opført efter 1975 og som derfor har pligt til at have
brevkasseanlæg, jf. Bekendtgørelse om postbefordring og Danmarks Statistik.
17 Enligt Forum för fasttighetsboxar; www.fastighetsboxar.se
18 Tidsbesparelsen er ifølge blokbevillingssystemet ca. 7 sekunder og der er ca. 950.000 husstande i etagebyggeri i
Danmark. Hvis 4 procent flere af disse husstande skulle have omdelt post til døren i stedet for til et brevkasseanlæg,
ville det efter beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor give en meromkostning på ca. 4 mio. kr.
19 Post Danmark, Årsrapport 2007 og Posten, Årsrapport 2007.
16

Post Danmark?
består af to tredjedele lønninger og én tredjedel andre personaleomkostninger, mens Post
Danmarks lønomkostninger består af ni tiendedele lønninger og én tiendedel andre personaleomkostninger.
20 Det er derfor nødvendigt at sammenligne virksomhedens lønomkostninger,
ikke medarbejdernes lønninger.
EU-kommissionen har i en rapport 21 fra 2004 undersøgt lønomkostningerne per fuldtidsmedarbejder
i de nationale postvæsener i alle europæiske lande, og finder at de svenske lønomkostninger
per fuldtidsmedarbejder var cirka 3 procent højere end de danske, jf. Figur
4.1.
Figur 4.1 Omkostninger per fuldtidsansat og år, ’000€, 2002
Note: FTE = Full Time Employee, SE = Sverige; €39 000/FTE , DK = Danmark; €38 000/FTE.
Kilde: Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, 2004
Problemet med ovenstående sammenligning er at sammenligningen er gammel (2002) og
ikke tager højde for at den svenske arbejdsuge er længere end den danske. Det vil overvurdere
de svenske lønomkostninger per arbejdstime.
Vi har derfor i stedet kigget på en række bedre og nyere mål for lønomkostningerne per arbejdstime
i Posten og Post Danmark. De viser forskellige resultater. Tager man udgangspunkt
i Postens og Post Danmarks egne regnskabsmæssige oplysninger om lønomkostninger
og antallet af fuldtidsmedarbejdere (FTE) bliver Postens gennemsnitlige timelønsomkostninger
er cirka 16 danske kroner eller 8 procent lavere end Post Danmark, jf. Tabel 4.3.
20 Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport 2007
21 Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, 2004
17

Post Danmark?
Tabel 4.3 Lønomkostning per time for postarbejdere, 2006
Sverige Danmark Forskel
dkk dkk dkk Procent
Regnskabsmæssig lønomkostning per time 182 198 -16 -8
Overenskomstmæssig mindstelønsomkostning per time 126 106 +20 +19
Statistisk lønomkostning for et postbud per time 150 138 +12 +9
Noter: Regnskabsmæssig lønomkostning er de officielle samlede lønomkostninger divideret med antal fuldtidsmedarbejdere
samt det samlede antal arbejdstimer per år i Sverige og Danmark. Overenskomstmæssig mindstelønsomkostning
er overenskomstens mindsteløn tillagt regnskabets gennemsnitlige andel af andre lønomkostninger.
Statistisk lønomkostning er i Danmark smalfortjenesten for ’Postsortering og postudbringning’
(arbejdsfunktion 4142) for 2006, i Sverige grundlønnen’415 Brevbärare m.fl.’ estimeret for 2006 på grundlag
af grundløn 2005 og den gennemsnitlige lønudvikling i Sverige 2005/6 (3,1 procent). Smalfortjeneste og
grundløn opgør løn eksklusive genetillæg tillagt den gennemsnitlige anden lønomkostning i Posten og Post
Danmark 2006. Anvendt valutakurs er per ultimo december 2007.
Kilde: Posten AB Årsrapport 2007, Post Danmark Årsrapport 2007; SEKO (fagforening for postarbejdere) 2007;
Post Danmark, Industriens Overenskomst 2007; Statistiska Centralbyrån og Danmarks Statistik.
Hvis man i stedet beregner minimumslønomkostninger i henhold til de respektive overenskomster
kan man beregne at lønomkostningerne i Sverige er 20 kroner eller 19 procent højere
end i Danmark. Dette mål kan være særligt relevant for omkostningerne i brevomdelingen
hvor der ofte er stor udskiftning af medarbejdere. Hvis man endelig kigger på den gennemsnitlige
timelønomkostning for bude i de nationale statistiske bureauer, så er lønomkostningerne
også her større i Sverige end i Danmark med i alt 12 kroner eller 9 procent.
Når den regnskabsmæssige lønomkostning i gennemsnit er højere i Danmark end i Sverige,
mens det er omvendt for den relevante lønomkostning i brevomdelingen, kan det skyldes at
andelen af højtlønnede medarbejdere højere oppe i organisationen er større i Post Danmark
end i Posten.
Det overordnede billede er derfor at Postens lønomkostninger per time sandsynligvis er på
niveau med Post Danmarks, men hvis der skal være en forskel, så er de svenske lønomkostninger
sandsynligvis større og ikke mindre end de danske. Dertil kommer at de arbejdsretlige
regler i Sverige er mere restriktive end i Danmark. Det giver mindre fleksibilitet og endnu
dermed større indirekte lønomkostninger i Sverige.
4.4. BREVMÆNGDEN
Den brevmængde, som en postvirksomhed omdeler, har betydning for de gennemsnitlige
omkostninger per brev. Jo flere breve per husstand, jo flere breve skal postbuddet levere per
gang og jo lavere bliver de gennemsnitlige omkostninger per brev. Jo lavere de gennemsnitlige
omkostninger er, jo lavere indtjening er nødvendig for at kunne skabe et overskud.
Brevmængden afhænger af virksomhedernes præference for at bruge breve til at kommunikere
med deres kunder i forhold til andre midler, fx e-mail og af befolkningens generelle brev-
og indkøbsvaner. Indkøbsvaner spiller en rolle fordi et land med udbredt postordresalg, hvor
18

Post Danmark?
distributionen af varer sker med brev eller pakke, kan skabe en betydelig større brevmængde
end i lande uden postordresalg.
Det er netop tilfældet med Sverige. Det betyder at Posten Sverige omdeler flere breve per
indbygger eller husstand end hvad tilfældet er i Danmark. 22 Post Danmark omdelte i 2007
cirka 1,35 milliarder adresserede breve, mens Posten i Sverige omdelte 2,9 milliarder adresserede
breve. Fordeler man disse brevmængder på alle indbyggere får man 381 breve per husstand
i Danmark og 498 breve per husstand i Sverige. Alt andet lige betyder det at omkostningerne
per brev er mindre i Sverige end i Danmark. Men hvor meget?
I postøkonomisk forstand kaldes de stordriftsfordele der kommer af at uddele flere breve per
postmodtager for ’economies of density’, og der findes empiriske undersøgelser der kan bruges
til at vurdere størrelsesordenen af disse stordriftsfordele. En rapport fra EU-kommissionen
23 vurderer således at hvis mængden af breve per husstand stiger med 10 procent, så
stiger de samlede omkostninger i postvirksomheden kun med cirka 6,5 procent. Man siger at
’economies of density’ har en elasticitet på 0,65. Det betyder groft sagt at når Posten i Sverige
uddeler 30 procent flere breve per husstand, så stiger de samlede omkostninger kun med
20 procent. Det betyder igen at de gennemsnitlige omkostninger per brev af denne grund
vil være cirka 8 procent lavere end hvis Posten omdelte det samme antal breve per husstand
som i Danmark, jf. Boks 4.4.
Boks 4.4 Hvordan 20 procent bliver til 8 procent
Når Posten øger sin brevmængde med 10 procent, så stiger de samlede omkostninger med 6,5 procent. Vi
antager at denne sammenhæng også gælder for større ændringer i brevmængden. Det betyder at en brevmængde
der 30 procent større, så stiger de samlede omkostninger med 6,5 procent gange 30 divideret med
10 eller cirka 20 procent.
Hvis de samlede omkostninger ved 30 procent flere breve kun stiger med 20 procent, så falder omkostningerne
per brev med 1 - [(1+20%)/(1+30%)] eller cirka 8 procent.
Kilde: Egne beregninger
Stordriftsfordelen ville kun have været ca. 3 procent, hvis vi i stedet havde taget udgangspunkt
i andre akademiske undersøgelser 24 med lidt højere resultater for elasticiteten, i størrelsesordenen
på 0,8-0,9.
Stordriftsfordele giver derfor en omkostningsfordel for Posten i Sverige og det betyder lavere
omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel kan formentlig
højest forklare omkring 25 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske
kroner, jf. Tabel 3.1 og Tabel 3.2.
22 Lavere priser kan også i sig selv skabe en større efterspørgsel efter at sende breve, men sammenhængen mellem pris
og brevmængde er relativt beskeden, jf. fx Alan Robinson, A Review of Price Elasticity Models for Postal Products,
Pitney Bowes Background Paper No. 2007-01, 2007
23 NERA, Economics of Postal Services: Final Report, 2004.
24 Cazals C., Florens J., Roy, B., An analysis of some specific cost drivers in the delivery activity, Future Directions
in Postal Reform, 2001; Christensen, D., Christensen, L., Guy, C., and O'Hara, D., US postal service productivity:
measurement and performance, The Regulation and the Nature of Postal and Delivery Services, 1993.
19

Post Danmark?
4.5. BEFORDRINGSPLIGTEN
De krav som de offentlige myndigheder i Danmark og Sverige pålægger de nationale postvæsener
gennem befordringspligten kan også være forskellige og skabe ekstra omkostninger i
det land der har de strengeste krav til befordringspligten. Her er der særligt to forhold der tiltrækker
sig opmærksomhed. For det første kvalitetskravene til omdelingen. Jo skrappere kvalitetskrav,
jo større omkostninger. For det andet kravene til omdelingsdage. Jo flere obligatoriske
omdelingsdage om ugen, jo større omkostninger.
Kvalitetskrav
Kvalitetskravene er formelt set skrappere i Danmark end i Sverige. Kravene til næstedagsomdelingssikkerhed,
det såkaldte D+1, der måler hvor stor en andel af standard eller 1:a klasses
brev der skal være fremme næste dag, er på 93 procent i Danmark og 85 procent i Sverige.
Sveriges krav svarer til mindstekravet i EU's postdirektiv.
Imidlertid er Postens faktiske kvalitet stort set lig med Post Danmarks, idet opfyldelsesgraden
for D+1 i 2006 var 94,7 procent 25 i Sverige, 94,1 procent 26 i Danmark. Årsagen kan være
at en høj kvalitet simpelthen er en kommerciel nødvendighed for en ledende postvirksomhed.
Derfor spiller kvalitetskravene næppe en væsentlig betydning for eventuelle omkostningsforskelle
mellem Posten og Post Danmark. Kvalitetskravene betyder dog at Posten, i
modsætning til Post Danmark, må flyve en stor del af breve rundt for at kunne nå den ønskede
kvalitet, jf. afsnit 4.1. Til gengæld er det nemmere at opretholde en høj kvalitet med
kun fem frem for seks omdelingsdage.
Omdelingsdage
Kravet til antallet af omdelingsdage er større i Danmark end i Sverige. Post Danmark har
pligt til at omdele alle seks hverdage i ugen i hele landet, hvor Posten i Sverige kun har pligt
til at omdele fem gange om ugen, ikke lørdag. Det sandsynligvis giver meromkostninger i
Post Danmark i forhold til Posten i Sverige. Hvis det ikke skulle være tilfældet, ville Posten i
Sverige frivilligt tilbyde omdeling om lørdagen. Men det gør Posten ikke.
Den ekstra omdelingsdag ud over de fem dage betyder imidlertid ikke at omkostningerne
stiger med 20 procent. Det skyldes for det første at fem omdelingsdage giver større postmængde
og dermed større omkostninger per omdelingsdag i forhold til en uge med seks
omdelings dage. For det andet skaber at den ekstra omdelingsdag også meromsætning, som
Posten går glip af ved at ikke at have omdeling om lørdagen. Det gælder fx weekendaviser og
-forsendelser samt omdeling af uadresserede forsendelser. Det mindsker også kravet til spidsbelastningskapacitet
fordi brevmængden kan fordeles over flere gange.
Copenhagen Economics har i anden sammenhæng 27 beregnet de ekstraomkostninger som
Post Danmark påtager sig ved at have omdeling om lørdagen. Det drejer sig om cirka 130
25 PTS, Service och konkurrens, 2007
26 Færdselsstyrelsen, http://www.trm.dk/sw22656.asp
27 Copenhagen Economics, Prisen på befordringspligt i Danmark, 2008
20

Post Danmark?
millioner kroner eller omkring 1½ procent af Post Danmarks samlede omkostninger. Resultatet
stemmer godt overens med andre resultater 28 der vurderer at besparelserne ved at gå fra
seks til fem omdelingsdage kan udgøre 1-3 procent af de samlede omkostninger.
Det betyder at ekstraomkostninger i forbindelse med lørdagsomdeling kan forklare cirka 10
øre af den samlede omkostningsforskel på 1-3 kroner.
Vi skal dog understrege at Post Danmark selv vurderer at lørdagsomdelingen ikke koster ekstra.
Det har Post Danmark oplyst i forbindelse med et folketingsspørgsmål til transportministeren:
Samlet set vurderer Post Danmark dog, at de mistede indtægter ville overstige de sparede
omkostninger, og man derfor vil tabe på ikke længere at bringe post ud om lørdagen.
Kilde: Udtalelse fra Post Danmark, Trafikministerens svar på Spørgsmål nr. 642, 9. juli 2008.
Vores inddragelse af lørdagsomdelingen kan således betyde at vi overdriver de reelle omkostningsforskelle
mellem Post Danmark og Posten Sverige.
28 Cohen R. H., Testimony Before the President’s Commission on the Postal Service 20 Feb. 2003; Cohen, R. H.,
Chu E. H., A measure of scale economies for postal systems, Managing Change in the Postal and Delivery Industries,
1997.
21

Post Danmark?
Kapitel 5 ANDRE OMKOSTNINGSFORSKELLE
Vi har ovenfor gennemgået de omkostninger som Post Danmark og Posten ikke selv kan styre.
Vi undersøger herefter et par områder hvor Post Danmark og Posten har indflydelse på
omkostningerne.
5.1. TØMNING AF POSTKASSER
Placering og tømning af postkasser er dog ikke detailreguleret og dermed en omkostning
som Post Danmark kan påvirke. Vi har derfor ikke medregnet omkostningen under naturlige
omkostningsforskelle.
Jo tidligere tømning, jo lavere omkostninger. Både i Danmark og Sverige er der postkasser
som tømmes allerede om formiddagen. I Danmark tømmes ca. halvdelen af alle postkasser af
landpostbude I forbindelse med omdelingen af post 29 . I Sverige er der ligeledes postkasser
som tømmes allerede mellem kl. 9 og 10 om formiddagen.
I Danmark er der ca. 10.000 postkasser, mens der i Sverige er ca. 38.000 postkasser 30 . Det vil
sige at der er ca. dobbelt så mange postkasser per indbygger i Sverige som i Danmark. Antallet
af postkasser taler umiddelbart for at omkostningerne til postkassetømning er højere i
Sverige end i Danmark. Hvis Danmark havde lige så mange postkasser per indbygger som
Sverige, ville Post Danmark få en årlig meromkostning i størrelsesordnen 50 mio. kr. 31 Dette
vil svare til ca. 3 øre per brev. Postkassetømning er altså et eksempel på en omkostningspost
som formentlig er lavere i Danmark end i Sverige.
5.2. POSTNUMRE
Det er postvirksomhederne selv der regulerer antallet af postnumre. Når der er flere postnumre
i Sverige end i Danmark kan det tyde på at Posten har været mere optaget af at tilpasse
postnumrene så sorteringsomkostningerne minimeres end Post Danmark har været.
Antallet af indbyggere per postnummer er vigtig for sorteringsomkostningerne. Jo færre indbyggere
der er per postnummer, jo lettere er det at sortere posten og jo mindre bliver behovet
for finsortering.
Danmark har knap 600 postnumre, mens Sverige har knap 9.000 postnumre, dvs. ca. 15
gange så mange postnumre 32 . I Sverige er det således kun 2 procent af postnumrene der har
mere end 2500 indbyggere, mens dette gælder for 66 procent af de danske postnumre, jf.
Figur 5.1.
29 Trafikminister Flemming Hansens svar på spørgsmål 67 (L121), Folketinget 7. april 2004.
30 CEPT-CERT; http://www.cept-cerp.org/compendium/content/sweden31212.html
31 Der er ca. 10.000 postkasser i Danmark som tømmes ca. 305 postdage om året. Hvis tømmetiden inkl. transporttid
er 5 minutter per. postkasse, giver det med en timeomkostning på 180 kr. per time en samlet årlig omkostning
på 45 mio. kr.
32 Post Danmark, www.postdanmark.dk, og SCB:s markedsprofiler; www.scb.se/marketprofiles
22

Post Danmark?
Figur 5.1: Indbyggere per postnummerområde
Andel af postnumre
100,0%
80,0%
60,0%
40,0%
20,0%
0,0%
0-2000 2001-4000 4001-6000 6001-8000 8001-10000 10000+
Kilde: Post Danmark og SCBs markedsprofiler.
Sverige Danmark
5.3. NØGLER
Indsamling og ajourføring af nøgler udgør en væsentlig omkostning på det danske postmarked.
I Sverige har Posten støttet af Citymail imidlertid fået gennemført en udvikling så antallet
af nøgler er blevet minimeret 33 . Det betyder at der i dag er brug for ca. 10 gange så mange
nøgler i Danmark som i Sverige, jf. Figur 5.2.
Figur 5.2: Citymails behov for nøgler i Danmark og Sverige
Nøgler pr. 10.000 husstande
60
50
40
30
20
10
0
Danmark Sverige
Note: Figuren viser hvor mange nøgler Citymail bruger i sine omdelingsområder i Sverige og Danmark pr. 10.000
husstande
Kilde: Data fra Citymail.
33 PTS (2008), personlig kommunikation.
23

Post Danmark?
Konkurrencerådet har flere gange konstateret at indsamling og ajourføring af nøgler er en
væsentlig omkostning for danske postvirksomheder. Omkostningerne til nøgler er således
med til at skabe adgangsbarrierer og begrænse konkurrencen på det danske postmarked, jf.
Boks 5.1.
Boks 5.1: Konkurrencerådet om omkostningerne ved nøgler.
Konkurrencerådet 2006 om Dansk Avis Omdeling:
” Adgang til nøgler og mangel på omdelere vurderes også af disse distributører at udgøre
de væsentligste barrierer”
og
”Indsamlingen af nøgler anslås at tage mellem X måneder. Vedligeholdelse af beholdningen
af nøgler anslås at kunne løbe op i X mio. kr. årligt.”
Konkurrencerådet 2007 om Stiftelse af joint venture mellem Post Danmark A/S og 365
Media Scandinavia A/S:
”Indsamling af nøgler til opgange med henblik på morgenomdeling har i praksis vist sig
at udgøre et betydeligt praktisk problem …”
Kilde: Konkurrencerådet (2006), Stiftelse af joint venture mellem Post Danmark A/S og 365 Media Scandinavia
A/S og Konkurrencerådet 2007, Dansk Avis Omdeling.
24