Psykolog Nyt - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT Offentlig støtte og liberalt erhverv N år talen blandt privatpraktiserende falder på ydernummerordningen, er det let at få engagerede reaktioner. Ligeså på Dansk Psykolog Forenings generalforsamling i marts 2010, hvor formanden fra talerstolen lovede, at aftalen skulle ses efter i sømmene med en tidssvarende revision til følge. På Selvstændige Psykologers generalforsamling i 2009 og november 2010 gik bølgerne også højt i forhold til ydernummerordningen, herunder om Selvstændige Psykologers Sektion skulle opsplittes i to, fordi vilkårene er så forskellige for de to grupper med og uden nummer. Forslaget om opsplitning blev nedstemt, og endnu en gang betonedes behovet og nødvendigheden af en revision af ordningen, indeholdende en overordnet nytænkning af, hvordan både ydernummerog ikke-ydernummer psykologer kan være i den samme sek tion og trække på samme hammel. Efter mere end to års debat havde vi håbet, at der var kommet en mere synlig tilnærmelse mellem de to grupper af selvstændige psykologer. Psykologforeningen er kørt videre i det én gang fastlagte spor og har forhandlet en ny overenskomst hjem med regionerne, som inddrager nye klientgrupper uden at have sikret sig konsensus herom i forhold til debatten på generalforsamlingerne. Den nye overenskomst blev vedtaget med overvældende flertal, men uden at psykologer uden for ordningen, som med den nye aftale får formindsket eksistensgrundlaget, kunne afgive stemme herom. Ville den nye aftale overhovedet være blevet vedtaget, hvis gruppen af selvstændige psykologer uden for ordningen også var blevet spurgt? SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 Selvstændige psykologer uden for ordningen savner demokratiske rettigheder, dvs. at blive spurgt, før og efter at der er forhandlet ny overenskomst, som også vedrører os. Vi savner en centralt styret klar kommunikation og dialog med de forskellige grupper af privatpraktiserende i foreningen med det formål at regulere og formulere en klar sammenhængende politik, der kan varetage den samlede gruppe af privatpraktiserende psykologers interesser. Formulering af politik og retningslinjer for bæredygtig regulering af privatpraksisområdet, sådan at der sikres lige konkurrencevilkår. Herunder formulering af retningslinjer for adkomst til at arbejde inden for sygesikringsområdet. Aktuelt har 392 psykologer ansøgt om ca. 57 ydernumre. Det er et meget konkret udtryk for, at der eksisterer en betydelig restgruppe, og det høje antal viser, at det er blevet for svært at stå udenfor ydernummerordningen. Vores forslag er: 1) Regulering af privatpraksisområdet gennem etablering af a) loft over indtjening under praksisoverenskomsten for den enkelte ydernummerpsykolog, b) mulighed for halve ydernumre, c) provenuet bruges til etablering af flere ydernumre. Dette vil øge klienternes mulighed for at udnytte sygesikringsordningen samt eliminere flaskehalse, idet den offentlige støtte til psykologbehandling vil blive bredt ud til flere privatpraktiserende psykologer. 2) Regulering af praksiskandidat ordning med henblik på dels at sikre en bæredygtig balance mellem behandlingsopgaver og uddannelsesdel under sygesikringen, sådan at psykolog fagets legitimitet ikke undergraves, og dels at sikre at praksiskandidat ordningen ikke yderligere skævvrider de i forvejen ulige konkurrencevilkår. Vi foreslår derfor: a) retningslinjer for, hvor mange praksiskandidater der kan være på landsplan, at de maks. må have 15 klienter om ugen under praksisoverenskomsten, at der skal være et minimum antal supervisionstimer om ugen til praksiskandidaten, b) retningslinjer for annoncering for at sikre klienterne et reelt grundlag at vælge psykologbehandling på, samt c) at samarbejdsparter på området skal informeres om, at praksiskandidatordningen er en uddannelsesstilling, der dermed også er en undtagelse i forhold til, at behandling med offentlig støtte udføres af ikke-autoriserede psykologer. En regulering af privat praksisområdet er blevet yderligere aktualiseret af forsikringsselskabernes offensive brug af lægehenvisninger, før end brugerne kan få hjælp via deres sundhedsforsikring. Vi har et stort ønske om, at det i år på generalforsamlingen vil lykkes at få en god debat om disse forhold og få samlet gruppen af selvstændige psykologer, så vi sammen kan finde en løsning, der er god for os alle. Arne Lyngby og Charlotte Morvad deBatindLÆg – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.
Kommentar: Jeg tillader mig at henvise til min kommentar til debatindlægget i sidste nummer af Psykolog Nyt. Som også indsenderne minder om, bliver der anledning for begge grupper til at drøfte spørgsmålene på sektionens generalforsamling. Køn på dagsordenen D ebatten fortsætter på baggrund af Frej Prahls artikel ”For mændenes skyld”, Psykolog Nyt 13/2011. Artiklens holdning var, at terapi i sin natur er kvindelig, hvad der udgør en barriere for, at mænd opsøger psykolog. I sit debatindlæg (P-Nyt 18/2011) henleder Finn Korsaa opmærksomheden på, at ophavsmændene til samtaleterapien rent faktisk er ophavsmænd. Det er mænd, der har udtænkt tankerne omkring samtaleterapi, javist. Men kan man deraf slutte, at terapi så nødvendigvis må være maskulin? Naturligvis ikke. Ligesom det ikke er maskulint at gå i kjoler, selv om de fleste kjoledesignere er mænd. Dertil kommer, at de fleste terapeuter er kvinder. Mandlige terapeuter forvalter muligvis samtaleterapien anderledes, gør den mindre ”samtaleopfordrende”. Jeg har fx hørt fra mandlige terapeuter, som med stort held har eksperimenteret med alternative ”settings” for samtalen. Det konventionelle arkitektoniske setup, hvor klient og terapeut sidder over for hinan- Blot en enkelt ting: Det kan af indlysende grunde kun være medlemmer omfattet af en overenskomst, der har stemmeret, når overenskomsten fornys og eventuelt revideres. Der rejser sig helt vilde problemer, hvis vi tænker i alternativer. Dette uanset min forståelse for, at der naturligvis er dilemmaer. Disse di- den, er vildt angstprovokerende for de fleste mænd, så snart følelser er dagsordenen for mødet. En jobsamtale havde været en anden historie. Når det er sagt, bliver vi simpelt hen nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi vil nå vores mandlige brødre. Vi kunne begynde med et erfaringskatalog, hvori alle terapeuter, der på den ene eller anden måde har med mænd at gøre, kan dele deres terapeutiske erfaringer. Dernæst må vi gå skridtet videre og opgive vores idé om behandling. Fordi behandling er enormt usammenhængende med en maskulin selvforståelse. Mit forslag lyder, at det mest oplagte sted at forsøge sig med et sådant ”ikkebehandlings”-initiativ, er på erhvervsuddannelserne, fordi: 1) De fleste elever på erhvervsuddannelsen er mænd, som har 2) brug for hjælp: Frafaldet på EUD er langt højere end almindelige ungdomsuddannelser, hvilket blandt andet skyldes psykiske vanskeligheder. 3) Ordningen kan forholdsvis let implementeres på › DEBAT lemmaer må dog ikke overskygge, at der er langt flere vilkår, der binder de liberalt udøvende psykologer sammen, end der adskiller. Roal Ulrichsen EUD. 4) Ordningen bliver netop ikke behandling, men en obligatorisk del af uddannelsen. Her foreslår jeg, at vi etablerer nye studievejledninger, hvor studievejlederen er kombineret psykolog/studievejleder. Ansatser til en sådan ordning har jeg beskrevet i mit bachelorprojekt ”at vælge med vilje”, 2011. Vi bliver også nødt til at indse, hvordan psykologien har et medansvar for den stigende feminisering i samfundet. Ved at fremelske og videnskabeligt anerkende bestemte konflikthåndteringsmetoder (i vores tilfælde samtalen), dømmer man andre ude. Fak tum er, at kvinder i særlig grad behersker de former for konflikthåndtering, vi psy kologer blåstempler. Mændene bliver tabere. Fordi mændene behersker et andet sprog, som uretfærdigt bliver dømt ude som forkert. Vi ønsker ikke mændenes mere fysiske sprog. Fordi vi altid associerer det med hustruvold eller fysisk lemlæstelse. Vold bliver over én kam gjort til PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 25
Page 1 and 2: Giv mig et redskab Lidelse er i lav
Page 3 and 4: Fire ud af fem Dansk Psykolog Foren
Page 5 and 6: derstreger, at tallene omfatter per
Page 7 and 8: På den måde kan man anskue og def
Page 9 and 10: Jeg vil gerne have nogle redskaber.
Page 11 and 12: At mærke sin angst F or ganske nyl
Page 13 and 14: Kirurgisk behandling er en mulighed
Page 15 and 16: Disse resultater synes at understø
Page 17 and 18: 1. Deres humør for dagen som helhe
Page 19 and 20: Australske forskere undersøgte 330
Page 21 and 22: seks måneders efterbehandling (med
Page 23: logiske aspekter ved ger man bedst
Page 27 and 28: RefeRat af foRRetnings - uDvalgsmø
Page 29 and 30: i øvRigt JoanSøstrenes Rådgivn
Page 31 and 32: Dansk Psykodrama Selskab inviterer
Page 33 and 34: Narrativ Familieterapi Workshop Nar
Page 35 and 36: NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling
Page 37 and 38: Genopslag Psykolog søges til Børn
Page 39 and 40: nyt joB › offentlig ansættelse C

Psykolog Nyt - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?