Psykolog Nyt - Elbo

Jeg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte med at
formulere deres ønske til terapeuten. Hvorfor er det tilsyneladende så udbredt
en tendens, at klienter efterspørger redskaber i terapi?
plexity, and by doing so creates certainty in decision-making”
(Stehr & Grundmann, 2011: 43).
En ekspert kan hjælpe individet med at træffe svære beslutninger,
idet der skabes legitimitet omkring én bestemt måde at
gribe det an på (ibid.). På grund af fx religionens svækkelse kan
nutidens individer savne almengyldige forskrifter for, hvordan livet
leves bedst, og hvordan kriser overkommes. Klienten appellerer
måske indirekte til, at terapeuten indtager en rolle som en ekspert,
der kan udstikke retningslinjer og regler, idet det er tiltrængt
at dele ansvaret med en kyndig fagperson.
Hjælp på kort eller lang sigt
For at finde ud af, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at imødekomme
ønsket om redskaber, må terapeuten ud fra min opfattelse
forholde sig kritisk til tendenser i det postmoderne
samfund. Giver det mening at tilbyde klienten et quick fix
på problemerne, så den travle hverdag kan genoptages? Er
det frugtbart at indtage en rolle som ekspert, så klienten
ikke oplever at stå alene med ansvaret?
Man kan pointere, at det er psykologens opgave at tilbyde effektiv
problemløsning eller lindring for lidelse og derved træde i
karakter som en slags ekspert. Klienten betaler jo for det. Men hvis
klientens ønske om et quick fix imødekommes, er der måske risiko
for, at et primært fokus på problemløsning låser en destruktiv
kurs fast, hvor lidelse ikke kan accepteres. Psykologens ekspertise
ligger måske netop i at gennemskue, hvordan klienten hjælpes
bedst muligt på længere sigt, og have øje for mere grundlæggende
eksistentielle problematikker. Det kan indebære, at ønsket om redskaber
her og nu vurderes at være et uhensigtsmæssigt fokus for
terapien.
Hvis det forholder sig sådan, er det sandsynligt, at klientens
oplevelse af at møde en kyndig fagperson vil afhænge af, om terapeuten
åbent fortæller, hvad han mener er et hjælpsomt fokus.
Denne pointe giver imidlertid anledning til en alternativ tolkning
af ønsket om redskaber. Måske handler klienters ønske om
redskaber ganske enkelt om at ville kende til terapiens rationale
og virkemidler for at få klarhed over, hvordan hjælpen kommer til
at foregå, og hvordan den kan omsættes til hverdagspraksis.
I bredere forstand ønsker klienten at deltage i et helende ritual,
som indebærer forklaringer på, hvordan lidelse forstås og ku-
reres – med andre ord: opskriften på et bedre liv. I denne forståelsesramme
er det mindre relevant, hvilke specifikke redskaber der
tilbydes, da den terapeutiske effekt opstår gennem klientens tillid
til terapeuten, håb om forandring og engagement i meningsfulde,
forandringsskabende handlinger.
Uanset om klientens ønske om redskaber imødekommes direkte
eller ej, kan klientens invitation til en snak om terapeutisk
rationale og virkemidler tages alvorligt, så at klienten oplever at
møde en kyndig fagperson uanset tilgang og metode. Måske er
denne tydelighed en måde at skabe et trygt og sikkert rum, hvor
klienten for en stund kan opleve at dele ansvaret for det svære liv
med en anden. Med tanke på den mærkbare stigning i lidelse, som
er et faktum i nutidens samfund, er det væsentligt, at det terapeutiske
rum ikke reproducerer de samme tendenser, som måske er
selve kilden til lidelse.
Litteratur
Trine Hjorth Sindberg, cand.psych.
Bauman, Z. (2006). Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S. & Eriksen, C. (2005). Selvrealisering – Kritiske diskussioner af en
grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim.
Frank, J.D. & Frank, J.B. (1993). Persuasion and Healing. A comparative study of
psychotherapy. Baltimore: The Johns Hopkins University Press.
Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet. 1. udg., 11. oplag. København:
Hans Reitzels Forlag A/S.
Harris, R.(2008). The happiness trap. How to stop struggling and start living.
Trumpeter Books.
Hubble, M.A., Duncan, B.L & Miller, S.D. & Wampold, B.E. (2010). The heart and
soul of change. What works in therapy. American Psychological Association.
Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag
Schwartz, B. (2004). The paradox of choice. Why more is less. HarperCollins Publishers.
Stehr, N. & Grundmann, R. (2011). EXPERTS – The knowledge and power of expertise.
New York: Routledge.
Sørensen, A.D. & Thomsen, H.J. (2005). Det svære liv. Om lidelsen i den moderne
kultur. Aarhus Universitetsforlag.
PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 9