Tag godt imod – Psykologi er kultur Freden brudt ud - Elbo

› SJÆLESÅR Af: Katrine Krebs
Fra
FoRBAndeLSe
til Fred
Familien er vigtig for næsten alle, og klienter
i psykologpraksis ønsker ofte at søge tilbage
til barndommen for at forstå fortiden og løse
nutidens udfordringer. En ny bog sætter spot
på temaet.
D
et kom af vrede eller i hvert fald af frustration og en dybtfølt
smerte over alt det, der ikke var. Over forældres mere
eller mindre bevidste negative handlinger over for deres børn
og ikke mindst den effekt, det har på børns voksenliv. Via interview
om andre problematikker opdagede jeg, at mange andre end jeg gik
med de samme sjælesår, skabt i barndommen. Og så begyndte rejsen
ud i at udforske familiens labyrint af konflikter og kærlighed.
I 2007 fik jeg en idé om at skrive en bog om voksne børn med
komplicerede forhold til deres forældre. Min første arbejdstitel var
’Forbandede Familie’, fordi jeg dengang stadig var et såret barn indeni.
Da jeg begyndte at tale højt om min plan, blev det åbenlyst for
mig, at bogen var tiltrængt. Både mænd og kvinder omkring mig
sagde, at den glædede de sig til at læse. Der skulle dog gå fem år, før
de fik muligheden.
Da jeg blot er journalist og fortæller, vidste jeg fra begyndelsen,
at jeg ikke kunne skrive alene, men var nødt til at have en medforfatter
med psykologisk viden og indsigt. En, der kunne skabe forståelse
og løsningsforslag. Identifikationen og spejlet skulle jeg nok
sørge for, og casene til bogen kom nærmest af sig selv. Kun mændene
måtte jeg direkte spørge, og alle sagde ja med det samme.
Det blev til en række fortællinger fulde af frustrationer over forholdet
til forældre. Der var både mænd og kvinder, der aldersmæssigt
spændte fra midt i tyverne til midt i fyrrerne. Alligevel havde
historierne fællestræk.
En af de medvirkende personer, Christian, siger på et tidspunkt
i sin fortælling:
”Da jeg var barn, betvivlede jeg ikke deres holdninger, men det
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2013
begyndte at blive klart for mig, hvor meget jeg var vant til at rette
ind efter mine forældres behov frem for min egen lille families.”
Her rammer han en følelse, der ligner flere af de andre cases. I
det hele taget foldede der sig en genkendelse ud foran øjnene på mig,
som jeg først lyttede til og siden skrev ned. Men der var så meget,
jeg ikke forstod. For hvad var det egentlig, der skete i familierne?
Hvorfor skete det? Og hvordan skulle problemerne tackles?
Fortællinger som fundament
Måske fordi jeg fandt ud af, jeg ikke var alene i verden med mine
frustrationer og følelser, dampede jeg af. Vreden blev afløst af et ønske
om at hjælpe andre, der havde haft det som bogens cases og jeg
selv. Arbejdstitlen blev ændret til ’Familiefortællinger’, og jagten på
en psykolog som medforfatter satte for alvor ind.