Tag godt imod – Psykologi er kultur Freden brudt ud - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT givet undervejs. Om så læseren bryder sig om svarene, er et helt andet spørgsmål. De behandlede emner falder udpræget inden for Peter Levines interessesfære, som notorisk deles af mange psykologer. Noget er indiskutabel viden, noget er SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2013 erfaringer, noget er holdninger. Som psy kologer skal vi vel ikke holde helt op med at mene noget. På Youtube kan man se et indslag med Peter Levine om ADHD, som forhåbentlig kan være et supplement til inter- Mere om evidens H envisende til en rent saglig del af den standende debat om evidens og uden at gå ind i en personlig polemik: Den amerikanske forsker Bruce Wam - pold slog på det internationale seminar i 2011 om evidensbaseret psykoterapi (i Region Hovedstadens Psykiatri) fast, at fællesfaktorer er mere afgørende end ”specifikke ingredienser” forbundet med særlige teknikker. Det er oplagt, at kognitiv adfærdsterapi med sit manualiserede korttidsformat og vægt på identificerbare tekniske interventioner passer godt til det, Wampold kalder ”den medicinske model” for psykoterapi. Det er relativt taknemligt her at indsamle den form for evidens, som Christoffer Haugaards artikel ”Psykoterapi & videnskabelighed” i Psykolog Nyt 17/2012 satte spørgsmålstegn ved relevansen af (RCT-forsknings design, der prøver at udelukke subjektivitet, ser det personlige som en ”fejlkilde”). Men hvis man påstår, at alle andre terapiformer ikke bare er mindre undersøgte/sværere at måle på, men realt er ”mindre effektive”, må man logisk set gå ud fra, at det, som er blevet kaldt ”specifikke psykoterapeutiske metoder”, gør en væsentlig forskel. Det er der dog ikke forskningsmæssigt meget belæg for. Wampold henviste blandt andet til en undersøgelse fra 2010 (Webb, DeRubeis & Barber), der fandt ubetydelig effektstørrelse for specifikke faktorer, såsom ”adherence” til en særlig protokol. Hovedparten af effekten af kognitiv adfærdsterapi for depression indtræder tidligt, hvilket ikke svarer til den hypotetiske virkningsmekanisme af ”kognitiv omstrukturering”. Ligesom det har vist sig, at kognitive interventioner ikke er nødvendige for at ændre patienters kognition (Oei & Frees metaanalyse). De specifikke ingredienser i kognitiv adfærdsterapi er åbenbart ikke ansvarlige for outcome. Der er overvældende evidens for fællesfaktor-paradigmet eller det, Wampold kalder ”den kontekstuelle model” for psykoterapi. American Psychological Associations Division 17 har anbefalet: Vælg den bedste terapeut. Giv brugere valgfrihed. ”Train Psychotherapists to Appreciate and Be Skilled in the Common Core Aspects of Psychotherapy”. Listen fra APA’s Division 12, som der er henvist til i debatten, har som sit erklærede mål at fremme Evidens-Baseret viewet. Vi lader det være op til den enkelte at vurdere indslagets relevans og vidensniveau. Jane Bækgaard og Ursula Fürstenwald Terapi, noget, som lektor i klinisk psykologi Stig Poulsen har fremført en række argumenter mod at satse ensidigt på, og Empirically-Supported Treatments (tidligere kaldet Empirisk Valideret Terapi), en bevægelse, som Wampold tillægger umådelig skadelig effekt på ”the science and practice of psychotherapy”. Division 12 støtter sig her til Chambless et al.’s kriterier fra 1998, der fordrer RCT-undersøgelser – og indrømmer ærligt, at dette er omdiskuteret blandt psykologer, samt at behandlingsmetoden ikke er den eneste komponent, der afgør ”the effec tiveness of a treatment”. Terapeuten, patienten, relationen er andre faktorer. Over for EBT og EST står det mere rummelige koncept evidensbaseret psykologisk praksis (EBPP), som er APA’s officielle politik, og som de nordiske landes psykologforeninger har tilsluttet sig. Lars Andersen LittEratur Wampold, B. ”The Great Psychotherapy Debate”, New York-London 2001. Poulsen, S., Ph.D. “Hinsides dodokendelsen: Hvad er det egentlig, der virker i psykoterapi?” Foredrag i Psykoterapeutisk Selskab 14. marts 2012. Kan fin des via www.dp.dk.
› ANMELDELSE Psykologi i sundhedsfag Viden, overblik og fin sproglig formidling går hånd i hånd i ny grundbog om psykologi i sundhedsfagene. N ogle gange kan man være heldig! Heldig, fordi man støder ind i en bog, der både indeholder meget nuanceret viden, levende eksempler, små, sjove illustrative historier – og endelig muligheden for at få et gedigent overblik over det store felt, som psykologien mangfoldigt breder sig over. ”Psykologi i sundhedsfag” henvender sig til sundhedsfagligt personale, bl.a. sygeplejersker, jordemødre, radiografer og fysioterapeuter. Og til psykologer, som underviser eller superviserer sundhedsfagligt personale. Bogen vil også med fordel kunne læses af psykologer, der uanset funktion ønsker at genvinde overblikket over vores spændende fag. Bogen indeholder beskrivelser af temaer med relevans for sundhedsfag. Kapitlerne er opdelt således. Et om hjerne, biologi og psykologi; to om perception, bevidsthed og hukommelse; tre om personlighed; fire om udvikling; fem om tilknytning; seks om relation og mentalisering; syv om læring og motivation; otte om sociale processer; ni om sundhed, stress og coping; ti om tab, sorg, krise og stress. Således struktureret, at indholdet først præsenteres, herefter relateres til sundhedsfaglige problemstillinger, hvorpå teorierne præsenteres, eksemplificeres, analyseres og perspektiveres. ”Snævre definitioner ikke psykologiens kendemærke”, hedder det. Trods denne pointe efterlader bogen et gedigent overblik og bærer præg af nuanceret, relevant og opdateret viden. Særligt kapitel seks om mentalisering, tilknytning og relationer giver et flot view over bl.a. mentaliseringsbegrebet. Det relativt nye vidensområde, der konsekvent relateres til praksis, vil såvel nyuddannede som erfarne psykologer have glæde af. Også bogens kapitel ni rummer en guldgrube af viden om sundhed, stress og coping, hvor der gives konkrete forslag til, hvordan stress og udbrændthed kan håndteres. BoGdata Mor ved hånden Forfatteren øser gavmildt af sin viden og af sine erfaringer, og bogen afspejler forfatternes eget store faglige overblik. Forfatterne går nuanceret og grundigt til værks, samtidig formår hun med levende eksempler og bokse om ”Fakta” og ”Kort fortalt” at samle trådene og fastholde læserens interesse. Desuden giver bogen en enestående mulighed for at finde mere litteratur gennem de fyldige, overbliksgivende litteraturanbefalinger efter hvert kapitel. Bogen afspejler således forfatterens vågne øje for, hvordan en lærebog med de rette pædagogiske teknikker kan hjælpe videnstilegnelsen på vej. De psykologiske teorier relateres konsekvent til konkrete problemstillinger inden for sundhedsverdenen, og ud over det psykologiske hovedfokus inddrages også sociale, kulturelle og biologiske perspektiver. Bogen afspejler forfatterens solide baggrund i både det sundhedsfaglige, det psykologiske og det sproglige område, og bogen er da også et flot resultat, som man kun kan glædes over at læse. Den er velskrevet, og har man øje for sproglige finesser, vil man fx nok trække på smilebåndet over formuleringen ”at have mor ved hånden”, med en dejlig dobbelt betydning, når temaet er tilknytning. Forfatteren har tidligere skrevet bogen ”Menneskets psykologi”, og med et markant ændret og opdateret indhold samt nye kapitler udkommer denne bog nu også med en ny titel. Når man som læser forkæles med både grundighed, overblik og velskrevet tekst, er der en tendens til at ”mere vil have mere”. For mit vedkommende blev jeg sulten efter at vide mere om motivation og psykoneuroimmunologi. Når det så er sagt, er bogen jo netop en psykologisk grundbog, og det formål opfylder den til fulde. Hvis forfatterens hensigt desuden er at inspirere til yderligere læsning – ja, så er den intention også indfriet hos mig. Ryhl Heldbjerg Mette Schilling: ”Psykologi i sundhedsfag – En grundbog”. Munksgaard, 2012. 288 sider. 325 kr. PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2013 | SIDE 23
Page 1 and 2: Tag godt imod - Psykologkampagnen b
Page 3 and 4: › KAMPAGNE Tag godt imod: PSYKOLO
Page 5 and 6: værD A rbejdsmarkedet i Danmark er
Page 7 and 8: Altid klar med en løsning … Pers
Page 9 and 10: Helle Kjærgård. Bente Støvring.
Page 11 and 12: Følelsen af ’bagud’ - Jeg er v
Page 13 and 14: Flere havde budt ind, men måske va
Page 15 and 16: Færre skader - billigere bilforsik
Page 17 and 18: Fri mig for føleri! W e’re not g
Page 19 and 20: ikke som ”evidens”, selv om de
Page 21: sig færdigheder i at varetage opga
Page 25 and 26: Fagligt netværk for Konsultativ Me
Page 27 and 28: Helhedsforståelse, dybde og nærv
Page 29 and 30: The Foundations of Mindfulness - A
Page 32 and 33: › STILLINGSANNONCER NÅR DU SØGE
Page 34 and 35: › STILLINGSANNONCER Psykolog til
Page 36: Russ HaRRis Russ Harris nåR ViRkeL

Tag godt imod – Psykologi er kultur Freden brudt ud - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?