betænkning i

nr. 99 af 31. marts 1964, § 29, stk. 1, lov
om afgift af spiritus, vin og øl, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 288 af 10. september
1964, § 51, stk. 1, og lov om afgift af parfumer,
toiletmidler m. v., jfr. lovbekendtgørelse
nr. 330 af 17. august 1965, § 14,
stk. 1. Bestemmelsen i lov om afgift af benzin,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 229 af 27.
juni 1958, § 4, stk. 3, er noget anderledes
formuleret, men hjemler antagelig også sikkerhedsret.
Efter forskellige love om afgift af motorkøretøjer
haves der derimod kun sikkerhedsret
i hvert køretøj for de for dette beregnede
afgifter, jfr. lov nr. 184 af 6. juli 1957
om omsætningsafgift af motorkøretøjer §
14, stk. 5, lov om vægtafgift af motorkøretøjer,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 160 af 4.
maj 1965, § 14, stk. 2, og lov nr. 206 af
4. juni 1965 om afgift ved ejerskifte af
brugte motorkøretøjer § 11, stk. 2.
Man finder i øvrigt ikke grund til at foretage
en fuldstændig opregning af de såkaldte
lovbestemte sikkerhedsrettigheder i løsøre,
men skal blot nævne reglerne om søpant,
jfr. søloven, lovbekendtgørelse nr. 319 af 1.
december 1937, §§ 267 og 276, og visse
tilfælde af pant i luftfartøjer, jfr. lov nr.
135 af 31. marts 1960 om registrering af
rettigheder over luftfartøjer §§ 4 og 5.
Efter medhjælperlov nr. 156 af 31. maj
1961 § 31, stk. 4, har medhjælpere, som
er antaget inden deres fyldte 18. år, pantesikkerhed
i den ejendom, hvorpå de har eller
har haft arbejde, forud for ethvert krav,
der er sikret ved viljebestemt pant eller et
ved retsforfølgning stiftet pant. Fortrinsretten
omfatter dels krav på fortjent løn og
kostpenge, dog ikke for længere tid tilbage
end et halvt år, dels krav på løn og kostpenge
for tiden indtil udløbet af den efter
dødsfaldet eller konkursens begyndelse følgende
måned.
B. Konkursordenen. Konkurslovens kap.
5, afsnit A, inddeler konkurskreditorerne i
en vis orden, konkursordenen, således at intet
afsættes til dækning af kreditorerne i en
II
senere klasse i ordenen, før de foregående
har fået fuld dækning. Kreditorer, der ikke
særlig er henført til de første klasser i konkursordenen,
de almindelige eller simple
kreditorer, fyldestgøres lige, jfr. konkurslovens
§ 35.
Den i 1868 nedsatte proceskommission,
som udarbejdede det udkast, der ligger til
grund for konkursloven af 25. marts 1872,
afstod fra at indlade sig på en undersøgelse
af privilegiernes begrundelse. Det anføres,
at den daværende ordning havde virket tilfredsstillende
i praksis, og at man derfor
har indskrænket sig til at kodificere denne
ordning. Man benyttede endvidere lejligheden
til at løse enkelte tvivlsspørgsmål og
udelod en række specielle bestemmelser,
som måtte antages at være helt eller næsten
betydningsløse, jfr. motiverne s. 65.
1°. Forud for de egentlige konkurskreditorer
fyldestgøres de i konkurslovens § 31
omhandlede massekrav. Herunder falder
navnlig den gæld, som konkursboet selv har
stiftet eller særlig overtaget ved indtræden
i skyldnerens løbende kontrakter, og den
gæld, som er opstået af konkursbehandlingen.
Massekravene opstilles efter konkurslovens
§ 31 i 3 grupper:
a) Begravelsesudgifter i dødsboer, som erklæres
konkurs efter konkurslovens §
145.
b) Fordringer på boet, som opstår af konkursbehandlingen
og bobestyrelsens retshandler,
de egentlige massekrav. Ifølge
medhjælperlov nr. 156 af 31. maj 1961
§ 30, der kun gælder for medhjælpere
under 18 år, er krav på løn under konkursen,
når tjenesteforholdet fortsættes,
massekrav. Kommer et likviderende aktieselskab
eller forsikringsselskab under
konkurs, er fordring på vederlag til likvidatorer
og revisorer ligestillet med de
i konkurslovens § 31, b, omhandlede
fordringer, jfr. aktieselskabsloven, lovbekendtgørelse
nr. 313 af 28. august
1952, § 68, stk. 2, og lov om forsikrings-