betænkning i

BEMÆRKNINGER TIL UDKASTET
I. Kort oversigt over gældende ret vedrørende den rækkefølge,
hvori kreditorerne fyldestgøres.
1. Danmark.
Hovedreglen er, at alle kreditorer skal fyldestgøres
ligeligt, jfr. konkurslovens § 35.
Der gøres imidlertid vidtgående undtagelser
fra denne regel.
Særlige fortrinsrettigheder for visse kreditorer
forekommer i to former. Efter den
ene er fortrinsretten begrænset til visse formuedele,
men haves til gengæld både ved
konkurs og ved singulærforfølgning (udlæg
og udpantning), ligesom fordringshaveren
normalt også i et vist omfang nyder beskyttelse
mod skyldnerens egne dispositioner.
Hertil hører navnlig panterettighederne. Den
anden gruppe fortrinsrettigheder kan kun
gøres gældende i tilfælde af skyldnerens konkurs
(eller anden lignende fordeling af formuen
på kreditorerne), men haves da i hele
formuen, de egentlige konkursprivilegier.
A. Panterettigheder. Det fremgår af konkurslovens
§ 37, at panterettigheder som
hovedregel går forud for alle krav, der retter
sig mod boets almindelige masse. Er
denne ikke tilstrækkelig til at dække de såkaldte
massekrav, jfr. herom nedenfor under
B, går disse dog forud for panterettigheder,
men kun for så vidt de helt eller delvis
vedkommer de behæftede ting eller rettigheder,
jfr. § 38. Er der tale om begravelsesomkostninger,
stilles dette krav ikke. En
panthaver i fast ejendom kan undgå at
måtte vige for massekreditorer ved at stille
ejendommen til tvangsauktion efter reglerne
i retsplejelovens §§ 680-81. Viljesbestemt
underpant i løsøre - men ikke underpant i
fast ejendom eller håndpant eller lovbestemt
underpant i enkelte løsøregenstande — måtte
endvidere efter § 39 om fornødent vige for
privilegerede krav, men efter lov nr. 177 af
29. april 1960 gælder dette nu kun, hvis
pantebrevet er tinglyst før den 1. juli 1960.
En ejendommelig mellemstilling mellem
de to former for fortrinsrettigheder indtager
tinglyst skifteekstrakt. Denne, hvorved
en afdød faders eller moders (eller fjernere
ascendents) ægtefælle giver børnene sikkerhed
for den faldne arv, hjemler - foruden
en egentlig panteret i eventuelle faste ejendomme
- en fortrinsret i hele boet næst efter
de sædvanlige konkursprivilegier, jfr. § 34,
hvorimod det er tvivlsomt, i hvilket omfang
børnene er beskyttet mod skyldnerens
egne dispositioner og mod hans udlægssøgende
kreditorer. Efter skiftelovens § 63,
som affattet ved lov nr. 412 af 18. december
1963, kan tinglyst skifteekstrakt ikke
mere oprettes, men for de allerede bestående
bevares den hidtidige retsstilling. Sikkerheden
bortfalder vistnok ikke, fordi arvingen
bliver myndig og ikke forlanger arven
udbetalt, medmindre han har givet afkald
på arv, jfr. dom i Ugeskrift for Retsvæsen
1913 s. 869.
Konkursloven indeholder ikke nærmere
regler om betingelserne for stiftelse af pant,
og det fremgår af det ovenfor anførte, at
dette heller ikke er noget specielt konkursproblem.
Reglerne om fyldestgørelse af pantefordringer
i tilfælde af pantsætters konkurs,
jfr. konkurslovens § 37 og retsplejelovens
§§ 680-81, vil dog blive taget op
i udvalgets endelige betænkning.
Hovedreglen i dansk ret er, at panteret-