betænkning i

BILAG 5.
KONKURSLOVEN NR. 51 AF 25. MARTS 1872
Kapitel 5.
Om ordenen, hvori fordringerne mod et
konkursbo skal fyldesigøres.
A. Om ordenen mellem dem, der skal
fyldestgøres af konkursboets
almindelige masse.
§31.
Af den fælles konkursmasse bliver fremfor
al anden gæld at fyldestgøre de fordringer,
som lovligt er opståede i anledning af
selve konkursen og konkursboets behandling.
Hertil henregnes:
a) De til skyldnerens tarvelige, men dog sømmelige
begravelse medgående omkostninger,
forsåvidt boet overhovedet er pligtigt
til at besørge denne.
b) Alle fordringer på boet, som opstår af
konkursbehandlingen og af de retshandeler,
hvori boets bestyrelse gyldigt har indladt
sig i anledning af denne.
c) Samtlige skiftegebyrer og de dermed forbundne
afgifter til det offentlige.
I fornødent fald nyder de under litra a
og b nævnte fordringer fortrin fremfor de
under litra c nævnte.
§32.
Efter de i den foregående paragraf omhandlede
krav bliver dernæst af boet at
fyldestgøre tiendetagerens fordring på den
istedetfor naturaltienden trædende tiendeafgift,
på den måde og med de begrænsninger,
som hjemles i den gældende ret.
§ 33.
Fremfor simpel personlig gæld bliver føl-
gende fordringer i nedenstående orden at
fyldestgøre:
1) Krav af den beskaffenhed, som omhandles
i forordning angående det offentlige kasse-
og regnskabsvæsen i almindelighed af
8. juli 1840 § 50, jfr. Danske Lovs 5-14-37,
hvad enten fordringen tillige er forbunden
med en lovbestemt panteret eller ikke.
2) Lige med hverandre bliver dernæst følgende
fordringer at fyldestgøre:
a) leje af beboelsesværelser og andre lokaler,
dog ikke for længere tid tilbage end
1 år fra den sidste fardag før konkursens
begyndelse. Er lejen bestemt under ét for
længere tid, fordeles afgiften lige på det hele
tidsrum for at udfinde gennemsnitslejen for
et år; er lejen bestemt forskellig for forskellige
tidsrum, beregnes den forholdsvis;
b) landgilde;
c) skatter og afgifter, såvel personlige som
reelle, i samme omfang som hidtil, forsåvidt
de ikke måtte være blevne dækkede af
de genstande, hvorpå de hviler, såvel som
jorddrottens regreskrav i anledning af skatter,
som han har betalt for brugeren, alt
med de af den hidtil gældende lovgivning
følgende begrænsninger i henseende til tiden;
d) forstrækninger til avlingens fortsættelse,
som måtte være ydede fæstebønder af jorddrotten
eller andre;
e) jorddrottens krav på erstatning for gårdfæld
og for mangler ved besætning og inventarium;
f) såvel højere som lavere tjenendes krav
på løn og kostpenge, dog ikke for længere
tid tilbage end ét år fra den sidste fardag før
konkursens begyndelse, samt fabriksarbejde-