betænkning i

38
ret i afgiftspligtige varer eller varer på særligt
oplag. Udvalget foreslår som anført s.
21 ff og s. 24 f begge former for fortrinsrettigheder
afskaffet, men da man ikke har
anset det for hensigtsmæssigt, at udvalget
uden bistand af repræsentanter for afgiftsmyndighederne
udformer de forskrifter, som
bør træde i stedet for reglerne om »separatistret«,
jfr. ovenfor s. 25 tager de i § 5
anførte ophævelsesbestemmelser alene sigte
på afskaffelse af fortrinsretten i konkursboets
almindelige masse.
Toldlovens § 101, stk. 1, angående tolden
af kreditoplagsvarer indeholder udtrykkelige
bestemmelser såvel om separatistretten
som om fortrinsretten til betaling af oplagshaverens
øvrige formue, og udkastet går
ud på ophævelse af den sidstnævnte bestemmelse.
§§ 160, stk. 2, 164, stk. 2, og 168
hjemler for skyldige told- og afgiftsbeløb
samme fortrinsret som for tolden af kreditoplagsvarer,
jfr. § 101. Da denne henvisning
formentlig omfatter både separatistretten
og privilegiet, og da privilegiet vil bortfalde
ved ændringen af § 101, medens der
i udkastet som anført ikke er formuleret
nogen bestemmelse om ophævelse af separatistretten,
indeholder udkastet ikke noget
forslag til ændring af ordlyden af §§ 160,
164 og 168.
De i § 5, stk. 2, nævnte bestemmelser i
afgiftslovgivningen, i loven om midler til
bekæmpelse af plantesygdomme m. m. og i
loven om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring
vedrører alene fortrinsret i
boets almindelige masse, dels for det offentliges
krav på afgifter m. v., dels for leverandørens
krav mod sin aftager på refusion af
afgiftsbeløb, jfr. ovenfor s. 13 og 23 f.
Lov om afgift af benzin, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 229 af 27. juni 1958, § 4, stk. 3,
bestemmer, at der for skyldig afgift haves
samme fortrinsret som fastsat i toldlovens
§ 101 for skyldig kreditoplagstold. Da denne
henvisning muligvis også hjemler en sikkerhedsret
i benzinbeholdningen, jfr. ovenfor
om toldlovgivningen, indeholder udkastet
ingen bestemmelse om ophævelse af
denne regel. Det følger af den foreslåede
ændring af § 101, at benzinafgiftsloven herefter
ikke mere vil hjemle privilegium i boets
almindelige masse.
Den i udkastets § 5, stk. 3, foreslåede
ændrede affattelse af lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde § 19, stk. 1, 2.
pkt., tilsigter en ophævelse af privilegiet for
krav mod en arbejdsgiver, der ikke har opfyldt
sin forsikringspligt, jfr. ovenfor s. 15
og 26.
Ad § 6.
Efter medhjælperlovens § 30, der kun gælder
for medhjælpere, der har tiltrådt tjenesten
inden det fyldte 18. år, jfr. lovens § 2,
haves fortrinsret for løn og kostpenge i overensstemmelse
med konkurslovens § 33, nr.
2, f. Da kostpenge klart omfattes af ordene
»andet vederlag« i konkurslovens § 33 i
den foreslåede affattelse, må denne bestemmelse
anses for overflødig. Den foreslås ophævet,
idet det må anses for ønskeligt, at
alle regler om fortrinsret i konkurs samles
i een lov.
§ 30, 2. pkt., fastsætter, at hvis et bestående
arbejdsforhold fortsættes med boet,
hvilket efter § 29 sker automatisk med adgang
til opsigelse med højst 3 måneders varsel
til udgangen af en måned, fyldestgøres
medhjælperens krav for tiden efter konkursen
som massekrav. Det samme gælder, hvis
en arbejdsgiver dør, og gælden ikke vedgås,
for tiden efter dødsfaldet.
For andre arbejdsforhold må retsstillingen
som anført ovenfor side 32 f antages at være
den, at boet kan gøre krav på den ansattes
arbejdskraft, og hans krav på løn for tiden
efter konkursen bliver da massekrav. Ønsker
boet imidlertid ikke at gøre brug af
hans arbejdskraft, kan han opsiges med det
aftalte varsel, eller, hvis dette er særlig langt,
med lovens almindelige eller med sædvanligt
eller passende varsel, og hans krav på løn
for denne periode er da privilegeret krav i
boet, jfr. funktionærlovens § 3, stk. 5, og
Henry Ussing: Enkelte Kontrakter, 2. udgave
s. 378.