betænkning i

More documents

Recommendations

Info

24 fra henstand med andre dele af købesummen, der ligeledes kan modsvare udgifter, som leverandøren har måttet afholde; under alle omstændigheder er det i forhold til den øvrige del af handelsstanden en urimelighed at tillægge enkelte grene inden for forretningslivet privilegium. De tab, som eventuelt lides som følge af aftagernes insolvens, bør behandles som andre omkostninger. Bedømmer man den øgede belastning, som afskaffelsen af privilegiet vil kunne medføre for en del af forretningslivet, så alvorligt, at det findes påkrævet at beskytte fabrikanter og grossister, som har afholdt forbrugsafgifter, mod tab ved deres aftageres insolvens, vil dette mere hensigtsmæssigt kunne ske ved ændringer i afgiftslovgivningen, således at dette tab ikke endeligt skal bæres af den, som i første omgang har betalt afgiften, men af staten. Det må erindres, at hvis ikke afgiftsmyndighedernes krav fra gammel tid havde været forsynet med privilegium, ville man næppe have tænkt på at udstyre leverandørens krav mod aftageren med en sådan fortrinsret. Disse fortrinsrettigheder medfører i øvrigt uforholdsmæssigt besvær ved boernes behandling, fordi en del af fordringen skal behandles anderledes end resten af fordringen, og dette kan dreje sig om et stort antal fordringer i det enkelte bo; udlodningen til de privilegerede kreditorer sinkes meget ved prøvelsen af samtlige disse fordringer, et forhold, der med rette giver anledning til kritik. 3. Separatistret. Medens udvalget i øvrigt i alt fald ikke på nuværende tidspunkt stiller forslag om ændringer i reglerne om stiftelse af panterettigheder, har de ovenfor side 10-11 refererede bestemmelser om separatistret for krav på told- og forbrugsafgifter en sådan sammenhæng med konkursprivilegierne, at udvalget har ment at burde tage spørgsmålet om denne separatistrets beståen op nu. Det er ovenfor s. 10 nævnt, at denne sikkerhedsret består, uden at de sædvanlige betingelser for stiftelse af panterettigheder er opfyldt. Der kræves hverken rådighedsberøvelse eller indførelse i offentligt register. Skyldnerens øvrige kreditorer kan vel være klar over, at der, når han handler med afgiftspligtige varer, kan være mulighed for et således sikret krav fra det offentlige; men om et sådant krav i det enkelte tilfælde eksisterer, eller hvor stort det i bekræftende fald er, kan de ikke vide. Disse rettigheder, som i ikke få tilfælde kan medføre, at det offentlige lægger beslag på konkursboets væsentligste aktiver, er derfor til største skade for den almindelige kredit. Består skyldnerens formue hovedsagelig i hans varelager, kan separatistretten medføre, at der intet bliver til dækning af arbejderes og funktionærers privilegerede lønkrav. For restauratørers vedkommende vil der som oftest i tilfælde af sammenbrud intet eller næsten intet blive til privilegerede eller uprivilegerede kreditorer. Nogle eksempler på virkningen af sådanne separatistkrav i boer, der er behandlet af Sø- og Handelsretten i København, er anført i bilag 3 til denne betænkning. Statens sikkerhedsret kan være årsag til, at der ydes en henstand, der ikke er rimeligt begrundet i skyldnerens forhold, og som kan muliggøre, at virksomheden fortsættes, selv om der ikke er nogen udsigt til sanering, og underbalancen derved yderligere forværres til skade for fordringshaverne. Det er dernæst en tilfældighed, om der i det øjeblik, skyldnerens rådighed over sine beholdninger afskæres ved konkursens indtræden, er varer på lageret og dermed genstand for sikkerhedsretten eller ikke. Om skyldnerens beholdning af afgiftspligtige varer omfattes af sikkerhedsretten for afgifter, der skyldes for andre varer, beror på det lidet rationelle kriterium, om disse varer omfattes af samme afgiftslov som de beholdne varer. Selv varer, der er solgt og endog betalt, men ikke udleveret til køberen, kan indgå under statens fortrinsret. Udvalget foreslår af de anførte grunde, at den separatistret, som toldloven og en række forbrugsafgiftslove tillægger statskassen i
skyldnerens beholdning af afgiftspligtige varer, ophæves. Da en sådan ophævelse kan give anledning til ændringer i bestemmelserne vedrørende henstanden med told- og forbrugsafgifter og kontrollen med rigtig og rettidig indgang af skyldige beløb, har udvalget, der ikke blandt sine medlemmer tæller sagkyndige i toldlovsspørgsmål, imidlertid ikke ment på egen hånd at burde udforme udkast til de fornødne ændringer. 4. Kassebetjente m. fl. Kommissionsbetænkningen fra 1941 foreslog privilegiet efter konkurslovens § 33, nr. 1, for krav mod offentlige kassebetjente, værger m. fl. ophævet, jfr. betænkningen side 227, og udvalget kan slutte sig hertil. Privilegiet fører bl. a. til det stødende resultat, at hvis en tjenestemand har besveget både statskassen og - i et forhold, som ikke omfattes af § 33, nr. 1 - en privat borger, skal statens krav på tilbagebetaling gå forud for den privates. Privilegiet har ingen betydning for det offentlige, og såfremt man anser det for nødvendigt at sikre statskassen mod tab ved kassebetjentes kassemangel, må det ske ved krav om sikkerhedsstillelse (forsikring), jfr. lov om statens regnskabsvæsen og revision § 28. På Danske Lovs tid var det formentlig rimeligt at sikre den umyndiges krav mod værgen ved privilegium. Efter loven af 26. maj 1868 er ordningen imidlertid den, at værgen som regel kun i 2 grupper af tilfælde vil kunne have større pengemidler under sin varetægt, nemlig dels hvor en arvelader eller giver har bestemt, at midlerne skal holdes uden for overformynderiet, jfr. lov af 26. maj 1868 § 11 og lov om overformynderiet nr. 254 af 27. maj 1950 § 1, nr. 1, b, dels hvor værgen driver erhvervsvirksomhed for den umyndige, jfr. bekendtgørelse nr. 64 af 12. marts 1930 § 19. I den første gruppe tilfælde har testator (giver) ønsket midlerne holdt uden for den sikre forvaring i overformynderiet, og den herved opståede risiko bør ikke væltes over på værgens øvrige kreditorer. I den sidste gruppe tilfælde 25 er faren for værgens forbrug af den umyndiges midler kun en ringe del af den risiko for tab, som den umyndige må løbe. Udvalget vil endvidere pege på muligheden for at sikre den umyndige ved hjælp af en for hans midler tegnet forsikring mod følgerne af værgens uberettigede dispositioner. Arvingers krav mod eksekutorer i dødsboer må anses for tilstrækkelig beskyttet ved den sikkerhedsstillelse, der forlanges af eksekutor, jfr. lov nr. 119 af 20. april 1926 om tilsyn med de af eksekutorer behandlede dødsboer § 7. 5. Leje. Efter konkurslovens § 33, nr. 2, a, fyldestgøres krav på leje af beboelsesværelser og andre lokaler for indtil 1 år fra sidste flyttedag før konkursens begyndelse på lige fod med fordringer på løn og på skatter. I kommissionsbetænkningen af 1941 s. 231 f anføres, at privilegiets formål, for så vidt angår beboelseslejligheder, var at hjælpe mindrebemidlede lejere til at få tag over hovedet, men at mange andre livsfornødenheder er lige så nødvendige. Navnlig fremhæves det, at privilegiet har mistet sin reelle betydning, fordi lejen nu næsten altid betales forud. Privilegerede lejekrav har vel noget større betydning i erhverv sle jemål. Der er imidlertid ikke tilstrækkelig grund til, at lejekravet skal gå forud for anden forretningsgæld. Kommissionsbetænkningen s. 232, der yderligere tilføjer, at privilegiet samfundsmæssigt kan virke skadeligt ved at opmuntre til oprettelse af for mange butikker særlig i nye ejendomme, foreslog derfor ophævelse af lejeprivilegiet, men dog med den undtagelse, at fordring på leje af forretningslokaler for tiden efter anmeldelsen af betalingsstandsning skulle fyldestgøres forud for almindelig gæld. Denne regel var knyttet til det af kommissionen foreslåede »gældsordningsstadium«, der skulle indlede enhver insolvensbehandling, og som begyndte med en anmeldelse til skifteretten om betalingsstandsning. Da den gældende lov ikke in-
Page 1 and 2: KONKURSORDENEN BETÆNKNING I AFGIVE
Page 3 and 4: Efter at der, navnlig på det 14. n
Page 5 and 6: følgen af de krav, som rettes mod
Page 7 and 8: § 3. I lov om statens regnskabsvæ
Page 9 and 10: BEMÆRKNINGER TIL UDKASTET I. Kort
Page 11 and 12: nr. 99 af 31. marts 1964, § 29, st
Page 13 and 14: i den ved konkurslovens ikrafttræd
Page 15 and 16: haver for skyldig »udligningsafgif
Page 17 and 18: haver, følger fortrinsretten med,
Page 19 and 20: II. Udvalgets almindelige synspunkt
Page 21 and 22: i kommissionen, men at man dog har
Page 23: ligvis medføre dels, at den korte
Page 27 and 28: handles som offentlige ikke-vedgåe
Page 29 and 30: III. Bemærkninger til de enkelte p
Page 31 and 32: sådan udvidelse af privilegiet til
Page 33 and 34: oet faktisk beskæftiger den ansatt
Page 35 and 36: fravigelse bør føre til en yderli
Page 37 and 38: med, hvad der er tilfældet efter n
Page 39 and 40: Efter udvalgets opfattelse er der i
Page 41 and 42: BILAG 2. 41
Page 43 and 44: BILAG 4. STRAFFELOVRÅDET Københav
Page 45 and 46: løb, hvormed skatten, ved efterbet
Page 47: es, håndværkssvendes, håndværks

betænkning i

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?