Set fra en PPR Respekt for etikken Diagnose eller udvikling - Elbo

Set fra en PPR 

Lovgrundlaget for PPR er ændret. 

Man kan både forstå det 

som en trussel og en åbning 

SIDE 8 

25. januar 2013 | 68. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Respekt for etikken 

Samtale med Etiknævnets formand 

om etikkens betydning for 

psykologers arbejde og anseelse 

SIDE 12 

FLOW 

Når vi er totalt opslugt af det, vi gør, når tiden er 

stoppet og vi glemmer os selv – 

Diagnose eller udvikling 

Evidens: Vandene skiller, men er 

der også noget, der samler? En 

psykolog gør forsøget 

SIDE 16 

2 

SIDE 4

› LEDER 

I de lokale forhandlinger fokuserer modparten 

fra enten på besparelser eller ønsker alene 

lønstigninger.Set 

pro millestore (dvs. bittesmå) 

Så skal der kæmpes 

O 

verenskomstforhandlingerne på det offentlige område er i gang. 

Finansministeren har, godt sekunderet af alle de medievante bankøkonomer, 

kridtet banen op: Der er ikke råd til lønstigning denne gang – snarere tværtimod. 

Selv om vi ikke har modtaget en SMS fra finansministeren med opfordring til 25 

procents lønnedgang, er det mørke skyer, der hænger over forhandlingsbordene. 

Ud over den manglende økonomiske ramme bliver vi mødt med krav om forenkling 

af overenskomsten: Gamle tillæg skal falde bort. I kommunerne er det autorisationstillæg 

samt PPRtillæg, man vil af med, og i Forsvaret er det udrykkertillægget til psykologer, 

som arbejder i krigsområder, der ønskes ændret. Mantraet er, at alt skal aftales lokalt 

fremover – hvis vi altså siden hen lokalt kan blive enige! 

Og det har vi jo prøvet, faktisk igennem 16 år med lokal løndannelse – eller Ny Løn, 

som det hed i 1997. I de 16 år har vi oplevet, at de lokale arbejdsgivere gang efter gang 

har gjort det sværere og sværere at forhandle lokalt. Det, der var tænkt som forhandlinger 

mellem den lokale tillidsrepræsentant og den lokale leder, er reelt i de fem regioner 

blevet til forhandlinger mellem organisationerne og regionernes centrale HRafdelinger. 

Det er der ikke meget lokalt præg over. Tiden er derfor ikke til at satse mere på dette 

system. 

Vi kan derfor ikke acceptere at skulle flytte velerhvervede centralt 

aftalte tillæg til de lokale forhandlinger, hvor modparten 

enten fokuserer på besparelser eller alene ønsker promillestore 

(dvs. bittesmå) lønstigninger. Vi må fastholde vores centralt 

aftalte tillæg, der trods alt sikrer, at der gives tillæg for 

dokumenterede kvalifikationer og belastende opgaver, 

som psykologer påtager sig. 

Der er ingen tvivl om, at reguleringsordningen også 

bliver et vigtigt forhandlingstema denne gang. Dette redskab 

skal sørge for, at offentligt ansatte følger med lønudviklingen 

i den private sektor, og dermed sikre, at reallønnen 

bevares. Herudover må vi forsøge i fællesskab at 

finde modeller, som sikrer tryghed i ansættelsen og flere 

job til nyuddannede. 

Det er i korthed opgaverne ved OK 13, og de er bestemt 

værd at kæmpe for. Det er ikke gammeldags 

fagforeningsretorik, men et påtrængende behov 

af dags dato: Lad os nu stå sammen om denne 

opgave. 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

en PPR 

Lovgrundlaget for PPR er ændret. 

Man kan både forstå det 

som en trussel og en åbning 

SIDE 8 

25. januar 2013 | 68. årgang | Dansk Psykolog Forening 

FLOW 

Når vi er totalt opslugt af det, vi gør, når tiden er 

stoppet og vi glemmer os selv – 

SIDE 4 

Respekt for etikken 

Diagnose eller udvikling 

Samtale med Etiknævnets for- 

Evidens: Vandene skiller, men er 

mand om etikkens betydning for 

der også noget, der samler? En 

psykologers arbejde og anseelse 

psykolog gør forsøget 

SIDE 12 

SIDE 16 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

Email: dp@dp.dk 

Fax: 35 25 97 37 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

Email: pnyt@dp.dk 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. 

Trykoplag: 10.050 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Annoncer 2013 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, pnyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

4 4/2 22/2 

5 18/2 8/3 

6 4/3 22/3 

2

Projekt om forældreuddannelse 

For få år siden vakte det morskab, da 

begrebet ’forældreuddannelse’ blev introduceret. 

Siden er man ikke mindst i kommunerne 

blevet klar over, at forberedelse 

af førstegangsforældre til det ny familieliv 

kan være en rentabel investering. 

På baggrund af et projekt i Holstebro 

Kommune har Center for Socialt Ansvar 

midt i januar 2013 holdt konference om 

”FamilieIværksætterne”. I Holstebro er 

alle førstegangsfødende par det sidste år 

I biografens 

mørke 

Nyt 

Mænd og kvinder over 18 år, som 

har en kognitiv funktionsnedsættelse 

og har været udsat for et eller flere 

seksuelle overgreb, får nu tilbud om 

gratis psykologbehandling. Tilbuddet 

gælder, uanset om overgrebet er af ny 

dato eller er indtruffet for længere tid 

siden. Herudover indgår der også 

gratis rådgivning til fagpersoner, der 

er i kontakt med målgruppen. 

Behandlingen foregår på Center 

blevet tilbudt et 16modulers gratis forløb, 

hvor de populært sagt får kørekort til 

deres nye rolle som par og forældre. På 

kurserne undervises de i alt fra parforhold 

til pensionsopsparing af både offentlige 

og private aktører. 

”FamilieIværksætterne” bygger på 

erfaringer fra Sverige, hvor økonomer har 

beregnet, at det svenske samfund kan 

spare milliarder på forældretræningen. 

Også danske tal peger på en mulig øko 

gratis psykologtilbud 

for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, 

og Center for Voldtægtsofre, 

Aarhus Universitetshospital, og henvender 

sig til såvel udviklingshæmmede 

som hjerneskadede og andre, 

der har en kognitiv funktionsnedsættelse. 

Kontakt: tlf. 35 45 40 85 (København), 

tlf. 78 46 35 43 (Århus). 

jc 

› I KORT FORM 

nomisk gevinst på især tre områder: Færre 

anbringelser af børn, færre overførselsindkomster 

og bedre indkomst hos forældrene. 

jc 

Kan man tage tunge emner op og alligevel fylde biografsalene? Ja, det 

kan man. Per Fly kunne i hvert fald med ”Bænken” (alkoholisme) og 

Thomas Vinterberg med ”Festen” (incest). Og sidstnævnte nu igen 

med den biografaktuelle ”Jagten” – om det at være pædofilimistænkt. 

Over for Ritzau udtrykker psykolog Kuno Sørensen, Red Barnet, 

ros til projektet, anerkendelse af det mod, det kræver at lave filmen, 

og af evnen til at skildre temaet nuanceret. 

Filmen viser, siger Kuno Sørensen, at vi har et ansvar for ikke at 

komme i følelsernes vold og lade vores fantasier styre vores reaktioner, 

bekymringer og angst. Det er meget komplicerede sager, hvor tvivlen 

er et fast element. Filmen kommer meget godt omkring de dilemmaer 

og tvivlsspørgsmål, der rejser sig i sager om seksuelle overgreb. 

jc 

Pjece om 

sexafhængighed 

Det amerikanske APA, American Psychiatric 

Association, har offentliggjort, at sexafhængighed 

ikke er blevet optaget i diagnosesystemet 

DSM5. At lidelsen ikke er med, betyder, 

at psykiatrien ikke har nogen officielle guidelines 

til at diagnosticere og behandle sexafhængighed. 

Derfor har Dansk Center for Alkoholisme 

og andre Afhængighedssygdomme valgt 

at udgive den digitale brochure ”Sexafhængighed 

– kendetegn, følger og behandlingsmuligheder”. 

Hent pjecen på www.dcaa.dk. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 | SIDE 3

› SELVFORGLEMMELSE Af: Nina Hanssen 

Flow i det moderne 

Når vi er totalt opslugt af det, vi gør, når tiden er stoppet og vi glemmer os selv. Så er det 

flow. Er det muligt at bruge flow for at navigere bedre i en stresset og hektisk hverdag? 

F 

low kan bruges som et bevidst arbejdsværktøj til at navigere 

bedre, både af psykologer og andre professionelle, som arbejder 

med mennesker. Flowteorien er ikke længere bare 

en akademisk teori inden for positiv psykologi, men kan være et 

nyttigt redskab i en udfordrende, moderne arbejdshverdag, også i 

stressende situationer. 

I to årtier har jeg arbejdet med arbejdslivsproblematik og står 

som fagbogsforfatter og fagredaktør i det norske mediehus LO Media 

bag mange reportager om et arbejdsliv i forandring. Arbejdslivet 

er blevet hårdere både for arbejdstagere og arbejdsgivere. Der 

stilles stigende krav, og graden af stress øges. Et arbejdsliv uden 

højt tempo og højt produktivitet er vanskeligt at tænke sig i 2013. 

Dette stiller arbejdsmiljøkrav til både arbejdsgiver og arbejdstager. 

Stress er med til at udløse mange sygdomme, og det er vigtigt 

at finde arbejdsmetoder, som kan give mere arbejdsglæde frem for 

stress både for ledere og menige medarbejdere. En god start kan 

være at se på hele kompetencen til medarbejdere på arbejdspladsen 

og ikke kun bruge dele af kompetencen. Eller finde ud af, hvad 

det er, der får medarbejderen til at opleve flow. 

Når det fungerer 

Flow betegner den tilstand, vi er i, når vi er totalt opslugt af det, vi 

gør, når tiden er stoppet og vi glemmer os selv. Flow opleves forskelligt, 

afhængig af hvem man er sammen med, hvad aktiviteten 

går ud på, og forskellige fysiske omgivelser, men forbindes med 

virkelyst og selvforglemmelse. 

Blandt andet ser jeg mine børn være i flow, når de leger eller 

spiller computerspil, som er lavet efter flowmodellen, hvor man 

hele tiden får nye udfordringer. Men også når de spiller fodbold 

eller læser spændende bøger. Udfordringerne må hverken være 

for store eller for små. Gennem et langt virke som journalist har 

jeg selv oplevet meget skriveflow og oplever stadig væk flow ved 

at få nye udfordringer. 

En samtale med flowteoriens ophavsmand, den ungarskame 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 

rikanske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi, og flere internationale 

flowforskere i København i 2010 satte gang i min interesse 

for flow. 

Flow hører ind under positiv psykologi, der fokuserer på det, 

som fungerer for os mennesker, vores potentiale og vores muligheder. 

I positiv psykologi taler vi om positive følelser (håb, glæde, 

optimisme, stolthed, lykke osv.), positive egenskaber (emotionel 

intelligens, kreativitet, humor, altruisme, loyalitet, generøsitet, selvindsigt 

osv.) og positive institutioner (fx et godt team, et godt netværk 

og en god organisationsstruktur). 

Hindringer på jobbet 

Da Csikzentmihalyi ledte efter hverdagslykke under sine studier i 

1970’erne, fandt han i første omgang dette blandt kreative mennesker, 

kunstnere og videnskabsmænd, som uden tanke på belønning 

og berømmelse fordybede sig intenst i det, de arbejder med. 

Han mener derfor, at flow meget handler om vores evne til at være 

opmærksomme. 

Vi lever i en tid, hvor mange kæmper om vores opmærksomhed. 

Nyheder på nettet og forskellige platforme, sociale medier og 

radikale teknologiske nyskabelser har på en måde gjort livet enklere, 

samtidig med at det kræver mere af os. 

Selv om de enkelte itredskaber og medier hver for sig er gode, 

kan engagere os og gøre hverdagen lettere og mere effektiv, har 

mange ikke lært at bruge dem hensigtsmæssigt. Det bliver teknologien, 

der styrer mennesket og ikke omvendt, som det gerne skulle 

være. Mange oplever i stigende grad problemer med at koncentrere 

sig. Før kunne de være engageret på jobbet eller i fritiden i 

timevis med samme opgave eller aktivitet, nu går der kun ti minutter, 

før tankene vandrer og man oplever uro. 

Mange af dagens arbejdstagere kæmper med flowevnen i en 

multitaskende kultur, og hindringer for flow på jobbet kan være 

tidspres, uklare mål og forventninger fra ledere og mellemledere. 

Vi kan blive så frustreret over manglende kontrol og retning, at vi 

nærmest bliver handlingslammede. Manglende tilbagemelding på

arbejdsliv 


det, du gør, mangel på ros og anerkendelse, hverdagsangst, uro og 

stress over ikke at slå til, mindreværdsfølelse, rod eller forstyrrelser 

i åbne kontorlandskaber – alt dette er med til at forringe kvaliteten 

af din indsats. 

Det frugtbare samspil 

Ønsker man mere flow på arbejdspladsen, må dette forankres i ledelsen. 

Det indebærer, at der må planlægges og tænkes på en ny 

måde om faste rutiner og arbejdsopgaver. Her kan arbejdslivets 

ledere lære af fodboldtrænere. For også det moderne arbejdsliv 

består af en præstationsgruppe, der skal yde den bedst mulige indsats. 

Sammen. 

Vi må blive endnu bedre til det, vi allerede er gode til, var den 

norske Nils Arne Eggens mantra som fodboldtræner. Eggen trænede 

i mange år den norske klub Rosenborg, da den var det klart bedste 

fodboldhold i Norden, og han har lavet sin egen flowmodel. Han 

bygger sin teori på følgende læringsprocesser: Læring er det mest 

effektive, når der fokuseres på talent (stærke sider ved et menneske). 

Al dygtighed er komplementær. Du er kun god eller dårlig sammen 

med nogen. Det at være dygtig er ingen solopræstation. 

Det spørgsmål, Eggen stillede sine spillere, var, hvilke færdigheder 

(talent) hver enkelt spiller havde, og hvad han kunne videreudvikle 

for at blive endnu bedre. 

Eggen arbejdede med at videreudvikle spidskompetencerne og 

gøre andre spillere gode. Dette forudsætter, at spillerne kender hinandens 

spidskompetencer, forstår hinandens roller og er villige til 

at hjælpe andre. Det er en winwinsituation (egoistisk altruisme). 

Først da får du et frugtbart samspil. Slutresultatet bliver godt, og 

individet har et ansvar for kollektivets præstationer. Dette motiverer 

til spilleglæde, glæden ved at lykkes sammen og skabe et so 

Flow kan bruges som et bevidst arbejdsværktøj 

til at navigere bedre, både af 

psykologer og andre professionelle, som 

arbejder med mennesker. 

cialt tilhørsforhold på holdet. Alt handler om, at vi mennesker har 

behov for anerkendelse, fordi det giver grundlaget for tryghed og 

selvtillid. Alt holdarbejde handler om samarbejde, om at gøre hinanden 

gode. 

Teorien kan overføres til arbejdslivet for at øge arbejdsglæden. 

En anden norsk fodboldtræner, Per Mattias Høgmo, som har 

været træner for Tromsø, bruger også flowmodellen for at opbygge 

et hold. Også her blev alle spillernes færdigheder og udfordringer 

kortlagt. Spillerne bruger deres spidskompetencer, men får 

også mulighed for at videreudvikle sig på andre områder. 


Baggrund 

Artiklens forfatter er redaktør ved LO Media i Oslo, 

den største norske fagbladsproducent. Sammen 

med den danske psykolog, lektor Frans Ørsted Andersen, 

udgiver hun 1. februar i år bogen ”Flow i 

hverdagen – navigation mellem stress, kaos og 

kedsomhed”, som udkommer på Dansk Psykologisk 

Forlag. 

Handler om meningsfyldte opgaver 

Ledere i erhvervslivet kan lære af fodboldtrænere ved at lade spillerne 

eller medarbejderne få lov til at bytte plads med hinanden af 

og til, for at de skal lære mere og udvikle sig. Selv deltog jeg for 

nogle år siden i et jobbytteprojekt i den norske Fagpressen, som 

gav mig ny indsigt. For at finde ud at, hvad medarbejdere ’flower 

i’, bør ledere kortlægge medarbejderes individuelle færdigheder 

og, hvor det er muligt, sætte team sammen, som kompletterer hinanden. 

Modstykket er de ledere (som desværre stadig findes), der er 

mere optaget af at kontrollere deres medarbejdere end at se deres 

udviklingspotentiale. Så kan heller ikke medarbejdere yde deres 

bedste på jobbet. 

Flow handler ikke om meningsløs nydelse, men om meningsfyldte 

opgaver, som giver dig følelsen af stor mestringsevne. Det 

kan også mærkes som en følelse af transcendens, som lidenskab, 

entusiasme, optimisme, det at bryde grænser og det at være fremadrettet. 

Jeg er overbevist om, at flowtilstanden også kan fremme arbejdslyst, 

trivsel og produktivitet på en helt almindelig arbejdsplads. 

Er du i flow, udfører du et bedre stykke arbejde, og dit positive 

engagement på jobbet smitter på dine kolleger. Ledere, der 

evner at skabe gode rammer for fordybelse og koncentration, så 

medarbejdere oplever hverdagen som meningsfuld og udviklende, 

skaber samtidig et godt arbejdsmiljø. 

Hvis man vil navigere via flow gennem en stresset hverdag, er 

det nyttigt at kende sine egne signaturstyrker og værdier, hvad enten 

du er leder eller medarbejder. At blive bevidst om sine styrker 

og bruge dem i forskellige sammenhænge. 

Spørg dig selv eller din kollega: Hvad er det, som gør, at du har 

haft en fin dag på jobbet? Hvad hindrer flow? Hvordan kan du 

bruge flow aktivt for at skabe mere arbejdsglæde? Vigtige spørgsmål, 

som det både er værd at stille og reflektere over. 

Nina Hanssen, journalist

Vi vil gerne høre 

din mening … 

På generalforsamlingerne i april 2013 præsenterer vi en ny strategi 

og forslag til formålsbestemmelse for pensionskasserne. 

Som led i forarbejdet vil vi gerne høre din mening. Derfor holder vi 

dialogmøder over hele landet i februar. 

Før og efter dialogmøderne har du mulighed for at få personlig 

rådgivning om din pension. 

Tilmeld dig på www.unipension.dk/dialog

› DEBATARTIKEL Af: Lone Hygum m.fl. 

Nye muligheder 

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013

for PPR 

FOTOS: COLOuRbOx 

En postbureaukratisk arbejdsplads. Sådan ser tre 

psykologer fra PPR Roskilde virkeligheden, efter 

at lovgrundlaget for PPR er ændret. Omstillingen 

er i fuld gang. 

D et 

vakte nogen ængstelse og modstand flere steder, 

da den ny specialundervisningsbekendtgørelse trådte 

i kraft medio 2012. Den betød, at skolerne ikke 

længere er forpligtet til at inddrage PPR i de tilfælde, 

hvor børn skal have under 12 lektioners støtte 

ugentligt. 

Men skal vi i PPR være bange for de ny tider? Betyder den omstændighed, 

at lovgivningen ikke på samme måde som tidligere sikrer PPR 

en plads som magtfuld aktør, at vores muligheder er udspillet? 

I PPR Roskilde hilser vi de nye tider velkommen. Vi er ikke bange 

for efterspørgselsstyring, for der er masser af efterspørgsel på vores arbejde. 

PPR kan fremover spille en vigtig rolle i forhold til skolerne og den 

store samfundsmæssige udfordring med inklusion. Vi tror på, at PPR skal 

tænke i nye ydelser for at være interessante og anvendelige for vores brugere. 

Vi synes, det giver god mening at flytte ressourcer fra dokumentation 

til intervention, når målet er at gøre en forskel. Vi synes, at vi i PPR 

er privilegerede ikke at være underlagt samme grad af detailstyring som 

mange andre offentlige virksomheder. 

Endelig tror vi på, at vores arbejde kan blive mere værdiskabende, 

når vi forlader de faste strukturer og i højere grad begynder at se os selv 

udefra og ind i de konkrete kontekster, vi arbejder i. 

En undersøgelse fra 2009 [1] dokumenterer, at den pædagogisk psykologiske 

vurdering, som har været PPR’s lovpligtige bidrag ind i specialundervisningsområdet, 

ikke har stor effekt i skolens arbejde med børn i 

vanskeligheder, da vurderingerne kun i ringe grad er blevet brugt. Samtidig 

er flere og flere børn blevet ekskluderet fra de almene skolefællesskaber, 

på trods af at inklusion gennem flere år har været et politisk mål. Noget 

tyder på, at ”det, vi plejer at gøre”, ikke har fungeret optimalt. 

Den nye lovgivning giver os mulighed for at redefinere det psykologiske 

arbejde i en pædagogisk psykologisk kontekst, så vi kommer tættere 

på brugernes behov og bedre kan bruge vores ressourcer til at understøtte 

en stærkere almenskole og knække eksklusionskurven. 

Projektorganisering af arbejdet 

I PPR Roskilde har udviklingen mod en ny måde at tænke på været præget 

af en lang række initiativer, som er kommet forskellige steder fra. 

Nogle har været besluttet af politikerne og forvaltningen, andre er kommet 

fra PPR’s ledelse, mens andre igen er skabt hos medarbejderne. 


Fælles for mange af initiativerne har været, at vi har skullet omstille 

os til en højere grad af projektorganisering, hvor vi kommer 

fra en meget fast distriktsstruktur. Distriktsstrukturen findes stadig, 

men projektorganiseringen fylder stadig mere. 

Hos os betyder projektorganiseringen, at vi løbende kan igangsætte 

nye projekter eller koble os på igangværende projekter, som vi 

mener, understøtter vores overordnede målsætning om at være dynamoen 

i arbejdet med at mindske eksklusion på skoleområdet. På 

den måde indskriver vi os i projektsamfundet, som beskrevet af filosoffen 

Anders Fogh Jensen [2]. En måde at organisere sig på, hvor 

det er aktiviteten der er primær og definerer tiden og relationen. 

Løbende opgaver 

I det sidste år har vi udviklet et ”inklusionskatalog”, som tilbyder 

minikurser af to timers varighed til lærerne om forskellige pædagogisk 

psykologiske emner, som er relevante i en skolehverdag. Hensigten 

med kataloget er at gøre den samlede sum af viden, der findes i PPR, 

tilgængelig for skolerne på en måde, der er nem og fleksibel med et 

minimum af timeforbrug og koordinering ude på skolerne. 

Inklusionskataloget opstod i forbindelse med den politiske beslutning 

i Roskilde Kommune om at decentralisere økonomi og 

kompetence på specialundervisningsområdet til de enkelte folkeskoler. 

Politikerne havde fokus på, at kompetenceudvikling var nødvendig 

for, at skolerne kunne løfte de nye opgaver, og det ville vi gerne 

bidrage til. 


Alle PPR’s medarbejdere kunne byde ind med forslag til emner, 

som kunne gøre en forskel for skolernes arbejde. Efterfølgende blev 

der nedsat team, som har udviklet og leveret de enkelte minikurser. 

På minikurserne arbejder vi som psykologer sammen med kolleger 

med specialpædagogisk og talehørefaglig baggrund. Tværfagligheden 

er med til at sikre faglig bredde, og vi har et stærkt fokus på praktisk 

omsætning af teoretisk viden. Der har været stor efterspørgsel – det 

første år har vi leveret ca. 150 minikurser til skoler og SFO’er. 

Vi har i foråret 2012 etableret en samtalegruppe for piger i vanskeligheder 

i skolens ældste klasser. Pigegruppen opstod som et initiativ 

fra en psykolog og en AKT konsulent, der så et behov i skolerne 

for netop sådan en gruppe. PPR samarbejder med socialforvaltningen 

om pigegruppen og låner lokaler gennem et boligselskab 

i Roskilde, som ønsker at være med til at løfte et socialt ansvar. 

Pigerne henvises fra alle skoler i Roskilde. 

PPR Roskilde skal i gang med at afprøve New Forest Parenting 

Programme, NFPP, som er en metode udviklet i psykiatrien i England, 

hvor forældre hjælper deres barn til at udvikle bedre regulering af 

koncentration og arousal. To psykologer fik øje på behovet for at tilbyde 

et alternativ til medicin og specialskoler til ”børn i uro”. De undersøgte 

mulighederne og fik øje på NFPP som en ny vej. I opstartsfasen 

har vi gjort os gode erfaringer med denne meget konkrete 

måde at inddrage forældrene direkte på som ressource og forandringsagent 

for deres barn. Erfaringerne indgår som grundlag for 

den videre beslutning om, i hvilken grad PPR fremover skal tilbyde

direkte indsatser til forældre som supplement til pædagogiske indsatser 

i skoleregi. 

Vi tilbyder partnerskab med skolerne om udvikling og drift af 

familieklasser og får løbende nye skoler med i arbejdet. Vi introducerer 

mindfulness som metode i skolerne, hvor der er interesse for 

det og behov for alternativer til ydre regulering af uro. Og meget 

mere. 

Fleksibel brug af tid 

Overordnet for alle disse initiativer er, at det er projekter, som opstår 

i et møde mellem behov hos brugerne og faglige interesser og kompetencer 

i PPR. Der opstår masser af gode ideer, som kan prøves af 

og testes, inden vi tager stilling til justeringer og videre udbredelse. 

Projektorganiseringen giver mulighed for en fleksibel brug af 

tid. Hvis ikke der er bookinger på fx et minikursus i inklusionskataloget, 

er tiden fri til andet arbejde. Hvis ikke der i en periode er 

piger til pigegruppen, kan gruppelederne koble sig på andre projekter, 

indtil der eventuelt igen er unge til gruppen. 

For psykologerne giver det mulighed for at dyrke og udvikle 

særlige faglige interesser og kompetencer sammen med kolleger i 

en tæt efterspørgselsstyret organisation. Og for PPR som helhed giver 

det mulighed for at flytte sig meget hurtigt til, hvor behovene er, 

og vi kan langt hurtigere imødekomme nye behov – uden at vi er 

låst af opgaven med at producere mange pædagogisk psykologiske 

vurderinger. 

Der er masser at gå i gang med. Udfordringen er hele tiden at 

prioritere tiden, så vi ikke bliver stressede, og så vores samlede ressourcemængde 

anvendes så godt som muligt set fra et brugerperspektiv. 

Krav til psykologfagligheden 

Ligesom den nye PPR stiller nye krav til vores organisering, stiller 

den utvivlsomt også nye krav til vores faglighed. Den traditionelle 

pædagogiske psykologi er ikke i sig selv tilstrækkelig, men skal gå 

hånd i hånd med organisationspsykologi, neuropsykologi, klinisk 

psykologi og udviklingspsykologi for at imødekomme de nye krav. 

PPRpsykologer i den form for PPR, som vi lægger op til, skal 

kunne arbejde på både individ, gruppe og organisationsniveau. 

Samtidig med at vi skal være gode til at samarbejde og trække på 

hinandens ekspertise i projektorganisering, skal vi være fagligt dygtige 

generalister, som kan pendle mellem forskellige positioner og 

dele af psykologien og udtænke nye, kreative koblinger. 

Der er derfor stort behov for en grundig og skarp, men samtidig 

bred specialistuddannelse i pædagogisk psykologi, som kvalificerer 

til komplekse kontekster og peger ind i fremtiden som en del 

af løsningen på udfordringen med inklusion. Vi undrer og ærgrer 

os af samme grund over, at det i 2012 ikke har været muligt at påbegynde 

en specialistuddannelse i pædagogisk psykologi. 

Det nye PPR 

Vi ser et nyt PPR med nye muligheder under den nye lovgivning. 

Vi ser et innovativt, projektorienteret PPR, hvor vi tør se vores brugere 

i øjnene og finde ud af, hvordan vi med vores faglighed kan 

være med til at skabe værdi for dem, samtidig med at vi bestræber 

os på at leve op til de politiske dagsordener og krav, der stilles til os. 

Vi ser et PPR, der tør slippe de tidligere forståelser og organiseringsformer 

og gøre os interessante for vores brugere ved at gå i øjenhøjde. 

Men frem for alt ser vi et PPR, der bringer mange aspekter af 

psykologfagligheden i spil på en legende og nysgerrig facon. 

Som PPRpsykologer navigerer vi i et meget komplekst og nogle 

gange diffust arbejdsfelt, hvor en væsentlig del af opgaven består i at 

intervenere i et oplevet kaos ved at skabe struktur, overblik og handlemuligheder 

sammen med en gruppe af mennesker. Det er i denne 

kontekst, at vi definerer vores egen opgave. Vi er primært forandringsagenter. 

I hver enkelt opgave må vi foretage en konkret vurdering af, 

hvad der er muligt, og hvad der skal til for at skabe positiv udvikling. 

Med den nye lovgivning er vi sat fri til at bruge vores ressourcer 

på den måde, som giver bedst mening i den enkelte sag og som på 

bedste vis støtter op om udviklingen af inkluderende fællesskaber. 

noter 

Lone Hygum og Louise Einspor, PPR-psykologer 

Malene Hein Damgaard, souschef og leder for psykologerne 

[1] T. Schaarup, M.H. Christoffersen, K. Kehlet, “Den pædagogisk psykologiske vurdering 

– hvordan anvendes den og i hvilken grad?” Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 46. 

årg., december 2009. 

[2] Foredrag på fagligt kursus for Pædagogiske Psykologers Forening, Nyborg Strand, 

marts 2012. 


› ETIK Af: Jørgen Carl 


Respekt for 

E 

tik skal ikke give klare svar, lød det for nylig i et interview 

i Magisterbladet med Etisk Råds formand, 

Jacob Birkler. 

Om Dansk Psykolog Forenings eget Etiknævn vil skrive 

under på det, er et åbent spørgsmål. Men sikkert er det, 

at etik både bredt forstået og i sammenhæng med udøvelsen 

af psykologgerningen kalder på refleksionen. 

Det er ikke vilkårligt, at vi 

taler om De etiske principper og ikke 

de etiske regler. 

En samtale med Etiknævnets formand, 

Lisbeth Sten Jensen, om nævnets opgaver, undgår 

heller ikke at tage afsæt i det principielle. 

Vi opfattes sikkert af mange frem for alt som 

et klageorgan, som varetager overholdelse af og brud 

på et regelsæt. Det er vi selvfølgelig også, men det er ikke 

noget tilfælde, at andre, blødere opgaver nævnes først i de 

vedtægter, Etiknævnet arbejder efter, påpeger Lisbeth Sten 

Jensen. 

Her tales der først og fremmest om at udbrede kendskabet 

til de etiske principper, som i øvrigt gælder for alle 

psykologer i de nordiske lande. Der tales om at øge bevidstheden 

om de etiske dilemmaer, som knytter sig psykologers 

arbejde. Og som det tredje at tilbyde rådgivning. 

Det tilføjes ganske vist, at rådgivningen sker i forbindelse 

med klagesager, men i realiteten er det bredt helt ud og 

gerne koblet op på de dilemmasituationer, man som psykolog 

ikke undgår at løbe ind i.

etikken Samtale 

Dilemmaer er sammenstød mellem to uforenelige interesser, 

på den ene side fx kravet til overholdelse af lovbestemmelser 

eller retningslinjer på arbejdspladsen, på den 

anden side varetagelse af åbenbare klienthensyn, som bringes 

i fare af de regler, der skulle tjene til at beskytte klienten. 

Der er for os alle gråzoner, noget, som kan give anledning 

til tvivl. Som psykologer har vi med mennesker at 

gøre og har brug for at dele vores refleksioner over dilemmaerne 

med andre. Eller overhovedet få en anden erfaren 

psykologs vurdering af, om der er et dilemma. Der har 

man som medlem muligheden for at søge Etiknævnets 

rådgivning, enten pr. telefon eller mail. Og der kommer 

henvendelser hver eneste uge. 

De etiske dilemmaer 

Psykologer synes, at etik er interessant og vedkommende, 

slår Etiknævnets formand fast. Det er integreret i vores 

tænkning, som hun udtrykker det. 

Kravet til etik handler om, at der implicit i psykologens 

udøvelse af sin profession ligger en asymmetrisk relation 

til klienten. Det indbyder til påpasselighed, og kravet 

til etisk refleksion bliver relevant og nødvendig. 

Det kræver træning at finde balancerne og undgå 

misbrug af rollen, ikke mindst når andre uden samme 

tænkning udøver ledelse af psykologen. Ledelsesretten giver 

erfaringsmæssigt problemer, etikken kommer under 

pres i de arbejdsmæssige rammer. Alle psykologer risikerer 

at falde i, og jo ikke mindst de nye. 

med Etiknævnets formand 

om etikkens betydning for psykologers 

arbejde, og hvordan det konstant at 

have etikken på dagsordenen højner 

psykologfagets anseelse. 

Lisbeth Sten Jensen understreger, at etiske dilemmaer 

ikke kun opstår i de gængse terapeutiske relationer, men i 

al udøvelse af professionen. Det gælder således også, hvor 

der bliver trukket på psykologen som ekspert på lang afstand 

af terapirummet. 

Etiknævnet har de seneste år interesseret sig for psykologers 

optræden i pressen og ikke mindst i de elektroniske 

medier. Vi er gode kilder, offentligheden har interesse 

i en fagligt underbygget forklaring på, hvorfor en 

person har ageret sådan og sådan, hvorfor det har slået klik 

for den og den, hvilken psykologisk profil en gerningsmand 

har osv. Kameraet snurrer, mikrofonerne er tændt, 

og der ligger et pres på den indbudte psykolog. Måske også 

til at sige mere, end det er muligt eller klogt. 

Til realityprogrammer trækkes der undertiden på 

psykologer i forbindelse med casting, eller psykologer står 

klar, hvis der skulle blive brug for brandslukning, når en 

deltager bryder sammen. Etiknævnet plæderer ikke for 

forbud mod psykologers deltagelse i den type sammenhænge, 

men for, at man tænker sig om og bedst muligt sikrer, 

at etikken er taget med i overvejelserne. 

Ansvaret for at værne om deltagerne er også mediernes 

eget, og Etiknævnet har eksempelvis mødtes med Danmarks 

Radios programetikudvalg og seerredaktøren, dels for selv at 

blive klogere på, hvordan de etiske hensyn vægtes i den danske 

mediemastodont, dels for at vende problemer ved konkrete 

udsendelsestyper, dels for generelt at appellere til opmærksomhed 

om etikken, siger Lisbeth Sten Jensen. 


Styrker fagets anseelse 

Etiknævnet har, oplyser dets formand, løbende fireseks 

klagesager i gang. Typisk er det klager fra psykologer over 

psykologer, mindre almindeligt klager fra klienter, der ikke 

føler sig ordentligt behandlet af psykologen. 

Når Etiknævnet modtager sådanne henvendelser, tager 

vi sagen op til behandling, forudsat den påklagede psykolog 

er ikkeautoriseret. Klager fra klienter over autoriserede 

psykologer falder uden for nævnets område, oplyser 

Lisbeth Sten Jensen. 

Klagerne medfører, afhængig af arten, en sagsbehandling, 

hvor den påklagede psykolog modtager et brev om 

klagen sammen med en henvisning til det eller de etiske 

principper, der er i spil. Herefter bliver psykologen bedt 

om at forholde sig til klagen og får stillet spørgsmål i forhold 

til de relevante etiske principper, inden Etiknævnet 

tager stilling til næste skridt. 

I mange tilfælde er det efterfølgende klaret med almindelig 

råd og vejledning, og så lukkes sagen der. Alternativt 

munder klagesagen ud i en egentlig afgørelse, hvor Etiknævnet 

indstiller til bestyrelsen, der afgør, om der skal udtales 

en kritik eller ved mere alvorlige forseelser en misbilligelse. 

Ultimativt kan Etiknævnet indstille til bestyrelsen, at 

psykologen ekskluderes. Det er i yderste konsekvens og en 

uhyre sjældenhed, at man ender der. Lisbeth Sten Jensen 


Baggrund 

Etiknævnet har fem medlemmer og to suppleanter. Alle 

vælges ved urafstemning af Dansk Psykolog Forenings ved 

urafstemningen i tilknytning til generalforsamlingen. 

Man kan læse om Etiknævnets arbejde på www.dp.dk > Om 

foreningen. Herfra er der linket til vedtægter for Etiknævnet 

og De etiske principper for nordiske psykologer. Ligeledes 

finder man her henvisning til nævnets medlemsrådgivning. 

erindrer kun et enkelt tilfælde inden for de seneste fem år, 

hvor en etiksag er mundet ud i eksklusion. 

Det er min bestemte opfattelse, at psykologer bliver 

berørt, når der bliver klaget over dem og bliver bedt om at 

forklare sig for Etiknævnet. Der står en vis ærbødighed 

om etikken, og selvfølgelig er det ubehageligt, at blive beklikket 

på den måde, man har udført sit arbejde på. Ikke 

mindst hvis det viser sig, at klagen er berettiget, hvad der 

selvfølgelig langt fra altid er tilfældet. 

Under alle omstændigheder understøtter nævnets eksistens 

og den respekt, det er omgærdet af, at vi i foreningen 

tager etikken alvorligt. Det er en styrke for fagets anseelse, 

at vi inden for egne rækker tør lade os udfordre på vores 

værdier. Det er gavnligt for dem, der bruger psykologernes 

ydelser, og det er gavnligt for psykologerne selv. 

Jørgen Carl, redaktør

Tossen fra Texas 

I 

mine unge år boede jeg en tid i nærheden 

af Køln. Jeg gik i gymnasiet og 

blev med dannelse for øje sendt af sted 

for at opleve, hvordan tyskere på den anden 

side af Muren levede. På mit CV står i 

dag, at jeg har deltaget i et ugelangt kursus 

om hverdagslivet i DDR. Det er da noget. 

På kurset var unge fra hele verden, der 

skulle introduceres til den østtyske republik. 

Stasi var også til stede med diskrete 

notesbøger og forvildede, lidt aggressive 

blikke, når nogen stillede kritiske spørgsmål 

til de utallige herligheder i DDR. 

Bedst husker jeg undervisningen i 

Zivilverteidigung. Foruden en belæring 

om placeringen af bunkere og nødforsyninger 

gjorde underviseren loyalt rede for, 

hvordan skolebørn i DDR blev introduceret 

til (om nødvendigt voldelig) modstand 

mod kapitalistiske kræfter. Allerede i 

indskolingen blev det gjort tydeligt, hvordan 

man kunne forsvare sig, hvis den 

kolde krig skulle blive varm – og de amerikanske 

aggressorer skulle slås tilbage. 

Her havde også de mindste skolebørn en 

rolle at spille. Retorikken var køligt barsk 

og uforsonlig, men målet var klart: Det 

handler om, sagde underviseren, at forsvare 

det østtyske demokrati! 

Det gjorde indtryk på mig, for skønt 

jeg ung og naiv nok havde anet, at den 

verdenspolitiske situation var anspændt, 

var den tanke ikke kommet til mig, at 

KLuMMen (lat. columna) 

man ville introducere syvårige piger og 

drenge til voldelig modmagt. 

Shoot back 

Erindringen her kom til mig, da jeg kort 

før jul sidste måned tilfældigvis opholdt 

mig i nærheden af Newtown, Connecticut, 

på den amerikanske østkyst. Et 

skoleskyderi transformerede på et øjeblik 

en uanselig soveby til den vestlige verdens 

mediemidtpunkt. Det var formentlig 

menneskelig armod, der førte til menneskelig 

vemod. Stemningen i Connecticut 

var intens. Byen havde mistet en flok af 

sine yngste – ubærligt. Pressen var overalt, 

og fra mit hotelværelse kunne jeg på 

CNN følge med i direkte reportager fra 

åstedet og omegn. 

Hurtigt dukkede på skærmen op en 

skare af mennesker med meninger – om 

tab og vold og krise, om god kost til sørgende 

såmænd. Terapeuter, krisepsykologer, 

præster og rabbinere. Og så var der 

ejeren af en våbenbutik i Texas. CNN’s 

verdensfarer og nyhedsoplæser, Anderson 

Cooper, stod for interviewet af manden, 

der også havde en mening om skoleskyderi. 

Butiksejeren begyndte med at 

lancere sit slogan: Shoot back! 

Han argumenterede roligt for sin sag: 

Man kan ikke standse kuglerne fra halvautomatiske 

våben med venlige smil og 

grænsesætning. Man kan ikke forhandle 

› KLUMME 

sig til fred, når modparten er ved at dræbe 

forhandleren. Man skal ikke være så blødsøden. 

Pak psykologien sammen. Man 

skal slå ihjel, dræbe idioten. Videre: Skolelærere 

bør gå med pistoler. Skoleledere, 

pedeller, sundhedsplejersker og skolepsykologer 

bør – på deres kontorer i et skab 

– have halvautomatiske våben, så de kan 

opretholde den civile orden. Med voldelig 

modmagt. 

Anderson Cooper var tydeligvis anfægtet 

– og gentog flere gange spørgsmålet: 

Are you serious? Ja, svarede butiksejeren 

med en kølig og uforsonlig retorik: 

Det handler om at forsvare os mod den 

aggression, der findes i landet. Om at 

beskytte vore børn og vort demokrati. 

Senere mødte jeg en amerikansk bekendt. 

Med nedbøjet hoved meddelte hun, 

at hun skammede sig over butiksejeren. 

Han var ikke, sagde hun, repræsentativ for 

USA – bare en tosse fra Texas, der ville 

tjene gode penge på en oprustning. Og så 

tilføjede hun: Han burde ikke have lov til at 

sige disse afskyelige holdninger højt på tv! 

Jeg kunne ikke være mere uenig. Demokrati 

er jo amatørernes fællesskab, vores 

fællesskab. Hvor enhver må tænke og sige 

sit. At give en tosse fra Texas mulighed for 

at ytre sig er vel ligefrem en ikkevoldelig 

måde at forsvare demokratiet på. 

Bo Snedker Boman, cand.psych. 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› ESSAY Af: Bo Jacobsen 

Dia gnoSe 

elleR 

uDvikling 

Evidensdebatten er et tovtrækkeri mellem diagnosetænkning 

på den ene side og ønsket om at stimulere 

klientens udvikling på den anden. Vandene skiller, 

men er der også noget, der samler? 

H 

ar vi danske psykologer slet ikke den samme måde 

at tænke vores fag på? Debatten om evidens i 

Psykolog Nyt tyder på, at der blandt os findes to 

vidt forskellige tilgange til vores behandlingsarbejde. 

I nogle af evidensdebattens indlæg synes udgangspunktet 

for det psykologiske arbejde at være en diagnose, og selve 

den fagpsykologiske behandlingstænkning går ud på at 

finde ud af, hvilke af vore teknikker, metoder og remedier 

der bedst kurerer eller afhjælper den pågældende diagnose. 

Og selv om der tales om komorbiditet og diagnosers sammenhænge 

med alle mulige andre tilstande, virker det alligevel, 

som om det er den diagnose, patienten ankommer 

med eller på anden måde udstyres med, der står i centrum 

for behandlingen. 

For nogle af vores kolleger er denne tænkning en selvfølge. 

For andre er det fremmed musik. Her ser psykologen 

først og fremmest den klient, der kommer ind ad døren som 

et menneske, der vil sættes i gang med en udviklingsproces. 

Og mange klienter i privatpraksis kommer da også for at få 

sat gang i en udviklingsproces, ganske uanset at de kommer 

med en diagnoseseddel i hånden fra deres praktiserende 

læge eller fra et forsikringsselskab. 


Evidens: 

Så den fagpsykologiskebehandlingstænkning 

går her ud på 

at finde frem til, hvordan 

man bedst muligt 

kan hjælpe totalpersonligheden 

hos den, der træder 

ind ad døren, herunder 

naturligvis hjælpe personen 

til at mestre den angst, den depressivitet, 

den rystelse eller den 

usædvanlige tænkning, der formørker 

deres liv. 

Det kunne være fristende at underkaste 

disse to former for fagpsykologisk 

behandlingstænkning en gedigen kognitiv 

analyse, herunder fremanalysere, hvilke 

’basic assumptions’ tænkningen hviler på, og 

hvordan disse ’basic assumptions’ præger indehaverens 

psykologfaglige arbejde samt indehaverens sociale 

relationer i behandlingslokalet samt i relationerne til 

kolleger og samarbejdspartnere fra tilgrænsende fag. 

Hvilket patientbillede (patientsyn) ligger gemt i de to

PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2013 | SIDE 17 

FOTO: COLOuRbOx

tænkeformer? Hvilket billede af psykologen selv? Hvilket billede 

af relationen? Hvilket billede af psykologens samfundsrolle? Hvilket 

billede af videnskabelighed og af vores fags natur? 

Den analyse lader jeg imidlertid ligge til andre – eller eventuelt 

til en senere lejlighed. 

Sikker viden og sandsynlig viden 

Men er tiden ikke inde til at finde ud af, hvad der samler, snarere 

end hvad der skiller? 

Jeg vil her skitsere nogle helt foreløbige tanker om, hvad vi har 

til fælles. Jeg vil gøre det ved at rejse spørgsmålet: Hvad ved vi, og 

hvad kan vi tænke om vores daglige behandlingspraksis, som vi 

kan være fuldstændig sikre på? Og hvad i vores praksis bygger på 

formodninger? 

Videnskabsteorien skelner mellem sikker viden og sandsynlig 

viden. Vi har set mange formuleringer i evidensdebatten af, hvad 

der er bedst, hvad der har størst statistisk sandsynlighed for at vir 

Debatten om evidens i Psykolog Nyt tyder 

på, at der blandt os findes to vidt forskellige 

tilgange til vores behandlingsarbejde. 

ke over for bestemte klientgrupper osv. Alt sammen meget værdifuld 

viden og vigtige undersøgelser, men også alt sammen en viden, 

der har form af statistiske sandsynligheder. Ikke noget, der er 

sikkert. Og slet ikke noget, der er sikkert i forhold til en konkret 

patient og en konkret psykolog. 

Det vil sige: Jeg står som psykolog med en række statistiske 

sandsynligheder om evidens, som jeg kan vælge at navigere efter. 

Men findes der nu også noget i min virksomhed, hvor jeg som 

praktiserende psykolog kan være helt sikker? Ja, det er min påstand, 

og her er mit bud: 

1. Jeg kan være helt sikker på, at den klient, jeg sidder med en 

given dag på et givent tidspunkt, er et unikt menneske, en person, 

der ikke findes mage til på hele Jorden. 

2. Jeg kan være helt sikker på, at jeg selv er et unikt menneske 

og en unik psykolog, som der ikke findes nogen mage til på hele 

Jorden. 

3. Jeg kan være helt sikker på, at det møde, der finder sted mel 


lem klienten og mig den pågældende dag, er et unikt møde, der i 

indhold, detaljer, nuancer, sansninger, oplevelser, stemninger, klientens 

tænkning, min tænkning, de faldne bemærkninger, tonen 

mellem os, strategier, metoder, teknikker og relationsdannelser aldrig 

har fundet sted før og aldrig nogen sinde vil blive gentaget i 

hele verdenshistorien. 

4. Og jeg kan være helt sikker på, at der på dette møde dannes 

og videreudvikles en relation mellem klienten og mig, en relation, 

der har såvel tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige dimensioner 

og oplevelsesaspekter, og først og fremmest en relation, der 

er af afgørende betydning for behandlingsresultatet. 

Et psykoterapeutisk fællespensum? 

Disse fire punkter kan jeg være helt sikker på. Jeg mener, de peger 

på nogle centrale ingredienser i et hvilket som helst psykoterapeutisk 

træningsprogram, herunder i den terapeutiske fortræning på 

psykologuddannelserne: nemlig for det første, at der finder en træning 

sted i beskrivelsen af, analysen af samt værdsættelsen af individualitet, 

samt for det andet, at der finder en grundig træning 

sted i relationsdannelse som det mest centrale virkemiddel for psykologen 

og som noget, psykologen skal arbejde med at perfektionere 

livet igennem. 

Ud over ovenstående, som jeg kan være helt sikker på, er der 

en masse, som jeg ikke kan være sikker på, men hvor jeg må basere 

mig på mit bedst mulige psykologfaglige skøn: 

5. Jeg kan aldrig være helt sikker på, hvilken teknik eller metode 

eller terapeutadfærd der er bedst i forhold den konkrete, unikke 

klient, jeg sidder med. Jeg kan ud fra min vurdering af den konkrete, 

unikke situation (der som nævnt aldrig har været der før og 

aldrig vil komme igen) give mit ”bedst mulige faglige bud” og kaste 

det afprøvende ind i situationen. 

I min vurdering af, hvad der er det ”bedst mulige faglige bud”, 

trækker jeg både på, (a) den eksisterende evidenslitteratur, (b) mine 

personlige erfaringer med, hvad der har virket godt for mig i lignende 

situationer, og (c) intuitioner og hypoteser, som jeg danner 

på stedet. 

Ingen af disse tre komponenter i min psykologfaglige afgørelse 

må dominere de andre, ingen af de tre må monopolisere de andre 

to. Der skal være plads til dem alle tre, og de skal spille sammen 

i en smuk helhed, der forlener mit arbejde med den dejlige 

indvendige følelse af at ramme rigtigt og se lyset i klientens øjne, 

når der er ramt rigtigt (og naturligvis korrigere, hvad jeg kaster 

ind i situationen, hvis klientens øjne fortæller mig, at jeg vist ramte 

lidt ved siden af, for det sker indimellem for os alle). 

6. Jeg kan aldrig være helt sikker på, at jeg rammer rigtigt i min 

udvælgelse af teknik og metode baseret på evidenslitteraturen, for

Figur 1. 

oFte virKSoMMe teKniKKer 

Forsøgsvist udkast til liste over ”ofte virksomme 

teknikker” for klientbehandlende psykologer på 

tværs af skoler og retninger. 

• Eksponering (især ved angst; hentet fra KAT, 

men anvendes inden for mange non-kognitive 

retninger). 

• Analyse af basic assumptions (centralt ved depressive 

lidelser, men også anvendelig i mange 

andre situationer – rendyrket i KAT, men anvendes 

også inden for andre retninger med lidt 

andre ord fx ”world assumptions”, ”self assump- 

tions” ”basic world pictures” o.a.). 

• Analyse af modoverføring (udviklet i psykoanalysen, 

kan godt omtolkes til andre retninger 

med en noget anden sprogbrug). 

• Anvendelsen af modspørgsmål (hentet fra psykoanalysen, 

formuleret af bl.a. Kächele og 

Thomä). 

• Therapist’s self-disclosure (beskrevet af Yalom, 

men anvendes mange steder). 

• Klarlægning og fremstilling af følelser (hentet 

fra Greenberg, men anvendes mange steder). 

• Defusion (udviklet i ACT). 

• Mindfulness (udviklet af Kabat-Zinn, anvendt 

både inden og uden for KAT og ACT). 

• Klient-feedback som vejledende for den fortsatte 

terapi (udviklet inden for humanistiske 

terapeutiske retninger). 

• SE-teknikker og focusing (Levine og Gendlin, 

kan integreres i andre terapiformer). 

• Eksternalisering (udviklet i narrativ terapi). 

• Anvendelse af tegninger og små rollespil. 

di udvælgelsen skal finde sted under hensyn til den unikke klient 

og det unikke møde. I min inddragelse af punkt 5 a, inddragelse 

af evidenslitteraturen, må jeg respektfuldt bøje mig for det gode 

bevis i litteraturen, og jeg skal vise god vilje til at lære nyt. Men jeg 

har også faglig og professionsetisk pligt til kun at benytte de metoder 

og teknikker, som jeg med god vilje kan få til at fungere i 

forlængelse af min terapeutiske uddannelse og erfaring samt min 

personlige væremåde i relationsdannelsen med klienten. 

En liste – antydningsvis 

7. Der kan opstilles en liste over ”ofte virksomme teknikker”, som 

jeg kan trække på i min udvælgelse af metoder og teknikker til min 

konkrete klient. En sådan liste vil aldrig blive helt færdig; den vil 

udvikles løbende i forlængelse af ny forskning og ny terapeutiske 

erfaringer. Og jeg kan aldrig være sikker på, at jeg vælger rigtigt 

fra listen i forhold til en konkret, unik klientsituation. 

Men det ville være utrolig værdifuldt for faget, hvis en gruppe 

psykologer fra forskellige retninger gik sammen om at udvikle sådan 

en liste. Der vil til listen kunne hentes teknikker fra mange terapeutiske 

skoler og retninger. 

Det er betydeligt fagligt arbejde at udvikle en sådan liste og 

skaffe accept af den hos mange. Figur 1 må derfor kun læses som 

en antydning af, hvordan en sådan liste kunne se ud, når den blev 

lavet. Figuren har primært til formål at illustrere ideen, og jeg har 

ikke haft mulighed for at validere de enkelte punkter. Nogle holder 

måske ikke, og andre skal måske på. Lad falde, hvad ikke kan 

stå, og find gerne andre til listen. 

Lad mig dog understrege én ting i forlængelse af Figur 1, for 

figuren kunne let misforstås: Jeg er på ingen måde tilhænger af terapi 

som en blandet landhandel med alt godt fra havet. Jeg tror 

stærkt på værdien af, at hver enkelt af os har et fagligt hovedståsted, 

der sætter rammen for vores individuelle virksomhed, et ståsted 

og en referenceramme, der definerer vores individuelle behandleridentitet. 

Når det er sagt, så tror jeg også på værdien af, at hver af os 

kommer ud af vores skoleboks, og at vi lærer mest muligt af hinanden 

på tværs af retninger. Denne vilje til at lære af hinanden på 

tværs af skoler har man ikke kunnet fornemme så kraftigt i evidensdebatten. 

Men når man kommer ud blandt sine kolleger til 

kurser og møder, så fornemmer man lykkeligvis, at dagligdagen 

på dette punkt er langt mere mangfoldig. 

Bo Jacobsen, professor emeritus, dr.phil., Kbh. Universitet 

nu selvstændigt praktiserende psykolog 

Kontakt: www.bo-jacobsen.dk eller bj@soc.ku.dk 


› ANMELDELSE 

Konsulent – men hvordan? 

Ny bog giver konkrete redskaber og modeller til konsulentarbejdets 

vidt forskellige opgaver og frem for alt indsigt i de grundlæggende 

færdigheder, der går forud for brugen af diverse modeller. 

K 

onsulent – men hvordan? er en meget inspirerende 

erfaringsbog, der på et poststrukturalistisk og narrativt 

grundlag bekræfter, beriger og involverer læseren i et 

arbejdsfelt, der inden for de sidste 20 år har været og fortsat er i 

kraftig vækst. 

Bogen, der er godt formidlet og designet, er inddelt i tre 

dele. I første del udfoldes ”Konsulentens arbejdsfelt”, hvor vi 

præsenteres for udvalgte teoretiske pointer, der har inspireret 

forfatterne i deres konsulentarbejde og inviteres ind i forfatternes 

refleksioner over den kompleksitet, der er forbundet med 

konsulentjobbet. Det gælder fx det at arbejde i positionen som 

intern eller ekstern konsulent, i positionen som ekspert og proceskonsulent, 

samt hvordan positionsbegrebet kan være yderst 

praktisk anvendeligt i denne sammenhæng. 

I del 2 udfoldes ”Konsulentens grundlæggende færdigheder”. 

Her beskrives interviewet som en grundlæggende arbejdsdisciplin, 

der kræver såvel spørge som lyttefærdigheder, grundig 

forberedelse og kreativ improvisation. Forfatterne fortæller om, 

hvordan selve konsulentpositionen skabes, opretholdes og ændres 

i sproget, og hvordan konsulenten helt konkret er med 

sproget på arbejde, når han skal skabe sig en hensigtsmæssig 

arbejdsposition. 

I bogens 3. del ”Konsulentens arbejde med grupper” præsenteres 

indledningsvis vigtige ledetråde til arbejdet med grupper, 

hvor konsulenten beskrives som ”samtalearkitekt”, der skaber 

rum for samtale. Rum, der blandt andet skal kunne bevare kompleksitet, 

koordinere samarbejde, værne om procesperspektivet 

og fortykne det, som deltagerne allerede gør, kan og ved. 

Kapitlet om ”Design af processer – procesplaner i praksis” 

bringer læseren helt ind i konsulentens værksted, idet vi vises et 

THILDE WESTMARK 

DORTE NISSEN 

DORTE LUND-JACOBSEN 

LASSE OFFENBERG 

AKADEMISK FORLAG 

MEN HVORDAN 

KONSULENT 

Narrativt konsulentarbejde i praksis 


Bogdata 

helt konkret eksempel på en procesplan for en konsulentopgave. 

Vi delagtiggøres i den konkrete arbejdsplan med anførelse af 

tidsrammer, hvad der skal siges og gøres, og hvordan der skal 

arbejdes. Herefter indvier forfatterne os i sigtet med planen, 

hvad man særligt kan have blik for i de respektive faser af konsultationen, 

og det vilkår, at planen altid må kunne vige pladsen 

for betydningsfulde temaer, der måtte dukke op i processen. 

I bogens sidste kapitler udfoldes praksisser med at interviewe 

i grupper, arbejde med konflikter og mødeledelse samt anvende 

feedback som springbræt for det videre arbejde. 

Som lægens kittelbog 

Forfatternes eftertanker berører blandt andet, at konsulentarbejdet 

ikke indebærer entydige arbejdsformer, men kvalificerede 

afvejninger af det, man gør. Der vil altid eksistere tvivl og spørgsmål, 

og mens forfatterne håber, at bogen kan inspirere, skabe mod 

og blik for det, vi som konsulenter allerede kan og gør, så håber de 

også på, at spørgsmålet om ”hvordan” altid vil holde sig i live. 

I læsningens kølvand sidder jeg tilbage med en fornemmelse 

af taknemmelighed. En taknemmelighed over denne velgennemarbejdede, 

ærlige og inspirerende praksisnære bog, der fuld 

af gode, konkrete eksempler, involverer læseren i konsulentarbejdet 

og med en gavmild gennemsigtighed beriger læseren med 

brugbare ideer, praksisser og refleksioner. Samtidig med dette 

bevares kompleksiteten og stimulerer til nysgerrighed, mod og 

lyst til arbejdet indenfor dette kreative og innovative arbejdsfelt. 

Tak for en bog, der som lægens kittelbog med fordel kan 

placeres inden for tæt rækkevidde for enhver, der skal navigere i 

konsulentverdenen. 

Anne Sofie Møller Sparre 

Thilde Westmark, Dorte Nissen, Lasse Offenberg, Dorte Lund-Jacobsen: Konsulent – men hvordan. 

Narrativt konsulentarbejde i praksis. Akademisk Forlag, 2012. 280 sider. 348 kr.

Winnie Dunn: 

› Lev sanseligt. 

Bogen forklarer, hvordan vores individuelle sansemønstre 

påvirker den måde, vi reagerer på over for 

alt, hvad der sker for os dagen igennem. Hver af os 

kan identificere os med et af fire sansemønstre. Ved 

at bruge spørgeskemaet i denne bog kan man finde 

frem til sit eget sansemønster og sammenligne det 

med partnerens eller kollegaens. Det har nemlig stor 

betydning for, hvordan man løser sansemæssige konflikter 

derhjemme og på arbejdet. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 268 sider, 298 kr. 

René Rasmussen: 

› Angst hos Lacan og Kierkegaard og i kognitiv terapi. 

Forfatteren viser, hvordan angsten i vores samtid 

hænger sammen med de sidste årtiers sociale forandringer, 

der synes at have fremmet angsten. Desuden 

peges der på lighederne mellem psykoanalysens og 

Kierkegaards forståelse, mens den kognitive terapis 

fortolkning af angsten ses i relation til videnskaben, 

der synes at udelukke subjektet. 

Forlaget Spring, 2012, 182 sider, 248 kr. (tlf. 70 70 27 19) 

Helle kjærgård. Bente Støvring. aase Tromborg: 

› Barnets lærende hjerne. 

Grundbog, der bygger bro mellem moderne hjerneforskning, 

kognitions og neuropsykologi og praktisk 

pædagogik. Fokus er på børns (018 år) kognitive 

funktioner, både i det almindelige og det anderledes 

udviklingsforløb. Institutioner og skoler skal kunne 

rumme og undervise alle børn. Derfor er det vigtigt, 

at fagpersoner får en opdateret viden om børnenes 

kognitive funktioner og en grundlæggende indsigt i, 

hvor forskellige for udsætningerne for læring er. 

Frydenlund, 2012, 281 sider, 349 kr. indb. 

nYe BØger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Camilla Carlsen Bechsgaard. katrine krebs: 

› FamilieFred med dine forældre. 

En bog til dem, der har brudt med deres forældre eller 

bare føler sig fastlåst i en uløselig konflikt og skuffede 

forventninger. Her får man hjælp til at skabe fred 

– først og fremmest for én selv, men også med sine 

forældre. Bogen er bevidst ment som et modspil til 

tidens tendens til ’quickfix’ af livets kriser og udfordringer. 

Forståelse kan skabe forandring – det gør det 

forhåbentlig for dig. 


Judy gammelgaard. Birgit Bork Mathiesen. katrine 

Zeuthen (red.): 

› Det taler. Psykoanalytiske dialoger. 

En introduktion til nutidig psykoanalyse. Det var 

Freud, der i begyndelsen af 1900tallet revolutionerede 

vores måde at tænke og forstå os selv på ved blandt 

andet at introducere begrebet ”det ubevidste”. I nutidens 

psykologi og psykoanalyse er betydningen af 

dette vigtige begreb imidlertid blevet kraftigt nedtonet. 

Mennesket eller subjektet beskrives i stedet som 

rationelt og i stand til at kontrollere egne indre processer 

såsom tanker og følelser. 

Akademisk Forlag, 2012, 243 sider, 289 kr. 

Janne leth Førgaard: 

› Førstehjælp til ekstramødre. 

’Ekstramor’ er forfatterens bud på en ny definition af 

stedmor, papmor eller bonusmor. Som kæreste med 

et barns far er du ikke ’i stedet for’ barnets mor, du er 

heller ikke en ’papudgave’ af dig selv, og det er desværre 

heller ikke sikkert, at barnet synes, at du er en 

’bonus’. Men du er en ekstra ressource, en ekstramor, 

barnet har til rådighed, når det er hos sin far. 


› NYE BØGER 


› DEBAT 

På tvungen deltid? 

J 

eg troede næsten ikke mine egne øjne, 

da jeg læste det udsendte nyhedsbrev 

fra Psykologforeningen i december 

2012, hvor selvstændige psykologer med 

praksisoverenskomst skydes i skoene at 

have haft et eklatant overforbrug af det 

offentliges ressourcer i 2012 Og dette i en 

sådan grad, at foreningens forhandlingspsykologer 

ser sig nødsaget til: 

1) Efter aftale med Sygesikringen at 

markere med alarmrødt de måneder, 

hvor vi hver især har ”overforbrugt” Sygesikringens 

ressourcer ved at indhente 

flere i tilskud i 2012 end i 2011. 

2) At tilråde omgående nedskæring 

på tilgangen af sygesikringsklienter og 

tage ventelister i brug. Det frarådes at 

røbe, at det skyldes loft over ydelserne. I 

stedet opfordres vi til at hævde, at det er 

os, der ikke har tid. 

3) At irettesætte os for, at vi tilsyneladende 

ikke benytter os af muligheden for 

at afvise klienter, der er henvist uberettiget. 

En gruppe, som der ganske rigtigt er 

en del af. 

Jeg kan ikke være den eneste, der 

harmes, for: 

Ad 1) Selvfølgelig har vi haft flere 

sygesikringsklienter i 2012 end året før! 

Ikke fordi vi har flere eller andre typer 

klienter, end vi plejer, men fordi stort set 

alle de klienter, vi plejer at have, nu kan få 

en henvisning fra lægen. 

Hvad havde man forventet med udvidelsen 

af angst og depressionskategorierne? 

Vi ved jo, at elementer af angst eller 

depression indgår i ethvert kriseforløb, og 

eftersom hverken lægerne eller Bechs liste 

er i stand til at differentiere mellem sygdommen 

angst/depression og symptomer 

på skilsmisse, stress, fyring, parforholds 


problemer, opdragelseskonflikter, nedbrændte 

huse, gardiner og huller i det nye 

gulvtæppe, så kan stort set alt udløse en 

henvisning. 

Ad 2) Vores fagforening opfordrer os 

til at lyve! Og hvorfor? For at skjule, at 

man har indgået en overenskomst, som er 

himmelråbende tåbelig. At acceptere 

udvidelser af kategorierne uden at få 

behørige midler dertil kunne måske have 

sin gang på jorden i opgangstider, hvor 

man kunne håbe på at presse politikere til 

at skyde flere penge ind i projektet. I krisetider 

hedder det bare ”at slå for stort 

brød op”. 

Ad 3) Sidst, men ikke mindst harmes 

jeg over, at vi skydes i skoene, at vi ikke 

har brugt muligheden for at afvise klienter, 

der er henvist uberettiget. Det passer 

simpelt hen ikke! 

Eksempelvis har jeg og en kollega 

løbende afvist klienter via vores respektive 

computersystem, men har først for 

nylig opdaget, at de afvisninger, vi pligtskyldigst 

foretager, ikke registreres andre 

steder end i vores egen computer, og i 

modsætning til fx oplysninger om lægehenvisningerne 

får hverken i regionen, 

Dansk Psykolog Forening eller lægen 

besked om afvisningerne. Vi er med andre 

ord til grin, og at revse os for det, 

føjer kun spot til skade. 

Personligt har jeg haft en korrespondance 

med Psykologforeningen, hvor jeg 

har spurgt til proceduren og opfordret til 

en beskreven løsning, som dog ikke er 

kommet. Jeg har også talt med regionens 

medarbejdere, der heller ikke er interesseret 

i at gå ind i problemet, ”men I er da 

velkomne til at sende en email.” 

Sammenfattende betyder det, at når 

stort set alle vores klienter efterhånden 

kan få tilskud, men vi må ikke have flere 

sygesikringsklienter end i 2011, er vi med 

andre ord tvunget på deltid. Tilsyneladende 

har vi ingen rettigheder, vi spørges 

ikke og får ingen kompensation; en situation, 

som Psykologforeningen antagelig 

aldrig ville have accepteret for en psykolog 

i en funktionærstilling. 

Fremtiden for selvstændige psykologer 

tegner derfor til at blive en ansættelse 

uden den ansattes rettigheder (ferie med 

løn, sygdom med løn, pension og en fagforening, 

der varetager vores interesser). 

Jeg appellerer derfor til forhandlingsteamet 

i Dansk Psykolog Forening om at 

huske, at vi er et liberalt erhverv, og at 

inkorporere det i overenskomstforhandlingerne: 

Det kunne fx ske ved, at vi selv 

får lov at bestemme egenbetalingsdelen 

og dermed sætte vores egen pris. Mig 

bekendt er det ikke det offentlige, der 

hindrer denne model, som derfor ville 

blive billig at forhandle igennem. 

Skulle det mod forventning blive det, 

kunne et alternativ være at udvise samme 

mod som lægerne og i værste fald opsige 

overenskomsten for at genforhandle på et 

nyt grundlag, der er mere i tråd med et 

liberalt erhvervs vilkår og rettigheder. 

Lykkes dette ikke, frygter jeg, at vore 

dage som psykologer i liberalt erhverv er 

talte. Medmindre der på mirakuløs vis 

dannes en helt ny forening for selvstændige 

psykologer. 

Birgitte Hultberg

Kommentar: 

Den seneste overenskomstaftale med 

Danske Regioner om udvidelsen af tilbuddet 

om depressionsbehandling til alle 

aldersgrupper samt yderligere ti årgange 

af klienter med let til moderat angst rummer 

nu som noget nyt en meget stram 

økonomistyring. Den danske stat er begyndt 

at styre Regionernes udgifter, sådan 

at overskridelser ikke må finde sted 

overhovedet. 

Dette fænomen har også ramt psykologordningen 

og dermed praksisoverenskomsten, 

som har fået et såkaldt hårdt 

økonomiprotokollat. Det betyder, at den 

økonomiske ramme for ordningen ikke 

længere – som i de foregående mange år 

– vil følge med forbruget i opadgående 

retning. Heller ikke, selv om et merforbrug 

måtte skyldes et legitimt behov i 

befolkningen. 

Dansk Psykolog Forening har både 

ved forhandlingerne og efterfølgende 

gjort det fuldstændig klart, at tilbuddet til 

borgerne om angst og depressionsbehandling 

med stor sandsynlighed er underfinansieret. 

For god ordens skyld kan 

det oplyses, at den økonomiske ramme til 

psykologbehandling af angst og depression 

er hævet med ca. 23 mio. kr. på årsbasis. 

Vi tror bare ikke på, at dette rækker til 

at dække behovet. 

Dette har vi fortalt både Folketingets 

politikere, Sundhedsministeren og Danske 

Regioner. Imidlertid har disse beslutningstagere 

ikke (endnu) givet os medhold, 

men derimod argumenteret med, at 

tilbuddene skulle kunne holde sig inden 

for den afsatte økonomi, hvis vel at mærke 

kun ”den ægte målgruppe” af let til 

moderat depressive og angstklienter henvises. 

Vi har derfor sat os for at forsøge. 

Aftalen er nu i kraft på 7. måned, og tallene 

for psykologernes afregninger begynder 

at vise en klar tendens til, at vi havde 

ret i, at der er for få midler i ordningen. 

Det er imidlertid på ingen måde psykologernes 

skyld, at vi nu ser tegn på et 

forbrug ud over den afsatte økonomi. 

Formentlig er årsagen blot og bar, at der 

er flere depressive og angstklienter i befolkningen, 

end man har beregnet i Sundhedsministeriet. 

Men selv om det forholder 

sig sådan, har vi forpligtet os til at 

forsøge at holde os inden for den økonomiske 

ramme. Der er desuden et kraftigt 

incitament til at arbejde for overholdelse 

af økonomirammen, da vi ellers risikerer 

honorarnedsættelser. 

Danske Regioner er indforstået med, 

at den eneste knap, som psykologerne 

kan skrue på, er ventetiden til psykologbehandling. 

Vi har naturligvis ikke opfordret 

psykologerne til at lyve. Og til dem af 

jer, som har læst vores nyhedsbrev sådan, 

kan vi kun beklage, hvis man overhovedet 

kan opfatte orienteringen i nyhedsbrevet 

sådan. Tværtimod kan vi kun opfordre til, 

at psykologerne medvirker til at udbrede 

det budskab, at den længere ventetid til 

behandling skyldes økonomien. 

Det er på landsplan, den økonomiske 

ramme skal overholdes, så det er altså alle 

klinikker, som tilsammen skal hjælpes ad 

med at holde et aktivitetsniveau, der er 

nogenlunde som året før. Overenskomsten 

opererer ikke med fuld tid og deltid, der er 

ikke kommet mange nye ydernumre på 

det seneste, og der er som nævnt ikke 

færre midler i ordningen i år end sidste år. 

deBatindLÆg 

› DEBAT 

Når vi i samarbejde med Danske 

Regioner har fået udarbejdet de såkaldte 

månedsrapporter med sorte og røde tal, 

har det været for at støtte den enkelte 

psykolog i at få kendskab til egen omsætning 

i år sammenholdt med samme periode 

sidste år. Mange medlemmer har 

efterlyst et sådant redskab, som gerne 

skulle gøre, at psykologerne ikke arbejder 

i blinde, og sådan at klinikken får bedre 

mulighed for at planlægge antallet at 

klienter. 

Det er indtrykket, at mange medlemmer 

indtil nu har bestræbt sig på at indrette 

sig på de nye betingelser. Hvis det på 

lidt længere sigt viser sig, at det slet ikke 

hænger sammen, må vi have en politisk 

debat om det. Og til den tid må vi beslutte, 

hvilke og hvor drastiske skridt vi må 

tage. 

Eva Secher Mathiasen, formand 

– må højst fylde en a4-side 

med enkelt linjeafstand. Indlæg, 

der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive 

forelagt den/de pågældende til 

eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid 

optages i det førstkommende 

nummer. 


› DEBAT 

Etikken til salg! 

O 

verskriften i mit debatindlæg i 

Psykolog Nyt 19/2012, ”Stop 

Snyderiet”, var desværre uønsket 

ensidig, da bladets redaktion uden at 

informere mig så bort fra min egen overskrift: 

”Stop snyderiet med praksiskandidatordningen! 

– Det handler om Etikken!” 

Mit indlæg udsprang af min deltagelse 

i et møde om moderniseringen af sygesikringsoverenskomsten, 

hvor jeg erfarede, 

at ydernummerpsykologer ansætter 

kolleger til at behandle sygesikringsklienter 

uden hjemmel eller tilladelse, uden 

om praksiskandidatordningen, eller ansætter 

praksiskandidater på uigennemskuelige 

kontrakter. Det finder jeg er 

stærkt uetisk. 

Signalværdien i formandens kommentar 

i samme nummer er derfor voldsomt 

betryggende for mig, der nu ved, at 

hvis andre har tænkt sig at handle uetisk i 

virket som psykolog, så står Dansk Psykolog 

Forening i hvert fald ikke vejen. 

Man kunne så overveje, om der hermed 

officielt ingen grænser er for, hvad denne 

forening ikke formår eller ikke mener er 

en indsats værdig. Men øh så – so long til 

etikken, da specifik og personligt angiveri 

i en stikkerkultur, som formanden foreslår 

som løsning, nok ikke lige ligger til 

psykologerne, hvert fald ikke til mig. 

Når jeg så alligevel naivt prøver at 

ruske Dansk Psykolog Forening op til 

dåd, for at beskytte fagets etik, fra de 

værste investeringer på en ingennævntingenanklagetfacon, 

så skyldes det naturligvis, 

at jeg i min vildfarelse troede, at 

etikken var vigtig for faget og ikke kun 

for mig. Jeg beklager dybt. Jeg mener, at 

snyderiet er en biting, men et middel, der 


viser psykologens uetiske grundlag. Jeg 

mener, at det er en katastrofe, når uerfarne 

novicepsykologer oplæres i en kontekst 

af etisk uansvarlighed, da denne 

praksis så forsættes som god latin i deres 

videre karrierer. 

Jeg beklager, at jeg naivt forestillede 

mig, at Dansk Psykolog Forening havde 

det som sit adelsmærke at gribe aktivt 

ind, med alle tænkelige midler, hvis medlemmer 

udskifter psykologers etik med 

økonomisk grådighed, fordi det koster 

fagets generelle omdømme. Nu er jeg 

faktisk en af de privatpraktiserende, som 

ikke ser nogen som helst modsætning 

mellem det at være psykolog og det at 

tjene penge, og gerne nok. Blot ikke for 

enhver pris, for så sættes etikken til salg 

og garanten for, at dette ikke sker, bør 

naturligvis være Dansk Psykolog Forening 

– min fagforening. 

Jeg har nu i to indlæg vist formanden 

brødkrummerne til heksens kagehus og 

givet to enkle løsningsforslag, uden at 

inkriminere nogen. Jeg vil derfor gerne 

vide, hvad foreningen har tænkt sig at 

gøre for at værne om fagets grundlag? – 

Etikken! 

Roland Lozon 

Kommentar: 

Konklusionen på min kommentar til 

Roland Lozons første debatindlæg var, at 

regler og etik skal overholdes, og at vi 

ikke vil tolerere snyderi eller grov udnyttelse. 

Det er en misforståelse at tro, at 

Dansk Psykolog Forening ønsker at holde 

hånden over dem, der snyder, og som 

ikke viser evne til at operere inden for de 

rammer, vi aftaler med andre, og de etiske 

principper, som vi alle sammen har 

forpligtet os på, da vi meldte os ind i 

foreningen. 

Sker der overskridelser af rammer og 

etik – og det tager foreningen særdeles 

alvorligt – er der basis for at rejse en klagesag 

i Etiknævnet, de regionale klageorganer 

eller i Psykolognævnet. 

Men det kan jo ikke ske ud i den blå 

luft. Nogen må fortælle, hvem der overskrider 

grænserne, og på hvilke måder, 

hvis vi skal have en chance for at gribe 

ind. 

Lige nu ender brødkrummerne ikke 

ved kagehuset, men fuldstændig blindt. 

Råber man: Stop tyven! uden at udpege, 

hvem der stjæler, har man ikke bidraget 

til at løse noget problem. 

Eva Secher Mathiasen, formand

Kredse 

kreds københavn-Frederiksberg 

› Fyraftensmøde – Idrætspsykologi 

Kredsen afholder tirsdag 12. februar 2013 

kl. 1719.30 møde med oplæg af Carsten 

Hvid Larsen, ph.d.studerende på Institut 

for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 

– på baggrund af hans bog ”Talentudviklingssamtaler”. 

Emnet er samtalen 

som udgangspunkt for talentudvikling 

af idrætsudøvere. Han vil bl.a. herudfra 

fortælle om sit arbejde som sportspsykologisk 

konsulent for talenter og eliteudøvere. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. Deltagelse 

er gratis. Der vil være et lettere traktement, 

derfor gerne tilmelding på email: 

lars_psykolog@hotmail.com inden 

9. februar 2013. 

Lars Skovmand 

kreds Fyn 

› Fyraftensmøde 

Kreds Fyn afholder fyraftensmøde om 

følelser i psykoterapi med cand.psych. 

Niels Bagge. Foredraget er en praktisk, 

teoretisk og forskningsmæssig præsentation 

af Emotionsfokuseret Terapi. 

Bagefter går vi på Phunky Café og 

spiser og hygger. Læs mere på kredsens 

side på www.dp.dk. 

Tid: Fredag 1. februar 2013 kl. 1619. 

Sted: Psykologerne Fyn, Grønnegade 

3032, 2. th., Odense C. Pris: Gratis for 

medlemmer af kredsen, andre: 400 kr. 

Spisning er for egen regning. 

Du kan tilmelde dig Kreds Fyns nyhedsbrev 

ved at skrive til dp.kreds.fyn@ 

gmail.com eller følge os via Facebook 

”DP Kreds Fyn”. Lige nu kan du læse om 

kurser, sociale arrangementer og fyraftensmøder. 

Malene Hinrichsen 

Privatpraktiserende psykologer i kreds Ribe 

› Medlemsmøder 2013 

Hermed indkaldes til medlemsmøder i 

2013 for privatpraktiserende psykologer 

(både med og uden ydernummer). Mødedatoer/tirsdage 

– alle kl. 17.00: 19. februar, 

14. maj, 27. august og 5. november. 

Mødested: Psykologerne Aagaard og 

Ibsen, Nygårdsvej 60, st., 6700 Esbjerg. 

På mødet 5. november vælges kredskontaktperson. 

Faste punkter på dagsordenen: orientering 

fra kredskontaktperson. Herudover 

drøftelse af emner, der optager os i hverdagen 

som privatpraktiserende psykolog. 

Yderligere punkter til dagsordenen sendes 

til agaa@fanonet.dk 

Anne Mette Ibsen og Anne Grete Aagaard 

kreds Ringkøbing 

› Medlemsmøde 

Kredsen inviterer til fyraftensmøde mandag 

18. februar 2013 kl. 1720 på Hotel 

Schaumburg, Jeppe Schous Gade, Holstebro. 

Gratis parkering. 

Der vil være oplæg ved ph.d., filosof 

og forfatter Anders Fogh Jensen, som 

fortæller om: ”Projekter er alle vegne. I 

skolen, på arbejdet, i forvaltningen og i 

det, der engang hed privatlivet. Det er 

vanskeligt ikke at have noget projekter. 

Hvorfor er projektet så allestedsnærværende?” 

Læs mere om foredragsholderen på 

www.filosoffen.dk. 

Hannah Dehli 

seLsKaber 

Psykologfagligt Selskab for klinisk Hypnose 

› Gratis foredrag 

Selskabet afholder mandag 4. februar 

2013 kl. 1820 foredrag med cand.psych., 

specialist og supervisor i psykoterapi 

Michala Schmidt om emnet ”Hypnosen i 

det narrative – det narrative i hypnosen.” 

Foredraget vil foregå som oplæg med mulighed 

for refleksioner, samt øvelse. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. Se 

flere oplysninger på selskabets hjemmeside 

www.kliniskhypnose.org. 

Inge Guldal 

› MØDER & MEDDELELSER 

ØvrIgt 

DpT og institut for uddannelse og 

Pædagogik (DPu), aarhus universitet 

› Debatmøde 

Der inviteres til debatmøde med forfattere 

til temaet i Dansk pædagogisk Tidsskrift 

(DpT) nr. 4/2012 om ”Inklusionens 

selvfølgelighed?” Temaet foldes ud ved 

oplæg af MariaChristina Secher Schmidt, 

Henrik Herløv Lund, Maja Røn 

Larsen, Benny Lihme, Dion Rüsselbæk 

Hansen og Jens Erik Kristensen. 

Tid og sted: Torsdag 31. januar 2013 

kl. 16.3019 i Festsalen, lokale A 220 på 

Institut for Uddannelse og Pædagogik 

(DPU), Aarhus Universitet, Tuborgvej 

164, 2400 København NV. 

Fri adgang for alle interesserede. DpT 

nr. 4/12 vil kunne købes på stedet for 100 

kr. Yderligere oplysning om DpT og 

abonnement på www.dpt.dk. 

Axel Neubert 

Det Danske Sigmund Freud Selskab 

› Foredrag 

Psykolog og lacaniansk psykoanalytiker 

Osvaldo Cariola holder foredrag om 

Françoise Doltos tirsdag 5. februar kl. 19 

21.30 i Løngangstræde 37B, 4. th. København 

K. Entré 80 kr., studerende 40 kr. 

Se mere på http://freudselskabet.dk. 

Tilmelding nødvendig til freudselskabet@ 

gmail.com. 

Bente Petersen 

Center for visdom og Medfølelse 

› Psykologien i mødet mellem Øst og Vest 

Meditation og mindfulness strømmer for 

tiden ind over en stressramt vestlig verden. 

Selv om de østlige teknikker lader til 

at vinde indpas, skorter det dog ikke på 

kritik af ”mindfulnessbølgen”. Med oplæg 

fra tre profilerede talere indbydes der 

til debat om psykologien i mødet mellem 

Øst og Vest. Tid og sted: 8. februar 2013 

kl. 1315.30 i København. For info og 

tilmelding, se www.fpmt.dk. 

Nikolaj 


› DANSK RUBRIKANNONCER 

PSYKOLOG FORENINGS KURSER 

Kurser med 

tilmeldingsfrist 

først i 2013! 

› 3.17. Psykologen som 

konsulent 

Tid og varighed 

Mandag 11. marts – tirsdag 12. marts 

2013. 

Varighed: 12 timer. 

Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 

3.800,- ekskl. moms. 

Til- og afmeldingsfrist 

28. januar 2013. 

underviser 

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi og arbejds- og 

organisationspsykologi. 

ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, psykopatologi og 

pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer. 

kursusnr.: 130317 

› 5.4. Valg af 

interventionsformer 


Mandag 18. marts – tirsdag 19. marts 

2013. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Til- og afmeldingsfrist: 


oM KurSerne 

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. 

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til 

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk. 


underviser 

Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., 

specialist og supervisor i psykoterapi. 

ny ordning 

børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på børneområdet: 

5.4., 12 timer. 


› 3.2. Organisationspsykologi 


Torsdag 21. marts – fredag 22. marts 

2013. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 




underviser 

Arne Vestergaard, cand.psych., ph.d., 

specialist og supervisor i arbejds- og 


ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, 

psykopatologi, psykotraumatologi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.2., 12 timer. 

kursusnr.: 130302. 

› 5.3. Den psykologiske 

undersøgelse 


Torsdag 21. marts – fredag 22. marts, 

onsdag 17. april – torsdag 18. april og 

mandag 10. juni – tirsdag 11. juni 2013. 


Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 




undervisere 

Else Charlotte Brunvand, cand.psych., 

specialist i klinisk børnepsykologi. 

Marianne Esdahl, cand.psych., specialist 

og supervisor i klinisk børnepsykolog 

og psykoterapi og specialpsykolog i 

børne- og ungdomspsykiatri. 

ny ordning 

børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på børneområdet: 

5.3., 36 timer. 


› 17.3. Samspillet mellem 

spektret af konsulentroller 


Tirsdag 2. april – onsdag 3. april og 

torsdag 22. august – fredag 23. august 

2013. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 



19. februar 2013. 

underviser 

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi og arbejds- og 


ny ordning 

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 

17.3., 24 timer. 

Specialistuddannelse i sundhedspsykologi: 

11.4.4.2.4., 24 timer. 

kursusnr.: 131703.

UDDANNELSE I RELATIONEL PSYKOTERAPI 

(Psykoanalytisk psykoterapi ) 

(Som opfylder kravene i specialemodulet til specialistuddannelsen i psykoterapi 

12.4.4.2 (12.4.4.4.1 og 12.4.4.2.2)) 

“Relationel psykoterapi” er en variant af 

psykoanalytisk psykoterapi, som har sit 

teoretiske og metodiske udgangspunkt 

i relationel psykoanalyse, der igen har 

sit udspring i traditionel psykoanalyse, 

objektrelationsteori, intersubjektiv teori 

og interpersonal psykoanalyse. 

Betegnelsen “relationel psykoterapi” 

hænger sammen med, at et psykoterapeutisk 

forløb indebærer, at der 

udvikles et komplekst relationelt felt, 

bestående af bevidste og ubevidste relationer, 

mellem klient og terapeut, som 

både klienten og terapeuten bidrager 

til. På den måde opstår der et samskabt 

psykisk rum, som er terapiens egentlige 

“arena”. 

Uddannelsen henvender sig primært 

til psykologer, som søger specialistgodkendelse 

i psykoterapi, og som ønsker 

at arbejde ud fra en relationel tilgang til 

psykoanalytisk psykoterapi. 

Da der tilstræbes en nærværende og høj 

personlig involvering fra deltagernes 

side, er deltagerantallet begrænset til 

max. 10. 

Specialistmodulet er delt op i en teoretisk 

del på 100 timers undervisning og 

Must 

have! 

en supervisionsdel på 60 timer i grupper 

af ca. 5 deltagere. 

Tid og sted: Undervisningsdelen er op 

delt i moduler af 4 lektioner pr. gang, 

som er placeret hver 14 dag. Supervisionstidspunkterne 

aftales gruppevis. Undervisningen 

og supervisionen foregår 

hos underviseren, Henrik Ibsens Vej 2, 

1813 Frederiksberg. 

Underviser og supervisor: Klinisk 

psykolog Ken Vagn Hansen, autoriseret, 

specialist og supervisor i psykoterapi og 

børnepsykologi. Medlem af IARPP (The 

Internationel Association for Relational 

Psychoanalysis and Psychotherapy). 

Egenterapi 

Deltagernes egenterapi varetages af 

godkendte dynamisk orienterede 

terapeuter, som ikke er tilknyttet 

uddannelsesstedet. 

Pris: Samlet pris for 100 timers teori og 

60 timers gruppesupervision er 

40.000 kr. + moms. 

Tilmelding og yderligere oplysninger: 

kenvagnhansen@gmail.com eller 

Tlf. 40113006 

Angstklinikken 

på Aarhus Universitet 

tilbyder 

› RUBRIKANNONCER 

Specialistgodkendt kursus i Cool Kids 

– Manualbaseret CBT af børn med angstlidelser. 

Læs mere på 

www.psy.au.dk/angstklinik 

Få mere mentalt 

overskud til patienterne. 

Så klarer vi regningerne. 

Bogføring, regnskab og økonomistyring til opløftende priser. 

Skriv til jesperbrix@brixconsulting.dk eller ring på 2092 4110. 

BR I X CONSULTING 

2 tilbud, 

du ikke kan leve uden! 

Kurser til næsten færdige kandidater og nyuddannede psykologer. 

Vi anbefaler, at du melder dig til begge kurser, da de supplerer hinanden. 

Jobsøgningskursus 

Sådan får du jobbet: Du får gode råd til at skrive ansøgningen til drømmejobbet. 

Kandidatkursus 

Du får indblik i og information om alt fra løn, etik, efteruddannelse m.m. 

Yderligere oplysninger 

Kurserne afholdes både i København og Aarhus. Deltagelse og forplejning undervejs er gratis. 

Max 20 deltagere pr. kursus (optagelse sker i forhold til kandidatstatus) – så tilmeld dig allerede i dag. 

Se meget mere om kurserne, tilmelding og deltagerforudsætninger på www.dp.dk eller på facebook. 

DAnSK PSyKolog Forening 




Kursus i 

Stress håndtering 

Nyere stressfænomener 

og ændringer i 

Work-life-balancen 

Kursus for psykologer der arbejder med 

stressrelaterede problemstillinger. 

Kursets formål er dels at formidle 

teoretisk viden om stress og dels at træne organisatoriske og 

individuelle udrednings- og interventionsformer ift. forebyggelse 

og håndtering af stress. Herunder med fokus på nyere stressfænomener 

og forandringer i vore arbejdsvilkår. 

Læs uddybende på www.humanact.dk/arrangementer 

Kurset er godkendt af DP ift. specialistuddannelsen i OA med 12 timer 

Pris: Kr. 4.850,00 ex.moms – incl. materialer og forplejning. 

Dato: 12/3 & 13/3 2013, begge dage 9-17 – senest tilmelding 20/2-13 

Sted: HumanAct, Vesterport 3 2.tv., 8000 Aarhus C 

Undervisere: Søren Braskov & Asger Neumann, HumanAct 

Yderligere oplysninger: Ring til Asger på 2298 0607 

eller send en mail til mail@humanact.dk 

Seidenfaden 

& draiby 

“Udvikling af Mentaliseren 

i par og faMilier” 

Relations Fokuseret Terapi 

13.-17. Maj 2013 Internat i Rudkøbing, Langeland 

30 timers godkendt efteruddannelse indenfor anden 

teoretisk referenceramme – emneområde 12.4.4.2.3. 

”det levende parforhold” 

Weekend seminar - åbent for alle par 

Introduktion til Relations Fokuseret Terapi 

13.-14. April 2013 Christianshavn, København 

www.relationsterapi.dk 

Uddannelse 

i narrativ 

samtalepraksis 

for ledige 

6 ugers gratis* selvvalgt uddannelse til dig der 

vil styrke dine færdigheder i samtalepraksis 

i et narrativt perspektiv. 

Kursusstart i uge 9 2013. 

Plot Konsultation udbyder nu denne uddannelse i narrativ samtalepraksis 

i samarbejde med Metropol. Læs mere om uddannelsen på 

www.plotkon.dk eller på www.metropol.dk, eller ring og hør mere om 

uddannelsen på telefon 3082 8126. 

*Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge i deres første ledighedsperiode. 

Fagligt selskab vedrørende Autisme og andre gennem- 

gribende udviklingsforstyrrelser (PSA) 

Inviterer til 

Kommunikation med svært kommunikationshandicappede 

INTENSIVE INTERACTION 

Med Dave Hewett (ph.d), England 

Intensive interaction retter sig mod svært kommunikationshandicappede mennesker, 

herunder autisme og mental retardering. Intensive interaction er udbredt 

i bl.a. Storbritannien, men er ny i dansk sammenhæng. Tilgangen fremmer 

samspil og kommunikation med mennesker, som enten ikke har opnået 

eller har mistet brugen af det talte sprog, og som er “svære at nå.” 

I tilgangen inviterer omsorgspersoner/personale den kommunikationshandicappede 

person til at deltage i aktiviteter med socialt samspil ved brug af bl.a. 

ansigtsudtryk, stemme og kropssprog. Det skaber mulighed for at tilegne sig og 

øve de vigtige præ-verbale forudsætninger for kommunikation. 

På kurset vises der video for at illustrere tilgangens teknikker, så deltagerne 

efterfølgende har mulighed for at afprøve disse i egen praksis. Undervisningen 

foregår på letforståeligt engelsk i en varm, humoristisk atmosfære. 

Dave Hewett (ph.d.) er underviser og konsulent. Med baggrund i arbejde med 

mennesker med ekstremt svære handicaps udviklede han sammen med kolleger 

Intensive Interaction i 1980’erne. Han er uddannet lærer og har siden skrevet 

ph.d. ved Cambridge Institute of Education. 

Tid: Onsdag den 13. marts 2013 kl. 9-15.30 (let morgenmad fra kl. 8.45). 

Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse. 

Pris: 550 kr. for gæster, 350 kr. for medlemmer (inkl. morgenmad, frokost og 

kaffe/kage). Tilmelding: Senest 1. marts 2013 ved bankoverførsel af beløbet til 

konto i Lån&Spar: reg: 0400, konto: 4012359611 med angivelse af navn og 

mailadresse. Når indbetalingen er registreret, er du tilmeldt. Indbetalingen er 

din kvittering for tilmelding. Kontakt: ditterose@gmail.com. 

Læs mere på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi 

ISTDP 

5 dages Introduktionskurser med fokus på; 

∗ at udvikle et effektivt fokus for terapien 

∗ at vurdere og regulere angst 

∗ at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar 

∗ at opbygge en terapeutisk alliance 

Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde videopræsentationer af 

terapi og mange øvelser mhp. at træne deltagernes terapeutiske færdigheder. 

Holdstørrelse max. 8. Kurset (30 t.) er godkendt til bl.a. Specialistuddannelsen 

i Psykoterapi ”anden terapeutisk retning”. 

Pris: 1500 pr. dag, - i alt 7500 kr. 

Kursus i Hammel: 9/4, 16/4, 23/4, 30/4 og 7/5 2013 

Underviser: Vesla Birkbak, Specialist i Psykoterapi og Privatpraktiserende 

Kursus i Aarhus: 21/2, 7/3, 21/3, 4/4 og 18/4 2013 

Kursus i København: 4., 5. og 6. februar + 4. og 5. marts 2013 (2 pladser) 

Underviser: Bjarne Thannel, Specialist i Psykoterapi og Privatpraktiserende 

Yderligere oplysninger på: www.vesla-birkbak.dk og www.thannel.dk 

Tine Falk 

Cand.psych., Specialist i psykoterapi. 

Supervisor i psykoterapi på videreuddannelsesniveau. 

2013-2014 

48 timers egenterapi i gruppe 

Opfylder psykologforeningens krav om 48 timers egenterapi i gruppe 

30 timers videosupervision i gruppe 

Opfylder psykologforeningens krav om 30 timers 

caseorienteret videosupervision. 

Kursus i kognitiv adfærdsterapi og angstbehandling 

Kurset er på 30 timer, og er godkendt af DPF til at opfylde kravene til ”anden 

teoretisk retning” i forhold til specialistgodkendelse i psykoterapi. 

Se www.kognitiv.dk for pris og datoer 

Supervision og personligt udviklingsarbejde i Aarhus 

Individuelt eller i gruppe mhp. autorisation eller specialisering 

Se hjemmesiden www.kirstenbro.dk for yderligere information. 

Kirsten Bro 

Ph.d. og specialist og supervisor i 

arbejds- og organisationspsykologi 

Tlf: 30 27 09 08 ♦ E-mail: post@kirstenbro.dk 

SUPERVISION 

4-8 timer lørdag-søndag. 

Høj faglighed, professionelle 

rammer. Pris: 500-800 kr./time. 

Sted: København/Nordsjælland. 

Cand.psych.aut. 

Jan Gundorf Drewes 

Jgundorf@gmail.com - 3040 1964 

Lokaleleje i 

Aarhus 45-90 kr./t. 

samt plads på hjemmeside, 

der ligger i top på google. 

www.phuset.dk 

Kreds København-Frederiksberg 


Kursus i krisestyring: 

Redskaber til at kunne strukturere og organisere akut og 

opfølgende intervention, når mennesker rammes af større 

ulykker, ekstraordinære hændelser o.lign. 

v. psykologerne Louise Svendsen og Ursula Fürstenwald 

Formålet er, at give deltagerne viden om og redskaber til at kunne strukturere og 

organisere akut og opfølgende intervention, når mennesker rammes af større 

ulykker, ekstraordinære hændelser o.lign. Der vil lægges fokus på, hvem der 

rammes og hvordan, og hvilke reaktioner, der kan fremkomme hos individ og 

organisation, samt hvordan der prioriteres intervention og metodevalg. 

Deltagerne indføres i psykologens rolle som rådgiver og strateg. 

Form: Forelæsning/katederundervisning og inddragelse af deltagerne ved 

øvelser og demonstrationer. Vi lærer forskellige redskaber – særligt indenfor 

metoden somatisk erfaringsdannelse eller kropsbaserede terapeutiske interventioner. 

Underviseren: Louise Svendsen er specialist i klinisk børnepsykologi og psykotraumatologi. 

Ursula Fürstenwald er specialist i psykoterapi, voksen, og specialist 

og supervisor i psykotraumatologi samt underviser på SE uddannelsen. 

Psykotraumatologisk fagnævn har godkendt kurset i emneområde 14.4.4.2.2.4. 

Krisestyring (12 timer). 

Tid: Onsdag og torsdag 27.-28. februar 2013, begge dage kl. 9-16. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. 

Pris: 3000 kr. 

Der er stadig ledige pladser, selvom tilmeldingsfristen var 3. januar 2013. 

Ved spørgsmål, kontakt da venligst Vibeke Høgsted pr. mail: 

vhogsted@hotmail.com. 

Se den fulde annonce på kredsens hjemmeside på www.dp.dk. 

Lægerne i Sundhedshuset Vesterbro 

Vesterbrogade 121, 5.sal 

1620 København V 

www.lisv.dk ♦ Tlf. 8213 2323 ♦ Fax 3315 0155 

Ledigt umøbleret kliniklokale på 15 m 2 fremlejes snarest 

Yderst præsentabelt, nybygget lægeklinik med dejlig beliggenhed centralt i 

Sundhedshuset Vesterbro/Kgs. Enghave på Vesterbrogade tilbyder lokale på 

15 m2 til fremleje. 

Lejemålet er praktisk opdelt med fuld handicapadgang via elevator direkte til 

receptions-/venteværelses-område. Herfra fordelingsentré, 7 behandlerrum i 

forskellige størrelser, mulighed for adgang til tekøkken + spiseplads og 2 toiletter, 

samt venteplads. 

Lokalet egner sig godt til at føre samtaler mellem klient og behandler. 

Lokalet kan benyttes mandag til fredag kl. 08.00 til 16.00 og onsdag til kl. 18.00. 

Månedlig leje inklusiv forbrugsudgifter samt rengøring: 15.000 kr. 

Lejen reguleres svarende til det øvrige lejemåls leje- og udgiftsreguleringer. 

Interesseret, kontakt: kristian.myller@net.telenor.dk / 6133 9595 / 2720 8216 

Med venlig hilsen 

Lægerne i Sundhedshuset Vesterbro 

Supervision med narrative inspirationer 

For dig der vil autoriseres og har brug for ekstern supervision 

- individuelt eller i gruppe (2-5 personer) 

Vi eksperimenterer med narrative metoder, men lader os 

også inspirere af systemiske og eksistentielle tilgange. 

Det foregår på Østerbro - eller hos jer efter aftale. 

Læs mere om mig på: 

www.mettehaaning.dk 




INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS 

GPU: 

2-årig gruppepsykoterapeutisk 

uddannelse 

Målgruppe 

Psykologer, læger og andre faggrupper, som arbejder 

med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist 

forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. 

På uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi 

til forskellige psykiske lidelser i ambulant, 

dag- eller døgnregi. 

Formål 

At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede 

gruppepsykoterapi til klienter og patienter i offentligt 

eller privat regi, og i forhold til unge og voksne. Uddannelsen 

er således relevant for psykologer, læger og 

andre faggrupper, der vil arbejde med gruppepsykoterapi 

i forhold til fx angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, 

spiseforstyrrelser, depression, tab og traumer, 

misbrug, skizofreni eller anden alvorlig psykisk lidelse. 

Ud over at udvikle deltagernes praktiske færdigheder i 

at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle 

det grundliggende begrebsapparat i forhold til at 

forstå gruppebehandlingens rolle, såvel i dens mellemmenneskelige 

som i dens organisatoriske kontekst. 

Der lægges vægt på, at deltagerne bliver i stand til at 

opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi 

på baggrund af praktisk og teoretisk forståelse ud fra 

en gruppeanalytisk referenceramme. 

Krav 

Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med 

at etablere, sammensætte og lede en gruppepsykoterapi 

til supervision. 

Kvalificering 

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings 

(DP) krav til specialiseringsmodulet i psykoterapi, 

unge og voksne opfyldes og er godkendt som sådan. 

Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen. 

GOL: 

3-årig gruppeanalytisk 

uddannelse i organisation 

og ledelse 

Målgruppe 

Personer, der arbejder med grupper som led i 

projekter, ledelse, undervisning, konsulentbistand 

m.v. indenfor offentlige eller private virksomheder. 

Personer, der har ansvar for samarbejde, personale- og 

ledelsesudvikling, samt andet grupperelateret arbejde i 

organisationer. 

Formål 

At indføre deltagerne i organisationspsykologisk og 

gruppeanalytisk teori, tænkning og metode som 

grundlag for at kunne forstå og arbejde med dynamiske 

kræfter i individ, gruppe og organisation. Endvidere 

gennem personlig, praktisk og teoretisk forståelse 

at anvende denne viden i analyse og intervention i 

forhold til egen rolleudøvelse og i organisatoriske 

processer. 

Krav 

Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere 

eller konsulenter i organisationer til supervision og 

udarbejde en teoretisk opgave med udgangspunkt i 

eget arbejde. Deltagerne skal under forløbet deltage i 

en arbejdskonference, hvor udgiften afholdes af den 

enkelte deltager. 

Kvalificering 

Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i 

Dansk Psykologforenings specialistuddannelse i arbejds- 

og organisationspsykologi. Efter tilfredsstillende 

gennemført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt 

skriftlig opgave udstedes certifikat.

GAD: 

4-årig gruppeanalytisk 

diplomuddannelse 

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS 

Målgruppe 

Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, 

der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. 

Ikke-akademiske faggrupper med særlige kvalifikationer 

kan i begrænset omfang komme i betragtning. 

En teoretisk basisviden indenfor områderne psykologi, 

psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. Uddannelsens 

to første år udgøres af GPU. 

Formål 

Ud over det i GPU nævnte, er formålet at give deltagerne 

en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske 

tænkning og metode, som ikke alene danner grundlag 

for at kunne arbejde selvstændigt med gruppepsykoterapi 

efter gruppeanalytiske principper, men også 

giver mulighed for dybtgående forståelse af gruppen 

som terapeutisk medium og gruppeprocesser i 

terapeutiske miljøer. 

Krav 

I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, 

skal arbejdet med at etablere, sammensætte og lede 

gruppepsykoterapi bringes til supervision i mindst et 

år. I løbet af andet år skal egen ambulant, heterogen, 

analytisk gruppe etableres, og den skal bringes til supervision 

de to sidste år. Der skal udarbejdes en 

klinisk/teoretisk opgave. 

Kvalificering 

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab 

(DPS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab 

i Danmark (BUP-DK), supervisorerne er godkendt af 

Dansk Psykologforening (DP), og uddannelsen opfylder 

hovedfagskravene til den specialiserede psykoterapeutuddannelse 

i DPS/BUP-DK. Efter tilfredsstillende 

gennemført 4-årig uddannelse og godkendt skriftlig 

opgave udstedes diplom. 


Fælles for alle tre uddannelser 

Indhold pr. år 

Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). 

Supervision af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/ 

organisatorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i 

form af seminarer og forelæsninger om gruppeanalytisk 

og organisationspsykologisk teori og metode samt 

tilgrænsende emner (39 timer, dog 45 timer på første 

og andet år for psykologer). Storgruppe (8,75 timer) 

og plenum (3 timer). Teoriundervisning og supervisionsgrupper 

sammensættes, så de for psykologer på 

uddannelsen opfylder Dansk Psykologforenings krav. 

Tid 

35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, 

kl. 9 - 17 hvert år. 

Start 

Den 3. september 2013. 

Sted 

Århus Universitetshospital Risskov. 

Pris 

For året 2013/2014: kr. 35.000. For psykologer på GPU 

dog 36.000. Tilmelding er bindende for et år ad gangen. 

Lærere 

Læger, psykologer og andre fagpersoner med en 

gruppeanalytisk og/eller organisationspsykologisk 

uddannelse. Lærerne er godkendte supervisorer i de 

psykiatriske selskaber og Dansk Psykologforening. 

Ansøgningsskema 

Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i 

udfyldt stand til: 

Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte 

Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers 

Vej 66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til 

charlpde@rm.dk 

Ansøgningsfrist den 2. april 2013. 

Yderligere oplysninger 

Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær 

Charlotte Pedersen på tlf.: 7847 3303 eller mail: 

charlpde@rm.dk 




Hvordan Hvordan kan kan den den franske franske 

børne-‐psykoanalytiker 

børne-psykoanalytiker 

FRANÇOISE 

FRANÇOISE 

DOLTO 

inspirere inspirerenutidensterapimed 

nutidens terapi med børn 

ibørniDanmark? Danmark ? 

Dominique Bouchet 

vil vise, vilvise,oversætteogfortolkeDolto´svideoer 

oversætte og fortolke Dolto´s videoer 

derbelyserhendesarbejdeidialogmed 

der belyser hendes arbejde 

i dialog med 

Inger ThormannogInger Poulsen 

IngerfraDanskInstitutForSpædbarnsterapi. Thormann og Inger Poulsen 

fra Dansk Institut For Spædbarnsterapi. 

Treundervisningsdagefra10til16påSyddansk UniversitetiOdenseomdenfranskepsykoanalytiskeogetnoterapeutisketilgangtilbørneterapi(0-14år),medbl.a.dokumentarfilm,hvorFrançoiseDoltoforklarersitarbejde.Filmeneoversættesog 

Tre undervisningsdage fra 10 til 16 på Syddansk Universitet i Odense om den franske psykoanalytiske og 

kommenteresløbendeafDominiqueBouchetidialogmedIngerThormannogIngerPoulsen,efterfulgtafdebatmeddelt 

etnoterapeutiske tilgang til børneterapi (0-‐14 år), med bl.a. dokumentarfilm, hvor Françoise Dolto 

agerne.Merepå:http://bouchet.dk/dolto 

forklarer sit arbejde. Filmene oversættes og kommenteres løbende af Dominique Bouchet i dialog med 

Inger Thormann og Inger 1. undervisningsdag: Poulsen, efterfulgt Mandag af debat den med 25. februar deltagerne. 2013 på Mere SDU på: fra http://bouchet.dk/dolto 

10 til 16 

DEL 1. BARNET 

”Hvordankandenfranskebørne-psykoanalytiker,FrançoiseDolto,inspirerenutidensterapimedbørn” 

1. undervisningsdag : Mandag den 25. februar 2013 på SDU fra 10 til 16 

DEL 1. BARNET 

2. undervisningsdag: Torsdag den 21. marts 2013 på SDU fra 10 til 16 

”Hvordan kan den franske børne-‐psykoanalytiker, 

DEL 2. SKOLE, 

Françoise 

SAMFUND 

Dolto, 

OG FAMILIE 

inspirere nutidens terapi med børn” 

”Hvordankandenfranskebørne-psykoanalytiker,FrançoiseDolto,inspirerenutidensterapimedbørn” 

2. undervisningsdag : Torsdag den 21. marts 2013 på SDU fra 10 til 16 

3. undervisningsdag: DEL 2. SKOLE, Torsdag SAMFUND den 11. april OG FAMILIE 2013 på SDU fra 10 til 16 

”Hvordan kan den DEL franske 3. TERAPI børne-‐ FOR BØRN psykoanalytiker, OG UNGE, HVIS Françoise FORÆLDRE Dolto, STAMMER inspirere FRA nutidens ANDRE KULTURER terapi med børn” 

”Hvordankandenfranskeetno-psykoterapi(MarieRoseMoro,TobieNathanm.fl.)inspirerenutidensterapimedbørn 

3. undervisningsdag : Torsdag den 11. april 2013 på SDU fra 10 til 16 

ogungeiDanmark” 

DEL 3. TERAPI FOR BØRN OG UNGE, HVIS FORÆLDRE STAMMER FRA ANDRE KULTURER 

Prisen ”Hvordan pr. dag: kan den 1.500 franske kr. Tilmeldingsfrister etno-‐psykoterapi aller ( Marie senest Rose hhv. Moro, de 15./2, Tobie11./3 Nathan ogm.fl. 1./4. ) Tilmeldinger inspirere nutidens & betalingertilmarianne@glaffey.dkDervilværekaffeogtefrakl.9.30,etlettraktementtilfrokostsamteftermiddagskaffe. 

terapi med børn og unge i Danmark” 

Prisen pr. dag: 1.500 YDERLIGERE kr. Tilmeldingsfrister OPLYSNINGER aller (herunder senest hhv. en de bibliografi) 15./2, 11./3 på http://bouchet.dk/dolto 

og 1./4. Tilmeldinger & betalinger til 

Françoise marianne@glaffey.dk Dolto (1908- 1988):franskbørnelægeogbørne-psykoanalytiker,brugtesitlivpåathjælpedevoksnemedatforstå 

Der vil være kaffe og te fra kl. 9.30, et let traktement til frokost samt eftermiddagskaffe. 

ogopdragederesbørn.Heltfrasinbarndomsattehunsigforatbliveenlæge,somskullebeskæftigesigmedalledeting,der 

YDERLIGERE OPLYSNINGER (herunder en bibliografi) på http://bouchet.dk/dolto 

gørbørnsyge,mensomikkeerbakterier,ogderforhellerikkekanhelbredesvedhjælpafmedicin.“Når de voksne vil forstå 

børnene, Françoiseer Dolto det oftest (1908-‐1988) for at herske : fransk over børnelæge dem. De bør oglytte børne-‐psykoanalytiker, til dem. Oftere end man brugte tror, sitvil livde påopdage, at hjælpe at børnene de voksne besidder 

nøglen med attil forstå kærlighed, og opdrage til håb deres og til børn. troen Helt på livet fra sin trods barndom de lidelser satteog hun familiære sig for at og blive sociale en læge, dramaer, som som skulle de beskæftige hver især ud fra 

deres sig med alder alleog deegenskaber ting, der gør lider børn under.” syge, (FD men 1985:177) som ikke er bakterier, og derfor heller ikke kan helbredes ved hjælp af 

medicin. “Når de voksne vil forstå børnene, er det oftest for at herske over dem. De bør lytte til dem. Oftere end 

Dominique Bouchet:sociolog,socialpsykologogøkonom,professorvedSyddanskUniversitet,kendtogrespekteretforsin 

man tror, vil de opdage, at børnene besidder nøglen til kærlighed, til håb og til troen på livet trods de lidelser og 

storealsidigeviden,efterspurgtforedragsholder.EnukendtsidehosDominiqueBouchet,erhansvidenogfascinationaffamiliære 

og sociale dramaer, som de hver især ud fra deres alder og egenskaber lider under.” (FD 1985:177) 

FrançoiseDolto,enfascination,somharprægethansegetforældreskab.Pressenudtalte:“DominiqueBouchetskriveromkompliceredefænomener,mengørdetpåenmåde,derharladethansforedragogartiklertrængeudikredse,derikkeellers 

Dominique Bouchet : sociolog, socialpsykolog og økonom, professor ved Syddansk Universitet, kendt og respek-‐ 

læserakademiskeartiklerogbøger.”http://bouchet.dkdom@sdu.dk 

teret for sin store alsidige viden, efterspurgt foredragsholder. En ukendt side hos Dominique Bouchet, er hans 

viden og fascination af Françoise Dolto, en fascination, som har præget hans eget forældreskab. Pressen udtalte: 

"Dominique Bouchet skriver om komplicerede fænomener, men gør det på en måde, der har ladet hans foredrag 

og artikler trænge ud i kredse, der ikke ellers læser akademiske artikler og bøger." http://bouchet.dk dom@sdu.dk

Selskab for Evidensbaseret Coaching SEBC 

Workshop: RESILIENS – SÅDAN SKABER DU 

MODSTANDSYGTIGHED OG MODVIRKER STRESS 

I denne resiliens workshop får du praktisk viden om, hvordan du kan opbygge 

dine klienters modstandsdygtighed og dermed modvirke stress, styrke deres 

engagement og trivsel. 

MÅLGRUPPE 

Psykologer og medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). 

Der kræves ingen særlige forudsætninger. 

FORM, UDBYTTE OG INDHOLD 

Kurset varer en dag og består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, 

videomateriale, spørgsmål og diskussion. Du får en lang række enkle værktøjer 

og opdateret viden inden for organisations- og arbejdsrelateret sundhedspsykologi, 

som kan bruges næste dag på dit arbejde. 

FACILITATOR 

Cand.psych. og næstformand for SEBC, Anders Myszak (www.salveo.nu / 

22 33 05 22). Programmet tilbydes i samarbejde med Management Advisory 

Service (MAS) www.mas.org.uk. 

PRAKTISKE OPLYSNINGER 

Tid og sted: Fredag 15. marts 2013 kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

Tilmelding pr. e-mail: anders@salveo.nu. Der er et begrænset antal pladser 

(max 15). Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at 

deltage, kan du overdrage din plads til en anden. 

Pris: Kr. 4900,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat ved tilmelding 

før 15. februar. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer 

af SEBC (kun én rabat mulig). Prisen inkluderer kursusafgift, kursusmateriale, 

fuld forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport og evt. 

overnatning. 

SE KURSUSBESKRIVELSE PÅ www.sebc.dk 

Intensivt internat med mulighed for fordybelse 

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi/ 

Stressreduktion – Kreta – Danmark 

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3 

eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness? 

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden) 

Kognitiv Center Fyn udbyder på 10. år kurser i Mindfulness-baseret 

kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og 

Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri Bodil Andersen. 

Læs mere om Mindfulness på www.kognitivcenterfyn.dk 

Målgruppe: Læger, psykologer og tværfagligt personale. 

Kreta: 

Trin 1 A: 02.05– 09.05.2013 Trin 1 B: 03.10.-10.10.2013. 

Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv. 

Trin 2: 01.05.-08.05.2014: Formål: At lære at træne/ lave kurser 

for andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness 

Meditation svarende til Trin 1. 

Kerteminde: 

Trin 1 A (4 dage): 29.-30.04.2013+04.-05.06.2013 

Trin 1 B: 19.-20.11.2013+18.-19.12.2013 

Trin 2 A (5 dage) 11-12.03-2013+08-10.04-2013. 

Trin 2 B (5 dage): 17.-18.09-2013+26.-28.11.2013. 

TRIN 3 – Helnæs, Fyn: 

Trin 3 (4 dage): 07-10.04.2014. 

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: 

se www.kognitivcenterfyn.dk 

v 


D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

NARRATIV TRAUMEBEHANDLING 

SORG, KRISE & TRAUMER – DEL 1 

Med Anette og Allan Holmgren 

Start den 6. marts i Snekkersten • Holdnr. 450-13 

Start den 26. november 2013 i Oslo • Holdnr. 451-13 

NARATIV GRUpETERApI - 

VANSKELIGHEDER & VæRDIER 

Med Anne Romer 

Start den 11. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12 

NARRATIV TERAPI OG SAMTALE • 5 DAGE (30 TIMER) 

Introduktion til narrativ teori og praksis i relation til 

terapi og samtaler med voksne, par og familier. 


Start den 13. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 788-13 

NARRATIV pSYKOTERApI 

2-ÅRIG KLINISK SpECIALISTUDDANNELSE 

Gæstelærere 2013: Todd May og John Winslade 

Med Allan Holmgren 

Start den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13 

Få pladser tilbage! 

OMSORGEN fOR SIG SELV 

DISPUK’S GRUNDLOVSSEMINAR 2013 

SEMINAR MED fILOSOf TODD MAY, USA 

Dette seminar handler om noget så relevant som omsorgen for 

sig selv. Det er relevant for ALLE - både ledere, konsulenter, 

terapeuter, behandlere og supervisorer! 

Den 5. juni 2013, kl. 9-16 samt middag og fest kl. 17-21 

Holdnr. 818-13 

NYUDDANNET OG HVAD SÅ???? 

Med afsæt i deltagernes erfaringer udforsker vi den nyuddannedes 

udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder. 

Med Thilde Westmark i snekkersten den 27. august 


AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER) 


Start den 26. august 2013 i Snekkersten • Holdnr. 780-13 

MøDER MED EffEKT - MøDER MED MENING 

Denne workshop henvender sig til ledere, socialrådgivere, 

pædagoger, psykologer, lærere med flere. 

Med Anne Romer & Sidsel Arnfred 

Den 29.-30. august & 21. oktober 2013 i Snekkersten 


REfLEKSIONSUGE På KRETA (UGE 41): 

LEDELSE, COACHING & ORGANISATIONSpSYKOLOGI 

En intensiv og sprudlende uge på Kreta med fortællinger, 

begreber, spørgsmål, dekonstruktion, bevidning og 

refleksioner, der kan skabe bevægelse. 

Med Allan Holmgren • Uge 41 på Kreta • Holdnr. 805-13 

Læs mere på www.dispuk.dk • Søg på holdnr. 

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser 

½ side -psykolognytjanuar2013.indd 1 10-01-2013 14:31:50 



Kursusprogram 2013 

BRUG AF SYMBOLER OG METAFORER I NARRATIV PRAKSIS 

V. May Scharling. 4. april 2013. Pris: 1.300 kr. 

INTENSIV NARRATIV TRÆNINGSGRUPPE 

V. Art Fisher. 1.-3. maj 2013. Pris: 4.700 kr. 

”LIVSTRÆET” – EN NARRATIV METODE TIL AT STYRKE BØRN OG UNGES 

UDVIKLING AF EN RIGERE SELV-FORTÆLLING 

V. psykologerne Karine Parello-Plesner og Jannike Fogh (specialist i psykoterapi med børn). 9. maj 2013. Pris: 1.600 kr. 

NARRATIV EGENTERAPI I 3 DAGE 

V. Maggie Carey. 29.-31. maj 2013. Pris: 4.500 kr. 

SORG, KRISE OG BELASTNINGSREAKTIONER I ET NARRATIVT PERSPEKTIV – GODKENDT TIL 

SPECIALIST 

V. Psykolog Helene Grau. 2.-3. september 2013. Pris: 3.500 kr. 

WORKSHOP OM NARRATIV SUPERVISION 

V. Psykolog Helene Grau. 6.-7. november 2013. Pris: 3.500 kr. 

Længerevarende uddannelser 

1-ÅRIG TVÆRFAGLIG UDDANNELSE 

V. psykolog Jannike Fogh og div. gæsteunderviserere. Start 26. februar 2013 – 10 hele dage. Pris: 14.800 kr. 

NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER MED HENBLIK PÅ SPECIALIST 

V. psykolog Helene Grau. Start april 2013 – 10 hele dage. Pris: 21.000 kr. 

2-ÅRIG NARRATIV SPECIALISTUDDANNELSE I PSYKOTERAPI 

V. psykologerne Helene Grau & Maria Lykke og gæsteundervisere Maggie Carey og Art Fisher. Start januar 2014. Pris: 27.000 kr. pr. år. 

I samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov 

arrangeres 

Seminar med 

Professor Bruce Wampold 

”Improving Psychotherapy Outcomes 

by Integrating Common Factors into 

Treatment Protocols.” 

Det er velundersøgt, at psykoterapi virker, men det er hverken 

særligt godt undersøgt eller forstået, hvorfor psykoterapi virker. 

Bruce Wampold mener, at den overordnede diskussion om 

effekten af terapi som en helhedsorienteret proces tabes i fokus 

på detaljer og studier, som indikerer, at én form for behandling 

måske virker bedre end en anden. 

Bruce Wampold arbejder aktuelt med at forstå counseling og 

psykoterapi fra empiriske, historiske og antropologiske perspektiver. 

Hans analyse af empirisk evidens har ført til udviklingen af 

en kontekstuel model, på baggrund af hvilken man kan forstå 

udbyttet af counseling og psykoterapi. Man kan læse denne 

analyse i The Great Psychotherapy Debate: Models, methods, 

and findings (2001, Erlbaum and Associates). Bruce Wampold 

er forfatter til over 100 bøger, kapitler og artikler om counseling, 

psykoterapi, statistik og forskningsmetoder, og han modtog I 

2007 the Distinguished Professional Contributions to Applied 

Research Award fra the American Psychological Association. 

Tid: 5.april 2013 kl. 10.00-17.00 

For tilmelding og yderligere indformation: www.aip.dk 


Læs mere om de enkelte kurser på 

www.narrativ-praksis.dk 

psynyt_annonce_2012:Layout 1 13/12/12 16:41 Side 1 

Vi gentager succes’en 

Studietur til CUBA 

- med pædagogisk & psykologisk indhold 

2013:uge 12 og 13 • uge 46 og 47 

2014:uge 15 og 16 

14 dage • Pris 14.900 kr. Incl: Fly tur-retur 

Rundrejse i Cuba • Halvpension • Dobbeltværelse med bad 

Program • Dansk tolk/guide • Visum 

6dageiHavana,3dageiPinardelRio 

og 4 dage i Trinidad 

Yderligere oplysninger: Brian Rasmussen, tlf: 2241 3049 

eller Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 

www.frydenlund.dk 

Inden afrejse afholdes informationsmøde. 

Rejsegarantifonden: MyPlanet. reg.nr. 795 

Terapilokale på Indre Nørrebro 

Vi er tre psykologer og en psykoterapeut, der søger en eller flere kollegaer. 

Vi har et dejligt lokale på 14 m2 i en lys lejlighed i Blågårdsgade. Vi lejer det ud 

en eller flere faste ugedage til 1000 kr. mdl. for en dag om ugen eller 4650 kr. for 

alle dage. Vi har fælles køkken, venterum, rengøring og god kollegial sparring. 

Kontakt Marianne, Lisbeth, Lise og Ulla på 

Psykologhuset@city.dk eller tlf.: 35 35 68 01 

Psykologhuset København Blågårdsgade 16 A, 1., 2200 København N.

Valg af 

Interventionsformer 

Underviser: Susanne Bargmann 

Kurset er forhåndsgodkendt af Dansk Psykologforening 

(Voksenmodulet: 10.5.) 

Kurset gribes anderledes an end sædvanligt og vil klæde 

deltagerne på til kritisk stillingtagen i valget af interventionsformer, 

og de indføres i brugen af et praktisk anvendeligt 

redskab i dette valg - Feedback Informed Treatment. 

Datoer: 22.-23. oktober 2013 

Kurset er et i en række af kurser med alternative, kritiske 

vinkler på traditionelle emner. I 2013 udbyder vi fx også: 

Supervision af andre faggrupper og Forskning og formidling. 

Læs mere på: www.jacobmosgaard.dk/specialistkurser.html 

Arrangører: Bruno Vinther og Jacob Mosgaard 

Kontakt os på: bruno_vinther@hotmail.com eller 

jm@jacobmosgaard.dk 

Helhedsforståelse, dybde og 

nærvær i den professionelle relation 

2-årig specialistuddannelse i psykodynamisk terapi. 

På uddannelsen lærer du at arbejde med forståelse og følelsesmæssigt 

nærvær, med dynamikker i den terapeutiske relation og med kreative 

ubevidste processer, som ligger under aktuelle psykiske problemer 

og symptomer. 

Uddannelsen omfatter anerkendende kommunikation og relationsarbejde, 

analytisk forståelse, indsigt, visualisering, dynamisk tegne/male terapi, 

kropsterapi, følelsesbearbejdning, psykodramateknikker, drømme, 

meditation og mentalisering. 

Teori, praktisk træning og metodeøvelser, supervision og personligt 

udviklingsarbejde er sammensat, så Dansk Psykologforenings krav til 

specialiseringsmodulet i specialistuddannelse i psykoterapi er opfyldt. 

Uddannelsen indeholder i alt 246 timer, som godskrives direkte. 

Start: 11. marts 2013 

Pris: 38.000 kr. pr år (prisen incl. forplejning.) 

Undervisning og supervision ved Ole Vedfelt, Jungiansk psykoanalytiker 

IAAP, Annette Groot Aut. Psykolog, specialist i psykoterapi og 

Jørgen Rønsholdt, Aut. Psykolog, specialist i Psykoterapi. 

For yderligere info: 

www.relationspsykologi.dk 

www.vedfelt.dk 

› STILLINGSANNONCER 

psykolog 

Udviklingsleder til Børne- og 

Ungerådgivningscentret 

Er du psykolog med en kombineret faglig forankring 

i organisationspsykologien og i arbejdet 

med børn og unge i PPR-regi? 

Er du psykolog med en kombineret faglig forankring 

i organisationspsykologien og i arbejdet med børn og 

unge i PPR-regi? 

Har du en opdateret viden, konkrete erfaringer og 

trives du i arbejdet med at understøtte institutioner 

og skoler i at udvikle og kvalitetssikre en helhedsorienteret, 

tværfaglig indsats omkring familier med børn 

og unge, så endnu flere trives og udvikler sig både 

fagligt og personligt? 

Så har vi i samarbejde med de andre fagcentre på 

0-18 års området i kommunen igangsat et ambitiøst 

udviklingsprojekt ”Morgendagens Børne Unge Liv”, 

hvor vi gennem en række indsatser øger fokus på 

inklusion gennem tidlig indsats. På hele 0-18 års 

området ønsker vi målrettet at arbejde med nye og 

gerne bl.a. evidensbaserede metoder. 

Vi har gode resultater med at tage udgangspunkt i 

familiernes/børnenes ressourcer og i at styrke potentialerne 

– både hos den enkelte og i fællesskaberne. 

Men vi skal fortsat have vores opmærksomhed rettet 

den vej. 

Vi har derfor oprettet en stilling som udviklingsleder 

til besættelse snarest muligt. Så hvis du brænder for 

og har visioner indenfor ovenstående felt, ser vi frem 

til at høre fra dig. 

Læs mERE om dEt sPændEndE job På: 

www.htk.dk under ”ledige stillinger, administration 

og ledelse”. I stillingsannoncen er link til ”send ansøgning”. 

AnsøgningsfRistEn: 

Udløber den 8. februar 2013 kl. 10.00. 

Du gør en forskel for kommunens 

borgere.Vi gør en forskel for dig! 

Bygaden 2, 2630 Taastrup 

Tlf.: 43 59 10 00 – www.htk.dk 



Èn af vore psykologer 

går på pension, Èn på 

barsel og Èn har fundet 

andre udfordringer... 

Derfor søger PPr i AAbenrAA Kommune 3 PsyKologer 

Pr. 1. APril 2013 – herAf 1 bArselsviKAriAt frem til 

D. 1/3 2014 – Alle På fulD tiD. 

om PPr: 

Betjener børn og unge fra 0-18 år. 

Er organiseret som en selvstændig stabsfunktion i Børn og 

Skoleforvaltningen og har fysisk udgangspunkt fra Tinglev. 

Består af en tværfagligt sammensat personalegruppe med 

psykologer, tale/hørekonsulenter, AKT konsulent, læsekonsulent, 

børnefysioterapeuter og sekretær. 

Arbejdet omfatter: 

• rådgivende og vejledende funktioner over for pædagoger, lærere og 

andre professionelle, der arbejder med børn og unge, særligt i forhold 

til inklusionsprocesser og implementering af LP-modellen i skoler og 

daginstitutioner 

• formidling af pædagogisk psykologisk viden til personalegrupper 

• udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger og forslag 

• korterevarende behandlingsforløb bl.a. gruppeintervention 

Den ene psykologstilling vil primært omfatte funktioner på en specialskole 

for børn med vidtgående behov. 

vi tilbyder: 

• et spændende og alsidigt job i et professionelt og selvuhøjtideligt miljø 

i en velfungerende rådgivning med erfarne og dygtige medarbejdere 

• stor indflydelse på egen arbejdshverdag 

• supervision, både internt i en højt kvalificeret psykologgruppe, og 

eksternt. 

vi forventer at du: 

• er uddannet cand. psych eller cand.pæd.psych 

• er autoriseret eller indstillet på at indgå i et forløb med henblik på 

opnåelse af autorisation 

• har erfaring i psykologisk testning, undersøgelse og udredning 

• har erfaring i at arbejde indenfor skole- og daginstitutionsområdet 

• kan medvirke til videreudvikling af såvel almenområdet som 

specialtilbud på skoler og i daginstitutionsområdet 

løn og ansættelsesvilkår: 

Efter overenskomst mellem KL og LC/Dansk Psykolog Forening og 

principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for 

ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse 

vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende. 

yderligere oplysninger: 

Kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Hans Jørn Søberg 

eller Souschef og faglig leder af psykologgruppen Ivan Støttrup 

– tlf. 73767237 

Ansøgningsfrist mandag d. 18.2.2013. Aabenraa Kommune benytter 

et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres derfor til at sende din 

ansøgning via www.aabenraa.dk under ”JOB” og Søg stillingen”. 

Der gennemføres ansættelsessamtaler mandag d. 25. februar. 

Der er tale om et akut-job. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, 

hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra 

den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af 

uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Skriftlig erklæring 

fra A-kassen som dokumentation for at betingelserne er opfyldt, bedes 

vedhæftet ansøgningen. 


Greve Kommune 

Genopslag 

Psykolog, 

cand.pæd. 

eller lignende med 

fokus på inklusion 

Greve Kommune søger en projektmedarbejder til følgeforskningsprojekt 

om inklusion for perioden 2013-2016. 

Du kommer til at følge 60 skoleklasser, deres forældre, 

lærere og pædagoger og vil medvirke til udviklingen af 

inklusionsindsatser, der skal øge børns trivsel og læring. 

Du skal samarbejde med forskningslederen i et 

stort inklusionsprojekt støttet af Egmont Fonden. Projektresultaterne 

formidles på landsplan. 

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych, cand.pæd. 

eller lignende med erfaring på børneområdet og det 

kommunale område. 

Læs hele opslaget på www.greve.dk/job 

Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed, kvalitet og 

medarbejdernes faglige og personlige udvikling sættes i højsædet. 

“Jeg har valgt at 

bruge tid på at 

gøre en forskel for 

mennesker, der står 

i deres livs måske 

sværeste situation” 

Livslinien søger rådgivere … 

Som frivillig på Livslinien hjælper du mennesker i krise til at se andre 

løsninger end selvmordet. Du får en solid grunduddannelse som telefon- 

eller netrådgiver, en masse engagerede og dygtige kolleger, regelmæssig 

supervision og tilbud om videreuddannelse og temaaftener. 

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København. 

Du skal kunne engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen og 

have en relevant faglig baggrund. Ansøgningsfrist den 6. februar 2013. 

Læs mere på www.livslinien.dk - send ansøgning til frivillig@livslinien.dk

Region Hovedstaden – Psykiatri 

Psykoterapeutisk Center Stolpegård 

Autoriseret psykolog 

til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser 

En 37 timers psykologstilling, pr.1.3. til behandling af patienter 

med Binge eating disorder (BED). 

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser arbejder psykoterapeutisk 

med personer med moderate spiseforstyrrelser, der kan profitere 

af ambulant psykoterapi. Behandlingen er flersporet og omfatter 

systemisk narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, 

pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. 

Desuden motivationsterapi, kropsterapi og i mindre omfang 

individuel terapi og par- og familieterapi. 

Behandlingen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem speciallæger, 

psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og diætister. 

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant behandling 

af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Det drejer 

sig om personer med angst, depression, stress og traumerelaterede 

lidelser, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. 

Yderligere oplysninger om centret på 

www.psykiatri-stolpegaard.dk 

Se hele stillingsopslaget på www.offentligestillinger.dk 

Ansøgning mailes til PCStolpegaard@regionh.dk 

Ansøgningsfrist: 15.2.2013 

Psykologpraksis 

i Aarhus Midtby 

søger praksiskandidat i perioden 

2. april 2013 til 31.marts 2014 

Praksiskandidaten må være indstillet på at 

registrere sig som selvstændig erhvervs- 

drivende. 

Ansøgningsfrist: 

Torsdag den 07. februar kl. 12.00 

via mail. 

Ansættelsessamtaler vil finde sted 

den 19.02.12. 

Psykologerne fra Borggade 

Klostergade 28, 3. 

8000 Århus C 


PRAKSISKANDIDAT 

I MARIBO 

Veldrevet kognitiv psykologklinik i Maribo søger praksiskandidat 

pr. 15. februar 2013. 

Der er, således som Dansk Psykologforening foreskriver, tale om en 1-års 

kontrakt som selvstændig praktiserende psykolog (ikke ansat) 

Du vil få kvalificeret ugentlig supervision mhb på din autorisation. Du får 

spændende opgaver og bred erfaring som privatpraktiserende psykolog 

med alle dertilhørende arbejdsopgaver. Udover selve det terapeutiske 

arbejde, vil du skulle stå for journalføring af egne klienter, kalenderstyring 

og fakturering. Du vil skulle tage ansvar for en sag fra start til slut; fra første 

henvendelse og registrering til udfærdigelse af den afsluttende epikrise til 

pt´s egen læge. 

Du skal være psykisk robust og mødestabil, have eget CVR nr og mod på 

at yde en indsats for klienterne og klinikken som helhed. 

Ansøgninger pr mail til: margit@sundlivsstil.com. 

Ansøgningsfrist: d. 5.2.2013. Samtaler afholdes d. 7.2 og 8.2. 

Yderligere info: www.sundlivsstil.com 

Margit Whitta, cand.psych.aut 

PÆdagogIsk PsykologIsk RÅdgIvNINg 

JammeRbugt kommuNe 

Psykolog ved 

PPR JammeRbugt 

PPR JammeRbugt søgeR heltids Psykolog, som kan 

tiltRæde den 1. aPRil 2013 elleR snaRest deRefteR. 

PPR har 22 personer – heraf de 10 med psykologbaggrund – ansat 

og holder til på det tidligere rådhus i Fjerritslev. Vi arbejder ressource- 

og relationsorienteret i en kontekstuel referenceramme. 

Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen på PPR’s hjemmeside 

www.jammerbugt.dk/ppr under ”Aktuelt”. Du er endvidere velkommen 

til at kontakte leder af PPR Jesper Lykke Christensen eller psykolog / 

stedfortræder Linnea Andersen på tlf. 7257 7300. 

ansøgning med relevante bilag sendes som e-mail til 

ppr@jammerbugt.dk og skal være os i hænde senest tirsdag 

den 5. februar 2013 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 7. 



Spændende og udfordrende stilling som psykolog 

Tippen søger pr. 1. marts 2013 en psykolog, 

30 timer pr. uge (timetallet kan evt. ændres 

efter ønske). Vi leder efter en psykolog med 

autorisation, der har interesse for at videreføre 

og udvikle den psykologiske indfaldsvinkel 

i behandlingsarbejdet. 

Vi har gennem de sidste 10 år udarbejdet 

individuelle udviklingsplaner på vores 

børn og unge. 

Du referer direkte til forstanderen og indgår 

i afdelingsteam med socialrådgiver og afdelingsledere. 

Tippen er Varde Kommunes behandlingsinstitution 

som består af følgende afdelinger: 

Døgnafdeling 

Vi er normeret til 22 børn, fordelt på 3 

døgnafdelinger. Pt. har vi 28 børn og 4 

døgnafdelinger. Vores målgruppe er normaltbegavede 

børn, som har adfærds- og 


kontaktmæssige vanskeligheder. Børnene 

er i alderen 3 - 18 år (23 år). 

Skoletilbud 

I vores interne skole har vi 15 elever. I Entréen 

som forestår undervisning af elever der 

er droppet ud af folkeskolen, har vi 9 elever. 

Varde STU-Center 

STU står for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. 

Vi har 25 elever. 

Arbejdsopgaver 

Som udgangspunkt vil du være ansvarlig 

for følgende arbejdsopgaver: 

• Afholdelse af behandlingskonferencer 

• Udarbejdelse af udviklingsplaner 

• Psykologisk undersøgelses- og behandlingsforløb 

af børnene 

• Supervision af grupper og enkeltpersoner 

• Løbende rådgivning og vejledning af 

Se jobprofil på www.vardekommune.dk/job 

Behandlingsskolerne 

søger fuldtids-psykolog 

Vores skole i Ballerup søger hurtigst muligt en fuldtids-psykolog. 

Skolens tilbud retter sig mod børn med autisme spektrum 

forstyrrelser samt begavelse under normalområdet og/eller 

nedsat funktionsniveau kombineret med andre diagnoser. 

Psykologen har ansvaret for behandlingsopgaverne omkring 

eleverne på skolen, og vil indgå i det daglige ledelsesteam. 

Derfor søger vi en Cand.psych eller Cand.pæd.psych 

med autorisation, som har erfaring og interesse for 

behandlingsarbejde af børn med neuropsykiatriske diagnoser. 

det pædagogiske personale 

• Forestå samarbejdet med Tippens eksterne 

psykiater 

• Akut krise- og beredskabsindsats i forhold 

til personale 

Har ovenstående vakt din interesse er, du 

meget velkommen til uddybende dialog 

om stillingen ved henvendelse til forstander 

Aksel Rask, tlf. 7698 6020 eller mobil 

5123 2017. Løn- og ansættelsesvilkår iht. 

gældende overenskomst. 

Ansøgning bilagt relevante oplysninger 

skal være Tippen, Tiphedevej 17, 6823 Ansager, 

tippen@varde.dk i hænde senest 

fredag den 8. februar 2013 kl. 12.00. 

Der afholdes samtaler i uge 7 eller 9. 

Besøg Tippens hjemmeside på adressen: 

www.tippen.vardekommune.dk 

Ansættelse: Snarest. Ansøgningsfrist: 8. februar 2013. 

Se hele stillingsopslaget på: www.behandlingsskolerne.dk 

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til: Psykolog Tine 

Vastring på tlf: 27110496, alternativt til Forsknings- & Behandlingsansvarlig 

Mads-Frederik Damgaard på 32960490 

Behandlingsskolerne er et privat undervisningstilbud i København, 

Vanløse, Ballerup og Holbæk, og består af i alt 6 skoler, 1 STU tilbud, 

et weekendtilbud, og et Behandlingscenter. Behandlingsskolerne 

har i dag 14 psykologer, 2 psykiatere og børnelæge ansat.

Ledige stillinger 

du kan læse stillingsopslagene på: www.holstebro.dk eller hos Jobcentret 

HR-udviklingskonsulent 

Hr-udvikling i Holstebro Kommune 

søger en erfaren og engageret Hrudviklingskonsulent 

med en baggrund 

som psykolog eller tilsvarende kvalifikationer. 

stillingen 

Hovedopgaverne vil være: 

• ledelses- og organisationsudvikling 

• Hr-proceskonsulentopgaver 

• Coaching 

• Planlægning og gennemførelse af 

tema- og kursusdage 

• sparringsopgaver, primært ifht. kommunens 

decentrale ledere 

PeRsonPRofil 

Vi forventer, at du har en relevant akademisk 

uddannelse, f.eks. cand. psyk. 

eller tilsvarende kvalifikationer. desuden 

lægger vi vægt på, at du: 

• Arbejder resultatorienteret, selvstændigt 

og struktureret 

• Har gode samarbejdsevner 

»Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, 

hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 

1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 

i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.« 

HOLSTEBRO.DK 

• optræder synlig og tydelig i din kommunikation 

PRaktiske oPlysningeR 

udvidet stillingsbeskrivelse kan findes 

på Holstebro Kommunes hjemmeside 

www.holstebro.dk 

Yderligere oplysninger om stillingen kan 

fås ved henvendelse til Hr-chef 

lene dahlgaard på dir. tlf. 9611 7311, 

mobil 2160 5387 eller via e-mail: 

lene.dahlgaard@holstebro.dk 

tiltrædelse pr. 1. april 2013. løn og 

ansættelsesvilkår i henhold til relevant 

faglig organisation og gældende overenskomst 

ansøgningsfRist 

motiveret ansøgning og CV sendes til 

mail: organisation.personale@holstebro. 

dk senest d. 31.01.2013, kl. 8.00. 

1. samtalerunde afholdes i uge 6, personprofilanalyser 

gennemføres i uge 8 

og 2. samtalerunde afholdes i uge 9. 

Holstebro Kommune rådHuset 7500 Holstebro 

www.facebook.com/HolstebroKommune 

StAtionen 

Søger 

pSykolog 

Stationen er et socialpædagogisk opholdssted nær Haderslev, 

som består af 3 døgnafdelinger og en intern skole. 

Stationen modtager børn/unge i alderen 12 – 18 (22) år, der 

bærer præg af omfattende psykosociale problematikker. 

Stationens døgnafdelinger er samlet normeret til 19 børn/unge. 

Stillingen som psykolog er på 30 timer ugentlig. 

Ansøgningsfrist d. 15. februar 2013. 

Se hele stillingsopslaget og læs mere om Stationen på: 

www.inst-stationen.dk 


Behandlingshjemmet Stutgården søger en psykolog 

pr. 1/4-2013. Stillingen er på 30 timer pr. uge. 

Stutgården er en miljøterapeutisk døgninstitution for 24 børn 

og unge mellem 6-18 år samt en mindre dagbehandlingsgruppe. 

Børnene er normalt begavede med alvorlige relationsforstyrrelser, 

sindslidelser eller udviklingsforstyrrelser. 

Stutgården arbejder miljøterapeutisk med den psykodynamiske 

forståelse som teoribaggrund. 

Nærmere oplysninger om Stutgården på www.stutgaarden.dk 

Psykologen er tilknyttet et hus og er en del af et tværfagligt 

behandlingsteam bestående af pædagoger, lærere og socialrådgiver. 

Derudover indgår psykologen i psykologgruppen, 

der består af 4 psykologer, hvoraf den ene er den ledende 

psykolog og den anden er forstanderen. 

Psykologen har følgende primære opgaver: 

• ansvar for behandlingsplanlægning for børnene i Lindehuset, 

som er et hus for børn/unge med autismespektrumforstyrrelser 

og/eller sindslidelse. 

• længerevarende individuel psykoanalytisk psykoterapi med 

børn/unge 

• gruppesupervision af miljøterapeuter 

• psykologiske undersøgelser herunder kognitiv og projektiv 

testning 

• udarbejdelse af skriftlige erklæringer, statusrapporter m.v. 

• forældresamarbejde 

• undervisning 

Vi søger en psykolog gerne med autorisation og erfaring og/ 

eller interesse for behandlingsarbejde, herunder længerevarende 

psykoanalytisk psykoterapi, kognitiv og projektiv 

testning og med gode samarbejdsevner. 

Vi kan tilbyde et godt og fagligt funderet samarbejdsmiljø, 

gode muligheder for faglig fordybelse. Der vil være 

mulighed for intern og ekstern supervision samt på sigt 

for tilrettelæggelse af videreuddannelse. 

Ansættelsesvilkår efter individuel forhandling med Dansk 

Psykolog Forening. 

Ansøgningsfrist er den 4/2-13. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 8 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på 

tlf: 48 26 40 40 hos ledende psykolog Lisbeth Elmann eller 

forstander Tine Heede. 

Ansøgningen kan sendes på mail: info@stutgaarden.dk 

eller til 

Forstander Tine Heede 

Behandlingshjemmet Stutgården 

Stutterivænget 2 

3400 Hillerød 

129309 Behandlingshj. Stutgården.indd 1 14/01/13 09.33 


inspiration til 

bedre praksis 

med anbefalinger fra psykologer 

psykologi og psykiatri 

Bogen anbefales varmt til alle, der har 

deres arbejde inden for psykiatrien 

eller er interesserede i området. 

– Birgitte Brun, 

Psykolog Nyt nr. 20, 2012 

undersøgelse af børn og unge 

Vi har fået et dansk opslagsværk af høj 

kvalitet, og det vil bidrage til at løfte kvaliteten 

af den kliniske praksis med børn og 

unge med psykiske forstyrrelser ... 

– Jens Richardt M. Jepsen, 


nyheder 

298 kr. 

378 kr. 

Ny bog af forfatteren til Stress – det 

moderne traume sætter fokus på menneskets 

livsvilkår i en global verden. 

PSYKOLOGI 

ORGANISATION 

PÆDAGOGIK 

psykologien 

i psykiatrien 

Af Morten Kistrup 

spørgeskemaer i 

klinisk praksis 

med børn og 

unge 

Af Anegen Trillingsgaard 

og Dorte Damm 

298 kr. 328 kr. 

den etiske 

udfordring 

i en global tid 

Af Nadja U. Prætorius 

kognitiv remediation 

ved psykiske lidelser 

Af Alice Medalia, Nadine Revheim 

og Tiffany Herlands 

358 kr. 

... anbefales til alle fagpersoner, som interesserer 

sig for behandling af kognitive vanskeligheder 

hos psykiatriske patienter. 

– Louise Meldgaard Bruun, 


psykologiske 

undersøgelser 

af børn 

Af Anna Lisa Hyltén-Cavallius 

og Marie Gammeltoft 

Vi har længe savnet introduktion og anvendelsesorienteret 

bog til det børnepsykologiske 

undersøgelsesarbejde. Den foreligger nu. 

– Mette Væver, 


besat af træning 

når sund motion bliver til 

skadelig afhængighed 

Af Mia Beck Lichtenstein 

268 kr. 

Læs artikel om træningsafhængighed i Psykolog 

Nyt nr. 20, 2012. 

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 

1210 KØBENHAVN K 

TLF.: 4546 0050 

INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Set fra en PPR Respekt for etikken Diagnose eller udvikling - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?