Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

10
TEKST Jette Michaelsen
PrAKTISErENDE TANDlÆGEr 3/11
Vi har modtaget:
langt de fleste ansættelsesforhold i privat
praksis forløber heldigvis på en måde, så
både ansat og arbejdsgiver får udbytte af
samarbejdet. Men nogle gange går det galt. I
sjældne tilfælde rigtig galt, som nedenstående
beretning fra tandlæge Jette Michaelsen, St.
Merløse illustrerer.
- I januar 2008 ansatte jeg en kvindelig
tandlæge på min klinik. Der var tale om en
kollega med mange års erfaring, og som
de seneste 8 år havde drevet egen praksis i
Tyskland. Jeg var meget glad, for nu var min
kliniks fremtid sikret, idet tandlægen var meget
interesseret i at indgå i et klinikfællesskab på
sigt.
Virkeligheden skulle desværre vise sig at blive en
helt anden.
Efter at have arbejdet selvstændigt på klinikken
i 8-9 måneder, begynder personalet at komme
med hentydninger om forskelle i den ansatte
tandlæges og min måde at udføre tingene
på. Og i slutningen af 2008 får jeg nogle
reaktioner fra min tandplejer, som betyder
at min opmærksomhed omkring tandlægens
behandlinger skærpes.
I februar 2009 bliver tandlægen syg, netop som
jeg skulle have haft ferie, hvilket betyder, at jeg
overtager behandlingen af hendes patienter.
Det går herefter op for mig, at jeg har ansat en
tandlæge, hvis faglige niveau på ingen måde
lever op til den standard, man måtte forvente af
en tandlæge med hendes erfaring.
Jeg holder derfor et møde, (advarselssamtale)
med hende primo maj 2009, hvor jeg har
samlet 38 patienttilfælde, som vi diskuterer.
herefter bliver vi enige om, at hun skal
stramme op omkring diagnostik, behandling
og journalskrivning. Efter 1 mdr. afholdes et
nyt møde. Intet er ændret og jeg taler nu om
afskedigelse, hvis ikke tingene ændres.
Den 22. juni 2009 modtager jeg en sygemelding
fra den ansatte tandlæge på 3 mdr. p.g.a. en
arbejdsskade. Efter råd fra Tandlægeforeningen
vælger jeg at afskedige tandlægen 26. juni.
Min sommerferie skulle være startet i denne
uge, men jeg må nu i stedet behandle de
patienter, som den ansatte tandlæge skulle have
behandlet.
Efter 1 uge går det op for mig, at denne sag er
langt større og alvorligere end først antaget, og
jeg vælger at bortvise tandlægen uden løn.
herefter begynder 2 1/2 års kamp for at redde
min klinik. I 2 ½ år har jeg, der er 62 år, arbejdet
65 timer om ugen ved stolen for at omlave
tandlægens arbejde uden beregning. herudover
kommer et kæmpestort administrativt
arbejde med forsikringssager, klagesager,
Sundhedsstyrelse osv.
Det vil sige ingen ferie, ingen fridage og ingen
friweekender i 2 ½ år.
Slutfacit er blevet
■ omlavning af 486 plastfyldninger,
215 af disse er endt med rodbehandling
■ omlavning af 42 ud af 62 WMK kroner
- indtil videre
■ omlavning af 3 ud af 3 broer
■ omlavning af 35 ud af 76 rodfyldninger
■ 24 tænder extraheret og erstattet
med implantat
■ omlavning af 2 helproteser + 2 unitorer.
Codan Forsikring har godkendt 93 WMK kroner,
100 rodbehandlinger, 105 stiftopbygninger, 24
implantater samt et lille antal rodresektioner.
Inden det kom så vidt, melder spørgsmålet sig:
hvor kan man som klinikejer hente hjælp, når
man kommer i en sådan situation?
Praktiserende tandLÆGer 3/11
Jeg forsøgte med Tandlægeforeningen. Jeg
meddelte dem, at jeg var lidt bekymret over, at
de repræsenterede både den ansatte tandlæge
og mig, men jeg fik beskeden, at der var
vandtætte skotter mellem hendes advokat og
min.
Dette skulle vise sig, set fra min stol, at være
svært at se.
I juli 2009 modtager jeg en stævning fra den
ansatte tandlæges advokat, hvori hun påstår
sig tilkendt 860.000 kr. + procesrenter. Jeg
kontakter TF og spørger, om de har opgivet
sagen og svaret er her, at de havde anbefalet
min nu tidligere ansatte tandlæge et civilt
søgsmål mod mig, da jeg ikke var indstillet på
forlig.
Dette blev afgjort mellem den person som
repræsenterede mig i TF, og den person der
repræsenterede den ansatte tandlæge. Jeg skal
11