7 - Grønt Miljø

Den kollektive naturplan
i Odderbækdalen
Nænsom udvikling af agerlandskabets eksisterende værdier i fokus
Kollektive naturplaner kan
være den ramme der bevarer
og udvikler naturen og
landskabet i et landbrugsområde.
Det viser et projekt ved
Thyregod hvor en række større
og mindre frivillige ændringer
i landskabet nu kan trække på
samme hammel til gavn for naturen
og de mennesker der
oplever den. Sådan kan det
også blive andre steder. Forudsætningen
er at planerne skabes
og gennemføres med lokale
ejere og brugere, og at planerne
støtter offentlige mål
for natur og landskab, hvilket
også indrager myndighederne
i arbejdet.
Kollektive planer i landskabet
kendes i forvejen fra de
succesrige kollektive hegn der
både i økonomi og virkning er
bedre end de individuelle
hegn. Det var da også Lands-
4
foreningen De Danske Plantningsforeninger,
der koordinerer
hegnsplantningen, der fik
idéen til at lave kollektive naturplaner
hvor hegn kun er ét
element ud af flere. Udgangspunktet
skulle ligesom for
hegnene være de lokale landmænds
egne ønsker og planer.
Det mundede ud i et projekt
hvor også Vejle Amt, Landbohøjskolen
og Odderbækkens
Vandløbslaug var med. Og det
var netop Odderbækkens ca. 5
x 5 km store opland der var
det geografiske område som
naturplanen blev lavet for.
Ian Jørgensen, Jørgen Primdahl
og Per Stahlschmidt var
ankermænd i projektet: „Vi
startede projektet med en tro
på at her var gode muligheder
for at udvikle en ny, mere lokal
og mere brugerorienteret
form for planlægning. Forlø-
bet har ikke gjort os mindre
optimistiske,“ konkluderer de
efter forløbet, der bl.a. har
omfattet interviews med 92
landmænd og foreningsfolk
foruden flere store dabat- og
orienteringsmøder. Projektet
er publiceret i rapporten ‘Kollektiv
naturplan Odderbæk’
selv om forfatterne, der også
omfatter Morten Bach Jørgensen,
Henrik Christiansen og Kirsten
Primdahl, selv foretrækker
ordet ‘landskabsplan’.
Baggrunden for naturplanen
er de sidste 15 års stigende interesse
for natur- og landskabsforhold
der bl.a. har ledt
til en række støtteordninger.
Det udyrkede areal er i samme
periode steget med flere
plantninger, vedvarende græs,
våde enge, vandhuller og
hegn. Det registreres klart i
Odderbækområdet hvor der
Udsigten fra Vesterlundvej op mod kirken understreges af de nord-sydgående hegn. Denne udsigt skal
bevares understreges det i naturplanen. Foto: Ian Jørgensen.
Ådalen
Beplantning fjernes for at
gøre ådalen tydelig.
Arealer i ådalen græsses
eller slås. Cirklerne viser
større sammenhængende
områder af 1. og 2. prioritet.
Afgræsning kan organiseres
i ejerlav.
A. Nedlagt dambrug saneres,
og der etableres eng.
B. Nedlagt dambrug
afgræsses.
Åen genslynges.
Ved veje der passerer
ådalen, gives der mulighed
for ophold.
Etablering af afgræsning
eller slåning uden for
ådalen.
Hegn
Nye hegn bør respektere
mønstrene som
de ses i dag med særlig vægt
på de åbne hegn omkring Rørbæk
mark og stjernen omkring
Vesterlund Gårde. Det er vigtigt
at udsigten mod
kirken bevares.
Skov- og
vildtplantninger
Der plantes ikke skov
og træer i ådalen, om
kring kirken og i nærhed
af skov øst for prikkede linie.
Det samme gælder en
række udsigtspunkter og fortidsminder.
Tilplantninger koncentreres
i øvrigt i de områder
hvor ekstensivering er ønsket
af hensyn til flora, fauna m.v.
Brak
Brakarealer placeres som randzoner
til eksisterende småbiotoper.
Arealerne plejes
eventuelt i samarbejde om maskiner
og redskaber.
Fortidsminder
Syv udpegede gravhøje
plejes så de fremstår
tydeligt i landskabet. ‘Æ ståld’
og flyvergraven plejes. Det er
relevant at lave en bevaringsplan
for Vesterlund (stationsby
og andelsfællesskab).
Løgfrøer
Der etableres løgfrødamme
mellem de
to områder hvor der
i dag findes løgfrøer.
GRØNT MILJØ 7/2004