9 - Grønt Miljø

4 Klima, risikotræer og god drift

14 Når landskabet er en golfbane

18 Golfbanens nye klima

24 Ud på nye eventyr

30 Færdig have er kommet for at blive

36 Skolens og børnehavens gode legeplads

40 Grønne tage er et spørgsmål om tid

48 De grå kæmper er sluppet fri

62 Zarens haver i vinduet mod vest

58 Bygenerationen og den lette have

70 I tv bygges haven på en halv time

9 NOVEMBER

2008

Grønt Miljø

GRØNT MILJØ 9/2008 1

2

Kommandantens Gaard, København

Inspirerende udemiljøer

anlægges og vedligeholdes

BIRKHOLM PLANTESKOLE

FARREMOSEN

3450 ALLERØD

TLF. 48 17 31 26

FAX 48 14 09 86

birk-holm@internet.dk

www.birk-holm.dk

leverandør af alle

planteskoleartikler

produktion af træer,

buske og bunddækkeplanter

i alle sorter

og størrelser

rekvirér vort katalog

og aflæg besøg i

planteskolen

tilbud gives på alle

leverancer

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

Firmadomiciler

Slotsparker

Med base på Midtsjælland er vores

100 engagerede medarbejdere klar til

at rykke ud og gøre dine omgivelser

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

kontakt@skag.dk

www.skag.dk

„Vi vil være

Danmarks bedste

anlægsgartnerfirma.

Prøv at teste os!“

Medarbejderne i Lars Aarup A/S

Anlægsgartnermester

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve

Tlf. 59 65 66 39

E-mail: info@lars-aarup.dk.

homepage: www.lars-aarup.dk

Fra villahaver til slotsparker.

Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

GRØNT MILJØ 9/2008

RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

40 x 250 x 1,5 cm

= 1m 2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

Dansk

Produceret

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

............... kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

FORENINGENS KONFERENCE

Dansk Træplejeforening holdt den 9. oktober ‘Bytræseminar

2008’. Måneden før holdt Kommunale Park- og Naturforvaltere

‘Danske Parkdage’. I marts holdt Foreningen af

Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd

‘Kirkegårdskonferencen 2008’. I alle tilfælde var

det stærkt faglige foreningsarrangementer tilpasset målgruppens

behov og i alle tilfælde blev de til i samarbejde

med Skov & Landskab. I de to første tilfælde var foreningens

generalforsamling samtidig en del af arrangementet.

I alle tilfælde var det forbløffende velbesøgte arrangementer,

især på grund af medlemmernes egen interesse. Sådan

har det været i flere år. En sådan stabilitet er ikke hverdagskost

på kursus- og konferencemarkedet. Mange udbydere

må aflyse eller flytte deres arrangementer. Men altså ikke

de snævre foreningssbaserede konferencer - både fordi de

er faglige, foreningsbaserede og fordi Skov & Landskab er

en effektiv samarbejdspartner. De er som konferenceflagskibe

en definerende og identitetsskabende del af foreningerne

og et vindue mod omverdenen. Og fine anledninger

til at uddele alle de priser og legater som enhver organisation

med respekt for sig selv har indtil flere af.

Danske Anlægsgartneres tilsvarende arrangement er januar

måneds delegeretmøde der førhen også var delvist fagligt

og henvendt til verden uden for. Nu er det blevet rent socialt

og internt. Fint nok, men hvorfor? Er det fordi anlægsgartnerne

overrender andre faglige kurser og konferencer?

Næppe. Er anlægsgartnerne mere optaget af at netværke

end at lytte på foredrag? Formentligt. Og det virker tilsyneladende.

Hver kultur har sin berettigelse. Foreningen Danske

Landskabsarkitekter har ligeledes sin der bl.a. er præget

af både uformelle møder og international kontakt.

Det grønne fagområde er trods sin lidenhed meget organisatorisk

varieret og sammensat. Det kan udnyttes som en

styrke hvis man skeler til hinanden og lader sig inspirere af

de forskellige foreningskulturer. Måske til at justere sine arrangementer.

Måske også til at deltage mere i hinandens så

vidt det er muligt. De seneste to jeg har besøgt - Danske

Parkdage og Bytræseminar 2008 - har været ren fornøjelse.

Kan klart anbefales.

FORSIDEN

Skellet mellem det nye elefantanlæg og Frederiksberg Have

er elegant svunget. Det lave rækværk og vådområdet er

den eneste grænse mellem elefanternes bassin og gæsterne

på stien, men under vandet er en tre meter lodret flade,

som elefanterne ikke kan forcere. Den lille tråd som ses

mellem voldgraven og sivbeplantningen er elektrisk og tilføjet

senere for at forhindre elefanterne i at rive det hele

op hvilket de gjorde i starten. Foto: Lars Norman Hestbæk.

GRØNT MILJØ

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.


Klima, risikotræer og god drift

Bytræseminar 2008 bød på en blandet buket af emner. Og navr blev kåret som årets bytræ.

Bytræet kan spille en aktiv

rolle når byerne skal afbøde

fremtidens klimaforandringer.

være med til at afbøde

klimaforandringer, men

det skal måske være med nye

provenienser og arter. Hvilke

ved vi bare endnu ikke.

Det fremgik af det årlige bytræseminar

som Skov & Landskab

og Dansk Træplejeforening

holdt på Frederiksberg

den 9. oktober for 109 deltagere.

De kunne også høre om

risikotræer, hvordan man styrer

dem, måler råddet og hvordan

man i det hele taget ‘drifter’

gade- og vejtræer, især i

opbygningsbeskæring. Ud

med de tykke bundgrene. Og

så blev navr kåret som ‘årets

bytræ’ af plantelegenden Poul

Erik Brander.

Bedre grøn tilpasning

Klimaet har allerede forandret

sig. Men det vil sig ændre sig

4

meget mere hvis fremtidsbillederne

fra FN’s klimapanel IPCC

mod år 2100 holder. Professor

Stephan Pauleit, Skov & Landskab,

opsummerede: I Danmark

får vi det 3-4 grader varmere

med flere ekstreme regnskyl

og storme. Havspejlet stiger

45 til 105 cm. Det grønne

får forlænget vækstperioden

22 til 55 dage. Hedebølgerne

giver sundhedsproblemer og i

byen vil vandafstrømningen

forstærkes.

Basalt er der to strategier: at

tilpasse sig klimaændringerne

eller begrænse dem. De fleste

kommuner prøver så småt det

sidste, viser en ny rapport fra

Kommunernes Landsforening.

F.eks. ved at nedsætte CO 2-udslippet.

Kun 23 kommuner arbejder

med tilpasning. Det er

problematisk. For det første

fordi bytræernes kapacitet til

at optage CO 2 betyder uendeligt

lidt i forhold til byens ud-

slip. I en engelsk undersøgelse

er målt en optagelse på 1-17

tons pr. ha i fire boligområder

i Liverpool. Under én procent

af udslippet. Samtidig bidrager

træer til CO 2 når de nedbrydes

og i forbindelse med den motoriserede

drift der følger med

træet, fastslog Pauleit.

Derimod har det grønne i

byen stor kapacitet når man vil

tilpasse sig klimaændringer.

Manchester-undersøgelsen

2003-06, som Pauleit var med

til, viser hvordan en hel storby

kan tilpasse sig. Den peger på

at en stor grøn arealandel holder

lufttemperaturen nede. Så

meget at 10% mere grønt areal

helt kan afbøde temperaturstigningerne

- det værste scenarie

undtaget. Og kun hvis

alle byens grønne områder tages

i betragtning, også de 40%

der ligger i boligområderne.

Træer er bedre end græs da

deres effekt ikke kun skyldes

■ Ole Sejr Jacobsen, Skov & Landskab,

demonstrerer hvordan rådmåling

kan ske med Sonic Picus

Tomograph. Princippet er akustisk.

Sundt ved leder lyden anderledes

end råddent. Et antal søm forbundet

til sensorer fastgøres rundt om

stammen. Med en hammer slås på

sømmene. Lyden opfattes af sensorene

og behandles i den bærbare

computer. Resultatet ses som

et stammetværsnit herover. Yderpunkterne

er mørkebrunt som

kendetegner sundt ved, og blåt

der kendetegner total råd eller

hulhed. Der er råd fra side til side.

Træet - en Rhus chinensis, galæblegiftsumak

- bør fældes.


fordampning, men også skygge.

Træernes skygge og læ reducerer

samtidig energiforbruget

både sommer (ventilering)

og vinter (opvarmning). En kalifornisk

undersøgelse viser

f.eks. at øget trædække mindsker

energiforbruget til nedkøling

med 24%. Træers kølingsevne

bevares også bedre i tørke

som græs gør. „Så man bør

overveje om det ikke er bedre

med flere træer i stedet for

græs,“ vurderede Pauleit.

Det grønne kan også spille

en rolle i forhold til den øgede

afstrømning i byerne der både

kan tilskrives kraftigere regn

og den stigende forsegling af

overfladen der følger med mere

bebyggelse og nye vaner

som f.eks. at belægge parcelhushaver.

I Manchester-undersøgelsen

beregnes afstrømningen

at stige med op til 79%.

Det kan afbødes med mere

grønt, især træer der har stor

tilbageholdelseseffekt under

styrtregn. Regnvandet kan

samtidig udnyttes rekreativt i

f.eks. kanaler og søer for til

sidst at ende i nedsivningsområder,

men her forudsættes en

høj infiltrationskapacitet som

ikke altid vil være til stede.

Der er behov for robuste

grønne områder og udvikling

af tilpasningsstrategier. Og

eventuelt behov for instrumenter

som biotopfaktor med

krav om et vist grønt areal,

konkluderede Pauleit. Og det

kan godt forenes med regeringens

ønske om kompakte byer,

bare man er kløgtig nok.

Udnyt racedannelse

Vi får nye kombinationer af

temperaturer og dagslængde,

fastslog professor Erik Dahl

Kjær, Skov & Landskab. Den

større mængde CO 2 kan samtidig

dæmpe fordampningen

fra bladene fordi spalteåbningerne

ikke skal være lige så

længe åbne.

De kommende vilkår er

usikre, og de findes ikke nødvendigvis

andre steder. Derfor

kan vi ikke regne med at vi bare

får den flora som nu findes

et sted længere mod syd. Det

perfekte træ kan ikke findes.

Derfor må man satse på en

bred genetisk variation. Udnytte

træarternes evne til at

danne provenienser (racer)

som kan passe til nye vilkår.

Den evne har mange arter,

f.eks. eg, bøg og skovfyr.

Hvad med lind? I 1998 blev 106

kloner af Tilia cordata fra hele

landet plantet på Møn. Klonerne

har vist sig at være meget

forskellige i udspring og

afmodning. „Så selv i et så lille

område som Danmark en betydelig

genetisk variation i fænologi,“

fastslog Kjær. En genetisk

variation som kan bruges

målrettet.

Det er også en fordel set i

forhold til sygdomme og skadedyr.

Se bare på ask hvor asketoptørre

breder sig epidemiske.

Danske klonforsøg fra

1997 med 40 kloner viser enorme

klonforskelle. Nogle angribes

fuldstændig af asketoptørre,

andre næsten ikke.

Træers genetiske variation og evne til at danne racer afsløres bl.a. af

hvordan forskellige askekloner reagerer på asketoptørre. Foto: Erik Kjær.

Tunge bundgrene som på træet til

højre gør det svært at stamme

træet op. Det er meget nemmere

når bindgrenene er små som på

træet til venstre. Foto: Palle

Kristoffersen.

„Eksemplet fra ask tyder på

at det alt andet lige er vigtigt

at opretholde genetisk variation

og ikke satse på én eller få

kloner,“ fastslog Kjær. I øvrigt

er det kun almindelig ask der

angribes, ikke Fraxinus ornus

eller americana. Hvor længe

de stærke kloners resistens holder,

er også uvist.

Vi skal heller ikke kun satse

på hjemmehørende arter, understregede

Kjær. Dem har vi

ret få af takket være istiden og

de øst-vestgående bjergkæder

der har hæmmet spredningen.

På Arboretet er kun 100 ud af

2000 arter hjemmehørende.

Hele spektret bør udnyttes.

Det ny klima kan dog betyde

at op til 30% af plantearterne

forsvinder, men helt nye muligheder

kan til gengæld vise

sig fra syd, f.eks. ægte kastanie,

strandfyr og steneg, mens

stilkeg, vintereg, almindelig

bøg og almindelig avnbøg stadig

vil være tilpassede.

Så strategien er alt i alt større

diversitet, nye racer og nye

arter - indført gradvist da man

ikke kender forudsætningerne.

Forskerne har endnu kun

vage svar på hvad vi skal bruge

af arter og provenienser i forhold

til klimaændringerne.

Men de arbejder på det.

Nej til tykke bundgrene

Tykke bundgrene på vej- og

gadetræer har fanden skabt.

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen,

Skov & Landskab, vil gerne

danne en folkebevægelse

mod dem fordi de gør det

nærmest umuligt at stamme

træet op uden at det både

svækkes og bliver grimt. Gennem

en etableringsbeskæring

skal man derfor sørge for at

bundgrenene er så tilpas små

at de løbende kan fjernes

uden problemer for træet.

Og en opstamning er nødvendig

for et vej- og gadetræ.

Ideelt skal det være stammet

op til en tredjedel af totalhøjden,

mens den gennemgående

stamme fortsætter yderligere

en tredjedel op. I praksis skal

opstamningen (frihøjden) væ-


e fem meter svarende til en

træhøjde på 15 meter. Og indtil

træet når denne højde, skal

det være så smalt at det ikke

generer trafikken. Af begge

grunde skal grenene være ensartede

og små. Også de nederste

der ellers har tendens til at

blive meget kraftige. Problemet

er også æstetisk, mente

Kristoffersen. Hvis der er god

plads og man derfor ikke stammer

træet ret højt op, kommer

det til at se plumpt ud.

Det gælder om at tænke

langsigtet når man skal forholde

sig til vækst, udfald, drift og

afvikling. Han introducerede

en udviklingsstrategi for alléer,

trærækker og andre systemplantninger.

Strategien kan

være bevarende, dynamisk eller

afviklende. Ledreborg Allé

er ensartet og trives godt. Her

bør man bruge den bevarende

strategi. Vigerslev Allé i Kø-

6

UDVIKLINGSSTRATEGIER

BEVARENDE DYNAMISK AFVIKLENDE

Udtryk, kort sigt Ensartet Uensartet

Ensartet

Udtryk, lang sigt Uensartet

Ensartet

Ensartet spredt

Aldersfordeling En aldersklasse Flere aldersklasser En aldersklasse

Efterplantning Længst muligt med Regelmæssigt hver Aldrig ud over

stigende størrelser 5.-10. år. Samme størrelse. etableringsperioden.

Antal træer Samme antal Samme antal Faldende antal

Afvikling Når funktion ikke opfyldes Aldrig Løbende fra etablering

Eksempel

benhavn er meget mere uensartet.

Her bør stretegien være

dynamisk. Vejtræerne på Roskilde-Ringsted

landevej er ensartet,

men står spredt. Her kan

man bruge den afviklende

strategi. ikke fordi træerne

skal helt væk, men systemplantningen

kan gradvis afløses

af mere spredte vejtræer.

Risikotræer i Århus

Risikotræerne skal forvaltes på

en acceptabel måde. Det er

udgangspunktet for et system

Århus Kommune i år har udviklet

i samarbejde med Skov &

Landskab. Man kan ikke holde

øje med alle træer. Princippet

er derfor at inddele byen i områder

efter træalder og trafik

og fokusere på de steder hvor

træerne er gamle og står tæt

på trafikårer med meget trafik.

Som specialestuderende Berit

Land Nielsen, Skov & Land-

Ledreborg Allé Vigerslev Allé

skab, forklarede, blev 2840 bevoksninger

derved til 135 hvor

træerne er over 100 år og højst

står 30 meter fra trafik. 11.644

vejtræer blev til 1079 træer der

er over 30 eller 40 år og højst

står 20 meter fra trafik.

Man kunne nu nøjes med at

måle 3573 træer. Det skete ved

hjælp af gps - en metode der

bedømmes som god langs veje

og ‘acceptabel’ i skove. Træerne

blev samtidig vurderet og

placeret i enten en fældeliste

(risikotræer), en observationsliste

(symptomtræer) eller en

tilsynsliste (resten). 86% endte

på tilsynslisten hvor der er tilsyn

hver tredje eller femte år.

90 træer (2,5%) skulle fældes

enten straks eller i år.

Generelt blev træerne vurderet

i forhold til struktur (især

tveger), kronesymptomer (især

toptørhed), sår, svampe og

voksested. Synlig svamp på

Roskilde-Ringsted landevej

flere sider af træet medfører

øjeblikkelig fældning, mens

kombineret svampeangreb,

kronesymptomer og store sår

indebærer fældning samme år.

Baggrunden for projektet er

ikke mindst at der generelt ses

stadig flere erstatningssager i

forbindelse med væltende træer

og styrtende grene - ofte i

sager hvor forsikringsselskabet

har dækket skaden, men bagefter

gør regres over for kommunen

eller andre træejere.

Det har skærpet behovet for

god drift og godt tilsyn - og

for at dokumentere det. Nu er

det muligt at undgå de forudsigelige

uheld, forklarede seniorkonsulent

Simon Skov, Skov

& Landskab. Tilbage er risikoen

for hændelige uheld som man

ikke har ansvar for.

Som Søren Dalsgaard, driftsansvarlig

for kommunens

grønne områder forklarede,

skal initiativet også ses i lyset

af den stigende brug af de

grønne områder, kommunens

mange gamle træer, det stigende

behov for at overskue

og prioritere arbejdet samt

omstruktureringer og udbud

der ellers kan udhule lokalkendskab

og kontinuitet.

Ingen store motorsave

Borgerne ser ser os ikke med

store motorsave, men med små

save og sakse. Lars Christensen

fra Københavns Kommune,

gjorde rede for hvordan man

plejer de 8850 gadetræer kom-

■ Skandinavisk Forskningsfond for

Bytræer uddelte på bytræseminaret

en pris til Anne Wille Lunde for

hendes bachelorprojekt om planteskoletræer.

„Vi håber du vil forsætte

inden for forskningen. Her

har du vist åbenlyst talent,“ sagde

professor Thomas B. Randrup ved

overrækkelsen. Prisen er lille i sin

kontante sum på 3000 kr., men

stor i sin anerkendelse.

Lundes undersøgelse omfattede

tfire lindesorter på fire planteskoler.

Hun målte bl.a. totalhøjde,

grental, stammerethed, grenhøjde,

grendiameter, vinkel mellem

gren og stamme og grenes kompasretning.

Hun konkluderede at

plantestandarden ikke sikrer ensartethed

i planteskoletræers kronestruktur.

Projektet omtales i artiklen

‘Planteskolens fingeraftryk’,

Grønt Miljø 3/2007.

Efter prisen blev besluttet er

Skandinavisk Forskningsfond for

Bytræer fusioneret med Nordisk

Anlægsgartnerlegat under navnet

Nordisk Fond for Bytræer.


Platanen på Østerbrogade er plantet i 2001. Grenene er ensartede. Der

er ingen tunge bundgrene der vanskeliggør opstamningen. Grenene

beskæres korrekt, rettidigt og tilpas meget. Højst 20% af løvmassen.

„Det er et træ vi har totalt styr på,“ konkluderede Lars Christensen.

munen har plantet de sidste 20

år og derfor må opbygningsbeskæres.

Så unge er næsten

hver andet af alle kommunens

18.535 gadetræer - i høj grad

en følge af elmesygen der tog

4500 gadeelme. 3000 gadetræer

er endda højst fem år.

Både virakken om elmesygen

og senere omstruktureringer

med deling af bestiller og

udfører fjernede fokus fra beskæringen.

Men nu opbygningsbeskæres

gadetræerne

efter bogen, forklarede Christensen.

På grund af et beskæringsefterslæb

står man dog tit

med for tykke grene. Er sidegrenen

8 cm tyk, skal stammen

ifølge beskæringsnormen være

24 cm. Det besværliggør nu

arbejdet.

På grund af efterslæbet er

man også nødt til at prioritere.

Alléer og trærækker der er

plantet i de seneste fem år har

førsteprioritet. Uden opbygningsbeskæring

fra starten bliver

de ikke ens. „Og det siger

vores landskabsarkitekter at de

skal. Ellers er der ingen mening

med dem,“ bemærkede Christensen.

Alléer og trærækker

af platan, robinie og ask kommer

dog før andre arter.

Som anden prioritet følger

alléer og trærækker med 6-20

årige træer. Formålet er her

primært at opnå en stabil krone,

sekundært at stamme højere

op. Som tredje prioritet

følger alle øvrige enkelttræer

under 20 år. Først derefter følger

træer over 20 år, først alléer

og trærækker hvor formålet

er at få gjort dem så ensartede

som muligt. I 2007-2008

nåede man første og anden

prioritet, noget af tredje og

lidt af fjerde. I alt 3500 træer.

Alle uden lift, men med stangsave-

og sakse der kan nå 7-8

meter op fra jorden.

Arbejdet hviler på en træregistrant

og en træbeskæringsplan

og er oftest vinterarbejde.

Men det udføres ikke mere af

tilfældige folk der skal have

Asketræerne langs kanalen i Sluseholmen blev valgt i 2003 før

asketoptørre kom på dagsordenen. I den senere del af projektet er

asken erstattet af lind. Træernes rodvolumen er suppleret ved anvendelse

af rodvenlig befæstelser. Foto: Marian Lyshøj.

fyldt tidshuller op, men af folk

der er instrueret, bl.a. gennem

prøvebeskæringer og som har

ordentligt værktøj.

Uden planlægning ville arbejdet

være for ineffektivt, og

uden organisering ville kvaliteten

være for ringe og arbejdet

spildt, konkluderede Christensen.

„Korrekt, rettidig og tilpas

træbeskæring betyder at træbeskæring

går hurtigt, kan udføres

hvert år og uden afspærring

på vej. Og grenaffaldet

kan være i madpakken efter

frokost.“

Træerne i sydhavnen

Industrihavnen Sluseholmen

og Teglholmen i Københavns

sydhavn er ved at blive bebygget

med 1300 boliger og noget

byggeri til erhverv, institutioner

og butikker. Med kanaler

og træer som i de gamle

kanalbyer bebyggelsen er inspireret

af. Og inspireret af de

industrielle levn i beton, støbejern

og asfalt. Her har vi tilfø-

jet det grønne, forklarede Mariann

Lyshøj, Arkitema Plan &

Landskab.

Langs kanaler og havneløb

blev der i 2003 valgt ask og

sølvløn. På havnepromenaden

hvor der er mere plads, er der

brugt sølvpil og i parkbåndet

der løber gennem bebyggelsen,

er der brugt fuglekirsebær.

Asken blev dog kun

brugt på de to første øer og er

derefter - på grund af asketoptørre

- erstattet af lind. For at

udvide træernes rodvolumen

er der brugt rodvenlige befæstelser.

Inde i de enkelte karréøer

er træer med til at give

hver ø karakter og navn: Egholm,

Askholm, Birkholm, Bøgholm,

Fyrholm, Lindholm. Der

er dog parkeringskældre under

gårdene med kun én

‘bundløs kumme’ i hver.

Det ser godt ud hidtil, forklarede

Lyshøj, men da hendes

firma var hyret i totalentreprise

har hun ikke selv haft tilsyn

eller lavet en driftsplan. sh


NAVR

På årets bytræseminar blev

Acer campestre kåret

som ‘Årets bytræ 2008’

Af Poul Erik Brander og Signe Moos Andersen

Acer campestre, navr, er

hjemmehørende i Danmark.

I nutiden er den naturlige

udbredelse dog begrænset

til den sydøstlige del af landet.

Dyrkning viser at navr kan

trives overalt i Danmark, og arten

har både stor jordbundsog

klimatolerance, herunder

stor tolerance over for byklima.

Arten er generelt sund og

angribes kun sjældent alvorligt

af sygdomme og skadedyr.

Navr bliver normalt 10-15

meter høj, men i Østdanmark

helt optil 20 meter. Træet har

oftest én gennemgående

stamme, men kan også være

flerstammet. Væksten hos unge

træer er typisk flerstammet

og buskagtig. Først efter 10-15

år udvikles en af grenene til

den egentlige hovedstamme.

Som solitært træ kan navr

blive bredkronet med en tæt

forgrening. Som ung er kroneformen

typisk ellipsoid, senere

omvendt ægformet til kuppelformet.

Barken på unge træer

er korkagtig. Nogle typer har

endda korkvinger. Der forekommer

både enkønnede og

Herover sorten ‘Nana’, et lille træ

med en kugleformet krone.

Til højre sorten ‘Elsrijk’. Træet er 6

meter højt og nok cirka 20 år.

Tegninger: Signe Moos Andersen.

8

tvekønnede gulgrønne blomster.

De sidder i oprette til

hængende stande hvor frugterne

sidder vinkelret i forhold

til frugtstilken.

Navr er generelt meget vindfør

- dog mindre vindfør i vestkystzonen

- men i andre udsatte

egne som i Nord- og Vestjylland

kan navr vokse og udvikle

sig. Arten er egnet til plantninger

i det åbne land hvor den

primært tjener en praktisk

funktion f.eks. i læhegn. Samtidig

er den velegnet som by -

og gadetræ hvor den primært

har en arkitektonisk, æstetisk

funktion. Anvendt som arkitektonisk

element i f.eks. soli-

tært eller i trærække, fremstår

træet med en harmonisk kroneform

upåvirket af vindtryk.

Skal navr lykkes som veludviklet,

kronefast bytræ, er det

vigtigt at de bedst egnede frøkilder

anvendes. Frostførheden

hos danske frøkilder vurderes

som middel i ungsomsfasen,

senere stor.

Arten har moderat skyggetolerance

og tåler skygge under

store træer som f.eks. eg.

Artens egen skyggegivning er

tilsvarende moderat. Navr kan

f.eks. bruges hvor man ønsker

træer nær bygninger uden for

tung skygge. Den moderate

skygge åbner også mulighed

for anvendelse i kombination

med urter. Omvendt giver træet

ikke skygge nok til at reducere

fremspiring af ukrudt.

Jordbundstolerancen hos

navr er stor. Arten udvikles

bedst på næringsrige muldjorder

og kan klare sig ved Limfjorden

hvor der forekommer

kalkrige jorder. På tørre sandjorder

med lav pH, f.eks. omkring

den jyske hedeslette, trives

den mindre godt.

Arten kan også trives i byklima

under ringe vækstbetingelser

med forstyrrede jordbundsforhold,

moderat salt i jorden,

kastevinde og luftforurening.

Dertil kommer at arten er meget

tørketolerant og synes at

have stor tilpasningsevne ved

ændringer i klimaforhold. Alle

egenskaber gør arten egnet

som bytræ.

Navr udmærker sig også ved

at have stor beskæringstole-

Navr i Auning. 10-12 meter høj.

Har nok været stynet. Tegning af

Signe Moos Andersen.

rance. Arten er meget formningsegnet

og er dermed også

meget anvendelig som strukturgivende

arkitektonisk element,

f.eks. som stramt klippede

hække eller pur i vore uderum.

Hos navr sker saftstigningen

allerede i det tidlige forår.

Det bør haves in mente ved

beskæring af større træer.

Desværre findes kun få sorter

af navr, og der savnes især

danske sorter af dansk oprindelse.

’Elsrijk’ er en hollandsk

sort, 6-8 meter høj med gennemgående

stamme. Hos unge

træer er kronen kegleformet,

senere mere ægformet krone

med tæt forgrening og regelmæssig

opbygning.

’Nana’ er et lille træ med

bred kugleformet vækst og

særdeles tæt forgrening, særlig

egnet til små haver.

Der er flere udpegede danske

frøkilder. På baggrund af

en selektion i danske økotyper

er der udvalgt kloner ved Danmarks

Jordbrugsforskning. Klonerne

er plantet i en frøplantage

anlagt af HedeDanmark.

Forsøg viser at klimatilpassede

frøkilder - helst danske - er

afgørende for at få gode resultater

og veludviklede træer.

Frøkilder der ikke er klimatilpassede

får flere sygdomme

som meldug og grendød forårsaget

af kransskimmel. ❏

Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder

ved Danmarks Jordbrugsforskning,

nu freelance produktudvikler

for planteskoler. Signe Moos Andersen

er landskabsarkitekt og partner

i moos+looft aps have- og landskabsarkitekter

MDL PLR.



Træets hovedpinepille

Stressede træer laver deres egen medicin,

bekræftes af amerikansk forskning

Stressede træer laver deres

egen medicin når de bliver

stressede af sygdom, insektangreb,

tørke og kulde. Forskere

fra The National Center for

Atmospheric Research i USA

har med nye målinger fået bekræftet

at træer reagerer mod

stress ved at danne stoffet methylsalicylat.

Det minder meget

om acetylsalicylsyre som bruges

i hovedpinepiller.

Det var ellers noget andet

forskerne skulle måle. De

havde sat udstyr op i 30 meters

højde for at måle den lokale

luftforurening over en lund af

valnøddetræer i Kalifornien.

Det meget følsomme udstyr afslørede

dog også at luften var

fuld af methylsalicylat, f.eks.

når det var særligt tørt og når

hede dage fulgte særligt kolde

nætter. Altså når træerne var

udsat for stress. Forskellen var

vel at mærke statistisk signifikante,

understreger Thomas

Karl der ledte undersøgelsen.

10

Instrumenterne der var anbragt

omkring 30 meter over

jordoverfladen målte op til

0,025 milligram methylsalicylat

pr. kvadratfod pr. time.

Forskerne kender ikke stoffets

funktion, men har flere

forslag. Stoffet kan måske stimulere

træet til at danne proteiner

der beskytter træer lige

som menneskets immunforsvar

beskytter mod sygdomme. En

anden mulig funktion kan være

at træet sender signaler

gennem luften. Det kan være

hurtigere end at sende signalerne

gennem træet. På den

måde er hele træet hurtigt advaret

imod de stressende forhold.

Desuden gætter forskerne

på at træerne via stofferne

kan kommunikere over længere

afstande. Dermed kan de

advare nabotræer mod tørketrusler

og andre farer allerede

før de begynder at tørre ud.

Opdagelsen åbner for den

mulighed at træforvaltere kan

På en bølget græsflade er der i et flydende forløb placeret 44

hækomkransede kolonihaver, hver på cirka 25 x 15 meter.

En oval kolonihave bliver kulturarv

Nr. 28 blandt de 44 fritliggende

ovale kolonihaver i Kolonihaveforeningen

for Nærum og

Omegn bliver mønsterhave.

Det usædvanlige stykke landskabsarkitektur

tegnede havearkitekten

C.Th. Sørensen for

60 år siden. Hele området blev

fredet i 1991, men området

har alligevel ændret sig. Kulturarvsstyrelsen

laver derfor en

af haverne til mønsterhave ud

fra C. Th. Sørensens oprindelige

planforslag. Det forfaldne

hus sættes samtidig i stand, så

det indgår i den fredede helhed.

Samtidig laves en manual

med praktiske retningslinjer

som grundlag for at fastholde

fredningsværdierne og retablere

mistede eller svækkede

værdier. Kulturarvsstyrelsen

samarbejder med Rudersdal

Kommune og Rudersdal Museer

om drift og fremvisning af

den kommende udstillingshave

og hele den fredede havekoloni.

Forsker ved NCAR i Californien undersøger det aspirinlignende stof der

produceres når træer bliver stressede. Foto fra www.sciencedaily.com.

holde øje med planternes helbred

ved blot at måle på luftens

niveau af methylsalicylat.

Det kan være mere effektivt

end at kigge på træerne for at

fastslå deres sundhed. Man

kan også forestille sig at man

kan komme træerne til undsætning

før en eventuel sygdom

kommer i fuldt udbrud,

måske med insektmidler.

Opdagelsen giver også et

fingerpeg om hvad der bliver

af atmosfærens indhold af organiske

molekyler, de såkaldte

VOC (Volatile Organic Com-

pounds) der bl.a. indgår i dannelsen

af skyer og jordnær

ozon, en vigtig forureningskilde.

I teorien er der mere VOC i

atmosfæren end man hidtil

har kunne finde, men måske

gemmer det sig i planternes

hovedpinemedicin og andre

plantehormoner. Det var for at

måle VOC at måleudstyret

egentligt blev sat op i valnøddelunden.

Man fik et resultat,

bare ikke det ventede. sh

KILDER

Træ er Miljø. www.trae.dk.

Science Daily. www.sciencedaily.com

Nyt system vil sænke herbicidforbrug

Med et sensorisk sprøjtesystem

kan man reducere forbruget af

plantegifte med op til 80%,

oplyser Ingeniøren (www.ing.

dk, 26.9.08). Systemet er en

avanceret pletsprøjtning hvor

man kun sprøjter lige der hvor

de kimbladede ukrudtsplanter

titter frem. Foreløbig findes systemet

kun som en prototype

udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet og

Dansk Landbrugsrådgivning.

Foran sprøjtebommen er der

små kameraer som tager et billede

af jordoverfladen. Billedet

sendes gennem en computer

der opdeler arealet i celler og

markerer hvilke celler der er

ukrudt i og skal sprøjtes. Computeren

giver besked til sprøjten

som åbner og lukker dyserne

alt efter behov. Systemet er

koblet til en markrobot som

via et kamera selv finder vej

over marken. Derved kan hele

sprøjtningen automatiseres.

Systemet skal dog udvikles mere

før det kan tage skridtet fra

laboratoriet til marken. Bl.a.

skal arbejdshastigheden op.

Projektet har kørt 2½ år og finansieres

af Miljøstyrelsens

Pesticidforskningsprogram.

Sjusket landbrug truer fortidsminder

Ifølge naturbeskyttelsesloven er det forbudt at dyrke jorden

nærmere end to meter fra et fortidsminde. Alligevel er omkring

3000 fortidsminder skadet på grund af landbrugsdrift.

Det viser første del af en undersøgelse som ti museer udfører

for Kulturarvsstyrelsen. I alt er 9000 ud af 31.000 fortidsminder

beskadiget. Ud over landbrugets ulovligheder er årsagen

bl.a. erosion, ræve og grævlinger. Formanden for Dansk

Landbrug, Ib W. Jensen beklager. „Det er sjusk der ødelægger

fortidsminderne, og der er absolut ingen undskyldning,“

siger han til Politiken (27.10.08) og forestiller sig bl.a. mere

oplysningsarbejde for at løse problemet.


John Deere 5-leds cylinderklipper

Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er

brugervenlig, komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig

investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden.

Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig

mod irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten

sat i højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får

du en bekvem arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er

lige ved hånden. F.eks kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt,

og betjeningen af CrossCut funktionen (hurtig vendebetjening) er også

ligetil.

Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en

rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition.

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne

cylinderklippers fortræffeligheder.

1905

– 5-leds cylinderklipper

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel

4 WD

Hydraulisk transmission

Maks. kørehastighed 25 km/t

Jumbo klippeled 6-blads

(345 cm)

Jumbo klippeled 8-blads

(345 cm)

ESP klippeled 8-blads

(345 cm)

B1106


11

12

Se og prøv

dem!

Ring for

demo

FD 1500

Markedets største og meste effektive

maskine til opsamling af græs

og løv 4 WD. 900L græsbeholder

med høj tip.

Bee Fly

Effektiv og særdeles manøvredygtig

maskine for opsamling af græs

og løv. Fås i flere variationer og

størrelser.

www.kiba.dk

Græsmaskiner

FD 280

Klipper med opsamler til mindre

og mellemstore arealer. Hvor god

opsamlingsevne og smidighed er

et krav.

Bee Fly L

En professionel maskine med

komfort og driftsikkerhed i topklasse.

Flere muligheder for valg

at klippebord.

Skolevej 30 · Drastrup

8960 Randers SØ · info@kiba.dk

Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30

Flishugning af træ op til ø 25 cm

Udkørsel af effekter

Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk

PERFEKT KLIPPERESULTAT,

HURTIG, ROBUST.

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til

en almindelig havetraktor.

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.

Se mere på www.walkereu.com.

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,

Hansen & Kiilsholm,

Skibhusvej 51, 5000 Odense,

Tlf. 66117532.

Bynkeambrosiens pollen

Den potentielt invasive og allergifremkaldende

plante kan også sætte pollen i Danmark

Den invasive og stærkt allergifremkaldende

urt bynkeambrosie

kan udvikle pollen under

danske forhold. Det har

forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser

konstateret i

dette efterår. En enkelt plante

producerer mellem en halv og

en hel million pollen. Pollen

fra blot tre-fem planter er nok

til at forurene luften i en stor

sportshal i en grad så personer

med høfeber bliver dårlige.

Det har hidtil været antaget

at bynkeambrosie ikke kunne

nå at udvikle og udsende pollen

på vores breddegrader. Det

kan den altså. Danmarks Naturfredningsforening

var allerede

for et år siden ude med

en advarsel som nu er blevet

bekræftet. Spørgsmålet er nu

om planten også kan sætte

spiredygtige frø og dermed

sprede sig herhjemme. Og kan

den ikke nu, kan den måske

komme til det i takt med at klimaforandringerne

forlænger

vækstsæsonen, oplyser Danmarks

Miljøundersøgelser.

Bynkeambrosie er fra Nordamerika,

men er blevet spredt

med bl.a. landbrugsfrø og fuglefoder

og findes derfor tit i

Bynke-ambrosie.

Foto: Michael Stoltze

haver. Planten er nu spredt ud

over store dele af Syd- og Mellemeuropa.

I Tyskland indgår

bekæmpelse af planten i den

nationale allergihandlingsplan.

Hvor planten har spredt sig i

naturen, er den også et generende

markukrudt.

Bynke-ambrosie bliver godt

1 meter høj med bregneagtige

blade og mange tætte blomsterstande.

Danmarks Miljøundersøgelser

henstiller til at

planten rykkes op hvor den

findes og kommes i en sæk til

forbrænding. Man bør bruge

handsker da plantens saft kan

give allergiske reaktioner.

I Danmark får vi dog ikke

kun ambrosie-pollen fra de

planter der vokser her. I forbindelse

med europæiske undersøgelser

af langtransporteret

pollen er der observeret

store ‘pulser’ med bynkeambrosie-pollen

fra bl.a. Tjekkiet

og Ungarn og op gennem Polen.

Alt tyder på at disse pollen

også transporteres videre med

vinden til Danmark. sh

KILDE

Steen Voigt (2008): Invasiv plante

storproducent af stærkt allergifremkaldende

pollen. DMU-nyt 2/08.

www.dmu.dk.


Engang fløj vi rundt i langsomme

flyvemaskiner og tog

billeder af landjorden. I Danmark

blev de fleste af disse billeder

gemt i de amtslige forvaltninger,

men i forbindelse

med kommunalreformen blev

de gamle luftfotos afleveret til

kommunerne. Nu har de fundet

vej til internettet på

www.flyfotoarkivet.dk.

Flyfotoarkivet fungerer som

en slags historisk ‘Google

Brøndbyvester

1925 og 2006.

Fra Flyfotoarkivet.

Gamle luftbilleder lægges ud på nettet

Earth’ for Danmark. Man kan

vælge mellem en række tidsperioder

og derefter zoome

ind på de områder i landet,

som på nuværende tidspunkt

findes i arkivet. De ældste luftfotos

er fra Brøndby Kommune

og stammer fra 1925. Der er

unægtelig sket en del i landskabet

siden.

En del af de historiske flyfotos

forekommer måske lidt

skæve, men det er fordi nogen

af dem er taget som ‘lodsfotos’,

altså lodret ovenfra, mens

andre er taget i en skrå vinkel

for at fange et særligt motiv

som for eksempel et byområde

eller en ejendom. Arkivet er

dog langt fra færdig, og alene

Region Midtjylland regner

med senere at kunne vise mere

end 100.000 fra slutningen af

1950’erne og frem til i dag. På

disse fotos er særligt byområderne

i en væsentligt højere

kvalitet, fordi de er fotograferet

fra lave flyvehøjder.

Det er dog ikke kun kommunerne

der har set sig lune på

de historiske danmarksbilleder.

Danmarks Miljøportal har søsat

deres eget projekt og vil

skaffe alle de billeder som Englands

Royal Air Force tog i

1949 og som US Air Force tog i

1954 og gøre dem tilgængelige

på det samma arkiv,

www.flyfotoarkivet.dk. llt


14

Når landskabet er en golfbane

Golf er kommet for at blive. Det er de kæmmede greens og store

klubhuse i nogle af de smukkeste landskaber også.

Af Lars Thorsen

Ledreborg Place Golf har den eneste bane i Danmark der er designet af golflegenden Nick Faldo. Foto: Lars Thorsen.

Greenkeeperen, der skal vise

mig kører mig rundt på

golfbanen, hedder Alex Mc-

Combie. Mere golfklingende

navn skal man lede længe efter,

så jeg føler mig i trygge

hænder da jeg tropper op i

Ledreborg Palace Golfs fashionable

klubhus. Jeg er ankommet

til den eneste golfbane i

Danmark som golflegenden

Nick Faldo har designet for at

undersøge, om en golfbane er

et gode eller et ond i naturen.

På vejen herop er jeg kørt

over grønne bakker og igennem

lave dale i det historiske

og smukke landskab nord for

Lejre, hvor jeg vist så en femhornet

ged med strid pels stå

og skutte sig ved læsiden af en

gul bondegård. Det kan dog

være at morgendisen har spillet

mine øjne et puds. Selve

golfbanen snor sig omkring i

Herthadalens imponerende

landskab, men havde det ikke

været bedre uden golfbanen?

Det er jeg kommet for at spørge

Alex McCombie om.

Fortidens synder

Inden Alex McCombie blev ansat

hos Ledreborg Palace Golf,

havde han arbejdet i mere end

20 år på Parkstone Golf Club i

Dorset hvor der var foregået

en tilbundsgående mishandling

af området.

„Det var dengang, mange

golfbaner var dårlige for mil-

jøet,“ siger Alex McCombie.

„Der blev brugt for meget

gødning, for megen sprøjtegift

og for meget vand, og fra at

have været en linksbane med

masser af lyng var den nærmest

blevet til en parkbane

med masser af træer der ikke

blev vedligeholdt og ingen

plads til de oprindelige arter,

for eksempel de smukke sandfirben.

Der var simpelthen opstået

et unaturligt miljø,“ forklarer

Alex McCombie.

Her 20 år senere er golfbanen

næsten kommet sig, men

den er et godt eksempel på at

en golfbane kan forringe landskabet.

At denne risiko medfører

et ansvar, er Alex McCombie

godt klar over. „Jeg har altid

tænkt på den positive eller

negative indflydelse som jeg

meget let kan have på miljøet,

men jeg vælger ikke at have

en negativ indflydelse. Jeg kan

godt lide at sige at vi er landskabets

kustoder. Vi ejer det

ikke, men vi er her for at passe

på det i en lille flig af dets samlede

forløb.“

Smukt er det jo

Da vi endelig sætter os op i

den mørkegrønne E-Z-GO golfbil

og nyder terrænets rutchebane,

er det let at se hvorfor

Alex er forelsket i landskabet.

Her stikker gravhøjene op som

små øer med krogede træer på

ryggen. Vi dykker ned til en af

områdets tre moser, før vejen

går langs de fredede hegn i

smukke løvfaldsfarver.

Da vi holder pause på banens

fjerneste bakke, og jeg

prøver at lade være med at

falde i svime over udsigten,

LEDREBORG PALACE GOLF

Ledreborg Palace Golfs bane åbnede i efteråret 2007 med en

18 hullers mesterskabsbane. Banen er designet af Nick Faldo,

en af sportens kendte elitespillere.

Banen ligger i et fredet område i et historisk område ved

Gammel Lejre. Jorden tilhørte Ledreborg Gods der ejes af Silvia

og John Munro. Nu er ejeren Ledreborg Palace Golf A/S.

Fredningen fra 1973 var frivillig og forudsatte at det skulle

være muligt at anlægge en golfbane på godsets jord.

Ifølge lokalplanen skal der „iagttages den største respekt

for de unikke forhold der hersker på Ledreborg Gods.“ Derfor

må der ikke plantes store beplantninger i landskabet, og alle

bunkers er vinklet så de ikke ses fra offentlig vej og sti.

Der er 10 ansatte til at tage vare på golfbanen og området

under ledelse af golf course manager Alex McCombie.

fortæller Alex McCombie at

området før har været landbrug.

Derfor vil han skyde på

at der nu kun udledes omkring

4% af den mængde gødning,

der før blev tilført jorden. Jeg

begynder at synes at golfbaner

ikke er en helt skidt idé.

Løgfrøens nye golfbane

En anden golfbane som også

er blevet bygget på tidligere

landbrugsarealer er Lübker

Golf Resort på Djurs. Som navnet

antyder er der nærmest

blevet bygget en helt ny by i

forbindelse med golfbanen.

Her er ferieboliger, et 5-stjernet

hotel og konferencecenter

og selvfølgelig golfbanerne

med i alt 36 huller. Det lyder

ikke just som en opskrift på et

organisk samspil med naturen,

så jeg spurgte biolog i Syddjurs

Kommune Lars Bruun hvad

man skal mene om det første

danske golfressort af et sådant

omfang. Lars Bruun sidder også

i plejeudvalget der holder

øje med golfbanen, og han er

faktisk ikke så bekymret.

„Nu er der ikke blevet anlagt

bygninger i beskyttede

naturtyper. De eneste indgreb

der er foretaget i beskyttet natur

er naturforbedrende indgreb.

Det har ikke kostet noget

natur. Jeg tror faktisk at

Lübker Golf Resort er relativt

unik på landsplan når man ser

på hvor mange naturhensyn


der er taget. Golfbanen ligger

jo lige midt i et kerneområde

for løgfrøer,“ forklarer Lars

Bruun. Og ja, en løgfrø lugter

af løg, i hvert fald når den bliver

provokeret.

„Derfor er der lavet mange

nye vandhuller til løgfrøerne,

og der er lavet oprensning af

gamle vandhuller hvor man

har renset slammet op og fjernet

det fosfor der var bundet i

søen. Man har altså fået tilpasset

langt de fleste vandhuller

til at løgfrøen kan leve her.

Det er flettet godt sammen

heroppe. Der løber også et

vandløb gennem golfbanen

som der løber en meget fin

mose langs med, og her bliver

der taget høslet til gode for de

mange orkideer der er i denne

mose,“ lyder det fra Lars Bruun

der også understreger at der

på Dansk Golf Union initiativ

er sket en kraftig begrænsning

af forbruget af sprøjtegifte.

Man bygger et landskab

At golfbanerne er blevet bedre

til at reducere deres negative

indflydelse på naturen, bekræftes

i Dansk Naturfredningsforening.

„De sidste år er

der jo heldigvis sket meget på

golfområdet omkring at reducere

pesticidforbruget, og efter

Dansk Golf Union lavede

pesticidaftalen med miljøministeren,

er der i hvert fald sket

noget positivt i forhold til at

reducere forbruget af pesticider.

Man har godt nok ikke

nået målene, men man er i det

mindste nået halvvejs,“ fortæller

plankoordinator Nina Larsen

Saarnak.

Hun gør til gengæld op-

mærksom på at naturbeskyttelse

ikke kun handler om forurening

og udvaskning af gødning.

Det drejer sig også om

landskabet, og her ser det ikke

helt så godt ud.

„Selv om en green eksempelvis

kun fylder 40 kvadratmeter,

så er influensområdet

meget større. Du går jo ind og

dozer området fuldstændigt

væk og bygger det op på ny,

for jorden skal være på en bestemt

måde før, du kan spille

golf på den. Så det kan godt

være at resultatet til sidst bliver

et let og bølget landskab

ligesom før, men det betyder

ikke at det ikke har været gravet

ud til ukendelighed, og der

er blevet lavet søer og fjernet

drænrør og sådan noget. At

anlægge en golfbane er at

bygge et nyt landskab. Så kan

det godt være at man tilegner

det den stil der var i landskabet

tidligere, men det er ikke

det samme landskab.“

Den gode eller den onde

Alligevel vil Nina Larsen Saarnak

ikke en gang for alle at slå

fast om en golfbane er et plus

eller et minus for naturen.

„Der er ikke noget entydigt

svar. Antag at man har et stykke

landbrugsjord som ikke er

særligt landskabeligt værdifuldt,

og man så lavede en ambitiøs

golfbane hvor man udlagde

områder til natur der ikke

blev spillet på, hvor man lavede

nogle grønne korridorer

så dyr og planter kunne færdes

på tværs af golfbanen,

korridorer som måske forbandt

naturområder som ikke

før var forbundet. I så fald ville

LÜBKER GOLF RESORT

Lübker Golf Resort på Djursland åbnede 26. september 2008

med en 27 hullers golfbane og en 9 hullers træningsbane

tegnet af golfbanearkitektfirmaet Robert Trent Jones II.

Til anlægget hører et omfattende byggeri med ferie- og

konferencecenter, wellnesscenter, restauranter, feriehuse og

luksuslejligheder. De første etaper er færdige og solgt. Fuldt

udbygget bliver der 350 feriehuse, 99 golfboliger og hotel.

Poul Anker Lübker står bag Lübker Golf Resort. Udgangspunktet

var jorden til Mogenstrup Skovgård på 170 ha. Der er

senere købt 31 ha til. Selskabet Lübker Golf A/S har solgt aktier

for 92 mio. kr. som finansierer anlægget.

Golfbanen og golfbyen ligger i et delvist fredet naturområde.

Lübker Golf Resort har egen naturvejleder, og der er

tinglyst plejeplan for området. 29 mand er ansat til at passe

og pleje banen ledet af chefgreenkeeper Derek Grendowicz.

man styrke natur og miljø. Så

er der et positivt potentiale

omkring etableringer af golfbaner,

men der kan absolut

også være det modsatte. Vi er

generelt imod uplanlagt byggeri

i det åbne land. Det at

etablere en ny golfbane mener

vi heller ikke samtidigt skal give

ret til etablering af feriehusbebyggelse,

swimmingpools,

tennisbaner, nye boliger eller

generelt unødigt store eller

høje klubhuse,“ siger Nina Larsen

Saarnak.

Hun roser dog Dansk Golf

Unions arbejde med den omfattende

pjece kaldet ‘Golf, natur

og friluftsliv’ i samarbejde

med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen,

Danmarks Naturfredningsforening,

Friluftsrådet og Danske

Regioner. Pjecen giver idéer

til hvordan natur- og friluftsinteresser

kan varetages når

en golfbane skal etableres og

drives. Det lader altså til at der

ikke er noget til hinder for at

en golfbane kan være et plus i

naturen. Til gengæld er der

Der er moser, gravhøje og fredede hegn i og omkring golfbanen nord for Lejre. Foto: Lars Thorsen.

heller ikke noget til hinder for

det modsatte.

Landskabet sløres

I Skov & Landskab ved Københavns

Universitet sidder landskabsarkitekt

Vibeke Nellemann

der har arbejdet med

landskabsanalyse, planlægning

og forvaltning i det åbne land

i over 25 år samt lokalisering af

golfbaner. Hun understreger

at en golfbane sagtens kan tilføre

landskabet noget positivt

alt efter hvilket landskab og

golfbane der er tale om. Til

gengæld kan en golfbane også

sløre og forringe landskabets

oprindelige karakter og

oplevelsesværdi.

„Det er jo i virkeligheden et

rekreativt anlæg, og det fremstår

også sådan i landskabet,“

fortæller hun. Hvis det for eksempel

drejer sig om et flot

herregårdslandskab eller et naturområde,

så tilfører en golfbane

en masse greens og småplantninger

hvilket kan være

meget forstyrrende for landskabsoplevelsen,“

forklarer Vibeke

Nellemann. På grund af

golfbanens urbanisering af

landskabet så hun gerne at

golfbaner fik en mere bynær

placering. ❏

KILDER

Interview med golf course manager

Alex McCombie, Ledreborg Palace

Golf.

Interview med plankoordinator i Danmarks

Naturfredningsforening Nina

Larsen Saarnak.

Interview med biolog i Syddjurs Kommune

Lars Bruun.

Interview med seniorrådgiver i Skov &

Landskab Vibeke Nellemann.

Bob Taylor, Malcom Peake, Lee Pensose:

The wildside of golf.

Dansk Golf Union: Golf, natur og friluftsliv.

Greenkeeperen 4/2007.

Danske Anlægsgartneres Golfsektion:

Plantning på golfbaner.

www.lpgc.dk.

www.lubker.com.


I bladet, hvor forsikringsmandens artikel er bragt, prydes forsiden af

birk i en have. Mon den har langt igen?

Forsikringsmandens råd

Facadeplanter giver fugtproblemer og træer

ødelægger kloakken. Eller gør de?

Der skal ikke være planter

nær ved eller op ad huset.

Hverken buske eller slyngplanter.

Lad huset få mindst tre

meters frihed for planter. Og

store træer skal slet ikke være i

haven. Det er budskabet i artiklen

‘Det ideelle hus - fra et

forsikringsmæssigt synspunkt’

bragt i Parcelhusejernes

Landsforenings blad ‘Mit hus’.

Artiklen er skrevet af Henrik

Westergaard fra Købstædernes

Forsikring som udgiveren har

indledt samarbejde med.

Man må forstå artiklen som

et udgangspunkt når forskellige

hensyn i hus og have skal

afvejes. Men overdriver Westergaard

ikke beplantningens

negative egenskaber?

Generelt præges artiklen af

den holdning at plantevækst

gør huset fugtigt og bidrager

til svampeskader. Hvad ved vi?

Undersøgelsen ‘Facadebeplantning’

fra 1993 påviser at

16

facadebeplantning ikke skader

mure når den ellers placeres

og plejes rigtigt. Facadebeplantningens

fordampning og

slagregnsbeskyttelse er tværtimod

med til at holde muren

tør. Der kan dog eventuelt optræde

afledte fugtskader,

f.eks. når uplejet facadebevoksning

løfter tegl. Om hække

og buske nær facader er

der ikke lignende danske undersøgelser,

men der er ikke

grunde til at tro at konklusionen

skulle blive en anden.

En anden holdning i Westergaards

artikel er at rødder

ødelægger rør. Hvad ved vi?

Undersøgelsen ‘Trærødder i

afløbsledninger’ fra 1997 peger

på at man mest finder rødder

i gamle rørsystemer, især i

overgangene mellem to ledninger,

og at problemerne

mest er knyttet til de relativt

overfladiske stikledninger og

rødder fra pil, birk og poppel.

Heller ikke birketræer hører hjemme i en

almindelig parcelhushave. Få dem fjernet...

„Store træer hører slet ikke hjemme i en parcelhushave,

men ude i den store skov. Store træer vælter nu og da i

storme og ødelægger bygninger, de løfter vandstik- og

kloakledninger og/eller deres rødder vokser ind i rørene, de

kan ødelægge fundamentet på huset, de skygger og tiltrækker

nedbør/fugt omkring huset og de giver mange algevækster

på tage og murværk. Heller ikke birketræer hører

hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet, og

betal hvad det koster at få professionelle træfolk til at fjerne

dem. Store træer må under ingen omstændigheder stå lige i

nærheden af bygninger. Så beder man selv om en skade.

Den er også helt gal hvis man lader buske eller andet stå

op ad husets facader eller gavle eller - som man ser dagligt -

lader slyngvækster vokse op ad huset. Den væsentligste bestanddel

for enhver plantes liv er vand. I sagens natur trækker

planten vand til sig, og det går ofte ind i mur- eller træværk

som opfugtes. Mange planter ‘lever’ af samspillet mellem

mur- og træværk, men med den konsekvens at sidstnævnte

ødelægges. Svampeskader er uundgåelige, men

også husets beboere hører til blandt den udsatte gruppe i

form af risikoen for sygdomme. Lad huset få mindst 3 meters

‘frihed’ for planter/vækster eller andet, så huset kan få

luft og tørre ud efter fugtige perioder.

Med andre ord: Vær særlig opmærksom hvis der i nærheden

af huset eller på eller op til huset enten er store træer

eller plantevækster. Det kan være klogt at holde interessen

væk fra sådanne huse.“

Uddrag af artiklen ‘Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt’

af Henrik Westergaard, Købstædernes Forsikring. Artiklen er

bragt i ‘Mit Hus’ 3/2008 udgivet af Parcelhusejernes Landsforening.

Afsnittet er kun et ud af flere i den 15 sider lange artikel.

Andre undersøgelser, bl.a.

den svenske ‘Trädrötter och

ledningar’ fra 1992 peger på at

rødder først trænger ind i rør

når de i forvejen er utætte. Videre

påvises at risikoen aftager

med afstanden til træet. Den

er gennemgående aftaget til

5-10% 8-20 meter fra træet.

Desuden peges der på at komprimeret

jord øger risikoen for

at rødder søger i ledningsgrave.

Anbefalingerne går både

på planteafstand, træart,

jordløsning og rodspærrer -

foruden ledningsrenoveringer.

Ingen huller, ingen rødder.

Kan rødder løfte vand- og

kloakrør som Westergaard siger?

„Hvis rødderne vokser

uheldigt kan de med deres

tykkelsesvækst løfte rørene.

Men det er ikke noget jeg har

hørt om før, så det kan ikke

være et udbredt problem,“ siger

civilingeniør Flemming

Springborg, Rørcentret ved

Teknologisk Institut.

Henrik Westergaard, hvad er

det forsikringsmæssige hovedproblem

når man ser på havens

beplantning?

„Det er skader på kloak- og

vandstikledninger når der et

stort træ i nærheden. Ledningen

kan blive løftet, og rødderne

kan gro ind i kloakledningerne.

Derfor vil jeg bestemt

anbefale at man afholder

sig fra at plante store træer

nær rørledninger.“

Med et skud fra hoften anslår

Henrik Westergaard de

samlede erstatningsudbetalinger

for udendørs rørledninger

ved parcelhuse omkring 275

mio. kr. om året. Han vurderer

at hovedparten af skaderne

skyldes plantevækster, ikke

mindst rødder fra store træer.

Hvordan kan planter op ad

huse være et problem når de

holder bygningerne tørre?

„Murværk tager stort set ikke

skade, men det kan træværket.

Vi har sager med svamp i

rammer og tagkonstruktioner

som vi kæder sammen med bevoksningen.“

Hvilken dokumentation er

der for at bevoksning nær huset

skader træværket?

„Vi har ikke videnskabelig

dokumentation, men alle vores

sager fortæller os at det

hænger sådan sammen.“ sh


TRYGGHET & KVALITET

FACKHANDELN

K U N SK AP & SERVICE

Mød os på

Agromek

uge 48

Hal B

Stand 2122

Hold varmen med STIHL...

Få kr. 1.600,-

for din gamle

motorsav

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00

STIHL MS 390

NU Kr. 2.956,- excl. moms

Førpris Kr. 4.556,-

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere

Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram

SUPERTILBUD !

Byt din gamle motorsav

Få kr. 1.600,- for din gamle motorsav, uanset

fabrikat og byt istedet til STIHL MS 390 - en

meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde

i mellemstore træer og til opskæring af store

mængder brænde. STIHLs orginale sværd og

kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive

E-matic system, som minimerer slitage på sværd

og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til

50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende

forhandler og byt til nyt.

The leader gives it all.


Tilbudet gælder fra 1. oktober - - 31. december 2009 2008

Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2007

Golfbanens nye klima

Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder.

Tag som eksempel danske golfbaner hvor klimaforandrringerne er sportens største udfordring.

Af Torben Kastrup Petersen

Med klimaforandringerne

har golfbanerne udsigt

til flere og nye skadevoldere,

mere ukrudt og øget behov

for vanding samtidig med at

der kommer et øget pres om

at spare på ressourcerne. Det

kræver handling og omtanke,

jo før des bedre.

Det er nemlig ikke længere

et spørgsmål om tro. Fakta er

at klimaet ændrer sig med en

hastighed vi ikke før har set.

Det er slået fast af FN’s klimapanel.

Klimaforandringernes

årsager og følger er globale,

men har konkret betydning

alle steder. Også for de danske

golfbaner der kan tjene som et

eksempel på hvordan ethvert

område får sine nye udfordringer.

Og for golfsporten er

klimaforandringerne sportens

største udfordring.

Balancen tippede

Det har vist sig at der er en

helt klar sammenhæng mellem

indholdet af kuldioxid, CO 2 og

temperaturændringerne på

jorden. Det skyldes at CO 2 er

en drivhusgas og dermed vil

bidrage til drivhuseffekten.

Den går kort sagt ud på at

drivhusgasser i atmosfæren absorberer

og reflekterer solens

infrarøde stråler der dermed er

med til at varme jorden op.

Udviklingen i atmosfærens

indhold af CO 2 kan måles helt

tilbage til slutningen af sidste

istid via undersøgelser af iskerner

fra Grønland og Antarktisk

og målinger fra atmosfæren.

De viser at koncentrationen af

CO 2 er vokset med dramatiske

35% alene siden den industrielle

revolution, hvilket er historisk

kort tid. Vi kender endnu

ikke effekterne med sikkerhed,

men historien har vist os at vi

kan forvente nogle markante

klimaændringer.

Før i tiden kunne mennesker,

flora og fauna nå at tilpasse

sig klimaændringer fordi

ændringerne skete tilpas langsomt.

Nu ændrer klimaet sig

18

for hurtigt til at vi kan tilpasse

os. Det groteske er at det er

menneskets egen skyld.

For godt 250 år siden begyndte

det at gå galt. Med

dampmaskinens opfindelse begyndte

vi at bruge af jordens

opsparede ressourcer i form af

kul. CO 2-balancen tippede og

ophobningen i atmosfæren

tog fart. Nu var det slut med

den bæredygtige udnyttelse af

jordens ressourcer.

Et globalt problem

Klimaforandringer er et globalt

fænomen, men der er stor

forskel på de enkelte landes

rolle. Ironisk nok er det især de

fattigste lande der har bidraget

mindst til udledningen der

bliver hårdest ramt. Her er der

i forvejen pressede levevilkår

og begrænset kapacitet til at

forbedre forholdene. Flere

oversvømmelser i Bangladesh

og mere tørke i Afrika vil

ramme hårdt. En sandsynlig

følge er folkevandringer - en

tendens der allerede ses i dag.

Det giver derfor mest mening

at snakke om klima ud fra

et globalt perspektiv, og det er

også i dette perspektiv at løsningerne

skal findes. Men både

følger og konsekvenser har

også betydning på det nationale

plan. For de nordiske

lande peger prognoserne fra

det internationale klimapanel

på temperaturstigning på omkring

4 grader ved udgangen

af dette århundrede. Ekstreme

vejrbegivenheder som lange

hedebølger, storme og kraftig

nedbør vil komme større hyppighed,

intensitet og varighed.

Det globale billede er at det

vil blive endnu mere tørt hvor

det er tørt i dag, og der vil

komme mere vand hvor det i

dag regner meget. I Danmark

bliver vintrene vådere (sne bliver

temmelig sjælden), mens

somrene bliver noget tørrere.

Både sommer og vinter vil der

desuden være større risiko for

kraftig regn, og om sommeren

større risiko for tørke.

Rammer også Danmark

Isoleret set vil Danmark generelt

få fordele af et varmere

klima. Klimaet vil ligne det vi

ser i det nordlige eller centrale

Frankrig, eller hvis CO 2 udledningen

fortsætter som nu, et

vejr som i det nordlige Spanien.

Landbruget vil kunne øge

produktionen, og vi vil kunne

reducere udgifterne til boligopvarmning.

Ulemperne vil

især være knyttet til de tørrere

somre, flere storme og den

mere intense nedbør som i forening

med vandstandsstigninger

giver større risiko for oversvømmelser.

Klimaændringerne forudsætter udvikling af nye græssorter. Da det kan

tage optil 20 år at udvikle en ny sort, er det væsentligt at vide så meget

om det kommende klima som muligt.

En ulempe er også at klimaændringer

sker så hurtigt at

plante- og dyrearter ikke kan

tilpasse sig evolutionært. De

må i stedet ændre deres udbredelsesområde

for ikke at

uddø. Den flora og fauna der

ikke kan tilpasse sig eller flytte

sig hurtigt nok, vil uddø og

nye arter - bl.a. invasive - vil

overtage habitaterne. Fremtidens

natur vil derfor komme til

at se anderledes ud end i dag.

Det bliver mere konkret når

man tager et enkelt område

og ser hvad klimaændringerne

kan betyde der. F.eks. de danske

golfbaner. Med det mildere

klima kan spillesæsonen

blive forlænget med 1-2 måneder

bl.a. fordi græsset får en

længere vækstsæson. Men der

er mange andre forhold der vil

berører golfsporten.

Banevanding

I Danmark er vi begunstiget af

en stor og ren grundvandsressource

der gør at vi kan drikke

urenset grundvand. Den forventede

større mængde vinternedbør

vil medføre større

grundvandsdannelse og dermed

et stigende grundvandsspejl.

Der vil dog være regionale

forskelle på grund af den

forskellige geologi. Især i Vestjylland

vil grundvandsstanden

stige. På det mere lerholdige

Sjælland vil vandet mere løbe i

vandløbene. Det vil kunne få

betydning for golfbaner med

vandløb, hvor der i perioder vil

kunne forekomme overløb.

Eftersom somrene ventes at

blive tørrere, vil det øge behovet

for vanding på golfbanerne.

På grund af de regionale

forskelle i grundvandsdannelse

vil især de østdanske golfbaner

mangle vand, mens de vestjyske

baner vil være bedre stillet.

Klimaændringerne vil således

øge den forskel i forvaltningen

af vandressourcer som vi allerede

ser i dag.

Den større mængde nedbør

og kraftigere intensitet vil be-


Valdres Golfklub i Norge kunne man den 11. juli 2007 tage en sejltur på de oversvømmede greens. Det var

resultatet af et usædvanligt kraftigt regnvejr af den type vi kan ventes os flere af i fremtiden.

På en anden norsk bane, Hallingdal Golf Club, har kraftig afstrømning skabt en voldsom erosion. Her blev der

bagefter lagt afvandingsrør ned for at undgå lignende problemer næste gang regnen styrter ned.

tyde at lavtliggende områder

på golfbanen kan blive oversvømmet

i vinter- og forårsmånederne,

og eventuelle vandløb

kan løbe over deres bredder.

Kravene til dræn og ikke

mindst anlægskravene i forbindelse

med eksempelvis opbygning

af greens, vil givet også

blive øget.

Hvis man tænker lidt alternativt,

kunne man eventuelt

forestille sig at golfbaner i

fremtiden kom til at spille en

rolle som områder nær byerne

hvor regnvand kunne ledes til i

de perioder hvor man ikke spillede

golf. Golfbaner som po-

tentielle regnvandsbassiner er

en ny rolle som golfbaner måske

kunne udfylde i fremtidens

naturforvaltning. Tanken har

allerede været fremført på forskellige

konferencer.

Græsset vil gro mere

Ikke bare forlænges vækstsæsonen

1-2 måneder. Det må

også forventes at græsset vil

komme til at gro mere i det

mildere klima. Det vil i første

omgang kræve flere klipninger.

Den kraftige græsvækst vil

desuden betyde en tættere

turf og en større udbygning af

filt, hvilket vil øge behovet for

pleje, f.eks. i form af mere topdressing

og vertikalskæring.

Samlet set vil klimaforandringer

betyde et behov for flere

arbejdstimer alene i forbindelse

med pleje af græsset.

Snedækkede greens og

lange perioder med frost vil efterhånden

blive en sjældenhed.

For græsset vil det betyde

at græssets hærdning mod vinteren

vil blive forsinket så

frosttolerancen reduceres. Det

vil i praksis betyde at græssorterne

indstiller sig på et varmere

klima, og derfor vil en

eventuel hård vinter oprette

større skade på greens end tid-

ligere da græsserne simpelthen

vil være dårligt forberedt.

Skal vi så til at se mod syd for

at finde nye egnede græssorter?

Sandsynligvis ikke da

dagslængden stadig vil være

den samme. Det er desuden

sandsynligt at der vil være mere

en-årig rapgræs og nye former

for tropisk ukrudt som klarer

sig godt ved højere temperaturer.

De forskellige anbefalinger

af græssorter vil helt sikkert

også ændre sig med tiden,

og de nye forbedrede sorter vil

finde vej til de danske greens.

Arternes potentiale

Ser vi på de eksisterende muligheder

for valg af græssorter

og deres nuværende egenskaber,

er det interessant at holde

dem op imod klimaforandringerne

og se på fordele og

ulemper for hver enkelt sort.

Krybende hvene kan ikke

betegnes som særlig klimavenlig

da den kræver en høj plejeintensitet,

er gødningskrævende

og generelt er mere

udsat for sygdomme. Der er

behov for et større forædlingsarbejde

og forskning i det

nordiske klima hvor sorten

‘Nordlys’ indtil videre har vist

de bedste resultater. Hvis der i

fremtiden kommer flere svampeangreb,

vil krybende hvene

blive mere udsat.

Rødsvingel må derimod betegnes

som en mere ‘klimavenlig’

græs hvilket skyldes artens

mere ekstensive plejebehov og

større modstandsdygtighed

over for sygdomme. Ser man

på erfaringerne fra USA kan

der måske være et potentielt

problem i relation til flere insektproblemer.

Hundehvene har de seneste

par år fået øget opmærksomhed

på grund af gode testresultater

i Norge, og arten syntes

at kunne klare forandringer

i klimaet. Der er imidlertid

stadig en række store udfordringer

tilknyttet denne græsart,

specielt i relation til opbygningen

af filt.

Rajgræs kunne dog godt gå

hen og blive brugt mere. Den

hurtige etablering og vejrtolerancen

kan måske gå hen og

gøre arten interessant, også på

greens. Der savnes dog stadig

en forædling der kan styrke

vinterhærdningen og sikre en

lavere væksthastighed.

Udviklingen af nye græssor-


Fremtidens vareme vejr kan også medføre flere svampeskader, f.eks. af sneskimmel der på ingen måde er afhængig af sne for at trives.

ter er en meget langsom proces,

og det kan tage op til 20

år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet

står derfor

over for en kæmpe udfordring.

Det er derfor væsentligt

at vide så meget om det kommende

klima som muligt så

forædlingsarbejdet bliver så

præcist som muligt. Ellers kan

tilfældigheder afgøre om man

forædler i den rigtige retning.

Der er i øjeblikket ikke et nordisk

forædlingsprogram.

Den nordiske golfsektor må

derfor selv finansiere en forskningsindsats

hvis man ønsker

det. Den skandinaviske forskningsfond

‘Scandinavian Turfgrass

and Environment Foundation’

(STERF) har finansieret

den hidtidige forskning, hvilket

har resulteret i publikationen

‘Nordic Turfgrass Cultivar

Guide’ der sammenfatter al

nuværende viden inden for

græsser til golfsporten.

Flere svampeangreb

Et af de absolut største problemer

i relation til greens er

20

svampeangreb af sneskimmel

(Microdochium nivale) hvis angreb

kan have konsekvenser

for spillekvaliteten på greens

et godt stykke ind i sæsonen.

Svampeangreb af denne type

er længe blevet regnet for en

af golfsportens største udfordringer,

ikke blot i Danmark,

men i hele norden. Det er derfor

ekstra relevant at se på

netop denne svamp i forbindelse

med klimaændringerne.

Selv om navnet senskimmel

indikerer at svampen har noget

med sne at gøre, er det

ikke nødvendigvis tilfældet.

Svampen trives lige fra -6 til 28

grader og er derfor ikke afhængig

af sne. Faktisk gror

sneskimmel bedre ved 21 grader

end ved 0 grader. Årsagen

til at skaderne primært ses efter

vinteren, er at græsset er

mere modtageligt om vinteren,

og at sneskimmel om sommeren

er i hård konkurrence

med andre mikroorganismer

der er bedre for græsset.

Den globale opvarmning vil

sandsynligvis betyde en øget

stigning i angreb af sneskimmel.

Det skyldes at vinterhærdningen

i græsset reduceres

og dermed modstandsdygtigheden.

Desuden har der været

rapporter om at sneskimmel

er konstateret i varmere

klimaer som Hawaii og Californien.

Der er dog også undersøgelser

der taler for det modsatte.

Så forudsigelserne er

ikke entydige.

Generelt vil den højere temperatur

og fugtighed dog nok

betyde at svampene får gode

vækstbetingelser. Det er derfor

sandsynligt at også angrebene

af eksempelvis Pythium, Anthrachnose

og rust vil blive

hyppigere. Desuden vil nye

svampesygdomme som eksempelvis

dollarspot komme til

Danmark. De første tilfælde

herhjemme er allerede set.

Pesticider og gødning

Det er sandsynligt at højere

temperatur vil øge pesticidanvendelsen.

Årsagerne hertil

vil være forekomst af nye skadegørere.

Ser vi på nutidens

Sydeuropa og USA, har de væsentlig

flere udfordringer med

insektangreb hvilket vil betyde

et øget behov for insekticider,

med mindre der findes brugbare

alternativer til bekæmpelse.

Desuden kan nye

ukrudtsformer ændre kravene

til bekæmpelsesmetoderne.

Med den øgede vandmængde

vil risikoen for udvaskning

af næringsstoffer stige

hvilket måske vil komme til

at betyde restriktioner i forhold

til anvendelse af gødning.

Med Danmarks restriktive miljøpolitik

må det derfor betragtes

som uundgåeligt at golfspillerne

i fremtiden må forberede

sig på ændrede forhold

og tolerere mere ukrudt og

mindre perfekte greens. Den

nuværende pesticidaftale mellem

Miljøministeren, Kommunernes

Landsforening og

Dansk Golf Union er sandsynligvis

blot første skridt.

Bør selv tage initiativ

Der er heldigvis mange muligheder

for at hver enkelt kan


idrage til at mindske de menneskeskabte

forandringer. Der

er endda lavet beregninger på

hvad det vil koste at hver enkelt

dansker skal reducerer udledningen

af drivhusgasser til

et niveau så resultatet bliver

en temperaturstigning 2-2,8

grader. En sådan indsats vil betyde

en årlig udgift pr. dansker

i størrelsesordenen 17.000 kr.

Der er endvidere vist en klar

sammenhæng mellem hvornår

indsatsen sættes ind og prisen.

Ikke overraskende er det langt

billigere at igangsætte foranstaltningerne

nu end senere.

Kort sagt, jo tidligere vi gør

noget, jo billigere. Det er svært

at forestille sig at myndighederne

ikke vil regulere via love

og bekendtgørelser.

Hvordan det vil påvirke golfsporten

i relation til f.eks. adgangen

til vandressourcer og

pesticider kan kun tiden vise.

Sikkert er det at der vil ske ændringer,

og jo før golfsporten

selv tager hånd om klimaudfordringerne,

jo mindre vil de

ufrivillige indgreb føles.

Golfsporten er imidlertid allerede

i gang. STERF har netop

igangsat et projekt med CO 2forbruget

i en golfklub. Målet

er at udvikle et lettilgængeligt

internetbaseret system til at

kortlægge CO 2-emissionerne

og se på effekterne af en ændret

adfærd. Projektet vil give

golfklubberne et instrument til

at regne deres CO 2-belastning

ud og give nogle konkrete

redskaber til hvordan klubber-

ne kan mindske udslippet mest

effektivt.

Flere bynære baner

Et af de mest oplagte tiltag i

golfsektoren er at mindske

transportforbruget hvilket vil

sige at golfbanerne så vidt muligt

skal lokaliseres bynært. For

de eksisterende golfbaner vil

de mest oplagte tiltag umiddelbart

være at isolere klubhuse,

spare ressourcer i både

klubhuset og i banedriften,

købe CO 2-neutral energi (eventuel

egenproduktion af vindenergi)

samt plante flere træer

og buske og derved sikre en

større binding af CO 2.

Hvad der kan lade sig gøre,

er selvfølgelig afhængig af de

lokale forhold og mulighederne

i den enkelte klub. Projektet

er startet i år og fortsætter

i 2009. Man kan læse mere om

det på www.turfgrass.dk. Det

er et nødvendigt, men meget

lille initiativ i det store billede.

Verden og golfsporten står

over for enorme udfordringer,

og vi må så hurtigt som muligt

forberede os på det. Det gælder

ikke kun den daglige pleje.

Også i planlægnings- og anlægsfasen

bør klimaforandringer

tænkes ind. På den måde

kan golfklubberne gå forrest

og bl.a. via bidrag til forskning

og fokus vise vejen. ❏

FORFATTER

Torben Kastrup Petersen er cand.

scient. og bane- og miljøansvarlig i

Dansk Golf Union. For yderligere oplysninger

kan han kontaktes på

tkp@dgu.org eller 4040 9102.

De fleste medlemmer Svendborg Golfklub bor i Svendborg, kun ret

kort fra klubben. Bynære baner er måden at dæmpe transporten på og

dermed gøre lidt for at begrænse CO 2 -udledningen.

Eldreven salt-/sandspreder.

4 modeller.

Rumindhold fra

180 til 2000 kg.

Tlf. 6256 1667 Fax 6256 1607 www.special-maskiner.com

VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING

Vilvorde Vilvorde

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive

• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent

• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent

• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent

• Greenkeeper - greenkeeperassistent.

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg

www.rts.dk, for mere information.

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser

Aktuelle kurser:

• Gaffeltruck certifikat B

• Teleskoplæssere med gafler og kran

• Træer og buske om vinteren, beskæring og plejep.

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring

• Betjening og vedligehold af større gartnermaski.

• Planteliv, økologi og miljølære

• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser

• Design af grønne anlæg

• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”.

Ring på 46 300 400 og få tilsendt

vores nye kursusprogram.

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde

Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400

− uddannelse for hoved og hænder

Roskilde

Tekniske

Skole


Deltagerne på konferencen samlet i Atriumgården i den gamle Landbohøjskole, Frederiksberg. Foto Søren Fodgaard.

.

Hele træet skal udnyttes

Energiskov er en anden mulighed

for at tilvejebringe me-

skovarbejdere, og langt det

meste arbejde udføres af en-

Biomasse til energi og mekanisering i fokus på

Nordic-Baltic Conference on Forest Operations

re biomasse til energiformål.

Sverige har de største arealer

med energipil i kort omdrift,

treprenører med specialmaskiner.

Det stiller nye krav til

skovbruget. Man skal kunne

Af Kjell Suadicani

Der er meget fokus på vedvarende

energi i al almin-

Forest Operations på Skov &

Landskab 23.-25. september.

men også i Italien er energiskov

på vej frem.

Den teknologiske udvikling i

skovbruget er gået stærkt i de

beskrive sine arbejdsopgaver

med henblik på at kunne indhente

tilbud på udførelsen, og

man skal kunne kontrollere ardelighed

og dermed også på Her blev der fokuseret på skov- sidste 20 år, og den tekniske bejdets kvalitet.

bioenergi fra skovene. Med brugets rolle som leverandør udvikling har også medført Det er også en helt anden

ønsket om at udvide anvendel- af biomasse til energi og på omfattende organisatoriske slags mennesker der ansættes

sen af bioenergi fra skovene skovbrugets vilkår som følge af ændringer i skovbruget. Helt til at udføre arbejdet i skoven.

følger at alle ressourcer søges den omfattende mekanisering frem til midten af 1980’erne Tidligere var en meget god fy-

udnyttet. I Sverige og Finland af arbejdet. 65 forskere fra 11 var den enkelte skov sin egen sik en forudsætning for at

arbejder man på at udvikle lande deltog.

driftsenhed med administrati- kunne arbejde i skovbruget,

metoder til høst af hele træer i Ønsket om at udnytte bioon og et antal ansatte skovar- mens arbejdet med at styre en

udtyndinger i unge skove for massen fra skovene afspejles af bejdere til at udføre det prak- skovningsmaskine er en helt

at få bedre økonomi i produk- at der i flere lande laves forsøg tiske arbejde. Fældningen anderledes udfordring.

tionen. Man arbejder også på med optagning af rødder og foregik med motorsav og hver Konferencen var sponseret

at udvikle metoder til at kunne stubbe og anvendelse af disse skov havde egne maskiner til af Nordisk ministerråd via Sam-

høste træ på arealer som af til bioenergi. Her er det Fin- udtransport af træerne. arbejdsnævnet for Nordisk

den ene eller anden grund er land som er kommet længst I dag er virkeligheden helt Skovforskning. ❏

vanskeligt tilgængelige.

Det fremgik af konferencen

Nordic-Baltic Conference on

idet de allerede udnytter rødder

og stubbe som biobrændsel

kommercielt.

anderledes. Der er skåret voldsomt

ned på det administrative

personale og på antallet af

Kjell Suadicani er seniorkonsulent ved

Skov & Landskab, Københavns Universitet.

kjs@life.ku.dk.

Raycos stubfræser

med nye joysticks

Den amerikanske producent af

studfræsere har lanceret den

ny model RG 1645. Nyt i forhold

til den gamle model RG

1635 er bl.a. en 44 hk Kubota

turbo dieselmotor og to joysticks

der styrer fremdrift og

fræserhovede. Fræserhovedet

sidder på en svingarm med 1½

meter aktionsradius. Maskinen

har firehjulstræk og twinbaghjul,

vejer 1100 kg og er 345

cm lang. Dansk import: Interforst,

www.interforst.dk.

22

Giant er kompakt,

men løfter meget

To nye modeller i Giants Xstra-serie

af små læssemaskiner:

D262SW X-tra og D331SW

X-tra med henholdsvis 26 og

33 hk. X-stra indebærer at de

løfter mere end standardmodellerne,

nemlig op til 1250 kg

selv om de kun vejer 1498 kg.

Der er firhjulstræk og elektrisk

differentialespærre så man får

optimal kraft på alle hjul. Importør

er Brdr. Holst Sørensen

A/S, www.bhsribe.dk.

John Deeres nye

7400 TerrrainCut

John Deeres nye 7400 Terrain-

Cut klipper er et rotoralternativ

til trim-klipperen 2653B.

Den trehjulstrukne model har

en 36 hk turboladet dieselmotor

og tre uafhængige 69 cm

klipperskjolde. Klippebredden

kan varieres fra 173 til 188 cm.

De ydre klipperskjolde kan skydes

op til 38 cm ud over klippebredden

uden at maskinen

bliver ustabil - en fordel ved

vanskeligt tilgængelige kanter.

www.nellemannagro.dk.

Ny kroghejsevogn

fra Scan-Agro

Scan-Agro har lanceret den italiensk

producerede kroghejsevogn

Scan-Tip ProHook. 8 modeller

med totalvægt fra 16 til

33 ton. De har hydraulisk containerlås,

hydrauliske bremser,

affjedret trækstang og lys som

standard. Kroghejsevognens

fordel er at samme undervogn

med hejs kan bruges til flere

containerløsninger - som der

er mange af, bl.a. entreprenører.

ww.scanagro.dk.


Skov & Landskabskonferencen 2009

Den 28. januar 2009, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Nye roller for natur, skov og landskab

i velfærdssamfundet

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner

dørene i 2009. På konferencen kan du bl.a. høre om at

naturen, vores skove og det åbne landskab i dag er et

afgørende element i forhold til et sundt og aktivt liv, i

forhold til ønsket om en mangfoldig natur og i forhold

til at bevare og beskytte livsvigtige ressourcer som f.eks.

vand.

Få også svar på:

• om »det multifunktionelle landskab« er ren drøm

eller virkelighed

• hvordan man håndterer konfl ikter i forbindelse med

forvaltning af natur, skov og landskab

• hvilke udfordringer skov- og landskabsforvaltere står

med i forhold til den nye landskabskonvention og

vandrammedirektivet

Skov & Landskabskonferencen 2009 er stedet, hvor Skov

& Landskab stiller med landets førende eksperter inden

for planlægning og forvaltning af landskab, skov og

natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere,

topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner

og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til

handling – strategisk såvel som praktisk.

Skov & Landskabskonferencen 2009 er planlagt i samråd

med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa

(Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det

offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser

– og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar

samme sted


Ud på nye eventyr

Lars Knudsen har igennem sit liv sat flere skibe i søen end selv den mest vindblæste

skipper ville kunne holde styr på. I dag koncentrerer han sig om flagskibet LK Gruppen,

men lader stadig ikke uopdagede øer sejle agterud.

Af Lars Thorsen

Drengen der ikke ville blive

voksen hedder ikke Peter

Pan og bor på Ønskeøen. Han

hedder Lars Knudsen, er uddannet

planteskolegartner og

har netop købt en lejlighed i

Frederikssund fordi han er pissetræt

af at klippe græs og feje

blade sammen i haven. Lars

er lige blevet single. Han er

også lige blevet direktør i LK

Gruppen igen efter et halvt års

tid ude på et sidespor som

salgsdirektør, men det vender

vi tilbage til.

Først og fremmest er Lars

Knudsen nemlig en professionel

iværksætter og en eventyrer

der hverken kan fordrage

fine titler eller er bange for at

få skrammer. Op ad hans ryg

sniger sig en stor, gotisk tatovering,

som han fik lavet dette

forår. Det foregik i en campingvogn

med to hollændere

omgivet af 18.000 motorcykler

under det store Harley Davidson-træf

i Fredericia.

„Hold kæft det gjorde ondt,

og bagefter tænkte jeg også:

„Ok. En direktør på 43 år med

en tatovering på ryggen?“

Men det er jeg så blevet ligeglad

med, for det skulle være

nu. Jeg kunne jo ikke vente, til

jeg var blevet 63, vel?“ siger

Lars Knudsen der naturligvis

også selv kører Harley.

Bag bambussen

I dag har Lars Knudsen og LK

Gruppen 110 fastansatte og en

omsætning på omkring 90 millioner

kroner, og det er ikke til

at se at det hele startede på et

stykke jord bag Dansk Bambuskultur

i Fredensborg. Et

stykke jord som Lars i sin gymnasietid

fik lov til at plante

grantræer på af Dansk Bambuskulturs

Torben Danielsen.

Han skulle komme til at betyde

meget for den iværksættertrang

som stadig driver Lars

Knudsen fremad.

I dag bor Torben Danielsen

på Maui og lever det søde liv,

men før det kom dertil skulle

24

der arbejdes. Sammen lå Torben

og Lars og susede frem og

tilbage med planterne i folkevognsrugbrød

i stedet for som

den lokale planteskole at bruge

den meget langsommere

traktor, og de opfandt også en

maskine der kunne sætte potterne

hurtigere ud. Idéerne

havde de fået i Tyskland hvor

planteindustrien altid lige var

et skridt foran.

Da Lars Knudsen senere kom

i lære som planteskolegartner,

var grantræerne bag Dansk

Bambuscenter blevet så store

at han kunne sælge dem til

den planteskole han var i lære

hos, og det spædede lidt til

økonomien. Senere etablerede

han en planteskole på ti tønder

land med klumpplanter,

og da han startede LK Planter

og Anlæg i 1989, kunne han så

sælge sig selv de planter som

hans anlægsgartnervirksomhed

skulle bruge til kunden.

„Så tjente jeg pludselig tre

gange så mange, og så blev

det først rigtigt morsomt. Det

gav mig jo blod på tanden.“

Lars Knudsen havde godt nok

hele tiden sagt at han ikke ville

have flere end seks medarbejdere,

men sådan skulle det

som bekendt ikke gå.

Vokse ind i himlen

I 2000 blev der stiftet en bestyrelse

da LK Anlæg blev til et

aktieselskab, og fra 2001 til

2007 var virksomheden inde i

så voldsom en ekspansion at

det til sidst var ved at vokse

Lars Knudsen over hovedet.

Tidligere havde LK Anlægs

styrke været inden for pleje og

vedligeholdelse, men der

havde hele tiden været et ønske

om at kunne det hele.

Derfor slog Lars Knudsen til i

sommeren 2006 da Ingemanns

Anlægsgartneri, specialiseret

på entreprenør- og anlægssiden,

blev annonceret til salg.

Dermed var Lars Knudsen

kommet tættere på sin drøm

om det han kalder ‘Det grønne

hus’, stedet hvor enhver kunde

kan komme med ethvert grønt

behov og få det opfyldt. Men

han havde også med ét slag

fordoblet antallet af ansatte,

og under det nye navn LK

Gruppen skulle der pludselig

integreres folk fra to vidt forskellige

virksomheder.

„I starten var jeg ene virksomhedsejer,

og nu stod jeg

pludselig med den her store

butik vi havde fået kørt op, og

det var jeg for ung til. Så for at

komme videre i teksten blev

jeg simpelthen nødt til at

trække nogen erfarne kræfter

ind,“ fortæller Lars Knudsen.

Degraderede sig selv

Derfor satte han sig sammen

med bestyrelsen for at finde

ud af hvordan hele denne konstellation

kunne komme til at

hænge sammen. Det endte

med at Lars Knudsen fik titel

som salgs- og driftsdirektør,

mens Hans Jørgen Albertsen

blev hentet ind som administrerende

direktør den første

marts 2008.

Det gik ikke. Nogle få måneder

senere sad Lars Knudsen

igen i toppen af LK Gruppen.

Han var simpelthen ikke bygget

til ikke at have benene under

eget bord. „Det gik op for

mig at jeg skulle give det vigtigste

væk. Du har jo bygget

DE GRØNNE

STJERNESKUD

I dette og de kommende ni

numre vil Grønt Miljø portrættere

prominente anlægsgartnere

i private anlægsgartnervirksomheder.

Her vil vi prøve at komme

ind under huden på et lille

udsnit af de personer som

har gjort sig bemærket i

den grønne branche og er

med til at drive den frem.

Groft sagt går vi efter manden

og ikke efter bolden.

God læselyst.

noget op, du har bygget et

barn op, og pludselig er det

ikke dig der bestemmer mere.

Jeg lyttede jo til min bestyrelse,

men i dag vil jeg sige at hvis

du er virksomhedsejer, skal du

sørge for at blive ved med at

være virksomhedsejer,“ fortæller

Lars Knudsen, og så var det

jo godt at han stadig sad på

aktiemajoriteten.

Siden har der verseret rygter

om konkurs og at op imod 100

mand skulle være blevet fyret,

selv om det i virkeligheden

drejede sig om en nedjustering

af budgettet og afskedigelse

af ni af de kontoransatte og

ikke en eneste mand i marken.

„Der har været virkelig


mange rygter, men vi har en

sund virksomhed der tjener

penge ude i marken, og vi er

fagligt dygtige. Vi gør noget

hele tiden, vi gør det bare ikke

så stærkt mere. Men nu har vi

fået samlet os og fundet en

rigtig god rytme og er ved at

få vendt denne her supertanker,

og med de nye driftschefer

og afdelingschefer har vi

virkelig en professionel medarbejderstab

der kan performe

ude i marken,“ understreger

Lars Knudsen.

Slå bak skipper!

Undervejs har Lars lært at fokusere

på LK Gruppens grønne

og grå kerneområder frem for

at søsætte nye projekter inden

for ukendte forretningsområder

hver gang han får en god

idé. Og det gør han tit.

„Jeg har altid haft rigtig

mange bolde i luften, for jeg

er totalt nysgerrig og får hele

tiden nye idéer, men her inden

for det sidste års tid har jeg

skruet lidt ned. Jeg havde for

mange skibe i søen, men dem

har jeg trukket ind i havn nu.

De findes naturligvis stadig,

men LK Gruppen er blevet for

stor til alle mulige sideprojekter.

Nu er det igen mig der står

bag roret, men når alle afdelingscheferne

og driftslederne

og deres ansvarsområder er

kørt i stilling, trækker jeg nok

nogen af skibene frem igen.“

Vietnamesisk lærestreg

Et af de skibe der aldrig mere

kommer til at sætte sejl og

stryge imod nye horisonter ser

man allerede når man træder

ind i LK Gruppens bygninger.

Store keramikkrukker står som

søjler mellem de to hovedbygninger,

mens andre med fint

udskårne krummelurer står

række efter række oppe under

taget og samler støv. Det er de

sidste rester af et projekt som

Lars søsatte fordi de danske

haver blev mindre og han ikke

mente at man for alvor kunne

plante noget i de krukker der

fandtes på det danske marked.

Efter at have rejst blandt andet

til Indien besluttede han sig

for at starte noget op på en

lille fabrik midt i Vietnams hovedstad

Hanoi. Med sig havde

han en pose penge fra Danida,

den dansk Holmegaard-designer

Anja Kjær og Richard Saaby

der skulle stå for formene.

Vel ankommet i den lille fabrik

hvor de ansatte sad i giftdampe

og malede uden beskyttelse,

gik Richard i gang

med at tage sig af krukkernes

udformning, Anja tog sig af

designet og Lars Knudsen

overtog ledelsen af fabrikken

hvor han fik sat styr på miljøet,


fik opgraderet fabrikken og

købt maskiner.

Det endte hverken værre eller

bedre end at krukkerne

ikke kunne tåle transporten,

og samtidig slap pengene op.

Rent økonomisk var krukkeprojektet

altså cirka lige så meget

værd som en håndfuld

vietnamesiske dong, men Lars

Knudsen mener absolut at

hans virksomhed alligevel er

stærkere i dag på grund af

eventyret.

„Du har jo tid til at tænke

dernede, og jeg var hele tiden

klar over at alt det jeg gik og

lavede netop var det jeg

manglede hjemme i min egen

virksomhed. Jeg lærte hvor

vigtigt det er for en leder at

uddelegere arbejdsopgaver, at

give arbejde fra sig og sige ‘nu

er det her dit ansvar’. Jeg lærte

ganske enkelt ledelse på fabrikken

i Hanoi,“ forklarer Lars

Knudsen hvis uddannelse ud

over planteskolegartner består

af en matematisk-biologisk

studentereksamen og en del

lederkurser igennem årene.

„Og så har jeg arbejdet hele livet

og lært resten ved at få

både økonomiske og andre

slags tæv,“ som han siger.

Rabalderstræde

Der følger nu engang en vis

mængde tæv med i købet når

man som Lars Knudsen konstant

går forrest og stikker næsen

langt frem. Nogle gange

for langt frem. Et godt eksempel

er den første fortælling

som undertegnede nogensinde

hørte om Lars Knudsen -

at han til et delegeretmøde

havde fået et mindre bryggeri

under vesten og sprang op på

bordet for at brøle med på

Gasolins ‘Rabalderstræde’ af

hjertets lyst hvorefter bordet

valgte at gå i knæ med Lars og

alle hans talenter på ryggen.

Senere på aftenen stod den på

skideballe fra fruen, så gardinerne

blafrede.

Lars griner og nikker genkendende

da jeg genfortæller

mit første kendskab til ham.

„Det var nok en fortjent skideballe.

Men sådan er jeg. Der er

fuld fart på. Det er ærgerligt at

jeg er 43 år. Jeg gad godt at

være 35, 30, 25 år, for det er

sådan jeg føler mig. Folk siger

at man skal være voksen, men

hvorfor? Jeg gider ikke at have

slips på, hvorfor skulle jeg det?

26

Jeg vil hellere tage tøjet af til

næste delegeretmøde. Der skal

sgu ske noget. Jeg kan sagtens

være voksen og ansvarlig, men

derfor behøver det ikke at være

kedeligt,“ siger han.

Jeg skal blankt erkende at

han er den første direktør jeg

har mødt der har indvilget i at

posere som superman på en

sten foran sin virksomhed. Måske

blev den uslukkelige flamme

i ham tændt, mens han

flintrede rundt om benene på

sin jazzspillende far, og folk

som Dirch Passer og Preben

Kaas foldede deres begejstrede

optrædener ud på scenen

lige foran lille Lars.

Smil trods krisesnak

Selv om han ikke vil være voksen,

så er det ikke til at komme

uden om at alle medier i disse

dage bugner med historier om

alvorlig krise, og Lars Knudsen

er heller ikke i tvivl om, at byggeriet

vil komme til at dale.

„Derfor er jeg glad for at vi

primært har virksomheder og

kommuner som kunder. Men

alligevel kan vi da mærke det.

For eksempel har Københavns

Kommune skubbet 580 millioner

kroner på deres anlægsbudget

til 2010, og en del af

LK GRUPPEN PÅ ARBEJDE

de licitationer vi har vundet er

ikke blevet sat i gang endnu.

De bliver skubbet og skubbet,“

forklarer ham.

Men lige meget hvor meget

krisesnak der måtte være i luften,

og selv om pengene ligger

lidt dybere i kundernes lommer,

er det tydeligt, at Lars

Knudsens hovedformål er at

være glad. „Der skal tjenes

penge, og det bliver der, men

det allervigtigste er at jeg er

glad når jeg står op om morgenen.

Hvis du kommer sur på arbejdet,

så er dine medarbejdere

også sure, og pludselig er

hele din dag ødelagt. At have

det morsomt er jo grunden til

at vi gør det hele. Det betyder

simpelthen så meget for mig,“

fortæller han med et gavtyvesmil

og leger lige forbigående

med tanken om at starte Danske

Anlægsgartneres juniorklub

op igen.

Selv om undertegnede hele

tiden prøver at holde interviewet

stramt fokuseret på personen

Lars Knudsen, er det umuligt

at få ham til at stoppe med

at tale om sine medarbejdere.

„Vi har simpelthen de dygtigste

medarbejdere. Vi er så

glade for dem, og mange af

dem har jo fulgt Ingemann og

LK Gruppen har mest omsætning på anlægssiden, men

har flest folk ansat inden for pleje og vedligeholdelse.

Her følger et udsnit af LK Gruppens nuværende arbejdsopgaver:

Pleje og vedligeholdelse i Nordsjælland

Novo Nordisk, Hillerød

Biogen Idec, Hillerød

Gribskov Kommune

Nordsjællands Hospitaler

Boligforeningerne Kildedal og Søfryd

Frederiksborg Slotshave, Slots- og Ejendomsstyrelsen

Kronborg Slot, Slots- og Ejendomsstyrelsen

LK-Anlæg fra starten, så det er

gode, trofaste folk.“

Den grønne tænketank

De kommunale budgetter bliver

altså styret i strammere tøjler,

og det er blevet sværere at

fastholde politikernes opmærksomhed

på det grønne

område og sørge for både vedligeholdelse

og udvikling. Netop

for at skabe opmærksomhed

på disse problemer blev

Den Grønne Tænketank oprindeligt

skabt, og Lars Knudsen

der er et af tænketankens

medlemmer er ikke i tvivl om

at det er en god idé. „Det skal

bare holdes ved lige. Nu skal vi

sørge for at blive ved med at

skabe en masse tiltag og idéer

så der hele tiden ligger noget

som politikerne kan arbejde

med. Vi skal prikke til dem

hele tiden, og jeg tror at Den

Grønne Tænketank er en god

base at bruge som udgangspunkt

for at få åbnet øjnene

på politikerne,“ siger han og

understreger at han gerne så

at beslutningskraften og mulighederne

for at påvirke udviklingen

lå hos enten de kommunale

parkforvaltninger eller

organisationer som Den Grønne

Tænketank frem for hos

Pleje og vedligeholdelse i København

Christiansborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen

Rigshospitalet

Ørestadskvarteret

Kalvebod Brygge

Anlægsafdelingen

Hedegårdsparken Baldersbo

Flintholm Have, WR

Grønne Gårde, Københavns Kommune

Regnbuen Legeplads, Rødovre Kommune

Girafhuset Legeplads, Boligforeningen 3B

Nyager Skole Legeplads, Rødovre Kommune


LK GRUPPEN UDFØRTE PRÆMIERET ANLÆG

Siden 1902 har Københavns Kommune præmieret smukke bygninger og bymiljøer i kommunen. Et af de syv

projekter der har vundet i 2008 er Gårdlauget Nøjsomheden på Østerbro hvor LK-Gruppen var anlægsgartner

og Københavns Kommune, Grønne Gårde, arkitekt. Den smalle gård har et areal på 2.640 m 2 og var før opdelt

af plankeværker, skure og bygninger. På billedet til venstre fra 30. maj 2006 er arbejdet i gang.

I begrundelsen for prisen siger bedømmelsesudvalget om gårdanlægget: „Et rart sted at være - en fantastisk

berigelse med et fint spil mellem belægninger og planter hvor alle overgange er veludførte. Nøjsomheden er

måske det bedste gårdsaneringsprojekt der i de senere år er set i Københavns Kommune.“

lokalpolitikerne der tit giver

landskabet og byernes parker

og veje en lavere prioritet end

andre områder.

Shh… det er hemmeligt

I Lars Knudsens egen virksomhed

er beslutningskraften dog

helt i hans egne hænder, og

han er klar til at drage sydpå

efter de næste, profitable

forretningseventyr som kan

realisere inden for LK Gruppens

rammer. Hvad disse nye

projekter går ud på, er hemmeligt.

Undertegnede er blevet

indviet, men det er fortrolige

oplysninger.

I det danske forsvar arbejder

de med betegnelserne ‘Til tjenestebrug’,

‘Fortrolig’, ‘Hemmelig’

samt den allerhemmeligste

kategori ’Yderst hemmelig’.

De projekter Lars Knudsen

skal til at starte op er lige ved

at falde i den sidste kategori.

Det eneste vi kan afsløre herfra

er at der finder to hemmelige

møder sted i Stuttgart i løbet

af november. Så har vi vist

ikke sagt for meget.

Lars Knudsen lyser også op

da snakken falder på hans ide

om et franchisekoncept for

mindre anlægsgartnervirksomheder

der så kan tage de mindre

kunder LK Gruppen ikke

har tid til. De kunne få udleveret

biler og få maskiner mod at

betale nogle procenter for deres

franchise i LK Gruppen.

Og han lever lykkeligt

Men selv om Lars Knudsen nu

sørger for at hans projekter,

både de hemmelige og de

mindre fortrolige, passer til

hans virksomheds kerneområ-

der, er han hurtig til at svare

da jeg spørger ham, om han er

klar til at sælge det hele og for

eksempel drage til Maui ligesom

sin ungdoms forbillede

Torben Danielsen.

„Alt er til salg. Der er naturligvis

en masse ting der skal

være på plads så virksomheden

kan køre videre. Men ja.

Jeg elsker for eksempel at lave

mad og kunne sagtens se mig

selv åbne en restaurant i en lille

by nord for Pisa og så holde

åbent to-tre dage om ugen og

servere mine egne retter, mens

jeg tager rundt i Europa og

starter lidt projekter op. Jeg er

jo enormt god til at handle.

Nogle gange råber de lokale

‘Rabat-Lars’ fordi jeg altid vil

handle om den sidste 25-øre.

Men oplevelser vil jeg have.

Hele tiden.“ ❏


Foto: Center for Anlæg og Udbud.

FØRERKOMFORT

AEBI CC66

Let at betjene, servostyring.

Lavt tyngdepunkt og stor

stabilitet på skråninger.

Ergonomisk designet styr,

fremdrift i tommelfinger

- alt betjenes let og enkelt.

Stennedlægningsfræser,

klipper, kost og mange

andre redskabsmuligheder.

AEBI KT65

SCHWEIZISK

KVALITET

60 hk Kubota motor.

Bredde fra 120 cm.

Galvaniseret chassis.

Multifunktionskørehåndtag.

Vibrationsdæmpet og

yderst støjsvag kabine.

Lav indstigning.

Oprejst sidestilling.

Låst drejekrans og

pendulerende bagaksel

(patenteret)

400 cc

Fra kr.

31.960,-

Intet stopper en Arctic Cat.

Største frihøjde.

TRV - tre-i-én-maskine

uden værktøj.

Verdens eneste diesel-ATV.

Største tilbehørsudvalg.

Standard med spil.

Ring og aftal tid for

demo af maskinerne.

Se mere på

www.helmstmt.com.

Århus 86 109 108

Herning 99 28 29 30

ah@helmstmt.com

www.helmstmt.com

Landmænd pløjer

for tæt på åen

Det er ikke alle pløjende landmænd

der overholder vandløbslovens

bestemmelser om at

lade to meter bræmmer være

langs vandløb og søer. Landbrugsavisen

anslår at 82 landmænd

sidste år overtrådte loven

på det område. Derfor råder

Helge Lorenzen, chefkonsulent

fra LandboSyd, landmændene

til at være opmærksomme

på bræmmer-reglerne.

Hvis det bliver opdaget at

landmanden har skåret for

dybt ind i bræmmerne eller

fjernet dem helt, bliver der

trukket i hektarstøtten.

Vegetationsmuren

med Sedum

Nykilde har præsenteret ‘Vegetationsmuren’

der består af

et armeringsnet med en Sedum-vegetationsmåtte

foret

med BioDrain. Det bæres af to

stolper der med stålstolpespyd

holdes fast i jorden. Vegetationsmuren

kan beklædes fra

begge sider. Den afbildede

demoversion er godt 1 x 1 m x

10 cm, men muren kan fremstilles

i forskellige størrelser alt

efter behov. Ud over den levende

vegetation bliver muren

også hjemsted for insekter, en

hel lille vertikal biotop, lokker

Nykilde. www.nykilde.dk.

28

FORHANDLER

GUMMIBÆLTER AF

HØJ KVALITET TIL

MINI GRAVEMASKINER

OG ANLÆGSUDSTYR

Sådan kan det udnyttes: Termometer og fugtføler bliver sammen med en lille radiosender forsynet med energi

skabt af spændingsforskellen mellem træet og jorden. Signalet sendes fra sender til sender indtil det når en

vejrstation der kan sende signalet til satellit og forvalterens computer. Kilde: MIT. Grafik: Rebecca Macri.

Træet skaber selv sin elektriske strøm

Kan afgive nok el til at måle og sende både klimadata og brandalarm

Fra et ganske almindeligt

træ kan man tappe elektrisk

strøm. Det viser laboratorieforsøg

på Massachusetts

Institute of Technology. Forskerne

mener at strømmen er

stærk nok til at drive en lille

sensor og sender så træet

f.eks. selv kan levere klimadata

og advare om skovbrande.

Muligheden for strøm skyldes

at træet og jorden ikke har

samme surhed. Ubalancen

skyldes at træer pumper protoner

ud fra rødderne for at

kunne trække mineraler ind i

træet. Resultatet er en elektrisk

opladning på cirka 59

millivolt hver gang misforholdet

i pH-værdi øges med 1.

Denne meget lille ladning er

nok til at måle temperatur og

fugtighed fire gange om dagen

- eller omgående hvis der

er brand - og sende oplysningerne

trådløst til næste sensor

i nærheden. Signalet hop-

RUBBER TRACK SPECIALISTS

Termometer/fugtføler

med radiosender.

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18

Leveringsdygtig i hele Danmark

Kontakt os for konkurrencedygtige priser

3650 Ølstykke

Tlf. 43 76 02 06

info@aspendenmark.dk

Oplader

per videre indtil det når en

vejrstation der kan sende signalet

videre via satellit til forvalterens

computer.

Hidtil har forskerne kun påvist

strømdannelsen i laboratoriet

og vil over vinteren arbejde

på at gøre udstyret både

vejr- og bjørnebestandigt så

det kan overleve i den amerikanske

natur. Til næste år er

det planen at gennemføre et

større studie i en skov i Idaho.

Udviklingen sker i samarbejde

med selskabet Voltree

Power der er interesseret i at

udnytte teknologien, både

for at kunne forebygge og

advare om skovbrande og

fordi de bedre klimadata kan

give bedre vejrudsigter.

I dag findes der allerede

alarmsystemer baseret på målinger

i naturen, men de er

soldrevne og mere driftskrævende,

ikke mindst fordi de

sætter ud når de beskygges.

Mobil jordrensning

med bakterier

Entreprenørfirmaet Frisesdal

opbygger og udlejer specialcontainere

til jordrensning.

Denne mobile form for bakteriologisk

rensning på stedet, er

siden Frisesdahl begyndte på

jordrensning i starten af 90’erne

blevet en stor succes. Frisesdahl

har over 30 anlæg rundt

omkring i landet foruden to

trailere med udstyr der gør

dem i stand til at lave både

biologisk og kemisk rensning.

www.frisesdahl.dk.

Løsninger med batterier er alt

for dyre og upraktiske.

„Vi tror at vi kan lave bedre

brandforudsigelser, give tidligere

indberetninger og få meget

bedre klimadata ved at installere

sensorer på et træ pr.

1000 m 2 end man får fra nogen

skov idag,“ siger professor

Andreas Mershin, Massachusetts

Institute of Technology.

Det har været velkendt at

træer kan producere en meget

lille mængde strøm, men

først nu ved man hvor meget

og at det er nok til at kunne

udnyttes praktisk. sh

KILDER

Elizabeth A. Thomson (2008): Preventing

Forest Fires with Tree Power.

Massachusetts Institute of Technology.

http://web.mit.edu/newsoffice/2008/

trees-0923.html.

Torben Rasmussen (2008): Træet skal

selv advare om skovbrænde.

www.ing.dk, 7.10.08.

Simon Auken Beck (2008): Træer som

brandalarm og klimastation.

www.trae.dk, 24.10.08.

www.voltreepower.com.

Maritim oplevelse

i Limfjordsmuseet

Den 15. juni 2008 åbnede et

nyt maritimt oplevelsescenter

ved Limfjordsmuseet i Løgstør.

Detrummer en permanent udstilling

om Limfjorden med alt

lige fra bådmotorer til et historisk

indblik i fiskeri og naturfænomener

som stormflod

m.m. Desuden omfatter centeret

tre store akvarier svarende

til fjordens historiske udvikling

- den ferske fjord, den rige

salte fjord og fjorden i dag.

www.limfjordsmuseet.dk.


Nyt liv i herregårdens tomme bygninger

Mekanisering og effektivisering

af landbruget har tømt

herregårdenes bygninger og

truer deres eksistens. Kan de

bruges til noget nyt der kan

give herregården en indtjening

der kan betale bygningsdriften

og redde de historiske

bygningsværker? For at belyse

mulighederne har Realdania

som led i kampagnen ‘Fremtidens

Herregård’ gennemført

en idékonkurrence hvor herregårde

har budt forslag ind. Ti

herregårde er udvalgt: Voergaard,

Engelholm, Gram Slot,

Nørholm Gods, Borreby, Knuthenlund,

Hørbygaard, Billes-

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde

skov, Lindenborg Gods og

Børglum Kloster i Vendsyssel.

De får hver op til 500.000 kr. til

at afdække de forretningsmæssige

og bygningsmæssige

muligheder for deres projekt.

Ti andre herregårde kan måske

også komme i betragtning.

Til de 20 projekter hører bl.a.

herregårdsteater, kontorarbejdspladser,

malteri, biomedicinsk

udviklingscenter, jagtslot,

økologisk ambassade og moderne

musik i historiske rammer.

Realdania har afsat op til

65 mio. kr. Læs mere om kampagnen

og projekterne på

www.fremtidensherregaard.dk.

På Borreby Gods ved Skælskør har man en vision om at kombinere de

velbevarede bygninger med godsets teater- og kulturtradition.

Hako Citytrac

4200 med græs/løvsuger

med 1200 liters vacuumtank

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio

Automatisk 4 WD i arbejdsområde

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug

Tømningshøjde 1,95 m

Stort redskabsprogram til sommer / vinter

Hako forhandling i Danmark siden 1960

Stort fleksibelt centersug

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk


‘Færdig have’ er kommet for at blive

Er forbrugernes krav om store planter og ‘færdige haver’ en varig tendens eller bare et

forbrugsflip? Planteskoleejer Lars Strarup i Ringe mener at tendensen er varig.

Tekst og foto: Arne Kronborg

Et varmt emne i planteskoler,

havecentre og anlægsbranchen

i sommer har været

færdige haver. Det fænomen

at forbrugerne bestiller en

‘færdig’ have hos en anlægsgartner,

gerne efter dennes

oplæg så de er fri for at tænke

på andet end regningen som

midt i en forbrugsfest blot er

en blandt mange.

Og skal der suppleres, for

eksempel i havens krukker,

sker det med store planter der

giver et fornyet indtryk af haven

- en ny oplevelse - straks

planterne er sat der. Vente på

at en plante vokser og folder

sig ud eller en have gror op, vil

de ikke.

Er det en trend der holder?

Skal man som planteskole, anlægsgartner

eller havecenter

indstille sig på den og indrette

sin produktion og virksomhed

efter den? Eller er det bare et

københavnerfænomen, en

dille der går i sig selv når afmatningen

kommer. Og det

gør den vel? Spørg Lars Strarup

på Møllegårdens Planteskole

lidt uden for Ringe mellem

Odense og Svendborg.

Som manden bag Færdig

Hæk-konceptet var han først

færdig. Han må vel vide om

30

det er en tendens eller en dille.

„Når forbrugerne beslutter

sig for at gøre noget ved haven,

forventer de at kunne

gøre det færdigt. De køber jo

heller ikke et køkken uden låger,“

siger Lars Strarup. „Nok

har vi fået mere fritid, men vi

har også fået mange flere fritidstilbud.

Vi har travlt når vi

har fri. Folk har mindre tid til

haven. Så vil de da ikke gå og

vente på at den vokser op.“

Også han mærker som sin

kollega Frode Jensen i Sabro,

(se Grønt Miljø 10/2008, side

36) at den generation der nu

køber hus og stifter hjem er

uden haveerfaring. Mange af

de unge er vokset op i et parcelhus,

men de har ingen fornemmelse

for haven. De har

ikke været med i havearbejdet

- luget, slået græs, gravet kartofler

op. De ved ikke at en have

vokser op og hvordan. Men

de ved at man kan sidde i den,

grille bøffer og drikke rødvin.

„Dertil kommer at vi flytter

mere end vi gjorde for en generation

siden. Dengang blev

man boende når man havde

fået eget hus. I dag flytter vi

efter behov - hvis vi lige ser

bort fra stilstanden på boligmarkedet

i disse år. Og når vi

flytter, vil vi ikke vente på haven.

Den skal være i orden, så

vi kan bruge tiden på at nyde

den,“ forklarer Lars Strarup.

Lidt stille tid forude

„Lige nu tror jeg at vi står foran

nogle lidt stille år. Heller

ikke jeg ved hvor mange og

hvor stille de bliver. Men også

planteskolefolk ved at konjunkturerne

går op og ned. Efter

gode år kommer knapt så

gode. Men generelt er jeg sikker

på at forbrugerne fremover

vil have køkkener med låger.“

Lars Strarup ser udviklingen

som en meget stor chance for

branchen. Den skal, mener

han, i meget højere grad end i

dag præsentere ideer og færdige

løsninger i stedet for produkter,

akkurat som køkken-,

badeværelses- og møbelfirmaer

præsenterer de færdige rum

- ikke vandhaner, gulvafløb og

gyngestole. Producenter og

forhandlere ved at det er større

og dyrere planter der bruges

i færdige løsninger, men

det ved forbrugerne ikke. De

køber løsningen.

„Det interesserer dem ikke at

de kan få mindre og billigere

planter, for det er ikke den løs-

Møllegårdens Planteskole blev grundlagt med hovedvægten på barrodsplanter, men de færdige hækplanter -

her bøg - udgør en stadig større del af produktionen.

ning de vil have,“ pointerer

Lars Strarup. „For forbrugerne

kan det være valget mellem at

modernisere køkkenet eller

haven. Det er det marked vi

skal operere i, blandt andet

ved at tilbyde flotte rum og

færdige løsninger. Vi skal holde

op med at konkurrere indbyrdes

om at levere de billigste

planter. Vi skal stå sammen om

at konkurrere med køkken-,

badeværelses- og møbelbranchen

om forbrugernes store investeringer.

De er klar til at betale

for de rigtige løsninger.

Det ser vi jo i køkkenerne,“

mener Lars Strarup.

Ærgerlige raftehegn

Det var nu ikke efter en analyse

af forbrugeradfærd i fritidssamfundet

at han fandt på

Færdig Hæk-konceptet.

„Jeg undrede mig bare over,

at det ikke var muligt at købe

et par store hækplanter så

man kunne lappe sin hæk hvis

der af en eller anden grund -

en opgravning eller en bil på

afveje - kom et hul i den. Så

skulle man se på det hul i seksotte

år til nye planter var vokset

op. Det syntes jeg var ærgerligt

for dem der gik ud

over, og det ville jeg gerne

gøre noget ved. Og så ærgrede

det mig når jeg så at haveejerne

satte raftehegn eller

plankeværk rundt om haven

fordi de ikke ville vente på en

hæk. Det var jo ikke nogen revolutionerende

idé. Jeg havde

været nogle år hos Kortegaards

Planteskole i Langeskov,

og derfra vidste jeg lidt

om hvordan man laver store

planter, og hvordan man flytter

dem.“

Siden 1984 havde Lars Strarup

haft egen planteskole med

en stor produktion af traditionelle

barrods hækplanter, og

han var med til at stifte salgsselskabet

Prima Plant i 1992.

„Fordi det måtte være bedre

at planteskoler gik sammen


Flere materialer blev afprøvet som bund i Færdig Bunddække-kulturerne før løsningen blev fundet: et groft, fuldt nedbrydeligt net af kokosfibre som

Lars Strarup løfter op i. Han mener bestemt at forbrugerne vil kræve flere „færdige“ planter og haver i fremtiden.

om at ansætte en professionel

sælger i stedet for at de hver

for sig kørte landet rundt i hælene

på hinanden,“ som han

siger.

Kollegerne mente bestemt

at selskabet ville kunne sælge

store hækplanter.

Fra idé til produktion

Så kom nogle år da ideen skulle

omsættes i praksis, så der

kom en rationel produktion ud

VÆKSTPUNKTER

Dagspressens meddelelser

om planteskoler der lukker

eller sælger jorden fra og

fortsætter som havecentre,

kan efterlade det indtryk at

dansk planteproduktion er

under afvikling. Det er dog

ikke tilfældet. Uden for

dagspressens bevågenhed

findes mange planteskoler

der ikke bare overlever,

men vokser. Grønt Miljø

besøger i denne artikelserie

nogle af dem.

af den. Plantetæthed, rækkeafstand,

vanding, gødning,

formning til hæk og ikke

mindst rodbeskæring.

„Roden skal beskæres for at

planterne kan danne en tæt

rod i rodklumpen - en masse

små rødder der er klar til at

komme i gang når planterne

sættes ud på blivestedet. Men

man skal ikke beskære hele roden

på én gang, så går tilvæksten

i stå. Så vi beskærer dem

på den ene side og i bunden

det ene år, den anden side og i

bunden det andet år. Bundbeskæringen

skal hindre at der

dannes pælerod som går dybt i

jorden og ville gøre det besværligt

at tage planterne op.

Færdig Hæk-konceptet betyder

ikke kun at planterne leveres

i ‘færdig højde’, f.eks. 150

eller 180 cm, men også at der

kan plantes hæk en større del

af året, om end ikke hele året.

„Vi tager nogle planter op

om foråret og sætter dem i

indslag med henblik på levering

i løbet af sommeren. Planterne

kan bedre klare at blive

plantet sent, når de har været

taget op på et normalt tidspunkt,

end hvis vi tager dem

op midt i vækstsæsonen. Men

vi er forsigtige med at levere

om sommeren. I en normal

dansk sommer med gråvejr og

byger kan det gå, men vi leverer

helst ikke under en hedebølge,“

siger Lars Strarup.

Lidt for meget liguster

Hovedkulturen var og er bøg

og liguster, og de dækker stadig

hver cirka 40% af produktionen,

resten fordelt på godt

en halv snes slægter og arter.

Men Lars Strarup gør meget

for at udvide sortimentet og

udvikle sin virksomhed. Man

ved jo aldrig hvad der kan blive

efterspørgsel på. Og han ser

en faglig udfordring i at få flere

slægter og arter ind i konceptet.

Som udgangspunkt

skulle det nok kunne lade sig

gøre, mener han, men måske

skal nogle behandles lidt anderledes

end andre, og så må

man jo finde ud af det.

Endelig synes han rent privat

at det af og til kan blive for

meget med liguster gade op

og gade ned i et helt villakvarter.

Eller bøg. Den bedste måde

at gøre noget ved det på,

er at præsentere noget andet.

Blomstrende klippede hække

f.eks. bærmispel, Amelanchier

lamarckii, surbær, Aronia melanocapa,

foruden tjørn og spiræa.

„De er ikke sværere at holde

end andre klippede hække.

Det er kun et spørgsmål om at

klippe dem på et andet tidspunkt

end bøg og liguster,

nemlig lige efter blomstringen

om foråret eller i forsommeren,“

fortæller Lars Strarup.

I marken står også et par

rækker med kirsebærkornel,

Cornus mas, men de er ikke i

sortimentet endnu, og det er

et åbent spørgsmål om de

kommer det. Planten er uhyre

langsomtvoksende, det vil tage

sin tid inden den bliver både

høj og tæt som en hæk. Men

når den bliver det, er den flot

med sine særprægede gule

blomster i marts - i milde vintre


måske februar. „Lad os nu se,“

siger Lars Strarup med fynsk

tålmodighed.

Kirsebærkornellerne står ved

siden af et par rækker med pyrenæisk

røn, Sorbus mougeotii.

„Et rønnehegn bliver aldrig

tæt som en ligusterhæk. Men

der er brug for et rønnehegn

mange steder. Sorbus mougeotii

er især god på vindudsatte

steder, og hvorfor skulle et

rønnehegn ikke kun leveres

lige så færdig som en hæk, siger

han.

Kan stadig blive bedre

Selv om der arbejdes med produktudvikling

på både langt

og meget langt sigt, skal der

også være tid og kræfter til

forbedringer i det nuværende

sortiment. Nyeste tiltag er at

planterne ikke kun beskæres

på siderne, men skæres lidt i

kegleform så de i højere grad

står hver for sig i marken.

„De store planter gror jo ind

i hinanden, mens de står hos

os. Det skal planter jo gøre i en

hæk. Men når vi bryder hækken

op og står med de enkelte

planter, mangler nogle af dem

en gren her og der fordi pladsen

i hækken var optaget af en

gren fra naboplanten som

havde været hurtigere ude. Så

nu forsøger vi at holde hver

plante for sig så alle planter

32

har alle grene i behold og er

klar til at gro sammen som de

nu kan finde ud af det når de

kommer ud på blivestedet.“

Færdig Hæk blev introduceret

i 1995, men Lars Strarup

har stadig en produktion af

‘gammeldags’ barrodshækplanter.

Det bliver til ca. halvanden

til to millioner planter

om året. Da Færdig Hæk var

godt i vej, introducerede Møllegården

Færdig Bunddækkekonceptet.

Heller ikke det er

noget særligt, skal man tro

manden bag.

„Den idé er taget direkte fra

produktionen af rullegræs. Det

lå da lige for,“ siger Lars Strarup.

„Det må være lige så

nemt at rulle et bunddække

sammen som at rulle græs

sammen, tænkte vi.“

Tunge ruller

„Men selvfølgelig har vi skullet

gøres vores erfaringer ned

hensyn til plantevalg, stikketidspunkt,

plantetæthed, klipning

og så videre. Det tog totre

år før vi kunne sige vi

havde en produktion.“

„Rullerne med bunddække

er kun halvt så lange som

græsruller for at holde vægten

nede så både vores medarbejdere

og kunderne kan håndtere

dem. De lægges ud med

håndkraft, og sådan bliver det

■ Etableret i 1984 med

vægt på produktion af ungplanter

og barrodsplanter.

■ I dag specialiseret i varemærkerne

Færdig Hæk ®

og Færdig Bunddække ® MØLLEGÅRDENS

PLANTESKOLE APS

.

■ 20% af produktionen eksporteres,

især til Sverige, resten

afsættes til havecentre

og professionelle plantebrugere

herhjemme.

■ Der er 10 faste medarbejdere

som suppleres med

cirka 20 danske og udenlandske,

i højsæsonen.

Møllegårdens Planteskole Aps

Ravnshøjgyden 6, Sdr. Højrup,

5750 Ringe.

www.primafaerdig.dk

nok ved at være, lige som det

meste rullegræs lægges med

håndkraft. Det nytter jo ikke at

man kan få en maskine til at

gøre det hvis maskinen ikke

kan komme ind i haven,“ forklarer

Lars Strarup, suppleret

af sin salgskonsulent Flemming

Rasmussen der tidligere har arbejdet

med rullegræs.

Bunddækket etableres på et

stykke sort plastic der rulles ud

på marken. Derpå lægges siveslanger

og derover et groft net

af kokosfiber som skal holde

på rødderne. Oven på lægges

Færdig Hæk-sortimentet netop nu:

Navr, Acer campestre

Bærmispel, Amelanchier lamarkii

Surbær, Aronia melanocarpa

Sibirisk ærtetræ, Caragana arbosrescens

Avnbøg, Carpinus betulus

Skarlagentjørn, Crataegus intricata

Engriflet hvidtjørn, Crataegus monogyna

Bøg, Fagus sylvatica

Rødbøg, Fagus sylvatica ’Purpurea’

Storbladet liguster, Ligustrum ovalifolium

Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Atros’ Dafo

Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Liga’ Dafo

Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Listrum’ Dafo

Ribes alpinum ’Dima’ Dafo

Pyrenæisk røn, Sorbus mougeotii

Snedrivebusk, Spiraea cinerea ’Grefsheim’.

Buketspiræa, Spiraea vanhouttei

Småbladet lind, Tilia cordata

Færdig Bunddække-sortimentet netop nu:

Dværgmispel, Cotoneaster ‘Coral Beauty’ Dafo

Pandajordbær, Fragaria ‘Pink Panda’

Skovjordbær, Fragaria vesca ‘Rügen’

Vedbend, Hedera ‘Hesma’ Dafo, ’Hevil’ Dafo, ’Hestor’

Nåletrædepude, Leptinella dioica

Almindelig trædepude, Leptinella squalida

Myrtegedeblad, Lonicera ‘Maigrün’

Ligustergedeblad, Lonicera pileata

Liden singrøn, Vinca minor

Krybende guldjordbær, Waldsteinea ternata

fem centimeter spagnum som

der stikkes og dyrkes i.

„Vi prøvede meget forskelligt

for at finde frem til det

rette net, lige fra hønsetråd til

diverse plasticnet. Men vi nåede

frem til at nettet skulle

være biologisk nedbrydeligt så

man ikke står og graver i hønsetråd

hvis det en dag skulle

blive nødvendigt at fjerne

bunddækket.“

Planterne stikkes sidst på

sommeren, som regel af skolepiger.

Kulturerne klippes maskinelt

én gang om efteråret

og en gang om måneden den

følgende vækstsæsonen, inden

de er klar til salg fra efteråret.

De vinterdækkes med groft

plastnet - nærmest som det

man køber kartofler i. Det giver

lidt læ og lidt skygge, nok

til at hindre udtørring.

Ved høsten kommer en maskine

og løfter det hele, skærer

måtterne i 40 cm brede og 125

cm lange baner som rulles og

pakkes på en vogn. Plastic og

siveslanger kasseres.

„Omhyggelig vanding er

selvfølgelig vigtigt når der ikke

er mere jord under planterne,

men vi har lært at dræn er lige

så vigtigt. Så på den nye bunddækkemark

der skråner en del,

har vi lagt et godt dræn på det

laveste punkt,“ forklarer Lars

Strarup.

Jorden har det hårdt

Da han anlagde sin planteskole

var den på ti hektar. I dag

har han 90, men der er kun

planteskoleplanter på godt

halvdelen. Resten sås til med

korn. Ikke fordi byg giver bedre

afkast end planteskoleplanter,

men så jorden kan hvile.

„Hvis vi konstant brugte

samme jord til planteskoleplanter,

kunne vi få problemer

fordi jorden bliver kørt fast. Vi

kører med tunge maskiner hen

over jorden mange gange, og

desværre kører vi mest om foråret

og efteråret når jorden er

blød. Så jorden har brug for en

pause med mellemrum så den

kan få vejret.“ Lars Strarup siger

at han ikke har flere færdig-ideer

lige nu, men tilføjer,

at „et eller andet har man jo

altid i tankerne.“

Automatisk opgravning

Lige nu er det en fuldautomatisk

portaltraktor der optager

ham. En maskine der, når den


‘Ude bagved’ har Lars Strarup adskillige planteslægter under observation som mulige nye hækplanter.

Klippede blomstrende hække ser han muligheder i, eller hvad med - som her - snebær?

er færdigudviklet, kan køre

hen over hækkene, automatisk

finde planterne i den rigtige

højde, grave dem fri i rækken,

lægge net om klumpen og

sætte dem uden for rækken til

afhentning. Og så skal den naturligvis

kunne forsynes med

klippere og sprøjter. Men der

er et stykke vej endnu i udviklingen,

f.eks. evnen til at finde

planterne i den rette højde.

„Der vil altid være variation i

rækkerne, mest i bøg og andre

frøplanter, men også i stiklingekulturer

som kan variere på

grund af forskelle i jorden. En

lille plet med lidt lettere jord

vil kunne ses på planterne når

de står på stedet tre-fire-fem

år. Derfor kan man ikke bare

høste en række eller ti og få

det antal planter man ønsker i

Portaltraktoren her skal når den er

færdig selv kunne finde planterne

i den ønskede størrelse i marken,

tage dem op, lægge net om rodklumpen

og sætte planterne uden

for rækken.

en bestemt størrelse. Man er

nødt til at køre rækkerne igennem

og finde dem man skal

bruge, og det skal vi så have

lært traktoren.“

Den del af portaltraktoren

der lægger net om rodklumpen

er patenteret så den også

kan bruges i andre produktioner,

men resten af maskinen er

der vist ikke så meget nyt i at

det kan patenteres, mener Lars

Strarup.

Tid, plads og folk til nyt

Traktoren udvikles i samarbejde

med en tidligere kvægavler

han stødte på, men udviklingen

af maskiner er næsten lige

så vigtig som udviklingen af

nye produkter i planteskolen.

„Vi er nødt til at sætte tid og

kræfter af til det. Vi skal finde

Fire spader, to på hver side af

planten i en 45-grader vinkel,

sænkes omkring planten. I den

ønskede dybde skubbes spaderne

ind under rodklumpen så planten

graves fri.

folk der kan, og som synes det

er lige så sjovt som vi synes, og

de må gerne vide lidt om alt

muligt. Man ved aldrig hvornår

man skal ud og lede efter

et specielt leje, og så er det

rart med folk der ved noget

om det eller kender nogen der

kan finde ud af det.“

Derfor er planteskolens

værksted ikke blot indrettet

og bemandet til reparation og

vedligehold, men også til udvikling.

Fordi det er sjovt, men

især fordi det er nødvendigt.

„Timelønnen herhjemme er

jo noget højere end i lande vi

konkurrerer med. Derfor må vi

sørge for at have en mere effektiv

produktion, blandt andet

ved at mekanisere hvor vi

kan. Men planteskolebranchen

er jo lille. De store maskinfa-

Spaderne lukker om rodklumpen

så planten kan løftes hvorefter en

holder med nettet svinger ind under

planten. Holderen lukker nettet

i bunden med en klips, og spaderne

sænker planten i nettet.

brikker og -udviklere synes ikke

vi er interessante. De kan

ikke sælge så mange nyudviklede

maskiner til branchen som

de synes der skal til før det er

rentabelt. Det er vanskeligt at

få dem med på ideerne. Så må

vi jo prøve selv.“

„Vi bliver aldrig færdige, så

vi kan sige at denne virksomhed

er så god som den kan blive.

Der vil altid ske et eller andet

vi skal reagere på. Ellers

kan vi da heldigvis selv få en

idé en gang imellem. Det ville

blive kedeligt hvis vi en dag

var færdige,“ siger Strarup.

Hvis traktoren, når den er

færdig, skal kunne alt det der

forventes af den, skal planterne

stå på helt lige rækker og

med præcis den planteafstand

traktoren har fået besked om.

Så på Møllegårdens Planteskole

styres plantemaskinen af satellitter

via gps, og Lars Strarup

glæder sig over at den allernyeste

teknik dermed kan holde

nogle af fagets gamle dyder i

hævd i stedet for at løbe dem

over ende. „Så får vi de helt

lige rækker, og det er nu en

rar fornemmelse. Man er vel

planteskolemand, siger han. ❏

FORFATTER

Arne Kronborg er freelancejournalist

med speciale i de grønne emner.

HÆKPLANTEKLUBBEN

Møllegårdens Planteskole er et af

medlemmerne i hækplanteklubben

under Dansk Planteskoleejerforening.

De øvrige er:

Akkerup Planteskole, Hårby

Buddes Planteskole, Bogense

Børsting Mikkelsens Planteskole, Randers

Hedeselskabet, Fårvang

Heides Planteskole, Thisted

Holdens Planteskole, Vejen

Højgaard Planteskole, Højslev

Højmoses Planteskole, Spjald

Juelsminde Planteskole, Juelsminde

K.S. Nielsens Planteskole, Varde

Lund-Andersens Planteskole, Gørlev

Mariager Planteskole, Mariager

Nibe Planteskole, Nibe

Niels Kirketoftes Planteskole,Tarm

Nielsens Planteskole, Holsted

Nielsens Planteskole, Varde

Salling Planteskole, Roslev.

Til sidst sættes planten uden for

rækken den stod i. Maskinen kører

videre og finder næste plante

der opfylder bestillingen. Når opgravningen

er slut kan planterne

nemt samles ind på en vogn.


Her slæbes bæredygtigt FSC-træ ud af den sydamerikanske regnskov, men hovedparten af verdens skovhugst

er ikke bæredygtig. Det årlige tab af skov anslås i ny undersøgelse til 2-5 billioner dollars. Foto: FSC Danmark.

Naturtab er dyrere end finanskrisen

Den internationale finanskrise

løber i denne tid med al opmærksomhed,

men hvert eneste

år mister vi alle skovværdier

der langt overstiger dette

års konsekvenser af bankernes

grådighed. Det viser en undersøgelse

som EU-kommissionen

offentliggjorde i oktober. Her

bliver det anslået at jordklodens

årlige tab af skov er mellem

2 og 5 billioner dollars.

Det svarer til mellem 10 og 25

millioner millioner kroner.

Undersøgelsen har blandt

34

andet set på hvad det ville koste

hvis vi mennesker selv skulle

sørge for at absorbere samme

mængder kuldioxid eller

skabe lige så meget rent vand

som de fældede skove. Undersøgelsen,

The Economics of

Ecosystems and Biodiversity,

konkluderer at vi i fremtiden

selv skal betale for de ydelser

som verdens skove og økosystemer

i dag stiller gratis til rådighed.

Og det drejer sig ikke

om småpenge.

Lederen af undersøgelsen,

Smart saltspreder sparer på saltet

Op til vinterens komme har

Bogballe præsenteret sin Slinje

af saltspredere med kapacitet

fra 130 til 1.050 liter. Hvis

sprederens kørehastighed ændres,

forbliver doseringen den

samme da sprederen automatisk

regulerer op eller ned for

udløbet. Ved fuldt stop lukkes

udløbet helt. Herved undgås

overdosering og eventuelle

følgevirkninger på beplantning

samtidig med at der spares

salt. Sprederne kan også

anvendes til topdressing af

golfbaner samt spredning af

mineralgødning i parker og

lignende. www.bogballe.com

økonom Pavan Sukhdev fra

Deutche Bank understreger

over for BBC News at prisen på

den nuværende finanskrise

ikke når regningen for den

økologiske destruktion til sokkeholderne.

„Den er ikke kun

større, det er også uden ophør.

Det er sket hvert eneste år, år

efter år. Så mens Wall Street

og finanssektoren indtil videre

efter forskellige beregninger

har tabt mellem 1 og 1,5 billioner

dollars, mister vi med den

nuværende fart naturkapital

RGi har købt Veksø

og Lampas

Den østjyske sammenslutning

af elforsyningsselskaber, NRGi,

har opkøbt lampeproducenten

Lampas og byrumsproducenten

Veksø og slået dem sammen

under navnet Veksø A/S.

Det er sket for at udbygge forretningsområdet

med energibesparendebelysningsarmaturer

og byrumsinventar, oplyser

NRGi der henviser til at flere

og flere kommuner og større

bygherrer efterspørger totale

løsninger med intelligente informationsstandere

og belysning

der tilgodeser bymiljø,

design og energieffektivisering.

Der er sket en stor udvikling

siden Veksø engang startede

sin produktion med at

lave cykelstativer.

for mindst mellem 2 og 5 billioner

dollars hvert eneste år.“

Pavan Sukhdev og hans forskere

har undersøgt værdien

af naturens ydelser fordi det

tidligere har været svært at få

beslutningstagere og internationale

virksomheder til at

tage hensyn til naturen for naturens

egen skyld. Der skal kroner

og ører på bordet.

Næste skridt i fasen blive at

skabe en række værktøjer til

slutbrugere overalt i verden

der er interesserede i at vurdere

hvor meget biodiversitetens

og økosystemernes ydelser er

værd i ussel mammon. Derfor

beder EU-kommissionen alle

interessenter om at indsende

beviser på de økonomiske konsekvenser

af tabet af biodiversitet.

Man kan indsende papers,

rapporter, datakort eller

andet materiale i elektronisk

format, hvad enten dine observationer

eller resultater er af

betyning for politikere, businessfolk

og industri eller forbrugere

og borgere. På siden

http://ec.europa.eu/environment/nature/call_evidence.htm

findes de relevante e-mailadresser.

Alle brugbare input vil

blive anerkendt i de endelige

resultater der forventes klar i

2010. Deadline for indsendelse

er 31. marts 2009. llt

KILDER

www.bbc.co.uk.

http://ec.europa.eu/environment/nature/call_evidence.htm.http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/economics/pdf/

teeb_report.pdf.

Quappen er ny

knækstyret tysker

Fire modeller af minilæsseren

Quappen kan nu fås på det

danske marked. De kompakte,

knækstyrede minilæssere er

ifølge importøren Ingemann

Larsen tysk kvalitet der holder.

De fås med tre- eller firecylindrede

Yanmar-motorer og kan

løfte mellem 1200 og 2200 kg.

Forhjul og baghjul kan arbejde

uafhængigt af hinanden.

www.ingemann-larsen.dk.



Skolens og børnehavens gode legeplads

Børnene skal møde større mangfoldighed og de voksne skal med ud, viser Ålborg-undersøgelse

De fleste børn i børnehaver

og skoler vil gerne være

ude, og i skolen efterlyser nogle

børn tilmed mere tid ude.

Men udemiljøet kan bruges

bedre end det bliver i dag, både

ved at tilføre legepladserne

større mangfoldighed og aktivitesmuligheder,

og ved at de

voksne går mere foran.

Det fremgår af projektet

‘Den gode legeplads ud fra

børns perspektiv som fra marts

til juni 2008 blev udført i Aalborg

Kommune. Projektet er

udført af Lise Nevstrup Andersen,

ergoterapeut med masteruddannelsen

Nature, Health

and Garden fra Sveriges Lantbruksuniversitetet.

Undersøgelsen omfattede

skoler og børnehaver. To skoler

var med med to 1. klasser

og en 3. klasse foruden alle de

børn som var på legepladsen i

frikvartererne og i den kommunens

fritidsordning. Seks

børnehaver var med fra både

nye byområder, gamle byområder

og landområder. I alt var

263 børnehavebørn involveret.

Hver børnehave og skole

blev besøgt tre dage i træk.

Børn og voksne blev fulgt af

observationer på legepladsen

eller skolegården og på ture i

lokalområdet. Det skete bl.a.

med aktivitetskort hvor det

blev registreret hvor børn og

voksne var på givne tidspunkter,

og hvad deres bevægelsesmønster

var. Hertil kom samta-

36

ler og gåture med børn som viste

deres bedste legested, interview

af mindst en ansat pr.

sted samt fotos og tegninger

af børnenes foretrukne plads.

Børnenes favoritsteder

De foretrukne steder - favoritstederne

- er især steder med

stationære legeredskaber (især

gynger, klatretårn, sandkasser,

koldbøttestativ), men også steder

med legetøj og flytbare

elementer. I skolen har børnene

ikke adgang til legetøj mv.

Det savner de i frikvarteret,

fortæller de.

I skolegården efterlyser børnene

flere blomster og træer.

Børnene går op i farver og detaljer

på legeredskaber som

ligner noget, f.eks. et legehus

og et skib. Børn ser gerne at de

males og får flere detaljer så

det bliver mere vellignende.

De går også op i om redskaberne

er vedligeholdte, og om

der ligger affald på pladsen.

Der er også favoritsteder

børnene ikke fortæller om,

men som observeres. Det er

steder hvor de er til stede med

sig selv i ensomhed og ro eller

med en ven. Det kan være huler,

gemmesteder, hvilepladser

og steder hvor børnene sidder

og kigger på de andre børn.

Andre favoritsteder er steder

med mulighed for at lege med

vand, sand, træer, buske, grene,

sten, blomster, sten og små

dyr væsentlige fordi de kan

Et lille hvil mens man ser på de andre børn. Det skal der også være

plads til på legepladserne, og de savnes i skolegårdene.

indgå som kreative elementer i

legen. Disse muligheder er der

ikke altid, men skolebørnene

efterlyser dem.

I børnehaven er børnene tit

trætte før og efter frokosten

og bruger en fantasifuld variation

af hvilepladser. I skolen viser

nogle børn tegn på træthed

og hænger f.eks. op ad

nettene til klatrestativet, ligger

i sandet eller i buske, går rundt

alene eller sidder i legehuse.

Der er derfor behov for flere

hvilesteder i skolegården, siger

Lise Nevstrup Andersen.

Det typiske mønster

Når børnene kommer ud fra

bygningen ser man et typisk

mønster: de går målrettet til

en bestemt mødeplads. Det

kan være stationære legeredskaber

som gynger, klatretårn

eller legehus. Det kan være andre

steder: ved et træ, på boldbanen,

på bakken eller ved

bænken. Eller det kan være

der hvor de finder legeredskaber

som et køretøj, en bold, en

vogn med ting i eller en bunke

brædder.

Ved disse holdepunktet samles

børnene i mindre grupper.

Børnene i børnehaven spredes

bagefter og leger mange steder.

Børnene i skolen bliver

derimod overvejende samme

sted, måske fordi der ikke er så

mange andre muligheder. Skolegården

savner varierede legesteder,

legeredskaber og har

for lidt plads pr. barn. Legen

tager derfor udgangspunkt i

den leg mødepladsen muliggør,

f.eks. at gynge, klatre og

spille bold. Kun de færreste

finder andre lege.

De voksnes favoritsteder

De voksne er ofte positivt indstillede

over for børnehavernes

udeareal, især når der er praktiske

opgaver og aktiviteter at

gøre samme med børnene. Her

spiller det en væsentlig rolle at

legepladsen er indrettet med

hyggelige og praktiske rum

hvor man kan studere planter

og dyr, plukke frugt, dyrke

grøntsager, tænde bål, arbejde

med praktiske afgrænsede opgaver.

Det ses også som en fordel

når der er gode siddepladser

samt indrettede uderum til

leg og læring.

De voksnes favoritpladser på

børnehavernes legepladser varierer

afhængig af de voksnes

interesser og værdier, og

legepladsernes udformning.

Favoritpladser beskrives ofte

som steder hvor voksne kan

udrette noget meningsfyldt,

og få tiden til at gå på en god

måde med børnene - i en leg, i

en fælles oplevelse i naturen

eller i en praktisk opgave. Det

ansporer de voksne hvis stedet

pirker til den voksnes interesse,

viden eller barndomsminder.

Nogle voksne har ikke en

speciel favoritplads hverken på

legepladsen eller i naturen,

Voksne vil gerne gøre noget praktisk og meningsfyldt med børnene,

give viden videre og lade børnene forundres.


Der skal stilles krav til de udendørs omgivelser ved børnehaver og skolegårde så det udendørs miljø har mulighed for at være stedet, hvor alt sker i

barnets verden - fra leg og læring til et frirum i hverdagen.

men foretrækker at være dér

hvor børnene er glade for at

være. Mange voksne i børnehaverne

vil dog i alle tilfælde

gerne være ude og mange

foretrækker at komme på ture

i skoven, ved vandet og offentlige

arealer som er let tilgængelige

områder.

De voksne giver ikke skolegårdene

gode karakterer til

undervisningsbrug. Det forsøger

de at kompensere ved at

bruge de lokale naturområder

eller parker. Der er ønsker om

at etablere steder i skolegården

hvor børnene kan udfolde

sig fysisk f.eks. på en forhindringsbane

og ønske om grønne

områder med mulighed for

at klatre, bygge hule og i øvrigt

bruge fantasien. Der er

desuden ønsker om flere muligheder

for læring og undervisning

udendørs. De voksne

på skolen er heller ikke selv

meget ude. Der er derfor forslag

om at etablere en lukket

have til pauser og møder.

De gode erfaringer

Børns interesse for at lege, bevæge

sig og lære i naturen

dannes tidligt i børnenes liv,

understreger Lise Nevstrup Andersen.

De gode oplevelser

som finder sted i naturen eller

på legepladsen, er med til at

danne gode vaner og mønstre

i voksenlivet og danner bag-

grund for vores livsstil. Voksne

som har gode minder og erfaringer

fra barndommen kan

bedre præge børnene med positive

oplevelser i naturen, og

er dermed med til at fremme

sundheden hos børnene i børnehaver

og skoler. Lise Nevstrup

Andersen påpeger i den

forbindelse at børn gerne vil

have deltagende og nærværende

voksne som gider lege

eller sætter noget i gang når

børnene er ude.

Når voksne går ud, trækker

de mange børn med sig. Når

de voksne bliver inde, så bliver

flere børn også inde. Og når

børnene selv kan vælge om de

vil være ude eller inde, vælger

flere at være inde. Derfor er

det vigtigt at de voksne er bevidste

om deres adfærd. De

kan stimulere børnene langt

mere til at være ude.

En større mangfoldighed

Som en løsning foreslås at man

kan sætte større personligt

præg på legepladsen og skolegården.

Og at man kan gøre

det med rekvisitter som er tilpasset

de børn og voksne som

bruger stedet. Desuden bør legepladser

kunne ændres og justeres

i takt med at målgruppen

ændres, f.eks. med masser

af flytbare, løse elementer. Også

lokalhistorie og lokalkultur

bør udnyttes. På landet kan

man f.eks. bruge halmballer til

klatring, hvile og samling.

I dag er skolegårdene typisk

gabende tomme og ryddet for

enhver flytbar ting og legetøj,

men de kan komme til at tilbyde

en stor mangfoldighed af

muligheder så børnene kan

vælge de udfordringer og lege

som passer dem bedst. Og man

kan lægge frikvartererne på

flere tidspunkter end de traditionelle

så færre børn skal deles

om plads og redskaber.

Ifølge Lise Nevstrup Andersen

kan der også med fordel

etableres mange flere stationer

og rum med legeredskaber

og elementer til leg og læring.

Og hun minder om at selv

større børn har behov for det

samme som mindre børn, nemlig

mulighed for mange former

for bevægelse på varieret terræn,

hvilepladser, skygge fra

træer og buske, noget æstetisk

og sanseligt i form af lyd og

syn og berøring, rum til at

være sig selv, rum til at skjule

sig, men samtidig se andre,

rum til mindre grupper og rum

til store grupper børn.

Der er mange aktører som

skal samarbejde, og som skal

få helheden til at fungere på

legepladsen og skolegården.

Landskabsarkitekten, arkitekten

og anlæggerne af bygningerne

og udearealerne bør

sikre sammenhænge til mål-

gruppen. Og de personer som

vedligeholder og forandrer

udearealerne, skal kende brugerne

og de tanker som ligger

bag anvendelsen af stedet,

fastslår Lise Nevstrup Andersen.

Er der bare én person som

ikke har denne viden kan stedet

hurtigt tabe sin kvalitet. sh

KILDER

Lise Nevstrup Andersen (2008): Den

gode legeplads ud fra børnenes perspektiv.

Aalborg Kommune . 66 s.

Hentes på www.aalborgkommune.dk

> Park og Natur > Udgivelser.

Lise Nevstrup Andersen anbefaler følgende

bøge til inspiration af indretning

og anvendelse af udearealer ved

skoler og børnehaver:

Attwell K, Hauan A, Olsson T, Schytte

B, Tapaninen R.(2004): Gode udemiljøer

ved nordiske skoler. 16 eksempler

fra Danmark, Finland, Norge og Sverige.

By og Byg Resultater 034. Statens

Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk

Ellneby Y. (2004): Se hvad jeg kan!

Hvad forældre har brug for at vide

om børns udvikling. Høst og Søn.

www.hoest.dk. Oprindelig på svensk.

Gjesing, G.; Pachai, M. A.; Ørnsholt, R.

N. (2007): Den daglige dosis i skolegården

- sådan! Kroghs Forlag.

www.kroghsforlag.dk.

Nebelong, H. (2008): Vi leger at… Tanker

om leg, læring og indretning af

legepladser og sansehaver for børn.

Dafolo Forlag. www.dafolo.dk

Sveriges Kommuner och Landsting

(2006): Mer åt fler på lekplatsen. Bra

lekplats för barn med funktionshinder

bliver bättre lekplats för alla.

www.skl.se

Videnscenter for Bevægelseshandicap

(1998): Legepladsen for alle. Fokus på

legepladser for børn med bevægelseshandicap.

www.vfb.dk

Wilde, K. (2006): Med børnene i haven.

Originaltitel: Gardening with

Children. Aschehoug. www.aschehoug.dk.

Oprindelig på engelsk.


På vandretur i øhavet

Den 220 km lange Øhavssti har gjort landet

omkring det sydfynske øhav tilgængeligt

Af Lars Thorsen

Før skulle man helst være

lystsejler eller kende én for

at kunne nyde det sydfynske

øhav, men nu kan det enestående

kulturlandskab, udsigten

over øhavet og de internationalt

anerkendte fugleområder

også opleves til fods. Under

navnet Øhavsstien er 220 kilometer

vandrestier fordelt på

syv strækninger nemlig blevet

tilgængelige for naturelskere.

Men når de mange vandrere

der allerede siden åbningen i

2007 har trampet stierne tynde,

kigger ud over landskabet,

tænker de nok ikke på at stierne

ikke altid har eksisteret.

„Tidligere har du ikke kunnet

bevæge dig rundt i landskabet.

Der var måske en isoleret

skov her, og en isoleret

markvej dér som så løb lidt ind

i skoven hvor den sluttede

blindt. Derfor har adgangen til

landskabet være dårligt på

38

Sydfyn og i øhavet, for vi er jo

ikke omgivet af store statsarealer.

Vi har så lavet Øhavsstien

for at få en sammenhæng i

områdets mange oplevelsesmuligheder,“

fortæller sekretariatschef

Rico Boye Jensen

fra det tværkommunale selskab

Naturturisme I/S.

Vil ikke på motorvejen

Sammen med de fire øhavskommuner

og Landinspektørerne

Hvenegaard A/S har Rico

Boye Jensen og Naturturisme I/

S gjort Øhavsstien til en realitet.

Der er undervejs inddraget

omkring 280 lodsejere med

hver deres ønsker og krav for

at lægge jord til projektet. Her

gjaldt om at holde tungen lige

i munden for ikke at gå på

kompromis med stiens kvalitet.

„Vi har fra starten sagt at

det ikke giver nogen mening

at lave en vandresti langs mo-

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver

fantastisk førerkomfort og udsyn.

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV

Går man mod nord fra Faaborg rammer man et af stiens hovedforløb.

Og får et fantastisk kig ud over sund, by og øhav. Foto: Trine Jensen.

Hitachi kortradius

minigravemaskiner

1 til 5 tons


Øhavsstien består af i alt syv strækninger på mellem 25 og 39 kilometer.

Der er blevet lavet en folder til alle syv, og inden næste sommer bliver

der lavet en større guidebog om hele Øhavsstien.

torvejen som flere lodsejere ellers

foreslog. Vi ville heller ikke

bare sende folk ned og gå på

stranden. Vi tror på at kvalitet

er vejen frem, og nu snor stien

sig igennem landskabet på både

nye og gamle stier,“ forklarer

Rico Boye Jensen. På Langelands

klintekyster har man

derfor lagt stien oppe på selve

klinten i stedet for at sende

folk ned på stranden hvor udsigten

ikke er lige så storslået.

Prima Færdig Bunddække ®

Beplant et areal på ingen tid:

I løbet at et par timer er anlægget

gjort færdigt med en flot afslutning

og med en indbydende finish klar til

brug.

Gror på udsatte steder:

Perfekt til besværlige skråninger,

hvor renholdelse er vanskelig og

tidskrævende.

Planterne gror i en spagnum måtte,

som forbedrer grobunden.

Ukrudtsbekæmpelse:

Tæt plantetæppe, der skærmer af for

ukrudt.

Det har krævet kræfter,

samarbejde og otte millioner

kroner at skabe Øhavsstien.

Det er ikke en grussti, men en

trampesti, så der er blevet ryddet

beplantning, de blinde

stier er blevet ført videre,

markkanter er jævnet ud, og

der er bygget trapper op og

ned af skrænter, mens broer

strækker sig åer og kløfter.

Fremover står de enkelte kommuner

for at vedligeholde sti-

erne og klippe de levende

hegn, men store dele af stien

vil ikke kræve det store da den

bliver slidt af vandrerne.

En naturpark værdig

Det er ikke alle stierne der er

lige trafikerede. På den 20 kilometer

lange strækning mellem

Svendborg over Tåsinge til

Rudkøbing på Langeland er

der størst chance for at være

helt alene. Her kommer man

igennem den gamle skipperby

Troense, over Siø, forbi den

fantastiske udsigt til Thurø på

den anden side af det smalle

Thursund før man kan drage

videre gennem kystskovene,

forbi Valdemars Slot som Christian

IV byggede til sin søn Valdemar

Christian og langs

Lunkebugt der ud over sin

naturskønhed også er kendt

for de mange vrag af torpedobåde

som tyskerne sprang i

luften da krigen var tabt. „Det

er en af de rigtig gode strækninger,

og det er en fantastisk

tur, men der er ikke så mange

igen der kommer helt derud,“

forklarer Rico Boye Jensen.

Det sydfynske øhav er ifølge

Rico Boye Jensen også en ‘kraf-

Møllegårdens Planteskole Aps

Ravnshøjgyden 6 - Sdr. Højrup

5750 Ringe Tlf. 6599 2195 Fax 6599 2102

Mobil tlf. +45 4031 8055 +45 2134 2133

www.primafaerdig.dk

mail: info@primafaerdig.dk

Færdige løsninger:

tig bobler’ til at blive et af de

næste områder der bliver udråbt

til nationalpark.

„Rent naturmæssigt har vi jo

den kæmpe fordel at vi er et

område som ikke findes lignende

i de andre nationalparker.

Du har jo det typisk danske

landskab med fjordarme

og lavvandsområder for fuld

flor. Her kommer den danske

kystnatur til fuld udfoldelse,

og så har du også verdens største

druknede istidslandskab

derude,“ lyder det begejstret

fra Rico Boye Jensen.

Det betyder at der venter en

lang række yderligere borgerinddragelsesprocesser,

men

holdningen hos Naturturisme I/

S er at det lokale samarbejde

allerede er organiseret præcis,

som en nationalpark skal organiseres.

Det er altså hverken

naturskønhed eller selvtillid de

mangler i det sydfynske. ❏

KILDER

Interview med sekretariatschef Rico

Boye Jensen

Erik Flygenring Christesen m.fl. (2007):

Øhavsstien - en åbning til landskabet!

Teknik & Miljø 6/7 07.

www.sydfynskeoehav.dk.

www.visitsydfyn.dk.

www.vagabondtours.dk.

Prima Færdig Hæk ®

Etablering af rum:

Giver mulighed for etablering af

kreative planteoaser.

Øjeblikkeligt læ:

Står som en færdig hæk. De klip-

pede planter kræver kun en let

trimning og lukker med det samme

af for vinden.

Alternativ til plankeværk:

En miljøvenlig måde at skabe et

naturligt plankeværk.

Opretning efter skade:

Lukker øjeblikkeligt hullet efter

skader.


Grønne tage er et spørgsmål om tid

Levende tag, naturtag, grønt tag, vegetationstag og planter på taget. Kært barn har

mange navne. Alligevel har grønne tage deres gennembrud til gode i Danmark.

Af John Aagaard

Kører man rundt for at finde

naturtage i Danmark,

kan man få lov at lede længe.

Der er langt mellem husene

med grønt tag. I Norge og

Tyskland derimod er det væsentligt

mere udbredt med

planter på taget. Og i storbyer

som New York og Toronto anlægger

man stadig flere grønne

tage. I Toronto har man besluttet

at 50% af tagarealet på

nye kommunale bygninger

skal have naturtag. Og i London

skal indbyggerne have

gode argumenter for ikke at

vælge et grønt tag fordi det

som udgangspunkt er et lovkrav

for nye huse.

Danmark er bagerst i feltet,

men klimaændringerne, de stigende

energipriser og det

øgede fokus på bæredygtig

miljøudvikling vil sandsynligvis

sætte skub i udviklingen med

grønne tage her i landet.

Sporene skræmmer

„I Danmark er vi byggemæssigt

og arkitektonisk ikke bange

for at træde nye stier, men

når det kommer til grønne

Gitte og Peer Seegers hus med

naturtag falder idyllisk og

naturligt ind i landskabet

40

tage, er vi tilbageholdende og

lidt konservative.“

Ordene kommer fra Jesper

Christensen der sammen med

sin far Keld Christensen driver

Nykilde Aps ved Slagelse. En

virksomhed som blev etableret

i begyndelsen af 80’erne og

som i dag kan levere en vifte

af færdigprodukter til anlægsgartnere,

entreprenører, landskabsarkitekter

og kommuner.

Det kan være forskellige frøblandinger

til anlæg af naturområder

og frøblandinger til

mere velfriserede haveområder

med blomster. Og siden

1996 også grønne tage.

Årsagen til forsigtigheden

kan skyldes uheldige oplevelser

og måske skræmmer sporene.

For år tilbage oplevede

man vandskader på større byggerier

med flade tage - Farum

Midtpunkt og Hvidovre hospital

- der havde fået grøn beplantning.

Grønne tage behøver

ikke at være problematisk,

men det er svært at hamle op

med byggefejl.

Konsekvensen blev at man i

70’erne hev grønne tage ned i

Danmark, mens man i f.eks.

Tyskland oplevede stor byggeaktivitet

med anlæg af grønne

tage. I dag anslås det at mere

end hver tiende hus i Tyskland

har grønt tag.

Ikke så nervøse i Karise

Gitte og Peer Seeger fra Karise

er ikke så nervøse. De har forfulgt

deres livsdrøm og bygget

et 200 m 2 stort træhus ved Karise

med naturtag. Det flotte

hus falder ind i landskabet, og

taget veksler med naturens

egne farver hen over året.

Gitte og Peer Seeger er blevet

inspireret i Norge hvor træhuse

med grønne tage er almindelige.

Deres oprindelige

ønske var et græstag, men efter

at have orienteret sig på

markedet valgte de i stedet et

tag bestående af sedum, mos,

skovjordbær, bakkenelliker, timian

og purløg. „Vi må have

stigen frem til sommer når vi

skal op og smage på taget,“

fortæller Gitte Seeger med et

smil.

I modsætning til græs, der

helst skal have et vækstlag på

cirka 20 cm for at klare sig

gennem længere tørkeperioder

uden skader, er sedummos

bedre til at tåle tørke og

klarer sig med et vækstlag på

ganske få centimeter. Og samtidig

får sedum-mos en bedre

tørkefarve end græs der kan se

helt afbrændt ud med bare

pletter, når der ikke kommer

nedbør i gennem længere tid,

fortæller Gitte Seeger.

Nok af tegltag i Danmark

Inden Gitte og Peer Seeger

valgte deres drømmehus til

den 5.000 m 2 naturskønne

grund ved Karise, søgte de oplysninger

på nettet om grønne

tage og erfarede hurtigt at

næsten alt materiale var fra

udlandet. De valgte Finlandshuse

som leverandør af huset,

og de pegede på den eneste

danske producent af grønne

tage som samarbejdspartner -

Nykilde.

„Vi blev klar over at et grønt

tag med sedum-mos ikke stillede

bestemte byggetekniske

krav eller en særlig tagkonstruktion.

Et tag med sedum-


mos er ikke tungere end et

tegltag. Det vejer ikke mere

end 50 kg i vandmættet tilstand

pr. m 2 ,“ fortæller Gitte

Seeger. Gitte og Peer Seeger

har valgt at få et drypvandingsanlæg

monteret under

sedum-måtterne, men det er

reelt ikke nødvendigt idet naturtaget

er i stand til at klare

sig med det vand der kommer

fra oven.

„Selvfølgelig skal der etableres

en vandtæt membran mellem

sedum-mos’ vækstlag og

taget for at det ikke tager skade,

men ellers har det været

nemt og uden problemer at

vælge et naturtag,“ fortsætter

Gitte Seeger.

Da valget af sedum-mos var

taget gik det stærkt. Grundhuset

var rejst på en weekend, og

det 250 m 2 grønne tag var på

plads på en dag. Nu arbejder

man på isolering, skillevæge

og gulve, og familien Seeger

håber at kunne fejre jul i det

nye hus.

„Huset har indtil nu indfriet

vores forventninger, og for os

er det af stor mentalhygiejnisk

betydning at vi bor i et hus

med grønt tag. Vi er naturmennesker

og sætter pris på at

huset både tager sig godt ud

indefra og udefra. Der er nok

tegltage i Danmark,“ understreger

Gitte Seeger.

Stadig mere nedbør

Klimaforholdene i Danmark er

under forvandling hvilket

blandt andet betyder stigende

nedbørsmængder. Og fra Mellemeuropa

har man kunne se

hvad voldsomme skybrud kan

betyde af vandfloder der kan

underminere jord og bygninger

med store skader til følge.

Den øgede mængde nedbør i

Danmark stiller større og større

krav til det danske kloaknet,

som fagfolk længe har advaret

om er nedslidt og underdimensioneret.

Med de stigende

regnmængder bliver udfordringerne

stadig større for

kloaknettet.

Huse med grønt tag kan lindre

situationen, fordi de er i

stand til at absorbere en del af

regnvejrsmængderne i modsætning

til traditionelle tage

der i princippet er ‘propper i

jorden’ og derfor øger udledningen

til kloaknettet eller de

omkringliggende områder.

I Tyskland har husejere en

naturlig interesse i at opfange

en stor del af nedbørsmængderne

med et naturtag idet

der betales i forhold til hvor

meget man belaster kloaksystemet,

så jo mere af regnvandet

der kan absorberes jo billigere.

Køler og isolerer

Klimaændringerne har også

betydet varmere temperaturer,

og i den sammenhæng har et

grønt tag en naturlig afkølende

funktion. Forskellen mellem

et traditionelt tag og et grønt

tag kan være helt op til 40 grader

i varmeforskel på en varm

sommerdag viser undersøgelser

fra USA. Det kan spare

energiudgifter til aircondition i

storbyer.

Golde tagflader i et byområde

øger temperaturen fordi

de ikke som planter på taget

er i stand til at virke afkølende

ved at reflektere lyset og bruge

varmeenergien i luften til at

foretage fordampning på

plantens overflade. Så ud over

at planterne forbruger CO 2 i

fotosyntesen, er de også med

til at modvirke den globale opvarmning

ved deres evne til at

virke afkølende og tage varmen

ud af luften.

Naturtaget har været nemt at

etablere fordi sedum-mos ikke

kræver en særlig tagkonstruktion.

Det er ikke tungere end

almindelige tegl.

Endnu en fordel ved grønne

tage er deres evne til at binde

støv og partikelforureningen

hvilket yderligere kan gøre

grønne tage interessante i byområder

hvor luftmiljøet er

mindre godt, og hvor mange

mennesker bor og opholde sig.

Ligeledes har et grønt tag en

vis isolerende virkning, og det

giver færre udgifter til opvarmning.

Nykilde har i øvrigt et bredt

produktsortiment bestående

af otte forskellige sedumarter i

deres tagmåtter. Uanset hvor

meget sol eller skygge den enkelte

tagside vil få, vil man have

mulighed for at vælge de

arter som matcher placeringen

på taget bedst.

Opbygning og hældning

Ud over den kølende og isolerende

funktion kan et naturtag

beskytte tagets membran

mod UV stråling, og hvis det er

monteret korrekt, så er naturtage

med til at forlænge levetiden

for tagkonstruktionen.

Opbygningen af Nykildes

grønne tag består nederst af

en gummidug hvorpå der placeres

en formfast syntetisk

dræn- og vegetationsmåtte på


3 cm kaldet BioDrain. Derefter

lægges en geoflis for at undgå

at der falder materiale fra sedum-måtten

ned i dræn- og

vegetationsmåtten og blokerer

for vandgennemstrømningen.

Det kan være problematisk

hvis man har en stor

mængde vand stående og som

trykker på et punkt på et tag.

Vægten kan blive meget stor,

fortæller Jesper Christensen. I

den forbindelse har Nykilde

som en ekstra sikkerhed valgt

at have en ekstra separationsflis

under den 3 cm tykke sedummåtte.

Anlæg af grønt tag kan

uden problemer etableres for

tag med hældning op til 30

grader, men grønt tag på taghældninger

på 45 grader kan

42

Sedummåtte

Fodliste

Undertag Geoflis

Fodplade BioDrain

Tagrende LDPE-membran

Tagpap

Jesper Christensen fra Nykilde viser naturtag af sedum-mos der kan tåle lange perioder uden nedbør.

Den kræver tillige ikke noget stort vokselag, men trives med få centimeter til rødderne.

også lade sig gøre. Det kræver

bare tværlægter på tager som

holder måtterne fast så de ikke

skrider ned ad taget.

Fremtidens grønne tag

I et samarbejde med gartner

Gert Larsen, der driver gartnerierne

Bladgrønt og Regnemark

på Sjælland, har Nykilde

udviklet et modulopbygget

grønt tag hvor de forskellige

sedumarter vokser i vækstmediet

GroWorld. Det er et naturprodukt

bestående af ler og

vulkanske mineraler og har de

egenskaber et grønt tag har

brug for: Der står ikke vand

stille i mediet, og der er den

luftgennemstrømning der skal

være. Og nok så væsentligt er

det et stabilt voksemedie der

ikke ændrer form eller karakter

gennem tid.

Ved at tilbyde et modulopbygget

grønt tag hvor alle ingredienserne

i et grønt tag er

indbygget, har man gjort det

meget nemt og hurtigt at

bygge sit eget grønne tag. Det

kan lægges direkte oven på

det bestående tag hvis taget er

dimensioneret til at bære den

ekstra vægt som modulerne

vejer. Også den private husejer

kan stykke dem sammen til et

nyt tag på relativ kort tid.

Tagmodulerne med Gro

World er lettere end den

dræn- og vegetationsmåtte

som Nykilde normalt anvender,

og derfor kan man supplere

med flere planter i måtten

og udvide vækstlaget en

smule. Endvidere kan man variere

de forskellige sedum-arter

i tagmodulerne så man kan

opnå et mønster i striber eller

tern på taget af forskellige vegetation.

Måske en smart reklameidé

til virksomheden som

ønsker et budskab eller logo

på taget. ❏

NYKILDE

Nykilde ApS ejes af Jesper og Keld

Christensen. Firmaet, der blev etableret

i 1982, har tre medarbejdere. Der

er produktion i Slagelse og Slovakiet.

Produkterne afsættes både i Danmark

og i resten af Europa.

GRO WORLD

Gro World er et voksemedie der består

af ler og vulkanske mineraler.

Ejerskab og patent indehaves af gartner

Gert Larsen. Produktet er testet

de sidste otte år.

SKRIBENT

John Aagaard fra Aagaard PR & Kommunikation

er freelancejournalist,

cand. phil. i dansk og kommunikation

og PR-rådgiver, som har arbejdet i den

grønne sektor gennem mange år.

Sedum-mos fra Nykilde parat til Kennedy Instituttet i Glostrup.


Betonen er inspireret af tekstil og læder

Hvad får Danmarks største leverandør

og producent af betonelementer,

Spæncom A/S,

til at stille lokaler og beton til

rådighed for en kunstnerpige

der har vundet en pris for bedste

design i en japansk tekstilkonkurrence?

Det gør projektet

‘Udvikling af æstetiske

betonoverflader’. Her spurgte

designer Line Kramhøft sig selv

hvordan hun kunne skabe betonoverflader

der blev forvandlet

med lyset og regnen,

og om hun kunne tilføje det

Kør fra alle de andre...

hårde materiale lidt af den japanske

tekstiltradition. I dette

projekt var det dog beton og

ikke dyrehuder som skulle tilføjes

en illusion af silke for at

vise at beton også kan have et

stærkt kunstnerisk udtryk med

relieffer, mønstre og overflader

der minder om glaseret keramik.

Resultatet kan ses i Utzon

Center i Aalborg. Har det

mon en fremtid i byrum? Betonfliserne

kan stå udendørs -

men dog ikke bruges som belægning.

www.spaencom.dk.

- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen!

AMU kurser 1. halvår 2009

Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt)

Anlæg i betonsten, lige linier (15) ............... 07/01 27/04

Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02

Betjening og vedligeholdelse

af mindre maskiner (10) ............................... 19/01 15/06

Betj. og vedligeholdelse

af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02

Etablering af mindre anlæg

med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03

Etablering og pleje

af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05

Plantebeskyttelse (10) .............................................. 19/01

Planteliv, økologi og miljølære (15) ............ 05/01 02/02

Plantevækst og etablering

af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04

Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02

Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03

Etablering, vedligeholdelse

og rådgivning om vandbassiner (10) ...................... 15/06

Plantekundskab og plantepleje (10) ........................ 15/06

Stentilhugning (10) .................................................... 15/06

Græs, vækstforhold og pleje (10) ........................... 15/06

Projektering og havetegning,

modul 2 (10) .. 08/01 + 15/01 + 22/01 + 29/01 + 05/02

Yderligere information

og tilmelding 8747 5700

eller se mere på www.ju.dk

Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er

CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop

lukker saltsprederen helt automatisk. Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på

saltet og skåner miljøet.

Kom og se det komplette produktprogram på Agromek - hal D.

S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk

eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com

Dansk produceret


44

DEN GRØNNE KLUMME

En udlicitering uden al bøvlet

Byrådet i Odense har tilbage i 2006

besluttet en plan for udlicitering af

opgaver inden for både det sorte og

grønne område. Det grønne område

omfatter parker, legepladser, skove, naturområder,

vandløb og kirkegårde. Planen

skulle realiseres over en flerårig periode.

I 2005 blev en række grønne

driftsopgaver udliciteret med det resultat

at Infra Service I/S vandt en stor del.

Infra Service var et I/S dannet mellem

Vejle og Odense Kommune. Nu er selskabet

under afvikling på grund af økonomiske

vanskeligheder. Derfor besluttede

Odense Byråd at fremrykke udliciteringsplanen

for at afvikle selskabet på

en hensigtsmæssig måde.

I Park & Natur som jeg er chef for, har

vi derfor haft forrygende travlt hen over

sommeren for at gøre klar til licitationen.

Opgaver på kirkegårdsområdet og

driften af byens udendørs blomsterkummer

er blevet beskrives, kvalitetshåndbogen

er justeret og udvidet. Fem kirkegårde

er opmålt. Det øvrige kortmateriale

er ajourført. Udbudsmaterialet er

gennemgået. Og entreprisegrænserne

er ændret så entrepriserne er blevet

færre og større.

I skrivende stund er licitationen for

parker og boldbaner afholdt, mens den

om kirkegårde afventer. Der var udbudt

fem parkentrepriser og en boldbaneentreprise.

Ti virksomheder bød. De seks

entrepriser ser ud til at blive fordelt til

tre forskellige entreprenører. Én entreprenør

vinder fire entrepriser, og de to

andre vinder hver én, en parkentreprise

og en boldbaneentreprise.

Det er efter min mening et godt resultat.

Vi har ingen interesse i at én privat

virksomhed vinder det hele så der kan

opstå monopollignende tilstande. Vi har

en stor interesse i at medvirke til at der

er et velfungerende marked med et stort

antal interesserede bydere - også om fire

år når vi forventer at gentage licitationerne.

Det giver den bedste mulighed

for realistiske priser.

Når vi taler licitation så melder der sig altid

en række ‘spøgelser’. Én af dem er at

man bruger en masse kræfter på at beskrive

opgaver i stedet for at løse dem.

Da vi for snart mange år siden for alvor

startede på udlicitering af de grønne opgaver,

gjorde vi os den ulejlighed at lave

grundbeskrivelserne af opgaverne sammen

med folk fra den daværende udførende

afdeling i kommunen. Vi gennemdrøftede

emne for emne, buske, græs,

træer og hele molevitten og fik klarhed

omkring hvad vi hver især mente med

anvendte ord og begreber. Siden forduftede

tidligere tiders evindelige diskussioner

om hvornår en opgave var løst godt

nok. Nu har vi en klar og entydig formulering

på hvad målet for opgaven er. En

anden meget stor fordel er at de er

nemme at kommunikere til borgerne.

Et andet spøgelse er kontrolspøgelset.

En forventning om at ved udlicitering

kommer man til at bruge en masse spildtid

på at kontrollere den private entreprenør

og bliver presset over i en ubehagelig

kontrollant-rolle. I praksis fungerer

vores samarbejde med entreprenørerne

sådan at vi holder driftsmøder cirka hver

14. dag (i sæsonen) og her gennemfører

En dejlig sommerdag i Odenses grønne områder. Kommunen har fået styr på sine udbud.

Af Lene Holm

en fælles stikprøvekontrol. På forhånd er

udvalgt et par områder tilfældigt som

man sammen besigtiger og vurderer. Et

gennemarbejdet system med et hjælpeskema

gør opgave overskuelig og overkommelig.

I de allerfleste tilfælde kan

entreprenøren roses for sit arbejde. Der

er lejlighed til at give feed-back til entreprenørerne.

Vi tror at det motiverer til

en god opgaveløsning.

Det sidste spøgelse jeg vil nævne - og

forhåbentlig hjælpe med at få aflivet - er

at tro at man først er parat til udlicitering

når alle opgaver er velbeskrevne.

I Odense har vi fokuseret på at få udførlige

beskrivelser af alle standard-driftsopgaverne.

Vi anvender tilstandskrav og

forholder os derfor ikke til hvor mange

gange græsset skal slås men derimod til

hvor højt det maksimalt må være. Hvad

angår ikke-standard-opgaver, så har vi i

udbuddet angivet en række opgaver og

et antal timer som vi forventer at købe

hos entreprenørerne. Det giver den fleksibilitet

vi har brug for. Efterhånden som

opgaver skal løses, laves der en mundtlig

eller skriftlig beskrivelse og indhentes

overslag eller mere bindende tilbud.

Siger man ja til udlicitering, siger man

automatisk ja til en højere grad af professionalisering

af opgaverne. Man skal

have styr på mængderne, på kvaliteten

og på samarbejdsmodellen. Alle ved at

er en opgave for upræcist beskrevet kan

entreprenøren kun gøre én ting, nemlig

indbygge usikkerheden i prisen. Derfor

er der et enormt incitament til at gøre

sig niveauet for kvalitet klar.

Til slut skulle jeg hilse at sige at andre

kommuner er mere end velkomne til at

lade sig inspirere eller kopiere det udarbejdede

materiale som består af en

kvalitetshåndbog for driften, en klar og

enkel model for driftsmøder, en gennemafprøvet

model for fælles stikprøver,

et udbudsmateriale med diverse vilkår,

arealregisteringer og map-info kortmateriale.

Materialet bygger på mange års

erfaring med udlicitering af grønne opgaver

og vi vil fortsat udvikle det. ❏

FORFATTER

Lene Holm erkontorchef for Park & Natur, Odense

Kommune.


HedeDanmark tilbyder

naturplaner

Hvis man ejer en land-, natureller

skovejendom og sætter

pris på ejendommens natur og

dyreliv, er en naturplan noget

man kunne overveje. En naturplan

beskriver ejendommens

natur- og kulturværdier og indeholde

en plan for deres bevaring

og potentiale samt et

idékatalog om hvordan naturindholdet

kan forbedres.

Hjælp til at få lavet en naturplan

tilbydes af bl.a. HedeDanmark

der bemærker at natureffekten

bliver større hvis man

slår sig sammen med de tilstødende

lodsejere. Det har ti nabolodsejere

i Vantinge på Fyn

fundet ud af, og nu er der lavet

en overordnet og sammenhængende

forbedringsplan for

over 500 ha jord.

„Vi kan gøre meget selv,

men resultatet bliver bedre,

når vi er flere. Det handler ikke

kun om jagt; som landmand

nyder jeg også at se liv på markerne

og fryder mig over at se

for eksempel fasaner og hjorte,“

siger Hans Ringskær til HedeDanmarks

hjemmeside.

Et drivhus bygget

af plastikflasker

Hver dag smider amerikanerne

mere end 60 millioner plastikvandflasker

væk, og der er sikkert

heller ikke mange herhjemme

som tænker på at

gemme flaskerne. I England

har flere kreative folk bygget

drivhuse af deres tomme plastikflasker,

bl.a. i haverne St.

Anns Allotments i Nottingham.

„I disse tider med forhøjet

bevidsthed om naturbeskyttelse

er det spændende at tilføje

et praktisk element til

genbrugstanken,“ fortæller

skaberen. En plastikflaske er

op imod 500 år om at forsvinde

i naturen. Se byggeinstruktioner

og flere haveskure

og drivhuse via

www.shedworking.co.uk

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi

naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-

3 excl. moms

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk

Hako

Effektiv gadefejemaskine

med genbrugsvandsystem der

sikrer støvfri fejning

100 hk Euro 4-motor

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring

Fejebrede op til 2500 mm

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m

Nye standarder for anvendelse og

kørekomfort

Perfekt maskine til den krævende

bruger i bla. kommuner og industri

Vedligeholdelsefrit partikelfilter !


Citymaster 2000


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk


46

MASKINSTYRING TIL

GRAVEMASKINER OG GPS

Rotorlasere – Dozere – Gradere

Mikrofyns egen serviceafdeling

monterer selv og er landsdækkende

med 14 servicebiler, som hver dag

yder den bedste service og support

til vores maskinstyringskunder.

Vi kommer gerne forbi

ganske uforpligtende.

Ring på tlf. 70 27 04 03

og tag en snak med én

af vore konsulenter.

Bondovej 16 · 5250 Odense SV

Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05

www.mikrofyn.dk

gmPUBLIKATIONER

Stadsträdgårdsmästarens

spår - En bok om FSS:s historia.

Af Titti Olsson. Stad &

Land nr. 175, Movium 2008.

160 s. 275 Skr.

www.movium.slu.se.

Fortælling af Föreningen

Sveriges Stadsträdgårdsmästares

historie gennem samtaler

og interviews der også kommer

ind på fremtidsperspektivet.

Foreningen svarer til den

danske Kommunale Park- og

Naturforvaltere.

City Garden. Af Andi Clevely.

Frances Lincoln 2008. 112 s.

www.amazon.co.uk eller

www.plantarum.dk.

City Gardens. Af Pierre Nessmann.

Stewart, Tabori &

Chang 2008. 112 s.

To små bøger på engelsk

med inspiration til at indrette

små byhaver så man får mest

muligt ud af de trange forhold

- bl.a. set i forhold til stilarter

og andre rekreative muligheder

i nærheden. Masser af billeder

fra både smukt tilvoksede

og nyanlagte byhaver.

Rooftop & Terrrace Gardens.

Af Caroline Tilston. Wiley

2008. 192 s. www.amazon.

co.uk eller www.plantarum.dk.

Trin-for-trin-guide til anlæg

af tag- og terrassehaver samt

idéer til have i forskellige stilarter,

ikke mindst med hensyn

til planter og inventar.

13

MiljøBiblioteket

Klima

– Menneskehedens hidtil største udfordring

ændringerne

Red. Hans Meltofte

Hovedland

Klimaændringerne - menneskehedens

hidtil største

udfordring. Af Hans Meltofte

(red.). Danmarks Miljøundersøgelser

og Forlaget Hovedland

2008. 152 s. www.dmu.dk.

Bogen tager udgangspunkt i

FN’s klimapanels seneste rapport

der fastslår at de menneskeskabte

klimaændringer er

en realitet. I tolv kapitler beskrives

forskellige aspekter:

klimamodeller, politiske udmeldinger,

naturen, de sociale

følger, CO 2-udslip, tilpasning til

klimaændringer mv. Den primære

målgruppe er gymnasiet

- men den er en god sammenfatning

af emnet for alle.

Arkitektur der forandrer -

fra ghetto til velfungerende

byområde. Af Niels Bjørn

(red.). Gads Forlag 2008. 299

kr. www.gad.dk.

Hvorfor opstår sociale ghettoer

i samme typer af arkitektur

og samme typer af byplaner

mange steder i verden? Og

kan man ved at forandre på

arkitekturen også ændre de

sociale problemer? Det redegøres

der for af en række arkitekter

og planlæggere der undersøger

de formmæssige og

funktionelle problemer med

bygningerne, uderummene og

byplanerne i danske ghettoområder

og samler nytænkende

eksempler fra udlandet.


Mountainbikernes ruter

Også i store parker kan de være en mulighed

Mountainbikeryttere er de

seneste ti år blevet hyppigere

gæster i skovene. De efterspørger

både faste ruter og

brugssaftaler. I skovbruget er

de en mulig indtægtskilde,

men ruter kan måske også være

et tilbud i byens større parker,

skriver Suzanne E. Vedel

med flere i Skov & Landskabs

videnblad ‘Nye tilbud i det

grønne: Mountainbikeruter’.

I statsskovene er der anlagt

20 faste mountainbikeruter af

en længde fra 2 km til 50 km.

Der er derfor rig mulighed for

at tilbyde nye ruter. De giver

ikke bare bikerne bedre forhold,

men mindsker også konflikterne

med skovens andre

brugere der vil have ro.

I private skove er der eksempler

på endagsarrangementer

afholdt mod betaling. Det kan

være kombinerede arrangementer

med sport, marked og

underholdning som f.eks. Frijsenborg

MTB Explorer der er

holdt fem år i træk. Endagsarrangementer

kan være attrak-

tive for mange ryttere og løbsarrangører

fordi ingen på forhånd

kender terrænet og fordi

det er en oplevelse i sig selv at

komme ud i nye områder.

Mountainbikerytterne ønsker

oftest varierede ruter med

smalle stræk (single tracks) og

bredere strækninger der kan

udgøres af spor, stier og grusveje.

Ruten må gerne udfordre

med op- og nedkørsler og teknisk

svære passager med sving,

men ruter i relativt fladt landskab

kan også bruges. Oplevelsen

skærpes hvis man passerer

forskellige bevoksningstyper

og veksler med åbne områder.

Ruterne bør anlægges i et

samarbejde mellem bruger og

skovdistrikt så ruten kan tilpasses

begges ønsker. Ruten bør

også lægges så der tages hensyn

til andre brugere, vildtlommer

og skovdyrkningen. Brugerne

er gerne villige til at udføre

en del af arbejdet med at

tilrettelægge og skabe ruten.

Det ansporer samtidig til langsigtet

samarbejde.

Teknisk svære passager, ja tak. Foto: Dansk Mountainbikeklub.

Faste ruter kan afmærkes

med spray på træerne, mens

midlertidige ruter kan markeres

med f.eks. tape. Hvis ruten

passerer veje og stier som benyttes

af andre skovgæster,

skal passagerne markeres tydeligt.

Det anbefales at aftalen

med bikerne indeholder pligt

at vise hensyn over for andre

skovgæster. Ved konkurrencer

kan man stille krav til om vagtposter

i konfliktfyldte kryds.

Faste mountainbikeruter

kan finansieres ved salg af

dagskort/årskort ligeom ridekort,

eller man kan lave en

brugsaftale hvor en klub eller

flere betaler. Det er nemmere

og billigere at indgå en aftale

med en klub end med enkeltbrugere,

og klubben skærper

disciplinen så opsyn og driftsomkostningerne

dæmpes. sh

KILDE. Suzanne E. Vedel, Jens Friis

LundBo Jellesmark Thorsen, Berit C.

Kaae (2008): Nye tilbud i det grønne:

Mountainbikeruter. Videnblade Park

og Landskab 3.4-44. Skov & Landskab.

FOLDERE. Der er foldere om otte af

statsskovenes ruter. De ses på www.

skovognatur.dk under udgivelser.

KONTAKT. Mountainbikeklubber kan

kontaktes via Dansk Cykelunions

hjemmeside www.cyclingworld.dk under

klubber og teams.


De grå kæmper er sluppet fri

Selv det største landdyr i verden kan få brug for en landskabsarkitekt og en

anlægsgartner. Det gælder i hvert fald for elefanterne i Zoologisk Have i København

Af Lars Thorsen

Det skal ligne et delvist udtørret

flodleje i udkanten

af regnskoven. Måske på thailandske

skråninger eller nær

Indiens deltaer. Reelt set er der

tale om et stykke anlægsarbejde

på toppen af Valby Bakke,

men det ved de syv elefanter

selvfølgelig ikke når de tramper

rundt i Zoologisk Have i

Københavns nye elefantanlæg

der fylder mere end 10% af

havens samlede areal. Efter 95

år uden en ordentlig bunke

sand eller et badebassin har

Zoologisk Haves elefanter omsider

fået et hjem som passer

til deres størrelse. Med plads til

store snabelbevægelser.

Elefanter i parken

Et af de mest bemærkelsesværdige

elementer ved konceptet

er at der er blevet åbnet mel-

48

lem Zoologisk Have og Frederiksberg

Have. De to haver har

ellers skjult sig for hinanden

bag et højt plankeværk, men

nu kan gæsterne i Zoo nyde

den storslåede udsigt over Frederiksberg

Have mens de har

elefanter i forgrunden. Frederiksberg

Have er af stil en romantisk

have og med åbningen

mellem haven og zoo, er

det blevet tilføjet et element

der hører naturligt hjemme i

romantisk have.

„Når kondiløberne kommer

ud af skovtykningen derovre

så står de pludselig ansigt til

ansigt med en elefant, og det

er jo sjældent i en offentlig

park. Hvis der var en mur hele

vejen rundt, havde det virket

lidt forkølet, men nu får man

en fantastisk dybde i anlægget,

der er helt unik,“ forklarer

Jesper Myhr der er anlægschef

i Zoologisk Have.

Der er kun et lavt rækværk

og et smalt sumpområde mellem

Frederiksberg Have og elefanternes

vandgrav. Vandspejlet

er i niveau med stien på

parksiden. Det er som om de

store dyr når som helst kan

træde ud i den 300 år gamle

have der blev omlagt fra barokhave

til romantisk have i

perioden fra 1798 til 1804.

Byggeriet gror frem

Elefanternes nye hjem består

af et elefanthus som den verdensberømte

arkitekt Norman

Foster har tegnet og et stort

udeanlæg designet af SLA

Landskabsarkitekter. Pihl &

Søn A/S var hovedentreprenører

på projektet og Skælskør

Anlægsgartnere A/S har taget

sig af anlægsgartnerarbejdet.

Zoologisk Have har selv stået

som bygherrer, for som Jesper

Myhr siger: „Ingen ved jo hvordan

man skal bygge til elefanter,

men det ved vi.“

Selve elefanthuset er bygget

under terræn, så de to store

glaskupler over henholdsvis

han- og hunelefanternes indendørsområder

titter op af

jorden. „De vokser ligesom ud

af terrænet, så det virker som

naturlige bakker med glas på

toppen. Byggeriet er meget

landskabeligt komponeret.

Det har en blødhed med sin

meget organiske form og en

varme med betonens eksotiske

jordfarve,“ siger Jesper Myhr.

Thailands røde jord

De syv elefanter er af arten indiske

elefanter, så det er de

De brede stier fører publikum hele vejen rundt om elefanterne både inde og ude. Betonen har en fin træagtig struktur fordi der blev sømmet

trælister på indersiden af støbeformene. Alle træer på billedet står i Frederiksberg Have. Foto: Lars Norman Hestbæk.


asiatiske regnskove der er deres

naturlige hjemstavn. Derfor

er anlæggets let rødlige kulør

absolut ikke et tilfælde, forklarer

landskabsarkitekt hos SLA

Landskabsarkitekter Friedemann

Rüter.

„Nu er den thailandske jord

meget jernholdig, så den har

en farve der svarer til den vi

har prøvet at genskabe her

ved at give både hus, søjler og

belægningen samme farve.“

Det er nogen tunge basser

der skal holdes inde. Derfor er

den normalt grå betons okkerrøde

kulør en måde til at forhindre

at anlægget kom til at

se for tungt og lukket ud. En

anden måde til at give et let

og mere naturligt indtryk er at

holde de besøgende og elefanterne

adskilt med en række

betonsøjler. Det virker mere

åbent end en mur, og samtidig

fungerer søjlerne aktiverende

for elefanterne. Dyrepasserne

lægger nemlig grene om på

den anden side som elefanterne

så kan forsøge at få fat i.

I naturen bruger elefanter omkring

15 timer om dagen på at

lede efter mad.

For at skabe sammenhæng i

anlægget valgte SLA at lade

både elefanterne og de besøgende

have det samme underlag

under fødderne overalt. I

elefanthuset og ude i anlægget

tøffer elefanterne omkring

i 0-8 mm bakkegrus, mens gæsterne

både ude og inde bevæger

sig rundt på et handicapegnet,

rampet forløb med

en betonbelægning der er ril-

Hva’ glor du på, mester?

Over den nysgerrige hunelefant

kan man se solafskærmningen

som silhuetter af blade. Grus,

betonsøjler og den rødlige farve

går igen i hele anlægget.

Foto: Lars Norman Hestbæk.

let, så den er skridsikker og

skaber et spil i indtrykket.

Som regnskovens lys

På gåturen er udsynet til elefanterne

i højsædet. „Når du

følger det lange stisystem

rundt, oplever du dyrene fra

alle vinkler. Nogle gange er du

højt over dem, du kommer

ned og ser dem fra siden, og

du kan også se dem nedefra,“

fortæller Friedemann Rüter.

Han pointerer at udsigten er

særlig fantastisk fra det store,

gamle ginkgotræ. Træets rødder

er blotlagte, og dem valgte

SLA at lægge en rist over, så

træet også ville overleve de

knap 400.000 gæster som Zoo

lægger have til om året.

Undervejs på turen bliver

man ført igennem selve elefanthuset

hvor elefanterne

igen kun er nogle lave betonsøjler

væk. Dertil kommer de

tre meters afstand hen til det

rækværk publikum står bag.

Det er den sikkerhedsafstand

der skal forhindre en nysgerrig

snabel og en fremstrakt arm i

at finde hinanden. Gennem

det hvælvede loft lukker de to

glaskupler solen ned til elefanterne.

Men ikke al solskinnet.

„Med silketryk er der tegnet

blade på glasset, hvilket fungerer

som solafskærmning. Du

kan næsten tro at du står under

trækronerne i regnskoven.

Det skaber det meget lyse

skyggemønster som man også

ser i skoven og giver et meget

naturligt lysindfald,“ forklarer

Friedmann Rüter.

Historisk beplantning

Også beplantningen er tilpasset

elefanternes naturlige savannemiljø.

Græs, brerner og

træer. Ingen blomstrende buske.

En bagindisk savanne kan

man dog ikke helt efterligne.

Der er ikke noget græs nede

hos elefanterne, og alle træerne

står i randzonen som en

grøn kulisse. Det er der ganske

gode grunde til.


„Hvis du skulle have en grøn

savanne til elefanterne, så

skulle du have hele Zoos areal

bare til de elefanter vi har her.

Du er nødt til at arbejde med

et underlag der ikke har noget

grønt, for de spiser det. Derfor

er der heller ikke træer i anlægget.

I naturen træder de på

træerne og gnaver grenene af,

så det ville være fuldstændig

umuligt,“ lyder det fra Jesper

Myhr. Det grønne er dog ikke

helt færdigt endnu, da der

blev plantet sent.

Gartneren og elefanten

Alligevel lykkedes det ikke helt

at afholde elefanterne fra at

lave ravage med beplantningen.

I det smalle, oversvømmede

vådområde mellem elefanternes

vandgrav og Frederiks-

50

BEPLANTNING

I anlægget er der brugt et væld af bregner for

at skabe et historisk præget bunddække.

Det drejer sig om 1.021 kambregner, 769 fjerbregner,

393 sværdbregner samt et væld af

kongebregner, ørnebregner, julebregner,

kurvebregner, kirkegårdsbregner samt guldskæl-

og sortskælbregner. De danner bunddække

sammen med tokimbladede urter som

lammeøre, løvefod og kæmpestenbræk.

En stor del af de kulisseskabende træer er fyr.

Især Pinus nigra (sortfyr), men også blandt andet

Mugo mughus (dværgbjergfyr) og

Parviflora ´Glauca´ (penselfyr).

berg Have havde elefanterne

sjov med at hive fat i sivene og

smide rundt med den, fortæller

administrerende direktør i

Skælskør Anlægsgartnere A/S

Jakob Kristensen. Det har dog

ikke skabt sure miner mellem

Kristensen og elefanterne.

„Det har jo været en speciel

opgave at lave skråningerne

op ad bygningerne og beplantningen.

Det er jo et meget

markant anlæg, og så blev

jeg simpelthen så glad da jeg

kom ud og så hvordan de nød

det. Man kan jo se at de går

og smiler, og det er kanon at

man som anlægsgartner kan

være med til sådan noget.“

På de skråninger Jakob Kristensen

taler om har Skælskør

Anlægsgartnere A/S lagt geonet

på i vandrette forløb af en

2

4

halv meter af gangen for at

holde jorden og beplantningen

fast. På visse skråninger

har Zoo dog sparet geonettet

væk, og der kan man allerede

nu se små mudderskred og

erosion. Men Jesper Myhr fortæller

at der vil komme geonet

på flere udsatte steder.

Elefantastisk

Meget tyder på at også elefanterne

ser det nye elefanthus

som en markant forbedring. „I

det gamle hus gik de på et

fladt betongulv, og de havde

et meget lille udeanlæg som

også bare var et fladt grusareal

der blev stenhårdt. Nu er elefanter

faktisk meget terrængående.

De kan gå op af 30%

stigninger, og deres velfærd

og sundhedstilstand bliver

Vådområdet mellem elefanternes vandgrav

og Frederiksberg Have består af følgende

basisvegetation i bredvegationsmåtter:

Glyceria maxima (høj sødgræs)

Schoenoplectus lacustris (søkogleaks)

Typha angustifolia (smalbladet dunhammer)

Carex acuta (nikkende star)

Alisma plantago-aquatica (vejbredskeblad).

Desuden er 35% af området tilført

Carex nigra (almindelig star)

Juncus inflexus (blågrå siv)

Juncus effusus (lysesiv).

3

1

langt større når de går i et kuperet

terræn både ude og inde.

Derfor bunker vi hele tiden

op, så de også kan lægge sig

ned og sove. Det kunne de jo

ikke før, men nu ligger de og

slanger sig. Her har de fået vasket

grus. Der er ikke mange

lerpartikler i. Det er godt drænet,

det pakker ikke så meget,

og det er godt at gå i for elefanterne,

for det er blødt på

en anden måde,“ siger Myhr.

Både sandbade, mudderbade

og bade i det mere udbredte

bademateriale vand er meget

vigtigt for elefanter og er

også noget de først for alvor

har fået lov til at boltre sig

med i det nye anlæg. Uden for

er gruset bygget oven på råjorden

i en halv meters dybde,

mens højden svinger inden for,

NORD

30 meter

1:1000

Nye træer

Beplantning

Vådområde

Hunelefanternes udeanlæg.

Hanelefanternes udeanlæg.

Frederiksberg Have

Norman Fosters elefanthus.

De to henelefanter bor

under den lille kuppel. De

fire hunner og ungen Gandhi

bor under den store kuppel.

Hele elefantanlægget

er 10.730 m2 1

2

3

4



Norman Foster har designet elefanthuset hvis kupler stikker op af bakkerne som en naturlig del af landskabet. Overgangene i byggeriet er bevidst

gjort så bløde som muligt hvilket vil være mere tydeligt når beplantningen vokser op. Foto: Lars Norman Hestbæk.

alt efter hvor dyrepasserne har

bygget bakker den dag.

Afrikanske kæmper

Det nye elefanthus er et af de

sidste skridt i Perspektivplan

2010 som Zoologiske Have lavede

i 1999. Den har også ført

til oprettelsen af en savanne i

Søndermarken hvor de afrikanske

dyr er samlet. Her har

næsehornene huseret siden

1984, men i 2001 fik de selskab

af girafferne da de høje dyr fik

et nyt hus på 450 m 2 og et

udeanlæg på 3.500 m 2 .

Også flodhestene har fået

mere plads med den arkitektoniske

perle af et flodhestehus,

som Finn Jørsboe står bag. Her

har de fået et 400.000 liters

bassin at boltre sig i, mens

publikum kan se dem under

vandet igennem et otte centimeter

tyk panserglas. I Afrika

dræber flodheste hvert år flere

mennesker end alle det store

kontinents løver, krokodiller

og hajer tilsammen. Nu har de

vandglade vildbasser heldigvis

fået et hus på 1140 m 2 , og

udeanlægget er en del af de

besøgendes tur rundt på den

nye savanne på 1½ hektar.

Men der har været problemer

på savannen. Planen var

at skabe et terræn dyrene

kunne gå på, samtidig med

det grønne blev bevaret. Det

skulle altså både være godt

drænet og stabilt. Der blev

lagt to slags belægning. Den

ene var gartnermakadam, altså

5-8 cm skærver med muld

52

imellem, mens den største del

af savannen fik en opfyldning

af 30 cm filtersand blandet

med muld. Desværre har den

sidste løsning vist sig ikke at

være drænende nok. Der opstår

søer på overfladen, og det

kan blive rimeligt pløret. „Derfor

er der kørt noget vertikalskæring

af området, vi har lagt

ekstra dræn, og nogle forskellige

eksperimenter, og nu prøver

vi at se, om det kommer til

at virke,“ forklarer Jesper

Myhr.

Isbjørnenes tur

Nu er de fleste mål i Perspektivplan

2010 efterhånden nået,

og hvad skal der så ske? Man

tager hul på Perspektivplan

2020. Denne gang er turen

kommet til den globale klimakamps

ufrivillige maskotter, isbjørnene.

Et nyt, stort anlæg

ventes klar i løbet af 2-3 år.

„Vi vil gøre noget ved hele

området derovre,“ siger Jesper

Myhr og peger hen imod Zoologisk

Haves ‘nordiske hjørne’

hvor bjørne, ulve og bisonokser

går rundt i den forfriskende

kulde. Det er faktisk lige

ved at være så koldt at elefanterne

må blive inde. Elefanter

kan nemlig ikke tåle frostvejr,

for de har tynde ører fyldt

med blodkar. Det er deres

afkølingsmekanisme, og den

mister elefanterne hvis blodkarrene

frostsprænger. Til gengæld

ser isbjørnene ud til at

nyde livet. Måske har de smugkigget

i Perspektivplan 2020. ❏

Den største hanelefant i Zoologisk Have fået det fine navn Chieng Mai

selv om den vejer i omegnen af 5,5 tons og snart fylder 50 år. Så er der

mere pondus over navnet Tonsak. Det hedder Zoos anden hanelefant

der er langt mindre og kun tre år gammel. Foto: Lars Norman Hestbæk.

KILDER

Interview med Jesper Myhr, anlægschef i Zoologiske Have i København.

Interview med Jakob Kristensen, administrerende direktør i Skælskør Anlægsgartnere

A/S.

Interview med Friedemann Rüter, landskabsarkitekt i SLA.

www.zoo.dk.


Hjorte skal vænne sig til ny myldretid

Da vi satte urene tilbage og

gik over til vintertid, blev trafikken

på vejene med ét slag

skubbet ind i den tid som

grævlinge, ræve, pindsvin og

hjortevildt normalt bruger til

at krydse vejen i fred og ro.

“De kan ikke bare gå ind og

pille ved deres eget biologiske

ur. Det tager noget tid, inden

dyrene vænner sig til den øge-

To frøblandinger til

vejkanter og bede

Cikorie

Hvid okseøje

Kællingetand

Blæresmelde

GOLDONI

Transcar

22 - 67 hk og 4 hjulstræk

Knækstyret eller forhjulstyret

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.

de trafikmængde på de tidspunkter

hvor de normalt bevæger

sig over vejene,“ fortæller

Henrik Schjødt Kristensen

fra Skov- og Naturstyrelsen der

advarer trafikanterne. Især de

op til 200 kg tunge kronhjorte

kan give farlige sammenstød.

Først omkring december har

dyrene vænnet sig til det ændrede

trafikmønster.

Nykilde har præsenteret to nye

frøblandinger. Den ene er

‘Græs-Urteblanding Robust’ af

95% græsfrø (fåresvingel og

almindelig kamgræs) samt 5%

urter (blæresmelde, cikorie,

kællingetand, hvid okseøje,

kornblomst, kornvalmue og

klinte). Blandingen er fin til

større og grove arealer. Udsæd:

6 g/m 2 . 1 kg koster 237 kr.

Den anden blanding er ‘SalttolerantUrteblanding-Urtevejblandingen’

til vejkanter og

bede. Den består af almindelig

kællingetand, blæresmelde, cikorie,

almindelig røllike, dagpragtstjerne

og fåresvingel.

Udsæd: 4 g/m 2 . Leveres i 100 g

til 875 kr. www.nykilde.dk.

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420

Lidt mere enkelt -

meget mere driftssikkert

JUTEK


BRANCHE

APV giver bedre

tal på bundlinjen

En arbejdspladsvurdering

(APV) kan være med til at gøre

medarbejderne mere kreative

og produktive. Og det giver

bedre tal på bundlinjen. Det

var en af konklusionerne på en

konference om APV den 29.

september, skriver Videncenter

for Arbejdsmiljø (www.arbejdsmiljoviden.dk,

2.10.08).

Mange, især små virksomheder,

har endnu ikke fået en

APV, selvom den er lovpligtig

og ifølge Arbejdstilsynet det

første skridt til et godt arbejdsmiljø.

Konferencens mål var at

få jobcentre, revisorer og forsikringsbranchen

- aktører som

ikke før har været på banen i

APV-arbejdet - til at indtage

en ambassadørrolle i forhold

til fordelene ved en god APV.

Maskinudlejningen

hedder Pon Rental

MT Maskinudlejning skiftede

1. september navn til Pon Rental

Danmark A/S. Det er en følge

af at virksomheden i januar

2008 blev en del af den hollandske

Pon-koncern. Navneskiftet

gik hånd i hånd med

med indvielsen nye faciliteter

på Vrøndingvej 8A i Horsens.

Maskinerne, hvoraf 65% er under

et år gamle, omfatter alt

fra minilæssere til bulldozere

der kan lejes både med og

uden fører. Pon Rental Danmark

A/S er Danmarks største

maskinudlejning med speciale

indenfor entreprenørmaskiner.

www.cat-rental.dk.

54

En hyggelig dag med chancen for at mødes og få information og, inspiration. Fra Have & Landskab 2007.

Have & Landskab frem mod august 2009

Fagets centrale udstilling er under forberedelse. Standsalget er indledt.

10.000 besøgende til Have &

Landskab ’09. Det er et af målene

når den grønne fagudstilling

Have & Landskab slår

dørene op den 26.-28. august

2009 på Selandia-CEU i Slagelse.

Sidste gang Have & Landskab

løb af stablen gæstede

hele 9.850 nysgerrige de 233

stande.

”Standsalget til hele branchens

fagudstilling er allerede

gået i gang, og det foregår efter

først-til-mølle-princippet.

Det er altså ikke nogen dårlig

idé at få bestilt sin plads på

Have & Landskab ’09 nu. Udstillerne

vil desuden få mulighed

for at tage kontakt til potentielle

kundegrupper allerede

inden udstillingen, idet

køb af en stand på udstillingen

inkluderer gæstekort,” siger

udstillingslederen der igen i år

er Kristian Larsen.

Han forventer at der bliver

udsendt cirka 35.000 gæstekort

til kunder og forretningsforbindelser

på forhånd. Det

betyder formentligt at langt

de fleste i branchen vil få en

personlig invitation til Have &

Landskab 09.

Da Have & Landskab sidst

løb af stablen i 2007, kom en

tredjedel af alle der overhovedet

er beskæftiget i branchen

og en endnu større andel af

beslutningstagerne. Dengang

var fordelingen af gæster således:

De kommunale park- og

vejforvaltninger (32,4%), anlægsgartnerfirmaer

(19,8%) og

kirkegårde (12,0%). Herefter

fulgte entreprenører (6,1%),

boligselskaber (4,4%), golfbaner

(2,4%) og landskabsarkitektfirmaer

(ca. 1%) samt en

restgruppe på omkring 18%.

Interessen betyder dog ikke

at arrangørerne hviler på laurbærbladene.

”Denne gang bliver

maskinsektionens standområde

rykket tættere sammen,

så udstillingsområdet bliver

mere velordnet. Desuden

er vi i fuld gang med at etablere

veje som kan lette logistikken

for alle parter. Resten af

sektionerne ligger som de ple-

jer, men formentlig bliver

planteområdet udvidet. Så

mangler der bare at regnen

holder sig fra udstillingen. Heldigvis

kan jeg jo sige at bestyrelsen

har lagt sig i selen for at

sørge for noget godt vejr i de

dage i august næste år,” lyder

det fra Kristian Larsen.

Udstillingen finder sted hver

andet år. Formålet er at give

de grønne fagfolk en hyggelig

dag og chancen for at mødes

og få information, inspiration

og mulighed for at sammenligne

maskiner, udstyr, produkter

og metoder i selskab

med ligesindede. Udstillingen

blev holdt første gang i Gram

Slotspark i 1992 og holdes nu

for niende gang i alt og for

sjette gang i Slagelse.

Bag udstillingen står Skov &

Landskab, Danske Anlægsgartnere

Dansk Planteskoleejerforening

og Maskinleverandørernes

sektion for Park, Vej &

Anlæg. Man kan læse mere og

melde sig til som udstiller på

www.hl09.dk. sh


Marina fik årets

Alectia-pris

Marina Bergen Jensens forskning

inden for vandafledning

og vandrensning har fået stor

opmærksomhed. Tirsdag den

7. oktober fik hun en mere

kontant af slagsen, nemlig

årets Alectia-pris på 250.000 kr.

Prisen uddeles af Birch & Krogboe

Fonden der er ejer af rådgivningsgruppen

Alectia.

Marina Bergen Jensen er seniorforsker

ved Skov & Landskab,

Københavns Universitet.

Siden hun fik sin ph.d.-grad

har hun i 7 år forsket i vandets

kredsløb. Hun har bl.a. været

forsker på et EU-LIFE projekt

om bæredygtig arealanvendelse

og er i dag hovedvejleder

for tre ph.d.-studerende.

„ Marina Bergen Jensens

forskning er vigtig fordi den

balancerer økonomiske, sociale

og miljømæssige hensyn i et

globalt perspektiv,“ udtaler Ingelise

Bogason, administrerende

direktør i Alectia.

Det er især den lavteknologiske

rensning af regnvand der

har vakt Alectias interesse.

Teknologien - dobbeltporøs

Minilæssere og minifravere hører

til Gehls sortiment.

Manitou køber

amerikanske Gehl

Amerikanerne reddede måske

franskmændene under 2. verdenskrig,

men det forhindrer

ikke franskmændene i at gøre

et røverkøb på den anden side

af Atlanten. Den franske producent

af teleskoplæssere

Manitou har købt 89% af aktierne

i amerikanske Gehl der

producerer maskiner til både

entreprenører og landmænd.

Flere iagttagere mener at den

lave dollarkurs har muliggjort

Manitous opkøb. Under alle

omstændigheder kan franskmændene

nu blive ledende på

det globale marked for terrængåendeentreprenørmaskiner.

Gehl blev grundlagt i 1859

i USA-staten Wisconsin.

Marina Bergen Jensen.

filtrerings - bliver i øjeblikket

afprøvet i Ørestad. Målet er at

vandet i bydelens kanaler skal

komme fra regnvand. Regnen

der strømmer fra tage og veje

er dog så beskidt af tungmetaller

og miljøfremmede stoffer

at det må renses. Det gøres

med den ny teknologi

Forsøget har dog et langt

større perspektiv, forklarer Marina:

„På sigt kan teknologien

vise sig at være vigtig for fremstilling

af drikkevand. I mange

regioner er drikkevandet allerede

en ekstremt sparsom ressource

- og det bliver ikke bedre.

Så der er virkelig store potentialer

i teknologien.“ sh

ENEMARK

GRUPPEN

A. Carraro Rondo:

30 hk m/120 cm kost

195.500

Nimos DM-Trac 204:

51 hk med 135 cm kraftig

hydraulisk kost

Kontakt os for en lagerførende 299.000 SPAR

forhandler i dit område.

Tilbudene er gældende indtil 16. januar 2009.

Alle priser er excl. moms.

SPAR

38.300

LIPCO

LIPCO

RO RO ROTERENDE RO RO TERENDE UKRUD UKRUD UKRUDTSJERN

UKRUD SJERN

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig

af mængde rives det sammen eller efterlades

oven på arealet hvor det visner og dør.

A. Carraro Rondo:

22 hk m/120 cm kost

179.000

JORD/PARK/SNEMASKINER

H.G. ENEMARK A/S

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk

NIBBI Brik 3:

5,5 hk m/80 cm kost.

19.716

Lyngager 5-11

2605 Brøndby

Tlf. 4396 6611

www.hafog.dk


SPAR

36.900

45.000

SPAR

2.200

Niels Elers Koch iført den svenske doktorhat som tegn på den ny titel.

Niels Elers Koch som æresdoktor

Æresdoktor i skovforskning

ved Fakultetet for skovvidenskab

ved Sveriges Landbrugsuniversitet.

Det er en ny titel

som Niels Elers Koch kan føje

til sine øvrige. Han er i forvejen

forstkandidat, dr.agro. og

centerdirektør ved Skov &

Landskab, Københavns Universitet.

Her bliver han, for den ny

ærestitel medfører ikke forpligtelser

ud over at holde en

gæsteforelæsning af og til og

lignende af samme skuffe.

”Niels Elers Koch har gjort

en stor indsats inden for skovforskningen,

for internationalt

samarbejde inden for skovvidenskab

og for nordisk samarbejde,“

hedder i den svenske

motivering. „Niels Elers Koch

har opbygget en fremgangsrig

skovforskning i Danmark og

har tidligt fået forskerne til at

udvide deres syn på skoven så

der har været opmærksomhed

på den bynære skov og sko-

56

vens betydning for menneskers

rekreation. Han har indført

landskabsæstetik og samarbejdet

med landskabsarkitekter

som vigtige instrumenter

i skovens samfundsmæssige

funktion. Niels Elers Koch har

sin forskningsbaggrund inden

for skovpolitik og har vist stor

kundskab og bredde inden for

området og i flere sammenhænge

inspireret nordiske forskere

til at engagere sig i og

interessere sig mere for internationale

skovpolitiske spørgsmål.“

Den ny titel er en fordel for

Skov & Landskab, understreger

den ny æresdoktor selv: „Det

er en anerkendelse af Skov &

Landskab, og vi får en tættere

kobling til Sveriges Lantbruksuniversitet

med deres meget

stærke skovforskning og gode

miljø inden for landskabsarkitektur

og landskabsplanlægning.“

sh

Elkærs Maskinsalg

www.elkaer-maskiner.dk

Byplanprisen 2008

til Albertslund

Albertslund Kommune fik Byplanprisen

2008 for kommunens

plan- og agendastrategi:

‘Albertslundstrategien’ og for

den årlige Agenda 21 handlingsplan

2008/2009. Prisen

blev uddelt 2. oktober under

det 58. Danske Byplanmøde i

Helsingør. ”Albertslundstrategien

udmærker sig ved at

betragte arkitektur, miljømæssig

bæredygtighed og socialt

liv helhedsorienteret. Det betyder

at høj arkitektonisk kvalitet,

miljø- og energirigtige løsninger

og rum for fællesskab

skal gå hånd i hånd ved nybyggeri

og renovering. Albertslund

Kommune satser på en

bæredygtig omdannelse af

den eksisterende by,” hed det i

motivationen. Borgmester Finn

Aaberg modtog prisen der uddeles

hvert år til en kommune,

region eller organisation som

har gjort en særlig indsats for

at fremme gode og smukke

bymiljøer og landskaber. Prisen

er stiftet af Dansk Byplanlaboratorium

og Akademisk

Arkitektforening.

Høyer fik Dreyers

Fonds Hæderspris

Dreyers Fonds Hæderspris 2008

på 400.000 kr. er gået til arkitekt

Steen Høyer. Det har han

fået for „inspirerende virke

med at udvikle landskabskunsten

og sætte overordnede

kvalitetsrammer for en bæredygtig

udvikling af det åbne

land, „ skriver Akademisk Arkitektforening(www.arkitektforeningen.dk,

28.10.08). Dreyers

Fonds Hæderspris tildeles

hvert år en arkitekt der har udmærket

sig inden for sit felt.

Steen Høyer har siden 1986

været ansat på Kunstakademiet

der i 1994 udnævnte ham til

professor i arkitektur med

landskab og havekunst som

særligt område. I sin motivering

skriver medlem af fondens

bestyrelse, arkitekt Lene

Tranberg bl.a. ”I Steen Høyers

arbejde med landskabskunsten

kan man mærke billedhuggeren.

Med kunstnerisk akkuratesse

destilleres og skærpes udsagnet

frem mod en betagende

enkelthed som både rummer

underfundighed, humor

og bragende skønhed.”

Brolæggerlauget melder om afmatning

I de seneste år har brolæggerne

nydt godt af de sidste års

øgede efterspørgsel inden for

bygge- og anlægssektoren, og

de populære haveudsendelser

på tv har til glæde for brolæggervirksomhederne

vist en købestærk

befolkning hvordan

haven kan indrettes med andet

end det grønne. Det fortæller

oldermand i Brolæggerlauget,

Claus Johnsen fra

Faxe Brolægning A/S, til Mester

Tidende. Han pointerer

dog at opgangstiderne ser ud

til at flade ud. Ordretilgangen

er stagneret. Samtidig har de

gode tiders øgede efterspørgsel

ifølge Claus Johnsen skabt

nye og mindre professionelle

virksomheder der har været

med til at presse indtjeningen

hos de etablerede virksomheder.

Johnsen bemærker samtidig

at mange, både i det private

og i det offentlige, har

benyttet sig af den nye import

af billig kinesisk granit. Det har

gjort det muligt at gøre granitdrømmene

til virkelighed.

Stigende krav om grønne stempler

DS Certificering oplever en

markant øget interesse fra produktionsvirksomheder

der vil

have certificeret processerne så

den miljømæssige bæredygtighed

kan dokumentes. Kravet

om certificering gælder ikke

mindst træ der skal være certificeret

efter ordningerne FSC

og PEFC. „Der er klart sket et

skred i forbrugernes bevidsthed

i de senere år, og det influerer

naturligt på både skovbrug,

importører og producen-

ter,“ oplyser Jan Erik Simonsen,

DS Certificering, til Licitationen

(15.10.08). Presset kommer

dog også fra detailhandelen

i udlandet, f.eks. engelske

byggemarkedskæder, og så

må de danske eksportører certificeres

hvis de vil være med.

Superwood er en af de danske

leverandører der har fået

PEFC-certifikat. Markedet er

modent til gode og bæredygtige

byggematerialer i træ, lyder

det fra virksomheden.


Den gamle planteskolemand blev specialist i træer. Foto: Göran Nilsson.

Vollbrecht stopper efter 22 års gode råd

Den svenske arborist Klaus

Vollbrecht stopper til nytår

som rådgiver i den svenske

rådgivningstjeneste Movium

hvor han har givet gode råd siden

1986. Som en af de mest

trofaste, anvendte og ansete

rådgivere, understreger Movium

i sit nyhedsbrev Till Torgs

(29.10.2008). Rådgivningen har

handlet om bl.a. plantevalg,

plantning og etablering, be-

Som professionel fejemaskine.

skæring, trædiagnostik, vurdering

af træer og fornyelse af

alléer, gader og parker.

„Blandt det vigtigste at give

råd om har været valg af træer

til forskellige formål. Det gælder

om at vælge træer som

passer til stedets klimatiske forhold.

Jeg har forsøgt at gå fra

monokulturer og i stedet skabe

en blanding af træer for at

sprede risikoen. Antallet af

Citytrac med kost og grusspreder.

sygdomme som rammer træer

bliver flere og flere,“ siger

Klaus Vollbrecht

Vollbrecht er 73 år og stammer

fra Tyskland hvor faren

drev en planteskole i det nu

polske Pommern. I 1957 kom

han til Landbrugsuniversitet i

Alnarp hvor han siden blev

parkchef. Interessen for træer

og træpleje voksede og han

blev en af de nordiske pionerer

inden for den videnskabeligt

baserede træbiologi og

træpleje. I 1997 helligede han

sig han sit eget firma Arborscandia

der var stiftet i 1987.

Både firma og rådgivning i

Movium overtages nu af sønnen

Björn. Selv vil han give sig

mere tid til sin interesse for

sphaeroblaster, de op til 1,5 kg

tunge udvækster der kommer

på mange træarter. Og bruge

mere tid på sin og hustruens

store have som nærmest er et

arboret med over 800 arter.

Deriblandt er dog ingen birk

som ellers er Klaus Vollbrechts

favorittræ. Der er intet smukkere

træ, mener han. „Men

naboerne har store fine birke

som jeg kan kigge på og se når

de danser i vinden.“


Hako Citytrac

Beskæringsværktøj

Stangsakse

Knivtandssave

Topsave

SITAS

www.sitas.dk 44 65 05 65

4200 redskabsbærer

45 hk Yanmar dieselmotor

Stort redskabsprogram til sommer / vinter

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio

Klimaanlæg kan fravælges

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk


Boomet er klinget af

Ordrebeholdningerne viger og beskæftigelsen

falder i bygge- og anlægsvirksomheder

Bygge- og anlægsboomet er

ovre. Der er stærkt vigende

ordrebeholdninger i bygge- og

anlægsbranchens virksomheder.

Det fremgår af det senest

offentliggjorte konjunkturbarometer

fra Danmarks Statistik.

„Vi har ikke set så dystre forventninger

i de seneste 10 år,“

konstaterer økonomisk konsulent

i Dansk Byggeri, Maria

Hyldahl.

Med den faldende aktivitet

er der også udsigt til faldende

beskæftigelse. De seneste ledighedstal

for bygge- og anlægsbranchen

(september) viser

en ledighed på beskedne

2,4%, men det er 25% mere

end måneden før. Og ifølge

Danmarks Statistik er beskæftigelsen

i byggeriet faldet med

5200 personer det seneste år.

Dansk Byggeri forventer at

beskæftigelsen i bygge- og

anlægsbranchen vil falde i resten

af 2008 og ind i 2009, så

den i 2009 vil blive 17.000 per-

58

soner lavere end i 2007. Med

den lavere byggeaktivitet er

der nu ledig kapacitet i byggevirksomhederne,

lyder det fra

organisationen.

Også i anlægsgartneriet

mærkes de faldende konjunkturer

selv om anlægsgartnerne

traditionelt hører til byggepladsens

sidste håndværkere.

„Nogle virksomheder mærker

det allerede voldsomt, andre

knap så meget, bl.a. fordi de

har mange pleje- og vedligeholdelsesopgaver.

En del virksomheder

har i de senere år

gået efter pleje- og vedligeholdelsesopgaver,

bl.a. for stabilitetens

skyld,“ siger Henrik

Ward Poulsen, fagkonsulent i

Danske Anlægsgartnere.

Samtidig med den faldende

aktivitet er problemerne med

levering af materialer slut. Det

bekræfter DI Byggematerialer i

en prognose for efteråret

2008. Det er de faldende ejendomspriser

og stigende renter

Der bygges og komprimeres ikke som sidste år - eller bare sidste måned.

der er årsag til faldet i nybyggeriet,

forklarer branchedirektør

Anne Windfeldt.

Håndværksrådets seneste

analyse af små og mellemstore

virksomheders vilkår bekræfter

billedet. „Langt de fleste virksomheder

er endnu ikke en del

af krisen, men de frygter det.

Vi kan se at knap 20% af virksomhederne

mangler ordrer,

men samtidig er der godt 20%

der mangler arbejdskraft,“ siger

Søren Nicolaisen, cheføkonom

i Håndværksrådet. De gode

år har gjort at virksomhederne

er relativt velpolstrede

til en periode med mindre ef-

terspørgsel, men bliver krisen

langvaring vil vi se flere lukninger

og konkurser, advarer

Nicolaisen til Licitationen.

Med den faldende aktivitet

er det kommunale anlægsloft

kommet under kritik. Det har

regeringen dog ikke vist tegn

på at lave om på. Som Venstres

politiske ordfører Inger Støjberg

sagde ved Folketingets

åbningsdebat den 9. oktober:

„Der er ingen grund til at øge

anlægsbevillingerne, for man

kunne godt gøre noget ved

uhumske toiletter på skolerne,

hvis kommunerne ellers gad

prioritere.“ sh


Vil konkurrere med private

Større kommuner og stordriftsfordele giver

kommunale entreprenører ekstra luft

Af Lars Thorsen

De 92 storkommuner som

Danmark i dag består af,

vil med tiden blive langt bedre

til selv at håndtere de kommunale

drifts- og anlægsopgaver.

Det mener formand i foreningen

Kommunalt Entreprenør-

Forum Carsten Leth.

„Jeg er af den opfattelse, at

vi efter kommunalreformen

har fået skabt flere og større

kommuner, og hermed større

driftsenheder som er mere

konkurrencedygtige. I bund og

grund betyder det at vi i højere

grad selv kan løse opgaverne

inden for egne rammer. Nu

er det ikke sådan, at vi absolut

skal beholde alt ‘in house’,

men vi skal have gjort det

bedst muligt for færrest mulige

penge,“ siger Carsten Leth,

driftschef i Albertslund Kommunes

materialegård.

Kommunalt EntreprenørForums

formål er først og fremmest

at hjælpe medlemmerne

med råd og vejledning gennem

de såkaldte erfa-grupper,

så medlemmerne hver især

slipper for at opfinde den dybe

tallerken i konkurrencen med

de private hver gang.

Ifølge kommunalfuldmagten

må kommunale entreprenørselskaber

ikke arbejde for private,

så den øgede konkurrence

vil kun ske i den offentlige

sektor. Til gengæld forventer

Carsten Leth ikke at de private

skal se frem til mindre konkurrence

fra kommunerne.

„Med den nuværende krise,

så er det jo såda, at man slås

om opgaverne, og mens de

private kæmper for at få en

højere grad af udlicitering, må

man formode at de større

kommunale driftsenheder vil

betyde en forbedret konkurrenceevne

overfor de private

konkurrenter. Når politikerne

vurderer at en given opgave

skal i udbud, er det op til os at

gøre hvad vi kan for at vinde

opgaven,“ siger Carsten Leth.

Det er dog ikke lutter lagkage

i de kommunale entreprenørs

forhistorie. I 2007 blev

Vejle og Odense Kommunes

selskab Infra Service I/S opløst

efter på mindre end to år at

have opbygget et underskud

på 35 mio. kr. Derefter vendte

de 300 medarbejdere tilbage

til de to kommuner.

„Det gik jo ganske galt, men

heldigvis var de to kommuner

så fornuftige at opløse selskabet.

Kommunalt Entreprenør-

Forum har naturligvis intet ansvar

på det område, men det

er da et meget dårligt eksempel

som vi skal tage ved lære

af,“ forklarer Carsten Leth.

Foreningens vision er bl.a. at få

alle landets kommunale entreprenører

som medlemmer. Indtil

videre er 46 repræsenteret.

KILDER

Interview med formand i Kommunalt

Entreprenørforum, Carsten Leth.

Bjarne Freund-Poulsen og Ebbe von

Arenstorff (2008): Kommunalt

EntreprenørForum har store visioner

for fremtiden. Teknik & Miljø 4/2008.

Erhvervsbladet (2008): Fælleskommunalt

selskab en fiasko. 7.2.08.

De geometriske haver i Herning klippes. Private eller kommunale folk?

De stærke redskabsmærker

Miljøfejemaskine

UK 400 HDS

til montering på

mindre redskabsbærere.

Hydraulisk drift,

kraftige stålbørster,

sving højre/venstre.

nyhed

Ny kompakt model

FF/MSA - 100 mm

kortere end den

gamle model.

FF/LS nu 120 mm

kortere !

www.gmr.dk

nyhed

Multitruck med multisuger

og sugekasse - stort

tilbehørsprogram til trucken

Saturnvej 17 -

DK-8700 Horsens

Tlf. 75643611

Fax 75645320

stensballe@gmr.dk


Niagaras botaniske have Af Lars Thorsen

Rosenhave, arboret og udstillingshaver

- lige ved siden af det berømte vandfald

De fleste kender Niagaravandfaldene

for det enorme

naturfænomen der hvert

sekund transporterer 3 millioner

liter vand ud over klippekanten

og 55 meter ned. For

de haveinteresserede er der

dog også andre grunde til at

lægge vejen forbi området

mellem de store søer Ontario

og Erie. Lige ovre på den canadiske

side af vandfaldet finder

man nemlig en af Canadas

største og smukkeste botaniske

haver oprettet efter forbillede

efter den engelske Royal

Botanic Gardens i Kew.

Da Niagara Botanical Gardens

blev åbnet i 1936 var det

som en uddannelsesinstitution

for gartnere, og selv i dag får

de studerende deres grønne

uddannelse samtidig med at

de også er med til at videreudvikle

den botaniske have.

Stoltheden i Niagara Botanical

Gardens er den victorianske

rosenhave med de 2400 roser.

60

Deriblandt er den meget hårdføre

og stærkt duftende historiske

rose Henry Hudson, og

klatrerosen John Cabot der

kan blive 2 til 3 meter høj og

får mellemstore duftende

blomster.

Foruden roserne og havens

omfattende arboret er der

også en lang række specifikke

områder som er det rene guf

for haveinteresserede. Her er

et helt område tilegnet gamle

træer og et til grøntsager. Der

er udstillingsområder for græsser

og særlige sektioner hvor

alskens sten og klippestykker

er fremstillet. Der er en sø omgivet

af piletræer som adskiller

dagliljemarken fra alléen med

avnbøg.

Hvis man til sidst er gået hen

og er blevet træt af alle planterne,

kan man jo besøge sommerfuglehuset,

Niagara Botanical

Butterfly Conservatory

med de mere end 2.000 sommerfugle.

I alt fylder de områ-

der som den botaniske have

råder over mere end 40 hektar.

Dørene i Niagara Botanical

Gardens bliver slået op ved solopgang

og lukker igen ved solnedgang

fra 1. april til den 30.

oktober. Det er altså for sent i

denne omgang, for det bliver

snart koldt. Om sommeren bliver

der ofte 35 grader varmt,

mens termometeret må tage

lange underbukser på om vinteren

når det skal vise temperaturer

omkring de minus 25

grader. Alligevel er Niagarahalvøen

et af de mest effektive

vinområder i Canada, og på et

godt år står området for 80

procent af landets samlede

vinproduktion. Og man kan jo

godt blive tørstig af at se på al

vandet i Niagara-vandfaldet.

KILDER

Markku Björkman (2008): Botanisk

trädgard med berömt namn. Utemiljö

6/08.

www.onlineniagara.com.

www.infoniagara.com.

www.niagaraparks.com.

Sandmosen HAR de grønne UDDANNELSER

Sandmosen tilbyder erhvervsuddannelserne som:

• Anlægsgartner

• Anlægsgartnerassistent

• Greenkeeper

• Greenkeeperassistent

• Groundsman

• Groundsmanassistent

Ring og hør mere eller se www.amunordjylland.dk

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen

- en del af AMU Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk

Centret har kurser og efteruddannelser inden for:

• Anlægsgartneri

• Kirkegårdsområdet

• Blomsterbinding

• Havecentre

• Maskiner

• Golfbaner

• Idrætsanlæg

Husk

GRØN FAGMESSE

den 11. juni

2009!


KALENDER

KURSER & KONFERENCER

NOVEMBER 2008

Bilen og byen. Byplanhistorisk

seminar. København 14/11. DB.

Temadag om klinker. Middelfart

19/11. Petersen Tegl, T 7444 1236,

info@petersen-tegl.dk.

By - planlægning og kreativitet.

Roskilde 20/11. DB.

Monsterregn og hedebølger -

tag klimaudfordringen op med

byens grønne områder. København

25/11. SL, DB og Danva.

DECEMBER 2008

Overenskomst. København 8/12.

DAG.

Vurdering af Virkninger på Miljøet

(VVM). Vejle 8-9/12. DB.

Arkitektur i udsatte boligområder.

København 9/12. DB.

Status for invasive arter i Danmark.

København 9/12. SL.

JANUAR 2009

Skov & Landskabskonferencen

2009. Odense 28/1. SL.

Beskæring. København, 2. uge.

DAG.

FEBRUAR 2009

Intromøde for anlægsgartnere.

København 26-27/2. DAG.

Nordisk studierejse og kongres i

Tammerfors. 7-11/2 2009. DAG.

Indendørs beplantning. 1. uge

BIB.

MARTS 2009

Kirkegårdskonferencen 2009.

Nyborg 3/3. SL.

Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder.

Nyborg 11-12/3.

VEU.

Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/

3. VEU.

Tilgængelighedsrevision. Odense

31/3-2/4. Middelfart 28-30/4.

VEU.

Tilbudsgivning. København, 2.

uge. DAG.

APRIL 2009

Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller.

Nyborg 21-22/4.

VEU.

Vejvisning for cyklister, ridende,

vandrere og handicappede.

Vejle 21-22/4. VEU.

MAJ 2009

Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU.

Dimensionering af vejbefæstelser.

Nyborg 26-27/5. VEU.

JUNI 2009

Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU.

ANDRE KURSER

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i

det grønne’. flemming@3f.dk.

Diplom i Parkvirksomhed: Se

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.

Master i landdistriktsudvikling

og landskabsforvaltning. Se

www.landmaster.dk.

UDSTILLINGER

Agromek. Herning 25-29/11 08.

www.agromek.dk.

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.

www.e09.dk.

Grøn Fagmesse. Brovst 1/6 09.

AMU Nordjyllands kompetencecenter

Sandmosen.

Plantefagmessen. Odense 12/8

09. Arrangør: Dansk Planteskoleejerforening.

Have & Landskab. Slagelse 26-

28/8 2009. www.HL09.dk. Arr:

DAG, SL, DPF, ML.

MØDER

Danske Anlægsgartnere. Delegeretmøde

23-25/1 2009.

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

BELU

Dræn- og vandingssystem

Til forbedring af rodånding

og vanding af træer, der

plantes i urbane miljøer

Metaldæksel

Plastdæksel

T-stykke + drænslange

SITAS

www.sitas.dk 44 65 05 65


Zarens haver i vinduet mod vest

I det russiske Sankt Petersborg har UNESCO udpeget et net af historiske parker og haver

som verdenskulturarv. Især Sommerhaven og zarhaverne ved Peterhof, Pusjkin og Pavlovsk.

Tekst og foto: Kjell Nilsson

I

Sankt Petersborg har UNES-

CO udpeget et net af historiske

parker og haver som verdenskulturarv.

Baggrunden er

zar-regimets drøm om et vindue

mod Europa, men det er

også historien om en zarfamilie

med stærk interesse for arkitektur

og haver.

Peter den Store (1672-1725)

grundlagde Sankt Petersborg i

1703 efter at russerne havde

erobret området omkring floden

Neva tilbage fra Sverige.

Peter den Store ønskede en

moderne europæisk hovedstad

med kanaler, boulevarder, paladser

og prunkende haver. Alt

gammelrussisk var bandlyst. I

stedet tyede han til nogle af

Europas mest fremtrædende

arkitekter og gartnere for at

virkeliggøre drømmen. Men

zaren lagde også vægt på at

62

opbygge en indenlandsk kompetence.

Ofte var det et vilkår i

kontrakten med udlændinge

at de skulle uddanne russiske

lærlinge.

Sommerhaven

Peter den Stores første have,

Sommerhaven, begyndte at

blive anlagt i 1704. Zaren tog

personlig aktiv del i planlægningen

med hjælp fra både

russiske og udenlandske arkitekter

og gartnere.

Til sin død i 1707 var Ivan

Matveev hovedansvarlig for

anlægsarbejdet. Fra 1711 til

1716 ledede den hollandske

gartner Jan Roosen arbejdet

indtil en anden russer, Michail

Zemtsov, kom til i 1720’erne. I

1730’erne og 1740’erne efter

Peter den Stores død, bidrog

den italienske arkitekt Barto-

En storslået syn mødte gæsterne når de blev roet ind ad kanalen til sommerpaladset.

lomeo Rastrelli med væsentlige

tilføjelser til planen.

Sin inspiration hentede Peter

den Store fra haver han havde

set på en rejse til Holland og

fra bøger og graveringer af

franske haver. Ambitionen var

pædagogisk, nemlig at introducere

vesteuropæisk stil og

smag for russerne. Sommerhaven

har en for tiden typisk

formel struktur med et geometriskt

system af alléer, parterrer

og busketter.

Sommerhaven blev anlagt

ved Fontankaflodens udløb i

Neva. Den omgives helt af

vand, foruden floderne Neva

og Fontanka også af den såkaldte

Svankanalen, og afgrænses

af et storslået smedejernsstakit

designet i 1770’erne

af den russiske arkitekt Yuri

Velten.

Vand var også et vigtigt element

inde i haven. De mange

fontæner fik vand fra floden,

deraf navnet Fontanka. Mest

INGERMANLAND er det gammelsvenske navn for området omkring

det nuværende Sankt Petersborg. Det var underlagt den

svenske krone fra 1617 til 1703 da russerne erobrede området tilbage.

Sverige var i 1600-tallet en agressiv militærmagt der havde

indlemmet store naboområder, også Skåne og de øvrige østdanske

områder. Efter Store Nordiske krig (1709-1720) var Sveriges

tid som krigsmagt ovre. Østdanmark gav datidens stormagter

Sverige lov at beholde, mens Ingermanland blev russisk.


spektakulær var en fontæne

med en statue af havguden i

den græsk-romerske mytologi.

Neptun og et vandorgel som

spillede når fontænen var i

brug. Desværre blev de fleste

fontæner ødelagt da haven

blev ramt af en slem oversvømmelse

i 1777.

Derimod kan man stadig opleve

mange af de over 200 statuer

som blev importeret fra

Italien. Statuerne, som om vinteren

er pakket ind i trækasser,

forestiller antikkens guder og

gudinder. For at se den fornemste

af de cirka 90 som er

tilbage, en statue af Venus,

skal man dog i dag begive sig

til det vældige kunstmuseum

Eremitaget.

Borgernes favorit

I Sommerhaven ligger også Peter

den Stores første sommerpalads,

en to etager høj stenbygning

i hollandsk stil tegnet

af den schweizisk-italienske arkitekt

Domenico Tressini. Tressini

var en af de dygtigste og

mest indflydelsesrige udenlandske

arkitekter i Rusland.

Efter en opgave for Peter

den Stores personlige ven og

allierede, den danske kong

Frederik IV, lod Tressini sig i

1703 overtale til at arbejde et

år i Rusland, men kom til at

blive der resten af livet. Udover

Sommerhaven var han arkitekt

for blandt andet Peter

Paul-fæstningen og katedralen,

det tredje Vinterpalads

samt befæstningerne i flådehavnen

Kronstadt på øen Kotlin

ude i Finske Bugt.

Sommerpaladsets interiør,

som stadig kan opleves i sin

oprindelige form, er forholdsvis

beskedent, et eksempel på

zarens ambition om at frem-

Statuer står strategiskt placeret

overalt i Peterhof.

hæve sig selv som en person

som også kunne leve under

enkle og sparsommelige forhold.

En anden bemærkelsesværdig

detalje er at paladsets

assymetriske placering i et

hjørne af haven.

Sommerhaven er stadig en

favorit blandt Sankt Petersborgs

indbyggere. Sammenlignet

med vores dages ni hektar,

var den oprindelige have væsentligt

større. Den omfattede

også det som i dag er Marsfeltet

og Michailovskyhaven. Desuden

er den en gang så formelle

karakter blevet radikalt

ændret. Man er for længe siden

holdt op med at beskære

træerne, og statuerne kan ikke

længere opleves på en baggrund

af formklippede hække

men af fritvoksende buske.

Det ældste sommerpalads

Zarfamiljen lod i 1700-tallet

bygge flere pragtfulde sommerpaladser

i Sankt Petersborgs

omgivelser. Det ældste,

Peterhof eller Petradvorets på

russisk, ligger ved Finske Bugt

cirka en times biltur fra Sankt

Petersborg. Man kan også rejse

ad søvejen på mindre end

en halv time.

Det var også den entré som

prominente gæster til zarfamilien

fik. De gik fra et større fartøj

ude i bugten ombord i en

lille bekvem slup,og blev i ro

og mag roet gennem en næsten

600 meter lang kanal

frem til den 15 meter høje

trappe som førte op til slottet.

På bredderne appelerede et

sceneri af sprøjtende vandkaskader

og gyldne skulpturer til

gæsternes fantasi.

Manden bag mesterværket

var den franske arkitekt Alexandre

Jean-Baptiste Le Blond

som blev kaldt til Sankt Petersborg

i 1716 og arbejdede med

Peterhof til sin død i 1719. Le

Blond var elev af André le Nôtre,

Ludwig XIV’s landskabsarkitekt

og skaberen af Versailles

som var inspirationskilden til


Grande Canal i Peterhof binder paladset og Finske Bugt sammen.

det sommerslot Peter den Store

lod opføre 1714-23.

I Peterhof fik Le Blond mulighed

for at udfolde sit talent.

Få - eller slet intet - europæisk

haveanlæg kan måle sig med

Peterhof hvad gælder vandets

betydning for anlæggets æstetik

og idé. Takket være noget

højt liggende søer i rimelig afstand

kunne anlægget forsynes

med vand uden kostbare

og sårbare pumpeværker.

Vandforsyningen

Idéen med at forsyne haven

med vand udefra var Peter den

Stores egen. Han afviste Le

Blonds forslag om at opdæmme

to floder og pumpe vandet

op med hjælp af en vindmølle

og et pumpeværk drevet af

heste. Peter den Store kendte

Versailles og dermed også problemet

med at få vand til at

stige kunstigt. Han søgte en

enklere løsning.

Ved en sø ved Ropsha 22 km

fra Peterhof fandt han hvad

han søgte. Hundredvis af soldater

kommanderedes ud for -

64

under fontænemesteren Vasilij

Tuvolkovs ledelse - at bygge

kanaler og reservoirer. Den 8.

august 1721 kunne Peter den

Store personligt tilslutte det

nye vandsystem til floden Kavashi.

Næste morgen sprang

fontænerne for første gang.

Vandsystemet er løbende

bygget ud og forbedret gennem

1700- og 1800-tallet. I dag

består det af 40 km kanaler og

18 reservoirer med et totalt

areal på 100 hektar og en kapacitet

på 1.365.000 m 3 vand.

Det rækker godt og vel til de

3000 liter per sekund som kræves

for at holde de 144 fontæner

i gang i ti til tolv timer om

dagen i sommermånederne.

Friere komposition

Mest imponerende af alle fontænerne

er Den Store Kaskade

med dens forgyldte vandspyende

statuer. Den er et fint eksempel

på samspil mellem

kunst og arkitektur. Statuerne

kanter vandtrappen hvor vandet

løber ned til den kanal

som forbinder slottet med Fin-

ske Bugt. Hele kaskaden er en

integreret del af slottet på terrassen

ovenover. Midt i aksen

står en statue af Samson som

åbner en løves gab for at give

frit udløb for et springvand

som rejser sig 20 meter op i luften.

Løven skulle symbolisere

Ruslands triumf i krigen mod

svenskerne og den eftertragtede

adgang till Østersøen.

Anlægsarbejderne udførtes

under ledelse af den russiske

gartner Leonard Hernichfeldt.

Han var også leder af den haveskole

som ud over 2000 udkommenderede

soldater og

bønder udgjorde arbejdsstyrken

i de intensive år frem til

indvielsen i 1723.

Sammenlignet med mange

andre barokhaver skabt efter

franske forbilleder er Peterhof

friere komponeret og mindre

bundet til akser og geometri.

Uden for den relativt korte hovedakse

er pavillioner og temahaver

fordelt langs siderne,

mere eller mindre skjult af den

omgivende skovplantning.

Som sådan foregriber Peterhof

den landskabshave som Katarina

II lod anlægge ved Tsarskoje

Selo et halvt århundrede

senere.

Marly og Monplaisir

I Peterhof ligger Marly paladset

bygget i elegant landlig

herregårdsstil efter tegning af

Johann Braunstein. Det ligger

på en smal landtange helt omgivet

af vand. Foran ligger et

stort firkantet bassin og bagved

et halvcirkelformet bassin.

Bassinerne havde også en nyttefunktion

fordi de forsynede

det kejserlige køkken med su-

NORDLIG METROPOL

Med fem millioner indbyggere

og en placering på højde

med Oslo, Stockholm og Helsinki

er Sankt Petersborg verdens

nordligste metropol.

Byen er anlagt i et sumpet

terræn og er præget af floder

og kanaler. Inspirationen

fra Amsterdam og Venedig er

tydelig. Bymidtens hovedgade

er Nevskij Prospekt der ender

ved Vinterpaladset. Det

er sammen med sommerpaladset

Peterhof byens to største

attraktioner. Sankt Petersborg

er hverken politisk eller

økonomisk Ruslands hovedstad,

men hævder sig for sin

kultur, arkitektur og historie.

der og karper som var populære

spisefisk i 1700-tallet.

Peter den Store havde imidlertid

et andet favoritsted i

Peterhof. Det var Monplaisir,

et lille uprætentiøst palads øst

for kanalen udført i hollandsk

stil. Her kunne zaren sidde og

se mod sin kære fæstningsø

Kronstadt mens fartøjerne

stille gled forbi ude i bugten.

Peter havde en finger med i

udformningen af paladset og

tegnede selv haven som anlagdes

af Hernichfeldt mellem

1714 og 1716. Den er omgivet

af identiske lagerbygninger og

konventionelt inddelt i fire

kvarterer af en korsgang.

Smadret under krigen

Når man ser Peterhof i dag er

det svært at forestille sig at såvel

palads som have blev fuldstændigt

ødelagt under anden

verdenskrig. De pragtfulde

bygninger lå i ruiner, tusinder

af træer var ødelagte, den store

kaskade var sprængt i luften

og de fleste statuer ført bort af

tyskerne. Dertil kom at stedet

var mineret med 35.000 landminer

og 15.000 ueksploderede

granater, hvilket krævede

15 minerydderes liv og lemlæstede

yderligere tyve.

Vigtigst af alt var genopbygningen

af Den Store Kaskade

og statuen af Samson og løven.

Et problem var at man

savnede tegninger eller opmålinger

af det oprindelige kunstværk.

Hundreder af private fotografier

blev imidlertid sendt

til skulptøren Vasilij Simonov

som takket være dem kunne

genskabe værket. Samtidig var

arbejdet med at restaurere

vandsystemet i gang, og den

14. september 1947 sprang

vandet igen fra løvens gab. Nu

var løven bare ikke mere klædt

i svensk militærkappe, men i

det tredje riges.

Barokhaven i Pusjkin

Tsarskoje Selo, eller Pusjkin

som byen nu hedder efter digteren

Alexander Pusjkin som

blev uddannet ved byens læreanstalt,

var oprindeligt en lille

ingermanlandsk by. Her lå et

landsted som Peter den Store

og hans ven, borgmesteren i

Sankt Petersborg, Alexander

Mensjikov, drev jagt fra. Her

fik zaren opført et beskedent

træhus til sin hustru Katarina.

I 1718 blev træhuset erstat-


Grotto, tegnet af den italienske arkitekt Rastrelli er et romantiskt indslag i parken i Pusjkin.

tet af et stenpalads tegnet af

Johann Braunstein. Haven, anlagt

af hollænderen Jan Roosen,

bestod af en serie terrasser

parallelle med paladsets facade.

Den første terrasse bestod

af blomsterbede omgivet af espalierede

lønnetræer. På den

anden terrasse var der alléer

og pergolaer, og på den tredje

to rektangulære bassiner. Haven

endte i en sænkning med

frugttræer og bærbuske plantet

i parterrer. Nordvest for paladset

indhegnedes et større

område til hjorte, elge og vildsvin

da både Katarina og datteren

Elisabeth var meget glade

for jagt.

Det var dog først efter at Elisabeth

blev kronet til kejserinde

Elisabeth I at udviklingen i

Tsarskoje Selo for alvor tog

fart. Elisabeth I var som sin far

Peter den Store meget byggeivrig.

Efter kroningen i 1742

gav hun sin favoritarkitekt, italieneren

Bartolomeo Rastrelli

opgaven at udbygge slottet i

stor skala og give det et mere

Blomsterbroderier i den formelle del af parken nærmest paladset i Pusjkin.

pompøst formsprog så det svarede

til billedet af en storslået

formelt kejserlig residens.

Også haven måtte fornys for

at leve op til de nye krav. 1745

begyndte arbejdet med den

nye have som anlagdes på den

anden side af slottet mellem

slotsgården og dyrehaven. Den

bestod af et system med kvadratiske

busketter som hver

rummede en pavillion eller anden

konstruktion, f.eks. et amfiteater

eller et kunstigt bjerg i

midten. Statuer blev hentet fra

Sommerhaven og fra Mensjikovs

gods efter at borgmesteren

var faldet i unåde og sendt

til Sibirien. Ved siden af et af

bassinerne opførte Rastrelli en

Grotto - det vil sige en bygning

i form af en stiliseret grotte

udsmykket med masker af havguden

Neptun, delfiner og andre

marine motiver.

Den nye landskabsstil

Haven var ikke imponerende

nok til at gøre den næste kejserinde,

Katarina den Store, tilfreds.

Hun var desuden blevet

glad for i den moderne engelske

landskabsstil og afskyede -

som hun skrev i et brev til Voltaire

i 1772 - rette linjer og alléer.

Et årti før var der givet ordrer

om at stoppe formklipningen

af de fleste træer i Tsarskoje

Selo. Katarina befalede

sin arkitekt og gartner at de i

fremtiden skulle følge naturen

når de skabte nye anlæg, men

de havde hverken vilje eller evne

til at efterkomme kejserindens

befaling.

Det var først da John Busch,

en af 1700-tallets mest fremtrædende

gartnere, landede i

Sankt Petersborg i 1771 at Katarina

kunne få sine drømme

virkeliggjort. John (Johann)

Busch var oprindelig fra Hannover

i Tyskland, men flyttede

til London. Der etablerede han

sammen med landsmanden

Conrad Loddiges det som skul-


Centralt i den store landskabspark i Pavlovsk flyder floden Slavjanka. Mange gangbroer krydser floden.

le blive tidens fineste planteskole

i Europa. Busch levererede

dog ikke kun planter, han

tegnede også parker og levererede

detaljerede arbejdsbeskrivelser

til Tysklands tidligste

landskabsparker.

Sammen med Vasily Neyelov

forvandlede John Busch Tsarskoje

Selo til en landskabspark

i stor skala. Inspirationen var

hentet fra de store engelske

parker, især Stowe, og fra engelsk

litteratur om havekunst

som Katarina flittigt læste.

Grotten blev et naturlig udgangspunkt

da den allerede

var et romantiskt indslag i den

gamle have. Det gamle bassin

forvandledes til en uregelmæssigt

formet sø med vige og en

‘skærgård’ af kunstige øer. Der

blev skabt terrænformationer

og mængder af træer blev

plantet, ofte med et bredere

artsvalg end vanligt set på disse

breddegrader.

Kinesiske impulser

Gennem årene blev haven forsynet

med flere bygninger - en

palladiansk bro, et gotiskt bådehus,

en pyramide - men det

som mest forbindes med Tsar-

66

skoje Selo er den kinesiske by.

Den engelske landskabspark er

beslægtet med den kinesiske

have idet begge er stærkt inspireret

af naturen. Byen, som

er den største af sin art i Europa,

påbegyndtes af Vasily Neyelov,

men ansvaret blev snart

givet til den skotske arkitekt

Charles Cameron.

Camerons vigtigeste bidrag

til Tsarskoje Selo var dog det

galleri som senere fik hans

navn, og som med sine hængende

haver skulle have været

Katarina den Stores yndlingssted.

Fra galleriet har man udsigt

til både Elisabeth I’s og Katarina

II’s rendyrkede haveideal.

At barokhaven blev bevaret

side om side med det som blev

anset som fremtidens havekunst

kan overraske. Måske

var det den storslåede udsigt

fra galleriet som skånede barokhaven,

eller måske bare

fordi den russiske kejserinde

ikke delte englændernes modvilje

mod den franske model.

Pavlovsk

Da Katarina den Store i 1777

fik sin første sønnesøn, den senere

zar Alexander I, markere-

de hun begivenheden med at

forære en ejendom 5 km fra

Tsarskoje Selo til hans forældre

storfyrsten Paul, siden Paul I,

og hans hustru Maria Fjodorovna.

Der er skove, en flod og

to jagthytter. Ikke meget mere.

Området fik navnet Pavlovsk

efter storfyrsten, men

han foretrak sit palads og parken

ved Gatchina. Pavlovsk lod

han sin hustru om at udvikle.

Storfyrstinden var af tysk afstamning.

Hun var døbt Sofia

Dorothea, men fik navnet Maria

Fjodorovna da hun blev optaget

i den russisk-ortodokse

kirke. Hun siges at have været

romantiskt anlagt og meget

interesseret i havepleje, en interesse

hun havde efter sin far

som var officer i den preussiske

hær og hans hustru som kom

fra samme familie som ejerne

af haverne ved Sanssouci, Bayreuth

og det svenske Drottningholm.

Den første arkitekt i Pavlovsk

var George Cameron.

Hans første byggeri var Venskabens

tempel, en rund bygning

med hvælvet tag og doriske

søjler i Slavjankas floddal -

et vigtigt landmærke fra man-

ge udsigtspunkter i parken. Paladset,

bygget i nyklassisistisk

italiensk stil, er beskedent i

størrelse og ligger som en typisk

større russisk landejendom

på en græsskråning og spejler

sig i en vandflade. Han tegnede

også et hus til eksotiske

fugle, den private have og en

aveny kantet af lindetræer.

Med sine 600 ha er Pavlovsk

en af de største landskabsparker

i Rusland. En stor del af

landskabsplanlægningen består

af to store skovbestande,

det ene domineret af nåletræer,

det andet af birketræer. I

hver skovbestand blev der anlagt

et stjerneformet vejsystem

udgående fra et centralt åbent

rum, et design hentet fra datidens

jagtparker. Paladset er

det mest autentiske af de kejserlige

sommerpaladser. Paladset

blev helt ødelagt under anden

verdenskrig, men det er

nu restaureret og huser en stor

del af det oprindelige inventar

som det lykkedes at redde. ❏

FORFATTER

Kjell Nilsson er landskabsarkitekt og

agro.dr. fra Sveriges Lantbruksuniversitet.

Han er vicedirektør ved Skov

& Landskab, Københavns Universitet.


Ny John Deere

Gator transporter

Større motorkraft og frihøjde,

højere tophastighed og uafhængig

baghjulsophæng er

blandt egenskaberne i den seneste

John Deere Gator transportere,

XUV 850D 4x4. Den er

bygget til større præstationer i

krævende terræn, bl.a. i kraft

af sin firehjulstræk og en 24 hk

Yanmar dieselmotor der giver

en tophastighed på 48 km/t.

Horsens tager sig

lige en scraper

Ladet som kan vippes, er udført

i stål og har en maksimal

læssekapacitet på 453 kg.


En scraper er alsidig og kan erstatte

både en dozer, en dumper

og en gravemaskine. I

hvert fald ifølge Søren Næsborg

fra Horsens Maskiner der

satser på de store scrapere fra

amerikanske Ashland. De kan

indeholde mere end 10 m 3 jord

og fås til både sand og til ler.

Scraperne trækkes af en traktor

der skal have mindst 240

hk, og det anbefales at man

bruger et bæltekøretøj. Horsens

Maskiner forhandler også

den mindre scraper ‘Groundhawk’

som med 1,9 m 3 rumindhold

kan være relevant for også

mindre anlægsgartnere.

www.horsensmaskiner.dk.


Betonforhaven er et af tidens tendenser - sammen almindelig uvidenhed om hvordan planter gror. Den grønne fremmedgørelse udstilles.

Bygenerationen og den lette have

Engang var haven en del af husholdningen. For mange er den i dag blot et sted man stiller

grillen. Den nyeste husejergeneration mangler oftest basal viden om naturen.

Af Lars Thorsen

Den lille landejendom var

alt hvad det unge par

havde drømt om. Alt var pænt,

og gårdspladsens sten skinnede

i solen. Men sommeren

kom og gik, og fra alle fuger

begyndte ukrudtet at titte

frem. Gårdspladsen blev grøn i

takt med at brostenene blev

dækket al alskens vækster. Det

unge par så sig forfærdet omkring.

Og klagede straks til

ejendomsmægleren, for sådan

så ejendommen ikke ud da de

havde købt den.

Det lyder som en molbohistorie,

men den er god nok,

fortæller hortonom Jens Andersen

fra Det Danske Haveselskabs

spørgetjeneste ‘Spørg

om haven’. Han mener at der

er en sørgelig, men tydelig

tendens til at den nye generation

af haveejere slet ikke sætter

pris på haven og den natur

der følger med.

„Trenden er jo at man ser

haven som noget der skal

møbleres. Man belægger hele

forhaven og lægger fliser hele

vejen rundt om huset og skaber

en stenørken som man så

kan sætte sine havemøbler,

68

grillen og nogle krukker på.

Men hvis man vil lave en have

der er belagt med fliser hele

vejen rundt, så kan man lige så

godt bo i en lejlighed i stedet,“

siger Jens Andersen.

Også formidlingschef på Statens

Naturhistoriske Museum,

Hanne Strager, mener at mange

haveejere ikke helt har forstået

hvad en have er. „Haven

er også et grænseland til naturen.

Der er jo en tilbøjelighed

til at man skal helt derud i skoven

hvor man ikke kan se huse

eller biler, før man siger ‘så er

vi i naturen’. I virkeligheden

ligger vores huse midt i naturen.

Hvad enten vi vil det eller

ej, finder naturen vej ind i haverne.

Der flyver sommerfugle

og fugle hen over den, og der

gror mælkebøtter op gennem

asfalten,“ siger Hanne Strager.

Slapperen

Mange haveejere ser haven

som en byggemæssig forlængelse

af huset. De tilhører den

haveejertype som sociologen

Bella Marckmann kalder ‘slapperen’

i sin bog ‘Haven: Paradis

eller slagmark’. Her udpe-

ger fire typer haveejere: ordensaktivisten,økoromantikeren,

nusseren og slapperen.

Men set over et bliver haven

ikke dyrket som før.

„I dag bor flere og flere af

os ét sted, arbejder et andet

sted og har vores venner og familie

et helt tredje sted, så vi er

ikke på samme måde afhængige

af hvad andre på vejen

synes om os. Man har måske

ikke så meget tilfælles med sin

nabo og kan derfor i højere

grad gøre som det passer én.

Mange siger: Det kan godt være

at vi har et hus med have,

men den bruger vi altså mest

til at sidde på terrasse og grille

i, og derudover skal den bare

passe sig selv.“

Før var dyrkning og pleje af

haven en nødvendighed og en

naturlig følge af at have købt

et hus med have. Nu er det noget

man vælger til eller fra,

men i alle tilfælde skal have

være let at passe.

Rives op med rode

Den frivillige tilgang til haven

har tilsyneladende medført et

tab af viden blandt mange nye

haveejere som har større konsekvenser

end blot utilfredse

blikke fra de forbipasserende

‘økoromantikere’ eller ‘nussere’

som helst vil se en frodig og

velpasset have.

Jens Andersen mener ikke at

det er af ond vilje at mange er

ligeglade med deres have. Det

er uvidenhed: „1970’ernes og

1980’ernes haveejere var jo

den sidste landbrugsgeneration.

De var vokset op på landet

og var derfor meget grønnere

end den bygeneration vi ser

nu. F.eks. ved de nye haveejere

ganske enkelt ikke at hvis de

omringer huset med fliser, så

forsvinder læet. Det gør haven

mindre brugbar til ophold.“

Men det er ikke det ekstra

træk om ryggen på de enkelte

haveejere der bekymrer Jens

Andersen. Det er tabet af natur.

„Når mange unge familier

køber hus i dag, så rydder de

det hele. Man fælder træerne

for at få sol i hele haven, men

når man fjerner alle træerne,

så holder fuglene op med at

komme. Hvis du besøger et

villaområde uden træer, så er

det som dødt. Der er ingen


fugle der synger, og hvis det er

unge familier med børn, så synes

jeg virkelig at det er synd

for børnene, for man fjerner

alle de spændende legemuligheder.

Man river eventyrerne

op med rode.“

Et rigere liv

Det er ikke kun de eventyr som

børn kan drømme frem i havens

hemmelige huler og

skumle kroge der går tabt.

Hanne Strager fra Statens Naturhistoriske

Museum forklarer

at den manglende viden om

naturen omkring os også gør

de voksnes liv fattigere. Hun

mener at livet rummer flere

oplevelser og mere dybde hvis

et træ ikke bare er et træ, og

en fugle ikke bare er en fugl.

„Det giver et rigere liv. Det

er jeg ikke i tvivl om. På samme

måde som en kunsthistoriker

får en større oplevelse af at

gå på museum eller en der ved

noget om stjernebilleder får af

at se på nattehimlen, så får

man også en større oplevelse i

skoven hvis man kan genkende

en gransanger, en troldand

eller en kællingetand eller

nogle af alle de andre dyr og

planter der findes,“ forklarer

Hanne Strager.

Hun har undervist kommende

skolelærere i biologi og natur

og teknik, og er igen og

igen blevet overrasket over

den yngre generations mangel

på viden om basal biologi. En

manglende viden der udhuler

denne generations mulighed

for at påskønne verden omkring

dem. Derfor ønsker Hanne

Strager mere undervisning i

skolen om vores nære natur.

TV på anklagebænken

Den overfladiske viden om naturen

forværres af haveprogrammerne

i fjernsynet, mener

Jens Andersen. „Haveudsendelserne

giver et forkert indtryk

af hvad haver er når de

bliver bygget i løbet af et par

dage. Jeg synes at det fordrejer

virkeligheden, for det er

mere tænkt som underholdning

end som oplysning. Der

springer kæden virkelig af og

fører til alle de problemer vi

har snakket om,“ siger han.

Han så gerne at det åbent

blev fortalt at en halv time på

tv ikke har noget at gøre med

at lave have, eller at man fulgte

haven over et halv eller et

helt år. „Det ville være mere

ærligt, for programmerne

mangler den fjerde dimension,

tiden. Der skal også være tid til

at opleve at en plante gror op

og bliver stor. Der skal være tid

til at opleve alt det der blomstrer

om foråret, opleve at der

er høstfarver om efteråret, at

der er fugle der synger,“ siger

Jens Andersen.

Er der noget håb?

Kommer tid, kommer råd. Ordsprog

passer måske også i

denne sammenhæng. I hvert

fald mener sociolog Bella

Marckmann at mange af dem

som i dag hører til i kategorien

‘slappere’ vil sætte pris på havens

grønne side senere i livet.

„Mange som nu har travlt

med børn og karriere vil opdage

haven når de kommer ind i

det man kalder den tredje alder.

Så opdager de at haven

sørme ligger lige uden for døren

og tilbyder en hel masse,

motion, sjove oplevelser og

måske noget samvær med andre

omkring denne her interesse,“

siger Bella Marckmann.

Jens Andersen sætter derimod

i højere grad sin lid til

den rumlende finanskrise. „Ligesom

oliekrisen i 1970’erne

og lavkonjunkturen i 1980’erne

fik folk til at ændre deres

indstilling til haven, kan man

jo også håbe på at denne krise

eksempel får folk til at gøre

tingene på en anden måde.

Det ville jo være skønt hvis folk

holdt om med bare at grave

alt op og rydde det hele, fordi

de har råd til bare at købe

nyt,“ siger han.

Måske derfor fremtiden vil

byde på færre ‘slappere’ og

flere ‘nussere’, haveelskere

som Bella Marckmann i sin bog

definerer således: ‘Nusseren elsker

havearbejde, og det gælder

ikke nødvendigvis om at

nå frem til et hurtigt resultat,

så nusseren foretrækker håndkraft

frem for maskiner. Nusseren

har havelekture på natbordet

og har stærke holdninger

til ethvert havespørgsmål’. ❏

KILDER

Interview med sociolog Bella Marckmann.

Interview med hortonom Jens Andersen

i Det Danske Haveselskab.

Interview med formidlingschef Hanne

Strager, Statens Naturhistoriske Museum.

Bella Marckmann (2005): Haven - paradis

eller slagmark.

Hanne Strager (2008): Et træ er ikke

bare et træ. Politiken 8.10.08.

MURATORI

anlægger

græs som en leg

MURATORI

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm

Stor effekt

Fra 64 til 92 HK

Meget kompakt

God kørerkomfort

BCS VOLCAN

klarer

opgaverne

SØNDERUP MASKINHANDEL

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk


A S

I tv bygges haven på en halv time

Den underholdende faglighed kan forsvares, mener DR’s faglige bagmand Kim Tang

Af Lars Thorsen

Når haveprogrammer som

‘Ønskehaven’ og ‘Hokus

Krokus’ kører over skærmen,

tager mange fagfolk sig til hovedet

mens de ser private haver

ordnet så det er smart i en

fart. Der bliver til tider plantet

blomster som ikke kan overleve

halvvejs ind i næste måned

og lavet haver til priser som en

almindelig anlægsgartner aldrig

kan matche. Men hvordan

ser det ud fra den anden side

af kameralinsen når anlægsgartneri

skal fungere som

stramt tv-koncept?

DR’s faste fagmand er fagkonsulent

Kim Tang fra Danske

Anlægsgartnere. Han er

uddannet landskabsarkitekt

og er med til at koordinere

indsatsen, designe haverne og

så selvfølgelig agerer skærmtrold

i det omfang det er påkrævet.

Efter en del overvejelser

valgte han at gå ind i samarbejdet

med DR selv om han

godt vidste at fagligheden ville

blive skubbet i baggrunden til

fordel for underholdningen.

„På DR ligger de her pro-

På tv er der ikke tid til at bruge en hel dag på at tilskære sten. Løsningen ved husmuren på dette hus i Løkken

har været at bruge piksten der passer godt til den gamle stil. Foto: Kim Tang.

70

grammer i primetime, så hovedprioriteringen

er selvfølgelig

underholdning, men jeg synes

at de har et værdigt formål.

Det er inspirationsprogrammer

til hr. og fru Jensen

der skal vække folks interesse

og få dem til at bruge haven

og få så meget som muligt ud

af den, men for mig er det jo

også et kompromis med fagligheden,“

fortæller Kim Tang.

Haver med én årstid

I augustnummeret af Grønt

Miljø kritiserede seniorrådgiver

på Skov & Landskab ved Københavns

Universitet, Palle

Kristoffersen, haveprogrammerne

i ublide vendinger:

„Mange af disse programmer

fremmer ligefrem det jeg

kalder en ‘plastificering’ af havekulturen.

Det de viser er ofte

at køre et par gange rundt om

huset med en entreprenørmaskine,

reparere på skaderne,

lægge belægningsflader og

nogle granitskærver og så

plante nogle blomster som er

drevet frem i drivhuse for at se

Tang: Hurtige haver på tv er

bedre end ingen haver på tv.

godt ud på tv på en tilfældig

tirsdag. […] Men hvordan ser

de haver ud når tv-holdet er

væk, og der er gået nogle måneder?“

Kim Tang giver Palle Kristoffersen

ret i at en del af planterne

er valgt fordi de blomstrer

på det tidspunkt haven

laves. „Men at der ikke er sat

fokus på hverken store træer,

blomstrende buske og stedsegrønne

planter gælder ikke

Hokus Krokus. I de to år jeg

har været med til at lave programmerne

har der i næsten

alle haverne været både træer,

blomstrende buske og stedsegrønne

planter. I flere udsendelser

er der oven i købet blevet

forklaret hvor man bedst

placerer store træer i haven.“

„Når haverne laves på tre

dage og i vækstperioden betyder

det naturligvis at det ikke

er muligt at præsentere nogle

planter mv. som karakteriserer

vinter og forår: vinterblomstrende

buske og træer som

kejserbusk, kirsebærkornel,

vinterblomstrende kirsebær

osv. samt det store udbud af

løg. Det skyldes at produceren

for det meste kun vil have at

haven bliver fyldt med de

planter som blomstrer netop

når optagelserne foregår. Man

ville jo aldrig selv designe sin

have som det sker i programmerne,

for man ville altid tage

højde for årstiderne. Derfor giver

vi også tit råd til dem der

får haverne og fortæller dem,

hvordan de kan gøre haven

mere blomstrende hele året,“

forklarer Kim Tang der understreger

at alle de brugte planter

uden undtagelse er produceret

på friland til det danske

havemarked og sagtens kan

overleve i haverne.

Den lynhurtige have

Nu vokser planter så langsomt

at man er nødt til at gå mere

drastisk til værks hvis det skal

fungere på tv. Nu står det naturligvis

ikke skrevet i sten at

man skal vente 10-15 år på at

få den have man drømmer om,

og hvis man vil betale for det,

kan man sagtens få en have

der er færdig med det samme.

„Man kan rulle græs og

bunddække ud, man kan plante

stauder helt tæt, og vi bruger

store buske der er 1½ meter

høje. Det er nogle af de

ting vi bruger i tv, og generelt

er folks tålmodighed simpelthen

blevet mindre. Nogle gange

er et ønske om en hurtig

have jo også tegn på at man

slet ikke kan vente med at få


Denne have i Oksbøl blev lavet til Hokus Krokus. Det grønne og foranderlige er placeret lige uden for

vinduerne. Sandkassen kan ændres til bed når børnene er blevet større. Køkkenhaven er trukket diskret hen

til huset for at lokke ejerne til. Bag bålstedet er der skabt et ekstra rum. Foto og tegning: Kim Tang.

en dejlig have. Personligt anbefaler

jeg at man planter små

træer og små buske, da erfaringerne

har vist at små planter

etablerer sig bedre end

store,“ fortæller Kim Tang som

i sin egen have selv sætter stor

pris på frodigheden.

Hvad seerne vil have

Desuden er omdrejningspunktet

i programmerne oftest den

store forvandling der er til at

få øje på, for det er noget der

er billeder i. Børnene elsker

det også. De voksne derimod

kigger efter gode idéer til belægning

og planter og hegn

og lignende.

„På sættet plejer vi at sige at

hvis vi ikke har et par gode

håndværksfif og gode praktiske

idéer i hvert program, så

mister vi en stor del af mæn-

dene,“ lyder det fra Kim Tang.

Når de 30 timers optagelser

er i kassen har Kim og hans

hold ikke længere noget med

det at gøre. Så er det op til

produceren at udvælge den

halve times klip der bliver

sendt ud til familien Danmark.

Her har Kim Tang mange gange

oplevet interessante faglige

pointer blive frasorteret. Andre

gange igen får han til gen-

gæld lov til at komme med sin

personlige holdning til eksempelvis

forhaver.

„Så kunne jeg jo stå og fortælle

at det er vigtigt med store

træer i forhaven. Der kan

familien ofte leve med skyggen,

og det giver enormt meget

til gadebilledet at der er

nogle store træer der hænger

ind over gaden, så man næsten

føler at man kører i en

skov. Og så skal man også undgå

for meget belægning, for

jeg synes at det ser trist ud.“

Det er da urealistisk

Det koster penge at skabe en

have på tre dage, og det koster

en del mere end de måske

30.000 kroner som seerne får

at vide der er blevet brugt på

materialer. „Oven i de 30.000

kommer bortkørsel og deponering

af affald, jord og gammel

belægning. Det er en stor

post. Så kommer der arbejdsløn

som heller ikke er indregnet.

Lønnen til ham der kommer

og graver den første dag

er heller ikke regnet med, og

det samme gælder alle maskinerne.

Så en have der koster

30.000 i indkøb af nye fliser,

planter og havemøbler og alt

muligt andet koster nærmere i

omegnen af 90.000 -100.000

kroner,“ fortæller Kim Tang.

Fra medlemmerne af Danske

Anlægsgartnere får han indimellem

at vide at der da må

være hjælpere bag scenen. Det

kan nemlig forekomme urealistisk

hvor meget der bliver nået

på tre dage, og ofte i decideret

møgvejr. Der er dog ikke

tale om filmtricks, men derimod

virkelig stam planlægning

på forhånd og lange arbejdsdage.

„Vi har kun de tre dage så

det er arbejde fra halv otte til

atten næsten uden pause.

Men jeg synes stadig at det giver

nogle idéer til haven der

kan skabe interesse, for vi får

også tit lavet nogle spænden

de og sjove løsninger,“ forklarer

Kim Tang der mener at

hurtige haver på tv er bedre

end ingen haver på tv. Der er

netop blevet lagt sidste hånd

ind på denne omgang af Ønskehaven

der bliver sendt fra

midt i april til midt i juni 2009.

Kan man ikke vente så længe

findes alle tidligere haveplaner

og historierne om havernes tilblivelse

på www.dag.dk. ❏


Gode og nære grønne byrum sætter motionen i gang

Vi skal bo tæt på arbejdspladser,

institutioner, skoler og forretninger.

Der skal være grønne

områder, torve, legepladser

og idrætsanlæg i nærheden,

og der skal være stisystemer og

veje hvor det er sikkert og tillokkende

at gå og cykle. Så er

der mulighed for at vi forlader

sofaen, fjernsynet og computeren

og kommer ud og får den

motion vi har godt af.

Det skriver en gruppe forskere

i en ny rapport om de

bolignære områders betydning

for sundhed. Rapporten

præsenterer den nyeste viden

som by- og trafikplanlæggere,

72

landskabsarkitekter, sundhedsprofessionelle,

læger, psykologer,

sociologer og antropologer

har samlet de senere år om

udemiljøets betydning for fysisk,

psykisk og social sundhed.

På denne baggrund anbefales

i rapporten tre principper for

fremtidens byplanlægning:

■ NÆRHED. Der skal være

grønne områder, let adgang til

leg, idræt og motion og plads

til at gå og cykle lige uden for

døren. Boliger skal ikke placeres

i særskilte zoner, men blandes

med områder for virksomheder,

forretninger og institutioner.

Forenet med et godt

stisystem giver blandingsforholdet

gå- og cykelvenlige afstande

til daglige gøremål.

■ STIMULATION. Farver, lys,

lyd og dufte skal stimulere lysten

til at bruge omgivelserne.

Omgivelserne skal være trygge

og overskuelige. Hyggekroge

til afslapning skal veksle med

pladser der udfordrer til bevægelse.

■ TRIVSEL. Der skal være plads

til både spontane og planlagte,

formelle og uformelle møder.

F.eks. borde og bænke og

bålsteder hvor man møder

dem man kender. Legepladser,

boldbaner og udekøkkener,

hvor man møder dem man

endnu ikke kender. Og parker,

torvepladser og idrætsanlæg

hvor man mødes om interesser

på tværs af sociale og kulturelle

forskelle.

KILDE

Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler,

Gert Allan Nielsen og Mette Toftager

(2008): De bolignære områders betydning

for sundhed. Institut for Idræt

og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde

med Helse og med økonomisk støtte

af Realdania. Rapporten kan downloades

på www.helse.dk.

Billederne er fra pjecen ‘Lys, luft og

bevægelighed’ som Helse, Syddansk

Universitet og Realdania har udgivet i

tilknytning til rapporten.


Schäffer-læssere i

ny aftapning

Schäffer har fornyet sin 3000serie

af læssemaskiner med

modellerne 3345, 3350 og

3360 med motorstørrelser fra

45 hk til 60 hk. De nye røde

knækstyrede modeller har fået

større løftekraft end de tilsvarende

tidligere modeller. Det

er opnået bl.a. ved at gøre maskinerne

lidt længere uden at

ændre smidighed og venderadius.

Desuden er knækleddet

blevet stærkere, støjniveauet

sænket og kørekomforten forbedret.

Import: Helms TMT

Centret, www.helmstmt.com.

Ny kompakttraktor

fra John Deere

John Deeres nye 2720 kompakttraktor

på 31 hk er den

største model i John Deeres

sortiment af lille-chassis-serie

der også omfatter model 2320

og 2520. Kabinens nye design

med 4 stolper giver bedre udsyn.

Som ekstraudstyr tilbydes

midtmonteret klipperskjold på

1,5 meter med bagudkast og

to ‘drive-over’ klipperskjolde

på 1,37 og 1,57 meter med

sideudkast. Hertil kommer

frontlift og PTO kompatibel

med John Deeres frontlæssere.


Fra en af plantagerne i Panama. Om 12 år kan det første træ skoves.

Søger investorer til teaktræplantage

De modstandsdygtige tropiske

træarter som bl.a. teak er der

stor efterspørgsel efter fordi

de er meget holdbare i udendørs

konstruktioner. Men som

det kræves bl.a. i FSC-certificeringen

skal de været produceret

under bæredygtige forhold

og ikke bidrage til rydning

af de naturlige skove.

Firmaet Tectona Invest har

derfor investeret i nybeplantede

plantager i Panama der skal

producere miljøcertificeret

teaktræ. Firmaet tilbyder investorer

andele med forventede

afkast på 15% hvert år i tolv år

indtil træerne begynder at

blive hugstmodne omkring

2020. Firmaet henviser til undersøgelser

der viser at alene

Europa vil mangle 400 millioner

m 3 træ i 2020.

Myanmar står i øvrigt for

80% af verdenshandelen med

teak og har 70% af verdens resterende

forekomst af naturlig

teakskov som afskoves brutalt.

Ikke-certificeret tømmer udgør

i dag halvdelen af EU´s import.

Det tages der nu politiske initiativer

mod både på EU-plan

og nationalt plan.

www.tectonainvest.com

Køge Bugt Anlægsgartner ApS

ENTREPRISELEDER

Køge Bugt Anlægsgartner ApS søger en dygtig

entrepriseledertil vores anlægsafdeling.

Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem

hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende

møder og til den endelige aflevering.

Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,

være ordensmenneske og kunne planlægge din egen

arbejdsdag.

Dine opgaver vil være:

- tilbudsberegning

- kontakt til underleverandører og bygherre

- deltage i byggemøder

- personaleledelse

- fakturering

- efterkalkulation

Vi forestiller os at du:

- har relevant praktisk erfaring

- har forståelse for byggejura

- kan bevare overblikket i pressede situationer

- kan lede 10-12 medarbejdere

- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign.

- er kvalitetsbevist

- kan samarbejde med byggeriets forskellige aktører

- er kundeorienteret

- har et godt plantekendskab

- har kørekort til personbil

- gerne kendskab til it.

Vi tilbyder:

- god løn evt. med bonusordning

- pensionsordning

- firmabil

- fri telefon

- gode motiverede kollegaer

- et godt arbejdsklima

- frihed under ansvar

Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt

Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621

Gadstrup eller mail: kba@besked.com.

For yderligere information: David Petersen 2371 2534

www.kba-gartner.dk

Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger

i dag 24 dygtige medarbejdere. Vi har en årlig omsætning på 34

millioner kroner. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt inden for

renovering af gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg,

men vi har også en del nye anlægsopgaver i private haver, ved

boligbebyggelser, virksomheder og vejbeplantning. Vores arbejdsområde

er hele sjælland, normalt mest i området mellem Køge,

Roskilde og København.


74


NORMER OG VEJLEDNING FOR

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006

NOVA06

GRUNDLAGET

Bestilling

www.danskeanlaegsgartnere.dk

eller amp@dag.dk

DANSKE ANLÆGSGARTNERE

Otte gange fem tv om planlægning

Der er debat og ballade om hvor motorveje skal gå, hvor

vindmøller skal stå og om butikscentre må være store eller

kun små. Alligevel ved de færreste hvad fysisk planlægning

er. Det råder DR bod på i de otte tv-programmer: Den store

by, Hvor møllen skal stå, Det danske sommerhus, Mere motorvej,

Mellem by og land samt Vandet kommer. De sendes

fem gange hver fra 13. oktober til 7. december 2008. Nogle

af chancerne er altså forpasset hvis man vil se programmerne

i tv, men serien har også hjemmesiden www.dr.dk/plandk

hvor man kan studere emnerne og se programmerne. Realdania

nar sponsoreret udsendelserne og By- og Landskabsstyrelsen

har rådgivet. „Fysisk planlægning er kort fortalt processen

med at bestemme, hvad hele og dele af vores landskab

og byrum må anvendes til,“ oplyser styrelsen. Se selv.

Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Vækstlag

Jordforbedring

Topdressing

Dækbark

Deklarerede, kontrollerede produkter

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.

Landsdækkende salg og service.

SuperMuld ®

Svær SuperMuld ®

D-Gro A ®

BaneMix

BoldMix ®

GreenMix ®

Sphagnum

Faldunderlag

Harpet muld

Fyr- og granbark

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost

Maskinydelser:

Vertikalskæring

Topdresning

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

Licensnr. DK/3/1

Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

www.robert-smith.dk

76

Årets bedste handel

JAPANSK KVALITET

Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk

transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t.

TILBUD NU!

Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO,

fejemaskine, saltspreder og luksuskabine.

Samme lave pris for tredje år i træk.

Komplet sæt, kr. 155.000,-

Ekskl. moms og levering.

Vejledende pris kr. 188.550,-

Styrke og komfort

DANSK KVALITET

Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel.

2635 Ishøj H.G. Enemark A/S 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre Københavns Minitraktor Service ApS 36 49 75 25 • 2730 Herlev J. Olander ApS 44 84

23 66 • 3400 Hillerød Hillerød Trailer & Maskincenter 48 26 08 12 • 3730 Nexø Nexø Smede- & Maskinforretning ApS 56 49 20 45 • 4000 Roskilde

Roskilde Traktorlager A/S 46 36 72 02 • 4300 Holbæk Park Skov Have Holbæk ApS 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg Ravns Motorcenter 59 51 53 58

• 4700 Næstved Minitraktorgården 55 72 53 76 • 4720 Præstø Bårse Maskinforretning 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev Servicegården 54 44 61 44 •

5260 Odense S H.G. Enemark Eftf. 65 95 80 88 • 5672 Broby KN-Teknik 62 63 29 30 • 6000 Kolding Ingvard Madsen ApS 75 56 51 66 • 6000 Kolding

Kolding/Gravens Maskinforretning A/S 75520466 • 6100 Haderslev Malle Skov og Have 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg Sønderborg Skov, Park &

Have Maskincenter ApS 74 43 40 50 • 6760 Ribe A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner 75 42 09 77 • 6800 Varde Tinghøj Motorsave A/S 75 26 13 41

• 7100 Vejle JR Maskincenter 75 86 47 77 • 7171 Uldum Broch’s Maskinhandel ApS 75 67 80 08 • 7400 Herning ABC Ikast A/S 97 25 09 00 • 7500

Holstebro JB Motorservice 97 42 10 66 • 7700 Thisted HN Maskiner 96 17 05 55 • 7870 Roslev Grønning Smede- & Maskinforretning K/S 97 58 40

08 • 8240 Risskov H.G. Enemark Århus A/S 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte Midtdjurs Traktorlager A/S 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ Almas Aalborg

96 33 03 00 • 9500 Hobro Agrotek A/S 96 57 47 00 • 9560 Hadsund Almas Hadsund 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev Almas Brønderslev 96 45 03 00

Distributør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 76 73 11 33 · www.hcpetersen.dk

Mød os på

Agromek

stand C2512

Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få

fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale.

60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt,

kun kr. 2.725,- pr. måned

Derefter restværdien på kr. 23.250,-

Etableringsomkostninger kr. 2.500,- + 900,-

* Baseret på variabel rente af 1. august 2008.

Vitra er en universalmaskine, der giver dig

høj effektivitet både sommer og vinter. Det

er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4

uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der

altid er masser af kapacitet til alle funktioner.

Komforten i en Vitra er legendarisk med

plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk

udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram,

der er specialtilpasset maskinen.

F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder,

fejemaskine, rotorklippere op til

3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere,

slagleklippere og meget mere.

Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk.

Transporthastighed op til 38 km/t.

Priser fra kr. 199,000,-

Ekskl. moms og levering.

Business to Business www.btob.dk

Al henvendelse: amp@dag.dk.

Udgiveradresseret

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42217


9 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?