1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

1 / JANUAR 2012 

METROEN OG DE 

EFTERLADTE TRÆER 

Mange træer skal fjernes under 

metrobyggeriet i København. De 

tages op med hydraulisk træspade og 

videresælges. Men kommunen siger 

nej tak og forsker protesterer. Side 4. 

DET SER SORT UD, MEN SKAL 

NOK BLIVE GRØNT ALLIGEVEL 

Den permanent stramme økonomi i 

kommunerne gør det nødvendigt med 

intelligente omprioriteringer, hvor de 

grønne områder samtidig tilpasses en 

ny tids behov. Side 13. 

FALDET I 

PESTICIDFORBRUGET FALDER 

Undersøgelse af forbruget på 

offentlige arealer i 2010 viser tegn 

på faldende opbakning. Der kan bl.a. 

konstateres et stigende forbrug i 

kommunerne generelt. Side 21. 

GRØNT MILJØ 1/2012 1

2 

I kontakt 

med faget 

Telefonbogen med 

landskabsarkitekter, 

parkog naturforvaltere, 

anlægsgartnere, planteskoler, 

træplejere, brolæggere 

m.fl. er sendt ud lige 

efter nytår. 

Ekstra eksemplarer kan 

bestilles på sh@dag.dk. 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 1/2012

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

PESTICIDER I EN KRISETID 

Af passe grønne områder uden pesticider er ikke bare udtryk 

for miljømæssig forsigtighed. Det er også et klar miljøpolitisk 

signal der giver en grøn profil. Og det giver driftsfolket 

et simpelt og indiskutabelt sigte. Mange forvaltere - 

kommuner, regioner, selskaber - har derfor en politik om at 

undgå pesticider eller fase dem ud. De er bl.a. ansporet af 

den frivillige aftale fra 1998 om frivilligt at udfase pesticider 

på offentlige arealer. Her er forbruget af pesticider siden 

faldet drastisk. Og selv om forbruget endnu ikke er kommet 

helt i bund, har initiativet været en succes. 

Men forbruget kommer nok aldrig helt i bund. De kommunale 

vej- og parkafdelinger er under pres med stadige besparelser. 

Alt det nemme er forlængst gjort. At undgå de 

sidste pesticider kræver meget, også økonomisk. Og i forvejen 

er kvaliteten i de grønne områder truet. Hvorfor så bruge 

penge på at få de sidste pesticider af banen? Sådan ræsonnerer 

man flere og flere steder. Som den seneste undersøgelse 

af pesticidforbruget på de offentlige arealer viser, 

er der en færre andel kommuner der er pestidcidfri i 2010 

end der var i 2006. Og det samlede forbrug er steget. 

Kun fordi en enkelt storforbruger, nemlig Banedanmark, 

har sænket sit forbrug markant, er forbruget mindre i 2010 

end det var fire år før. Og Banedanmark vil vel at mærke 

ikke helt udfase pesticider, men kun minimere forbruget 

ved hjælp af behovsstyret strategi der udnytter den nyeste 

sprøjteteknologi maksimalt. Og derved også gør strategien 

økonomisk fordelagtig. Man kan i forvejen argumentere 

med at det af miljømæssige grunde kan være uklogt at 

spare de sidste pesticider. Alene prisen i form af afbrænding 

af fossil energi med udslip af bl.a. CO 2 er for høj. 

Euforien om at blive 0-bruger af pesticider er klinget af i 

takt med at økonomien er presset, miljøbegrebet er gjort 

bredere og behovet for signalværdier er tonet til fordel for 

reelle miljøgevinster. Hvis man skal sænke forbruget af pesticider 

skal det være en dokumenteret fordel, økonomisk 

og økologisk - og her er det ofte et teknologisk gennembrud 

der afgør sagen. Det er fremtidens udgangspunkt, 

men man skal have langtidsperspektivet med og finde balancen. 

Det bør man bl.a. tænke over i de kommuner og regioner 

der endnu ikke har handlingsplaner for deres pesticidforbrug 

og bruger alt for meget. SØREN HOLGERSEN 

FORSIDEN. Med en hydraulisk træspade placeres træet i 

hullet som maskinen har gravet inden - og derfor passer 

som fod i hose. Hullet med denne træspade bliver 2,2 

meter i diameter og 1,8 meter i dybden. Foto: By & Havn. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier A/S. cp@licitationen.dk. 

Tlf. 4485 7333. Tlf. 2999 2503. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Metroen og de efterladte træer 

Mange træer skal fjernes under metrobyggeriet i København. Miljøpunkt Nørrebro har fået lov 

til at videresælge dem, men kommunen siger nej tak, og forsker protesterer mod idéen 

Af Lars Thorsen 

Den største, danske byforvandling 

i årtier er i fuld 

gang. Det er Metroselskabet 

som frem til 2018 graver København 

op i alle ender for at 

bygge Metro Cityringen og 

dens 17 nye stationer. Dette 

arbejde har igen og igen vakt 

voldsom debat. F.eks. da Metroselskabet 

valgte at grave et 

stort hjørne af Assistens Kirkegård 

op, eller da de benyttede 

samme graveteknik lige under 

Marmorkirken som fik et byggeri 

til at styrte sammen i Tyskland. 

Uanset polemikken om Metrobyggeriet, 

så er én ting sikker: 

Aldrig har en dansk by 

fået skabt og genskabt så 

mange byrum på så kort tid 

som København under etableringen 

af Cityringen. 

En af de mest iøjefaldende 

byggezoner er på Kongens 

Nytorv. Her har allerede siden 

2002 ligget en Metrostation, 

men der bliver nu etableret en 

storstation som skal fungere 

som samlingspunkt for de forskellige 

metrolinjer. Det betyder 

at store dele af pladsen 

omkring Krinsen er blevet opgravet 

hvilket også har vakt 

opsigt. Krinsen er den indhegnede 

cirkel i midten af Kongens 

Nytorv med rytterstatuen 

af Christian V. 

Efter elmesygen tog livet af 

4 

kransen af elmetræer i 1998, 

blev pladsen renoveret for cirka 

100 millioner kroner med 

støtte fra Oticon Fonden, og 

der blev i 2001 plantet 80 kejserlindetræer. 

De blev sat i 

gartnermakadam hvis stenskelet 

med muld imellem gør det 

lettere for træets rødder at 

brede sig. Det var da også tanken 

at de skulle stå og folde 

sig ud i hundrede år. I stedet 

kom de til at stå der i blot ti. 

Sådan er det at bygge by 

I Københavns Kommunes Center 

for Anlæg og Udbud mener 

projektleder Jørgen Poulstrup 

dog ikke at kommunen 

har handlet forkert. Han understreger 

at Krinsen vil få det 

præcist samme udtryk som efter 

renoveringen fra 2001. Hvis 

man havde taget en tidsmaskine 

efter plantningen af lindetræerne 

i 2001 og fløjet frem 

til f.eks. 2025, så ville man ikke 

kunne se at der havde været 

et metrobyggeri. Eneste forskel 

ville være ventilationsskaktene 

anlagt i jordplan for 

ikke at forstyrre pladsens visuelle 

udtryk. 

Samtidig mener han langt 

fra at der er tale om at den 

ene hånd ikke ved hvad den 

anden laver i kommunen. 

„Sådan er det nu engang at 

bygge by. Hvis du sætter dig 

Midlertidigt arbejdsareal (A) anvendt 1. januar 2012 - 29. februar 2016 

Midlertidigt arbejdsareal (A) anvendt 1. januar 2012 - 30. april 2013 

Midlertidigt arbejdsareal (A) anvendt 1. maj 2012 - 31. oktober 2012 

Helt frem til 2017 vil der bliver bygget på Kongens Nytorv. Her ses en 

del af Metroselskabets ekspropriationsplan for fase 1 hvor de 80 

lindetræers placering er indtegnet. Den indhegnede del af Krinsen med 

rytterstatuen af Christian den 5. forbliver uberørt i byggeperioden. Den 

nye nedgang til metrostation bliver i venstre side af tegningen i område 

C. Den nuværende indgang ligger indtegnet som en halvcirkel umiddelbart 

syd for område C. Illustration: Metroselskabet. 

ned og venter på at hver eneste 

interesser er blevet hørt, så 

kommer du aldrig til at grave 

et hul. I dette tilfælde tilbød 

en fond at medfinansiere renoveringen 

af Kongens Nytorv 

omkring årtusindskiftet. Samtidig 

beslutter Københavns 

Kommune, Frederiksberg 

Kommune og staten i 2002 et 

helt andet sted at gå i gang 

med det indledende arbejde 

til at få etableret en cityring 

som jo først i 2007 blev vedtaget 

ved lov,“ fortæller Jørgen 

Poulstrup. 

Byen er simpelthen blevet så 

stor at den har fået sit eget liv, 

og i disse dage banker metrobyggeriet 

blodet hurtigere 

rundt end nogensinde før. Jørgen 

Poulstrup nævner også et 

andet eksempel på at metrobyggeriets 

store linjer har skå- 

En del af de træer som Miljøpunkt 

Nørrebro har fået lov til at grave 

op af Metroselskabet, stod på et 

tidligere DSB-areal i Københavns 

sydhavn. I alt blev 225 træer først 

omplantet da der skulle lægges 

fjernvarme gennem området, og 

siden er en stor del af træerne 

blevet solgt til forskellige projekter 

og genplantet rundt omkring i København, 

bl.a. i Ørestaden og i en 

ny aktivitetspark ved Mjølnerparken 

på Nørrebro. Træerne har en 

stammediameter på 20-30 centimeter. 

Foto: Miljøpunkt Nørrebro. 


et andre byrumsprojekter 

over, og hvor kommunens byplanlæggere 

igen har måttet 

forholde sig til byens foranderlige 

væsen. 

I 2006-2007 var Nørrebroparken 

i færd med at blive 

renoveret da det blev klar at 

metrobyggeriet ville komme 

til at lægge beslag på en del af 

arealet. Her spurgte kommunen 

de lokale borgere om de 

Opgravning af et træ med hydraulisk træspade. 

ønskede at se parken bygget 

færdig selv om dele af Nørrebroparken 

alligevel skulle 

graves op igen tre år senere. 

Det svarede de ja til og har således 

kunnet nyde den færdige 

park i et par år inden 

Metroselskabet rykkede ind. 

Og metroen rykker hurtigt. 

Metrobyggeriets parter har lovet 

hinanden at det massive 

anlægsprojektet skal afsluttes 

inden for den aftalte tidsramme. 

Derfor har Teknik & Miljøforvaltningen 

valgt at ansætte 

Jørgen Poulstrup som koordinator 

til netop at sørge for at 

alle godkendelser og tilladelser 

til anlægsarbejdet falder så 

hurtigt som muligt. 

De hemmelige træer 

Kejserlindetræerne var ti år 

gamle da de blev plantet på 

Et af træerne fra Krinsen på Kongens 

Nytorv er netop taget op 

med en hydraulisk træspade, en 

maskine som Nordisk Træflyt & 

Træpleje har brugt siden 1986. En 

afspærring er lagt hen over hullet. 

I alt fik Miljøpunkt Nørrebro flyttet 

52 af Krinsens 80 lindetræer på 

denne måde, og en del af træerne 

har allerede fundet købere, bl.a. 

har forsvarsadvokaten Merethe 

Stagetorn købt 12 styk. 

Foto: Miljøpunkt Nørrebro. 


Her ses prøveopgravningen af det første test-træ fra Kongens Nytorv. Fortalerne for at genplante store bytræer fastholder at der ikke bliver 

overskåret rødder i nævneværdigt omfang i denne opgravning, og at træerne vil klare sig fint efter genplantningen. Foto: Miljøpunkt Nørrebro. 

Krinsen i 2001. Her stod de i ti 

år inden de for nyligt blev fjernet 

i forbindelse med det nye 

metrobyggeri. Det er i sig selv 

en sørgelig begivenhed for en 

forsker som seniorkonsulent 

Palle Kristoffersen fra Skov & 

Landskab på Københavns Universitet, 

men den udgør også 

en unik mulighed for at undersøge 

store træers udvikling 

i bymæssige omgivelser, en 

mulighed som ikke er set før 

på verdensplan. 

„Det ville være et meget 

dyrt forskningseksperiment at 

udføre hvis træerne ikke alligevel 

skulle væk,“ fortalte Palle 

Kristoffersen til Berlingske 

da 11 af lindetræerne blev 

fældet midt i november 2011 

og overdraget til Skov & Landskab. 

I foråret forventer Palle 

Kristoffersen at have de første 

resultater af de mange undersøgelser 

som de fældede træer 

står over for. Bl.a. vil forskerne 

se på hvor effektiv gartnermakadammen 

har været. I perioden 

på Krinsen er træerne 

vokset cirka 2,5 meter. 

Det er dog ikke alle kejserlindene 

som har måttet lade 

livet. 52 af træerne er blevet 

gravet op af Nordisk Træflyt & 

6 

Træpleje og flyttet med hele 

rodklumpen. Ifølge både DR 

og Berlingske bliver træerne 

nu opbevaret ‘et hemmeligt 

sted’, men træerne er faktisk 

bare blevet overdraget til Miljøpunkt 

Nørrebro. 

Det gælder i øvrigt alle træer 

som skal fjernes i forbindelse 

med byggeriet på alle 17 

nye metrostationer. Aftalen er 

indgået mellem Metroselskabet, 

Københavns Kommunes 

Center for Anlæg og Udbud. 

Den aftale er centerleder Erik 

Jørgensen rigtig glad for: 

„Her på Nørrebro har vi 

enormt få træer, og vi ser en 

enorm værdi i hvert eneste 

træ. Vi har derfor i en håndfuld 

år prøvet at få fingre i så 

mange træer som muligt der 

ellers ville have ladet livet i 

forbindelse med diverse byggeprojekter,“ 

siger Erik Jørgensen. 

Plantet rundt om i byen 

Ved næsten hver eneste af de 

17 metrostationer står en 

mængde træer som Miljøpunkt 

Nørrebro altså har fået 

lov til at finde et nyt hjem til. 

Idéen til den store aftale kom 

da ekspropriationskommissio- 

nen for metrobyggeriet valgte 

at tage et hjørne af Assistens 

Kirkegård. 

„Vi sagde at det kunne simpelthen 

ikke være rigtigt og 

prøvede forgæves at få lov til 

at få træerne. Men der lå jo 

mange lig derinde, i tre-fire 

lag oven på hinanden, så der 

er ikke noget at sige til at vi 

ikke fik lov til at køre rundt i 

FLYTNING AF STORE TRÆER 

Træerne fra metrobyggeriet er flyttet af Nordisk Træflyt & 

Træpleje med en såkaldt hydraulisk træspade - en metode 

der blev udviklet i USA i 1960’erne. 

■ Maskinens hydrauliske spader stikkes i jorden på det sted 

hvor kunden ønsker at placere et træ. Med spaderne i jorden 

løftes jordklumpen op, køres bort og deponeres. 

■ Herefter køres der til det træ man ønsker flyttet. Med 

træet placeret i centrum af de 6 spader trykkes de enkelte 

spader i jorden én efter én. Hullet med denne træspade bliver 

2,2 meter i diameter og 1,8 meter i dybden. 

■ Når alle spader er helt nede i jorden, løftes træet med op 

til 3 tons jordklump. Eventuelle rødder der strækker sig længere 

ud end klumpen, skæres over. De skarpe spader skærer 

rødderne over i et skarpt snit som giver den mindst mulige 

sårflade, understreger firmaet. 

■ Træet køres nu til den ønskede placering hvor det sænkes 

i det hul som tidligere er gravet med den samme træspade. 

Træklumpen passer derfor som hånd i handske, og klumpens 

masse er så stor at opbinding ikke er påkrævet. 

Kilde: www.traeflytning.dk 

byen med knogler i jordklumpen. 

Til gengæld havde Metroselskabet 

en fredsskov ved 

Vasbygade i Københavns Sydhavn 

som også skulle ryddes, 

og det var de første træer vi 

fik,“ forklarer Erik Jørgensen. 

Disse træer - og mange andre 

- er nu blevet plantet overalt 

i Københavnsområdet, hos 

børnehaver, skoler, golfbaner 


og hos private folk. I modsætning 

til markedsprisen for træer 

i denne størrelse, som Miljøpunkt 

Nørrebro anslår til 

25.000 kroner, blev disse træer 

solgt til samme pris som det 

kostede at flytte dem, nemlig 

3.950 kroner pr. træ inklusiv 

plantning. Det gælder også 

træerne fra Kongens Nytorv. 

Store træer, stor debat 

Det er dog ikke alle der er begejstrede 

for denne løsning. 

Specielt seniorforsker Palle 

Kristoffersen er meget skarp i 

sin kritik af initiativet. 

„Jamen det her, det kan 

man bare ikke. Man kan godt 

flytte et træ af den størrelse, 

men det kommer til at gå ud 

på et tidspunkt. Jeg ved at 

bl.a. By & Havn er blevet tilbudt 

at købe træer af Miljøpunkt 

Nørrebro til en tiendedel 

af den rigtige pris fra en 

planteskole, men jeg har gjort 

det helt klart at de skulle sige 

nej tak. Rent fagligt er det 

fuldstændigt sindssygt. Problemet 

er jo også at når træerne 

begynder at gå ud hos kunderne, 

så breder der sig en lægmandsholdning 

om at man 

ikke kan plante store træer,“ 

understreger Kristoffersen. 

Den holdning bliver også 

delt i Københavns Kommune. 

Her har Center for Park og Natur 

pænt sagt nej tak til at 

modtage de store, opgravede 

bytræer. Kommunen vil hellere 

plante mindre træer der 

kommer fra planteskoler. 

Kvalitetschef i Københavns 

Kommunes Center for Park og 

Natur, Jens Ole Juul, forklarer: 

„Vi har god erfaring med at 

plante skolede træer. Den metode 

er opdyrket og gennemprøvet 

gennem mange år, og 

den er vi fortrolig med og den 

giver store veludviklede bytræer. 

Oftest kan vi indkøbe 

og plante træer billigere på 

den måde end ved at flytte 

dem med træspade, så for os 

er det både kvalitativt og økonomisk 

mere fordelagtigt at 

plante skolede træer. I forhold 

til den metode som Miljøpunkt 

Nørrebro bruger til at 

grave træerne op, er vi lidt 

mere usikre. Men vi er blevet 

tilbudt meget store træer, der 

oftest får skåret store hæfterødder 

af, og selv om vi ikke 

ved hvad der sker på sigt, kan 

vi godt frygte at beskadigede 

rødder er den bedste måde at 

få svampeinficeret træet på.“ 

Grunden til at kommunen 

kan få billigere træer er at de 

slet ikke ønsker træer i den 

størrelse som Miljøpunkt Nørrebro 

graver op for tiden. 

„Vi planter generelt ikke 

meget store træer i kommunen,“ 

forklarer Jens Ole Juul. 

„Vi vil hellere plante i størrelserne 

18/20 og 20/25 som vi 

kan beskære tidligt så de får 

så små og få snit ved etableringsplejen. 

Desuden giver det 

os også en rodvolumen som vi 

kan styre, og et voksested hvor 

træets rødder kan få lov til at 

udvikle sig. Jeg kan ikke udtale 

mig om den konkrete opgravning 

på Kongens Nytorv, 

men hvis man skærer store 

hæfterødder over, så vil jeg 

helst ikke have noget at gøre 

med træet bagefter. Vi er usikre 

på om man på den måde 

får plantet et risikotræ, og efter 

dommen i forbindelse med 

det væltede bøgetræ i Fælledparken 

på Østerbro har vi 

Nordisk Træflyt & Træpleje er ved at placere en lind i Ørestaden. 

Den er gravet op efter 25 år uden omplantning. Foto: By & Havn. 

fået øget fokus på ikke at beskadige 

hæfterødderne.“ 

Forstår ikke skepsis 

Forskerens og kommunens 

skepsis over for genplantning 

af de store træer forstår centerleder 

Erik Jørgensen fra 

Miljøpunkt Nørrebro ikke: 

„Jeg har ikke anden forklaring 

end at de må have investeret 

i en planteskole. Men 

spøg til side, det er en meget 

konservativ holdning. Vi har 

genplantet omkring 300 træer 

hos et væld af kunder i de sidste 

fire år, og vi har endnu ikke 

fået besked om at et eneste 

træ skulle være gået ud. Vi 

fortæller kunderne at de skal 

regne med at 98 ud af 100 

træer klarer flytningen fint og 

tilbyder dem også at tegne en 

forsikring på 300 kroner for 

træet. Så får de ganske enkelt 

et nyt hvis det går ud,“ fortæller 

Erik Jørgensen. 

Og hvis man skal tro på direktør 

Jesper Nielsen fra Nordisk 

Træflyt & Træpleje, så kan 

Miljøpunkt Nørrebro roligt 

sælge disse forsikringer. Da 

rødderne på træerne fra Kongens 

Nytorv næsten ikke led 

nogen skade ved opgravningen, 

vil han faktisk gå så langt 

som til at garantere at disse 

overlever. 

„Vi ramte simpelthen ikke 

rødderne på træerne derinde. 

Derfor kan jeg med hundrede 

procents sikkerhed sige at de 

kommer til at klare sig. Det er i 

hvert fald ikke flytningen der 

bliver problemet. Igennem 25 

Miljøpunkt Nørrebro har bl.a. 

været med til at plante 100 

træer i Ørestaden i denne lille 

park. Billedet er lige efter plantningen. 

Træerne går i foråret 

ind i deres anden vækstsæson. 

Foto: By & Havn. 


8 

MILJØPUNKT OG LOKALUDVALG 

■ Siden 2002 har Københavns Kommune støttet det lokale 

miljøarbejde gennem såkaldte Agenda 21-centre og satellitter 

i otte ud af de daværende femten bydele. 

■ Politikerne besluttede i 2007 at udbrede det lokale miljøarbejde 

til samtlige bydele i København, og de gjorde den 

årlige støtte til en permanent driftsbevilling. I 2009 oprettedes 

de sidste centre, og de skiftede navn fra bl.a. Agenda 21 

til det fælles ‘Miljøpunkt’. 

■ I forbindelse med kommunens budget for 2012 har politikerne 

besluttet at sammenlægge Miljøpunkter og lokaludvalg. 

Det er derfor de københavnske lokaludvalg som nu 

varetager opgaven med at sætte fokus på miljøspørgsmål i 

lokalområdet og understøtte det lokale miljøarbejde. 

Kilde: www.kk.dk 

år har vi flyttet omkring 6.000 

træer med stammeomkreds på 

op til 75 cm, og har holdt øje 

med dem. Det er på den baggrund 

at vi kan sige at 98 ud 

af 100 træer overlever flytningen, 

og de sidste 2 kan jo være 

gået ud på grund af alt muligt 

andet.“ 

Det var ‘mine’ træer 

At 98 ud af 100 træer overlever 

er også den besked som 

den navnkundige forsvarsadvokat 

Merethe Stagetorn fik 

da hun inden jul købte 12 af 

lindetræerne fra Kongens Nytorv 

til sin private bolig. Hun 

havde derfor ingen betænkeligheder 

ved at benytte sig af 

Miljøpunkt Nørrebros tilbud. 

„Jeg har færdedes meget på 

Kongens Nytorv og har på en 

måde altid syntes at de i gåseøjne 

var mine træer. De bliver 

flyttet ud til mig med 3 tons 

jordklump, og jeg er indstillet 

på at de nok står i stampe i tre 

år, før de får fat,“ fortæller 

Merete Stagetorn der håber 

på at hendes nye kejserlindetræer 

kan nå at komme i jor- 

Det er snart fem år siden at Miljøpunkt Nørrebro fik flyttet syv lindetræer 

fra Nørre Allé som ellers skulle have været fældet på grund af 

byggeriet af et parkeringsanlæg. Træerne står nu ved kantinen i De 

Gamles By på Nørrebro. Ved hjælp af billedet kan nysgerrige læsere forhåbentligt 

finde træerne igen hvis de vil se, hvordan de genplantede 

træer opfører sig i den kommende vækstsæson. Foto: Erik Jørgensen. 

den inden frosten kommer 

takket været den milde vinter. 

Den ansvarlige for træprojektet 

på Kongens Nytorv, Jørgen 

Dahl Madsen, ser intet 

galt i den vurdering som kunder 

som Merethe Stagetorn 

får. „Vi bevæger os jo ikke i 

blinde. Vi har de praktiske erfaringer, 

så vi lover ikke noget 

som vi ikke kan holde. På Kongens 

Nytorv lavede vi bl.a. en 

prøveopgravning og tog et 

test-træ op. Her var der praktisk 

talt ingen rødder som stak 

ud af den jordklump vi gravede 

op sammen med træet. De 

har åbenbart ikke bredt sig 

nævneværdigt ud under belægningen, 

og et uskadt rodnet 

giver en god mulighed for 

overlevelse. Og desuden har 

alle træer fra Krinsen fået beskåret 

kronen, så den svarede 

til størrelsen på rodnettet, inden 

de blev gravet op. Det 

øger også sandsynligheden 

for, at de overlever,“ forklarer 

Jørgen Dahl Madsen. 

Med en vis skepsis 

Græsrodsinitiativet fra Miljøpunkt 

Nørrebro møder mest 

hovedrysten fra planteskole- 

ejer Jørn Jørgensen fra P. Kortegaards 

Planteskole, men han 

vil dog ikke afskrive metoden 

fuldstændig. 

„Man har lov til en vis skepsis 

i forhold til succeskriterierne. 

Der er jo en grund til at 

man planter om med visse intervaller 

på planteskolerne. 

Men hvis man kan tilbyde træerne 

meget gode forhold, så 

kan de godt etablere sig. Og 

det er godt at de har beskåret 

kronen, så der er genskabt en 

balance mellem top og rødder,“ 

siger Jørn Jørgensen. 

Han understreger dog at 

den hellige grav ikke er velforvaret 

bare fordi træet springer 

ud året efter genplantningen. 

Det er først andet år at 

man kan begynde at sige noget 

om om man har fat i den 

lange ende. 

Miljøpunkt Nørrebro har 

plantet omkring 300 træer siden 

initiativets begyndelse og 

har endnu ikke fået henvendelser 

fra utilfredse kunder. 

Men mon ikke der bliver holdt 

et ekstra vågent øje med de 

træer som i disse år bliver genplantet 

i kølvandet på metrobyggeriet? 

❏ 

SE SELV STORE FLYTTEDE TRÆER 

Hvis nogen er interesserede i at se hvordan store bytræer - 

der har stået i en længere årrække uden omplantning og 

pludselig bliver flyttet - klarer sig, kan de eksempelvis tage: 

■ De Gamles By på Nørrebro. Her blev syv lindetræer plantet 

foran kantinen efter at være blevet fjernet fra Nørre 

Allé. De har i april 2012 stået i De Gamles By i fem år. Indtil 

videre klarer de sig fint som det ses til venstre. 

■ Ørestaden på Amager. På højre side af Ørestad Boulevard 

- mellem Bella Center og Fields - ligger en park hvor Miljøpunkt 

Nørrebro har plantet 100 træer. De 15 største træer 

stammer fra metroens område ved Sydhavnen hvor de har 

stået i 25 år uden omplantning. For tre år siden skulle der 

laves fjernvarme på arealet, så Miljøpunkt Nørrebro, der på 

det tidspunkt havde fået træerne, måtte grave i alt 225 

træer op og flytte dem ti meter. Året efter - i vinteren 2009- 

2010 - blev træerne så gravet op igen og plantet i den forblæste 

Ørestad. Den kommende vækstsæson er altså den 

anden siden genplantningen i Ørestaden og den tredje siden 

den første genplantning. 

■ Nørrebro-området mellem den berygtede Mjølnerparken 

og Bispebjerg Station. Her blev 20 opgravede træer med en 

diameter på 20-30 cm, primært lindetræer, men også kastanje, 

genplantet for to år siden. Dette areal som i dag ejes 

af DSB, får kommunen tilbage når etableringen af en aktivitetspark 

i området er færdigt. Så bliver kommunen alligevel 

ejer af nogle af de opgravede træer som de ellers har 

takket nej til. Til foråret skal de 20 træer endda graves op 

igen og placeres et andet sted på samme areal. Her vil tiden 

give et praj om hvorvidt kommunens beslutning var for 

konservativ eller helt korrekt. 


USKADELIG OG SMUK LAV 

Laver skader ikke træer og buske 

og er heller ikke et sygdomstegn. 

Lavet er derimod et 

typisk tegn på at den plantedel 

som lavet sidder på, er meget 

langsom og måske ikke 

har det for godt. Kraftig lav på 

nyplantede træer og buske er 

f.eks. et signal om at der er 

noget galt. Buske skal måske 

udtyndes og hække skæres tilbage, 

forklarer ‘plantedoktor’ 

Magnus Gammelgaard i ‘Haven 

12/2011. 

Årsagen er at lav selv vokser 

meget langsomt og derfor trives 

bedst på bark der ikke udvider 

sig ret meget. Lav ses 

derfor mest på gamle træer og 

buske, især på skyggefulde 

steder og derfor også mest på 

en stammes nordside. 

Lav er uden rødder og behøver 

ikke konstant vandforsyning. 

Den gror på mure, tage, 

belægninger, havemøbler - og 

på bark. Det kan lade sig gøre 

fordi lav er sammensat af en 

alge og en svamp der lever i 

symbiose. Algen danner energi 

gennem fotosyntese, mens 

svampen beskytter algen mod 

bl.a. udtørring. Formeringen 

sker med svampens sporer. De 

skal lande i en helt bestemt 

algeslægt for at spire. 

Der er mange forskellige 

slags lav som har hver sine 

krav til voksestedet. Nogle foretrækker 

en pH på 5-7 som 

f.eks. findes på elme- og askebark. 

Andre foretrækker en 

mere sur bark som f.eks. hos 

birk, eg og nåletræer. Lavet 

snylter ikke, men vokser kun 

på planterne. Som sådan defineres 

lav også som en epifyt. 

Da luftforureningen med 

svovl toppede forsvandt mange 

laver i byerne. Nu er de tilbage. 

Heldigvis skriver Gammelgaard 

der betegner lav 

som en spændende og fascinerende 

organisme som dækker 

grenene med grønne, gule, 

grå eller orange belægninger. 

Og så de er uundværlige for 

blomstredekoratører. Tørrer 

de ud, skal man fugte dem, så 

kommer de hurtigt til live. sh 

Lavarterne kan studeres på 

www.bi.ku.dk/lichens/dkchecklist/ og 

på www.vestrehus.dk/svampeplantesider/laver.htm.sh 

Almindelig kvistlav (Hypogymnia physodes) er skovens almindeligste lav. 

Den gror på bl.a. eg, fyr og gran. Foto fra www.bi.ku.dk. 

Almindelig væggelav (Xanthoria parietina) er en smuk gul lav som ses 

både på bark og på sten. Foto fra http://de.academic.ru. 


Byens puls skal 

gøres op i penge 

Kan man måle byens puls? Og 

kan den gøres op i penge? Det 

vil miljøminister Ida Auken undersøge 

for at sikre at livet i de 

danske byer udvikler sig. For 

hvis man direkte kan påvise en 

økonomisk gevinst, når man 

øger bykvaliteten, så kan man 

få flere private til at investere i 

bykvalitet, lyderræsonnementet. 

Undersøgelsen der skal tage 

udgangspunkt i København 

og Aarhus, skal først afdække 

borgernes ønsker. Dernæst 

skal man beregne hvad ønskerne 

er værd. Resultaterne 

kan kommunerne bruge i dialogen 

med fremtidige investorer. 

Undersøgelsen er inspireret 

af en tilsvarende i Stockholm. 

Projektet til to mio. kr. 

udføres af Københavns Universitet 

og svenske Spacescape. 

En lille apoibirk til 

de små haver 

Den japanske dværgbirk apoibirk 

(Betula apoiensis) er ret 

ukendt i Danmark, men smuk 

til mindre haver, skriver havekonsulent 

Aksel Hougaard Sørensen 

i Haven 1/2012. Han 

plantede selv en apoibirk i sin 

have for ti år siden, og nu er 

den tre meter høj. Med sin lette 

vækst er den god som overstander 

i et bed med planter 

der tåler let skygge. Træet trives 

bedst i læ, lys og veldrænet 

jord og hvor der er god 

plads uden store trykkende 

nabotræer. Apoibirk produceres 

af Freys Planteskole som en 

klon med kort stamme. Barken 

er brunlig på unge træer, men 

ellers mere hvidlig og begynder 

at skalle efter nogle år. 

Bladene ligner almindelige birkeblade, 

men er lidt større. 

10 

Foto gengivet fra Haven 

Kvalitetsordningen skal medvirke 

til at skabe, fremme og 

markedsføre et ‘netværk af 

grønne områder af høj 

oplevelsesmæssig og rekreativ 

kvalitet’ i bymiljøet. 

Grønt stempel til grønne områder 

I det nordiske samarbejde ’Green Space Award’ fokuseres på kvalitet 

En fælles nordisk kvalitetsordning 

for parker og 

grønne områder. Det er sigtet 

med det nordiske samarbejde 

’Green Space Award’ der har 

sat kvalitet i det grønne på 

dagsordenen. Kvalitetsordningen 

skal „medvirke til at skabe, 

fremme og markedsføre et 

netværk af grønne områder af 

høj oplevelsesmæssig og rekreativ 

kvalitet i bymiljøet.“ 

Citatet er fra frontfigurerne 

i de tre skandinaviske kommunale 

foreninger af grønne forvaltere: 

Lene Holm fra Kommunale 

Park- og Naturforvaltere 

i Danmark, Helene Bugge 

fra Bad, Park & Idrett i Norge 

og Sten Göransson fra Foreningen 

Sveriges Stadsträdsgårdsmästere. 

De tre foreninger 

er projektansvarlige for 

hver deres del af projektet der 

ledes og koordineres af Skov & 

Landskab KU. Med i projektet 

er også flere andre partnere, 

hovedsagelig kommuner. 

Idéen kommer fra den tilsvarende 

engelske kvalitetsordning 

’Green Flag Award’ der 

siden 1990’erne er blevet en 

stor succes. Sidney Sullivans 

indlæg på Danske Parkdage i 

2009 inspirerede en kreds af 

danske og norske forvaltere til 

at drøfte mulighederne for en 

lignende ordning. Det blev et 

dansk-norsk-svensk projekt der 

blev indledt i 2011 og ventes 

afsluttet i 2012 med uddelingen 

af kvalitetsstemplet til de 

første parker på Danske Parkdage 

i Ålborg. 

Centralt i arbejdet er de to 

spørgsmål: Hvad forstår vi ved 

kvalitet i parker og grønne 

områder? Og hvordan kan vi i 

praksis arbejde med at øge 

kvaliteten af parker og grønne 

områder? For at indkredse det, 

har deltagerne selv sat ord på 

de aspekter de finder er vigtige 

kvaliteter. Man har også 

undersøgt og sammenlignet 

kvalitetsordninger i andre lande. 

Der er desuden afholdt et 

åbent kvalitetssymposium for 

at få eksperters syn på hvad 

kvalitet er, og hvordan man 

bruger det i praksis. 

„Vi kender betydningen af 

gode og velfungerende parker 

og grønne områder i vores byer, 

men det er et åbent spørgsmål 

hvordan vi konkrete definerer 

sådanne kvaliteter i forhold 

til den praktiske parkforvaltning,“ 

forklarer Holm, 

Bugge og Göransson. 

„Erkendelsen af betydningen 

af parker og grønne områder 

er stigende, og vores mål 

er at vi med ordningen kan 

løfte bevidstheden om dette 

blandt fagfolk, brugere og 

beslutningstagere,“ skriver de 

om baggrunden for projektet. 

Ikke mindst skal der være indspil 

til politikerne som skal 

prioritere parker og grønne 

områder blandt mange andre 

aktiviteter. 

Holm, Bugge og Göransson 

mener dog ikke at den engelske 

ordning kan bruges direkte. 

Den bedømmes som meget 

bureaukratisk og som tilpasset 

en engelsk kulturopfattelse af 

hvad den ’gode’ park er. I stedet 

tages udgangspunkt i den 

nordiske tradition for ude- og 

friluftsliv, design og arkitektur 

samt bevarelse af lokale variationer, 

fællesskab og lige rettigheder. 

Projektet er finansieret gennem 

egne midler og tilskud fra 

Realdania og Friluftsrådet i 

Danmark samt Movium i Sverige. 

Projektarbejdet er organiseret 

i syv arbejdspakker, 

herunder projektstyring, kvalitetskriterier, 

bedømmelse, 

dommergerning, formidling 

og sponsorering. I hver pakke 

er der etableret en ledelse bestående 

af en nøgledeltager 

fra hvert land. Brugerrepræsentanter, 

vidensinstitutioner 

samt parkog naturforvaltere 

inddrages i processen hvor 

man også vil tilknytte en ekstern 

referencegruppe, bl.a. for 

at udfordre selvforståelsen. sh 

KILDE 

Lene Holm, Helene Bugge, Sten Göransson 

(2011): Kvalitetsstempel til 

parker og grønne områder. Teknik & 

Miljø 12/2011. 


Med et specielt træbor tages en lille prøve ud af træerne. Den lille trækerne på cirka 5 cm kan vise om træet 

vokser i et forurenet område Fotos: Mette Algreen Nielsen. 

Forurenet jord og vand måles i træprøver 

Hurtig og billig screening kan nok snart erstatte dyre jordprøver 

I 

stedet for at lave dyre og 

tidskrævende boringer i jorden, 

kan man opdage forurenet 

jord og grundvand ved 

hjælp af nemme og billige boreprøver 

fra træer. Metoden 

er ved at blive testet på Danmarks 

Tekniske Universitet 

som led i Mette Algreen Nielsens 

ph.d. på Danmarks Tekniske 

Universitet. 

Metoden er inden for kategorien 

‘fytoscreening’ der betyder 

at man bruger planter til 

at undersøge forurening. Me- 

toden udnytter at træet optager 

vand fra jorden som transporteres 

op i stammen til grene 

og blade. Er jorden forurenet, 

kan de forurenende stoffer 

spores i en lille prøve, en 

typisk 5 cm lang og 6 mm bred 

kerne der bores ud af træet. 

Metoden kan måle forureninger 

helt ned i 5-8 meters 

dybde. For flygtige stoffer der 

både bevæger sig op og ned 

gennem jorden, kan metoden 

også påvise forurening fra dybere 

jordlag hvis stofferne be- 

væger sig op hvor træernes 

rødder kan suge dem til sig. 

Den primære begrænsning er 

lerlag der kan hæmme røddernes 

adgang ned i jorden og 

stoffernes opdrift i jorden, forklarer 

Mette Algreen Nielsen. 

Træboremetoden kan ikke 

påvise eksakte forureningskoncentrationer 

i jorden, men 

afslører om der er jordforurening 

eller ej. Da metoden samtidig 

er hurtig og billig, er den 

velegnet til forundersøgelser 

over store områder så man 

DET STORE NAVN 

OGSÅ I SMÅ MASKINER 

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT 

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk 

kan få et overblik over forureningens 

omfang og spredning. 

Derefter kan man målrette de 

videre undersøgelser. 

Metoden er også velegnet 

til at finde ‘hot spots’, pletter 

med stor forurening. De er 

svære at opdage med traditionelle 

metoder fordi der kun er 

få målepunkter. Desuden kan 

metoden bruges i sumpområder 

eller andre følsomme områder 

hvor traditionelle metoder 

ikke kan bruges. 

Indtil videre har metoden 

været i stand til at påvise forurening 

med f.eks. benzen, toluen, 

vinylklorid, og trichloroethen 

som er typiske forureninger 

i Danmark. Mette Algreen 

Nielsen arbejder på at 

udvide metoden til at omfatte 

flere stoffer som tungmetaller 

og mindre PAH-forbindelser. 

Derudover arbejder hun på at 

udvide metoden til at kunne 

daterer forureningsåret ved 

hjælp af dedrokronologi, dvs. 

tidsbestemmelse ved hjælp af 

træets årringe. sh 

KILDE 

Simon Auken Beck (2011): Træer finder 

forurenet jord og grundvand. 

www.trae.dk 8.12.2011. 


Det ser sort ud, 

men skal nok blive 

grønt alligevel 

... bare på en ny måde. Den permanent 

stramme økonomi i kommunerne gør det 

nødvendigt med intelligente omprioriteringer 

hvor de grønne områder samtidig tilpasses en 

ny tids behov. 

Af Tilde Tvedt 

Søndag den 27. november 

var Marselisborgskoven og 

Risskov i Århus lukket for besøgende. 

Det blæste en hård 

kuling med vindstød af stormstyrke, 

og afdelingschef Kim 

Gulvad fra Natur og Miljø i 

Aarhus Kommune turde ikke 

andet end at lade politiet 

spærre de to skove af. 

„Efter mange år med besparelser 

er vi også bagefter med 

driften af skovene, så en del af 

træerne kan potentielt være 

farlige når det blæser meget. 

Derfor ville vi ikke lade folk 

færdes i skovene den søndag,“ 

fortæller Kim Guldvad. 

12 

Kommunerne har problemer 

med at opretholde de grønne 

værdier efter flere år med 

nedskæringer. Alle de lavthængende 

frugter er plukket, 

og effektiviseringsmulighederne 

ved at være udtømt. Nu 

handler det om at tænke de 

grønne områder på en ny 

måde der passer til fremtidens 

behov og permanent stramme 

økonomi. Måske er der et par 

hellige køer som må slagtes. 

Gnaver af kvaliteten 

Et påkørt træ bliver ikke udskiftet. 

Bede nedlægges. En 

bænk i skoven forsvinder når 

den er slidt op. Stille og roligt 

æder den stramme økonomi 

sig ind på de grønne værdier. I 

Vordingborg konstaterer naturchef 

Flemming Kruse at 

kommunens grønne områder 

ikke kan blive ved med at se 

ud som de gør hvis besparelserne 

fortsætter. 

„De sidste fem år er der blevet 

skåret 20% af vores centrale 

driftsomkostninger. Hidtil 

har vi klaret det med effektivisering 

og organisationsændringer, 

men sidste år konstaterede 

vi at vi ikke kunne 

klemme mere ud ad den vej. 

Vi har nogle fine haveanlæg 

Forfaldet sniger sig ind på de grønne områder efter mange år med besparelser. Her en bro i Mollerup ved 

Aarhus. Foto: Aarhus Kommune. 

Intelligente omprioriteringer er næsten altid mulige ifølge Lene 

Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Selv gadetræer 

kan underkastes kritiske overvejelser. Måske passer de ikke 

længere ind i sammenhængen og kan med fordel fældes. Det er der 

dog ingen planer om lige her. Foto: Odense Kommune. 

som vi prioriterer meget højt, 

så nogle af de andre anlæg 

kommer til at betale prisen. De 

bliver lagt om til noget mere 

naturnært,“ fortæller Kruse. 

I Aarhus mærker Kim Gulvad 

tydeligt skruen stramme efter 

flere besparelser de seneste år: 

„Hidtil har vi holdt kvaliteten, 

bl.a. ved hjælp af udbud hvor 

vi har fået billigere priser. Men 

nu reducerer besparelserne på 

kvaliteten.“ F.eks. har man 

nedlagt en række bede i Botanisk 

Have. Dels var de dyre at 

holde, dels var der efterhånden 

ikke så mange andre bede 

at nedlægge. 

„Nu har vi så en botanisk interessant 

park og ikke længere 

en rigtig botanisk have. Haven 

mister noget af sin karakter,“ 

siger Kim Gulvad. Han har 

gjort politikerne i byrådet opmærksom 

på at nye besparelser 

i høj grad vil være irreversible. 

„Vi kommer ud i at nedlægge 

ting det vil være meget 

dyrt at genskabe.“ 

Et broget billede 

Som formand for Kommunale 

Natur- og Parkforvaltere ser 

Lene Holm situationen i kommunerne 

som et broget billede. 

Nogle steder har man råd 

til at lave nye, flotte anlæg. 

Andre steder er situationen 

status quo, og andre steder 

igen er de grønne områder 

presset af besparelser. 

Men konsekvenserne kommer 

meget an på udgangspunktet, 

fremhæver Lene 

Holm: „Hvis kommunen i forvejen 

har et højt niveau, kan 


der sikkert godt blive plads til 

at spare lidt. Og de steder hvor 

man tilfører penge, er det måske 

kun for at kommunen kan 

leve op til sit basale ansvar.“ 

Lene Holm peger desuden 

på at besparelser ikke altid er 

lig med forringelser. Det kan 

også handle om at tilpasse sig 

ændrede behov. Som eksempel 

nævner hun villaområdet 

der efterhånden er blevet til et 

sølvbryllupskvarter. Hvis kvarteret 

f.eks. har fem legepladser, 

kan det give god mening 

at nedlægge nogle af dem. 

„Det sparer selvfølgelig kommunen 

for penge, men afspejler 

også det aktuelle behov. I 

bedste fald kan pengene så 

bruges til at etablere en ny legeplads 

et andet sted,“ siger 

Lene Holm. 

Permanent stram økonomi 

Det hårde pres på kommunernes 

økonomi - og dermed på 

de grønne områder - har stået 

på i cirka ti år. Så længe har 

staten styret kommunerne 

stramt af hensyn til den samlede 

samfundsøkonomi. De årlige 

aftaler har givet stadigt 

snævrere rammer, og pengene 

øremærkes tit til bestemte formål, 

konstaterede professor 

Bent Greve fra Roskilde Universitet 

på Danske Parkdage i 

september 2011. 

Helt aktuelt er mange kommuner 

også ramt af den øko- 

nomiske krise. Færre jobs betyder 

mindre overskud i virksomhederne 

og færre skatteindtægter. 

Samtidig forventer 

borgerne løbende nye ydelser. 

Bent Greve forudser at økonomien 

fortsat vil være stram i 

kommunerne med skrappe 

krav fra staten. Og der vil være 

krav om at dokumentere med 

kolde facts at investeringer betaler 

sig, også på kort sigt. 

Med andre ord ingen udsigt til 

luft i det grønne budget. 

Intelligent omprioritering 

Alligevel er Lene Holm ikke 

meget for at klynke. „Omprioriteringer 

er næsten altid mulige. 

Men de skal være intelligente 

på den måde at man 

kombinerer besparelser med 

andre hensyn,“ siger Lene 

Holm der også er kontorchef 

for Park & Natur i Odense 

Kommune. 

I sommeren 2011 var hun 

ude at sige, at kommunen nu 

vil fælde sunde gadetræer for 

at spare penge til drift. „Det 

var en provokation for at gøre 

opmærksom på at alle de lavthængende 

frugter i Odense allerede 

er plukket. Derfor er 

det nu en større udfordring af 

omprioritere, og vi kan blive 

nødt til at gå ind at se på nogle 

af de hellige køer.“ 

Gadetræerne er en af dem. 

Træer betragtes af mange som 

noget urørligt der skal have 

lov at stå til de selv falder. 

„Men vi må indse at træer der 

er plantet for 50 år siden, ikke 

nødvendigvis passer godt ind i 

byen i dag. Måske står der 20 

andre træer lige i nærheden, 

eller måske er der bygget nye 

huse som gør at træet står 

mindre hensigtsmæssigt,“ siger 

Lene Holm. Ud fra en nøje 

analyse har Odense derfor vurderet 

at man kan undvære 200 

træer uden at det bliver noget 

tab for byen. 

Dyrt at spare 

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen 

fra Skov & Landskab er 

helt enig i at omprioriteringer 

skal være intelligente, også i 

den løbende drift. Besparelser 

er nemlig ikke altid billige på 

længere sigt. F.eks. er det en 

dårlig idé at lade unge gadetræer 

passe sig selv uden beskæring. 

Så udvikler de ofte 

alt for kraftige bundgrene som 

hurtigt vil genere trafikken. 

Dermed bliver træerne ikke 

som man har forventet og ’lovet’ 

bevillingsgiverne. 

„Det ser vi mange eksempler 

på. Og i virkeligheden koster 

det kun få kroner pr. træ hvert 

år at lave den nødvendige beskæring,“ 

siger Kristoffersen. 

På samme måde er det ikke 

nødvendigvis nogen god idé 

at spare på gadefejningen. „Så 

skal man bare suge jord og 

snavs op af vejbrøndene i ste- 

det, og det kan være dyrere. 

Desuden er der større risiko 

for at ukrudt begynder af vokse 

i det, der ligger langs kantstenen,“ 

påpeger Palle Kristoffersen. 

Han ser besparelser på 

fejning som en trussel mod 

den pesticidfri drift af belægningerne 

i byen. 

Strategiplan styrer 

I Vordingborg har man samlet 

sine omprioriteringer i en strategiplan. 

„Vi indså at vi skal 

tilpasse os en permanent stram 

økonomi, og samtidig efterspørger 

borgerne mere natur. 

Derfor lader vi nu en del af de 

grønne områder i de mindre 

byer ændre karakter. Ikke ved 

bare at lade al ting gro, men 

ved at omlægge områderne 

sådan at de får et nyt indhold 

og samtidig en billigere drift,“ 

fortæller Flemming Kruse. 

Strategiplanen giver samtidig 

gode muligheder for at 

formidle ændringerne til borgerne. 

Og det er afgørende. 

„Hvis vi ikke informerer godt 

nok, så konkluderer borgerne 

automatisk at det er en besparelse 

og ser ikke at ændringerne 

også er en tilpasning til nye 

behov,“ siger Flemming Kruse. 

Et godt omdømme hos borgerne 

er i det hele taget vigtigt, 

og det har Vordingborg 

bygget op over mange år. Naturvejlederen 

har også parkerne 

som sit arbejdsområde, og 

I Vordingborg omlægges flere grønne områder til mere naturprægede anlæg for at spare penge på driften og imødekomme borgernes ønsker om 

mere natur. Kommunen gør meget for at kommunikere det dobbelte formål for at fastholde borgernes opbakning. Foto: Vordingborg Kommune. 


Vordingborg har en række fine haveanlæg der har høj prioritet, f.eks. Historisk-botanisk have. Det giver goodwill hos borgerne, men betyder også 

at andre områder må klare sig med færre ressourcer. Foto: Vordingborg Kommune. 

afdelingen er opmærksom på 

at skabe gode historier, fortæller 

naturchefen. „F.eks. har 

vi prioriteret at lave nogle nye 

staudeplantninger i flere af 

parkerne i de senere år. Det er 

virkelig noget folk værdsætter, 

og det giver os goodwill.“ 

Mindre affald, mere grønt 

I Aarhus har Kim Gulvad kig 

på de næsten 9 millioner kroner 

forvaltningen hvert år bruger 

på at samle affald op. Beløbet 

skal ses i forhold til et 

samlet grønt driftsbudget på 

37 millioner kroner kr. 

„Aarhusianerne er heldigvis 

meget glade for byens grønne 

områder, men de bruger dem 

ikke altid på den mest hensigtsmæssige 

måde. Desværre 

er trenden i alt for høj grad at 

folk efterlader kaffekrus, gratisaviser 

osv. i parkerne, fordi 

det ikke repræsenterer nogen 

værdi for dem,“ forklarer Kim 

Gulvad. Han ville gerne bruge 

affaldspengene på andre ting. 

Kommunen har da også haft 

flere kampagner for at få folk 

til at efterlade mindre affald. 

„Et stykke hen ad vejen 

handler det om uopmærksomhed 

og dårlige vaner, især hos 

yngre mennesker,“ vurderer 

Kim Gulvad der mener at borgerne 

må tage mere ansvar og 

14 

selv bidrage til, at de grønne 

områder kan opretholdes. 

Styrk politisk opbakning 

Både Aarhus og Vordingborg 

har god opbakning til de 

grønne områder hos politikerne. 

„Hos os handler besparelserne 

ikke om at politikerne 

ikke vil prioritere de grønne 

områder. Det handler om generelle 

besparelser, hvor stort 

set ingen områder går fri,“ si- 

ger Flemming Kruse. I 2007 var 

kommunen med i Skov & 

Landskabs forskningsprojekt 

om grønne områder og sundhed. 

Det indebar bl.a. at parkgæsterne 

blev talt op. 

„Det viste sig at vi havde 

mange flere besøgende end vi 

havde forstillet os, og projektet 

blev en god anledning til 

en positiv diskussion af de 

grønne værdier med politikerne,“ 

oplser Kruse. 

Lene Holm fremhæver i den 

forbindelse et godt argument: 

nemlig at det grønne er meget 

billigere end så mange andre 

tilbud til borgerne. „I Odense 

Kommune har vi beregnet at 

de grønne områder koster 

cirka 300 kr. pr. borger hvert 

år. Det er det samme beløb 

som staten giver i tilskud til 

billetten hver gang en borger 

går i Odense Teater,“ konstaterer 

hun. 

Affald i Mindeparken og andre grønne områder koster Aarhus Kommune 9 millioner kroner om året. 

De kunne have været brugt på den grønne drift i stedet. Foto: Aarhus Kommune. 


Palle Kristoffersen peger på 

en ny mulighed for at argumentere 

for grønne værdier. 

„Vejfolk taler om ’vejkapitalen’, 

dvs. den værdi alle vejene 

derude repræsenterer for samfundet. 

På samme måde skulle 

vi måske se på f.eks. trækapitalen 

- den værdi byens træer 

har. Vi opgør dem normalt i 

antal, men måske skal træerne 

hellere opgøres i volumen. Så 

kan man nemmere kvantificere 

hele den række af positive 

effekter, træer har på miljøet, 

f.eks. den kølende effekt i et 

kommende varmere klima og 

evnen til at optage vand og 

CO 2,“ foreslår Palle Kristoffersen 

fra Skov & Landskab. 

De nye argumenter 

Netop klimatilpasning giver de 

grønne områder ny vægt i de 

økonomiske og politiske diskussioner. 

Fremover skal byens 

grønne struktur f.eks. være 

med til at aftage regnvand for 

ikke at overbelaste kloaksystemet. 

I Vordingborg har Flemming 

Kruses afdeling ansvaret 

for alt overfladevand. „Hvis vi 

f.eks. laver en sø med en sti 

rundt om, løser den både et 

regnvandsproblem og skaber 

rekreative muligheder. Det giver 

os argumenter med en vis 

vægt på hånden,“ siger han. 

Sundhedsdagsordenen er 

nemlig den anden nye leverandør 

af argumenter for 

grønt. Af hensyn til økonomien 

er samfundet meget interesseret 

i at forebygge sygdomme. 

„Og her kan de grønne områder 

noget særligt. De er en 

fantastisk ramme om fysisk aktivitet 

og afstresning som vi 

har meget brug for i hverdagen. 

Desuden er de gratis og 

holder åbent hele døgnet,“ 

fremhæver Lene Holm. En 

række forskningsresultater dokumenterer 

den positive effekt 

på sundhed og velbefindende. 

I Aarhus Kommune lavede 

Natur og Miljø ret tidligt et 

sports- og fritidspolitisk program 

sammen med Magistraten 

for kultur og borgerservice. 

Det førte bl.a. til etablering 

af en lang række udendørs 

fitnesspladser. Penge til 

driften var med i budgettet. 

Det kan ellers tit være et problem, 

fortæller Kim Gulvad. 

„Der er mange der gerne vil 

At tilpasse sig stram økonomi og 

nye behov med en aktiv indsats. 

Det er målet med Vordingborg 

Kommunes strategiplan. 

’lege’ med os og etablere 

sundhedsfremmende anlæg i 

de grønne områder. Det kan 

f.eks. være en forening der har 

fået fondspenge til en oplevelsessti. 

Men de har typisk ikke 

fået penge til driften, og så 

må vi sige nej tak. Vi har ikke 

de penge selv,“ konstaterer 

Kim Gulvad. 

Det samme sker jævnligt i 

Vordingborg. Trods det er Kim 

Gulvad og Flemming Kruse 

enige om at sundhed og klima 

giver de grønne områder 

bedre kort på hånden, end de 

har haft i mange år. 

Nødvendigt at flytte sig 

Selv om økonomien også frem 

over vil være stram, er hverken 

Kim Gulvad, Flemming Kruse 

eller Lene Holm fortvivlede. 

Alle tre peger på behovet for 

at tænke nyt - på en ny måde. 

Samfundet er dynamisk, og 

derfor er de grønne forvaltninger 

også nødt til at tilpasse sig. 

„Vi grønne forvaltere har 

nok en tendens til kun at se os 

selv som en succes hvis vi holder 

fast i tingene som de er. 

Men nu er vi nødt til at skabe 

en helt ny generation af grønne 

områder. De er jo heller 

ikke de samme i 2011 som de 

var i 1901,“ siger Flemming 

Kruse. ❏ 

KILDER 

Interview med Kim Gulvad 08.12.11, 

Flemming Kruse 14.12.11, Lene Holm 

14.12.11, Palle Kristoffersen 14.12.11. 

Bent Greve (2011): De økonomiske 

vilkår i fremtiden i kommunerne. Indlæg 

på Danske Parkdage 2011. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkiteekekt 

og freelancejournalist. Hun er desuden 

deltidsansat som seniorkonsulent 

på Skov & Landskab, KU. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler. 


Stier i landskabet er 

bedre end deres rygte 

Kritikere og gnavne lodsejere bliver mere 

positive over for rekreative stier med tiden 

Af Lars Thorsen 

„Jeg frygtede alle tænkelige 

gener.“ Sådan fortæller en 

lodsejer i den nye rapport 

‘Fakta og myter om stier’. 

Lodsejeren troede at en ny rekreativ 

sti gennem et hjørne af 

hans grund ville resultere i 

larm, hærværk og affald, men 

ingen af hans bekymringer viste 

sig at holde stik. 

Der er mange fordomme om 

hvad stier i landskabet medfører 

for de lokale jordejere. De 

bliver afprøvet i en undersøgelse 

som foreningen Landskabsværkstedet 

har udført 

med støtte fra Friluftsrådet. 

Med i undersøgelsen er erfaringer 

fra 50 lodsejere der har 

været involveret i syv stiprojekter 

landet rundt. En del myter 

afkræftes. Enkelte bekræftes. 

Og samtidig er der skabt 

klarhed over hvad der skal til 

for at sikre en god proces når 

man anlægger en ny sti. 

„Man har handlet lidt i blinde 

tidligere for der var sparsom 

konkret viden om f.eks. 

hvad rekreative stier medførte 

af gener og fordele for de lokale,“ 

fortæller chefkonsulent 

Jørgen Nimb Lassen fra Landskabsværkstedet. 

„Det viser sig 

at efter stierne er blevet anlagt, 

er den overordnede tendens 

at folk bliver glade for 

16 

stien, og 74% af lodsejerne ender 

faktisk med at bruge stien 

selv. Det er altså værd at overveje 

om indledende modstand 

mod en rekreativ sti er nok til 

at sløjfe et stiprojekt.“ 

Vejen til stien 

I dag prøver næsten alle kommuner 

at gøre deres grønne 

arealer og naturområder mere 

tilgængelige for borgere og 

andre besøgende. Det sker 

både for at sikre mere aktive - 

og dermed sundere - borgere, 

men også fordi naturen har 

stor herlighedsværdi som smitter 

af på alt fra huspriser til 

den lokale turistindustri. 

Men inden en ny sti kan begynde 

at sno sig rundt i bakkedal, 

skal der træffes en masse 

beslutninger. Der er i de seneste 

100 år nedlagt tusindvis af 

stier over hele landet - markveje, 

skolestier, kirkestier m.m. 

- i forbindelse med bilens 

fremmarch, fraflytning fra udkantsområder 

og sammenlægning 

af landbrug. Og selv om 

det ikke har været svært at 

nedlægge en sti, så kræver det 

en stor indsats at oprette en. I 

hvert fald hvis man som kommunal 

planlægger eller lokal 

ildsjæl vil sikre en effektiv proces 

og en god stemning. 

De syv stiprojekter som 

der er set nærmere på. 

Stierne er udvalgt så både 

små lokale og store regionale 

stiprojekter er blevet 

undersøgt. Illustration: 

Landskabsværkstedet. 

Skiltningen ved stien i Vellerup Vig er sat op på lodsejernes opfordring 

efter problemer med knallertkørsel. Stien blev etableret i 2009 efter næsten 

ti år på tegnebordet. Forsinkelsen skyldtes bl.a. uoverensstemmelser 

mellem lodsejere og myndigheder om stiens placering. Løsningen 

blev ekspropriation. Det kom bag på mange lodsejere der troede at de 

havde mere indflydelse. Også kommunalreformen i 2007 forklarer noget 

af forsinkelsen. I dag er flere af lodsejerne dog blevet mere positive 

over for stien. Projektet er en del af Fjordstien som løber 275 km langs 

Isefjorden og Roskilde Fjord. Foto: Landskabsværkstedet. 

„Vi har set på forskellige typer 

af stiprojekter. Det er tydeligt 

at dem hvor initiativet 

kommer nedefra fra lokale 

kræfter, lettere bliver accepteret 

af lodsejerne. Der er også 

eksempler hvor processen er 

gået skævt. Det har tit rod i 

manglende inddragelse. Lodsejerne 

vil ofte stille sig på hælene 

hvis de hører om kommunens 

planer i lokalpressen før 

de selv er blevet spurgt. Desuden 

er det vigtigt at spille 

med åbne kort. Man skal forklare 

præmissen for den kommende 

sti. Har lodsejeren ret 

til at sige nej, eller kan han påvirke 

udviklingen og foreslå alternative 

ruter? Og hvis der 

skal eksproprieres, hvilke rettigheder 

har man så, og hvad 

er kompensationen? Nøgleordet 

er tidlig og ærlig dialog,“ 

lyder det fra Landskabsværkstedets 

formand, geograf Søren 

Præstholm. 

Uanset hvor fintfølende dialogen 

med lodsejerne er, kan 

planlæggere alligevel løbe 

panden mod en mur. Nogle 

gange har lodsejere været utilfredse 

med myndighederne i 

forbindelse med en anden sag 

- eksempelvis en tidligere fredning 

af en del af deres grund 

eller en uheldig tvist med 

kommunen - og så slår de bak, 

så snart idéen præsenteres. 

Her kan den eneste løsning 

være ekspropriation. Men selv 

om man således har retten på 

sin side, anbefaler Landskabsværkstedet 

at man forsøger at 

holde dialogen kørende og er 

bevidst om at visse af lodsejerens 

bekymringer kan være velbegrundede. 

Eksempelvis mister 

en øde ejendom en stor 

del af sin privathed ved at få 

åbnet en offentlig sti tæt på, 

og så bør man eksempelvis 

etablere en afskærmende beplantning 

eller lignende. 

Bider hunden? 

Kun én af lodsejernes fordomme 

om stier holder virkelig 


ANBEFALINGER TIL PLANLÆGGERE 

■ Indgå tidligt i dialog, og skab klare linjer for 

præmissen for inddragelse. Informér ærligt om 

lodsejerens rettigheder. 

■ Inddrag lokale kræfter, og forsøg at skabe 

engagement om projektet nedefra. 

■ Lyt til lodsejerne, både for at de kan føle sig hørt 

og for at drage nytte af deres lokalkendskab. 

■ Sørg for klare aftaler om stiens drift. 

■ Hundeskove og indhegnede arealer ved indgangen 

til stien kan afhjælpe problemer med løse hunde. 

■ Der skal være tydelig skiltning samt oplysninger 

om forbud mod f.eks. løse hunde og åben ild så 

lodsejerne ikke skal optræde som ‘politibetjente’. 

stik. Hundene. De skaber gener 

for omkring halvdelen af 

de adspurgte lodsejere. Danskerne 

lader i udpræget grad 

deres hunde løbe uden snor 

selv om det er forbudt på en 

sti. For nogle ejere der selv benytter 

stien, skaber det utryghed, 

også selv om ejeren mener 

at have fuldt herredømme 

over den løse hund. 

Men det er især lodsejere 

der går på jagt som oplever 

det som en gene at hundene 

løber løs i skoven og skræmmer 

dyrene og skambider både 

vildt og fugle - også selv 

om kun en enkelt lodsejer kan 

nævne konkrete eksempler på 

skambidt vildt. Og rent psykologisk 

er det irriterende at se 

folk overtræde adgangsreglerne. 

De færreste lodsejere bryder 

sig hverken om rollen som 

‘politimand’ eller de nedladende 

svar der nogle gange falder 

når reglerne påtales. 

Tydeligere skiltning og oprettelse 

af såkaldte hundesko- 

ve, særligt ved indgangen til 

den nye sti, kan være med til 

at afhjælpe problemet. Til 

gengæld er de forventede gener 

som affald, larm, nedtrampning 

af afgrøder og 

hærværk alle mindre end halvt 

så udbredte som lodsejerne 

frygtede før stien blev lavet. 

Uanset hvor planlæggere og 

ildsjæle vil skabe et stiprojekt, 

er de nødt til at forholde sig 

konstruktivt til et væld af fordomme 

og bekymringer. Men 

med ‘Fakta og myter om stier’ 

i hånden er det blevet lettere 

at skabe adgang til naturen og 

gøre det muligt for flere danskere 

at bevæge sig ud i det 

bølgende landskab uden at 

skulle traske langs landevejens 

hurtige trafik. ❏ 

Rapporten kan hentes på 

www.landskab.nu. Her kan man bl.a. 

læse mere om hvert enkelt af de syv 

stiprojekter. Der kan også downloades 

en 40 siders opsummering af 

overordnede erfaringer fra de undersøgte 

stiprojekter. 

Slaggeren på Langøya 

I Oslofjorden ligger den aflange 

ø Langøya. Her holder 

affaldsvirksomheden Noah A/S 

til, og her anvendes slagger fra 

bl.a. Kommunekemi i Nyborg 

som bærelag i områdets køreveje. 

Det må man i Norge, 

men ikke i Danmark. Slaggeren 

kommer fra bl.a. medicinalbranchen 

der brændes i 

1200 grader varme rotérovne. 

„Det er et godt og stabilt 

underlag. Det har fantastisk 

god bæreevne, så rent underlagsmæssigt 

er det meget lig 

stabilgrus,“ forklarer forbrændingschef 

Per Andreasen fra 

Kommunekemi. 

I Norge anvendes der normalt 

skærver (pukk) som bærelag 

hvilket er en bedre løsning 

end stabilgrus. Skærver 

beholder nemlig bæreevnen 

selv om det bliver vådt. Det 

gør stabilgrus ikke. Så hvorfor 

ikke bare bruge pukk når man 

bare kan knuse al det fjeld 

man vil? Fordi de interne køreveje 

på Langøya hele tiden opsluges 

i takt med at øens affaldsdeponier 

vokser. Man har 

altså et vedvarende behov og 

et materiale lige ved hånden. 

Veje med slagger som bærelag 

kan tåle lige så stor belastning 

som en tilsvarende løsning 

med stabilgrus og kan 

sagtens håndtere den tunge 

lastbiltrafik på deponiet. Og 

man kan godt bruge denne 

løsning til rigtige veje herhjemme, 

forklarer Per Andreasen. 

Derfor har virksomheden 

ansøgt om at få lov til at lave 

køreveje på virksomhedens 

egne arealer med slagger som 

bærelag. Men svaret var nej. 

„Hele Kommunekemis danske 

deponiområde er anlagt 

således at der ikke sker nogen 

form for nedsivning til grundvandet 

herfra, men vi fik alligevel 

ikke tilladelsen. Det er 

Miljøstyrelsen som ikke har anerkendt 

produktet til konstruktionsformål, 

og styrelsen 

var heller ikke glad for at vejene 

skulle anlægges oven på 

tidligere affaldsdepoter hvorved 

disse lag og det nye slaggelag 

ville blive blandet,“ forklarer 

Per Andreasen. lt 

På Langøya i Oslofjorden holder affaldsvirksomheden Noah A/S til. 

Her bruges affaldsslagger som bærelag under vejene. 


Da ilden fik fat i det brandfarlige underlag kunne røgen ses mange kilometer væk. Foto: Poul Petersen. 

Gummiflisen spredte ilden til hele legepladsen 

Den 8. oktober nedbrændte 

en hel ny legeplads i boligbebyggelsen 

Klosterparken i 

Ringsted. Når det gik så slemt, 

skyldes det at belægningen 

også brændte og derved 

spredte ilden til hele legepladsen 

på 500 m 2 - også selv om 

det havde regnet lige inden. 

Belægningen bestod af den 

såkaldte gummiflis der danner 

en rustik struktur med store 

luftporer der kan nære ilden 

med ilt. Gummiflis er en variant 

af de moderne gummibelægninger 

som ofte bruges 

18 

som faldunderlag på legepladser. 

Det ligner flis, men er lavet 

af genbrugsgummi. Det har 

mange fine egenskaber, farverigt, 

permeabelt, støddæmpende 

mv. Men gummi kan 

brænde. Især gummiflis. 

Brandfaren er en faktor som 

man bør tage med når man 

bruger gummi som belægninger. 

„Det anvendte faldunderlag 

reagerede helt anderledes 

end forventet,“ skrev Dina Ingerslev 

Heldt (landskabsarkitekt 

i Gladsaxe Kommune) og 

Jesper H. Mortensen (lege- 

pladsinspektør i Roskilde Kommune) 

i Legepladsen 4/2011. 

De opfordrer til at se nærmere 

på de materialer der bruges til 

legepladser. Branden på legepladsen 

i Ringsted var i øvrigt 

påsat, måske uoverlagt efter 

leg med ild og cigaretter. Ingen 

kom heldigvis til skade. sh 

KILDER 

Dina Ingerslev Heldt, Jesper H. Mortensen 

(2011): At nære en ild. Legepladsen 

4/2011. 

Flere beboere i boligbebyggelsen optog 

film af branden som kan ses på 

www.youtube.com. Søg f.eks. på 

‘Klosterparken legeplads’. 

Faskiner med tæt bund og regnbede med salttålende planter 

Overfladevandet fra befærdede 

veje og gader er så forurenet 

med især tungmetaller at 

det ikke bare kan nedsives. 

Men man kan opstuve og forsinke 

vandet i regnbede og 

underjordiske bassiner med 

tæt bund før det ledes videre i 

kloakken. Og man kan i mellemtiden 

bruge vandet til at få 

en grønnere vej. 

Løsningen skal bruges til 

Amager Landevej, lyder det 

fra Tårnby Kommune og 

GrontMij A/S. Bassinerne anlægges 

af faskiner der forbindes 

med rør der leder til det 

eksisterende kloaksystem. Under 

faskinerne er der en vandtæt 

membran. Over faskinerne 

er der regnbede med bevoksning. 

Bevoksningen skal tåle 

salt, for vejvandet er salt en 

stor del af året. Og skal elske 

meget veldrænet jord. Det er 

derfor planter fra det kystnære 

hedelandskab man skal 

have fat i, f.eks. klitrose, havtorn 

og engelskgræs. 

Systemet dimensiones til en 

såkaldt 5 års-regnhændelse. 

Med i beregningen indgår det 

regnvand der kan komme fra 

de tilstødende matrikler. 

Visualisering af en kommende 

Amager Landevej. Ud over regnbede 

med faskiner under har 

cykelstierne - med begrænsede 

mængder salt - permeable 

belægninger. Bedene med vejtræer 

har kantsten og drænes på 

normal vis. De modtager intet 

saltvand. 

Løsningen anføres som dyrere 

end hvis man restaurerer 

eksisterende brønde og ledninger, 

men billigere end hvis 

man udskifter ledningerne for 

at få større kapacitet. Desuden 

understreges det at et anlæg 

med lokal håndtering af regnvand 

også bør betragtes som 

et led i byforskønnelsen fordi 

det tilfører beplantning og arkitektoniske 

fordele. sh 

KILDE 

Rikke Hedegaard Jeppesen, Mikas 

Schmidt Christiansen, Stig Falkerberg 

(2011): Fra oversvømmede veje til 

øget sikkerhed og æstetiske byrum. 

Teknik & Miljø 11/2011. 

Fem bud på nye og 

bedre multibaner 

Arkitekter, designere og producenter 

har sammen med Lokale- 

og Anlægsfonden udviklet 

fem bud på fremtidens 

multibaner der er smukkere at 

se på, er mere tilgængelige for 

piger og har flere aktivitetsmuligheder. 

Samtidig skal de 

kunne opføres for højst 

800.000 kr. De fem forslag kan 

ses på www.loa-fonden.dk. 

Forslagene skal op at stå 

ude i virkeligheden - og derfor 

indbyder Fonden alle interesserede 

kommuner og foreninger 

til at henvende sig hvis 

fremtidens multibaner vækker 

interesser. Fonden støtter 

nemlig etableringen af den 

første udgave af hvert bud 

med op til halvdelen af etableringsudgiften. 

Det er muligt at 

tilpasse hvert projekt efter lokale 

behov. Derefter kan man 

- som nu - få 150.000 kr. når 

man anlægger en multibane. 

Kviksølvlamper må 

væk inden 2015 

Fra 1. januar 2015 er det ikke 

mere tilladt at markedsføre 

lyskilder baseret på kviksølv i 

EU. Det fremgår af EU’s ecodesigndirektiv 

fra 2005. I Danmark 

er der mellem 300.000 

og 500.000 lygter med kviksølvlyskilder, 

ofte i de klassiske 

Albertslund-lygter der lyser på 

stier og boligveje. 

Tallet anslås af Thim Nørgaard 

Andersen og Allan Ruberg 

fra ÅF Lighting der i Trafik 

& Veje (12/2011) fastslår at 

kommunerne står over for en 

stor opgave med at få skiftet 

lyskilderne. Og ganske vist er 

mange belysningsanlæg så 

gamle (25-40 år) at de alligevel 

snart skal skiftes, men tit er 

der ikke afsat midler til det. 

Andersen og Ruberg foreslår 

derfor at kommunerne laver 

en handlingsplan for udskiftningen 

af kviksølvlamperne. 

Ofte kan man bare erstatte 

kviksølvlyskilden med en anden 

lyskilde, især kompaktlysstofrør. 

F.eks. bruger Albertslund-lygter 

en 80 W kviksølvlyskilde 

der kan erstattes af et 

42 W kompaktlysstofrør. Det 

betaler sig tit at etablere hel 

ny belysning der udnytter de 

billigste lyskilder, især LED-lys, 

og udnytter lyset optimalt. sh 


Skyggetolerant mosebunke tjekket 

Plæneegenskaberne holder, viser forsøg og erfaringer gennem ti år 

Mosebunke blev for en 

halv snes år siden introduceret 

som plænegræsart af 

forædlingsfirmaet Barenbrug. 

Den tuedannende lysegrønne 

græsart var tæmmet til sorten 

‘Barcampsia’ så man kunne udnytte 

artens fordele, især den 

store skyggetolerance. Den har 

derfor indgået i skyggeblandinger 

til f.eks. stadions med 

skyggende tribuner. Siden er 

arten afprøvet i praksis og i 

forsøg. Og den er bestået, selv 

om det ikke er til topkarakter. 

Skyggetolerencen ser ud til 

at holde. Den er bl.a. testet i 

Midtaksen i Oslo hvor store 

ahorn skygger plænen stærkt. 

I sommeren 2010 blev græsset 

renoveret med en blanding 

med 50% mosebunke og 50% 

rødsvingel. Det har levet op til 

forventningerne. Plantedækket 

er tæt, og de to græsarter 

går godt sammen, også i farven 

selv om mosebunken 

strækker sig mere i højden, lyder 

det fra Oslos parkvæsen. 

Slidstyrken er moderat. På 

den norske forsøgsstation 

Bioforsk sammenlignede man i 

2008-2010 Barcampsia med 

sorter af engrapgræs og rajgræs. 

De blev - med 2-3 cm 

klippehøjde - udsat for kraftig 

slitage som i 2-3 fodboldkam- 

pe. Barcampsia var på linje 

med en middel rapgræs, men 

dårligere end de bedste engrapgræsser 

og klart dårligere 

end de fleste rajgræssorter. 

Mosebunken tåler at blive 

klippet pænt langt ned. Den 

markedsføres mest til græs der 

klippes i 2,5-5 cm højde, men 

forsøgene på Bio-forsk viser at 

‘Barcampsia’ tåler nedklipning 

til 1 cm bedre end de fleste 

engrap-græssorter. 

Forsøg i 2003-2005 med 

sortsblandinger viste at man 

får det bedste helhedsudtryk 

med 50-70% mosebunke og 

30-50% engrapgræs. Alene 

gav mosebunken et dårligt 

indtryk ud på sæsonen med lys 

farve og dårlig klippekvalitet. 

Forholdet mellem de to arter 

var stabilt. Hvis der kom rajgræs 

med, blev væksten mere 

ustabil med fare for at mosebunken 

ville danne tuer. 

Mosebunke (Descampsia 

caespitosa) danner i naturen 

tætte stive tuer. Sorten Barcampsia 

kan også danner tuer 

i plæner hvis der ikke klippes 

tit nok. Desuden er tuerne lysegrønne 

og skiller sig ud fra 

det øvrige græs. Det er da 

også grunden til at de fleste 

rullegræsproducenter ikke 

bruger mosebunke selv om fle- 

re prøvede da Barcampsia kom 

på markedet. Når kunderne 

ikke klippede græsset tit nok, 

dukkede de lyse tuer op. Erfaringer 

peger på at man i hvert 

fald undgår tuer når man klipper 

med skarpe klippeaggregater 

ned til 2-4 cm mindst to 

gange om ugen. 

I naturen går græssende dyr 

uden om mosebunke på grund 

af de riflede ru blade der indeholdet 

silicium. Det gør mosebunke 

modstandsdygtig over 

for de fleste svampe, bl.a. sneskimmel. 

Effekten er dog også 

at græsset kan blive meget lyst 

hvis man klipper tørt græs 

med en sløv klipper. Mosebunke 

danner ikke udløbere og 

spirer langsomt, så den er ikke 

oplagt til eftersåning. Derimod 

er den vinterhårdfør og spirer 

tidligt om foråret. Og så tåler 

den altså meget skygge. 

Barenbrugs skyggeblanding 

Shadow / Bar 62 indeholder 

40% Barcampsia. Prodanas 

Skygge Masterline indeholder 

kun 5% Barcampsia og domineres 

af relativt skyggetålende 

sorter af rødsvingel og almindelig 

rapgræs. sh 

KILDE 

Trygve S. Aamlid, Frank Enger (2011): 

Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner 

og skyggefulde græsarealer i Norden? 

Greenkeeperen 4/2011. 

På Bioforsks forsøgsstation i Landvik såede man i 2007 logoet i den mørkegrønne rødsvingel ‘Darwin’ på en 

bund af den lysere ‘Barcampsia’. Begge sorter danner ikke udløbere. Foto Tryge S. Aamlid. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

Nye modeller til at 

betale spildevand 

Ved at dele spildevandsregningen 

op i et regnvandsbidrag 

og et spildevandsbidrag, bliver 

det tydeligt hvad det koster at 

komme af med regnvandet, 

og dermed også hvad der kan 

spares. Forslaget er fra Spildevandsudvalget 

der blev nedsat 

af miljøminister Karen Ellemann 

bl.a. for at se på hvordan 

man kan få grundejere til 

lade regnvandet sive ned i jorden 

fremfor at lade det strømme 

ud i kloakken. 

Et eventuelt regnvandsbidrag 

kan f.eks. beregnes ud 

fra det areal på en ejendom 

som afleder regnvand til kloakken 

i stedet for grundarealet. 

Udvalget er dog opmærksom 

på at det er en model, der 

er svær at administrere. 

For at få vand væk fra vejene 

- uden om kloakkerne - 

har udvalget analyseret en 

ændring af vejbidraget der 

kan tilskynde til alternativ afledning 

af regnvand fra veje. 

Udvalget skulle også set på 

hvordan man kan lave en mere 

‘kostægte’ betaling så udgifterne 

til rensning bedre afspejler 

hvad kunderne får for 

deres penge. I så fald bliver 

det dyrere for boliger og små 

virksomheder, men billigere 

for de store vandforbrugende 

virksomheder. Udvalget anviser 

forskellige betalingsmodeller, 

men anbefaler ingen. 

Udvalget var sammensat af 

folk fra Kommunernes Landsforening, 

DANVA, Danmarks 

Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, 

Parcelhusejernes 

Landsforening, Landbrug & 

Fødevarer og Ejendomsforeningen 

Danmark. sh 


Faldet i pesticidforbruget falder 

Undersøgelse af forbruget på offentlige arealer i 2010 viser stigende forbrug i kommuner 

Pesticidforbruget på de offentlige 

arealer var i 2010 

på 3,1 ton aktivstof og udgjorde 

0,1% af det årlige salg af 

pesticider i Danmark. Forbruget 

er siden 1995 faldet med 

88% fra 25,7 ton. Den største 

reduktion fandt sted frem til 

2000. Forbruget synker stadig, 

men med faldende tendens. 

Samtidig stiger ukrudtsproblemerne 

flere steder. Det samme 

gør pesticidforbruget generelt 

i kommunerne. 

Det fremgår af ‘Undersøgelse 

af pesticidforbruget på offentlige 

arealer i 2010’ som 

rådgivere fra Cowi har udført 

for Miljøstyrelsen. Det er sket 

som led i aftalen fra 1998 om 

en frivillig udfasning af pesticider 

på offentlige arealer. Siden 

er pesticidforbruget gjort 

op fire gange. 

„Undersøgelsen viser at 

kommuner, regioner og stat er 

nået langt med udfasningen 

af pesticider på offentlige arealer,“ 

hedder det i rapporten. 

Her forklares også hvorfor reduktionen 

er faldet. I begyndelsen 

kunne man uden de 

store problemer undlade en 

del af pesticidforbruget, f.eks. 

hvor det var rent æstetisk begrundet, 

eller hvor man let 

kunne bruge andre metoder. 

Det resterende forbrug har givet 

større tekniske, praktiske 

og økonomiske udfordringer. 

PESTICIDFORBRUG 

Udviklingen i forbruget af pesticider 

på offentlige arealer fra 1995 

til 2010. Tallene angiver de indrapporterede 

mængder aktivstof 

målt i kg. 

Uden for aftalen er der et forbrug 

på forsknings- og forsøgscentre. 

Det omfattede 3.069 kg i 1995. 

ved de følgende undersøgelser var 

forbruget henholdsvis 2.015 kg, 

736 kg, 1.105 kg og 632 kg. 

20 

I alt 

Kommuner 

Stat 

Amter/regioner 

Det langt mest brugte pesticid 

er ukrudtsmidlet glyphosat 

(Roundup m.fl.) som bl.a. bruges 

mod kæmpebjørneklo - en 

anvendelse der er undtaget i 

udfasningsaftalen. Alt i alt ligger 

knap halvdelen af forbruget 

i kommunerne, godt halvdelen 

i staten, mens regionernes 

forbrug er minimalt. Største 

enkeltforbruger er Banedanmark 

der på jernbanerne 

står for 30% af det samlede 

forbrug på offentlige arealer. 

Stiger i kommunerne 

Det samlede forbrug på offentlige 

arealet er faldet 23% 

siden 2006, men kommunernes 

forbrug er steget 9%. 

Hvorfor, forklares ikke. Et bud 

kan være kommunalreformen 

hvor kommunerne i 2007 overtog 

amternes naturforvaltning 

og det tilhørende pesticidfor- 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

brug. 56% af de sprøjtende 

kommuner angiver da også at 

de bruger pesticider i ‘skov og 

natur’, typisk mod bjørneklo. 

Amternes forbrug var imidlertid 

minimalt. Tallene afspejler 

derfor et reelt øget kommunalt 

forbrug. Herfor taler også 

at kun 22 kommuner i 2010 

helt undgik pesticider. Det svarer 

til 23%. I 2006 var det 37%. 

Ser man helt tilbage til 1995, 

er kommunernes forbrug dog 

faldet med 90% til nu 1.438 kg 

aktivstof. 

64 kommuner har en pesticidhandlingsplan. 

De fleste tillader 

at bruge pestcider under 

særlige omstændigheder, typisk 

mod kæmpebjørneklo og 

andre invasive arter. Kommuner 

der har en pesticidhandlingsplan, 

har i gennemsnit et 

langt mindre forbrug end de 

kommuner der ingen plan har. 

1995 1999/2000 2002 2006 2010 

MEST BRUGTE MIDLER 

Glyphosat (Roundup m.fl.) 

er et systemisk middel der 

bruges til totalbekæmpelse 

af ukrudt på veje og belægninger 

samt til at bekæmpe 

kæmpe-bjørneklo og andre 

invasive arter. 

MCPA er et hormonmiddel 

der bruges mod tokimbladet 

ukrudt i plæner og andet 

græs. 

Pelargonsyre er en organisk 

fedtsyre godkendt til 

ukrudtsbekæmpelse på belægninger 

og under træer 

og buske. 

Alle tre er ukrudtsmidler 

(herbicider). Ud over herbicider 

er der et meget begrænset 

brug af fungicider 

(svampemidler), insecticider 

(insektmidler) og vækstregulerende 

midler. 

De fleste kommuner tillader pestcider under særlige omstændigheder, typisk mod kæmpebjørneklo. 

SPØRGSMÅL OG SVAR 

■ Undersøgelsen i 2010 er 

baseret på spørgeskemaer 

til alle 98 kommuner (94 

svar), alle 5 regioner (5 svar), 

11 statslige styrelser (11 

svar), 5 statslige selskaber (4 

svar) samt 1883 menighedsråd 

(951 svar). Oplysningerne 

blev indsamlet i 

august-november 2011. 

■ Undersøgelsen i 2010 inddrager 

i modsætning til tidligere 

også de statslige selskaber 

og de menighedsdrevne 

kirkegårde. Desuden 

er svarprocenten i kommunerne 

bedre end i 2006. 

Udliciterede arealer er dog 

ikke medtaget. 


Tendensen i alle undersøgelserne 

er at dem der fra starten 

har haft ført an pesticidforbruget 

bliver ved med det. 

Ukrudtsmidlerne udgør som 

før den altovervejende del af 

det kommunale forbrug, 97%. 

Det mest anvendte aktivstof er 

stadig glyphosat der tegner sig 

for 64% af forbruget. Blandt 

de pesticidforbrugende kommuner, 

bruger halvdelen kun 

pesticider mod kæmpebjørneklo 

og lignende, og det er glyphosat. 

Det skal med at glyphosat 

ikke mere er ulovligt at 

bruge på befæstede arealer 

som det var i 0’erne. De næstmest 

anvendte herbicider er er 

pelargonsyre og MCPA. 

De store forbrugere 

40 kommuner havde et forbrug 

på under 10 kg aktivstof. 

13 havde brugt 10-15 kg. Resten 

havde et større forbrug. 

For de fem der brugte mest 

pesticid, blev forbruget analyseret 

nærmere. 

I rekordkommunen (Nyborg) 

stammede 208 af de 230 kg 

aktivstof fra Ultima Proff, en 

blanding af pelargonsyre og 

vækstreguleringsmidlet maleinhydrazid. 

Det blev brugt til 

at bekæmpe ukrudt på fortove 

og kantsten fordi der ifølge 

kommunen ikke var råd til andet. 

De resterende 22 kg var 

glyphosat brugt mod kæmpebjørneklo 

og den slags. 

I den kommune der brugte 

135 kg aktivstof (Århus) stammer 

forbruget udelukkende 

fra Glyfonova 360 med aktivstoffet 

glyphosat. Det blev også 

brugtmod kæmpe-bjørneklo 

og andre invasive arter. 

Kommunen med et forbrug 

på 99 kg aktivstof (Holstebro) 

brugte 35 kg glyphosat mod 

kæmpe-bjørneklo og som kulturforberedendenedsprøjtning 

af uønsket vegetation før 

en skovrejsning. 32 kg er fra 

Zeppelin med aktivstofferne 

glyphosat og diflufenican. Det 

blev brugt til ukrudtbekæmpelse 

på veje og gader. 

Kommunen med et forbrug 

på 81 kg aktivstof (Assens) oplyser 

at de 46 kg er fra Metaxon 

med aktivstoffet MCPA og 

22 kg fra Roundup der udelukkende 

blev anvendt mod 

kæmpe-bjørneklo. 

45% af kommunerne har 

oplevet nye problemer som 

følge af pesticidfri drift. De fleste 

nævner problemer med 

For første gang er de menighedsdrevne kirkegårde 

med i undersøgelsen. Men det påvirke ikke tallene 

meget, for på selve kirkegårdene er pesticider forbudt. 

DE HYPPIGST NÆVNTE PROBLEMER 

■ Bredbladet ukrudt på boldbaner o.l. der medfører nedsat 

bestandighed mod slidskader. 

■ Flerårigt ukrudt på og langs veje, stier og andre typer af 

befæstede arealer der bevirker skader på belægninger mv. 

som er dyre og ressourcekrævende at reparere. 

■ Kæmpe-bjørneklo der er svær at holde nede, og som nemt 

breder sig når der kun bruges ikke-kemiske metoder. 

■ Ikke-kemiske metoder er dyrere end kemisk bekæmpelse 

og er også forbundet med miljøpåvirkninger. 

■ Ud over kæmpe-bjørneklo nævnes der specifikt problemukrudtsarter 

såsom mælkebøtter og vejbred på boldbaner, 

kvik og andre græsser i bede samt pileurt, tidsel, padderokke 

og bjergrørhvene. Der kan også i visse sammenhænge være 

problemer med vedplanter som poppel, pil og roser. 

mere ukrudt på flere anlægstyper. 

Syv kommuner nævner 

problemer med at holde kæmpebjørneklo 

nede. Andre syv 

kommuner mangler ressourcer 

til pesticidfri drift, eller at den 

har øget udgifterne. Atter andre 

syv kommuner angiver at 

ukrudt ødelægger belægninger. 

Problemerne er de samme 

som blev anført i 2006. 

Regionernes småforbrug 

Regionerne har fra 2006 til 

2010 reduceret forbruget med 

96% til 68 kg aktivstof. De har 

ikke den naturpleje amterne 

havde, men kun driften af hospitaler 

og andre institutioner. 

Forbruget er stort set kun glyphosat. 

Tre regioner har en 

handlingsplan. En af dem er 

Region Midtjylland der som 

den eneste slet ikke bruger pesticider. 

Region Sjælland bruger 

kun pesticider mod kæmpe-bjørneklo 

og andre invasive 

arter. Region Nordjylland og 

Region Hovedstaden har ingen 

handlingsplaner. 

Staten i stadig reduktion 

Statens forbrug er siden 1995 

faldet med 85% til 1.586 kg 


aktivstof i 2010. Forbruget er 

langt overvejende glyphosat, 

nemlig 81%. Resten er hovedsagelig 

MCPA. 

Af statens forbrug i 2010 

står Transportministeriet for 

de 68% med det statslige selskab 

Banedanmark som den 

store forbruger. Også DSB og 

Vejdirektoratet har et vist forbrug. 

I andre ministerier ligger 

der et forbrug i Forsvarsministeriet, 

Kirkeministeriet. Finansministeriet 

og enkelte andre 

ministerier. Under Finansministeriet 

hører forbruget i 

Slots- og Ejendomsstyrelsens 

parker. Det blev udfaset allerede 

i 2003. 

Hvor de kommunale kirkegårde 

altid har indgået i det 

kommunale forbrug, er det 

første gang at de menighedsdrevne 

kirkegårde er med i 

undersøgelsen - nemlig under 

Kirkeministeret. Forbruget er 

114 kg aktivt stof. Ud af de 

1883 menighedsråd har 951 

svaret. 24% bruger pesticider, 

nogle af dem kun mod pesticider 

mod kæmpebjørneklo og 

andre invasive arter, mens 156 

menighedsråd bruger pesticider 

på flere forskellige typer 

af arealer eller anlæg. 

Det er ellers forbudt at bruge 

pesticider på folkekirkens 

kirkegårde, men forbudet omfatter 

ikke arealer uden for 

kirkegårdene, f.eks. parkeringsarealer 

og præstegårds- 

22 

EN AFTALE GENNEM 14 ÅR 

■ Aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer i 

1998 blev indgået som en frivillig aftale mellem miljø- og 

energiministeren, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, 

Københavns og Frederiksberg Kommune. Aftalen 

blev fornyet i 2007 i en aftale mellem miljøministeren, 

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Formålet 

er at beskytte grundvand, miljø og vores sundhed. 

■ Ifølge 1998-aftalen skulle pesticidanvendelsen være udfaset 

1. januar 2003 bortset fra områder hvor det havde væsentlige 

sikkerheds- eller sundhedsmæssige konsekvenser 

ikke at bruge pesticider. I 2002 blev det aftalt at lempe aftalen 

for at kunne bekæmpe bjørneklo med pesticider. 

■ Ifølge 2007-aftalen er målet stadig at afvikle brugen af 

pesticider på offentlige arealer, men uden at sætte dato på. 

Der er også fortsat undtagelser. Hvis der foreligger en afviklingsplan, 

kan man midlertidigt bruge pesticider på begrænsede 

områder for at undgå væsentlige sikkerheds- eller 

driftmæssige problemer og for at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. 

Desuden kan man i ‘særlige områder’ bruge pesticider 

til forskning, udvikling og afprøvning. 

■ Da aftalen blev fornyet i 2007 blev det aftalt at lave en 

undersøgelse for 2008. Den blev imidlertid skrottet fordi 

Miljøstyrelsen ikke kunne få tilstrækkelig datakvalitet fra 

de nyligt sammenlagte kommuner. 

FORDELING AF PESTICIDSALG/FORBRUG I 2010 kg aktivstoffer 

Herbicider Vækstreg. Fungicider Insekticider 

Landbrugsarealer 3.171.912 195.057 491.333 33.034 3.891.336 93,3% 

Private haver 59.658 0 75 507 60.240 1,4% 

Øvrige arealer 1 127.190 7.502 72.250 8.616 215.558 5,2% 

Samlet 2010 3.358.760 202.559 563.658 42.157 4.167.134 99,9% 

Offentlige arealer 3.030 1 33 25 3.092 0,1% 

1) Tallet er differencen mellem det samlede registrerede salg af pesticider i 2010 og summen af det indberettede 

forbrug på offentlige arealer og salget af aktivstoffer til anvendelse i hhv. landbrug og private haver. 

jord. Det er her at ‘hovedparten’ 

af pesticidforbruget er 

sket, anslår rapporten. 

Banedanmark 

Nedgangen i statens forbrug 

skyldes især at den store bruger 

Banedanmark har dæmpet 

sit forbrug på de statslige jernbaner. 

Banedanmarks handlingsplan 

har forbudt pestcider 

på ikke-sporarealer siden 1. januar 

1999 og nedsat forbruget 

på sporarealer og stationer. 

Helt droppe kemi vil man 

dog ikke af sikkerhedshensyn. 

Ukrudt i sporene ophober organisk 

stof der kan hindre 

dræning og dermed giver problemer 

med sporstabilitet, 

sætninger og i værste fald afsporing 

af tog, lyder forklaringen. 

På rangérarealer begrundes 

pesticidforbruget med den 

risiko for at snuble og glide 

som ukrudt kan medføre. Endvidere 

henvises til brandfaren. 

Pesticidforbruget minimeres 

dog på flere måder. Man bru- 

ger sprøjtetog med fotooptisk 

styret sprøjteudstyr så der kun 

sprøjtes dér hvor der faktisk er 

ukrudt. Der behandles endvidere 

‘behovsrelateret‘. På de 

åbne spor sprøjtes f.eks. kun 

hver andet år og kun i en 1,0- 

1,3 meter bred stribe udvendigt 

på sporet langs ballasten. 

De senere års ensidige anvendelse 

af glyphosat har 

skabt en massiv opvækst af 

ukrudtsarter der tåler midlet, 

navnlig agerpadderok og beslægtede 

arter. Derfor har Banedanmark 

fået en særlig lov 

af Miljøstyrelsen til at bruge 

midlet MCPA. 

Det samlede forbrug 

Selv om svarprocenten har været 

høj, er der flere der ikke 

har været med i undersøgelser. 

Deres forbrug er ikke medregnet 

i de hidtil angivne tal. 

For at få et tal for det samlede 

forbrug må man opskalere tallene. 

Derved når det kommunale 

forbrug op på 1565 kg 

I alt 

aktivstof i 2010. For staten når 

man op på 1704 kg aktivstof. 

Det skyldes især menighedsrådene. 

Dem der ikke har svaret, 

har man givet samme forbrug 

som dem der har svaret. Det 

samlede forbrug på Kirkeministeriets 

område bliver dermed 

232 kg aktivstof i 2010. 

Man kan derefter sammenligne 

forbruget af pesticider 

på offentlige arealer med forbruget 

på andre områder. Som 

man ser i skemaet ender de offentlige 

områder på en minimal 

andel, nemlig 0,1%. Landbruget 

dominerer stærkt af 

gode grunde. Forbruget er 

dog ikke angivet i forhold til 

arealer, og det vil indskrænke 

forskellene meget. sh 

KILDE 

Carsten Ellegaard, Nis Vilhelm Benn 

og Jesper Kjølholt (2011): Undersøgelse 

af pesticidforbruget på offentlige 

arealer i 2010. Cowi og Miljøstyrelsen. 

Miljøprojekt nr. 1399. 

www.mst.dk. 

Ukrudt i sporene ophober organisk stof der kan hindre dræning og give 

problemer med sporstabilitet og i værste fald afsporing af tog. 


Tragten der skal fange bilisternes affald 

59% af bilisterne smider bare 

affaldet ud af bilvinduet. Det 

viser analyser fra Hold Danmark 

Rent. Nogle af bilisterne 

kan måske lokkes til at bruge 

en skraldetragt som kan betjenes 

direkte fra bilen næsten 

uden at stoppe. Fire tragte er i 

hvert fald som forsøg stillet op 

på to af Vejdirektoratets rastepladser 

syd for Skanderborg. 

Tragtene er store nok til at blive 

ramt fra både bil- og lastvognvinduet. 

Og i mørke indrammes 

åbningen af LED-lys. 

Tragten er resultatet af et 

Ny fredning åbner 

døren i Saltbæk Vig 

Saltbæk Vig nær Kalundborg 

blev fredet i 1992, men uden 

at give befolkningen adgang 

da sigtet var at beskytte fuglelivet. 

Nu har Fredningsnævnet 

gennemført en ny fredning 

der giver mulighed for at færdes 

ad stier omkring en stor 

del af vigen. Både Danmarks 

Ornitologiske Forening og 

Danmarks Miljøundersøgelser 

siger god for at man kan færdes 

ad bestemte stier i området 

uden at det kommer i anden 

konflikt med fuglene eller 

andre beskyttelsesinteresser. 

Saltbæk Vig var til 1865 en 

stor naturlig, lavvandet vig 

med havvand. Derefter indledte 

man en inddæmning og 

tørlægning, men det var for 

svært at holde havvandet ude, 

så der blev en sø tilbage, cirka 

120 cm under havniveau. Ifølge 

fredningen må området 

ikke afvandes yderligere. Saltbæk 

Vig og omgivelserne er 

på grund af det rige fugleliv 

omfattet af det internationale 

habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv. 

designprojekt mellem Hold 

Danmark Rent, Dansk Design 

Center og Goodmorning Technology. 

Tragten der produceres 

af G9, er et af otte forslag. 

De øvrige spænder lige fra nyindretning 

af rastepladser, affaldsløsninger 

i bilen til et nyt 

forretningskoncept der udnytter 

affald som en ressource. Se 

forslagene på www.ddc.dk, 

bl.a. i idékataloget ‘Det er så 

lidt der skal til’. 

Vejdirektoratet bruger hvert 

år 22 mio. kr. på at fjerne affald 

fra de statslige veje. 

Pesticidforbruget 

stiger i landbruget 

Der bliver brugt for mange pesticider 

i jordbruget. Nye tal 

fra Bekæmpelsesmiddelstatistikken 

viser at landmændene 

i 2010 igen har sprøjtet mere 

end de plejer. Salget af pesticider 

er steget med 39% fra 

2009 til 2010. Behandlingshyppigheden 

er i samme periode 

steget med 12% fra 2,58 til 2,8 

hvor den var for 20 år siden. 

Behandlingshyppigheden faldt 

i 90’erne takket være pesticidafgiften, 

men er steget støt i 

00’erne hvor det politiske princip 

har været frivillige aftaler 

med landbruget. 

Planen er nu ifølge den nye 

miljøminister Ida Auken at få 

landbruget til at sprøjte mindre. 

Det vil formentlig ske med 

en ny afgift som der vil komme 

forslag om i år. Det bliver 

en differentieret afgift hvor de 

mildeste midler får den mindste 

afgift. Miljøstyrelsen er 

samtidig ved at færdiggøre en 

bedre afløser til ‘behandlingshyppigheden’ 

som indikator 

for hvordan pesticider belaster 

miljø og sundhed. 


24 

Den 47 km lange Lindenborg Å i 

Himmerland ligger i det store 

‘hovedvandopland’ 1.2, Limfjorden. 

Det omfatter 7600 km 2 

fordelt på hele 18 kommuner. 

Foto: Ole Arkhøj. 

23 vandplaner skal nu omsættes i handleplaner 

En mangeårig proces er foreløbigt endt i nogle rammer som kommunerne skal til at udfylde 

En god økologisk stand betyder 

at der kun er en 

”svag afvigelse fra en tilstand 

upåvirket af menneskelig aktivitet.” 

Det er det normale mål 

i de vandplaner der nu er færdige, 

og som frem til 2015 skal 

gøre Danmarks søer, fjorde og 

åer renere. Enkelte steder er 

kravene skrappere på grund af 

særlige naturhensyn eller mere 

lempelige fordi der f.eks. er 

tale om kanaler. Samlet betyder 

vandplanerne at op til 

5.300 km vandløb bliver bragt 

op i god økologisk tilstand. 

Hele landet - med tilhørende 

kystvand og grundvand - er 

delt ind i fire vanddistrikter. 

Der er igen delt op i 23 hovedvandoplande 

der hver har en 

vandplan. Grænserne følger 

vandskellene mellem de store 

vandløb og går derfor på 

tværs af kommunegrænserne. 

Derfor er det staten - Naturstyrelsen 

- der har lavet vandplanerne, 

men det er kommunerne 

der nu skal føre dem ud 

i livet gennem kommunale 

handleplaner. 

Handleplanerne er en del af 

den samlede kommunale planlægning. 

Kommunerne er i 

forvejen i gang med både klimaplaner 

og naturplaner, og 

de bliver alle tænkt sammen 

og danner samtidig forudsæt- 

ninger for kommuneplanerne. 

Hver vandplan opstiller mål 

for hvordan miljøtilstanden 

skal være i områdets søer, 

vandløb, kystvande og grundvand. 

I nogle tilfælde opfyldes 

målet allerede. I andre tilfælde 

kan målet nås med den eksisterende 

planlægning. I atter 

andre tilfælde skal der en ekstra 

indsats til. Og nogle gange 

er det ikke nok, og så må man 

tåle at målet ikke nås i 2015. 

Til hver plan er der et program 

som beskriver de indsatser og 

virkemidler der skal til. 

Baggrunden for vandplanerne 

er EU’s vandrammedirektiv 

fra 2000. Det siger at alle EUlandes 

vandområder skal have 

‘god tilstand’ i 2015. Vandrammedirektivet 

blev i 2004 indført 

i miljømålsloven. 

Mest mod landbruget 

Virkemidlerne i vandplanerne 

er meget rettet mod landbrugets 

udvaskning af kvælstof 

og fosfor. Anlæg af randzoner 

og vådområder langs vandløb 

og søer skal hjælpe med at 

neutralisere udvaskningen. 

Samlet lægger planerne op til 

at der etableres 50.000 ha 

randzoner langs vandløb og 

søer. Randzonerne er 10 meter 

brede, altså langt bredere end 

de 2 meter brede randzoner 

der hidtil har været normen. 

Desuden lægges op til at der 

anlægges op til 10-13.000 ha 

nye vådområder 

Samtidig skal en række kulturtekniske 

krav til landbruget 

begrænse udvaskningen. Efterafgrøder 

skal erstatte vintergrønne 

marker på 140.000 

hektar. Endvidere skal man 

undgå jordbearbejdning før 

forårssåede afgrøder og pløjning 

af fodergræsmarker i 

visse perioder. Man kan også 

neutralisere kvælstofudlednin- 

KOMBATTANTER: 

EFFEKTEN ER LILLE 

Landbrugsorganisationen 

Landbrug & Fødevarer og 

Danmarks Naturfredningsforening 

indtager traditionelt 

modsatte holdninger i 

naturspørgsmål. Om vandplanerne 

er de dog enige 

om at effekten er minimal. 

Ikke ulemperne værd, lyder 

det fra landbruget hvor 

man bl.a. frygter for lavtliggende 

markers afdræning, 

og at efterafgrøder vil hindre 

såning af vintersæd. 

Naturfredningsfolket vil 

derimod have hævet ambitionsniveauet, 

især hvad 

angår vandløbene. 

gen ved simpelt hen at udtage 

marker fra dyrkning. 

Samlet set reduceres kvælstofudledningen 

fra landbruget 

med cirka 9.000 tons, lover 

Naturstyrelsen. Desuden vil regeringen 

fremlægge en plan 

for en reduktion af yderligere 

mindst 10.000 tons når Naturog 

Landbrugskommissionen 

har sluttet sit arbejde. 

Til virkemidlerne hører også 

at kloakere eller forbedre 

rensningen af spildevand, og 

dermed reducere udledningen 

af organisk stof. Det gælder 

især spildevandet fra den 

spredte bebyggelse på landet 

hvor spildevandet ofte er meget 

dårligt renset. Op mod 

40.000 husstande skal have 

forbedret rensningen. Virkemidlerne 

omfatter dog også 

reduktion af regnvandsoverløb 

fra fælleskloakker, forbedring 

af ældre og mindre renseanlæg 

og reduktion af udledning 

fra dambrug. 

Vandplanerne udpeger også 

områder hvor vandindvinding 

skal reduceres for at sikre at 

der er vand nok i vandløbene. 

Det gælder ikke kun markvanding, 

men også indvindinger 

til almen vandforsyning. Reduktion 

af indvindingerne vil 

ske i takt med at indvindingstilladelser 

skal fornys. 


Virkemidlerne omfatter endvidere 

at ændre vedligeholdelse 

eller restaurere vandløb 

for at forbedre plante- og dyrelivet. 

Man kan læse mere om 

virkemidlerne i Naturstyrelsens 

‘Virkemiddelkatalog’. 

Den lange proces 

Arbejdet med vandplanerne 

blev indledt i 2007 med en idéfase. 

Herefter fulgte en såkaldt 

basisanalyse hvor man i 

de daværende amter samlede 

viden om vandområdernes tilstand 

og hvordan de påvirkes 

af mennesker. Desuden rummede 

basisanalysen den første 

vurdering af indsatsen for at 

opfylde vandrammedirektivet. 

Da amterne forsvandt overtog 

Miljøministeriet arbejdet. 

Udkast var i forhøring hos 

kommunale, regionale og 

statslige myndigheder fra januar 

til marts 2010. De tjekkede 

at planernes tal og forudsætninger 

var rigtige. Efter opdatering 

sendte Naturstyrelsen 

udkastene i offentlig 

Vanddistrikt I - Jylland og Fyn 

1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 

1.2 Limfjorden 

1.3 Mariager Fjord 

1.4 Nissum Fjord 

1.5 Randers Fjord 

1.6 Djursland 

1.7 Århus Bugt 

1.8 Ringkøbing Fjord 

1.9 Horsens Fjord 

1.10 Vadehavet 

1.11 Lillebælt/Jylland 

1.12 Lillebælt/Fyn 

1.13 Odense Fjord 

1.14 Storebælt 

1.15 Det Sydfynske Øhav 

høring fra oktober 2010 til 

april 2011. De over 4000 høringssvar 

medførte flere ændringer 

som blev sendt ud i en 

supplerende høring. Den 22. 

december kunne miljøminister 

Ida Auken præsentere de endelige 

vandplaner. 

Senest et halv år efter skal 

kommunernes handleplaner 

offentliggøres. Og efter en offentlig 

høring i mindst otte 

uger skal handleplanerne vedtages 

senest 22. december 

2012. De gælder så til udgangen 

af 2015. I 2013 skal der 

foreligge en revideret basisanalyse. 

Den skal være grundlag 

for anden generation 

vandplaner der skal være klar 

med udgangen af 2015. 

Vandplanerne kan man se 

på Naturstyrelsens hjemmeside. 

Her finder man også information 

om de overordnede 

mål med vandplanerne og 

EU’s vandrammedirektiv. sh 

KILDER 

www.naturstyrelsen.dk 22.12.2011. 

Vanddistrikt II - Sjælland 

2.1 Kalundborg 

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 

2.3 Øresund 

2.4 Køge Bugt 

2.5 Smålandsfarvandet 

2.6 Østersøen 

Vanddistrikt III - Bornholm 

3.1 Bornholm 

Vanddistrikt IV 

Internationalt vanddistrikt 

4.1 Kruså-Vidå 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

GRØNT MILJØ 1/2012 25 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02 

- så kører det godt 

Nye modeller 

Bredt redskabsprogram 

Med en Ferrari 

er du klar til sne 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.

26 

Den 29. juni blev den nordlige række lindetræer fældet. I den modsatte række står nogle af træerne stadig - og ser meget toptørre ud. 

BAGHAVEN 11 

Runddelens 

nye linde 

Verdens herlighed forgår. Det gælder 

også Frederiksberg Runddel 

hvor de store karaktergivende træer er 

fældet. Til gengæld er der plantet nye 

træer der forhåbentligt bliver lige så 

store, gamle og smukke som de gamle 

var. Eller som de engang var. 

Til sidst var flere af dem nemlig ret 

toptørre og fik tiltagende problemer 

med den farlige kulsvamp. To træer 

blev fældet for to år siden. Da murene 

omkring pladsen og belægningen samtidig 

stod foran en renovering besluttede 

kommunen at ‘sætte i nul’ som Dennis 

Poulsen, grøn driftsplanlægger, formulerer 

det. Så sidst i juni faldt resten 

af træerne - på nær to i den nordlige 

side der snart vil følge efter. De kunne 

egentligt godt klare nogle år mere, 

men ofres for at få en samlet løsning. 

Og for at murerne kan komme til at renovere 

muren bagved. 

Runddelen markerer slutningen på 

Frederiksberg Allé og er samtidig hovedindgang 

til Frederiksberg Have. 

Runddelen - der ikke er rund, men firkantet 

- er markeret af træer i hver 

side. Det er lindetræer som i alléen, 

men indtil fældningen også en enkelt 

rød hestekastanje. 

Genplantningen trak ud, men den 1. 

december blev de første ni træer plantet. 

Det er Tilia x europaea ‘Pallida’, 

parklind. Man er gået efter en sort der 

ligner alléens træer mest muligt. Man 

ved det er parklind, men ikke hvilken 

sort. Når genplantningen er helt afslut- 

Den 1. december blev der plantet nye linde. 

Plantehullet er cirka 1,5 x 1,5 meter. 

Træerne er ubeskyttede. Her er der cirka 7 

meter ind til skøjtebanen, men på den anden 

er der under 2 meter. 

tet, vil der stå to korte rækker lind med 

fem træer inderst mod pladsen og et 

mindre antal yderst fordi man må tage 

hensyn til Storm P.-museet i den ene side 

og skøjteudlejningen i den anden. 

De nyplantede træer er 25-30 cm i 

stammediameter og sat en i indbyrdes 

afstand af 7 meter. De står i ret små bede 

på cirka 1½ x 1½ meter i befæstelsen. 

Og der er ikke anlagt rodvenlig befæstelse. 

Hvorfor ikke ofre noget mere 

på et så delikat sted? Dennis Poulsen 

forklarer at nok er der brolægning mellem 

træerne, men under den er der som 

før ukomprimeret muld. Det var derfor 

ikke nødvendigt at gøre mere. 

Hverken bed eller stamme er beskyttet 

det mindste, selv om der tit er en 

tæt fodgængertrafik og massiv cykelparkering 

omkring træerne, bl.a. fordi 

pladsen om vinteren huser en skøjtebane. 

„Vi har selvfølgelig tænkt på om det 

går. Vi ser foreløbigt tiden an,“ lyder 

det fra Dennis Poulsen. Han vil også holde 

godt øje med om de nye træer tager 

skade af skøjtebanen der - kun et par 

meter fra træerne - holder jorden i et 

frostgreb fire måneder om året. I alle tilfælde 

har træerne dog et godt udgangspunkt 

for så vidt der ikke saltes. 

De sidste fem år er der kun gruset. 

Skal træernes beskæres som kandelabertræer 

som alléen? Næppe. Træernes 

fremtidige form er ikke lagt fast, 

men ifølge Dennis Poulsen bliver der 

formentligt tale om en anden formbeskæring 

i form af en stammehæk. sh 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor - indtil 1. februar - 

klos op ad Frederiksberg Have - i samme gård som 

slotsgartneren, parkbetjentene og gartnerne. Det 

udnytter vi i en serie med afsæt i en sag der er 

konkret i parken, men har et bredere perspektiv. 

Vi kalder Frederiksberg Have - og Søndermarken - 

for Baghaven. Det er den for os. Og med det anonyme 

navn understreger vi det almene sigte. 


Det blå område illustrerer et udsnit af en 100 årsoversvømmelsesscenarie 

i det indre Randers. Den gule linje indikerer vandlinjen fra et 

historiske kort af en oversvømmelse i 1921. Fra rapporten. 

Natursten er den fineste belægning 

De fleste mennesker synes at 

natursten er det fineste materiale 

til udendørs belægninger. 

I hvert fald i Sverige. Det 

viser en meningsundersøgelse 

som TNS Sifo gennemførte i 

oktober 2011, skriver Sveriges 

Stenindustriforbunds blad 

Sten. Man spurgte 1000 personer: 

Hvad anser du for at være 

den fineste belægning til en 

garageindkørsel? Man kunne 

svare betonfliser, støbt beton, 

naturstensfliser, brosten, asfalt, 

grus, andet samt ‘tvivler, 

ved ikke’. Flest, nemlig 45% 

valgte naturstensfliser. På andenpladsen 

kom brosten med 

15%.“Dette bekræfter det vi i 

branchen ved - natursten er 

holdbart, enkelt og tidløst moderne!“ 

skriver Kai Marklin det 

svenske stenindustriförbund i 

en kommentar. 

Ti byområder udsat for oversvømmelser 

Ti steder i Danmark vil blive 

ramt særligt hårdt af oversvømmelser 

hvis de blev udsat 

for ekstrem stormflod eller 

monsterregn. De ligger ved 

Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, 

Vejle, Fredericia, 

Aabenraa, Odense Fjord, Køge 

Bugt, Korsør og Nakskov. 

Det fremgår af rapporten 

‘Endelig udpegning af risikoområder 

for oversvømmelse 

fra vandløb, søer, havet og 

fjorde’ fra Naturstyrelsen og 

Kystdirektoratet. Kloakoverløb 

er altså ikke med. Udpegningen 

er da også en opfølgning 

på EU's oversvømmelsesdirek- 

Den slemme dreng 

er komfortabel 

Bad Boys program af zeroturnklippere 

er fornyet med 

en opdateret Bad Boy Outlaw 

tiv vedtaget efter oversvømmelser 

i Centraleuropa. 

Udpegningen er bl.a. sket 

ved at simulere en stormflod 

af en så sjælden styrke at der 

statistisk set går 1000 år mellem 

at danske kyster rammes 

så hårdt. Man har desuden 

brugt detaljeret viden om otte 

store stormfloder fra1872 til 

2007. I beregningerne indgår 

en stigning i havvandstanden 

på 30 cm som følge af klimaændringer 

og at mindst 500 

husstande inden for hvert område 

vil blive berørt. Det skal 

nu undersøges, hvordan man 

beskytter de ti kystområder. sh 

XP. Den er blevet mere brugervenlig 

og komfortabel, 

bl.a. på grund af et nyt elektrisk 

løft af klippebordet og 

EZ-Ride-affjedring af alle hjul. 

Klipperen har dog stadig sit 

amerikaner-look med sportssæde 

og hækspoiler. Modellen 

fås med 54 og 61" klippebord 

med sideudkast og mulighed 

for mulching-kit. Importør er 

H.C. Petersen Danmark A/S, 

www.hcpetersen.dk. 


gmPUBLIKATIONER 

28 

Semliki Safari Lodge i Uganda 

fra 1969. Overnatningshytterne 

i nationalparken er næsten en 

naturlig del af savannen på 

flodsletten. Fra bogen. 

Byggeriet der vokser ud af landskabet 

Hans Munk Hansen er en utrendy arkitekt med et nødvendigt budskab 

„Jeg har altid forsøgt at underordne 

mig stedet, klimaet, 

kulturen, traditionen. Jeg har 

altid prøvet at holde mig selv 

tilbage.“ Hvem siger noget sådant 

utrendy nutildags? Og 

hvilken arkitekt gør det? Hans 

Munk Hansen gør, men han er 

også fra 1929 og behøver ikke 

at spille smart. Citatet er fra en 

avis, men det kunne også have 

stået i hans nye bog ‘Arkitekt i 

fire verdensdele’. 

Hans Munk Hansen har ikke 

været optaget af at skabe 

unikke bygningsmonumenter, 

men om at skabe byggerier 

der er en del af eksisterende 

kultur og helhed. Så selv om 

han ikke er landskabsarkitekt, 

er hans arbejder alligevel næsten 

en gave til landskabet 

fordi de ikke søger at dominere 

landskabet, men bliver en 

naturlig - og forskønnende - 

del af det. Der er altid harmoni 

mellem bygningerne og omgivelserne. 

Et af hans arbejder er Dansk 

Folkeferies ferieby på Malta 

opført i 1970’erne. Den er bygget 

efter Middelhavsegnens 

klimatilpassede byggetradition 

med gårdhuse i kynger. Husene 

er desuden opført i stedets 

naturlige sandsten. Efter Hans 

Munk Hansens ord udskiller 

feriebyen sig i dag knap nok 

fra det omliggende landskab 

efter at bygningerne har fået 

patina og ligger gemt i tæt beplantning. 

Et andet godt eksempel er 

overnatningshytterne opført 

sidst i 1960’erne i nationalparken 

på den ugandiske savanne. 

Hytterne er nænsomt indføjet 

i naturen og udelukkende 

bygget af lokale materialer 

der også skaber en farvelighed 

med omgivelserne. Semliki Safari 

Lodge på flodsletten har 

store udhængstage er beklædt 

med træspån, mens væggene 

er af afbarket eukalyptusrundtømmer 

der hviler på en høj 

sokkel af natursten. Ingen vinduesglas 

eller aircon. Kidepo 

Safari Lodge, der er placeret 

på en klippeformation, er et 

andet og mere dramatisk eksempel 

på hvordan byggeriet 

går i ét med landskabet. 

Projekterne er baseret på en 

grundig indsigt i de lokale forhold, 

både landskab, bygningsskik, 

kultur, klima, materialer 

og økonomi. Dertil kommer 

en bred baggrundsviden 

og en dialogbaseret analyse af 

de behov projektet skal løse. 

Det ender med enkle funktionelle 

løsninger der som regel 

også viser sig at være billige 

og smukke, men i alle tilfælde 

er de diskrete. Derudover kan 

man ikke udlede en særlig stil 

eller metode. Men det har heller 

ikke være nødvendigt. 

Inspirationen fra mellemøstens 

byggetradition er dog 

meget tydelig i mange projekter. 

Ikke så mærkeligt. En fire 

måneder lang studierejse i 

1954 satte sig eftertrykkelige 

spor. Efter sin afgang som arkitekt 

året efter arbejdede han 

ti år som arkitekt i Mellemøsten, 

i første omgang via ingeniørfirmaet 

Kampsax, sidenhen 

for arkitekten og idolet 

Jørn Utzon. Første opgave var 

byfornyelse i slummen i den 

iranske havneby Bandar Shahpur. 

En opgave som de fine 

iranske arkitekter ikke ville 

røre ved. 

Fra 1965 havde Hans Munk 

Hansen tegnestue i København, 

men havde stadig mest 

opgaver i udlandet. Deraf bogens 

titel. I Danmark kom restaureringer 

til at fylde meget, 

og det blev han efterhånden 

også lektor og professor i på 

Arkitektskolen. 

Det er en inspirerende bog 

med lille tekstmængde og 

mange billeder - selv om man 

også tit savner flere billeder af 

anlæggene som de er i dag. 

Bogen er hurtigt læst, men 

dens budskab er stærkt. sh 

Hans Munk Hansen: Arkitekt i fire 

verdensdele. Forlaget Vandkunsten 

2011. 200 sider. 300 kr. 

www.forlagetvandkunsten.dk. 

Kidepo Safari Lodge er placeret højt på en klippeformation som en 

trappeformet bebyggelse. Billedet er et modelfoto fra bogen. Man 

savner en nyt foto fra stedet som i årtier ikke har kunne besøges på 

grund af borgerkrig. 


Façade Greenery. Af Chris 

van Uffelen. Braun 2011. 176 s. 

braun-publishing.ch. 

plantarum.dk. 

41 grønne projekter med facader 

der er begrønnet af både 

arkitektoniske og økologiske 

grunde. Med er bl.a. Musée 

du Quai Branly i Paris og 

grønne tårne i Lissabon. Projektbeskrivelsen 

inkluderer 

plantevalg og teknisk konstruktion. 

European Gardens. History, 

Philosophy and Design. 

Af Tom Turner. Routledge 

2011. 424 s. routledge.com. 

plantarum.dk. 

Havekunstens europæiske historie 

følges kronologisk med 

haver fra hele Europa og afstikkere 

til Nordafrika og Mellemøsten. 

Haverne beskrives, 

analyseres og er tegnet op i 

diagrammer og planer. 

Roberto Burle Marx. The 

Modernity of Landscape. 

Af Lauro Cavalcanti, Francis 

Rambert, Farès el-Dahdah. Actar 

2011. 350 s. plantarum.dk. 

actar.com. 

Om den brasilianske landskabsarkitekt 

Roberto Burle 

Marx (1909-1994), hans ideer, 

inspiration og arbejder, især 

ud fra hans videnskabelige udgangspunkt 

med vægt på 

naturkontakt. Det eksemplificeres 

med projekter fra bl.a. 

hovedstaden Brasilia. 

Klimaændringer i juridisk 

perspektiv. Af Marlene Hannibal, 

Søren S. Jensen, Peter 

Holm Larsen og Ellen Skodborggaard. 

Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag 2011. 200 s. 

360 kr. www.djoef-forlag.dk. 

Fremstilling af de regler der 

regulerer håndteringen af klimaændringerne, 

herunder forøget 

nedbør, grundvands- og 

havstigninger. Desuden gennemgås 

tvivlspørgsmål fra 

praksis. Bogen er til teknikere 

og jurister i kommuner, forsynings- 

og spildevandsselskaber 

mv. Baggrunden er bl.a. kommunernes 

klimaplanlægning. 

Virkemiddelkatalog. Naturstyrelsen 

2011. 44 s. 

www.naturstyrelsen.dk 

Oversigt over de virkemidler 

som kan bruges når kommunerne 

skal føre vandplanerne 

ud i livet. Virkemidlerne er meget 

rettet mod landbrugets 

udvaskning af kvælstof og fosfor, 

herunder randzoner langs 

vandløb og søer samt kulturtekniske 

krav. Til virkemidlerne 

hører dog også at kloakere 

eller forbedre rensningen af 

spildevand. 

I kontakt med faget 

Telefonbogen med landskabsarkitekter, parkog 

naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, 

træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. 

Ekstra eksemplarer kan bestilles på sh@dag.dk. 


gmPUBLIKATIONER 

Sandkassen var en helt ny ting som dukkede op på legepladserne og blev en permanent succes. Blågårds Plads, København, cirka 1900. Fra bogen. 

‘Legene fremme Elevernes Livlighed og Snarraadighed’ 

Ning de Coninck-Smith beskriver børnenes rum - også legepladsen og de grønne udemiljøer 

En grusflade med bænke 

langs siderne hvor mødre 

og barnepiger kunne sidde og 

holde øje, mens pigerne legede 

sanglege, og drengene 

legede tagfat eller med top og 

bold. Men ingen redskaber. 

Sådan var den første egentlige 

legeplads i Danmark, legepladsen 

i Ørstedsparken i København 

1879. Den fik hurtigt 

følgeskab af mange andre. Og 

legeredskaberne kom til, inspireret 

af redskaberne fra gymnastiksalene. 

Men der var også 

en helt ny ting: sandbunken 

der snart blev til sandkassen. 

Den var tænkt til større børn, 

men blev til de små. 

Ning de Coninck-Smith er historiker 

og professor på Institut 

for Uddannelse og Pædagogik 

ved Aarhus Universitet - 

før Danmarks Pædagogiske 

Universitet. Og sidder i Dansk 

Legepladsselskabs bestyrelse. 

Hun har i ‘Barndom og arkitektur’ 

beskrevet børnenes 

rum: skoler og børnehaver. Sanatorier, 

spædbørnshjem, børnehospitaler, 

børnehjem, asyler, 

feriekolonier og opdragelses- 

og åndsvageanstalter. Og 

legepladser. Tidsperioden angives 

til 300 år, men er i realiteten 

kun de seneste 150 år. 

30 

Coninck-Smiths faglige udgangspunkt 

er pædagogik og 

historie, men hun har godt fat 

i arkitekturen. Og i landskabsarkitekturen. 

Det sker primært 

gennem det 26 sider lange kapitel 

’Legepladsen og dens arkæologi’ 

der bør være standard 

i det faghistoriske pensum 

på landskabsarkitektstudiet 

og tilsvarende. 

Børnenes selvvirksomhed 

Legepladsen fødtes med byviklingen 

sidst i 1800-tallet 

hvor børn ikke mere kunne 

være hvorsomhelst. Så hellere 

få dem ind i ordnede rammer 

hvor man også kunne have 

kontrol over dem. Legepladserne 

og skolegårdens ‘ordnede 

lege’ blev en ledetråd de 

følgende årtier. „Legene fremme 

Elevernes Livlighed og 

Snarraadighed og bortjage Ligegyldighed 

og Sløvhed,“ som 

det hed i indberetning fra Odder 

kommuneskole. 

Reaktionen mod legeredskaberne 

og de ordnede lege fik i 

Danmark en konstruktiv fortaler 

i havearkitekten C.Th. Sørensen 

der lægger vægten på 

børnenes egen fantasi og ‘selvvirksomhed’. 

Det sker først 

med landskabsprægede lege- 

pladser med sandkasse, bassin, 

plæne og krat. Siden med 

skrammelegepladser. Haveæsteten 

havde absolut ingen 

problemer med børnenes udisciplinerede 

uorden. 

Den første skrammellegeplads 

i Emdrup fra august 

1943 kunne næsten ses som et 

demokratisk oprør i en tid 

hvor samarbejdspolitikken 

med nazibesættelsen ophørte. 

Og efter krigen var skrammellegepladsen 

en anlægstype 

man kunne bruge i Europas 

bombetomter. 

Men det var trods alt ikke 

skrammellegepladserne der 

kom til at dominere i Danmark. 

Den krævede opsyn og 

med dens støj og snavs var den 

ikke altid populær hos naboer 

og forældre. De traditionelle 

legepladser mere end overlevede, 

og under i 60’ernes og 

70’ernes byspredning blev de 

nærmest til legelandskaber 

med nye og farvestrålende 

redskaber. 

Med børnenes mere stillesiddende 

liv fik motion og bevægelseslege 

stor betydning, og 

der blev igen lagt vægt på at 

ikke at fastlåse legen med legeredskaber. 

Barnet skulle 

folde sig frit ud og udfordre 

sig. ‘Standardlegepladsen er 

død’ som det hed efter Statens 

Kunstfonds legepladskonkurrence 

i 1997. Nutidens legepladsformgivere 

ser sig mere 

som iscenesættere end som instruktører. 

Man skaber rum til 

oplevelser, ikke til leg. Og så 

kan de voksne også være med. 

Legepladsens grænser begynder 

at blive visket ud. 

Formes af samfundssynet 

Det dominerende samfundssyn 

afspejles i bygninger og på legepladser. 

Hygiejniske, lægelige 

og disciplinære hensyn 

dominerer frem til omkring 

anden verdenskrig. Siden 

handler det mere og mere om 

den pædagogiske og psykologiske 

forståelse af børnenes 


udvikling. Arkitekturen bliver 

formet derefter. Anstaltspræget 

tones mere og mere ned. 

Sovesale bliver til værelser. 

Som de 260 eksempler viser, 

har der historien igennem været 

høje forventninger til hvad 

arkitekturen kan gøre. Nogle 

gange lidt for høje forventninger, 

tilføjer forfatteren. 

Og mens samfundets behov 

skiftede, fik mange af bygningerne 

andre funktioner. Det 

sidste store tuberkulosesanatorium 

blev opført i Vordingborg 

i 1938, kort før tuberkuloseproblemet 

dykkede i takt 

med at de usle boligforhold 

forsvandt. De kystnære og 

som regel velbyggede sanatorier 

fik andre formål - f.eks. 

boliger med luksusudsigt. 

Ikke bare for sanatorier - og 

for feriekolonier - spillede omgivelserne 

en væsentlig rolle. 

60’ernes ‘grønne skoler’ er et 

andet markant eksempel hvor 

hver klasseblok havde en opholdshave 

og hvor beplantningen 

omkring bygningerne bestod 

af buske og træer som 

kunne inddrages i undervisningen. 

Vangede Børnehospital 

fra samme periode fremhæves 

for de høje bøgehække og 

tætte buskadser der efter 

overlægens råd skulle beskytte 

de anbragte børn - med mongolisme, 

epilepsi, spasticitet og 

psykoser - mod blikke udefra. 

De seneste tendenser peger 

bl.a. på nye ‘grønne’ skoler, 

f.eks. Trekroner Skole fra 2001 

hvor det er udearealerne der 

strukturerer skolen. Al trafik 

sker sker gennem en ‘kundskabens 

have’. Til tidens udfordringer 

hører også tit meget 

små arealer så legepladser 

bl.a. placeres på tag og dæk. 

Bortset fra kapitlet om legepladser 

er det udendørs miljø 

dog henvist til at spille andenviolin. 

Vægten i gennemgangen 

ligger på bygningerne og 

deres indre. Nok også lidt for 

meget. Men hele bogen kan 

læses med stort udbytte, også 

selv som grøn fagmand. Coninck-Smith 

har et meget fint 

blik for at sammenkæde sammenhænge 

på tværs af samfund, 

pædagogik og arkitektur. 

sh 

Ning de Coninck-Smith (2011): Barndom 

og arkitektur. Rum til danske 

børn gennem 300 år. Forlaget Klim 

ApS. 269 s. 349 kr. www.klim.dk. 

Registrering og klassificering 

af stier. Samkom, Kommunalteknisk 

Chefforening og 

Vejdirektoratet 2011. 16 s. 

www.vejsektoren.dk. 

Vejledning til at registrere 

stinettet i kommunerne, herunder 

søgning af oplysninger 

og klassificering af stinettet. 

Der skelnes mellem hovedstier 

og lokalstier og følgende stityper: 

stier i eget tracé, stier 

langs veje, cykelbaner, sikrede 

krydsninger med vejnettet og 

gågader. Vejledningen tager 

udgangspunkt i vejreglernes 

anbefalinger og kommunernes 

egne erfaringer. 

Vandmiljø og Natur 2010. 

DCE Nationalt Center for Miljø 

og Energi, Aarhus Universitet 

og Naturstyrelsen 2011. 

109 s. www.naturstyrelsen.dk. 

Resultater fra 2010 af det nationale 

program for overvågning 

af vandmiljø og natur 

(NOVANA). Rapporten opgør 

de vigtigste påvirkningsfaktorer 

og gør status for tilstanden 

i grundvand, vandløb, søer, 

havet samt for overvågningen 

generelt. Generelt konstateres 

problemer med næringsstoffer, 

tilgroning og udtørring. 

Analyse af forskellige modelle 

til ændring af spildevandsbetalingsreglerne. 

Af 

Spildevandsudvalget. Naturstyrelsen 

2011. 178 s. 

www.naturstyrelsen.dk. 

Analyse af hvordan man kan 

tilskynde grundejere til at lade 

regnvand sive ned i jorden i 

stedet for at lade det strømme 

ud i kloakken samt en analyse 

af modeller for en mere ‘kostægte’ 

betaling for rensning af 

spildevand. Det foreslås bl.a. 

at dele spildevandsregningen 

op i et regnvandsbidrag og et 

spildevandsbidrag. Desuden 

vurderes det at det bliver dyrere 

for boliger og små virksomheder, 

men billigere for store 

vandforbrugende virksomheder 

med en mere ‘kostægte’ 

betaling for rensning. 

Bekæmpelsesmiddelstatistik 

2010. Orientering fra 

Miljøstyrelsen 5/2011. 50 s. 

www.mst.dk. 

Totalopgørelse over salget af 

bekæmpelsesmidler 2008-2010 

samt opgørelse over de enkelte 

virksomme stoffer. Salget er 

stigende og den brugte indikator 

‘behandlingshyppighed’ 

har samme tendens. Statistikken 

hviler på indberetninger 

fra registreringsindehavere af 

godkendte midler. Målt i 

mængde er godt 80% af hele 

forbruget ukrudtsmidler hvoraf 

næsten halvdelen er glyphosat. 

Statistikken fokuserer 

alene på landbruget, så forbruget 

i f.eks. grønne områder 

ikke kan trækkes ud. 

Forvaltning af friluftsliv - 

25 praktiske anvisninger. 

Af Frank Søndergaard Jensen, 

Hans Skov-Petersen, Dorothy 

H. Anderson, David W. Lime 

og Theresa G. Coble. Planlægning 

og Friluftsliv nr. 29. Skov 

& Landskab, KU 2011. 

www.sl.life.ku.dk. 

Skismaet mellem at beskytte 

naturressourcer og levere muligheder 

for gode friluftsoplevelser 

skærpes. Det samme 

gælder behovet for en god 

overordnet planlægning - og 

for at tackle løbende problemer. 

Rapporten - som er et 

forvaltningskatalog - fokuserer 

på uacceptable effekter af 

friluftslivet og viser med 25 

konkrete forvaltningstiltag 

hvordan de kan løses med god 

dømmekraft og sund fornuft. 

Englands smukkeste haver. 

Af Helena Attlee. Nyt Nordisk 

Arnold Busck 2011. 

nytnordiskforlag.dk. 

20 engelske haver udvalgt så 

mange stilarter og perioder er 

med. Levens Hall fra 1600-tallet 

med de figurklippede buske 

er nok den ældste, Stourhead 

i Wiltshire repræsenterer 

landskabshaven, mens fontænerne 

ved Alnwick Castle er et 

eksempler på en moderne have. 

Attlee beskriver de enkelte 

havers historie og kombinerer 

det med personlige indtryk. 

1000 Tips for Landscape 

Architects. Af Daniela Santos 

Quartino. Loft Publications 

2011. 320 s. plantarum.dk. 

1000 gode ideer til landskabsarkitektur 

fra 100 arkitekter, 

landskabsarkitekter og 

designere, heraf 5 danske, alle 

med kontaktoplysninger. Idéerne 

til haver og parker spænder 

globalt og præsenteres 

med fotos og plantegninger. 

Trädgårdsriket. Af Gunnel 

Carlsson. Norstedt 2011. 317 s. 

plantarum.dk. norstedts.se. 

Guide til 850 svenske haver, 

herunder, botaniske haver, byparker, 

kirkegårde og masser 

af private haver. Guiden er 

delt op i 24 landsdele og med 

alle nødvendige oplysninger 

om haverne, inklusiv adresser. 


BRANCHE 

BoligJobordning 

fortsætter i 2012 

BoligJobordningen fortsætter i 

2012 så boligejere stadig kan 

trække dele af udgifterne til 

arbejdsløn fra i skat som det 

var muligt i 2011. Den grønne 

profil styrkes dog ved at reparation 

og udskiftning af oliefyr 

går ud af tilskudslisten, mens 

husstandsvindmøller går ind. 

Ordningen giver fradrag for 

istandsættelse i hjemmet på 

op til 15.000 kr. pr. år pr. person 

over 18 år. Fradraget gives 

bl.a. for almindelig havevedligeholdelse 

(også snerydning), 

kloakarbejder (også 

dræn, nedsivningsanlæg og 

rodzoneanlæg) samt forbedringer 

af boligers tilgængelighed 

for handicappede. Andre 

udendørs anlæg i haven er 

ikke med. Fra 2013 erstattes 

BoligJobordningen af en grøn 

tilskudsordning. 

Optimismen er helt 

nede i kulkælderen 

Lavkonjunkturen ser ud til at 

fortsætte, viser alle politiske 

og økonomiske meldinger. 

F.eks. spår Danske Bank en 

vækst i sneglefart i 2012. Jyllandsposten 

oplyser i december 

at mange virksomheders 

forventninger til januar kvartal 

2012 var rekordlave blandt 

mange virksomheder. 

Erhvervspolitisk chef i Dansk 

Byggeri, Torben Liborius, frygter 

at selv sunde virksomheder 

går konkurs på grund af opsigelser 

af nuværende engagementer 

hvis man ikke får reguleret 

banksektoren: „Finansieringsmæssigt 

er vi tilbage til 

choktilstanden i 2008, og det 

er strammet yderligere til over 

sommeren og i efteråret.“ 

2011 endte med 774 konkurser 

i bygge- og anlægsbranchen. 

Det er et fald på 231 

virksomheder i forhold til 

2010, men højt i historisk perspektiv 

hvor normalen er 350 

konkurser om året. „Og optimismen 

er ikke vendt tilbage. 

Vi forventer at antallet af konkurser 

vil være forholdsvis 

uforandret i 2012, siger chefkonsulent 

Andreas Fernstrøm, 

Dansk Byggeri. 

32 

Skov & Landskab indviede sit nye byggeri på Frederiksberg 24.9.2010. Det blev støtte af fondsmidler med den 

klausul at det skal anvendes til skov- og landskabsforskning i mange år. Det er et af de forhold der skal tages 

hensyn til i forbindelse med afsøgning af en eventuel fælles adresse. 

Skov, landskab, geografi og geologi 

Fusion på Københavns Universitet vedtaget med nye store enheder 

Det Biovidenskabelige Fakultet 

(LIFE, den tidligere 

Landbohøjskole/KVL) og Det 

Naturvidenskabelige Fakultet 

på Københavns Universitet slås 

sammen i et nyt stort fakultet. 

Det blev foreslået i 2011 i et 

oplæg fra universitetets fakultetsledere 

og er efter en høring 

vedtaget af universitetets 

bestyrelse med snævert flertal. 

Det nye fakultet, der omfatter 

3400 årsværk, får nok navnet 

Det Natur- og Biovidenskabelige 

Fakultet med ‘Science’ 

som engelsk forkortelse. 

En række institutter bliver 

samtidig lagt sammen. Samlet 

set omdannes 35 institutter til 

24 nye, større enheder med 

14.000 studerende og 7.000 

medarbejdere. Fusionen træder 

i kraft den 1. januar 2013 

med 2012 som et overgangsår. 

Institut og center 

Blandt dem der fusioneres er 

Skov & Landskab (Center for 

Skov, Landskab og Planlægning) 

og Institut for Geografi 

og Geologi. Den nye enhed 

kaldes foreløbig for ‘Department 

of Geoscience, Natural 

Resources and Planning’. 

De sammenlagte enheder 

bliver indtil videre på deres 

gamle adresser, men man vil i 

2012 afsøge mulighederne for 

en fælles adresse, oplyser Gertrud 

Jørgensen der er konstitueret 

direktør for Skov & 

Landskab i 2012. 

Samtidig med fusionen op- 

rettes et ‘Nationalt Center for 

Skov, Landskab og Planlægning’. 

Det oprettes på tværs af 

det nye fusionerede institut og 

et andet nyt institut, Department 

of Resource Economics 

hvor bl.a. Skov & Landskabs afdeling 

‘Økonomi, Politik og 

Driftsplanlægning’ vil indgå. 

Ideen i tværgående centre - 

som også er indført under de 

tilsvarende fusioner på Aarhus 

Universitet - er at slå bro over 

de nye skel der opstår når man 

trækker nye grænser, forklarer 

Gertrud Jørgensen. 

Stillingen som leder for det 

nye institut (og samtidig direktør 

for det nationale center) 

slås op i løbet af 2012. I løbet 

af 2012 vil det nye institut lave 

ny strategi og i den forbindelse 

også tage spørgsmålet om 

ny intern organisation op. 

Styrke det faglige miljø 

Formålet med hele fusionen er 

at skabe stærkere faglige miljøer, 

bedre uddannelser og 

forskning inden for bl.a. energi, 

klima, bæredygtighed, fødevarer 

og behandling af patienter, 

oplyser universitetet. 

„Universitetet skal have et 

endnu stærkere engagement i 

samfundet og de udfordringer 

Danmark står over for når det 

f.eks. gælder miljø, sundhed 

og knaphed på ressourcer. 

Derfor laver vi en ny ramme 

for den faglige udvikling som 

medarbejdere, studerende og 

samarbejdspartnere nu skal 

være med til at fylde ud. Vi 

har tiltro til at den nye fakultetsstruktur 

er mere sammenhængende 

og i højere grad 

kobler den anvendte forskning 

i erhvervslivet med grundforskningen,“ 

siger bestyrelsesformand 

Nils Strandberg 

Pedersen. 

Omlægningen følges op af 

nye investeringer i forskning. 

Der bliver afsat 175 mio. kr. 

over fem år til at etablere fem 

‘faglige fyrtårne’ med topforskere 

udefra. Fakulteterne kan 

de næste fire år samtidig låne 

op til 100 mio. kr. ekstra. De 

skal bl.a. bruges til at styrke 

den faglige udvikling, bygge 

bro mellem de forskellige videnskabelige 

kulturer og styrke 

båndene mellem medarbejderne 

og de studerende. 

Fusionerne der delte 

Som led i omlægningerne på 

universitetet sammenlægges 

også Det Farmaceutiske Fakultet, 

Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet og veterinærområdet. 

Dermed bliver den gamle 

Landbohøjskole nu delt, 

idet veterinærerne og de øvrige 

områder ender i hvert sit 

fakultet. 

I forvejen er jordbrugsforskningen 

delt på Københavns og 

Aarhus Universitet. De store 

fusioner siden universitetsreformen 

i 2007 har samlet meget, 

men inden for jordbrugsforskningen 

er der mere der er 

blevet skilt. sh 


Den 30-årige ungarske eg 

blev flyttet til Nytorv 

Træet var omplantet otte gange hos SITAS 

Midt på Nytorv i København, 

lige foran domhuset. 

Der står nu et nyt, men 

otte meter højt og 30 år gammelt 

ungarsk egetræ. Det blev 

plantet på en blæsende 9. december 

med hjælp fra 30 børn 

og Jens Ole Juul, udviklingschef 

fra kommunens Center 

for Park og Natur. Træet er 

doneret af planteskolen SITAS 

der har speciale i store træer. 

„Vi har valgt at forære træet 

for at bidrage til at gøre byen 

mere grøn og sund. Vi forærede 

også et stort lindetræ 

til København sidste år som 

blev plantet i Valby,“ forklarer 

direktør Mimi Hvass. Træet ville 

i handel have kostet omkring 

20.000 kr. plus levering 

og plantning. 

Træet er 50-60 cm i stammeomfang 

og har været omplantet 

8 gange med 4 års intervaller. 

Ved hver omplantning bli- 

ver rødderne beskåret. Rodklumpen 

er derfor kompakt 

med et meget fint forgrenet 

rodnet fyldt med aktive rødder. 

Og derfor var det muligt 

at flytte selv et egetræ hvis 

rodarkitektur er særlig problematisk 

i forhold til flytning. Af 

samme grund har træet de seneste 

par år stået med roden 

oven på jorden så man slap 

helt for at beskære roden da 

træet skulle til Nytorv. 

Det er en hård behandling, 

understreger Mimi Hvass. 

„Men når træet klarer mosten, 

er det også tegn på at det er 

et meget robust træ. Derfor 

ved vi også at den ungarske eg 

har gode muligheder for at 

klare sig godt på Nytorv.“ 

Ved leveringen var roden 

pakket ind i jutelærred og ståltrådsnet. 

Lærredet var egenligt 

unødvendig fordi klumpen 

var så fast, men trådnettet var 

Plantehullet på 350 cm i 

diameter blev efter plantning 

dækket af en stor jernrist. 

Træet blev ikke bundet op 

fordi klumpen var så stor og 

plantestedet ligger i læ. 

Fotos: Mimi Hvass. 

30 børn fra en nærliggende børnehave hjalp med til at plante. 

nødvendigt for at kunne løfte 

træet på plads med krog. Træet 

blev plantet med både lærred 

og tråd. Lærredet forgår 

efter et par måneder, men den 

ubehandlede ståltråd ruster op 

i jorden på et par år. 

Ungarsk eg (Quercus frainetto) 

er en af de egearter Poul 

Erik Brander beskriver i ‘Træer 

og buske i by og land’. Træet 

kan som gammel blive 15-20 

meter højt, ofte med en rundagtig 

til kuppelagtig krone. 

Grenene er oprette til udbred- 

te, barken grå og furet, og 

bladene er meget store, 15-20 

cm lange med dybt indskårne 

lapper. Arten anføres at være 

særlig tolerant over for byluft 

og jordens pH. 

Store træer er blevet en stor 

plantskoleartikel, ikke kun til 

pladser. Faktisk leverer Sitas 

mest til private kunder der ikke 

vil vente på at haven gror 

til. Der er dog mest tale om 

knapt så store træer med en 

stammediameter på 20-25 cm 

og priser fra 4000 kr. og op. sh 


„Jeg ser Dansk Landskabsarkitektforening 

- også de næste 

80 år - som rammen og mødestedet 

for landskabsarkitekter, 

i alle aldre og fra alle grene af 

faget.“ Ordene faldt fra Jacob 

Kamp da foreningen fejrede 

sit 80 års-jubilæum den 19. december. 

Det er den dag præcis 

80 år siden en lille håndfuld 

engagerede havearkitekter 

stiftede Danmarks første havearkitektforening 

ved et møde 

34 

Dansk Landskabsarkitektforening: 

„Stig L. Andersson, landskabsarkitekt 

MDL, udnævnes til æresmedlem 

af Dansk Landskabsarkitektforening 

for sit store bidrag til faget 

igennem sin praksis og sit 

store engagement for at sætte faget 

på den offentlige dagsorden. 

Stig L. Anderssons virke er igennem 

alle år kendetegnet ved en 

lydhørhed for fagets sanselige dimension, 

gennem et kunstnerisk 

arbejde med planter, vand, lyd, lys 

og overflader der tilsammen danner 

smukke, bæredygtige, brugbare 

landskabsrum med en meget 

høj herlighedsværdi.“ 

Dansk Landskabsarkitektforening fyldte 80 år 

på Glyptotekskaféen i København. 

„Nu er vi mere end en 

håndfuld, men stadig fulde af 

engagement og faglig stolthed,“ 

meddeler foreningen. 

Den nye forening kaldte sig 

for Dansk Havearkitektforening. 

Den var en afskalning af 

Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening 

som var fra 

1902 - og som efter delingen i 

julen 1931 bare kaldte sig for 

Dansk Anlægsgartnerforening. 

Jubilæet blev holdt i Paradehuset 

i Haveselskabets Have på 

Frederiksberg med champagne, 

taler, musik og masser af 

kollegaer. Desuden udnævnte 

foreningen to nye æresmedlemmer: 

Stig L. Andersson der 

gennem sit firma SLA tilhører 

fagets projekterende gren og 

pensioneret stadsgartner i Herning 

Kommune Lars Østerby. 

„Udnævnelsen er en cadeau 

til to landskabsarkitekter og 

Anlægsarbejdet på toppen af Rigsarkivet blev færdigt i sommeren 2009, men kunne først opleves i fuldt flor i 

løbet af 2010. Dele af parken får kun sollys få timer dagligt, mens en anden del ligger i lys det meste af dagen. 

Det er med til at give stor variation i planter og farver alt efter, hvor man bevæger sig hen. 

Den forskønnende grønne taghave 

Foreningen til Hovedstadens 

Forskønnelse har hædret parken 

på Rigsarkivets tag som P. 

Malmos A/S har anlagt med 

stier, planter og opholdsrum 

efter tegninger af Schønherr 

Landskabsarkitekter. Hædringen 

faldt i kategorien ‘miljø’ 

og blev givet på foreningens 

generalforsamling 2011. 

„Denne grønne tagløsning 

kan alt det der efterspørges i 

både dagens og fremtidens 

byggeri. Den understøtter behovet 

for større udnyttelsesgrad 

i en stadig mere fortættet 

storby. Den bidrager til at 

håndtere lokal anvendelse af 

regnvand, og den understøtter 

biodiversiteten,“ sagde for- 

mand Henrik Terkilsen. Københavns 

Kommune har i sin kommuneplan 

derfor også vedtaget 

at der inden 2015 skal anlægges 

325.000 m 2 grønne 

tage i kommunen. 

Parken på Rigsarkivets tag 

på Kalvebod Brygge er anlagt 

ti meter over gadeniveau og 

fylder 30 x 220 meter. Anlæg- 

Dansk Landskabsarkitektforening: 

„Lars Østerby, landskabsarkitekt 

MDL, udnævnes til æresmedlem 

af Dansk Landskabsarkitektforening 

for sit store bidrag til faget, 

igennem sit virke som stadsgartner 

i Herning Kommune og et 

stort engagement i landskabsarkitektfagets 

udvikling. Lars Østerby 

har formået at påvirke kollegaer 

og samarbejdspartnere til at 

fastholde et højt fagligt niveau i 

både nyanlæg og i den daglige 

drift. Med fokus på kvalitet i forvaltningen 

af de grønne områder, 

har Lars ikke alene placeret Herning 

på danmarkskortet, men 

også dannet forbillede for en hel 

generation af landskabsarkitekter i 

kommunale forvaltninger.“ 

faglige personligheder der har 

ydet noget særligt i forhold til 

fagets udvikling og anseelse 

udadtil. Med udnævnelserne 

af såvel en privat praktiserende 

landskabsarkitekt som en 

tidligere offentlig afsat landskabsarkitekt 

pointeres at 

landskabsarkitekter har en vigtig 

mission i både privat og offentligt 

regi,“ understreger 

foreningen i en pressemeddelelse. 

sh 

gets geometri er dannet som 

et spejlbillede af runeskriften 

på væggen af nabobygningen 

der rummer en højere del af 

arkivet. Dette spejlbillede danner 

en masse små rum til græs 

og planter. Området indeholder 

også udendørs opholdsrum 

der er rammet ind af en 

pergola med slyngplanter. 

Den maksimale belastning 

på taget er 500 kg pr. m 2 , og 

derfor har motortrillebøren 

været eneste køretøj anlægsgartnerne 

kunne bruge. Alt 

materialet blev læsset op på 

taget via lastvognskran og derefter 

fordelt, enten med bør 

eller håndkraft. Fra den ene 

ende af taget blev de i alt 

3.000 m 3 (6.000 børe) materiale 

læsset op med lastbilkran. 

Det er også belastningsgrænsen 

der er årsag til at der ikke 

er plantet træer på taget. 

Foreningen havde i år valgt 

at give hele fem diplomer til 

forskønnelser af hovedstaden i 

kategorierne arkitektur, kunst, 

sociale initiativer, infrastruktur 

plus altså miljø. Samtidig har 

foreningen fået nyt grafisk udtryk 

og ændret navn til det 

helt enkle ‘Forskønnelsen’. sh 


Andersson er også blevet professor! 

Landskabsarkitekt Stig L. Andersson er pr. 1. december 2011 

ansat ved Skov & Landskab på Københavns Universitet som 

professor i landskabsarkitektur med særligt fokus på urban 

design. Anderssons professorat er et deltidsprofessorat, og 

han vil sideløbende fortsætte som kreativ direktør i SLA. 

”Med ansættelsen af Stig L. Andersson knytter vi en markant 

praktiserende landskabsarkitekt til uddannelsen i landskabsarkitektur 

og bydesign. Stig L. Andersson er anerkendt 

ikke blot i Danmark, men også internationalt for sin helt 

særlige tilgang til bydesign. Vi tror på at denne tilgang vil 

bidrage væsentligt i uddannelsen af fremtidens landskabsarekter,” 

understreger Kjell Nilsson der er forskningschef på 

Skov & Landskab. 

Forbilledeligt arkitektonisk håndværk 

Frederiksberg Kommune har 

præmieret Skov & Landskabs 

nye bygning og dens udearealer. 

Borgmester Jørgen Glenthøj 

overrakte 19. december en 

præmieringsplakette som led i 

kommunens årlige præmiering 

af ‘gode og smukke bygninger’. 

Bedømmelseskomiteen 

finder ”at Skov & Landskab er 

et overordentligt vellykket 

hus, et gedigent og forbilledligt 

stykke arkitektonisk håndværk 

både i helhed, detalje og 

landskabsbearbejdning.“ 

Den præmierede bygning 

ligger på Rolighedsvej 23 og er 

en del af Det Biovidenskabelige 

Fakultet på Københavns 

Universitet. Huset er tegnet af 

Rørbæk og Møller Arkitekter 

og udearealerne af Schønherr 

Landskab. 

”Det er specielt vigtigt for os 

at både huset og udearealerne 

er præmieret da vi på Skov & 

Landskab uddanner fremtidens 

landskabsarkitekter,“ fortæller 

centerdirektør Niels 

Elers Koch. „Vi var ikke nået så 

langt uden den store støtte fra 

Villum Fonden der har muliggjort 

den høje kvalitet i bygningen 

og i produktvalget.” 

Bygningen blev indviet i september 

2010 og huser især 

forskerkontorer, laboratorier 

og auditorium. 

Skælskør Anlægsgartnere i gang med en tidligere driftsopgave. 

HedeDanmark opkøber 

Skælskør Anlægsgartnere 

En gigant af et anlægsgartneri er opstået 

HedeDanmark har opkøbt 

Danmarks største anlægsgartnervirksomhed 

Skælskør 

Anlægsgartnere og er dermed 

blevet landets suverænt største 

aktør inden for anlæg og 

drift af grønne områder. HedeDanmark 

var i forvejen 

landsdækkende inden for anlægsgartneri, 

men med opkøbet 

styrkes placeringen på 

øerne stærkt. 

Overtagelsen er planlagt til 

primo februar 2012 og er betinget 

af konkurrencemyndighedernes 

godkendelse. Det er 

første gang en sådan godkendelse 

er inde i billedet i forbindelse 

med opkøb af et anlægsgartneri. 

Antallet af mulige 

tilbudsgivere til store grønne 

driftsopgaver er i forvejen lavt 

flere steder i landet. 

Opkøbet er et led i Hede- 

Danmarks vækststrategi hvor 

man tidligere i 2011 overtog 

anlægsgartnervirksomhederne 

Davidsen & Partnere, Per Hansen 

A/S og Esmann Entreprise. 

Skælskør Anlægsgartnere er 

gennem 40 år opbygget til et 

firma med cirka 300 medarbejdere 

der arbejder med både 

anlæg og drift. Firmaet har 

lige fået nyt hovedkontor i Sorø 

og har ellers lokale afdelinger 

i Ølstykke og Odense. 

Blandt de store opgaver som 

Skælskør Anlægsgartnere p.t. 

arbejder med, er renoveringen 

af Købmagergade, Frederiksberggade, 

Kultorvet og Hauser 

Plads i Københavns indre by. 

HedeDanmark, der ejes af 

foreningen Det Danske Hedeselskab, 

har selv omkring 1000 

folk ansat fordelt på ti landsdækkende 

afdelinger. Heraf 

arbejder omkring 250 inden 

for anlægsgartnerområdet, 

enten anlæg eller drift. 

Bestyrelsesformand for HedeDanmark, 

Ove Kloch: ”Aftalen 

er et vigtigt led i HedeDanmarks 

vækststrategi om at 

styrke positionen som en 

stærk, landsdækkende og lokalt 

forankret leverandør af 

serviceydelser inden for bl.a. 

anlægsgartneri. Ved købet bliver 

virksomheden en langt 

stærkere partner for bl.a. det 

offentlige, og får øget styrke 

til at byde ind på store offentlige 

opgaver i Danmark.” 

Bestyrelsesformand for 

Skælskør Anlægsgartnere, Peter 

Nielsen: ”Dette er utroligt 

positivt for Skælskør Anlægsgartnere, 

og for mig personligt 

er det naturligvis også 

glædeligt at mit livsværk på 

den måde kommer ind i en 

stærk koncern hvor perspektiverne 

for vækst og udvikling 

er gode, til gavn for både kunder 

og medarbejdere.” 

Administrerende direktør 

for HedeDanmark, Carsten 

With Thygesen: ”I de kommende 

år er der i Danmark 

planlagt en række store bygge- 

og anlægsprojekter som 

også kommer til at omfatte 

meget store grønne og grå 

anlægsopgaver. Vi vil 

fremover bedre kunne løfte 

sådanne store udbud, og den 

større virksomhed vil således 

også kunne give medarbejderne 

en række spændende nye 

udviklingsmuligheder.“ sh 


VINDUET 

Pluk fra den faglige debat 

Naturen overformidles 

Naturformidlingen kan spærre 

for oplevelsen, skriver Morten 

Seifert, rådgiver i miljøkommunikation, 

i Politikens kronik 

6.12.2011 efter en tur i skoven: 

„Ironisk nok var det netop 

skiltene, plancherne, den veltilrettelagte 

sti, hele indsatsen 

for at formidle naturen som 

endte med at spærre for oplevelsen. 

Der var en mur mellem 

os og naturen som umuliggjorde 

den dybe, stille oplevelse 

(...) Så kære naturformidlere: 

Vil I ikke nok lade en større del 

af naturen være i fred? uden 

information, stisystemer og 

centre. Lad naturen gro til i 

stedet for at lukke den op. Lad 

os få mudder på skoene og 

svirpende grene i ansigtet. Giv 

os natur til at fare vild i, rive os 

på, blive våde af. Natur vi kan 

fordybe os i og forbinde os 

med helt ind i sjælen.“ 

Betydning for borgerne 

Hvad driver én i arbejdet? Leder 

af Park & Natur i Odense 

Kommune, Lene Holm, giver 

et bud i MoMentum 4/2011: 

„Det er drivkraften - og et 

privilegium - at vide at det jeg 

er med til at gennemføre, har 

direkte betydning for borgerne 

i Odense. Det kan være når 

man er med til at kvalificere 

beslutninger som: om der kan 

findes penge til at renovere en 

legeplads. Om byens fodboldbaner 

bliver klippet ordentligt 

selv i regnvåde perioder. Om 

vi kan gennemføre en renovering 

af en park i godt samarbejde 

og i dialog med borgerne. 

Eller om vi kan vedligeholde 

byens stier, sådan at løberne 

fortsat synes at det er rart 

at løbe langs Odense Å. Vi ved 

at de skatteborgerkroner der 

anvendes på det, svarer til ca. 

300 kr. pr. år pr. borger i 

Odense - og jeg synes at de 

får meget for pengene.“ 

Golfbanernes pesticider 

Kemikalieinspektionen kunne 

Martin Nilsson, greenkeeperforeningens 

formand, ikke 

komme uden om i sin beretning 

i Greenkeeperen 4/2011: 

„Kemikalieinspektionens besøg 

på mange golfbaner rundt 

36 

Lene Holm: Det er drivkraften at 

vide at det jeg er med til at gennemføre, 

har direkte betydning 

for borgerne i Odense. 

i landet denne sommer gav 

desværre ikke en synderlig forbedring 

i antallet af ‘rene’ 

klubber i forhold til samme besøg 

i 2009. Inspektionen parret 

med en begrænset og træg respons 

på Miljøstyrelsens spørgeskema, 

efterlader omverdenen 

med et billede af golf og 

greeenkeeping som en forbruger 

af ulovlige sprøjtemidler 

der prøver at skjuler sine 

handlinger. Selv om vi ved det 

er langt fra sandheden, må vi 

erkende at branchens omdømme 

formes af hver enkelt 

greenkeepers handlinger...“ 

Ikke bare et byggeelement 

Grønne tage er ikke et byggeelement, 

men levende vegetation, 

fastslår Nykilde ApS i sit 

nyhedsbrev 17/2011. 

„Byggebranchen har også 

ofte den tanke at grønne tage 

bare er noget der bliver lagt 

oven på en tagmembran, og 

så ligger det bare der. Ingen 

vedligehold og dermed masser 

af skuffede brugere og bygherrer. 

Men det er ikke byggebranchens 

skyld, det er grøntagsbranchens. 

Når man bliver 

presset på pris og dermed 

funktion, så bør man som minimum 

gøre kunden klart 

hvad det er vi er i gang med. 

Og allerhelst få dem overbevist 

om at ikke alene er den 

rigtige opbygning vigtig, det 

er det efterfølgende vedligehold 

også.“ 

Kender ikke jorden 

Landskabsarkitekt Jane Schul 

mener i Weekendavisen 

(14.10.2011) at landskabsarkitekter 

er bange for planter og 

ved for lidt om jord: 

„I mange, mange år er den 

praktiske viden blevet underprioriteret 

på uddannelserne. 

Selv jordbundslære er videnskabeliggjort, 

så man lærer en 

masse principper, men man 

kan ikke se på et hul i jorden 

hvad det er for en slags jord, 

og hvad der vil kunne trives i 

den. Man mangler erfaring og 

viden om hvordan planterne 

ser ud morgen, middag og aften 

året rundt. Planlægning 

og teknologi har taget over på 

uddannelsen, men nu har vi 

fået et CO 2-problem, og hvis 

samfundet kræver at vi gør 

noget ved det, er vi nødt til at 

tage planterne til nåde igen. 

Det problem kan sgu ikke løses 

med granit, ikke engang 

med beton! Hvis vi skal gøre 

landet og byen grønnere, øge 

biodiversitet og økologi, kan 

det ikke nytte noget kun at 

kende 20 træer.“ 

Leg uden jordforbindelse 

At legepladser formes som ‘design 

for alle’ er et problem, 

mener Helle Nebelong, formand 

for Danske Legeplads 

Selskab. Hun kommenterer i 

Legepladsen 4/2011 Margarinfabrikkens 

Barnehage i Oslo: 

“Design-for-alle bliver pludselig 

et overordnet hensyn 

som indskrænker primærgruppen 

- børnenes - interesser. De 

får ikke de motoriske og sansemæssige 

oplevelser og -udfordringer 

der er så vigtige i 

barndommen (...) Nogle vil 

måske synes det ser flot ud, og 

at specielt gummibelægninger 

er en driftsmæssig nem løsning, 

men børnevenligt er det 

ikke. Hvor skal børnene grave 

huller, blive beskidte og trimme 

immunforsvaret ved nærkontakt 

med bl.a. jordbakterier?“ 

For meget spredehagl 

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen 

præges af for kort 

praktiktid, overfladisk viden 

og manglende fokus, skriver 

distriksleder Carsten Bjerre 

m.fl. Skoven (12/2011). 

“Af uransagelige grunde anses 

det ‘finere’ at man på skolebænken 

læser sig til færdig- 

Nors Sø i Thy er en af de få søer der har fået miljømålet ‘høj økologisk tilstand’. Søen der er op til 20 meter 

dyb, ligger på kalkbund og får det meste af vandet fra sprækker i kalken. Søen er en tidligere havbugt og der 

er høje og stejle kystskrænter flere steder. Søen er ren og har et usædvanlig rigt og varieret planteliv. 


Margarinfabrikkens Barnehage. Foto fra www.norskdesign.no. 

heder frem for at at opnå dem 

gennem praksis. Man bortser 

således fra det utal af detaljer 

og situationer som praksis består 

af, og som man enklest og 

lettest lærer sig ved at prøve 

det (...) Der er ikke længere et 

samlet fokus under uddannelsen, 

og dermed savnes den 

egentlige sammenhængskraft. 

Populært sagt har man stoppet 

flere små hagl i patronerne 

og fjernet geværets trangboring. 

Resultatet er selvsagt 

en stor omgang spredehagl 

med lille anslagsenergi. I vores 

verden har det aldrig givet et 

stort jagtudbytte!“ 

Søer der degraderes 

Vandplanerne er ikke ambitiøse 

nok, slet ikke når det gælder 

om at få rene søer, skriver 

Hans Nielsen, Det Økologiske 

Råd, i Teknik & Miljø (12/2011): 

„Håbet om markante forbedringer 

blev knust med Naturstyrelsens 

forslag til vandplaner 

der vil betyde en tilbagegang 

i antallet af søer med 

høj økologisk tilstand og stort 

set ingen fremgang i antallet 

af søer med god økologisk tilstand 

i 2015. Ifølge forslagene 

til vandplaner har kun 112 søer 

fået målsætningen ‘høj 

økologisk tilstand’ selv om der 

i dag er 131 søer der opfylder 

dette mål. Der er således 19 

søer der bliver degraderet fra 

høj økologisk tilstand til god 

økologisk tilstand. Dette er en 

klar overtrædelse af Vandrammedirektivet 

...“ 

Haven uden for hækken 

Haveselskabet har med kirkegårdsleder 

Allan Vest fra Hjørring 

fået ny formand. Hvad er 

din havemærkesag, bliver han 

spurgt om i Haven (12/2011): 

„Det er både biodiversiteten 

og et ønske om at vi også ser 

haven som noget der foregår 

‘uden for hækken’. Sådan at vi 

udvider havebegrebet og gør 

det bredere. Jeg tænker på 

arealer ved boligblokke, offentlig 

beplantning og parker. 

Haveselskabet er ikke en økologisk 

forening, men vi har 

mulighed for at være en forening 

der står for sund fornuft. 

Jeg lægger vægt på at vi kan 

formidle omtanke, muligheder 

for biodiversitet, og at der er 

alternativer til sprøjtning. Det 

handler om en holdningsændring.“ 

Dyrk og bebyg ikke ådale 

Oversvømmelser har rejst kritik 

af den miljøvenlige åpleje. 

Uden grund, skriver chefkonsulent 

Peter B. Adamsen, Rambøll, 

i Teknik & Miljø 10/2011: 

„Når man dyrker arealer der 

ligger i ådale, eller når man 

bygger huse/sommerhuse på 

arealer der ligger omkring 

kote 0 (i nogle tilfælde under), 

vil det uundgåeligt give problemer 

med afvandingen uanset 

om vandløbene er kraftigt 

opgravet og ryddet for grøde. 

Vandløb har altid gået over 

sine bredder ved stor afstrømning 

(...) Derfor: Hvis man gerne 

vil håndtere store nedbørsmængder 

i fremtiden, er den 

bæredygtige løsning ikke at 

udbygge kloakker, lave yderligere 

dræninger i ådalene og 

udrette/uddybe vandløbene. 

Vi bør i stedet udnytte ådalene 

og de vandløbsnære arealer 

positivt som regnvandsbassiner...“ 

sh 

PLEJE OG ETABLERING AF 

INDENDØRSBEPLANTNING 

Kursus Kursus Kursus på på Scandic Scandic Hotel Hotel Odense 

Odense 

Torsdag Torsdag 9. 9. februar februar 2012 2012 kl. kl. 9.00 9.00 - - 16.00 16.00 

16.00 

For 19 år i træk arrangerer Brancheforeningen for Indendørs 

Beplantningsfirmaer (BIB) en åben kursusdag for alle 

der beskæftiger sig professionelt med pleje og etablering 

af indendørs beplantninger. 

Præsentation Præsentation af af ny ny uddannelse. uddannelse. BIB har i samarbejde 

med Roskilde Tekniske Skole Vilvorde lavet en ny uddannelse 

for personer der arbejder med indendørsbeplantning. 

Undervisningen er en kombination af E-learning og 

fire kursusdage på skolen. Ved landskabsarkitekt Kim Tang. 

Planter Planter skaber skaber tryghed tryghed tryghed og og trivsel trivsel. trivsel Medarbejdere trives 

når de er omgivet af sunde blomster og planter, viser en 

ny ph.d.-afhandling. Planter er med til at fremme sociale 

relationer, tryghed, vækker positive følelser og forbedrer 

indeklimaet. Og ser ud til at fremme medarbejdernes effektivitet. 

Ved cand.psych. Jane Dyrhauge Thomsen 

Plantetrend Plantetrend Plantetrend og og plantevalg plantevalg Som oplæg til diskussion 

præsenteres en række af de nyeste plantetrend formuleret 

af bl.a. flora-dania og livsstilsekspert Anette Eckmann. Ved 

landskabsarkitekt Kim Tang 

Ekskursion Ekskursion til til Gartneriet Gartneriet Nordfyn Nordfyn Nordfyn. Nordfyn Gartneriet producerer 

mange af de grønne planter som er almindeligt brugt i 

branchen, herunder også større eksempler af ficus, 

phoenix, schefflera, dracaena osv. Ved Søren Krage. 

Ekskursion Ekskursion Ekskursion til til Gartneriet Gartneriet Gartneriet Munk Munk. Munk Gartneriet er specialiseret 

sig i produktion af et stort udvalg sukkulenter og kaktus. 

Ved Brian Munk. 

TILMELDING: Senest torsdag den 2. februar 2012. 

KURSUSGEBYR: 1.975 kr. excl. moms. 

TILMELDING: Tlf. 33 860 854. Fax 33 860 850, ts@dag.dk. 

Brancheforeningen 



for for for Indendørs 

Indendørs 

Beplantningsfirmaer 



www.bib-info.dk 

www.bib-info.dk 


Kirkegårdsfolk kan let finde AMU-kurser 

Skal man finde AMU-kurser 

for anlægsgartnere mv. er 3F’s 

‘Vejviser ud i det grønne’ en 

fin oversigt, bl.a. som bladrepdf 

på www.e-pages.dk/3f/ 

903/. En ny mulighed er Kirkeministeriets 

portal www.kirkeuddannelse.dk. 

Den informerer 

om uddannelsestilbud til 

kirkefunktionærer, herunder 

grønne og grå kurser der bl.a. 

henvender sig til gravere, gart- 

Jordbrugets UddannelsesCenter 

Århus har taget konsekvensen 

af de seneste års skybrud 

og udbyder som de første i 

landet et kursus om hvordan 

man håndterer regnvand uden 

at lede det i kloakken. Kurset 

er rettet mod anlægsgartnere 

og andre branchefolk. 

„Vi ser primært på nedsivning 

gennem belægninger 

med permeabel bundopbyg- 

38 

nere og andre kirkegårdsfolk. 

Et klik og man er videre til de 

enkelte kursusudbydere. Langt 

de fleste kurser er AMU-kurser 

der henvender sig bredt til anlægsgartnere 

uanset ansættelsessted. 

På den nye portal samles 

desuden redskaber der kan 

lette menighedsrådenes personaleopgaver 

ligesom siden informerer 

alment om folkekirken 

som arbejdsplads. 

Endelig agern igen efter fem års venten 

Efter flere år næsten uden 

agern på egetræerne var 2011 

et godt frøår. Nogle steder. 

Naturstyrelsen meldte 18. november 

at man havde høstet 

5500 kg. Næsten alle agern 

kom dog fra Stenderupskovene 

ved Kolding. I Naturstyrelsens 

andre frøkilder har man 

næsten ingen agern høstet. 

Det er nok den rigtige cocktail 

af lokal temperatur, sol og 

regn der har udløst den fine 

blomstring på egetræerne ved 

Kolding. Desuden har man været 

forskånet for alvorlige insektangreb, 

oplyser styrelsen. 

Høsten er nok til 550.000 

nye egetræer. Nogle sås med 

det samme, mens andre bliver 

renset, tørret og lagt på køl til 

foråret. En del frø bliver solgt 

til planteskoler, mens andre 

bruges til skovrejsning. 

Ud over agern har Naturstyrelsen 

høstet 2500 kg bog, 100 

kg ahornfrø, 65 kg douglasgranfrø 

og 2500 kg ædelgranfrø. 

En del lægges på lager. 

For mange skovtræarter kan 

der nemlig gå op til ti år mellem 

gode frøår. I Stenderupskovene 

er det fem år siden 

man sidst har høstet agern. sh 

På et tidligere kursus i Beder tjekkes belægningens permeabilitet. 

Regnvandskurser for anlægsgartere 

ning, men vi ser også på hvordan 

man ellers kan håndtere 

de stadigt større mængder 

regnvand ved at bruge grønne 

tage, regnbede, opsamlingstanke,“ 

forklarer kursusleder 

Peder Lund. Kurset handler 

også om faskiner, nedsivningstests 

og jordbundsanalyser. 

Det fem dage lange kursus har 

været holdt en gang før og 

kører igen til marts i Beder. 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

JANUAR 2012 

Konference om nationalparker. 

København 30/1. FR. 

FEBRUAR 2012 

Prydblomsterenge og forvildning 

af blomsterløg. Frederiksberg 

1/2. www.florum.dk. 

Udførelse af ledningsanlæg i 

veje. Roskilde 8/2. VEU. 

Indendørs beplantning. Årskursus. 

Odense 9/2. BIB. 

DAG introkursus. København 

23-24/2. DAG. 

MARTS 2012 

Temadag om klinker. Middelfart 

1/3. Petersen Klinker. 

www.petersen-klinker.dk. 

Jord, bundsikring og stabilgrus. 

Hvidovre 6/3. VEU. 

Byggejura - aftalegrundlag. 

kursus. Odense 6/3. DAG. 

Kirkegårdskonference 2012. At 

håndtere udvikling og afvikling. 

Nyborg 14/3. SL. 

Regler for parkering. Nyborg 

20/3. VEU. 

APRIL 2012 

Træer og sikkerhed. København 

17/4. SL. 

Frivillighedskonference 2012: Frivillige 

i naturen. Nødebo 19/4. SL. 

Tilgængelighedsrevision. Odense 

24/4. VEU. 

MAJ 2012 

Inspirationskursus i natur, sundhed 

og fysisk aktivitet. Skovskolen, 

Nødebo 7-9/5. SL. 

Rundvisninger i Bytræarboretet. 

Hørsholm 9/5 og 23/5. SL. 

Åben Land Konferencen 2012: 

Landskabet, kommuneplanen og 

landbruget. Korsør 29-30/5. SL. DB. 

JUNI 2012 

Urban Play - back stage. Rundvisning/udstilling. 

Køge 7/6. SL. 

City PLANTastic. Verden i Danmark 

2012. København 27-28/6. SL. 

www.windk2012.dk. 

AMU-kurser: Se 3F’s Vejviser 

www.gront3fpunkt.dk. 

UDSTILLINGER 

Entreprenør & Håndværk. Herning 

10-12/5 2012. MCH Messecenter 

Herning. www.eh12.dk. 

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 

Klithedenatur skal 

tilbage til Østerild 

For at bane vejen for det nationale 

testcenter for store 

vindmøller i plantagerne i 

Østerild og Hjardemål bliver 

der fældet over 200 ha tæt 

nåletræsplantage. Til gengæld 

prøver Naturstyrelsen at genskabe 

den klithedenatur der 

fandtes før plantagerne blev 

plantet til i 1800-tallet. 

Første del af denne naturgenopretning 

er allerede slut, 

nemlig en rapport om naturtilstanden 

før rydning hvor naturen 

er registreret på 100 forskellige 

stationer i området. 

Det er herefter planen at forskerne 

herfra de næste ti år 

skal overvåge hvordan naturen 

ændrer sig. Projektet skal 

udføres af forskere fra Nationalt 

Center for Miljø og Energi 

på Aarhus Universitet. 

„Man går ikke bare ud og 

rydder, og så kommer der 

pludselig en ny naturtype 

frem. Vi skal hjælpe naturen til 

at genskabe sig selv, og det 

kan være vanskeligt,“ siger 

skovrider hos Naturstyrelsen, 

Ditte Svendsen. 

Som led i omdannelsen af 

den tætte skov har Naturstyrelsen 

allerede nogle steder 

gravet jord af og fyldt grøfter 

for at skabe nye søer og vådområder 

i området. Ud over 

naturen i Østerild bliver den 

fældede skov i Thy erstattet af 

omkring 400 ha ny skov forskellige 

steder i landet. 

KILDER 

Bettina Nygaard, Peter Wind, Rasmus 

Ejrnæs (2011): Restoration of dune 

habitats in Østerild Klitplantage. 

Baseline monitoting 2011. Aarhus 

University, Department of Bioscience. 

www.naturstyrelsen.dk. 

Naturstyrelsen (2011): Forskere skal 

følge ny natur i Østerild. 

www.naturstyrelsen.dk 15.12.2011. 


GAMLE NYHEDER 

75 år siden FUSKERE BLANDT ANLÆGSGARTNERE 

„For der findes jo ogsaa Fuskere blandt Anlægsgartnere 

- eller maaske snarere Fuskere, som kalder 

sig Anlægsgartere, og som udfører Arbejdet for 

næsten ingen Ting; men det er klart, at de enten 

maa lave dårligt Arbejde eller ikke have Forstand 

paa at beregne, hvad et Stykke Arbejde maa koste, 

naar det nu skal udføres godt. Mange Haveejere lever 

endnu i den Tro, at det billigste er at udføre Arbejdet 

selv; men selvgjort er ikke altid velgjort! Der 

skal også et Minimum af Kendskab til at udføre ordentligt 

Havearbejde, og da navnlig naar det gælder 

Anlæg af en ny Have; men man bør ikke slaa 

sig til Ro med et Minimum, det betaler sig simpelt 

hen ikke!“ (Michael Gram, Havekunst, 1938). 

50 år siden 

BOYE NY LEKTOR I ANLÆGSGARTNERI 

„Den nyoprettede anlægsgartnerlinje ved Landbohøjskolens 

havebrugsstudie er nu såvidt fremme at 

man kan øjne et positivt resultat, og nu i november 

blev havearkitekt Georg Boye udnævnt til lektor i 

anlægsgartneri. Det er, eller bør i hvert fald, være 

af stor betydning for anlægsgartneriets fremtid 

med denne udvikling, og vi har ved årsskiftet bedt 

lektor Georg Boye fortælle lidt om slagets gang, og 

han lægger ikke skjul på at det har hans store interesse. 

Det er masser af år siden jeg begyndte at interessere 

mig for planerne, indleder Georg Boye, 

og med den udvikling vi er inde i, må og skal der 

gøres noget, så tingene kan komme på den rigtige 

plads.“ (H.B., Anlægsgartneren, januar 1962). 

25 år siden DEBAT OM BRUG AF KEMIKALIER 

„Der er i dag for mange usikkerhedsmomenter omkring de kemiske midlers 

langtidsvirkning. Man ved hvornår midlerne er inaktive over for planterne, 

men det vides ikke med sikkerhed hvor længe nedbrydningsprodukterne 

kan spores, og hvilken indflydelse de på længere sigt har på vores 

omgivelser. Ud over de miljømæssige grunde er der også æstetiske 

grunde til så vidt muligt at undgå kemien. De behandlede områder får et 

koldt og trist udseende bestående af mos og få modstandsdygtige urter.“ 

(Eva Meyle og Iva Hyllested Pedersen, Grønt Miljø, februar 1987). 

Lektor Georg Boye, Anlægsgartneren 1962. 

10 år siden 

FOGH-REGERINGENS INTRO 

„Forskningen begrænses. Byfornyelse 

og naturgenopretning 

beskæres hårdt. Havearbejde 

forsvinder fra hjemmeserviceordningen.Udbygningen 

af bedriftssundhedstjenesten 

inden for bl.a. anlægsgartneriet 

tages af bordet. 

Der nedlægges puljer, 

råd og nævn. De private erhverv 

får færre administrative 

og økonomiske byrder og 

der indføres skattestop. Det 

er nogle af konsekvenserne 

af de omstruktureringer, 

nedlæggelser, omprioriteringer 

og besparelser som den 

nye regering har gennemført.“ 

(sh, Grønt Miljø, februar 

2002). 


Forurening giver 

naturen problemer 

Alt for mange næringsstoffer, 

tilgroning og udtørring giver 

Danmarks natur store problemer. 

Det fremgår af det første 

samlede overblik over de naturtyper 

Naturstyrelsen overvåger 

i det nationale overvågningsprogram 

for vand og natur 

(NOVANA). Overblikket fås 

i rapporten ‘Vandmiljø og natur 

2010’ fra Naturstyrelsen og 

Aarhus Universitet. 

Især heder, moser og overdrev 

er meget udsatte. Store 

højmoser og klitheder har 

derimod tit en bedre tilstand, 

fordi de er bedre beskyttet 

mod intensiv landbrugsdrift. 

Udledningen af kvælstof til 

vandmiljøet er halveret siden 

90’erne, men siden 2003 er 

den gode tendens fladet ud. 

Derfor har næringsstofniveauet 

i havet ikke forbedret sig de 

seneste år. Der er dog også lyspunkter, 

idet dyr som søstjerner, 

muslinger, snegle og 

krebsdyr har fået det bedre. At 

hele naturen skal få det bedre 

er sigtet med de netop lancerede 

vand- og naturplaner. 

Bystrups engelske 

højspændingsmast 

Højspændingsmaster skal være 

diskrete og enkle. Det er idéen 

med Bystrups vinderforslag T- 

Pylon i en engelsk konkurrence 

om fremtidens master. Bag 

konkurrencen stod den engelske 

arkitektforening og det 

engelske forsyningsselskab National 

Grid. Der er 88.000 højspændingsmaster 

i det engelske 

landskab, og trods deres 

landskabelige betydning er 

designet næsten uændret siden 

1920’erne. Der kom 250 

forslag lige fra Bystrups diskrete 

løsning til mere spektakulære 

og skulpturelle forslag. 

www.ribapylondesign.com. 

40 

Sommerens rydning af birkeskoven er i gang - takket være 2200 jernplader. Foto: Mikkel B. Clausen. 

Holmegårds Mose skal være mose igen 

Holmegaards Mose er ved 

at blive forvandlet fra en 

tilgroet, drænet mørk mose til 

en vådere og lysere mose hvor 

den oprindelige højmosevegetation 

får gode vækstvilkår. 

Det sker ved at rydde birkeskoven 

og hæve vandstanden. 

Holmegaards Mose er et Natura 

2000-område på cirka 600 

ha nord for Næstved. Den oprindelige 

højmose ejes af Holmegaards 

Gods. I 1987 blev 

326 ha af mosen fredet som 

den var - uden mulighed for at 

hæve vandstanden. Det stoppede 

ikke tilgroningen. En ny 

fredningssag der blev afsluttet 

i 2009, udvidede det fredede 

område til 563 ha og omfattede 

også en genskabelse og 

pleje af mosen, herunder en 

vandstandshævning. 

Første skridt i opretningen 

var sommerens rydning af 95 

ha. 170 læs med 7.000 rumme- 

ter træflis blev sendt ud af mosen. 

I den våde sommer var 

det nødvendigt med 2200 

jernplader for at komme rundt 

uden at skade den sarte vegetation. 

Uden plader kunne 

man ikke få de fældede træer 

og buske med, og det skulle 

de for at udsulte jordbunden 

og lette den følgende pleje. 

Gode priser på træflis har betalt 

en del af udgifterne. 

Næste skridt i opretningen 

er at gøre mosen mere våd til 

gavn for mosens oprindelige 

urter. Til sommer sættes propper 

i grøfterne, og udløbet fra 

mosen hæves så 250 ha bliver 

mere våde igen. Opretningen 

færdiggøres i 2013 hvor plejen 

sætter ind med afgræsning. 

Mosen er tidligere blevet 

afvandet for at man kunne 

grave tørv. Holmegård Glasværk 

udnyttede frem til 1924 

tørven i sin produktion. Under 

Den næsten 600 ha oprindelige højmose bærer præg af tørvegravning. 

Foto: Naturstyrelsen 

HØJMOSEN 

■ En højmose hæver sig 

over det omliggende terræn 

som en flad linse. Den 

består at tykke lag tørvemos 

der kan tilbageholde 

vand som en badesvamp. 

■ Planterne ernærer sig 

udelukkende af næringsfattigt 

regnvand. Det giver 

et karakteristisk planteliv 

med få og lave plantearter 

som tranebær, klokkelyng, 

revling, kæruld og soldug. 

■ Store og Lille Vildmose 

er blandt de mest kendte 

højmoser. 

■ Højmoser er specielle at 

gå i. De er åbne vidtstrakte 

flader. Underlaget er fugtigt 

og her og der gyngende 

fordi man går på vandfyldt 

tørvemos. Man kan risikere 

at gå igennem. 

anden verdenskrig blev tørvegravningen 

intensiveret, og 

der blev fjernet op til 30.000 

tons om året. I midten af 1950erne 

stoppede tørvegravningen 

gradvist. Dræningen har 

muliggjort tilgroningen og 

har samtidig fået næringsrigt 

vand til at trænge ind og ødelægge 

de specielle vilkår som 

skaber højmosefloraen. 

Den samlede pris for naturgenopretningen 

af Holmegaards 

Mose er 8 millioner 

kroner, hvoraf EU´s Life-fond 

betaler halvdelen. sh 


Børnenes vigtige 

naturkontakt 

Nutidens børn er den første 

generation der vokser op uden 

en naturrelation. I hvert fald i 

USA. Og det er ikke uden problemer, 

for naturen har en afgørende 

rolle for børns og 

voksnes mentale og fysiske 

sundhed. Det fastslog Richard 

Louv der gæstede Danmark i 

november og bl.a. holdt foredrag 

på den 2. nationale natur- 

og sundhedskonference 

7.-8. november i København. 

Gør en forskel for miljøet… 

De danske golfbaner rummer et stort 

indhold af plante og dyreliv, som plejen 

af golfbanen har indflydelse på. 

Med et samlet golfbaneareal i Danmark 

på næsten 13.000 hektar er potentialet 

enormt, og du kan være 

med til at påvirke den fremtidige 

pleje. 

Golfsporten står over for nogle store 

udfordringer i den kommende tid. Vi 

skal i samarbejde med de danske 

golfklubber og myndighederne implementere 

nye og skærpede miljøkrav. 

Dansk Golf Union (DGU) opruster 

derfor på miljøområdet og søger 

endnu en banekonsulent, der skal 

kunne indgå i mange spændende opgaver 

- især inden for rådgivning om 

miljøvenlig pleje og drift af golfbaner 

til vores mange professionelle 

medlemsklubber. 

DGU er interesseorganisation og sparringspartner 

for landets 184 golfklubber, 

og et af vores største indsatsområder 

er miljøarbejdet, derfor har 

vi brug for dig. 

Foto fra www.bogenseprivate.dk. 

Dine kommende arbejdsopgaver vil 

blandt andet være: 

Besøge golfklubberne og udbygge 

rådgivningen med fokus på miljøvenlig 

banepleje. 

Hjælpe golfklubberne med den strategiske 

planlægning og dokumentation 

af baneplejen. 

Bidrage til forskning og udvikling inden 

for miljøvenlig banepleje. 

Miljøcertificering af de danske golfklubber. 

Bidrage til fortsat udvikling af greenkeepernes 

uddannelsesmuligheder. 

Udvikling og undervisning på DGU’s 

kurser. 

Sparring i det miljøpolitiske arbejde. 

Ud over at du brænder for at gøre en 

positiv forskel for miljøet, så har du 

sikkert: 

En relevant uddannelse. 

Egen bil. 

En lyst til at besøge Danmarks 

mange smukke golfbaner. 

Erfaring i rådgivning om miljøvenlig 

pleje og drift inden for den grønne 

sektor. 

Louv er bl.a. kendt for sine bl.a. indgår i antidepressiv me- 

bøger ‘Last child in the woods’ dicin. Stoffet styrker følelsen 

(2005) og ‘The Nature Prin- af velbehag og evnen til at 

ciple: Human restoration and løse problemer. Forsøg med 

the end of nature-deficit dis- mus har vist at mus der blev 

order’ (2011). „Lad det ikke gå udsat for bakterier kunne fin- 

så vidt som i USA,“ løb rådet de vej gennem en labyrint 

til de skandinaviske tilhørere. dobbelt så hurtigt som andre. 

Et eksempel på hvad den Louv har taget initiativ til 

manglende naturkontakt bety- Children & Nature Network. 

der er jordbakterien Mycobac- Med er bl.a. 100 naturklubber 

terium vaccae som vi indånder for familier, globale netværk, 

naturligt når vi er i kontakt naturledere og naturlærere. 

med jord. Bakterierne øger 

produktionen af serotonin, et 

www.childrenandnature.org. 

af hjernens signalstoffer der KILDE: Legepladsen 4/2011. 

En selvstændig og en initiativrig arbejdsgang. 

En skarp og professionel evne til at 

formidle dine budskaber til mange 

forskellige målgrupper, herunder især 

greenkeepere, klubbestyrelser, myndigheder 

og forskere. 

Lyst til at bidrage med input til dine 

kollegaers arbejde. 

Hvis du vil høre mere om stillingen og 

DGU, kan du kontakte banechef Torben 

Kastrup Petersen på telefon 43 26 

27 09 eller mail: tkp@dgu.org. 

Ansøgning: Send din ansøgning samt 

CV til Dorte Hansen på doh@dgu.org 

senest 1. marts 2012. Giv mailen overskriften 

‘Banekonsulent i DGU’. 

Der forventes afholdt to samtalerunder, 

hvor den første samtale forventes 

afholdt i uge 11 2012. 


42 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 1/2012 

MASKINER 

HCP Danmark A/S, 27 

H.G. Enemark, 15 

Nicolaisen & Larsen A/S, 11 

Svenningsens Maskinforr., 9 

Sønderup Maskinhandel, 25 

PLANTER & JORD 

Hjorthede Planteskole A/S, 43 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

Semenco A/S, 23 

Solum Roskilde, 44 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Fokdal Springvand, 43 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

K&S Treecare, 43 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Sv. Andersen, 19 

Sven Bech A/S, 43 

FAG & UDDANNELSE 

Jordbrugets Udd.Center, 29 

Roskilde Tekniske Skole, 15 

Selandia CEU, 25, 41 

STILLINGSANNONCER 

HedeDanmark, 42 

Dansk Golfunion, 41 

Stat og kommuner 

i bedre samarbejde 

Kommunernes Landsforening 

og Miljøministeriet har vedtaget 

et kodeks for godt samarbejde 

mellem staten og kommunerne 

inden for naturog 

miljøområdet. Det centrale er 

at samarbejdet skal ske på 

baggrund af gensidig tillid, 

åbenhed og dialog. Parterne 

har gode erfaringer med godt 

samarbejde, og det er de erfaringer 

som skal videreføres og 

udvikles, oplyser Kommunernes 

Landsforening. 

Kodekset understreger også 

den gensidige respekt for parternes 

roller. Staten sætter de 

overordnede rammer med respekt 

for det lokale råderum. 

Kommunerne udmønter lovgivningen 

og fastsætter de 

lokalpolitiske målsætninger 

for miljøforvaltningen. 

Baggrunden for kodekset er 

bl.a. vand- og naturplanerne 

der udarbejdes af staten, men 

skal omsættes til virkelighed 

gennem kommunale handleplaner. 

Kodekset blev offentliggjort 

på Skybrudskonferencen 

15. november. 


Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

 

 

 

 

 

 

Ordene dekorerer 

den moderne have 

At dekorere haven med bogstaver 

og sætninger er en ny 

trend blandt havedesignere, 

skriver havejournalist Nina 

Ewald i Haven 1/2012. Det kan Foto fra www.telegraph.co.uk 

være i en skulpturel form som 

når engelske havedesiger Kate 

Gould lader ordet ‘bench’ danne 

en fyrretræsbænks stel som 

man kunne se på Chelsea Flower 

Show i 2011. Designeren 

Martin Cook har taget den 

fulde konsekvens i sin vandinstallation 

hvor de enkelte ord i 

sentensen ‘We never know the 

worth of water till the well is 

dry’ er stablet oven på hinanden. 

I det små kan man også 

skrive kloge citater og andre 

længere ting på trin, belægninger 

og lysthuse. Eller skrive 

på potten hvilke løg der er i 

den. Eller lade græsarmering 

og trædefliser danne ord. På 

Sofiero i Helsingborg danner 

jernfliser i græsset ordet ‘kärlek’. 

Der er plads til fantasi. Foto fra www.martincookstudio.co.uk 

Lizard-robotklipper 

får Stigamærke 

GGP har indgået samarbejde 

med Zucchetti Centro Sistemi 

(ZCS) om at markedsføre og 

sælge robotklippere. Udgangspunktet 

er ZCS-robotklipperen 

Lizard som nu videreudvikles 

til et GGP-produkt, især under 

navnet Stiga der er velkendt 

fra havetraktorer. Planen er at 

udvikle flere andre robotløsninger 

sammen. 

Træ fra naturpleje 

flises op til salg 

Stigende efterspørgsel på træflis 

har gjort det aktuelt at flise 

affaldstræ op fra skov og natur 

og sælge det frem for at 

lade det ligge. Det oplyser Naturstyrelsen 

der har solgt cirka 

200.000 m 3 flis i 2011 hvor man 

for 25 år siden kun solgte cirka 

5000 m 3 . Flisen er mest fra 

skovudtyndinger, men også 

fra heder, moser og overdrev 

der er ved at gro til i træer og 

buske. I naturområder bruger 

man flismaskine der afskærer 

og fliser træet på én gang. Her 

er det en fordel at fjerne træaffaldet 

som ellers gøder jorden 

for ny opvækst. 

 

 

 

 

 

 

 


44 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?