1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Da ilden fik fat i det brandfarlige underlag kunne røgen ses mange kilometer væk. Foto: Poul Petersen. Gummiflisen spredte ilden til hele legepladsen Den 8. oktober nedbrændte en hel ny legeplads i boligbebyggelsen Klosterparken i Ringsted. Når det gik så slemt, skyldes det at belægningen også brændte og derved spredte ilden til hele legepladsen på 500 m 2 - også selv om det havde regnet lige inden. Belægningen bestod af den såkaldte gummiflis der danner en rustik struktur med store luftporer der kan nære ilden med ilt. Gummiflis er en variant af de moderne gummibelægninger som ofte bruges 18 som faldunderlag på legepladser. Det ligner flis, men er lavet af genbrugsgummi. Det har mange fine egenskaber, farverigt, permeabelt, støddæmpende mv. Men gummi kan brænde. Især gummiflis. Brandfaren er en faktor som man bør tage med når man bruger gummi som belægninger. „Det anvendte faldunderlag reagerede helt anderledes end forventet,“ skrev Dina Ingerslev Heldt (landskabsarkitekt i Gladsaxe Kommune) og Jesper H. Mortensen (lege- pladsinspektør i Roskilde Kommune) i Legepladsen 4/2011. De opfordrer til at se nærmere på de materialer der bruges til legepladser. Branden på legepladsen i Ringsted var i øvrigt påsat, måske uoverlagt efter leg med ild og cigaretter. Ingen kom heldigvis til skade. sh KILDER Dina Ingerslev Heldt, Jesper H. Mortensen (2011): At nære en ild. Legepladsen 4/2011. Flere beboere i boligbebyggelsen optog film af branden som kan ses på www.youtube.com. Søg f.eks. på ‘Klosterparken legeplads’. Faskiner med tæt bund og regnbede med salttålende planter Overfladevandet fra befærdede veje og gader er så forurenet med især tungmetaller at det ikke bare kan nedsives. Men man kan opstuve og forsinke vandet i regnbede og underjordiske bassiner med tæt bund før det ledes videre i kloakken. Og man kan i mellemtiden bruge vandet til at få en grønnere vej. Løsningen skal bruges til Amager Landevej, lyder det fra Tårnby Kommune og GrontMij A/S. Bassinerne anlægges af faskiner der forbindes med rør der leder til det eksisterende kloaksystem. Under faskinerne er der en vandtæt membran. Over faskinerne er der regnbede med bevoksning. Bevoksningen skal tåle salt, for vejvandet er salt en stor del af året. Og skal elske meget veldrænet jord. Det er derfor planter fra det kystnære hedelandskab man skal have fat i, f.eks. klitrose, havtorn og engelskgræs. Systemet dimensiones til en såkaldt 5 års-regnhændelse. Med i beregningen indgår det regnvand der kan komme fra de tilstødende matrikler. Visualisering af en kommende Amager Landevej. Ud over regnbede med faskiner under har cykelstierne - med begrænsede mængder salt - permeable belægninger. Bedene med vejtræer har kantsten og drænes på normal vis. De modtager intet saltvand. Løsningen anføres som dyrere end hvis man restaurerer eksisterende brønde og ledninger, men billigere end hvis man udskifter ledningerne for at få større kapacitet. Desuden understreges det at et anlæg med lokal håndtering af regnvand også bør betragtes som et led i byforskønnelsen fordi det tilfører beplantning og arkitektoniske fordele. sh KILDE Rikke Hedegaard Jeppesen, Mikas Schmidt Christiansen, Stig Falkerberg (2011): Fra oversvømmede veje til øget sikkerhed og æstetiske byrum. Teknik & Miljø 11/2011. Fem bud på nye og bedre multibaner Arkitekter, designere og producenter har sammen med Lokale- og Anlægsfonden udviklet fem bud på fremtidens multibaner der er smukkere at se på, er mere tilgængelige for piger og har flere aktivitetsmuligheder. Samtidig skal de kunne opføres for højst 800.000 kr. De fem forslag kan ses på www.loa-fonden.dk. Forslagene skal op at stå ude i virkeligheden - og derfor indbyder Fonden alle interesserede kommuner og foreninger til at henvende sig hvis fremtidens multibaner vækker interesser. Fonden støtter nemlig etableringen af den første udgave af hvert bud med op til halvdelen af etableringsudgiften. Det er muligt at tilpasse hvert projekt efter lokale behov. Derefter kan man - som nu - få 150.000 kr. når man anlægger en multibane. Kviksølvlamper må væk inden 2015 Fra 1. januar 2015 er det ikke mere tilladt at markedsføre lyskilder baseret på kviksølv i EU. Det fremgår af EU’s ecodesigndirektiv fra 2005. I Danmark er der mellem 300.000 og 500.000 lygter med kviksølvlyskilder, ofte i de klassiske Albertslund-lygter der lyser på stier og boligveje. Tallet anslås af Thim Nørgaard Andersen og Allan Ruberg fra ÅF Lighting der i Trafik & Veje (12/2011) fastslår at kommunerne står over for en stor opgave med at få skiftet lyskilderne. Og ganske vist er mange belysningsanlæg så gamle (25-40 år) at de alligevel snart skal skiftes, men tit er der ikke afsat midler til det. Andersen og Ruberg foreslår derfor at kommunerne laver en handlingsplan for udskiftningen af kviksølvlamperne. Ofte kan man bare erstatte kviksølvlyskilden med en anden lyskilde, især kompaktlysstofrør. F.eks. bruger Albertslund-lygter en 80 W kviksølvlyskilde der kan erstattes af et 42 W kompaktlysstofrør. Det betaler sig tit at etablere hel ny belysning der udnytter de billigste lyskilder, især LED-lys, og udnytter lyset optimalt. sh GRØNT MILJØ 1/2012
Skyggetolerant mosebunke tjekket Plæneegenskaberne holder, viser forsøg og erfaringer gennem ti år Mosebunke blev for en halv snes år siden introduceret som plænegræsart af forædlingsfirmaet Barenbrug. Den tuedannende lysegrønne græsart var tæmmet til sorten ‘Barcampsia’ så man kunne udnytte artens fordele, især den store skyggetolerance. Den har derfor indgået i skyggeblandinger til f.eks. stadions med skyggende tribuner. Siden er arten afprøvet i praksis og i forsøg. Og den er bestået, selv om det ikke er til topkarakter. Skyggetolerencen ser ud til at holde. Den er bl.a. testet i Midtaksen i Oslo hvor store ahorn skygger plænen stærkt. I sommeren 2010 blev græsset renoveret med en blanding med 50% mosebunke og 50% rødsvingel. Det har levet op til forventningerne. Plantedækket er tæt, og de to græsarter går godt sammen, også i farven selv om mosebunken strækker sig mere i højden, lyder det fra Oslos parkvæsen. Slidstyrken er moderat. På den norske forsøgsstation Bioforsk sammenlignede man i 2008-2010 Barcampsia med sorter af engrapgræs og rajgræs. De blev - med 2-3 cm klippehøjde - udsat for kraftig slitage som i 2-3 fodboldkam- pe. Barcampsia var på linje med en middel rapgræs, men dårligere end de bedste engrapgræsser og klart dårligere end de fleste rajgræssorter. Mosebunken tåler at blive klippet pænt langt ned. Den markedsføres mest til græs der klippes i 2,5-5 cm højde, men forsøgene på Bio-forsk viser at ‘Barcampsia’ tåler nedklipning til 1 cm bedre end de fleste engrap-græssorter. Forsøg i 2003-2005 med sortsblandinger viste at man får det bedste helhedsudtryk med 50-70% mosebunke og 30-50% engrapgræs. Alene gav mosebunken et dårligt indtryk ud på sæsonen med lys farve og dårlig klippekvalitet. Forholdet mellem de to arter var stabilt. Hvis der kom rajgræs med, blev væksten mere ustabil med fare for at mosebunken ville danne tuer. Mosebunke (Descampsia caespitosa) danner i naturen tætte stive tuer. Sorten Barcampsia kan også danner tuer i plæner hvis der ikke klippes tit nok. Desuden er tuerne lysegrønne og skiller sig ud fra det øvrige græs. Det er da også grunden til at de fleste rullegræsproducenter ikke bruger mosebunke selv om flere prøvede da Barcampsia kom på markedet. Når kunderne ikke klippede græsset tit nok, dukkede de lyse tuer op. Erfaringer peger på at man i hvert fald undgår tuer når man klipper med skarpe klippeaggregater ned til 2-4 cm mindst to gange om ugen. I naturen går græssende dyr uden om mosebunke på grund af de riflede ru blade der indeholdet silicium. Det gør mosebunke modstandsdygtig over for de fleste svampe, bl.a. sneskimmel. Effekten er dog også at græsset kan blive meget lyst hvis man klipper tørt græs med en sløv klipper. Mosebunke danner ikke udløbere og spirer langsomt, så den er ikke oplagt til eftersåning. Derimod er den vinterhårdfør og spirer tidligt om foråret. Og så tåler den altså meget skygge. Barenbrugs skyggeblanding Shadow / Bar 62 indeholder 40% Barcampsia. Prodanas Skygge Masterline indeholder kun 5% Barcampsia og domineres af relativt skyggetålende sorter af rødsvingel og almindelig rapgræs. sh KILDE Trygve S. Aamlid, Frank Enger (2011): Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden? Greenkeeperen 4/2011. På Bioforsks forsøgsstation i Landvik såede man i 2007 logoet i den mørkegrønne rødsvingel ‘Darwin’ på en bund af den lysere ‘Barcampsia’. Begge sorter danner ikke udløbere. Foto Tryge S. Aamlid. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk Nye modeller til at betale spildevand Ved at dele spildevandsregningen op i et regnvandsbidrag og et spildevandsbidrag, bliver det tydeligt hvad det koster at komme af med regnvandet, og dermed også hvad der kan spares. Forslaget er fra Spildevandsudvalget der blev nedsat af miljøminister Karen Ellemann bl.a. for at se på hvordan man kan få grundejere til lade regnvandet sive ned i jorden fremfor at lade det strømme ud i kloakken. Et eventuelt regnvandsbidrag kan f.eks. beregnes ud fra det areal på en ejendom som afleder regnvand til kloakken i stedet for grundarealet. Udvalget er dog opmærksom på at det er en model, der er svær at administrere. For at få vand væk fra vejene - uden om kloakkerne - har udvalget analyseret en ændring af vejbidraget der kan tilskynde til alternativ afledning af regnvand fra veje. Udvalget skulle også set på hvordan man kan lave en mere ‘kostægte’ betaling så udgifterne til rensning bedre afspejler hvad kunderne får for deres penge. I så fald bliver det dyrere for boliger og små virksomheder, men billigere for de store vandforbrugende virksomheder. Udvalget anviser forskellige betalingsmodeller, men anbefaler ingen. Udvalget var sammensat af folk fra Kommunernes Landsforening, DANVA, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Ejendomsforeningen Danmark. sh GRØNT MILJØ 1/2012 19
Page 1 and 2: 1 / JANUAR 2012 METROEN OG DE EFTER
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: et andre byrumsprojekter over, og h
Page 7 and 8: og hos private folk. I modsætning
Page 9 and 10: USKADELIG OG SMUK LAV Laver skader
Page 11 and 12: Med et specielt træbor tages en li
Page 13 and 14: der sikkert godt blive plads til at
Page 15 and 16: Palle Kristoffersen peger på en ny
Page 17: ANBEFALINGER TIL PLANLÆGGERE ■ I
Page 21 and 22: Tendensen i alle undersøgelserne e
Page 23 and 24: Tragten der skal fange bilisternes
Page 25 and 26: Virkemidlerne omfatter endvidere at
Page 27 and 28: Det blå område illustrerer et uds
Page 29 and 30: Façade Greenery. Af Chris van Uffe
Page 31 and 32: udvikling. Arkitekturen bliver form
Page 33 and 34: Den 30-årige ungarske eg blev flyt
Page 35 and 36: Andersson er også blevet professor
Page 37 and 38: Margarinfabrikkens Barnehage. Foto
Page 39 and 40: GAMLE NYHEDER 75 år siden FUSKERE
Page 41 and 42: Børnenes vigtige naturkontakt Nuti
Page 43 and 44: Svend Andersen Professionel træ- o

1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?