1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

udvikling. Arkitekturen bliver
formet derefter. Anstaltspræget
tones mere og mere ned.
Sovesale bliver til værelser.
Som de 260 eksempler viser,
har der historien igennem været
høje forventninger til hvad
arkitekturen kan gøre. Nogle
gange lidt for høje forventninger,
tilføjer forfatteren.
Og mens samfundets behov
skiftede, fik mange af bygningerne
andre funktioner. Det
sidste store tuberkulosesanatorium
blev opført i Vordingborg
i 1938, kort før tuberkuloseproblemet
dykkede i takt
med at de usle boligforhold
forsvandt. De kystnære og
som regel velbyggede sanatorier
fik andre formål - f.eks.
boliger med luksusudsigt.
Ikke bare for sanatorier - og
for feriekolonier - spillede omgivelserne
en væsentlig rolle.
60’ernes ‘grønne skoler’ er et
andet markant eksempel hvor
hver klasseblok havde en opholdshave
og hvor beplantningen
omkring bygningerne bestod
af buske og træer som
kunne inddrages i undervisningen.
Vangede Børnehospital
fra samme periode fremhæves
for de høje bøgehække og
tætte buskadser der efter
overlægens råd skulle beskytte
de anbragte børn - med mongolisme,
epilepsi, spasticitet og
psykoser - mod blikke udefra.
De seneste tendenser peger
bl.a. på nye ‘grønne’ skoler,
f.eks. Trekroner Skole fra 2001
hvor det er udearealerne der
strukturerer skolen. Al trafik
sker sker gennem en ‘kundskabens
have’. Til tidens udfordringer
hører også tit meget
små arealer så legepladser
bl.a. placeres på tag og dæk.
Bortset fra kapitlet om legepladser
er det udendørs miljø
dog henvist til at spille andenviolin.
Vægten i gennemgangen
ligger på bygningerne og
deres indre. Nok også lidt for
meget. Men hele bogen kan
læses med stort udbytte, også
selv som grøn fagmand. Coninck-Smith
har et meget fint
blik for at sammenkæde sammenhænge
på tværs af samfund,
pædagogik og arkitektur.
sh
Ning de Coninck-Smith (2011): Barndom
og arkitektur. Rum til danske
børn gennem 300 år. Forlaget Klim
ApS. 269 s. 349 kr. www.klim.dk.
Registrering og klassificering
af stier. Samkom, Kommunalteknisk
Chefforening og
Vejdirektoratet 2011. 16 s.
www.vejsektoren.dk.
Vejledning til at registrere
stinettet i kommunerne, herunder
søgning af oplysninger
og klassificering af stinettet.
Der skelnes mellem hovedstier
og lokalstier og følgende stityper:
stier i eget tracé, stier
langs veje, cykelbaner, sikrede
krydsninger med vejnettet og
gågader. Vejledningen tager
udgangspunkt i vejreglernes
anbefalinger og kommunernes
egne erfaringer.
Vandmiljø og Natur 2010.
DCE Nationalt Center for Miljø
og Energi, Aarhus Universitet
og Naturstyrelsen 2011.
109 s. www.naturstyrelsen.dk.
Resultater fra 2010 af det nationale
program for overvågning
af vandmiljø og natur
(NOVANA). Rapporten opgør
de vigtigste påvirkningsfaktorer
og gør status for tilstanden
i grundvand, vandløb, søer,
havet samt for overvågningen
generelt. Generelt konstateres
problemer med næringsstoffer,
tilgroning og udtørring.
Analyse af forskellige modelle
til ændring af spildevandsbetalingsreglerne.
Af
Spildevandsudvalget. Naturstyrelsen
2011. 178 s.
www.naturstyrelsen.dk.
Analyse af hvordan man kan
tilskynde grundejere til at lade
regnvand sive ned i jorden i
stedet for at lade det strømme
ud i kloakken samt en analyse
af modeller for en mere ‘kostægte’
betaling for rensning af
spildevand. Det foreslås bl.a.
at dele spildevandsregningen
op i et regnvandsbidrag og et
spildevandsbidrag. Desuden
vurderes det at det bliver dyrere
for boliger og små virksomheder,
men billigere for store
vandforbrugende virksomheder
med en mere ‘kostægte’
betaling for rensning.
Bekæmpelsesmiddelstatistik
2010. Orientering fra
Miljøstyrelsen 5/2011. 50 s.
www.mst.dk.
Totalopgørelse over salget af
bekæmpelsesmidler 2008-2010
samt opgørelse over de enkelte
virksomme stoffer. Salget er
stigende og den brugte indikator
‘behandlingshyppighed’
har samme tendens. Statistikken
hviler på indberetninger
fra registreringsindehavere af
godkendte midler. Målt i
mængde er godt 80% af hele
forbruget ukrudtsmidler hvoraf
næsten halvdelen er glyphosat.
Statistikken fokuserer
alene på landbruget, så forbruget
i f.eks. grønne områder
ikke kan trækkes ud.
Forvaltning af friluftsliv -
25 praktiske anvisninger.
Af Frank Søndergaard Jensen,
Hans Skov-Petersen, Dorothy
H. Anderson, David W. Lime
og Theresa G. Coble. Planlægning
og Friluftsliv nr. 29. Skov
& Landskab, KU 2011.
www.sl.life.ku.dk.
Skismaet mellem at beskytte
naturressourcer og levere muligheder
for gode friluftsoplevelser
skærpes. Det samme
gælder behovet for en god
overordnet planlægning - og
for at tackle løbende problemer.
Rapporten - som er et
forvaltningskatalog - fokuserer
på uacceptable effekter af
friluftslivet og viser med 25
konkrete forvaltningstiltag
hvordan de kan løses med god
dømmekraft og sund fornuft.
Englands smukkeste haver.
Af Helena Attlee. Nyt Nordisk
Arnold Busck 2011.
nytnordiskforlag.dk.
20 engelske haver udvalgt så
mange stilarter og perioder er
med. Levens Hall fra 1600-tallet
med de figurklippede buske
er nok den ældste, Stourhead
i Wiltshire repræsenterer
landskabshaven, mens fontænerne
ved Alnwick Castle er et
eksempler på en moderne have.
Attlee beskriver de enkelte
havers historie og kombinerer
det med personlige indtryk.
1000 Tips for Landscape
Architects. Af Daniela Santos
Quartino. Loft Publications
2011. 320 s. plantarum.dk.
1000 gode ideer til landskabsarkitektur
fra 100 arkitekter,
landskabsarkitekter og
designere, heraf 5 danske, alle
med kontaktoplysninger. Idéerne
til haver og parker spænder
globalt og præsenteres
med fotos og plantegninger.
Trädgårdsriket. Af Gunnel
Carlsson. Norstedt 2011. 317 s.
plantarum.dk. norstedts.se.
Guide til 850 svenske haver,
herunder, botaniske haver, byparker,
kirkegårde og masser
af private haver. Guiden er
delt op i 24 landsdele og med
alle nødvendige oplysninger
om haverne, inklusiv adresser.
GRØNT MILJØ 1/2012 31