01.09.2013 Views

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4 En tidsrejse i havekunstens historie<br />

10 50 år på legepladsen<br />

14 Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde<br />

16 Parktræet faldt og dræbte en bilist<br />

20 20 års udfordringer i parkforvaltningen<br />

26 Bytræarboret med flere prydtræer og data<br />

34 Malmos til lands, til vands og på taget<br />

40 Græssers vækstkapacitet og kvælstofproduktivitet<br />

54 Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong><br />

60 Livgivende savkunst<br />

68 Skolegården er en investering i fremtidens mennesker<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 1<br />

5 JUNI<br />

2009<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>


2<br />

Kommandantens Gaard, København<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

150 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

KORTEGAARD.DK<br />

Danske træer<br />

til<br />

danske anlæg<br />

Vi gør Danmark<br />

grønnere<br />

P. Kortegaards<br />

Planteskole<br />

5550 Langeskov<br />

www.kortegaard.dk<br />

65 97 26 56<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

„Vi vil være<br />

Danmarks bedste<br />

anlægsgartnerfirma.<br />

Prøv at teste os!“<br />

Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

KULTURROYALISTEN<br />

Nu kan lille prins Christians første barn engang i fjern fremtid<br />

blive monark uanset køn. Ligestillingen er nu også gennemført<br />

i kongehuset. Også selv om folkeafstemningen nok<br />

også skyldes taktiske overvejelser om at modarbejde en<br />

mere generel modernisering af grundloven eller at give det<br />

samtidige EU-parlamentsvalg lidt kongerøgelse. Afstemningen<br />

har samtidig rejst en politisk debat om kongehuset og<br />

grundloven der giver kongehuset en stor formel rolle i regeringen.<br />

Ja, vel har kongehuset ingen reel politisk indflydelse.<br />

Kongehuset gavner sikkert også turismen. Måske også<br />

eksporten og den kulturelle sammenhængskraft. Men det<br />

er et dyrt og udemokratisk levn fra fortidens enevælde.<br />

Set med mere grønne øjne er der et særligt argument for at<br />

bevare kongehuset. Det er en nemlig en del af baggrunden<br />

for at opretholde de kongelige slotte og haver og tilmed<br />

fylde en del af dem med en levende, autentisk funktion. Haverne<br />

er kulturhistorie og en væsentlig del af den danske<br />

havekunst. En velholdt del. De leverer flere af have- og<br />

parkkulturens højdepunkter og kan byde på en havehistorisk<br />

tidsrejse fordi flere haver forfølger hver sin stilepoke -<br />

sådan som det opsummeres i dette nummer. Bag arbejdet<br />

står Slots- og Ejendomsstyrelsen som en kyndig forvalter og<br />

inspirator for hele den grønne sektor. ‘Bevare, udvikle og<br />

nyttiggøre’ lyder mottoet, og selv om man nok kunne nyttiggøre<br />

meget mere, er resultaterne så gode at man kun<br />

kunne ønske sig at flere haver og parker var kongelige.<br />

Spørgsmålet er om denne positive udvikling kunne lade sig<br />

gøre uden et kongehus, eller hvis kongehuset blev slanket<br />

og slotshaverne eksempelvist solgt fra. Ville haverne så blive<br />

mere ordinære kommunale parker med beskårede budgetter?<br />

Miste deres særlige identitet? Miste evnen til at tiltrække<br />

private sponsorer? Endog blive nedlagt? I alle tilfælde<br />

ville haverne nok gå en mere usikker fremtid i møde. Et parallelt<br />

spørgsmål finder man i folkekirken. Måske er danskerne<br />

ikke så kristne så det gør noget, men vil gerne bevare<br />

den kultur som ikke mindst kirker og kirkegårde er udtryk<br />

for. Udtrykket ‘kulturkristen’ dækker denne udbredte<br />

holdning. Måske skal man indføre udtrykket ‘kulturroyalist’<br />

for alle de tvivlende havegrønne republikanere? Jeg erklærer<br />

mig herved for sådan én. sh<br />

FORSIDEN<br />

Gartneren er i gang med at klippe lindetræet i Frederiksborg<br />

Slotshave rundt efter skabelon. Slotshaven, hvis barokhave<br />

blev genskabt i 1997, er af de seks slotshaver der danner<br />

en historisk tidsrejse gennem havekunstens historie. Frederiksborg<br />

Slotshave tegner den italiensk inspirerede barok<br />

der i Danmark er typisk for første del af 1700-tallet. Til stilen<br />

hører de formklippede træer og kaskadeanlæg. Det var en<br />

dyr have at anlægge og holde. Foto: Thomas Rahbek.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk.<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 3


En tidsrejse i havekunstens historie<br />

Danmarks kongelige slotshaver giver mulighed for at se tidstypiske haver fra de sidste 400 år<br />

Tekst: Christine Waage Rasmussen. Foto: Finn Christoffersen.<br />

Danmarks kongelige slotshaver<br />

giver mulighed for<br />

en historisk tidsrejse gennem<br />

havekunsten i 400 år. Samtidig<br />

kan man nyde havernes forskellige<br />

oplevelsesmuligheder<br />

og scenerier.<br />

Haveanlæggene overgik fra<br />

kongehuset til den danske stat<br />

efter Grundlovens indførelse i<br />

1849. Derfor er det i dag Slotsog<br />

Ejendomsstyrelsen der udvikler<br />

og vedligeholder haverne<br />

ud fra en strategi om at vise<br />

havekunstens historiske udvikling<br />

i Danmark.<br />

De tre store stilperioder i<br />

4<br />

havekunstens historie er renæssancen,<br />

barokken og romantikken.<br />

De er udtryk for<br />

skiftende tiders vidt forskellige<br />

opfattelser af hvordan naturen<br />

skulle arrangeres og respekteres.<br />

Målet er at sikre at disse<br />

store stilperioder er tydeligt<br />

eksemplificeret i de kongelige<br />

haver. Det kræver bevidste<br />

valg da de fleste haver er anlagt<br />

i takt med modens skiften:<br />

fra renæssance til barok og fra<br />

barok til romantik.<br />

Dog er der i hver enkelt<br />

have én særlig epoke der har<br />

været den mest indlysende at<br />

fremhæve. De slotshaver som<br />

styrelsen varetager, repræsenterer<br />

dermed samtlige af de<br />

betydningsfulde stilperioder i<br />

havekunstens historie.<br />

Tidsrejsen begynder på<br />

renæssancens kvadratiske stisystemer<br />

i Kongens Have og<br />

fortsætter gennem parterret i<br />

den italienskinspirerede barokhave<br />

ved Frederiksborg til lyden<br />

af den rislende kaskade.<br />

Dernæst går turen til den<br />

franskinspirerede barokhave<br />

ved Fredensborg der minder<br />

om Solkongens prægtige slotshave<br />

i Versailles. Ad slyngede<br />

Store dele af den oprindelige renæssancehaves stisystem og kvadratiske plantefelter kan genfindes i den nutidige have. I dag ligger det gendigtede<br />

fra renæssancen, krumspring, springvandet og den moderne legeplads som perler på en snor inden for hver sit felt.<br />

1. KONGENS HAVE DEN ÆLDSTE KONGELIGE HAVE MED RENÆSSANCETRÆK<br />

I starten af 1600-tallet påbegyndte<br />

Christian d. 4. opførelsen<br />

af Rosenborg Slot med en<br />

stor renæssancehave. Kongen<br />

var praktisk anlagt og kombinerede<br />

det æstetiske og lystbetonede<br />

med det nyttige.<br />

Haven bestod af forskellige afdelinger.<br />

Der var urteproduktion,<br />

køkkenhave og ikke<br />

mindst en lysthave. Farvestrålende<br />

roser, medicinske urter,<br />

frugt og grønt blev dyrket i<br />

kvadratiske felter omgivet af<br />

stier. I haven lå også Det Blå<br />

Lysthus (Herkulespavillonen).<br />

Her kunne kongen finde ro og<br />

more sig med sine venner.<br />

Fra 1660’erne og frem til<br />

1730’erne blev renæssanceha-<br />

ven omlagt til barokhave, men<br />

vedblev at levere frugt og<br />

grønt til hoffet. Det var i den<br />

periode at haven fik sine lange<br />

lindealléer. I 1770‘erne blev<br />

haven åbnet for folket, og i<br />

1800-tallet blev den delvist<br />

omlagt i romantisk stil med<br />

græsplæner med træer og<br />

slyngede stier. I 1909 flyttede<br />

stier går vejen videre gennem<br />

romantikkens landskabshaver -<br />

fra den tidlige romantik med<br />

eksotiske lysthuse i Frederiksberg<br />

Have til de åbne vidder<br />

og tætte skovpartier i Bernstorffs<br />

Slotshave. Rejsen ender<br />

i den engelskinspirerede blomsterhave<br />

i Gråsten.<br />

Det er disse seks slothaver<br />

der tegner havekunsthistorien.<br />

Slots-og Ejendomsstyrelsen forvalter<br />

dog også grønne områder<br />

ved Marienborg, Charlottenlund,<br />

Sorgenfri, Sønderborg<br />

Slot, Koldinghus, Kronborg<br />

og Spøttrup.<br />

produktionen af hoffets urter,<br />

frugt og grønt til Fredensborg.<br />

Den gamle renæssancehave<br />

kan spores i det firkantede stisystem<br />

og det runde springvand.<br />

For at styrke det oprindelige<br />

renæssanceudtryk har<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

bl.a. anlagt ‘Krumspringet’ og<br />

den lille lysthave ved slottet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLOT ITALIENSK INSPIRERET BAROK<br />

Barokhaven ved Frederiksborg Slot blev anlagt af Frederik d.<br />

4. og hans foretrukne havearkitekt Johan Cornelius Krieger i<br />

1720’erne. På sine rejser til Italien havde kongen set haver<br />

som givetvis har inspireret til udformningen af haven ved Frederiksborg<br />

Slot.<br />

Haven blev anlagt på fire terrasser, symmetrisk omkring et<br />

stort kaskadeanlæg. Haven var udstyret med alt hvad der<br />

hørte til en kongelig have i datiden. Der var baljeplanter, eksotiske<br />

vækster, smukke porcelænskrukker, skulpturer, bro-<br />

deriparterrer og meget mere. Det var en dyr have at anlægge<br />

og vedligeholde, og nemt har det heller ikke været.<br />

Det har været vanskeligt at holde vand i kaskaden og muldvarpe<br />

var også et problem. Kaskadeanlæg og bede blev derfor<br />

nedlagt allerede sidst i 1700-tallet, mens terrasserne og de efterhånden<br />

store lindealléer stod uændrede frem til 1990’erne<br />

hvor anlægget blev genskabt. I sommer kan den genskabte<br />

barokhave fejre sin 12-års fødselsdag. Man begynder at kunne<br />

fornemme hvordan haven tog sig ud på Frederik d. 4.’s tid.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 5


Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg. I køkkenhaven og orangeriet til venstre dyrkes blomster og grønt til hoffet.<br />

3. FREDENSBORG SLOTSHAVE FRANSK BAROK I STORT FORMAT<br />

Fra 1720-26 anlagde Frederik<br />

d. 4. og havekunstneren Johan<br />

Cornelius Krieger Fredensborg<br />

Slot og Slotshave. Hvor det<br />

centrale element i Frederiksborg<br />

var kaskadeanlægget på<br />

det skrånende terræn, blev det<br />

i Fredensborg syv alléer i den<br />

store skov. Krieger lod de syv<br />

alléer stråle ud fra slottets havefacade<br />

så de sammen dannede<br />

en bred vifte i skovmassi-<br />

4. FREDERIKSBERG HAVE ROMANTISK HAVE<br />

6<br />

vet. Så kunne man fra slottet<br />

få syv forskellige kig til det<br />

omkringliggende landskab.<br />

I barokken arbejdede man<br />

med at skabe en sammenhæng<br />

mellem bygningsarkitektur,<br />

interiør, have og landskab.<br />

Haven blev nærmest betragtet<br />

som udendørsarkitektur.<br />

Træer, blomster, græs<br />

m.m. blev plantet i præcise former<br />

og holdt stramt klippet og<br />

tæmmet. Det storslåede sceneri<br />

der opstod når alt gik op i en<br />

højere enhed, skulle være med<br />

til at huske befolkningen på at<br />

netop i herlighedens centrum<br />

sad deres almægtige konge.<br />

Under Frederik d. 5. og den<br />

franske arkitekt Nicolas Henri<br />

Jardin blev slotshaven forfinet<br />

i fransk rokokostil. Jardin kan<br />

have været inspireret af Solkongens<br />

prægtige slotshave i<br />

Den romantiske landskabshaves snoede stisystem bugter sig mellem de høje trækroner. Ved slottet er de<br />

gamle lindetræer stadig bevaret. Som noget helt nyt kan man opleve det nybyggede elefantanlæg i Zoologisk<br />

Have fra Frederiksberg Have.<br />

Versailles, og takket være ham<br />

blev den centrale Brede Allé<br />

anlagt som et græstæppe flankeret<br />

af en dobbelt allé der<br />

understregede det dybe perspektiv<br />

ud i landskabet. Billedhuggeren<br />

Johannes Wiedewelt<br />

udarbejdede et katalog over<br />

skulpturer til haven. Flere af<br />

hans forslag blev realiseret.<br />

Skulpturerne og Brede Allé<br />

kan ses i haven den dag i dag.<br />

I begyndelsen af 1700-tallet<br />

byggede Frederik d. 4. på toppen<br />

af Valby Bakke først en<br />

italiensk inspireret villa og siden<br />

Frederiksberg Slot. Slotshaven<br />

blev anlagt som en<br />

stram, symmetrisk barokhave<br />

med kaskadeanlæg, lindealleer,<br />

parterrebede og eksotiske<br />

baljeplanter klippet i kugle- og<br />

kegleformer. Haven blev åbnet<br />

for offentligheden i 1749.<br />

Fra 1798 til 1804 omdannede<br />

Frederik d. 6. barokhaven<br />

til en romantisk landskabshave.<br />

De gamle lindetræer og<br />

terrasserne op mod slottet blev<br />

bevaret, men kaskaden og de<br />

symmetriske bede forsvandt til<br />

fordel for åbne plæner og kanaler<br />

med små broer. Rundt<br />

om i haven blev der anlagt<br />

slyngede stier der den dag i<br />

dag fører havens gæster til<br />

overraskelser som Kildegrotten,<br />

Det Kinesisk Lysthus og<br />

det genskabte vandfald.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO TIL NATUR<br />

Kong Frederik d. 5. overdrog i<br />

1752 nogle af krongodsets jorder<br />

nord for København til sin<br />

gode ven og daværende udenrigsminister<br />

J.H.E. Bernstorff.<br />

Kongens franske arkitekt Nicolas-Henri<br />

Jardin tegnede både<br />

slot og have der nu kendes<br />

som Bernstorff Slot og Slotshave.<br />

Slotshaven blev anlagt i<br />

slutningen af 1760’erne i<br />

fransk rokokkostil - en havestil<br />

som netop var kommet til Danmark<br />

på det tidspunkt.<br />

Bernstorff-familien var meget<br />

optagede af havedyrkning<br />

og indførte eksotiske frugter<br />

som blandt andet abrikoser,<br />

ferskner og meloner til køkkenhaven.<br />

I resten af slotshaven<br />

kom sjældenheder som<br />

robinietræer, plataner, mispel,<br />

tulipantræer og flere andre arter<br />

der aldrig før havde været<br />

plantet i Danmark på daværende<br />

tidspunkt.<br />

Da Christian d. 9 overtog haven<br />

i 1854, var en stor del af de<br />

eksotiske vækster gået ud. Den<br />

første kongelige haveinspektør<br />

Rudolph Rothe besluttede derfor<br />

i samråd med kongen at<br />

haven skulle bevares som et<br />

Bernstorffs Slotshave er endt som en naturhave med store græsklædte sletter omgivet af dansk skov.<br />

Gråsten Slotshave består i dag af store plæner, farverige blomsterbede og busketter. Der er også et gartneri<br />

hvor der bl.a. produceres blomster, køkkenurter og de kendte ’Dronning Ingrid Pelargonier’.<br />

stykke sjællandsk natur med<br />

store græsklædte sletter omgivet<br />

af dansk skov. Og netop sådan<br />

fremtræder Bernstorff<br />

Slotshave i dag med vidtstrakte<br />

plæner og ege- og bøgeskov.<br />

I havens sydvestlige del<br />

er der bevaret en del af den<br />

gamle herskabelige have med<br />

en rosenhave, en frugthave,<br />

væksthuse og et tehus.<br />

ÅBNINGSTIDER M.V.<br />

De seks haver er åbne for publikum<br />

året rundt. Oplysninger om<br />

åbningstider, arrangementer og<br />

udlejningsmuligheder kan findes<br />

på www.ses.dk.<br />

PERSPEKTIVPLANER<br />

På www.ses.dk/perspektivplaner<br />

kan man læse om Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />

overvejelser omkring<br />

bevaring, udvikling og vedligeholdelse<br />

af de enkelte haver.<br />

KULTURHISTORISKE<br />

RUNDVISNINGER 2009<br />

Kongens Have: 25.6. & 2.7.<br />

Frederiksborg Slotshave: 18. & 25.6.<br />

Fredensborg Slotshave: 2. & 9.7.<br />

Frederiksberg Have: 13. & 17.8.<br />

Bernstorff Slotshave: 3. & 17.9.<br />

Gråsten Slotshave: 25.6. & 10.9.<br />

Tilmelding på slotshave@ses.dk.<br />

SKRIBENT<br />

Christine Waage Rasmussen er<br />

landskabsarkitekt, ph.d. og ansat<br />

i Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

6. GRÅSTEN SLOTSHAVE<br />

ROMANTISK<br />

LANDSKABSHAVE<br />

Da Gråsten Slot brændte i<br />

1757 blev det genopbygget af<br />

hertugerne af Augustenborg.<br />

Samtidig valgte de at anlægge<br />

en romantisk landskabshave<br />

med slyngede stier, busketter<br />

og små lysthuse i stedet for<br />

den stramme barokhave der<br />

allerede lå ved slottet. I dag<br />

ejes slottet og haven af staten.<br />

I 1935 blev det stillet til rådighed<br />

for Kongehuset der bruger<br />

det som sommerbolig.<br />

Særligt dronning Ingrid har<br />

sat sit præg på slotshaven. Hun<br />

byggede videre på den romantiske<br />

landskabshave og lod<br />

den udbygge med nye tiltag.<br />

Haven fremstår i dag på en<br />

helt unik måde som en integreret<br />

del af den omgivende<br />

natur. Gråsten Slotshave er i<br />

dag et levende vidnesbyrd om<br />

dronning Ingrids forkærlighed<br />

for blomsterrigdom, farvespil<br />

og foranderlighed, men det er<br />

også en have der fortsat udvikles<br />

i løbende dialog med kongefamilien.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 7


Hurtigt lagte brosten<br />

Med præcist tilskårne skæringer og skinner<br />

bliver den sene sætning til en hurtig lægning<br />

Brosten kan lægges på skinner<br />

på afrettet underlag.<br />

Det gør indbygningen hurtigere,<br />

bedre og mere arbejdsmiljøvenlig<br />

end den klassiske sætning<br />

hvor man møjsommeligt<br />

må sætte hver sten for sig for<br />

at få en jævn belægning.<br />

Det oplyser TR Granit, den<br />

danske leverandør af systemet<br />

som hedder Ecostone og stammer<br />

fra Belgien. TR Granit, der<br />

ejer de bornholmske naturstensbrud,<br />

har nu eneret til<br />

Ecostone-systemet i Danmark.<br />

Første større arbejde bliver i en<br />

af Amalienborgs baghaver.<br />

Frederiks og Marys.<br />

Princippet er at stenene med<br />

præcise skæringer i bunden får<br />

en krave hvorfra stenene har<br />

en fast præcis højde der kun<br />

varierer +/- 1 mm. Stenene<br />

lægges med kraverne på skinner<br />

(guiding rails) som er lagt<br />

ud på forhånd på et komprimeret<br />

afrettet underlag af<br />

afretningsgrus. Skinnerne er af<br />

genbrugsplast, 3 cm brede og<br />

208 cm lange.<br />

Uden for kraverne er der en<br />

vis forskel i stenenes højde (8<br />

cm +/- 1 cm) der skal udlignes<br />

ned i afretningsgruset ved den<br />

efterfølgende vibrering. Problemet<br />

kan i teorien være at<br />

vibreringen ikke kan fordele<br />

afretningsgruset nok så afretningsgruset<br />

ikke er lige fast<br />

under alle sten. Det kan medføre<br />

en ujævn belægning når<br />

den senere belastes.<br />

Ifølge TR Granit har det dog<br />

ikke været et praktisk problem<br />

på de 15.000 m2 som er lagt i<br />

andre europæiske lande. For-<br />

8<br />

udsætningerne er at højdevariationen<br />

uden for kravene ikke<br />

er for stor, at afretningslaget<br />

er relativt tykt (TR Granit anbefaler<br />

5 cm) og formentligt også<br />

at det ikke komprimeres for<br />

hårdt før lægning (TR Granit<br />

anbefaler en overhøjde på 1½<br />

cm før vibrering). Her er brug<br />

for flere erfaringer.<br />

Kraverne definerer også fugens<br />

bredde til 1,5-2 cm som<br />

ikke kan reguleres. Stenene er<br />

mere præcise i bredden end<br />

det standarden DS/EN 1342<br />

kræver (op til +/- 15 mm). Derfor<br />

skal stenene ikke sorteres.<br />

Mest til råkløve brosten<br />

Ecostone-systemet kan i teorien<br />

bruges til alle emner, bare<br />

de er mindst 12 cm på hver<br />

led. Det kræver de maskiner<br />

man bruger til at skære kraverne.<br />

I praksis er systemet dog<br />

mest relevant for råkløvne brosten<br />

med deres store højdevariation<br />

der ifølge DS/EN 1342<br />

kan være op til +/-30 mm. For<br />

savede og tilhuggede brosten<br />

og fliser med præcisere mål er<br />

metoden mindre relevant.<br />

Maskinerne er installeret i<br />

Portugal hvor de arbejder for<br />

hele Europa. Alle de brud der<br />

er tilknyttet systemet, kan man<br />

få de nye tilskårne sten fra.<br />

Altså også fra TR Granits bornholmske<br />

brud hvorfra der sendes<br />

hele blokke afsted til kløvning<br />

og kraveskæring. Også<br />

flere svenske og portugisiske<br />

sten fås som Ecostone. De kan<br />

også fås med stokhugget eller<br />

jetbrændt overflade.<br />

Ifølge TR Granit sikrer skin-<br />

Stenenes højde fra krave til top varierer kun +/- 1 mm. Højden i øvrigt<br />

kan variere +/- 1 cm hvilket efterkomprimeringen skal tage højde for.<br />

Brostenen lægges ned på skinnerne der definerer både højde og fuge.<br />

nerne ikke bare hurtigere indbygning,<br />

men også en bedre<br />

friktion og en bedre trykfordeling<br />

mod underlaget, ikke<br />

mindst større modstand mod<br />

vrid og dermed skridende fuger.<br />

Dermed får hele belægningen<br />

større stabilitet og styrke,<br />

både over for vertikale og<br />

horisontale tryk. Det betyder<br />

igen at stenene ikke behøver<br />

at være lige så tykke som ellers.<br />

8 cm er standard.<br />

Arbejdet med at lægge stenene<br />

er tilmed mindre fysisk<br />

belastende. Det er slut med<br />

gentagne slag med brolæggerhammeren.<br />

Desuden har brolæggeren<br />

begge hænder frie<br />

til at løfte stenene med. Arbejdet<br />

sker ikke fra grussiden,<br />

men fra den allerede belagte<br />

side lige som med betonsten.<br />

Det har også den fordel at<br />

man kører sten til på det belagte<br />

areal og slipper helt for<br />

at sidde i det fugtige grus.<br />

Dobbelt kapacitet<br />

Selve stenene fordyres omkring<br />

50 kr./m 2 af skæringen<br />

og skinnerne, også selv når<br />

man tager højde for at stenene<br />

kan gøres tyndere. Til gengæld<br />

kan man lægge mange<br />

flere kvadratmeter om dagen.<br />

Mere end dobbelt så mange,<br />

oplyser TR Granit A/S. Derved<br />

bliver belægningen samlet set<br />

billigere. Da fugerne belastes<br />

mindre, kan man i flere tilfælde<br />

se bort fra faste, forstærkede<br />

fuger som ellers ville være<br />

nødvendige. Det kan være en<br />

stor fordel da faste fuger som<br />

regel forudsætter bundet afretningslag<br />

og bærelag. Man<br />

kan ofte også spare på jordarbejdet<br />

når lagtykkelsen falder.<br />

Sætning af brosten er en<br />

teknik der i århundreder har<br />

fulgt stort set samme metode<br />

hvor brolæggerne fra sin brolæggerstol<br />

slår stenene enkeltvis<br />

ned i gruset. Denne metode<br />

er tidligere suppleret af systemer<br />

hvor brostenene er sat<br />

sammen i net med givet mønster.<br />

Med Ecostone er der præsenteret<br />

et friere alternativ<br />

som er beregnet på en langt<br />

større belastning. sh<br />

www.ecostone.dk<br />

www.trgranit.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Maksimal kraft<br />

– unikke fordele<br />

Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel<br />

utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange<br />

ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer<br />

i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren,<br />

men også for motorens ydeevne og holdbarhed.<br />

X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer<br />

benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne<br />

reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx<br />

– en utroligt let og effektiv rydder.<br />

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.<br />

www.husqvarna.dk<br />

HUSQVARNA 355Rx<br />

53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg<br />

Pris excl. moms 7. 596,-<br />

GRØNT MILJØ 5/2009<br />

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).<br />

9


10<br />

De første legepladser i<br />

Danmark blev udviklet i<br />

slutningen af 1800-tallet fordi<br />

de store strømme af familier<br />

fra landet begyndte at<br />

fylde byen op med børn der<br />

ikke var plads til. Det viser<br />

sig bl.a. ved at den hyppigste<br />

dødsårsag for børn i byerne<br />

dengang var overkørsel af<br />

hestevogn. Den næsthyppigste<br />

var børn der faldt ud af<br />

vinduerne fordi far og mor<br />

kom fra etplanshuse på landet<br />

og ikke tænkte over at<br />

der var langt ned når lillemand<br />

kravlede rundt i vindueskarmen.<br />

Det var altså tilflytningen<br />

til byerne som skabte behovet<br />

for legepladser, og i starten<br />

af århundredet blev<br />

Danmarks første sandkasse<br />

oprettet på Christianshavns<br />

Vold af timelærer Hans Dragehjelm.<br />

Han mente at eftersom<br />

børnene ikke længere<br />

havde adgang til naturen,<br />

måtte naturen komme til<br />

børnene, og han agiterede<br />

med stor energi for oprettelsen<br />

af legepladser, bl.a. ved<br />

at udgive småbøger om standardlegepladser<br />

og udvikle<br />

en sandkassedragt til børn.<br />

Ifølge Dragehjelm kunne<br />

”sandkassen gøre det nævenyttige<br />

barn nævenyttigt.”<br />

Der var altså lige siden legepladsernes<br />

begyndelse en<br />

tanke om at børnene opnår<br />

nogle vigtige færdigheder<br />

igennem legen, og at<br />

disse færdigheder kan<br />

fremmes ved hjælp<br />

af legepladsens<br />

udformning.<br />

Legepladsselskabet<br />

Historien om Dragehjelm<br />

fortalte historiker og lektor<br />

på Danmarks Pædagogiske<br />

Universitet, Ning de Coninck-<br />

Smith til Dansk Legeplads<br />

Selskabs 50-års jubilæum der<br />

blev markeret med ‘Konference<br />

om legepladser og<br />

legekultur’ i starten af maj.<br />

Selskabet udgiver bladet<br />

‘Legepladsen’ og laver<br />

events og konferencer med<br />

det formål at skabe bedre le-<br />

50 ÅR PÅ<br />

LEGEPLADSEN<br />

De danske legepladsers historie når tilbage<br />

til sidst i 1800-tallet, og forholdet mellem<br />

børns leg og læring var stadig i fokus ved<br />

Dansk Legeplads Selskabs 50-års jubilæum.<br />

Af Lars Thorsen<br />

gemuligheder for børn, unge<br />

og voksne.<br />

Forskning viser nemlig at<br />

børnene følger de voksne, og<br />

hvis udendørsfaciliteterne<br />

også tager højde for andre<br />

end de mindste, vil området<br />

blive benyttet mere. Desuden<br />

er det ikke så længe siden at<br />

lege ikke var forbeholdt børnene.<br />

Sang- og selskabslege<br />

som involverede fysisk udfoldelse<br />

var almindelige i 1800tallet,<br />

og de udfoldede sig<br />

bl.a. i den tids grønne områder.<br />

Som f.eks. på Dansebakken<br />

ved Sorgenfri hvor datidens<br />

voksne ungdom kunne<br />

lege og fjolle.<br />

Det er nok svært at få nutidens<br />

20-årige til at kaste sig<br />

ud i sanglege. De leger andre<br />

ting. Legens karakter og<br />

form ændrer sig med<br />

tiden. Udviklingen af<br />

legepladsen stoppede<br />

heller ikke da<br />

idéen først opstod<br />

med at tage et asfalteret<br />

areal, forsyne<br />

det med hegn, sandkasse,<br />

gynger, vipper,<br />

karkarrussel og kravleredskaber<br />

af forskellige<br />

konstruktioner.<br />

Samfundets spejl<br />

Gennem legepladsens historie<br />

spejles det omgivende samfund<br />

og de skiftende børnesyn<br />

som har præget perioderne.<br />

Og fordi der findes grundlæggende<br />

forskellige syn<br />

på hvilken rolle legen<br />

har, findes der også<br />

flere idéer til hvordan<br />

en legeplads skal<br />

være. Skal legen<br />

hjælpe børnene med<br />

at blive sociale væsener,<br />

skal børnene ‘lege sig ind<br />

i arbejdet’ eller er formålet<br />

snarere at gøre dem til aktive<br />

medborgere i samfundet?<br />

Det sidste mente landskabsarkitekten<br />

Erik Mygind som<br />

stod bag projektet omkring<br />

Hulebyen i Brede. På et fredet<br />

areal fik han i 1957 anlagt en<br />

huleby for børn som selv skulle<br />

forvalte området, men det<br />

socialistiske eksperiment endte<br />

i kaos, slåskampe og grupper<br />

af børn i stenkast. Ren Fluernes<br />

Herre. Det var titlen på<br />

Wllliam Golding bog om en<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


flok nødlandede drenge på en<br />

isoleret ø hvor magtkampe og<br />

barbari ødelægger fællesskabet.<br />

Den selvforvaltede huleby<br />

blev nedlagt.<br />

Skrammellegepladsen<br />

En del af Erik Myginds inspiration<br />

stammede fra de såkaldte<br />

skrammellegepladser som en<br />

af dansk legepladshistories<br />

mest entreprenante skikkelser,<br />

C.Th. Sørensen, udviklede i Emdrup<br />

i 1943. Det var et område<br />

hvor børnene kunne få lov til<br />

at udnytte deres kreative evner<br />

til at bygge og lege med<br />

gamle biler, kasser og brædder.<br />

Det var det første af sin<br />

art i verden, og der gik ikke<br />

længe før omverdenen fik øjne<br />

for C. Th. Sørensens idéer.<br />

I 1946 gav den engelske avis<br />

The Picture Post følgende<br />

overskrift på en fire-sides artikel<br />

om skrammellegepladsen i<br />

Emdrup: ‘Why not use our<br />

bomb site like this?’, og den<br />

dag i dag anerkendes den vilde<br />

byggelegeplads’ danske oprindelse<br />

verden over.<br />

Derfor mener historiker og<br />

selvudnævnt ‘legepladsarkæolog’<br />

Ning de Coninck-Smith at<br />

netop skrammellegepladsen er<br />

Danmarks bidrag til verdenshistorien.<br />

”Nogle ville måske sige<br />

at det er de ristede løg, men<br />

jeg vil mene at det er C.Th. Sørensens<br />

skrammellegeplads,”<br />

fortalte Coninck-Smith til<br />

jubilæumskonferencen.<br />

Selv samme C.Th. Sørensen<br />

blev formand for Dansk Legeplads<br />

Selskab efter oprettelsen<br />

i 1959. Idéen til at skabe Dansk<br />

Legeplads Selskab blev fostret<br />

til et møde i Virum i 1958 mellem<br />

en psykolog, to pædagoger<br />

og et par havearkitekter.<br />

Plads til leg<br />

Netop børnenes sprudlende<br />

fantasi i forhold til at udvikle<br />

nye lege ligesom på skrammellegepladsen<br />

understregede<br />

flere af oplægsholderne at<br />

man er nødt til at understøtte<br />

på fremtidens legepladser.<br />

Undersøgelser fra 1970’erne<br />

viser i den forbindelse at børnene<br />

kun i en meget lille del af<br />

tiden anvender legeredskaberne<br />

på den måde som producenterne<br />

havde tænkt. Og det<br />

kan ikke komme bag på mange<br />

at børnene er mere opfindsomme<br />

end de fleste producenter,<br />

og at selv om der ikke<br />

er noget galt med gynger, kan<br />

det bliver trist i længden.<br />

”På mange legepladser har<br />

man fornemmelsen af at det<br />

bare er et areal som man har<br />

puttet legeredskaber ned i og<br />

tænkt, ‘nu har vi en fin legeplads’,<br />

sagde landskabsarkitekt<br />

Bettina Lamm eksempelvis, og<br />

Danske Legeplads Selskabs formand<br />

erklærede: ”Det skal ikke<br />

være alt for oplagt hvad<br />

man skal lave. Der skal være<br />

plads til det spontane.”<br />

Det kan f.eks. gøres med<br />

flytbare elementer hvor børnene<br />

selv kan bygge legen og<br />

selv bestemme rammerne, eller<br />

med legeredskaber hvor formålet<br />

og funktionen ikke er<br />

givet på forhånd.<br />

Uofficielle legepladser<br />

Der går ikke længe fra et<br />

kunstværk indfinder sig i en<br />

offentlig park, før børnene<br />

indtager det og klatrer og bygger<br />

og gemmer sig. Det ved<br />

også landskabsarkitekt Bettina<br />

Lamm der har rejst det meste<br />

af Europa tyndt for at finde<br />

steder hvor legepladsen anvendes<br />

som byrum, og hvor<br />

legeredskabet i virkeligheden<br />

er en skulptur.<br />

Et af stederne er Parc de La<br />

Villette i Frankrig hvor kunstneren<br />

Claes Olderborg har lavet<br />

en skulptur af en mægtig<br />

cykel der er sunket i jorden så<br />

kun et halvt dæk, sadlen og<br />

styr stikker op i flere meters<br />

højde. Det er en voldsomt besøgt<br />

legeplads selv om det slet<br />

ikke er en legeplads.<br />

”Det er et af de mest interessante<br />

legeredskaber, men det<br />

er ikke et legeredskab. Når<br />

man lægger elementer ud i<br />

byen og i landskabet som åbner<br />

muligheden for fri fortolkning,<br />

så befordrer det både liv<br />

og aktiviteter,” fastslog Bettina<br />

Lamm.<br />

Hun viste også billeder fra<br />

Mimersgade på Nørrebro i København<br />

hvor de lokale børn<br />

blev spurgt af en kunstnergruppe<br />

hvad de havde lyst til,<br />

og ud over boldbane og skaterampe<br />

blev der bl.a. bygget<br />

flere bakker. ”Boldbanerne<br />

blev ikke brugt så meget, men<br />

bakkerne blev ved med at have<br />

en tiltrækningskraft, og når<br />

jeg kom derud var der altid<br />

nogen på bakkerne, både store<br />

og små.”<br />

Desuden er her et ekstra tip<br />

Sandkassedragter. Daehls Varehus katalog, cirka 1929.<br />

Det Kongelige Bibliotek.<br />

Ingen sandkasse uden sandkassedragt<br />

”Et frirum for en barndom i leg og læring.” Det var ideen<br />

bag sandkassen som kom til Danmark fra Berlin og London<br />

for knap 100 år siden. Det var timelærer på Christianshavns<br />

Vold, Hans Dragehjelm, der øjnede sandkassens potentiale,<br />

og på hans initiativ åbnede den første sandkasselegeplads i<br />

1908 på Christianshavns Vold.<br />

Fortalere så sandkassen som et civiliseret alternativ til bybørnenes<br />

leg i rendesten og grusbunker. Som Hans Dragehjelm<br />

skriver i 1913: ”Paa Gaden gror de vilde Skud i Barneverdenen,<br />

og her vil alle Dage findes slette Elementer, Børnene<br />

bør vogtes imod.”<br />

Oprindelig var sandkassen rettet mod skolens elever, men<br />

da sandkasserne dukkede op på byens legepladser, blev den<br />

et småbørnsrum. Ideen om sandkassen blev båret frem af en<br />

nostalgisk drøm om at give et stykke natur tilbage til byens<br />

børn. I sandkassen blev bybørnenes leg lagt ind i hygiejniske<br />

og pædagogiske rammer. Og de fik særlige sandkassedragter<br />

på for ikke at smudse bytøjet til. I modsætning til datidens<br />

dyre legetøj, der mere var til pynt end til brug, kunne<br />

børnene boltre sig i sandkassen: ”Her møder Barnet ikke den<br />

evindelige Retten paa sig, som er saa almindelig fra de Voksnes<br />

side.” Inden Dragehjelms død i 1948 var sandkassen blevet<br />

en institution, men Dragehjelms arbejde er gledet over i<br />

ubemærkethed.<br />

KILDER<br />

Forskning og oplæg fra historiker Ning de Coninck Smith.<br />

Julie Ekner Koch: Børn lærer i hjørne. Asterisk december 2005.<br />

Skrammellegepladsen i Emdrup<br />

I december 1949 skrev Gartner-Tidende:”Nogle børn på skrammellegepladsen<br />

Emdrup Banke er ved at lægge fundament til en murstenshule.<br />

Waterpasset bruges med så stor flid at man næsten frygter for at den<br />

unge mand skal blive skeløjet.” Efter C.Th. Sørensens skammellegeplads<br />

greb idéen om sig, og på sit højdepunkt i 1972 var der 51 byggelegepladser<br />

i Danmark. Foto: Gartner-Tidende / haabet.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 11


Denne legeplads fra Copla er indrettet så vuggestuebørnene kan udforske nye områder i takt med at de bliver<br />

i stand til at takle større udfordringer. Opbygningen er udtænkt så børnene kan forsvinde og gå på opdagelse<br />

i mange forskellige rum på én legeplads. Foto: Copla.<br />

til landskabsarkitekten som arbejder<br />

med parker eller områder<br />

og gerne vil have ekstra liv<br />

og leg uden at skulle bruge<br />

halvdelen af budgettet på at<br />

leve op til den lange række af<br />

sikkerhedskrav om faldunderlag,<br />

afstand til hegn m.m.: Hvis<br />

børnene bruger en skulptur<br />

som klatrestativ, er der ikke<br />

noget krav til sikkerheden fordi<br />

den er opstillet som kunst<br />

og ikke som legeredskab.<br />

Landskabsarkitekten kan jo<br />

ikke klandres for at børn ufortrødent<br />

inddrager deres omgivelser<br />

i legen.<br />

Reklamepausen<br />

Et af de mest passionerede oplæg<br />

på Dansk Legeplads Selskabs<br />

konference kom forsker i<br />

pædagogik og institutioner fra<br />

Erik Sigsgaard. Hans glødende<br />

engagement i børnenes tarv<br />

12<br />

var ikke til at tage fejl af. Han<br />

har på baggrund af forskning i<br />

perioden 1994-2002 udgivet<br />

bogen ‘Skældud’ og har i sit<br />

arbejde med legepladsens små<br />

konger og prinsesser opstøvet<br />

en lang række guldkorn som<br />

præcist slår hovedet på sømmet<br />

i forhold til børn og læring.<br />

I gamle dage løb børnene<br />

blot ud og legede og kom<br />

hjem efter eget behov. De vidste<br />

hvor de voksne var. I dag er<br />

det de voksne som ved hvor<br />

børnene er, mens de små er<br />

‘fanget’ i beskyttede områder<br />

uden anelse om hvor forældrene<br />

er. Men ikke nok med at vi<br />

nu har helt styr på børnenes<br />

placering. Den nye ‘testkultur’<br />

er også ved at indhente de<br />

mindste rækker.<br />

Erik Sigsgaard havde i en<br />

børnehave oplevet hvordan en<br />

gruppe børn hoppede på<br />

trampolinen under vilde hyl da<br />

en af pædagogerne kom ud<br />

og fortalte dem at nu skulle de<br />

have ‘før-dansk’. Altså undervisning<br />

som kunne forberede<br />

dem på deres kommende skolelivs<br />

krav. Børnene sagde ‘øv’<br />

og gad ikke, men pædagogen<br />

fik venligt forklaret dem at det<br />

skulle de altså. Så fik et af børnene<br />

en lys tanke. ‘Kom. Vi leger<br />

bare at det er reklamer!’<br />

Og så kunne flokken pludselig<br />

godt lokkes.<br />

”Der var simpelthen reklamepause<br />

i livet. Men hvor lærer<br />

de mest dansk? På trampolinen<br />

eller sammen med pædagogen?<br />

Kan man forestille sig<br />

dem lege sammen på trampolinen<br />

uden at tale sammen?<br />

Nej. Kan man forestille sig dem<br />

have danskundervisning uden<br />

at sige et ord? Ja,” fastslog Erik<br />

Sigsgaard der bekæmper forberedelsestanken<br />

og som vil<br />

have de voksne til at anerkende<br />

den uformelle læring frem<br />

for at se den som spildtid.<br />

Legepladsens plads<br />

Som formand Helle Nebelong<br />

understregede er Danmark<br />

dog stadig noget af et slaraffenland<br />

når det kommer til legepladser.<br />

Det var ekstra tydeligt<br />

da Jan Frisenette fra Kompan,<br />

en af de fem inviterede<br />

legeredskabsproducenter, fortalte<br />

om de 40 legepladser<br />

som virksomheden havde givet<br />

som gave til Sri Lanka. Her var<br />

legepladserne bagefter blevet<br />

omgivet af massive pigtrådshegn<br />

og vagter for at beskytte<br />

den flotte legeplads.<br />

Den slags ser vi nok ikke herhjemme<br />

hvor tendensen nærmere<br />

går imod flere ‘uforpligtende’<br />

legepladser som i højere<br />

grad får præg af byrum<br />

og landskabe åbne for brugernes<br />

egne fortolkning.<br />

Som den tidligere formand<br />

for Dansk Legeplads Selskab<br />

og nuværende redaktør på<br />

bladet ‘Legepladsen’ Benny<br />

Schytte fortalte, går udviklingen<br />

nu mod det interaktive<br />

hvilket også var tydeligt i de<br />

fem produktpræsentationer,<br />

som de deltagende virksomheder<br />

fremlagde. Et eksempel er<br />

PlayAlives og Kompans elektroniske<br />

‘playscapes’ som bølger,<br />

og som både kan bruges<br />

af siddelystne bedsteforældre<br />

og rutsjelystne børnebørn. Et<br />

andet eksempel er Coplas legepladser<br />

der kombinerer landskaber<br />

og beplantning.<br />

På konferencen blev der også<br />

tid til de nye legepladser:<br />

Facebook, Arto, Messenger og<br />

alle de nye steder hvor børn i<br />

dag opretholder et socialt netværk<br />

(‘møder legekammerater’).<br />

Den udvikling kan godt<br />

skræmme en del forældre.<br />

„Bliver de ikke asociale med<br />

det? Skal de ikke ud?’ Det hører<br />

man fra forældrene, men<br />

de gør det simpelthen for ikke<br />

at miste venner i det virkelige<br />

liv,“ fortalte medieforsker Malene<br />

Charlotte Larsen. Og som<br />

en af hendes unge forsøgspersoner<br />

sagde i et interview: „Ligesom<br />

det i gamle dage var<br />

vigtigt at høste en mark, eller<br />

hvad ved jeg, så er det vigtigt<br />

for os unge at lære noget om<br />

computere og medier.“ ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Professionelle cylinderklippere<br />

Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige,<br />

komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer<br />

dig vel plejede plæner i fremtiden.<br />

Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen<br />

konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed<br />

kan du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med<br />

aircondition.<br />

Kontakt din lokale autoriserede John Deere forhandler og hør mere om John<br />

Deere’s cylinder klippere.<br />

1905<br />

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel<br />

Tier 3/Stage III A lavemissions<br />

dieselmotor<br />

4 WD<br />

Hydraulisk transmission<br />

Transporthastighed 25 km/t<br />

Klippebredde 345 cm<br />

Venderadius 110 cm (uklippet areal)<br />

Rummelig og isoleret kabine<br />

(ekstraudstyr)<br />

2653B<br />

20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel<br />

Tier 3/Stage III A lavemissions<br />

dieselmotor<br />

3 WD<br />

Hydrostatisk transmission<br />

Transporthastighed 13 km/t<br />

Klippebredde 185 eller 213 cm<br />

Hydrauliske ESP klippeled<br />

Fast eller flydende klippeled<br />

Telefon 43 73 64 00<br />

Telefax 43 73 71 62<br />

Nellemann Agro AS<br />

E-mail info@nellemannagro.dk<br />

Egeskovvej GRØNT 2, MILJØ 2665 Vallensbæk 5/2009 Strand www.johndeere.dk 13 B1114


Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde<br />

Vejdirektoratet skærper anbefalinger efter nye målinger på asfaltveje<br />

En belægnings bæreevne<br />

falder tit hen over retablerede<br />

ledningsgrave. Det viser<br />

bæreevnemålinger som Vejdirektoratet<br />

har udført sammen<br />

med SAMKON og publiceret i<br />

notatet ‘Resultater af bæreevnemålinger<br />

hen over retablerede<br />

ledningsgrave’.<br />

Følgen er at befæstelsen senere<br />

kan få revner og lunker<br />

dér hvor der blev gravet op.<br />

Det skaber både dårligere trafikkomfort<br />

og en accelereret<br />

nedbrydning der forkorter<br />

befæstelsens levetid.<br />

Målingerne er udført på fire<br />

veje med nyere opgravninger<br />

som er udført uden den fri<br />

‘banket’ der især er med til at<br />

give problemer. Banketten er<br />

den vandrette, urørte overflade<br />

under toplaget. Uden den<br />

sker der let det at bærelaget<br />

under asfalten ved siden af<br />

undermineres eller skrider ud.<br />

Målingerne viser da også at<br />

bæreevnen især falder i ledningsgravenes<br />

kanter, mens<br />

den inde i det opgravede areal<br />

kan være både større og mindre.<br />

Den skulle helst være den<br />

samme for at begrænse risikoen<br />

for revner. De fire eksempler<br />

synes også at peger på at<br />

jo dårligere ledningsgraven er<br />

retableret, desto ringere er<br />

bæreevnen.<br />

Smeltevandet løber ned i<br />

befæstelsens revner. Fra notatet.<br />

14<br />

Bæreevnen er et udtryk for<br />

vejbelægningens evne til at<br />

modstå belastninger fra en given<br />

trafikintensitet og måles<br />

ved hjælp af et faldlod eller<br />

minifaldlod. Bæreevne måles<br />

som elasticitet (E-værdi).<br />

Det optimale er at få en bæreevne<br />

i den retablerede ledningsgrav<br />

så den passer til den<br />

omgivende vej. DS 475 om retablering<br />

af ledningsgrave og<br />

Vejdirektoratets udbudsforskrifter<br />

for ledningsgrave anfører<br />

da også at befæstelsen efter<br />

gravearbejdet skal have<br />

funktionsegenskaber som den<br />

oprindelige befæstelse, f.eks.<br />

med hensyn til bæreevne og<br />

frostfarlighed. For bedre at<br />

opnå det er det nødvendigt at<br />

sætte fokus på korrekt brug af<br />

materialer og korrekt retablering,<br />

lyder det i notatet.<br />

Hovedprincippet er at man<br />

under retableringen efterligner<br />

den omgivende befæstelse<br />

så meget som muligt. Det betyder<br />

at man så vidt muligt<br />

genbruger de opgravede materialer,<br />

anvender de samme<br />

lagtykkelser og komprimerer<br />

dem til den samme tæthed.<br />

For at kunne gøre det, bør de<br />

opgravede materialer beskyttes<br />

mod vejret, dvs. opblødning,<br />

udtørring og frost. Kan<br />

man ikke genbruge materialerne,<br />

må man bruge nye der<br />

kommer så tæt på som muligt.<br />

Under arbejdet er det vigtigt<br />

ikke at forstyrre den omliggende<br />

befæstelse, f.eks. ved at underminere<br />

den eller få den til<br />

at skride ud. Derfor skal der<br />

være en mindst 5 cm bred fri<br />

og intakt banket rundt om opgravningen.<br />

Desuden skal ledningsgraven<br />

udføres med et<br />

skråningsanlæg eller den<br />

skal stives af med grus. Med fri<br />

banket og skråningsanlæg er<br />

det også lettere at komprimere<br />

nyt sand og grus op til gammelt<br />

grusmateriale.<br />

Samlet set viser målingerne<br />

at det er vigtigt at kommunen<br />

stiller klare krav, ikke mindst<br />

ved at stå fast på kravene til<br />

retableringen og at føre tilsyn<br />

med ledningsarbejdet. sh<br />

KILDE<br />

Resultater af bæreevnemålinger hen<br />

over retablerede ledningsgrave. Vejdirektoratet<br />

og SAMKON 2009.<br />

Ledningsgraven er udført uden fri banket. Noget af bærelaget er<br />

skredet ud. Det er senere svært at retablere, og resultatet er en svag<br />

bæreevne i samlingen. Fra notatet.<br />

E-værdi (MPa)<br />

Afstand, cm<br />

Dette målested er en boligvej hvor der blev lavet en tværgående<br />

ledningsgrav i oktober 2007. Opgravningen blev lavet uden skråningsanlæg<br />

og fri banket. Bæreevnen er klart reduceret omkring ledningsgravens<br />

kanter. Inde i ledningsgraven er bæreevnen derimod større end i<br />

den urørte vej. Den burde være den samme. Billedet er vendt så målelinjerne<br />

følge figuren. Pilene peger på målelinjer.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


De nye Akku-kræfter fra STIHL<br />

Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere<br />

HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter.<br />

Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku<br />

batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver<br />

hækken et førsteklasses sses snit.<br />

Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information<br />

hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler<br />

eller på internettet.<br />

www.stihl.dk tel. 3686 0500<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 15


En mand blev dræbt da et 90-årigt bøgetræ væltede ned over hans bil i en københavnsk park. Her er opydningen i gang. Foto: J. Larsen, Scanpix.<br />

Parktræet faldt og dræbte en bilist<br />

Ulykken i Fælledparken viser at farlige træer skal tilses, men også at en helgardering er umulig<br />

En bilist blev den 6. maj<br />

dræbt på stedet af et cirka<br />

90 år gammelt bøgetræ som<br />

væltede ud over Øster Allé i<br />

Fælledparken i København.<br />

Den lille kassevogn blev trykket<br />

helt sammen af træet der<br />

trak hele rodkagen med op.<br />

Træet, der stod cirka ti meter<br />

fra kørebanen, havde ellers ikke<br />

vist alvorlige synlige skader,<br />

men den opvippede rod afslørede<br />

alligevel at roden var angrebet<br />

af råd skabt af kæmpeknippeporesvamp.<br />

Træet væltede i en kuling<br />

der drev ind over landet fra<br />

nordvest. Op til 21 meter pr.<br />

sekund blæste det i parken<br />

omkring middagstid da træet<br />

væltede. Det sled i de nyudsprungne<br />

træer hvis unge blade<br />

tilmed var tunge og våde af<br />

regn. Inden regnen havde flere<br />

ugers tørke samtidig gjort<br />

jorden tør og porøs og løsnet<br />

rodens greb i jorden. Det var<br />

mere end den svækkede rod<br />

kunne klare. Også et andet<br />

træ i parken væltede, dog<br />

uden at nogen kom til skade.<br />

Kæmpe-knippeporesvamp<br />

I politiets undersøgelse af ulykken<br />

indgår en undersøgelse af<br />

træet som Palle Kristoffersen<br />

og Iben M. Thomsen fra Skov<br />

16<br />

Kæmpe-knippeporesvamp. Svampen<br />

konstateres ved at man kan<br />

se svampelegemer over jorden lige<br />

ved træets basis eller på rodudløb<br />

eller fordi man kan at se at træet<br />

generelt svækkes. Svampen kan<br />

dog kun ses juli til september.<br />

& Landskab har lavet. Ifølge<br />

Københavns Politi fastslås det<br />

i undersøgelsen at roden var<br />

angrebet af kæmpe-knippeporesvamp<br />

i den side der<br />

vendte mod vejen - hvor roden<br />

i forvejen var svagest. Der blev<br />

fundet et enkelt delvist formuldet<br />

svampelegeme af kæmpe-knippeporesvamp,<br />

nok fra<br />

efteråret før. De stærkere rødder<br />

ind i parken var sprunget<br />

over da træet væltede. Der var<br />

ingen kronesymptomer - selv<br />

om det var svært at bedømme<br />

fordi træet var blevet skåret<br />

op før bedømmelsen. Så vidt<br />

undersøgelsen som den refereres<br />

af Københavns Politi.<br />

Det er i forvejen en kendsgerning<br />

at mange bøgetræer i<br />

Fælledparken har problemer<br />

med svampeangreb. Størst<br />

problemer er der netop med<br />

kæmpe-knippeporesvamp som<br />

blev registreret i parken første<br />

gang i 2005. Svampen rammer<br />

træernes rødder og kan få<br />

træet til at vippe rodkagen op<br />

når det vælter. Svampen konstateres<br />

ved at man kan se<br />

svampelegemer over jorden<br />

lige ved træets basis eller på<br />

rodudløb, eller fordi man kan<br />

at se træet generelt svækkes.<br />

Kommunens parkforvaltning<br />

registrerede ganske vist ingen<br />

symptomer på kæmpe-knippeporesvamp<br />

da den tilså ulykkestræet<br />

i efteråret 2008.<br />

Symptomerne sås først da træet<br />

væltede. Men svampen har<br />

angrebet mange andre træer<br />

hvoraf 41 er fældet. Svampen<br />

angriber tit bøgetræer som er<br />

parkens dominerende træart.<br />

Tilsynet opdagede i 2008<br />

derimod at ulykkestræet<br />

havde en anden svamp, nemlig<br />

skællet stilkporesvamp der angriber<br />

kronens grene. Inficerede<br />

grene dør efterhånden og<br />

brækker af hvis de ikke fjernes<br />

før - hvad der er almindelig<br />

praksis i parker. Hidtil er træerne<br />

med denne svamp heller<br />

ikke fældet. Ikke før nu hvor<br />

to træer i bevoksningen ved<br />

ulykkestræet blev fældet efter<br />

ulykken. Begrundelsen var de<br />

at træerne kunne være blevet<br />

ustabile på grund af ulykkestræets<br />

løftede rodkage.<br />

Siden 2005 er alle parkens<br />

træer tilset en gang årligt, og i<br />

2008 blev de også risikovurderet.<br />

Baggrunden er bl.a. at<br />

kommunen kan blive pålagt<br />

erstatningspligt hvis der er synlige<br />

ydre tegn på at træet er<br />

svækket. Hvis det ikke er dét,<br />

vil domstolen foretage syn og<br />

skøn i den konkrete sag.<br />

Meget sjældne ulykker<br />

Trods indsatsen for at fange de<br />

farlige træer, skete ulykken alligevel,<br />

men de er sjældne. Før<br />

6. maj var der gået 15 år siden<br />

der sidst var sket en tilsvarende<br />

ulykke i hele Københavns<br />

Kommune. Dengang faldt en<br />

gren fra et elmetræ ned, men<br />

uden alvorlig personskade.<br />

Jon Pape, centerchef for<br />

Center for Park og Natur, mener<br />

heller ikke at man generelt<br />

skal være bange for at gå en<br />

tur i de københavnske parker i<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


RISIKOVURDERING<br />

I 2008 er alle Fælledparkens<br />

træer risikovurderet og placeret<br />

i en af fire kategorier:<br />

■ Kategori 4 er træer helt<br />

uden symptomer (især egetræer)<br />

der tilses hvert 5. år.<br />

■ Kategori 3 er træer med få<br />

symptomer (især aldersbetingede)<br />

der tilses hvert 2. år.<br />

■ Kategori 2 er træer (især<br />

bøge) med tydelige symptomer,<br />

dvs. enkelte forekomster<br />

af svampe og få tegn på<br />

svækkelse. De tilses hvert år.<br />

■ Kategori 1 er træer (især<br />

bøgetræer) med flere svampe<br />

eller symptomer. De fældes<br />

hvert år.<br />

På baggrund af risikovurderingen<br />

tilses alle træer af to<br />

mand, idet der især fokuseres<br />

især på de træer der er<br />

registreret med symptomer.<br />

Træet mærkes med spray<br />

hvis det er angrebet af en<br />

svamp der omsætter levende<br />

ved, f.eks. kæmpeknippeporesvamp<br />

eller<br />

skællet stilkporesvamp.<br />

lyset af dødsulykken. „Det skal<br />

man ikke, men man skal selvfølgelig<br />

altid være på vagt, når<br />

man færdes i blæsten, og der<br />

er store træer. Den dræbte har<br />

været ekstremt uheldig at køre<br />

forbi lige på det tidspunkt. Det<br />

er dybt, dybt tragisk,“ siger<br />

Pape der understreger at man<br />

ikke kan sikre sig 100% mod<br />

ulykker med store træer når<br />

det blæser kraftigt. „Hvis vi<br />

skulle sikre det, skulle vi fælde<br />

samtlige større træer inden for<br />

kommunegrænsen,” siger han.<br />

Efter ulykken satte politiet<br />

alligevel Hjemmeværnet til at<br />

afspærre alle vejene i Fælledparken<br />

af frygt for at flere træer<br />

kunne vælte. Også adgan-<br />

gen for gående og cyklende til<br />

Fælledparken blev midlertidigt<br />

afspærret. Der blev desuden<br />

taget initiativ til en plan for<br />

hvordan dele af parken kan<br />

spærres af hvis det blæser. Op<br />

til næste blæsevejr 3. juni besluttede<br />

kommunens teknikog<br />

miljøforvaltning netop at<br />

afspærre Øster Allé. „Vi tager<br />

absolut ingen chancer,“ udtalte<br />

Jon Pape.<br />

Nødvendig foryngelse<br />

I Fælledparken findes omkring<br />

1500 voksne træer, heraf 637<br />

bøg, 130 linde, 114 eg og 79<br />

birk. De har samme alder fordi<br />

de blev plantet da parken blev<br />

anlagt i 1909. Problemet er<br />

mest bøgene. Selv om de bør<br />

kunne blive meget ældre, degenererer<br />

de allerede nu. Ifølge<br />

kommunens parkforvaltning<br />

kan det bl.a. hænge sammen<br />

med den relativt fugtige<br />

bund og de skader som træerne<br />

har fået på grund af forfejlede<br />

beskæringer i 1960’erne<br />

og påkørsler med græsklippere.<br />

I dag beskæres træerne ikke<br />

mere og fra i år klippes heller<br />

ikke mere under træerne<br />

for at skåne dem.<br />

I forbindelse med den igangværende<br />

fornyelse af parken<br />

indgår også en fireårig foryngelsesplan<br />

for beplantningen.<br />

Dermed vil de potentielt farlige<br />

træer forsvinde. De fjernes<br />

dog ikke alle på én gang, for<br />

derved kan bevoksningerne<br />

blive mere udsatte for især<br />

stormfald og svampeangreb,<br />

især bøgetræerne. sh<br />

KILDER<br />

Københavns Kommune: Orientering<br />

til Teknik- og <strong>Miljø</strong>udvalget om ulykken<br />

i Fælledparken. 7.5.2009.<br />

Politiken, www.pol.dk. 6.5.2009 og<br />

2.6.2009.<br />

Samtale med politiassistent Mikael<br />

Bork, Københavns Politi Bellahøj<br />

8.6.2009.<br />

Bøgen der forårsagede ulykken blev med det samme savet op. Tilbage<br />

står her - to dage efter - rod og stub der blev vippet tilbage i hullet.<br />

Vilvorde Vilvorde<br />

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />

Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent<br />

Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent<br />

Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent<br />

Greenkeeper - greenkeeperassistent.<br />

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg<br />

www.rts.dk, for mere information.<br />

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />

Aktuelle kurser:<br />

Gaffeltruck certifikat B<br />

“Varmt arbejde”<br />

Maskinkurser<br />

Vejen som arbejdsplads<br />

Etablering af mindre anlæg med planter og fliser<br />

Anvendelse af stauder i grønne anlæg<br />

Teleskoplæsser m. gafler/kran<br />

Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse<br />

Pleje af grønne områder, sommerbeskæring<br />

Pleje af grønne områder, vinterbeskæring<br />

Anlæg i natursten, træ og vand.<br />

Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />

vores nye kursusprogram.<br />

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde<br />

Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400<br />

− uddannelse for hoved og hænder<br />

MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER<br />

L200 2,5 DI-D Club Cab<br />

Nu fra kr. 156.911,-<br />

Spar mere end 19.000 kr.<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

L200 2,5 DI-D Double Cab<br />

Nu fra 184.497,-<br />

Spar mere end 32.500 kr.<br />

Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200.<br />

Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr.<br />

Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste<br />

miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på<br />

2,7 tons og god plads til en Europapalle.<br />

FIND DIN FORHANDLER PÅ WWW.MITSUBISHI.DK<br />

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 17


Vesterbros vertikale<br />

regnvandshave<br />

Nyindviet lodret have er både smuk og mere<br />

end gennemsnitligt miljøvenlig<br />

I<br />

byen er det begrænset hvor meget vandret plads man har at rutte<br />

med. Til gengæld er der masser af lodrette flader, som rækker op<br />

imod den stadig varmere og mere regnfulde himmel. Derfor har ByhaveNetvæket<br />

med støtte fra bl.a. Fonden Realdania og Københavns<br />

Kommune indviet byens ‘vertikale regnvandshave’ som både tager<br />

højde for byernes stigende temperaturer, behovet for biologisk mangfoldighed<br />

og de øgede mængder regnvand.<br />

18<br />

Drænkassetterne i jorden sørger for at overskydende regnvand<br />

siver ned til grundvandet i stedet for at belaste kloaksystemet.<br />

Slyngplanter vil klatre op ad tråde, monteret på gavlen. De vil<br />

skabe frodighed, plads til fugle, og give skygge til de mere sarte<br />

murplanter. Belægning, vandrende og plantebede er lavet af LK<br />

Gruppen. Foto: Lars Thorsen.<br />

Hovedkræften bag projektet er<br />

Marijke Zwaan fra Byhave-<br />

Netværket som i mere end syv år<br />

har kæmpet for at få projektet<br />

op at stå. ”Vi kæmper jo for at<br />

give borgerne mere økologi der<br />

hvor de bor, og det er da lykkedes<br />

her. Ud over de enorme miljøfordele,<br />

så er der også økonomi i<br />

det for boligforeninger for man<br />

får cirka 17.000 kroner per lejlighed<br />

hvis man afleder sit regnvand<br />

så intet af det kommer ned i kloakken.<br />

Det batter jo en hel del i<br />

f.eks. en andelsboligforening<br />

på100-130 lejligheder,” forklarer<br />

Marijke Zwaan der har samarbejdet<br />

om projektet med ejerforeningen<br />

EF Dannebrogsgade<br />

21. Gaden ligger på Københavns<br />

Vesterbro - fra Vesterbrogade og<br />

Istedgade og gennem Saxoparken.<br />

Det ruinagtige murværk er formet<br />

af genbrugte mursten og<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


kalkmørtel. I murværket er der store og små hulrum til byens<br />

fugle og sjældne murplanter. Øverst på gavlen er der indmuret<br />

fem redekasser til mursejlere. På murværket er der blå felter af<br />

kalkmørtel og marmorpuds hvorfra opsamlet regnvand strømmer<br />

ned på bestemte tidspunkter af døgnet, afhængig af vejrforhold<br />

og af den mængde regnvand der befinder sig i regnvandstanken.<br />

Tanken ligger under belægningen foran gavlen.<br />

Den kan rumme 12 m 3 vand som samles fra hele husets tag.<br />

Fra tanken pumpes vandet op via to rør som er placeret bag<br />

murværket og ender øverst på de blå flader. Via fladerne løber<br />

regnvandet ned i en rende foran gavlen og over i en dam. Dammen<br />

er et simpelt vandrensningssystem. I den lave del er der perlegrus<br />

og sivplanter. Her samles partikler og snavs som omsættes<br />

ved hjælp af de bakterier der sætter sig på grusets overflade.<br />

Næringsstofferne i regnvandet optages af dammens planter. I<br />

den dybe del kan små dyr overleve selv i frostvejr. Når dammen<br />

er fyldt løber overskydende vand tilbage til tanken. Når tanken<br />

er fyldt op og det regner, løber vandet fra tanken over i et nedsivningsanlæg.<br />

Det består af 12 kassetter som sammen danner et<br />

stort sivedræn hvorfra overskydende regnvand siver ned til<br />

grundvandet. Kassetterne ligger under belægningen i forlængelse<br />

af dammen.<br />

Desuden betyder recirkuleringen at store mængder af vandet<br />

fordamper. Intet regnvand fra EF Dannebrogsgade 21 belaster<br />

hverken det fælles kloaksystem eller kommunens rensningsanlæg.<br />

Som sådan er projektet et eksempel på ‘lokal anvendelse af<br />

regnvand’. lt<br />

KILDER<br />

Interview med Marijke Zwaan.<br />

Natur i byen - en vertikal regnvandshave. ByhaveNetværket 2009.<br />

I murværket er der hulrum til planter og småfugle, og på de blå flader<br />

strømmer regnvandet ned som ‘vandfald’ to gange om dagen. Det ekstra<br />

lag mursten kommer fra en gammel nedreven gård på Fyn og har<br />

altså ikke skulle fremstilles til projektet. Foto: Lars Thorsen.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

RAPID EURO<br />

med<br />

LIPCO<br />

stennedlægningsfræser<br />

Basismaskinen er<br />

fuldhydraulisk<br />

med el-tilkobling<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 19


20 års udfordringer i parkforvaltningen<br />

Licitationer og driftsstyring er blevet en del af hverdagen i parkforvaltningerne, men<br />

markedsorienteringen har budt på både succeser og fiaskoer<br />

Af Lars Thorsen<br />

De hårde tider i 1980’erne<br />

medførte også hårde tider<br />

i de kommunale parkforvaltninger<br />

med større fokus på<br />

økonomi. En af konsekvenserne<br />

blev at kommunernes gartnere<br />

skulle til at dokumentere<br />

deres arbejdsindsats, effektivisere<br />

og skære ned på ressourceforbruget.Parkforvaltningerne<br />

måtte lære at tidsregistrere<br />

og udvikle ressourcestyringssystemer<br />

for at gøre sig<br />

mere konkurrencedygtige.<br />

Det er konsekvenserne af<br />

denne udvikling i de 20 år fra<br />

1985 til 2005 som landskabsarkitekt<br />

og forsker i kommunal<br />

parkforvaltning Christine<br />

Nuppenau har gransket i sin<br />

ph.d.-afhandling ‘Markedsorientering<br />

i kommunale parkforvaltninger<br />

i Danmark’. Hun<br />

har set på de forandringer<br />

som fandt sted i seks kommuner,<br />

og for hende er det tydeligt<br />

at mange parkforvaltninger<br />

er opstået ad hoc: De er<br />

blevet opbygget i takt med at<br />

der er kommet nye krav fra<br />

politikerne om effektivitet og<br />

dokumentation.<br />

“Der er klart en træghed i<br />

parkforvaltningerne i forhold<br />

til hvornår man begynder at<br />

reagere på kravene fra omverdenen.<br />

Deres fokus har været<br />

på driften og ikke på planlægningen,<br />

og derfor er der kun<br />

få af disse forvaltninger som er<br />

superoffensive. De har nærmere<br />

sagt ‘hov, hvordan reagerer<br />

vi på det her?’ når politikerne<br />

har rejst nye krav,“ fortæller<br />

Christine Nuppenau.<br />

Grønne fingre på kontoret<br />

Selv om omverdenens krav<br />

ændrede sig, var de ansatte<br />

ofte de samme som hele tiden<br />

havde udført arbejdet. Og selv<br />

om administrationen blev styrket<br />

med driftsplanlæggere og<br />

bestillere, så bestod den langsigtede<br />

planlægningen ofte<br />

blot i at tilpasse sig politikernes<br />

krav. Derfor understreger<br />

Christine Nuppenau at uddannelse<br />

og efteruddannelse af<br />

20<br />

20 ÅRS KONKURRENCE<br />

Man kan ikke beskylde de kommunale vej- og parkforvaltere<br />

for at være uegnede til at omstille sig. I perioden fra 1985 til<br />

2005 har et væld af kommunale parkansatte oplevet:<br />

Indførsel af ressourcestyring og kvalitetsbeskrivelser<br />

Sammenlægning af vej- og parkdriftsafdelinger<br />

Udbud og udlicitering af enkelte opgaver/områder<br />

Introduktion af selvforvaltningsaftaler<br />

Introduktion af selvstyrende hold/teams<br />

Adskillelse af bestiller og udførerfunktioner (BUM)<br />

Totaludbud<br />

Intern kontraktstyring<br />

Indføre systemer til proces- og resultatstyring<br />

Organisationsforandringer efter strukturreformen.<br />

KILDE. Christine Nuppenau: Nye roller i de kommunale driftsafdelinger.<br />

Oplæg til Konference om fælles udvikling i parkforvaltningen .<br />

parkforvalterne stadig er en<br />

vigtig udfordring.<br />

“Nu har vi fået større organisationer<br />

med kommunalreformen.<br />

Der er flere folk, større<br />

enheder, flere ressourcer og<br />

større arealer, og vi bliver nødt<br />

til at sørge for at parkforvalterne<br />

er uddannede til at løse<br />

denne opgave, for løser de<br />

den ikke, så hjælper det ikke<br />

at gartnerne er dygtige fagfolk.<br />

Hvis politikerne skal have<br />

kompetent mod- og medspil<br />

fra forvaltningen, så er man<br />

nødt til at satse på at uddanne<br />

parkforvalterne. Parkforvaltere<br />

som tænker mere på organisationen<br />

end på græsset.“<br />

Både vindere og tabere<br />

Christine Nuppenau har også<br />

undersøgt de mere menneskelige<br />

konsekvenser af de øgede<br />

krav om konkurrencedygtighed.<br />

Efter de første krav om<br />

ressourcestyring opstod i<br />

1980’erne, blev markedsorienteringen<br />

endnu kraftigere i<br />

starten af 1990’erne hvor flere<br />

og flere kommuner begyndte<br />

at udlicitere grønne drifts- og<br />

anlægsopgaver. Nu var det<br />

ikke nok at gøre sit arbejde<br />

godt - nu skulle arbejdet gøres<br />

hurtigst og bedst. Og det er<br />

ikke alle mennesker som er<br />

bygget til detøgede pres. Derfor<br />

har alle parkforvaltninger i<br />

undersøgelsen oplevet medar-<br />

bejdere som er ‘røget af i svinget’<br />

undervejs i forandringen<br />

til en konkurrencedygtig organisation.<br />

“Det er en proces som for<br />

mange kommuner har været<br />

benhamrende hård. Det har<br />

ikke været sjovt i starten. Nogle<br />

har det lidt lettere fordi de<br />

har haft nogle fabelagtigt dygtige<br />

chefer som har forstået at<br />

håndtere medarbejderne undervejs,<br />

men mange steder har<br />

det været svært. Der er jo dem<br />

som sidder og er fuldstændigt<br />

brændt sammen i hovedet og<br />

bare tænker på hvornår de<br />

skal gå på pension, fordi de<br />

forandringer de har været<br />

igennem har været omfattende,<br />

tempoet har været højt og<br />

styringen dårlig,“ pointerer<br />

Christine Nuppenau.<br />

Samtidig er det dog vigtigt<br />

at slå fast at der også findes<br />

medarbejdere som har oplevet<br />

at være kommet styrket igennem<br />

forandringerne, uanset<br />

hvor hårde de har været. Der<br />

skal meget til at ryste dem og<br />

de er klædt bedre på til fremtidens<br />

udfordringer, om det så<br />

er udliciteringer eller strukturreformer.<br />

Konkurrencedygtig nu<br />

Processen fra kommunal til<br />

topkonkurrencedygtig organisation<br />

kræver meget mentalt<br />

og fysisk af de ansatte, men<br />

den politiske virkelighed i<br />

kommunerne har gjort forandringerne<br />

endnu mere voldsomme.<br />

„Pludselig siger politikerne:<br />

‘Vi vil gerne udlicitere<br />

driften af 20% af kommunens<br />

grønne områder, og det skal<br />

være til januar,“ og så fiser alle<br />

rundt som fluer i en flaske for<br />

at måle og veje og diskutere<br />

og beskrive og prøve at nå udbud,“<br />

siger Nuppenau.<br />

Nogle gange er det ikke det<br />

kun det øgede arbejdspres<br />

som giver sved på panden.<br />

Hvis al driften i kommunen bliver<br />

udbudt i et totaludbud, risikerer<br />

de ansatte nemlig at<br />

miste deres job - med mindre<br />

deres parkforvaltning vinder i<br />

en disciplin som de aldrig har<br />

kæmpet i før: licitationen.<br />

Det var netop hvad der<br />

skete for en af de kommuner<br />

Nuppenau undersøgte. „De<br />

blev kastet ud i et totaludbud<br />

og midt i den frygt for at miste<br />

deres arbejdsplads alle sam-<br />

FORANDRINGENS<br />

UDFORDRINGER<br />

Det er ikke let at ændre sig<br />

fra en enhedsforvaltning til<br />

en bestiller/udfører-model<br />

eller omvendt. Det er der<br />

flere grunde til:<br />

■ Det er let at gemme sig i<br />

vante rutiner.<br />

■ Offentligt ansatte bærer<br />

på fordomme om egen ineffektivitet.<br />

■ Synlighed og åbenhed om<br />

opgaver og tidsforbrug fravrister<br />

medarbejderne hemmeligheder<br />

og autonomi.<br />

■ Frygt blokerer for udvikling<br />

og konstruktivt arbejde.<br />

Udfordringen er derfor at:<br />

■ Skabe fællesskab og holdånd<br />

i organisationen.<br />

■ Lægge gamle vaner fra<br />

sig, lære nye rutiner og indarbejde<br />

nye værdier.<br />

KILDE<br />

Christine Nuppenau: Nye roller i<br />

de kommunale driftsafdelinger.<br />

Oplæg til Konference om fælles<br />

udvikling i parkforvaltningen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Her bliver arbejdet hårdt på Højbro Plads i København op til klimafestivalen i 2008. I baggrunden ses Christiansborg. Foto: Center for Park og Natur.<br />

men, skulle de alligevel bruge<br />

et år af deres arbejdsliv på at<br />

arbejde hårdt på at beholde<br />

den,“ fortæller hun.<br />

I denne kommune kunne lederen<br />

godt se at hun ikke selv<br />

kunne hjælpe sine ansatte<br />

gennem en så voldsom proces,<br />

og så hun hyrede en konsulent<br />

til at lave benarbejdet og samtidig<br />

holde modet oppe i organisationen.<br />

Han gav dem en<br />

fælles tro på at de kunne vinde<br />

udbuddet, at de var effektive<br />

hvis de ændrede deres vaner<br />

og så hinanden i øjnene<br />

og arbejdede hårdt. De vandt<br />

faktisk. Men det rigtige arbejde<br />

- at levere det som bestilleren<br />

havde bedt om var blot<br />

begyndt.<br />

Hotteste model: BUM<br />

For at undgå at kommunen<br />

betaler for meget for den<br />

grønne drift, har flere og flere<br />

kommuner valgt at dele forvaltningen<br />

op i en bestiller og<br />

udfører-model (BUM) hvor to<br />

adskilte enheder står for henholdsvis<br />

driftsstyringen og udførelsen.<br />

I realiteten hersker der dog<br />

ingen enighed om hvordan en<br />

BUM-organisation egentlig er<br />

opbygget. Nogle kommuner<br />

har adskilt enhederne helt oppe<br />

på politisk niveau, mens det<br />

andre steder er den samme<br />

som sidder som chef for begge<br />

afdelinger (som regel den tidligere<br />

chef fra tiden før BUM) –<br />

og han må så prøve at skifte<br />

kasket efter behov.<br />

Desuden er bestillerrollen tit<br />

underbemandet og underprioriteret<br />

fordi forvaltningens fokus<br />

fra starten har været på<br />

den udførende del. I én af de<br />

seks kommuner Christine Nuppenau<br />

undersøgte, lykkedes<br />

det hende aldrig at få fat i bestillerfunktionen.<br />

Hun skrev,<br />

ringede og bankede på døren,<br />

men der var ingen hjemme.<br />

BUM langt fra perfekt<br />

Derfor beder Christine Nuppenau<br />

folk som netop nu sidder<br />

rundt om i sammenlagte kommuner<br />

og næsten per automatik<br />

overvejer at indføre bum i<br />

deres parkforvaltning, om at<br />

tænke sig godt om.<br />

“Hvad skal vores organisation<br />

kunne og hvordan får vi<br />

det ud af den som vi gerne<br />

vil?“ Det er vigtigt at overveje,<br />

for BUM skaber også problemer<br />

fordi den skiller tingene<br />

ad. „Udfordringen er at skabe<br />

bestillerfunktionen som en styrende,<br />

planlæggende enhed<br />

og ikke bare som én der skal<br />

rende rundt og lave kontrol og<br />

slå den udførende oven i hovedet.<br />

Så får man bare en topolet<br />

organisation som bekæmper<br />

sig selv i stedet for at<br />

arbejde sammen fremadrettet,“<br />

fortæller Christine.<br />

Hun understreger at BUM<br />

sagtens kan være den rette organisationsform<br />

i nogle kommuner,<br />

men pointerer at branchen<br />

som helhed har samlet så<br />

mange erfaringer om at udføre<br />

konkurrencedygtig drift i<br />

kommunens parkafdeling at<br />

det ikke burde være nødvendigt<br />

med en todelt forvaltning.<br />

“Fordelen ved BUM er først<br />

og fremmest at få skabt et<br />

overblik over arealer, mængder<br />

og kvalitet og med prisafprøvningen<br />

prøver kommunerne<br />

at sikre sig at de kommer<br />

til at betale den reelle<br />

markedspris for den ydelse de<br />

køber. Men det behøver man i<br />

princippet ikke indføre BUM<br />

for at sikre sig. Man kan i stedet<br />

udbyde udvalgte opgaver<br />

til private for at lave en prisfastsættelse<br />

som kommunens<br />

egen entreprenør skal leve op<br />

til. „Man kan betragte BUM<br />

som en overgangsorganisation<br />

- som en af de parkforvaltere<br />

jeg interviewede sagde ‘vi har<br />

BUM nu, men det har vi ikke<br />

om ti år’,“ fortæller Christine<br />

Nuppenau.<br />

Et af den opdelte forvaltnings<br />

største problemer er at<br />

dem der bestiller de grønne<br />

anlæg sidder et helt andet<br />

sted end dem der skal arbejde<br />

med området. „Jo flere kasser<br />

du laver inden for organisationen,<br />

jo flere skotter bliver der,<br />

og jo mindre bliver interessen i<br />

at skabe noget, som andre vil<br />

få lettere ved at passe bagefter.<br />

‘Det er en anden kasse, så<br />

det behøver jeg ikke se på’. Sådan<br />

sidder man i hvert sit skur<br />

og tænker, og så ser man ikke<br />

på den lange bane,“ mener<br />

Christine Nuppenau. Derfor<br />

understreger hun igen og igen<br />

at kompetenceudvikling på<br />

lederniveau er vejen frem.<br />

Det sociale ansvar<br />

Forretningstankens indtog har<br />

trukket tænder ud i de fleste<br />

forvaltninger. En af grundene<br />

har været at parkforvaltningerne<br />

traditionelt har været<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 21


Christine Nuppenau: Der kan godt være en samfundsøkonomisk gevinst ved at beholde folk på<br />

arbejdspladsen, selv om de ikke kan arbejde helt så meget.<br />

gode til at rumme ansatte som<br />

måske ikke passede ind så<br />

mange andre steder eller som<br />

døjede med fysiske skavanker<br />

og nedslidning. Disse medarbejdere<br />

er der blevet mindre<br />

plads til.<br />

“Der er jo dem som har været<br />

der så længe at de egentlig<br />

ikke har lyst til at lære mere og<br />

bare gerne vil lave deres daglige<br />

arbejde. De må selvfølgelig<br />

ikke længere drikke øl i arbejdstiden,<br />

og der skal laves<br />

noget, for det er jo ikke et socialt<br />

tilbud, men der skal stadig<br />

være plads til dem. De nedslidte<br />

som har knoklet i 40 år<br />

og har ondt i ryggen skal kunne<br />

være her indtil de skal på<br />

pension, for vi har selv slidt<br />

dem ned,“ lyder det fra Christine<br />

Nuppenau.<br />

Det skal ikke nødvendigvis<br />

ses som en almisse, for der kan<br />

godt være en samfundsøkonomisk<br />

gevinst ved at beholde<br />

folk på arbejdspladsen, selvom<br />

de ikke kan arbejde helt så<br />

meget. „En parkforvalter som<br />

havde fået besked af politikerne<br />

om at indføre BUM, sagde<br />

til dem: ‘Hvis I presser os så meget<br />

på denne her bestiller/ud-<br />

22<br />

fører-model, så må vi fyre de ti<br />

mand som ikke er effektive<br />

nok’. Det sagde politikerne ja<br />

til. Og han blev så ked af det,<br />

for han havde så stort et socialt<br />

hjerte i sin ledelse at han<br />

hellere ville have beholdt de ti<br />

mand og set dem lave noget.<br />

Nu stod han og kiggede fra<br />

vinduet ud på dem hvor de sad<br />

og drak bajere på bænken, og<br />

i stedet belastede kommunens<br />

sociale kasse.“<br />

Hvad er kvalitet?<br />

Et helt andet spørgsmål drejer<br />

sig om kvalitet. For giver det<br />

nødvendigvis parker af høj<br />

kvalitet, selvom alle elementerne<br />

i et grønt område lever<br />

op til kommunens tilstandskrav?<br />

Og hvilken form for kvalitet<br />

kan man forvente når der<br />

fokuseres så meget på økonomi<br />

og effektivitet?<br />

“Man kan jo diskutere om<br />

summen af de enkelte dele af<br />

sig selv giver kvalitet, for selv<br />

om elementerne hver især er<br />

virkelig flotte i deres driftsstandard,<br />

kan det sagtens være at<br />

de er sat helt forkert sammen.<br />

Man kunne jo også se på kvalitet<br />

som ‘oplevelseskvalitet’<br />

frem for tilstandskrav. Altså<br />

hvilken totaloplevelse man<br />

som borger får derude,“ siger<br />

Christine Nuppenau.<br />

I USA er man begyndt at<br />

lave udbud med langt færre<br />

detaljer. „Man udbød en park,<br />

og her skulle være dyreliv, toiletter,<br />

legepladser og liv og<br />

otte millioner besøgende om<br />

året, og så gad udbyder ikke<br />

høre om drift eller græshøjder<br />

eller hvad det kostede at holde<br />

toiletterne. Det var en samlet<br />

pris, som i stedet for tilstandskrav<br />

var bygget op på mål<br />

fokuseret på bruger-ne og deres<br />

brug af stedet,“ fortæller<br />

Christine Nuppenau som dog<br />

godt er klar over at det er de<br />

færreste entreprenører herhjemme<br />

som kan byde på sådan<br />

en opgave, ligesom der<br />

skulle udvikles nye værktøjer<br />

til at beskrive og dokumentere<br />

’oplevelseskvaliteten’. ❏<br />

AFHANDLINGEN<br />

Christine Nuppenau (2008): Marketing<br />

Municipal Park Management Organisations<br />

in Denmark. A study of Policymaking<br />

and Organisational Change in<br />

the Period 1985-2005. Forest and<br />

Landscape, Faculty of Life Sciences,<br />

University of Copenhagen 2008.<br />

Gps-tyverisikring<br />

til entreprenørgrej<br />

GPS-enheder fra Lommy og Mtec<br />

er kombineret med specialudviklet<br />

software. Resultatet<br />

er en effektiv GPS-tyverisikring<br />

til entreprenørmaskiner. Ejeren<br />

kan følge maskinernes bevægelser<br />

på computeren eller på<br />

mobiltelefonen. Produktet er<br />

udviklet af Agromat Data der<br />

er Landsforeningen Danske<br />

Maskinstationers it-afdeling.<br />

Den lokker med at 98,3% af de<br />

stjålne maskiner hidtil er fundet.<br />

Systemet kan også anvendes<br />

til andre formål, f.eks. til at<br />

dokumentere et arbejdes udførelse.<br />

Systemet er integreret<br />

med Agromats aPlan der også<br />

består af bl.a. elektroniske<br />

dagsedler, flådestyring mv.<br />

www.dmoge.dk/AgromatData.<br />

Polyetylen og lang<br />

garanti fra Kompan<br />

Alle malede plader i krydsfinér<br />

er nu erstattet af HDPE-plader<br />

(high density polyethylene).<br />

Det oplyser legepladsproducenten<br />

Kompan om sit 2009program.<br />

Med de stort set<br />

vedligeholdesfrie materialer er<br />

garantien samtidig fordoblet<br />

fra 10 til 20 år. Som noget nyt<br />

tilbyder Kompan endvidere<br />

leasing af legepladser. For et<br />

fast månedligt beløb kan man<br />

få en legeplads hvor Kompan<br />

selv foretager årlig inspektion<br />

og løbende vedligeholdelse i<br />

hele leasingperioden.<br />

JCB-gummigeden<br />

med hurtigskift<br />

Med model 409 på 5,8 tons og<br />

75 hk har JCB lanceret en ny<br />

gummihjulslæsser. Den leveres<br />

med 1,2 m 3 læsseskovl og gaffelsæt,<br />

men kan også forsynes<br />

med fejekost og andre redskaber.<br />

Det hydrauliske hurtigskift<br />

gør det let at skifte redskaber i<br />

en fart. Den nye model kan<br />

også byde på bl.a. lastaffjedring,<br />

aircondition, luftsæde og<br />

krybegear. Importør er Nicolaisen<br />

& Larsen A/S, www.jcb.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Ejendomsselskaber<br />

sparer 40% i drift<br />

Boligforeninger og ejendomsselskaber<br />

kan få store fordele<br />

ved at overlade drift og pleje<br />

af ejendommenes udendørsområder<br />

til en ekstern leverandør.<br />

I løbet af det første år kan<br />

de spare cirka 30% og efter tre<br />

år typisk 40%, oplyser Carsten<br />

Damgård, afdelingschef i HedeDanmarksstorkundeafdeling<br />

(www.hedeselskabet.dk<br />

13.5.2009).<br />

”Grunden er at drift og pleje<br />

af udendørsarealer er en krævende<br />

og omkostningstung<br />

opgave hvor stordrift er en fordel.<br />

De faste omkostninger til<br />

medarbejderlønninger, maskininvesteringer,<br />

planlægning<br />

og logistik udgør en stor del af<br />

omkostningerne,” siger han.<br />

Inden en eventuel outsourcing<br />

er det dog en fordel først<br />

at analysere sine driftsomkostninger<br />

så beslutningen bliver<br />

truffet ud fra de rigtige præmisser.<br />

”Flere af vores analyser<br />

i forbindelse med outsourcing<br />

har vist at alene ændringen af<br />

arbejdskulturen kan give store<br />

rationaliseringsgevinster,” fortæller<br />

Damgård.<br />

Analysen kan også sige noget<br />

om hvilken type og grad af<br />

outsourcing der er bedst. Outsourcing<br />

betyder nemlig ikke<br />

nødvendigvis at hele driften<br />

skal udliciteres. Et partneringsamarbejde<br />

er f.eks. en mulighed.<br />

”En aftale om partnering<br />

er en god løsning specielt ved<br />

den første outsourcing fordi<br />

aftalen i høj grad kan tilpasses<br />

det enkelte bolig- eller ejendomsselskab”,<br />

forklarer Carsten<br />

Damgård fra HedeDanmark<br />

der tilbyder at udføre<br />

drift og analyse.<br />

HANDELSFIRMAET SYLVESTER<br />

TLF: 72 300 432<br />

NY Terex TC 50<br />

minigraver<br />

Vægt 5000 kg.<br />

Skifte<br />

2 graveskovle<br />

1 fast planerskovl<br />

Pris: 215.000 kr.<br />

ex moms<br />

NY New Holland E09SR<br />

minigraver<br />

Vægt 1130 kg.<br />

Tiltman skifte<br />

2 graveskovle<br />

1 fast planerskovl<br />

Pris: 118.000 kr.<br />

ex moms<br />

NYE Terex Pladevibrator<br />

med Honda benzin motor.<br />

BPC 1850<br />

Pris: 7.500 kr.<br />

ex moms<br />

BPC 1535<br />

Pris: 6.900 kr.<br />

ex moms<br />

www.handelsfirmaet-sylvester.dk<br />

HANDELSFIRMAET SYLVESTER · PROFILVEJ 20 · 6000 KOLDING<br />

Tool-Trac<br />

- er maskinen du hurtigt<br />

forvandler fra redskabsbærer<br />

til minilæsser...<br />

Fabriksvej 13 • 6980 Tim • 97 33 03 60<br />

Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31<br />

www.timan.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 23


Ny Acer x ‘San’<br />

med fligede blade<br />

HedeDanmarks planteskole<br />

har præsenteret en ny sort af<br />

ær. Den nye sort Acer x ‘San’<br />

eller ‘fliget ahorn’ er karakteristisk<br />

ved sine fligede blade.<br />

Den podes på ær og har ærens<br />

dyrkningsegenskaber. I løbet<br />

af 15 år bliver træet 5-6 meter<br />

højt. I forhold til andre Acer er<br />

sorten præget af en flot udspringskolorit,<br />

mange efterårsfarver,<br />

pæn grenopbygning og<br />

barkfarver - og altså bladene<br />

der er håndfligede og tilspidsede<br />

og op til 12 cm. Sorten<br />

kommer fra planteskolen Lillemark<br />

hvor den oprindelige<br />

ejer, Svend Andersen, indledte<br />

fremavlen 12 år siden. www.<br />

hededanmarksplanteskole.dk.<br />

InTrac-læssere<br />

fra Föckersperger<br />

InTrac er et mærke i tyske læssemaskiner<br />

fremstillet af Föckersperger<br />

og nu importeres af<br />

GKM A/S. Serien rummer et<br />

utraditionelt islæt af trehjulede<br />

læssemaskiner med løfteevne<br />

fra 1500 til 2000 kg. De<br />

har træk på alle tre hjul og kan<br />

dreje rundt om sig selv. Med<br />

en såkaldt automotiv styring<br />

fordeles trækket optimalt på<br />

hjulene så man undgår hjulslip.<br />

InTrac-programmet består<br />

endvidere af knækstyrede læssere<br />

fra 27 til 52 hk i motorydelse<br />

og 1000 til 2100 kg i løfteevne.<br />

www.gkm.dk.<br />

24<br />

De tromler greenen og sliber knivene<br />

Frugtbar nordisk erfaringsudveksling om pesticidfri golfbaner<br />

Af Bente Mortensen<br />

Det kan lade sig gøre at<br />

pleje golfbaner uden pesticider.<br />

Også på greens med<br />

krybende hvene selv om det i<br />

Danmark nærmest anses for<br />

urealistisk. Men man gør det<br />

på svenske golfbaner. Det opnår<br />

man bl.a. ved at tromle<br />

greens og klippe dem med<br />

helt skarpe knive.<br />

Det blev belyst på det seneste<br />

møde den 15. maj i ‘Netværket<br />

for <strong>Miljø</strong>optimeret Banepleje’<br />

der er nedsat af Det<br />

Svenske Golfforbund. Netværket<br />

består af fagfolk fra svenske<br />

golfklubber med pesticidfri<br />

drift og repræsentanter fra<br />

Norge og Danmark. De mødes<br />

to gange om året for at udveksle<br />

erfaringer og fremme<br />

pesticidfri pleje af golfbaner.<br />

Baggrunden for den pesticidfri<br />

drift i Sverige er at flere<br />

og flere golfklubber får begrænsninger<br />

eller forbud mod<br />

at bruge pesticider. Enten fordi<br />

banerne ligger i naturområder<br />

eller i områder hvor der indvindes<br />

drikkevand. Der er dog<br />

enkelte der uden at skulle det,<br />

undgår pesticider, bl.a. Hofgårds<br />

Golfklub ved Varberg.<br />

Her har man været uden pesticider<br />

de seneste 15 år.<br />

Blanding og tromling<br />

De fleste af de pesticidfri svenske<br />

golfbaner anvender krybende<br />

hvene på greens. De<br />

fleste bruger kun en enkelt<br />

sort, men på Södertälje golfbane<br />

ved Stockholm er der gode<br />

erfaringer med en blanding af<br />

tre sorter af krybende hvene. I<br />

forvejen er sortsblandinger almindelige<br />

inden for rødsvingel<br />

og almindelig hvene. Blandinger<br />

giver generelt mindre angreb<br />

af svamp, og de forskellige<br />

sorter kan bidrage med<br />

hver deres fordele inden for<br />

vinterhårdførhed, tidlighed,<br />

slidstyrke, farve osv.<br />

For ikke at stresse græsset<br />

for meget kombinerer næsten<br />

alle de svenske chefgreenkeepere<br />

tromling og klipning på<br />

green. Det gør de uanset om<br />

der er krybene hvene, rødsvingel<br />

eller en blanding af almindelig<br />

hvene og enårig rapgræs<br />

på greens. Ja, i Sverige<br />

bruger man faktisk enårig rapgræs.<br />

Idéen med at tromle er<br />

at man i stedet for at klippe<br />

green hver dag, nøjes med at<br />

klippe hver anden dag.<br />

Ved tromlingen lægger<br />

græsset sig ned så spillekvaliteten<br />

ikke burde forringes. Der<br />

er dog forskellige erfaringer.<br />

Nogle tromler mere end de<br />

klipper, nogle bruger metoden<br />

hele året, andre tromler mindre<br />

i perioder hvor græsset er i<br />

kraftig vækst for at undgå<br />

ujævn vækst. En enkelt klub<br />

synes ikke at tromling virker.<br />

Ukrudt og gødning<br />

Når det gælder ukrudt bliver<br />

greens håndluget enten i forbindelse<br />

med klipning af green<br />

(det tager 2-3 minutter ekstra<br />

pr. green), eller mandskabet<br />

tager alle greens fra en ende<br />

af med passende mellemrum.<br />

Fairways og semirough bliver<br />

klippet relativt lavt for at<br />

Fra Lysegården golfbane med greens af krybende hvene.<br />

undgå den opblomstring af<br />

bl.a. kløver der let kan opstå<br />

når man skærer ned på pesticider<br />

og gødning. Kløver kan<br />

blive et spillemæssigt problem<br />

hvis den bliver for tæt. Parolen<br />

er at jo tættere man klipper<br />

fairway (11 mm), desto mindre<br />

problemer har man med kløver.<br />

Semiroughen holdes i 30-<br />

35 mm af samme årsag.<br />

Der udbringes flydende gødning<br />

hver 10. eller 14 dag i sæsonen.<br />

Kvælstofniveauet ligger<br />

typisk på 95-140 kg N/ha. Der<br />

bliver vertikalskåret og topdresset<br />

hver 10.-14. dag og i alt<br />

tilført 12-17 mm pr. år.<br />

De skarpe knive<br />

Med hensyn til sygdomme er<br />

de mest almindelige sneskimmel<br />

og roddræber, men det er<br />

ikke noget stort problem.<br />

Mange af golfbanerne har lagt<br />

greens til Botaniska Analysegruppens<br />

afprøvninger af forskellige<br />

mikrobiologiske midler<br />

som Binab, Allgrow og Verdera.<br />

Erfaringerne med flere års<br />

brug er at de er dyre, og at de<br />

ikke har nogen synlig virkning,<br />

hverken når de bruges til at forebygge<br />

eller til at helbrede<br />

svampesygdomme på greens.<br />

Mange af klubberne har sat<br />

slibning i system og kører med<br />

nyslebne knive hver uge. Undersøgelser<br />

har vist at knivene<br />

bliver sløve allerede efter 12 timers<br />

kørsel, siger Kim Sintorn,<br />

banekonsulent fra Sverige Golf<br />

Forbund. Det er en af de enkle,<br />

men også meget vigtige<br />

ting som kan være med til at<br />

højne kvaliteten af greens.<br />

Samtidig mindsker de rene snit<br />

risikoen for angreb af svampesygdomme.<br />

❏<br />

NETVÆRKET FOR<br />

MILJØOPTIMERET BANEPLEJE<br />

Gruppen er nedsat af Det Svenske<br />

Golfforbund hvor banekonsulent Kim<br />

Sintorn er sekretær. I netværket deltager<br />

de otte svenske golfklubber Lysegården,<br />

Flommens, Hulta, Hofgård,<br />

Mölndal, Delsjö, Södertälje og Hills.<br />

Desuden deltager professor i mikrobiologi<br />

Arne Tronsmo fra Norge og<br />

fagkonsulent Bente Mortensen fra<br />

Danmark. Hun kan i den forbindelse<br />

kontaktes på bm@dag.dk.<br />

SKRIBENT<br />

Bente Mortensen er hortonom og fagkonsulent<br />

hos Danske Anlægsgartnere<br />

med speciale i bl.a. græs.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Nøgenbadning er ikke<br />

kun tilladt på særlige<br />

nøgenbadestrande. Det er<br />

generelt tilladt på alle strande<br />

i Danmark, også private<br />

strande. Det understreges af<br />

en dom fra Østre Landsret i<br />

november.<br />

En ægtepar i Skodsborg<br />

nord for København følte sig<br />

generet af nøgenbadere på<br />

stranden der her er en del af<br />

familiens grund. Parret har<br />

oplyst at der netop på dette<br />

sted er særlig mange nøgenbadere<br />

og at de flere gange<br />

har set nøgenbadere der<br />

onanerer og har samleje.<br />

Ægteparret havde derfor sat<br />

et skilt op med teksten ‘Nu-<br />

NØGEN PÅ NÆSTEN<br />

ALLE STRANDE<br />

Flere end<br />

10.000 solgt<br />

i Tyskland !<br />

Multicar Fumo klædt på til vinterdrift.<br />

disme forbudt’. Kommunen<br />

førbød skiltet, og fik - da sagen<br />

gik i retten - medhold af<br />

byretten i juni 2008 og siden af<br />

landsretten i november 2008.<br />

Der er ingen lov om nøgenbadning.<br />

Det falder ind under<br />

‘den offentlige orden’ der reguleres<br />

af politiets Ordensbekendtgørelse.<br />

Den siger at det<br />

‘er forbudt at udvise uanstændig<br />

eller anstødelig opførsel<br />

der er egnet til at forulempe<br />

andre eller<br />

vække offentlig forargelse’.<br />

Gør nøgenbadning<br />

det?<br />

Multicar Fumo med vandingsanlæg.<br />

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188<br />

Det må politiet vurdere i den<br />

konkrete sag.<br />

Ifølge Politimesterforeningen<br />

er det dog generelt tilladt<br />

at bade nøgen på stranden<br />

hvilket den nye dom understreger.<br />

Fortolkningen er en videreførelse<br />

af Justitsministeriets<br />

beslutning fra 1976 om at<br />

nøgenbadning og solbadning<br />

på stranden uden tøj ikke i sig<br />

selv er uanstændig opførsel.<br />

Denne beslutning<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

er siden kendt som ‘nudisternes<br />

første frihedsbrev’.<br />

Grovere opførsel kan dog<br />

straffes efter straffelovens regel<br />

om blufærdighedskrænkelse.<br />

Forbud mod nøgenbadning<br />

er principielt også stadig<br />

muligt. I den aktuelle sag spillede<br />

det f.eks. en rolle at familiens<br />

vinduer var over 50 meter<br />

fra strandkanten. sh<br />

KILDER<br />

Politiken 13.6.2008 og<br />

5.11.2008.<br />

www.strandguide.dk.<br />

(Her kan man kan man<br />

finde strande hvor nøgenbadning<br />

forekommer).<br />

Effektiv til alle årstider<br />

100 forskellige redskaber til sommer/vinter<br />

Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk<br />

Kabine med god komfort og aircondition<br />

Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder<br />

Fuld hydrostatisk.<br />

ABS skivebremser på alle hjul<br />

Frontlift med nemt redskabsskifte<br />

Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton<br />

Trailer max 3,5 tons totalvægt<br />

3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar<br />

Vi sammensætter bilen efter dit behov!<br />

Multicar Fumo med armklipper.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 25


Bytræarboret med flere prydtræer og data<br />

Der er udvidet med sorter af bl.a. birk, tjørn, æble og røn samtidig med at man præsenterer<br />

første pålidelige tal om bl.a. tilvækster, udspring og løvfald<br />

Af Palle Kristoffersen og Oliver Bühler<br />

Fra den spæde start hvor der<br />

plantedes træer i størrelse<br />

10-12 cm stammeomfang, står<br />

Bytræarboretet nu efter otte<br />

vækstsæsoner med veletablerede<br />

træer på op til 14 meters<br />

højde for de største popler.<br />

Mange af de traditionelle arter<br />

inden for f.eks. aske og lindeslægten<br />

er 7-8 meter høje og<br />

har 30-40 cm stammeomfang.<br />

Sammen med de forskellige<br />

behandlinger som træerne får,<br />

udgør Bytræarboretets samling<br />

en stadig voksende videnbank<br />

i forhold til træers vækst<br />

og udvikling. Der kan bydes på<br />

pålidelige tal inden for bl.a. tilvækster,<br />

løvspring og løvfald.<br />

Og så er det beskedne islæt af<br />

små prydtræer nyligt blevet<br />

26<br />

stærkt forøget og omfatter nu<br />

67 arter og sorter.<br />

De store træarter<br />

Ideen med Bytræarboretet er<br />

at vise et handelssortiment af<br />

træer der kan bruges som bytræer.<br />

Det skal supplere planteskolerne<br />

der ikke altid er i<br />

stand til at vise det brede sortiment<br />

og i sagens natur kun<br />

kan vise træer i kultur. De kan<br />

ikke vise hvordan træerne udvikler<br />

sig når de forlader planteskolens<br />

beskyttede miljø og<br />

systematiske pleje.<br />

Fra begyndelsen af var der<br />

lagt særligt vægt på de store<br />

træarter til alléer, rækker,<br />

grupper eller som enkeltstående<br />

træer. Denne samling er<br />

Tre udgaver af Aescules hippocastanum. Forrest et systematisk<br />

opbygningsbeskåret træ. Trods den bugtede stamme er der en tydelig<br />

gennemgående akse uden konkurrerende grene. I midten et knudebeskåret<br />

træ - absolut en mulig driftform. Bagerst et ubeskåret træ hvor<br />

de nederste sidegrene efter otte sæsoner er ved at overhale hovedstammens<br />

topskud. Ikke hensigtsmæssigt. Foto: Palle Kristoffersen.<br />

Knopbrydning og udspring studeres af Ib Asger Olsen og Erik Nymann<br />

Eriksen, begge eks-landbohøjskolefolk. Foto: Palle Kristoffersen.<br />

efterhånden udvidet til knap<br />

100 arter og sorter. De er plantet<br />

i alfabetisk rækkefølge fra<br />

syd mod nord i tre rækker. I<br />

slægterne Acer, Aesculus, Fraxinus,<br />

Platanus, Quercus, Robinia<br />

og Tilia er der plantet seks<br />

træer af hver art og sort i to<br />

tværgående rækker. Derved er<br />

det muligt at få en fornemmelse<br />

af hvordan træerne vil se ud<br />

i alléer og andre systemplantninger.<br />

Af de øvrige slægter er<br />

der plantet tre træer af hver<br />

art eller sort.<br />

Beskæring og formklip<br />

For at vise betydningen af opbygningsbeskæring<br />

beskæres<br />

rækken af træer mod øst nærmest<br />

stien som om de stod under<br />

bymæssige forhold og bliver<br />

stammet op. Træerne i den<br />

bagerste række mod vest er<br />

ikke beskåret siden plantning.<br />

De første år blev opbygningsbeskæringen<br />

udført årligt,<br />

men fra 2006 er den kun udført<br />

hvert andet år.<br />

Hvor der er plantet seks træer<br />

af samme art eller sort, er<br />

der to som formes. Det ene<br />

formklippes, og det andet knudebeskæres.<br />

For Populus og<br />

Salix sker formningen som en<br />

styning.<br />

Formklipningen sker årligt<br />

med stanghækkeklipper i en<br />

størrelse på 1 x 1 x 1 meter<br />

med 2 meter stamme. Den årlige<br />

klipning skal danne tætte<br />

hæksider. Knudebeskæringen<br />

sker årligt med afskæring af<br />

årsskud så der sker en knudedannelse<br />

i enden af grenene.<br />

Styningen af Populus og Salix<br />

skete før vækstsæsonen 2006<br />

ved afskæring af stammen i<br />

2,5 meters højde. Plejen består<br />

af en årlig afskæring af årsskud<br />

med henblik på dannelse<br />

af knuder.<br />

Måling af væksten<br />

Væksthastigheder og vækstformer<br />

er altafgørende for et<br />

hensigtsmæssigt arts- og sortvalg<br />

specielt når det gælder<br />

bytræer. At der er forskel på<br />

unge træers vækstform i planteskolen<br />

og deres efterfølgende<br />

vækst er velkendt. Men at<br />

forudsige udviklingen kræver<br />

mange års erfaring og kendskab<br />

til hvordan omplantning<br />

og beskæringsprocesser påvirker<br />

træerne. For at dokumentere<br />

væksten foretages systematiske<br />

årlige opmålinger af<br />

alle træer. Målingerne omfatter<br />

højde, bredde, stammediameter<br />

m.m.<br />

Det er målet at disse registreringer<br />

skal danne grundlag<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Fra Tilia-samlingens 12 arter og sorter. Rækken til højre er opbygningsbeskåret og opstammet til 1/3 af totalhøjden. I midterrækken er der knudebeskåret<br />

og kasseklippet ét eksemplar af hver sort. Rækken længst til venstre har ikke været beskåret siden plantning. Foto: Palle Kristoffersen.<br />

Tilia cordata<br />

Tilia cordata ‘Erecta’<br />

Tilia cordata ‘Greenspire’<br />

Tilia cordata ‘Rancho’<br />

Tilia euchlora<br />

Tilia euchlora ‘Frigg’<br />

Tilia platyphyllos<br />

Tilia platyphyllos ‘Fenris’<br />

Tilia platyphyllos ‘Rubra’<br />

Tilia platyphyllos ‘Örebro’<br />

Tilia x ‘Odin’<br />

Tilia x europaea ‘Pallida’<br />

0<br />

HØJDEVÆKST FOR LIND<br />

Årlig gennemsnitlig højdetilvækst for lindearter og -kloner. Gennemsnittet er taget over otte vækstsæsoner<br />

for opbygningsbeskårne og ubeskårne træer. De første vækstår var højdetilvæksten minimal. Den årlige tilvækst<br />

observeres nu som større. Tilvæksten varierer fra 35 til 65 cm inden for samme slægt. Vækstkraften kan<br />

have stor betydning for hvordan træerne klarer sig under byformål.<br />

Tilia cordata<br />

Tilia cordata ‘Erecta’<br />

Tilia cordata ‘Greenspire’<br />

Tilia cordata ‘Rancho’<br />

Tilia euchlora<br />

Tilia euchlora ‘Frigg’<br />

Tilia platyphyllos<br />

Tilia platyphyllos ‘Fenris’<br />

Tilia platyphyllos ‘Rubra’<br />

Tilia platyphyllos ‘Örebro’<br />

Tilia x ‘Odin’<br />

Tilia x europaea ‘Pallida’<br />

0<br />

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7<br />

Årlig højdetilvækst, gennemsnit, meter<br />

0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4<br />

Årlig stammediametertilvækst, gennemsnit, meter<br />

STAMMEDIAMETERVÆKST FOR LIND<br />

Årlig gennemsnitlig stammediametertilvækst for de samme arter og kloner af lind. Gennemsnittet er af otte<br />

vækstsæsoner for opbygningsbeskårne og ubeskårne træer. Diametertilvæksten varierer så meget at<br />

årringsbredden er fra 4 til 8 mm.<br />

for en mere præcis beskrivelse<br />

af arter og kloner således at<br />

der ikke blot står anført en<br />

maksimalstørrelse på f.eks. 30<br />

meter i plantekataloget. For<br />

planlæggere og forvaltere er<br />

det langt mere afgørende at<br />

kende forventede væksthastigheder<br />

og dimensionsudviklingen.<br />

F.eks. viser det sig at<br />

visse træer der i planteskolen<br />

har en smal opret kroneform,<br />

ændrer formen til at blive<br />

bredt udbredt når de plantes<br />

ud i anlæggene.<br />

Udspring og løvfald<br />

En anden parameter der er<br />

vigtig at kende for optimeret<br />

valg af bytræer, er deres udsprings-<br />

og løvfaldstidspunkter.<br />

Det har ikke kun betydning<br />

for i hvilken periode de er<br />

grønne, men også i hvilket om<br />

fang træerne kan bidrage<br />

til de mange<br />

positive effekter de tilskri-<br />

ves, bl.a. i forbindelse med<br />

de forestående klimaændringer.<br />

Ny forskning peger også<br />

på at træernes udspringstidspunkt<br />

og vækstrytme har betydning<br />

for hvor godt de tåler<br />

byens særlige vækstvilkår.<br />

Fra 2008 er træernes udsprings-<br />

og løvfaldstidspunkter<br />

registreret. I 2008 skete det<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 27


Acer campestre<br />

Acer platanoides<br />

Acer pseudoplatanus<br />

Acer saccharinum<br />

Aesculus hippocastanum<br />

Ailanthus altissima<br />

Alnus cordata<br />

Fagus sylvatica<br />

Fraxinus excelsior<br />

Ginkgo biloba<br />

Gleditsia triacanthos<br />

Platanus acerifolia<br />

Populus trichocarpa<br />

Quercus robur<br />

Robinia pseudoacacia<br />

Sophora japonica<br />

Tilia cordata<br />

Tilia euchlora<br />

Tilia platyphyllos<br />

0 10 20 30 40 50<br />

UGE<br />

Udspring og løvfaldstidspunkter for træarter. Diagrammet viser den<br />

periode hvor træerne er beløvede. Beløvningsperioden varierer fra 19 til<br />

26 uger. Ingen af arterne har løv på mere end halvdelen af året.<br />

ugentligt gennem fem uger i<br />

foråret og syv uger i efteråret.<br />

Det var de tidligere landbohøjskolefolk<br />

professor Ib Asger<br />

Olsen og lektor Erik Nymann<br />

Eriksen der målte. Til udspring<br />

brugte de denne skala:<br />

0. Ingen aktivitet.<br />

1. Knopvækst (grøn spids).<br />

2. Begyndende løvspring.<br />

Bladets form kan ses, men<br />

ikke størrelsen.<br />

3. Udspring med cirka halv<br />

bladstørrelse.<br />

4. Fuldt udspring med fuld<br />

bladstørrelse.<br />

Til løvfald brugte de en skala<br />

fra 10 til 0 hvor 10 er fuldt beløvet,<br />

og 0 er fuldt afløvet - eller<br />

fuld overgang til vinterløv.<br />

På baggrund af disse værdifulde<br />

registreringsdata der<br />

Samlingen af prydtræer er etableret på et 3000 m 2 stort område der tydeligt ses fra den øvrige del af<br />

Bytræarboretet. Følgegruppen drøfter træernes fremtidige udvikling og drift. Foto: Palle Kristoffersen.<br />

28<br />

helst skal gennemføres over en<br />

årrække for at opsamle årsvariationen<br />

og sætte den i relation<br />

til de vejrmæssige variationer,<br />

er det målet at illustrere<br />

træernes gennemsnitlige udsprings-<br />

og løvfaldstidspunkter<br />

og samtidig angive en forventet<br />

variation.<br />

Mange flere prydtræer<br />

I 2001 etableredes også en<br />

samling af mindre prydtræer<br />

inden for slægterne Craetagus,<br />

Malus, Prunus og Sorbus. Samlingen<br />

af disse mindre træer<br />

omfatter kun cirka 25 sorter og<br />

kun ét eksemplar af hver. Den<br />

har på intet tidspunkt været<br />

fyldestgørende i forhold til det<br />

sortiment der tilbydes. Bl.a. har<br />

Betula-slægten manglet.<br />

For at sætte mere fokus på<br />

de blomstrende prydtræer<br />

over for den professionelle<br />

grønne sektor besluttede<br />

Dansk Planteskoleejerforening<br />

i efteråret 2008 at etablere en<br />

større samling af prydtræer i<br />

tilknytning til Bytræarboretets<br />

eksisterende samling.<br />

Formålet med den udvidede<br />

samling er at vise det mest relevante<br />

handelssortiment af<br />

mindre blomstrende prydtræer<br />

der kan anvendes i det hel- og<br />

halvoffentlige rum som torve,<br />

pladser, parker, boligområder,<br />

kirkegårde m.m., men som naturligvis<br />

også kan bruges i private<br />

haver. Der er derimod ikke<br />

sorter med der normalt kun<br />

retter sig mod private haver.<br />

Prydtræsamlingen skal vise<br />

træer der via målrettet beskæring<br />

er tilpasset deres funktion.<br />

Det stiller krav til fritrumsprofil<br />

og frihøjde. Derfor udvikles<br />

træerne med gennemgående<br />

stamme der så vidt muligt muliggør<br />

opstamning til mindst<br />

2,5 meter. Forholdet mellem<br />

krone og stamme tilstræbes til<br />

50/50.<br />

Samlingen skal over tid<br />

kunne illustrere de forskellige<br />

arter og sorters væktsform,<br />

vækstkraft, blomstring og<br />

frugtsætning. Faktorer der har<br />

stor betydning for træernes<br />

anvendelse, men også faktorer<br />

der traditionelt ikke har været<br />

dokumenteret efter at træerne<br />

er vokset ud af planteskolen.<br />

Samlingen består af 67 sorter<br />

inden for slægterne Betula<br />

67<br />

NYE SORTER AF<br />

PRYDTRÆER I<br />

BYTRÆARBORETET<br />

Amelanchier arborea ´Robin Hill´<br />

Betula albosinensis ´Fascination´<br />

B. pendula ´Bøghs´<br />

B. pendula ´Dalecarlica´<br />

B. pendula ´Penla´ Dafo ®<br />

B. nigra ´Heritage´<br />

B. utilis<br />

Crataegus douglasii<br />

C. intricata<br />

C. crus-galli<br />

C. laevigata ´Hugin´ Dafo ®<br />

C. laevigata ´Mutabilis Ravnholt´ Dafo ®<br />

C. laevigata ´Paul´s Scarlet Hamlet´ Dafo ®<br />

C. laevigata ´Plena´<br />

C. lavallei<br />

C. monogyna<br />

C. monogyna ´PKP Select´<br />

C. orientalis<br />

C. x persimilis ´Splendens´<br />

Malus baccata ´Akso´ Dafo ®<br />

M. floribunda<br />

M. hybrida ´Braendkjaer´ Dafo ®<br />

M. hybrida ´Butterball´<br />

M. hybrida ´Dir. Moerland´<br />

M. hybrida ´Evereste´<br />

M. hybrida ´Gorgeous´ Dafo ®<br />

M. hybrida ´Hyslop´<br />

M. hybrida ´Mokum´<br />

M. hybrida ´Red Sentinel´<br />

M. hybrida ´Rudolph´<br />

M. baccata ´Street Parade´<br />

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Brouwers B.’<br />

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Freja´<br />

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Hesse´<br />

M. toringo (Syn. Sieboldii) ´Scarlett´<br />

M. toringoides ´Mandarin´<br />

M. sylvestris ´Masyl´ Dafo ®<br />

Parrotia persica<br />

Prunus x eminiens (Syn. Fruticosa)<br />

´Umbraculifera´ (Syn.´Globosa´)<br />

P. x hilliere ´Spire‘<br />

P. maackii ´Amber Shade´<br />

P. padus<br />

P. padus ´Albertii´<br />

P. padus ´Select´<br />

P. padus Watereri´<br />

P. serrulata ´Amanogawa´<br />

P. serrulata ´Kanzan´<br />

P. subhirtella ´Accolade´<br />

P. x subhirtella ´Autumnalis´<br />

P. umineko<br />

P. serrula<br />

Pyrus nivalis<br />

Sorbus alnifolia ´Frida´<br />

S. americana<br />

S. aria ´Magnifica´<br />

S. aucuparia<br />

S. aucuparia ´Fastigiata´<br />

S. aucuparia ´Sheerwater Seedling´<br />

S. aucuparia ´Xanthocarpa´<br />

S. commixta<br />

S. commixta ´Dodong´<br />

S. incana<br />

S. intermedia ´Anisse Kirke´<br />

S. intermedia ´Brouwers´<br />

S. latifolia ´Atro´<br />

S. x thuringiaca ´Fastigiata´<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Bytræarboretet er flittigt besøgt. Her er et hold norske haveingeniørstuderende på studiebesøg en dejlig dag i maj. De studerer den fyldte form af<br />

fuglekirkebær Prunus avium ´Plena´ som kan formklippes med et spændende resultat - en hvidblomstrende stammehæk. Foto: Palle Kristoffersen<br />

(6 sorter), Crataegus (12 sorter),<br />

Malus (18 sorter), Prunus<br />

(13 sorter), Sorbus (14 sorter)<br />

og enkelte træer inden for<br />

Amelanchier, Parrotia og<br />

Pyrus. Det er en blanding af<br />

gamle velafprøvede sorter og<br />

nye lovende sorter. Alle relevante<br />

Dafo-sorter er medtaget.<br />

Samlingen er etableret på et<br />

3000 m 2 stort areal stillet til rådighed<br />

af forskerparken<br />

SCION-DTU i Hørsholm i umiddelbar<br />

tilknytning til den oprindelige<br />

samling af bytræer.<br />

Arealet var indtil december<br />

tæt bevokset med skov- og<br />

kratbevoksning. Den blev nedknust<br />

før plantningen der afsluttedes<br />

i januar 2009. Hele<br />

rydningen, planter og plantning<br />

blev finansieret af Dansk<br />

Planteskoleejerforening og<br />

planteskolerne i træklubben.<br />

For at følge og sammenligne<br />

træernes vækst måles årligt<br />

deres stammeomfang i 1 meters<br />

højde, totalhøjde og kronebredde.<br />

Herudfra kan der<br />

beregnes årlige vækstrater.<br />

Træernes blomstring, udspring<br />

og løvfald måles fra 2010 hvor<br />

træerne er helt etablerede efter<br />

omplantningen.<br />

Hjemmesiden<br />

Centralt i formidlingen står<br />

bytræarboretets hjemmeside<br />

www.bytraearboretet.dk. Skov<br />

& Landskabs politik er at stille<br />

mest mulig viden fra den videnskabelige<br />

samling til brugernes<br />

direkte benyttelse. På<br />

hjemmesiden findes en referenceliste<br />

for hver art og sort.<br />

Her er det meningen at alle,<br />

herunder private og offentlige<br />

træejere, landskabsarkitekter,<br />

anlægsgartnere og ikke mindst<br />

planteskoler kan bidrage med<br />

referencer.<br />

Systemet er baseret på en<br />

webbaseret inddatering af eksempler<br />

hvor enhver i løbet af<br />

få minutter kan tilmelde en<br />

træplantning som de synes andre<br />

kan have gavn af at kende.<br />

Man kan oplyse art og sort, antal,<br />

type (solitær, gruppe, række,<br />

allé), udtryk (fuldkronet eller<br />

formet) samt adresse og<br />

eventuel kontaktperson.<br />

Erfaringer opnået via disse<br />

referencer er et vigtigt element<br />

i at opkvalificere brugen<br />

af bytræer. Det er derfor håbet<br />

at hele sektoren vil støtte op<br />

om etablering af referencelisten<br />

ud fra devisen om at give<br />

lidt og få meget til gengæld.<br />

Organisation<br />

Bytræarboretet ejes og drives<br />

af Skov & Landskab som nu er<br />

en del af Københavns Universitet<br />

der har ansvaret for samlingens<br />

udvikling i form af beskæring,<br />

måling og formidling<br />

af resultater. Etableringen er<br />

dog sket i samarbejde med<br />

Dansk Planteskoleejerforenings<br />

trægruppe.<br />

Arbejdet støttes af en projektgruppe<br />

med Joel Klerk og<br />

Ole Schjellerup, Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Ole Byrgesen,<br />

Oliver Bühler og Palle Kristoffersen,<br />

Skov & Landskab,<br />

samt Ib Asger Olsen, tidligere<br />

Skov & Landskab.<br />

Arealet er stillet til rådighed<br />

af SCION-DTU. Adgang sker fra<br />

Fremtidsvej der er en sidevej til<br />

Bøge Allé. I forbindelse med<br />

etableringen er der opnået<br />

støtte fra Dansk Planteskoleejerforenings<br />

træklub, Fonden<br />

for Træer og <strong>Miljø</strong> og Statoil<br />

via Skandinavisk Forskningsfond<br />

for Bytræer. Produktionsafgiftsfonden<br />

for frugt og<br />

gartneriprodukter har i 2006<br />

givet støtte til etablering af<br />

hjemmesiden med det formål<br />

at udbrede data. I 2008 har<br />

Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong><br />

igen støttet Bytræarboretet,<br />

denne gang til et skiltningsprojekt<br />

og trykning af foldere.<br />

Nødvendig videnbank<br />

Bytræarboretet i Hørsholm<br />

blev etableret i 2001. Det overordnede<br />

formål er at fremme<br />

og opkvalificere anvendelse af<br />

træer til byformål og i det hele<br />

taget. Der er dog også er par<br />

årsager mere.<br />

For det første har megen viden<br />

om træer, deres vækst og<br />

anvendelse gennem årtier ligget<br />

hos en række personer der<br />

har nået eller har overskredet<br />

pensionsalderen. Anden viden<br />

er koncentreret hos producenter<br />

og leverandører og er opstået<br />

i et tæt samliv med uendelige<br />

rækker af træer i planteskolen.<br />

Det er viden der er<br />

let at miste. For det andet er<br />

kravet til nutidens form for viden<br />

i højere grad end tidligere<br />

at den er dokumenteret, sammenlignelig<br />

og tilgængelig.<br />

Begge problemer kan Bytræarboretet<br />

være med til at løse.<br />

Samlingen i Bytræarboretet<br />

kan bruges af alle til at øge deres<br />

viden om træer. Specielt<br />

kan den bruges af landskabsarkitekter<br />

til at understøtte deres<br />

valg af træer og til at indgå<br />

i kommunikationen med deres<br />

bygherrer. På samme måde<br />

kan planteskolerne henvise<br />

landskabsarkitekter og andre<br />

der skal bruge træer til ved<br />

selvsyn at træffe deres valg.<br />

Desuden bruger fagskoler samlingen<br />

til at øge elever og studerendes<br />

plantekendskab. I<br />

2008 benyttede 15 firmaer,<br />

skoler og foreninger sig af tilbuddet<br />

om guidet rundvisning<br />

og undervisning. ❏<br />

SKRIBENTER<br />

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt<br />

og seniorrådgiver, mens Oliver<br />

Bühler er ph.d.-studerende i bytræer,<br />

begge ved Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 29


30<br />

Asbjørn Nyholt<br />

Hortonom<br />

Gl. Nyborgvej 61<br />

DK-5772 Kværndrup<br />

Mobil +45 4020 9613<br />

asbjoern@nyholt.dk<br />

www.nyholt.dk<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Uvildig rådgivning<br />

Græspleje: Strategi og sparring<br />

Jordprøver: Analyse og tolkning<br />

Ring gerne - så ser vi,<br />

hvor vi kan samarbejde<br />

Taghave anlagt på parkeringsdæk ved Anker Molehusene i Holbæk. Anlægget<br />

stod færdigt i 2008 og fylder cirka 4.000 m 2 . Der er ‘husløg-eng’<br />

i ekstensive områder og ‘lavendelmark’ i intensive. Taghaven er tegnet<br />

af Birgitte Finks Tegnestue og anlagt af P. Malmos A/S. Foto: Ib Hansen.<br />

<strong>Grønt</strong> tag tager ét ton CO 2<br />

Ny beregning påviser tagbevoksningens fordel<br />

Det gennemsnitlige parcelhus<br />

i Danmark kunne spare<br />

den CO2-opfyldte atmosfære<br />

for ét ton drivhusgas hvis<br />

det havde et grønt tag. Det<br />

svarer til omkring 20% af en<br />

gennemsnitsdanskers udledning.<br />

Det er en af Danmarks<br />

Naturfredningsforenings konklusioner<br />

efter foreningen har<br />

fået Orbicon, der rådgiver om<br />

natur, miljø og klima, til at lave<br />

beregninger på området.<br />

Det grønne tags reducering<br />

af CO2-udslippet skyldes mest<br />

på bygningens lavere elforbrug.<br />

Men tagene sparer også<br />

el på anden vis: Man sparer<br />

den energi der normalt bruges<br />

til at rense tagvandet, da taget<br />

tilbageholder og fordamper<br />

en del af vandet. Og så er tagets<br />

binding af CO2 med til at<br />

reducere udslippet.<br />

Et dansk, grønt tag kan ifølge<br />

beregningerne reducere<br />

CO2-udslippet med mellem to<br />

og seks kilo pr. m2 om året. Besparelsen<br />

er størst, hvis taget<br />

etableres på en olieopvarmet<br />

bygning. Etableres det i fjernvarmeområder,<br />

er besparelsen<br />

lidt mindre, cirka to kg. CO2 pr.<br />

kvm om året.<br />

Ud over opvarmningsformen<br />

afhænger besparelsen af, hvor<br />

godt huset er isoleret. Jo dårligere<br />

isoleret huset er som udgangspunkt,<br />

jo mere er der at<br />

spare. I regnestykket har Orbicon<br />

set på både den energi,<br />

der spares på opvarmning og<br />

afkøling og på tagvandsrensning<br />

samt den CO2 taget bin-<br />

der. Beregningerne viser at det<br />

er tagets evne til at køle og<br />

opvarme der betyder mest for<br />

den samlede CO 2-reducering.<br />

De grønne tage reducerer<br />

ikke bare CO 2. De hjælper også<br />

med klimatilpasningen. På<br />

grund af vegetationen og den<br />

drænende jord virker taget<br />

som et naturligt vandreservoir<br />

og kan dermed holde en del<br />

nedbør tilbage. I et fremtidigt<br />

klima med mere og kraftigere<br />

nedbør kan det være en væsentlig<br />

forudsætning for at<br />

kloaksystemet ikke bryder<br />

sammen. Tagene kan holde op<br />

til halvdelen af nedbøren tilbage<br />

alt efter vegetationens<br />

art, drænlagets art og tykkelse<br />

samt tagets hældning.<br />

Grønne tage har udviklet sig<br />

til et vigtigt redskab i klimaarbejdet<br />

i byer verden over, men<br />

ifølge naturfredningsforeningen<br />

halter vi efter herhjemme.<br />

Københavns Kommune har<br />

godt nok netop fremlagt en<br />

klimaplan hvor kommunen<br />

gerne ser flere flade tage omdannet<br />

til grønne tage. Men<br />

flere europæiske lande samt<br />

byer i USA har allerede en<br />

grøn tagpolitik som sigter på<br />

at spare energi, forbedre luftkvaliteten<br />

og samtidig skabe<br />

mere natur i byen. Længst<br />

fremme er Tyskland med en<br />

andel af grønne tage på 14 %<br />

ud af det samlede tagareal. lt<br />

KILDE<br />

Naturen som våben mod klimaforandringer.<br />

DN Tema, maj 2009. Danmarks<br />

Naturfredningsforening.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Diodelys til veje og byrum<br />

Mens Vejdirektoratet nylig har afvist metoden,<br />

sættes de første lamper med LED op<br />

Den energibesparende lys<br />

kilde LED (Light Dimitting<br />

Diode, diodelys) er god nok til<br />

veje og byrum. Det viser et<br />

udviklingsprojekt i Albertslund<br />

Kommune hvor man som led i<br />

sin belysningsplan vil have en<br />

afløser for den meget anvendte,<br />

men teknisk forældede Albertslundlampe.<br />

Afløseren<br />

hedder A-lampen hvor de første<br />

50 skal sættes op i den københavnske<br />

forstadskommune<br />

i år. Hver lampe er forsynet<br />

med 18 Luxeon Rebel-dioder<br />

bruger 22 Watt og giver en lysstrøm<br />

på 1765 lumen.<br />

A-lampen er testet i Albertslunds<br />

centrum og sammenlignet<br />

med de eksisterende Albertslundlamper<br />

der har sparepærer.<br />

A-lamperne gav et lidt<br />

højere lysniveau, men også et<br />

koldere lys. Det betyder i praksis<br />

at man - med samme belysningsniveau<br />

- kan nøjes med at<br />

have 20 meter mellem A-lamper<br />

hvor man i dag har 13 me-<br />

ter mellem Albertslundlamper.<br />

Samlet set var energibesparelsen<br />

over 50%.<br />

I anlæg er A-lampen ikke<br />

meget dyrere. Det koster<br />

730.000 kr. at erstatte 80 gamle<br />

lygter med tilsvarende. Hvis<br />

de skal erstattes af 60 A-lamper,<br />

koster det 60.000 kr. mere.<br />

Men A-lampen er billigere i<br />

drift, da dioderne kan brænde<br />

mindst 50.000 timer - op mod<br />

ti gange så længe som sparepærer.<br />

På grund af andet design<br />

kan der også gå længere<br />

mellem rengøringen af lamperne.<br />

A-lamperne kan desuden<br />

falde i pris hvis produktionen<br />

kommer godt i gang, og<br />

med den udvikling LED-lys er<br />

inde i, kan man nok forvente<br />

endnu mere effektive dioder.<br />

Projektet i Albertslund hedder<br />

‘Udvikling af et nyt miljøog<br />

energirigtigt armatur til<br />

park-, sti- og torvebelysning i<br />

Albertslund Kommune´. Det<br />

blev gennemført 2007-2008 i<br />

KILDE<br />

Naturen som våben mod klimaforandringer.<br />

DN Tema. Danmarks Naturfredningsforening,<br />

maj 2009.<br />

Den nye A.-lampe er testet og ved<br />

at blive sat op i Albertslund.<br />

et samarbejde mellem kommunen,<br />

arkitektfirmaet ark-unica,<br />

Odgård Design, DTU Fototeknik,<br />

Philips Lighting samt<br />

Dansk Energi der har finansieret<br />

det meste.<br />

Det oprindelige mål var en<br />

lampe der først skulle udstyres<br />

med metalhalogenpærer, men<br />

siden erstattes af LED-lys når<br />

denne teknologi var teknisk<br />

og økonomisk i orden. I løbet<br />

af projektperioden udviklede<br />

teknologien sig så positivt at<br />

man valgte LED fra starten af.<br />

Udviklingen er nok også<br />

kommet bag på holdet bag<br />

‘Håndbog for kommunernes<br />

vej- og byrumsbelysning’ som<br />

Vejdirektoratet og SAMKOM<br />

udgav tidligere i år. Her mener<br />

man ikke at LED er udviklet<br />

nok. Lyset er koldt og ikke mere<br />

energibesparende end alternativerne,højtryksnatriumslamper,<br />

metalhalogen og kompaktlysrør,<br />

hedder det. sh<br />

KILDER<br />

Dansk Energi (2009): Udvikling af et<br />

nyt miljø- og energirigtigt armatur til<br />

park-, sti- og torvebelysning i Albertslund<br />

Kommune.<br />

ÅF Hansen & Henneberg (2009):<br />

Håndbog for kommunernes vej- og<br />

byrumsbelysning. Vejdirektoratet og<br />

SAMKOM 2009.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 31


Robotplæneklipperen kan klippe inde mellem buskene hvor man dårligt nok kan komme til med almindelige<br />

plæneklippere. Foto af Niels Arbjerg fra egen have.<br />

Robot floppede på tv, men ikke på Als<br />

Den samme robotplæneklipper har kørt i snart ni år i Arbjergs have<br />

Robotplæneklippere er ikke<br />

pengene værd. I hvert fald<br />

ikke ifølge en lille tv-test som<br />

DR viste i forbrugerprogrammet<br />

Rabatten 14. maj. En haveejer<br />

på Als har til gengæld<br />

snart ni års glimrende erfaringer.<br />

Tilsyneladende forudsætter<br />

det navnlig at plænen er<br />

tilstrækkelig jævn og grænsekablet<br />

er lagt ordentligt.<br />

I tv-programmet var programvært<br />

Mark Jessen taget<br />

ude på et græsareal sammen<br />

med anlægsgartner Maria Andrea<br />

Oxholm og tre plæneklippere:<br />

en manuel (Ginge Comfort<br />

38) til 669 kr., en motorplæneklipper<br />

(Stiga Multiklip<br />

50S Rental) til 3.795 kr. og en<br />

robotplæneklipper (Robomow<br />

RM400) til 10.499 kr.<br />

De gik i gang på tre lige store<br />

felter. Stigaen var 5 minutter<br />

om klipningen. Den efterlod<br />

et pænt resultat, men også<br />

lidt flossede blade som rotorklippere<br />

nu gør. Gingen var 9<br />

minutter og 10 sekunder om<br />

det. Som cylinderklipper lavede<br />

den rene snit, men klipperesultatet<br />

var lidt ujævnt. Generelt<br />

har de små cylinderklippere<br />

bl.a. de velkendte problemer<br />

med at klippe frøstandene<br />

fra enårig rapgræs.<br />

Og så var der Robomowen.<br />

Selv om den også er en lille ro-<br />

32<br />

torklipper, var græsset lidt<br />

ujævnt klippet som anlægsgartneren<br />

sagde det. Værre<br />

var det at maskinen to gange<br />

klippede den kabeltråd over<br />

som var pløkket ned i græsset<br />

rundt om klippearealet. Og da<br />

man gravede kablet ned, gik<br />

maskinen i stå i et hul i græsset.<br />

Hvem ville have glæde af<br />

at investere i en sådan maskine,<br />

spurgte programværten.<br />

„Det har jeg lidt svært ved at<br />

se,“ svarede anlægsgartneren.<br />

En hurtig konklusion?<br />

Og dog. Vel gik robotten i stå i<br />

et hul, men den havde også fået<br />

det mest ujævne stykke for<br />

at se „om den kun kunne klare<br />

en have der er helt ensartet og<br />

uden huller“. Sådanne huller<br />

har en normal haveplæne ikke.<br />

Og vel var græsset ujævnt<br />

klippet, men det kan - som anlægsgartneren<br />

sagde - skyldes<br />

at græsset var ret højt. Det bliver<br />

det ikke når en robot fast<br />

passer græsset.<br />

Den tidsfordel robotplæneklipperen<br />

har fordi den gør arbejdet<br />

selv, blev der set bort<br />

fra med den begrundelse at<br />

man ifølge manualen skal holde<br />

opsyn med klipperen. Javel,<br />

men det betyder jo ikke at<br />

man skal gå ved siden af den,<br />

vel? Tilbage er problemet med<br />

at kabeltråden klippes over, et<br />

problem man dog undervejs i<br />

programmet kunne løse.<br />

Meget driftssikker<br />

Niels Arbjerg i Kirke Hørup på<br />

Als har brugt en anden robotplæneklipper,<br />

Husqvarna Automower,<br />

i sin have siden<br />

2000. Samme maskine i snart<br />

ni år. Den lader i cirka 2 timer<br />

og slår græs i cirka 1 3/4 time<br />

på den 1000 m 2 store grund.<br />

Klipperesultatet er godt, og<br />

driftssikkerheden stor. Da Arbjerg<br />

skulle til sin datters bryllup,<br />

glemte han maskinen. Da<br />

han kom hjem havde den kørt<br />

uafbrudt i 106 timer og klippet<br />

- selv om naboerne et par gange<br />

havde hjulpet den i gang<br />

da den var gået i stå.<br />

Arbjerg opsummererer maskinens<br />

øvrige fordele: Man<br />

skal ikke gå bag efter den.<br />

Man kan ikke høre den arbejde<br />

på fem meters afstand. Afklippet<br />

er så fint at det ikke<br />

skal fjernes. Robotten kan køre<br />

ind mellem buske. Plænen er<br />

ensartet og grøn hele tiden<br />

fordi den konstant slås.<br />

Maskinens væsentligste begrænsning<br />

er ifølge Arbjerg at<br />

den laver hjulspind hvor plænen<br />

skråner mere end 15 grader.<br />

Den kan også gå i stå hvis<br />

der undtagelsesvist kommer en<br />

gren i vejen. Til ulemperne hører<br />

også at den nok kan være<br />

farlig for små børn der ligger i<br />

græsset. En plastikfodbold<br />

blev engang snittet slemt. Dyr<br />

er ikke et problem. De rører<br />

ikke maskinen. Hunde enten<br />

gør eller er bange for den.<br />

Men hvad med opsynet? Det<br />

glemmer man. Bruger ingen<br />

tid på det, siger Arbjerg. Maskinen,<br />

der har magnetisk syn,<br />

går øjeblikkeligt i stå hvis den<br />

kommer uden for kablet eller<br />

hvis strømmen til ladestationen<br />

afbrydes.<br />

Kabler uden problemer<br />

Kabeltrådene er lagt ned i<br />

græsset med klamper for hver<br />

halve meter, strammet op og<br />

er efter kort tid skjult i filten.<br />

De er aldrig klippet over. I tvprogrammet<br />

må kablet stedvist<br />

have ligget forkert, vurderer<br />

Arbjerg. Hans klipper kan i<br />

øvrigt slet ikke nå kablet.<br />

I begyndelsen lå grænsekablet<br />

lige rundt om plænen. Siden<br />

er det flyttet flere gange,<br />

og når nu uden om både hus<br />

og bevoksning. „Egentlig har<br />

indretningen af haven og<br />

grænsekablets placering udviklet<br />

sig hånd i hånd de først tre<br />

år. Forståelsen for mulighederne<br />

kunne vi kun få selv,“ fortæller<br />

Arbjerg. Når kabelsystemet<br />

er udvidet, f.eks. for at<br />

omkranse blomster i plænen,<br />

er kablet blot skarret sammen<br />

og isoleret med vandfast tape.<br />

Klipperen er vedligeholdt<br />

med nye knive eller slibninger.<br />

Hjulmotor, en printplade, batteri<br />

og lidt mere er udskiftet.<br />

Det har Arbjerg ordnet selv.<br />

Det er lettere end at reparere<br />

en cykel, siger han.<br />

Der var dog nogle ting der<br />

skulle læres før robotten fungerede<br />

optimalt. F.eks. kørte<br />

robotten på et tidspunkt skævt<br />

ind i sin ladestation. Det viste<br />

sig at den blev påvirket af en<br />

25 meter kabelbunke der lå på<br />

den anden side af huset og virkede<br />

som en kraftig magnetspole.<br />

Da den blev fjernet, var<br />

der ingen problemer.<br />

Robotklipperen kan altså<br />

fungere, især når man har<br />

vænnet sig til maskinens fordele<br />

og begrænsninger. Sådanne<br />

begrænsninger har små<br />

tv-eksperimenter også. sh<br />

KILDER<br />

DR, Rabatten, 14.5.2009. kl. 19.30.<br />

Samtale med Niels Arbjerg 16.5.2009<br />

og 19.5.2009.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


importør:<br />

BUSKRYDDER<br />

Start et langt<br />

venskab<br />

TIMA PRODUCTS A/S<br />

Tel. 36 34 25 50<br />

www.tima.dk<br />

GENERATOR<br />

EU 20i F<br />

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.<br />

Handy generator i moderne design.<br />

EU20 med inverter kan parallelforbindes<br />

for dobbelt ydelse, er effektivt<br />

støjdæmpet og vejer kun 21 kg.<br />

Pris<br />

kr. 12.975,–<br />

UMS 425E LNET<br />

Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj-<br />

og vibrationsdæmpning. Arbejder ubesværet<br />

i alle stillinger og er 360° vendbar. Halvautomatisk<br />

trimmerhoved med ”Tap’n’Go”.<br />

Fælles for alle Honda maskiner er flot design<br />

med høj finish. De starter altid og er meget<br />

driftsikre. Kvaliteten oplever du i hele Hondas<br />

brede vifte af plæneklippere og -traktorer,<br />

buskryddere, hækkeklippere, havefræsere,<br />

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og<br />

transportere.<br />

Gå ind på www.hondapower.dk og læs mere om<br />

Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit<br />

arbejde til en ren fornøjelse.<br />

PLÆNEKLIPPER<br />

HRS 536C3 SDEA<br />

Stor betjeningsvenlig selvkørende<br />

plæneklipper med 1 gear og kraftig motor.<br />

Klippebredde 53 cm og 6 klippehøjder<br />

med enten sideudkast<br />

eller bioklip.<br />

Pris<br />

kr. 4.490,–<br />

FRÆSER<br />

FG 110 K1 DET<br />

Let startende, robust<br />

og støjsvag fræser til<br />

urtehaven eller rosenbedet.<br />

Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke<br />

sammen og transportere i bilens bagagerum.<br />

Kampagnepris<br />

kr. 3.690,–<br />

Spar 1.000,–<br />

Pris<br />

kr. 2.690,–<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 33<br />

14431 · bureauLIST.dk


Malmos til lands, til vands og på taget<br />

Per Malmos har roet til ryggen brast, løbet til de ikke gad give ham flere pokaler, kæmpet mod<br />

gamle elefanter og mistet flere nære end nogen bør have prøvet i en alder af 51 år.<br />

Af Lars Thorsen<br />

Det er ikke Jyderups yndigste<br />

indbyggere der har<br />

valgt at komme ud i det alt for<br />

klare sollys fredag formiddag.<br />

De står i to rækker ikke langt<br />

fra skiltene til Stigs Bjergby i<br />

den ene retning og Statsfængslet<br />

i den anden retning. Her<br />

har de stillet sig i kø til de to<br />

pengeautomater i Nordea og<br />

Danske Bank som netop er blevet<br />

fyldt, for det er den sidste<br />

bankdag i måneden.<br />

Nogle af dem kommer nede<br />

fra Centerpubben som ligger<br />

lige ved siden af Centergrillen i<br />

Jyderup Centeret. Det gælder i<br />

hvert fald den mavesvære<br />

mand med krøllerne, lædercowboyhatten<br />

og Adidas-joggingsættet<br />

og den champignonblege,<br />

gravide pige med<br />

34<br />

øllen med gashåndtag og tilhørende<br />

kæreste i for stramme<br />

sorte cowboybukser og vest.<br />

I over en time kommer folk<br />

til og går igen med hænderne<br />

fulde af pludselige kontanter,<br />

indtil en duknakket mand med<br />

skoletaske og et alvorligt rygproblem<br />

begynder at skule<br />

over på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte<br />

med et unaturligt stort øje.<br />

Der foretages en taktisk retræte<br />

ud ad hovedgaden.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er kommet til Jyderup<br />

for at mødes med Per<br />

Malmos, indehaver af anlægsgartnerfirmaet<br />

P. Malmos A/S,<br />

men jeg er kommet en time<br />

for tidligt eller også kommer<br />

han en time for sent, så jeg må<br />

daske rundt. Buschaufføren i<br />

nummer 77 til Føllenslev sover<br />

trygt i sit solbagte sæde. I lygtepælen<br />

hænger en plakat og<br />

lokker folk til Mørkøv hvor<br />

Lars Lilholt snart giver koncert.<br />

Men så kommer Per Malmos.<br />

Telefonen til øret, et hoved<br />

som lægger sig i smilefolder<br />

helt automatisk og så forlader<br />

vi Jyderup og suser ud i det kuperede,<br />

forsommer-frodige<br />

landskab i hans store firhjulstrækker.<br />

”Hvad tror du Peter<br />

fra Gug siger til den?” spørger<br />

han. Peter Jensen fra Gug Anlæg<br />

& Planteskole A/S har tidligere<br />

i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bemærket<br />

at han foretrækker sin røde<br />

Volvo Amazon frem for pseudoblærede<br />

forhjulstrækkere.<br />

Pludselig springer lyden af<br />

de energiske 1980’ere ud i bilen.<br />

Det er Van Halens ‘Jump!’<br />

som via bilens anlæg brøler at<br />

der er telefon mens vi fortsætter<br />

direkte ind i Per Malmos’<br />

‘homeland’.<br />

Penge under bordet<br />

Det var her i den fede vestsjællandske<br />

jord at virksomheden<br />

P. Malmos spirede frem,<br />

og det var også her at den lille<br />

Per Malmos indledte sin karriere.<br />

Nede under bordene for<br />

at være helt præcis. Da hans<br />

far Poul Malmos stiftede firmaet<br />

i 1953, var det almindelige<br />

gartneri nemlig førsteprioriteten.<br />

Der opdagede Per allerede<br />

som femårig at der var masser<br />

af uudnyttet produktionsplads<br />

i de støvede skygger under<br />

drivhusenes borde. Derfor<br />

startede den nævenyttige<br />

Nej. Det er ikke Daniel Craig, den nye James Bond, men<br />

derimod Per Malmos på det ekstensive, tørketålende tag af<br />

domicilet for P. Malmos A/S i Ubby på Vestsjælland. Før han<br />

kunne stå på toppen af sit eget tag, måtte han dog kravle<br />

rundt og tjene penge på at dyrke planter under bordene i<br />

sin fars drivhus. Foto: Lars Thorsen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


knægt raskt en produktion af<br />

transcandia og husfred som<br />

han og hans ene bror solgte til<br />

den lokale blomsterhandel.<br />

Men 1950’ernes massive<br />

brug af voldsomme sprøjtegifte<br />

begyndte at indhente far<br />

Poul Malmos. De skadelige<br />

stoffer var hobet op i hans<br />

krop, og han begyndte at falde<br />

omkuld i drivhuset når der<br />

skulle sprøjtes. Livskraftig som<br />

bare fanden var han dog stadig,<br />

og P. Malmos blev i stedet<br />

en anlægsgartnervirksomhed.<br />

Alvorlig sjov på arbejde<br />

Flere gange i den korte tid<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> tilbringer med Per<br />

Malmos sætter han pludselig i<br />

løb for at hente et eller andet.<br />

Han fortæller med hele kroppen,<br />

taler højt og svinger med<br />

de senede arme, og det er ikke<br />

svært at forestille sig ham som<br />

en energisk 10-12-årig vildbasse<br />

der hjælper Malmos senior<br />

med at slå græs for firmaet og<br />

som hopper på traktoren og<br />

bumler ud over naboens marker<br />

med harven bag sig i solskinnet,<br />

mens jorden hvirvles<br />

op og pengene triller ind.<br />

”Sådan noget lavede vi<br />

drenge for sjov og for penge,<br />

men dengang gjorde vi det ikke<br />

for sjov, for det var jo dybt<br />

alvorligt at tjene penge. Men<br />

jeg kan godt se nu at det var<br />

skidesjovt. Vi havde både tid<br />

og flair for at arbejde med maskinerne,<br />

og jeg skulle have<br />

noget fornuftigt at lave hvor<br />

der var noget diesel indblandet<br />

efter skoletid mens far regnede<br />

tilbud og alt muligt. Det<br />

var sådan vi legede,” fortæller<br />

Per Malmos om sin ungdom<br />

fyldt med arbejdsom leg.<br />

I dag kan man se frugterne<br />

af årtiers P. Malmos-arbejde i<br />

hele omegnen af Ubby og Jerslev<br />

hvor familien flyttede hen<br />

i 1965 da Per var syv år. De<br />

DE GRØNNE<br />

STJERNESKUD<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> portrætterer i<br />

denne artikelserie prominente<br />

anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder.<br />

Vi prøver at komme<br />

ind under huden på et lille<br />

udsnit af de personer som<br />

har gjort sig bemærket i<br />

den grønne branche og er<br />

med til at drive den frem.<br />

store, frodige hegn af mange<br />

slags løvtræer står stadig der<br />

hvor hans far plantede dem,<br />

og drengene fra Hvidebæk<br />

Idrætsforening dribler stadig<br />

rundt på det græs som Poul<br />

Malmos har sået, selv om de<br />

små nok nu kalder sig selv Ronaldo<br />

frem for Sofus Krølben.<br />

Vi ser også to P. Malmos-folk<br />

som er i gang med at vedligeholde<br />

et areal foran en skiltefabrik,<br />

og vi kører ad Kattrupvej<br />

hvor over 30 P. Malmos-biler<br />

hver dag farer omkring. Per<br />

overdrev ikke da han kaldte<br />

området sit ‘homeland’.<br />

Det gamle handyr<br />

I dag er det Per som udgør p’et<br />

i P. Malmos A/S. Virksomheden<br />

har omkring 80 medarbejdere<br />

hvoraf enkelte har været beskæftiget<br />

hos Malmos i op til<br />

25 år. De har altså oplevet at<br />

arbejde med begge Malmos’er<br />

som chef efter Per købte virksomheden<br />

i 1996, og far Poul i<br />

stedet blev livstidsansat.<br />

Dengang gik der også en anden<br />

bestemt herre omkring<br />

ved P. Malmos ejendom. Det<br />

var den sorte buk ved navn<br />

Fessor. ”Man var nødt til at<br />

være flere om at gå derind, og<br />

holde fast i ham. Ellers blev<br />

man hylet hen over jorden,”<br />

siger Per og griner mens han<br />

stabler en omgang kaffe sammen<br />

til os.<br />

Ligesom det var Fesser der<br />

bestemte omme bag huset,<br />

var Poul Malmos ham der dengang<br />

bestemte i virksomheden.<br />

Han var ikke streng, men<br />

han fortalte folkene hvordan<br />

tingene skulle gøres, og så<br />

gjorde de det. Som Per siger:<br />

‘slut-færdig-bum.’<br />

På grund af den patriarkalske<br />

og egenrådige ledelsesform<br />

var det en komplet omvæltning<br />

for Per, da han som<br />

landskabsarkitektstuderende<br />

kom i praktik hos anlægsgartnerfirmaet<br />

Krogh & Molin A/S.<br />

Det var især Klaus Molins og<br />

Niels Kroghs ping-pong som<br />

overraskede unge Malmos.<br />

”Der gjorde de så gud-hjælpe-mig<br />

det at de diskuterede<br />

hvordan de skulle gøre dit og<br />

dat. Og det var så lækkert at<br />

komme ned på det kontor<br />

hvor der var argumenter, og<br />

man flyttede sig undervejs i<br />

diskussionen.”<br />

Heldigvis skulle det vise sig<br />

at hans far var lige så åben<br />

Der kommer luft under vesten når Per Malmos sætter i gang, og<br />

han er medlem af en løbe- og motionsklub for at holde formen, nu<br />

hvor ‘mesterløbet’ ikke længere eksisterer. Dér holdt Per ellers legestue<br />

og vandt 5-6 gange. Det har nok hjulpet at han ikke løb<br />

omkring med stiger dengang. Foto: Lars Thorsen.<br />

over for en fælles ledelsesform,<br />

selv om Per stadig skulle<br />

få andre gamle ‘handyr’ at slås<br />

med da han for alvor begyndte<br />

at arbejde i familiefirmaet.<br />

Pigen i luften over Athen<br />

Tilbage til den 4. maj 1984. Dagen<br />

før svenske The Herreys<br />

vandt det Europæiske Melodi<br />

Grand Prix med ‘Diggi-Loo,<br />

Diggi-Ley’ hvilket muligvis er<br />

gået Per Malmos’ næse forbi,<br />

selv om sangen begynder lidt<br />

som Van Halens ‘Jump!’ Per<br />

Malmos stod i Athens myldrende<br />

lufthavn ventende spændt<br />

på en pige. Hun var på vej tilbage<br />

efter et halvt år i Australien<br />

mens Per havde siddet under<br />

taget på Landbohøjskolen<br />

og puklet i månedsvis med sin<br />

hovedopgave som landskabsarkitekt.<br />

Opgaven handlede<br />

om jordpakning - hvordan jorden<br />

mases sammen så der ikke<br />

kan vokse noget i den.<br />

De to havde været i to forskellige<br />

verdener. Og ikke nok<br />

med det. De havde været kærester<br />

før, men var gået fra<br />

hinanden to år før efter at hun<br />

havde været på en lang tur til<br />

Afrika. Så Per anede ikke hvad<br />

han skulle vente, men det blev<br />

til seks uger i Grækenland med<br />

tog, tommelfinger og både. De<br />

havde nærmet sig hinanden.<br />

Året efter i 1985 blev de gift,<br />

og tre år senere blev deres første<br />

barn født. Datteren Julie<br />

kom til verden den 20. december.<br />

En dato som senere skulle<br />

vise sig at blive skæbnesvanger<br />

for familien Malmos.<br />

Fra Flemming til far<br />

Dagen efter Per kom hjem fra<br />

Grækenland, ringede anlægsgartner<br />

Karl Flemming Jacobsen<br />

og tilbød ham et job som<br />

leder af en grøn sektion, og da<br />

Per tog til Athen lige efter eksamen,<br />

nåede han aldrig at op-<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 35


leve den arbejdsløshed der lå<br />

som tåge ud over de tidlige<br />

1980’ere. Det blev til 3½ år hos<br />

Karl Flemming, en tid som Per<br />

satte meget stor pris på, men<br />

hjemme i Ubby ventede far og<br />

fremtiden. P. Malmos skulle laves<br />

til et I/S delt mellem Poul<br />

og Per, og det havde han det<br />

ikke godt med.<br />

”Jeg skulle rejse fra Karl<br />

Flemming og blive konkurrent<br />

med ham, og han var en skidegod<br />

kollega. Jeg havde det<br />

eddermanme dårligt med det,<br />

for det kunne aldrig blive så<br />

spændende som det havde<br />

været hos Karl Flemming. Der<br />

blev jo diskuteret, og der var<br />

store tanker,” siger Per.<br />

Men samarbejdet mellem far<br />

og søn gik fint, og der blev lyt-<br />

Det er imponerende at Hvidebæk Idrætsforening er kommet foran 7-0 efter 47 sekunder. Men nu foregår<br />

kampen jo også på P. Malmos græs og bag det store fodboldvenlige læhegn uden torne også plantet af Per<br />

Malmos’ far, Poul. Per spillede selv for Hvidebæk Idrætsforening før han blev benhård roer. Foto: Lars Thorsen.<br />

36<br />

tet, og Per gjorde det han har<br />

gjort siden han var lille - tjente<br />

penge ved alvorlig arbejdsom<br />

leg. Den eneste lille hage var<br />

at Per ikke selv tjente nogen<br />

penge. I syv år skød han hele<br />

sin løn ind i deres fælles I/S for<br />

at skubbe virksomheden fremad.<br />

Men det virkede. P. Malmos<br />

voksede stødt og roligt.<br />

Den uindløste check<br />

Men det kunne man jo ikke vide<br />

lige da Per kom ind i virksomheden.<br />

På det tidspunkt<br />

havde P. Malmos eksisteret i<br />

mere end 25 år, og det var ikke<br />

hele kongeriget Per Malmos<br />

fik adgang til med det samme.<br />

F.eks. krævede banken en<br />

større garanti, ”for man kunne<br />

jo ikke vide om fløsen havde<br />

tænkt sig at ødsle det hele<br />

væk.” Sådan var rationalet fra<br />

banken mens Per måned for<br />

måned puttede sin løn tilbage<br />

i firmaets fælleskasse. Men papirerne<br />

kom i orden, og Per<br />

blev officielt medejer og underskriftsberettiget,<br />

og alt var i<br />

sin skønneste orden.<br />

Og dog. Da Per gik i gymnasiet<br />

var det ham som kørte<br />

over med de store checks og<br />

satte dem ind i banken når far<br />

ikke havde tid. Turen gik fra<br />

Kalundborg på cykel i det store<br />

frikvarter og med øjnene på<br />

lappen med de mange tusinde<br />

kroner og fars underskrift skrevet<br />

på det værdifulde papir.<br />

Derfor glædede Per sig meget<br />

da han en dag endelig<br />

kunne troppe op i banken for<br />

at sætte en check på flere hundredetusinde<br />

ind på kontoen.<br />

Han var nu medejer, og fars<br />

underskrift var ikke på papirlappen<br />

med de mange nuller.<br />

Han skulle til at sætte sin egen<br />

underskrift for første gang.<br />

Men bag skranken sad Else, og<br />

hun sagde nej.<br />

Så kørte dialogen: ”Jeg kan<br />

ikke tage imod den.“ „Ej Else<br />

hold nu op, hvad mener du?“.<br />

„Det er jo ikke din far der har<br />

skrevet under.” ”Nej men jeg<br />

er underskriftsberettiget. Hold<br />

nu op.”<br />

„Og der var jo folk bag os i<br />

køen, og jeg kendte Else, det<br />

var naboens kone og hun var<br />

ligeså flov,” forklarer Per oprørt.<br />

Det viste sig at den gamle<br />

bankmand ikke havde stolet<br />

nok på Per til rent faktisk at<br />

oprette ham som underskriftsberettiget.<br />

„Jeg var så hidsig at<br />

det skummede.”<br />

Altid max 25% afhængig<br />

Det har været en lang rejse fra<br />

under bordene i drivhuset hos<br />

gartneriet P. Malmos til at have<br />

fødderne under eget bord i<br />

anlægsgartnerfirmaet P. Malmos<br />

A/S. Der eksisterer nemlig<br />

mange ‘plejer’ i en gammel<br />

virksomhed, og Per har måttet<br />

fyre både revisor, bank og sågar<br />

bestyrelsesformanden i P.<br />

Malmos A/S, endnu et ‘gammelt<br />

handyr’ som nægtede at<br />

lade en af de bærende kræfter<br />

i virksomheden, Søren Hansen,<br />

blive medejer. I dag er virksomheden<br />

derfor støbt langt<br />

mere efter Per Malmos hoved.<br />

Der er en todelt ledelse ligesom<br />

i hans gode gamle studiedage<br />

hos Krogh og Molin, og<br />

det er Søren og Per og ikke<br />

‘plejer’ der bestemmer.<br />

Virksomheden hører i dag til<br />

blandt de store i Danmark, selv<br />

om det aldrig har været målet.<br />

Det er sket løbende i takt med<br />

opgaverne, og så på grund af<br />

et tip fra den gamle redaktør<br />

på Mester Tidende, Flemming<br />

Hansen. ”Man skal aldrig blive<br />

mere end 25 procent afhængig<br />

af nogen som helst - hverken<br />

kunder eller leverandører.”<br />

På grund af det råd var P.<br />

Malmos A/S nødt til at udvide<br />

butikken og ansætte flere folk,<br />

da de pludselig landede en ordre<br />

til 37 mio. kr. på et tidspunkt<br />

hvor de omsatte for under<br />

20 mio. om året. Det var<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S<br />

havde et år aftalt at hvis de nåede<br />

deres mål, skulle deres næste<br />

udviklingsseminar være i Patagonien<br />

(Sydamerika). Hvis de<br />

ikke nåede det, skulle de til<br />

Padborg. De klarede heldigvis<br />

skærene, men valgte at tage til<br />

Tanzania i stedet. Her ses bestyrelsesmedlemmerne<br />

på kanten af<br />

Ngorogoro-krateret. Det er dem<br />

som ikke er iført blåtternet stof.<br />

Billedet er taget af bestyrelsesmedlem<br />

Bent Koch, mens det med<br />

lyserøde hud fra venstre er Per<br />

Malmos, medejer Søren Hansen<br />

og bestyrelsesmedlem Jacob Glad.<br />

628 gårdhuse der skulle renoveres,<br />

og hvis ikke P. Malmos<br />

voksede undervejs, ville de<br />

svigte deres andre kunder, og<br />

det går jo ikke. Så P. Malmos<br />

A/S havde ikke andre muligheder<br />

end at vokse. Helt op igennem<br />

taget.<br />

Et forspring på taget<br />

Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> møder ham, er<br />

Per lige kommet hjem fra en<br />

fire-dages konference om taghaver<br />

i Tyskland, og netop taghaver<br />

er både noget af det første<br />

og noget af det sidste vi taler<br />

om. Blandt andet har han<br />

på konferencen i Unterensin-<br />

gen fundet ud af et helt nyt<br />

trick i forhold til at sælge taghaver.<br />

Men han vil ikke ud<br />

med det. Der er jo konkurrenter<br />

på spil nu om dage, og det<br />

kan Per godt mærke selv om P.<br />

Malmos var først på banen og<br />

har lavet taghaver siden 1997.<br />

Netop på grund af forspringet<br />

er han meget fortrøstningsfuld,<br />

for det er sin sag at lave<br />

taghaver.<br />

”Det hjælper os meget at<br />

vores folk har lavet taghaver<br />

et væld af gange og kan handle<br />

både kreativt og anstændigt<br />

når der opstår uventede situationer,<br />

for de har prøvet det<br />

før. Det er komplet lige meget,<br />

hvor smuk taghaven er hvis<br />

huset er utæt. På terræn kan<br />

man lave jo lave det om igen,<br />

men man kan ikke ret nemt reparere<br />

huset bagefter, så konsekvenserne<br />

er større, og den<br />

tankegang skal man lære,”<br />

forklarer Per Malmos og kommer<br />

med grelle, hemmelige<br />

eksempler på hvad folk kan<br />

lave galt.<br />

Han er aldrig faldet ned af<br />

et af sine tage, men han har til<br />

gengæld skadet sig selv i en<br />

robåd. Det var ikke en af de<br />

tykke mormor-robåde som<br />

mænd er stolte over at ro de-<br />

res koner rundt i på Danmarks<br />

små søer. Det var en firmands<br />

outrigger som Per endte med<br />

at blive eliteroer i og hvor ma<br />

næsten trak sin ryg fra hinanden.<br />

Der blev konkurreret både<br />

i Danmark og syd for grænsen<br />

og trænet to timer om dagen,<br />

sommer og vinter, for at<br />

kunne yde det optimale i de 6-<br />

8 minutter en kaproning tager.<br />

Og da der kun var stævner en<br />

håndfuld gange om året, er<br />

det meget træning for en meget<br />

kort præstation, så det er<br />

godt at hårdt arbejde fra<br />

barnsben var en leg for Per.<br />

At miste igen og igen<br />

Det er muligt at han er stærk i<br />

kroppen, men livet har også<br />

vist sig fra sin barske side og<br />

gjort det nødvendigt for Per<br />

Malmos at blive mentalt stærk,<br />

og det gør ondt at høre denne<br />

side af den livsglade mands historie.<br />

I 2000 mistede børnene Christoffer<br />

og Julie deres mor og<br />

Per Malmos sin hustru. Det betød<br />

at der gik et helt år før Per<br />

var bare nogenlunde vandret<br />

igen, mens medejeren Søren<br />

Hansen - der har været i firmaet<br />

siden han var 16, og blev<br />

medejer i 2004 - løftede op i<br />

selerne og bar læsset så længe.<br />

Men netop som livet igen<br />

begyndte at blomstre op omkring<br />

ham, og han gik og overvejede<br />

at gifte sig med sit livs<br />

næste kærlighed, Hanne, fik<br />

hans lillebror kræft og døde i<br />

2004 og efterlod to små børn.<br />

Sådan et tab er svært at komme<br />

sig over, men der er ingen<br />

grund til at leve, hvis man ser<br />

sort på det hele så Hanne og<br />

Per besluttede sig i slutningen<br />

af 2004 for at gifte sig, for der<br />

skal noget glæde til.<br />

Den 20. december 2004 tager<br />

Pers far Poul Malmos ud<br />

og kigger nærmere på en have<br />

hvor en bil er kørt tværs gennem<br />

hækken. På den opgaver<br />

træder han ud foran en bil og<br />

dør to dage senere.<br />

Overalt i hele oplandet titter<br />

anlæggene og idéerne fra mere<br />

end 50 års P. Malmos-indflydelse<br />

frem, og ligesom landskabet<br />

har Per svært ved at<br />

glemme sin far: ”Min far har<br />

været min følgesvend. Jeg har<br />

gået én meter fra ham siden<br />

jeg kunne gå. Det er jeg ikke<br />

kommet mig over. Og Søren<br />

og jeg har haft nogle utroligt<br />

flotte år hvor vi virkelig har<br />

fået det til at lykkes, og der<br />

savner vi ham hver dag.” ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 37


Oplevelser<br />

i naturen er<br />

milliarder<br />

værd<br />

‘Naturturister’ lægger<br />

hvert år 10 mia.<br />

kroner i Danmark,<br />

men der er potentiale<br />

til endnu mere<br />

Af Lars Thorsen<br />

Omkring 15% af de samlede<br />

danske turistindtægter<br />

kommer fra besøgende<br />

som går efter oplevelser i naturen.<br />

I alt lægger disse turister i<br />

omegnen af 10 milliarder kroner<br />

hvert år i deres søgen efter<br />

naturoplevelser. Det viser tal<br />

fra turistorganisationen Visit-<br />

Denmark. Alligevel er der også<br />

masser af plads til forbedring. I<br />

de sidste 10 år er antallet af<br />

overnatninger herhjemme<br />

nemlig faldet med 12%.<br />

De fire turisttyper<br />

Hvis man vil have flere til at<br />

komme, bliver man først nødt<br />

til at se på hvem det er der<br />

kommer. Det har VisitDenmark<br />

gjort, og opdelt de turister der<br />

gerne bruger naturen i fire<br />

grupper.<br />

Gruppe 1 er dem der dyrker<br />

‘det gode liv’ med fokus på<br />

golf, selvforkælelse og restaurantbesøg.<br />

Denne gruppe står<br />

årligt for 1,4 milliarder kroner<br />

af de næsten 10 milliarder,<br />

som naturoplevelsesturisterne<br />

lægger.<br />

Gruppe 2 er dem der søger<br />

naturens gratis glæder, ofte<br />

børnefamilier der cykler, bygger<br />

sandslotte og ser på frøer.<br />

Denne gruppe bruger 2 milliarder<br />

om året.<br />

Gruppe 3 er de mest aktive.<br />

De går op i surfing, kite-surfing,<br />

mountainbike og lignende.<br />

Det bruger de også 2 milliarder<br />

på.<br />

38<br />

De turister sombruger naturens gratis glæder og tøffer omkring i sommerlandet fremfor at tilbringe den meste<br />

tid ved vandekanten eller på golfbanen, bruger tilsammen omkring 2 mia. kroner om året. Foto: Colourbox<br />

Gruppe 4 er den største og<br />

består af dem der bruger naturen<br />

som en ramme for at slappe<br />

af i ro og mag ved vandet.<br />

De hoster hvert år om med<br />

omkring 4,3 mia. kroner.<br />

Sæt fokus på det lokale<br />

Og hvordan får man så lokket<br />

disse guldgåse ind til sin kommune?<br />

Her mener professor i<br />

oplevelsesøkonomi på Aalborg<br />

Universitet, Jens F. Jensen, at<br />

hvis vi skal vende turistskuden<br />

er det især den danske natur<br />

og alle de historiske fortællinger<br />

og lokale anekdoter som<br />

kan få turisterne til at dukke<br />

op. Han fortæller til Hedeselskabets<br />

tidsskrift Vækst at turister<br />

i dag gerne vil i kontakt<br />

med den lokale befolkning, og<br />

gerne vil lære lokale værdier<br />

og kultur at kende, og høre<br />

om de konkrete historier om<br />

det sted de befinder sig.<br />

”Egentlig handler det bare<br />

om at fortælle disse historier.<br />

For mange udbydere af oplevelser<br />

er de lokale historier en<br />

selvfølge, og derfor er historierne<br />

ikke så interessante for<br />

dem. Det gør at de tænker mere<br />

på traditionelle turismetilbud<br />

som forlystelser og swimmingpools,<br />

mens det turisterne<br />

virkelig efterspørger, er kontakten<br />

med det givne sted.”<br />

Digitalt og lokalt<br />

Flere steder i landet er der ved<br />

at blive udviklet digitale værk-<br />

tøjer som netop kan formidle<br />

alle de lokale historier til turister,<br />

uden at det er nødvendigt<br />

at være klar med personguidede<br />

ture.<br />

”Der findes allerede nu forsøg<br />

med nogle løsninger hvor<br />

der bruges mobiltelefoni, mp3afspillere<br />

og gps til at fortælle<br />

historier på konkrete geografiske<br />

steder. Lokaliseringen foregår<br />

eksempelvis ved hjælp af<br />

gps, og så kan man få mobiltelefonen<br />

til at afspille den mp3fil,<br />

der fortæller noget om det<br />

sted, man står og kigger på,”<br />

fortæller Jens F. Jensen til<br />

Vækst. Også hos VisitDenmark<br />

er man positive overfor de nye<br />

muligheder men understreger<br />

at den slags initiativer kræver<br />

store investeringer.<br />

En anden idé er at sørge for<br />

at gøre noget særligt ud af lokalområdets<br />

natur, fremfor<br />

bare at sælge pølser og softice<br />

og håbe på at udleje sommerhuse.<br />

Det mener Rasmus Johnsen<br />

der til dagligt løser konsulentopgaver<br />

inden for innovation<br />

og udvikling. Han nævner<br />

eksempelvis at området ved<br />

Vejlerne i Thy og Han Herred<br />

dyrkes ved at holde vandstanden<br />

på et bestemt niveau, hvilket<br />

fremmer trivslen af over<br />

300 fuglearter. Kombineret<br />

med en god lokalplanlægning<br />

er området meget velbesøgt af<br />

blandt andet ornitologer.<br />

Spejdernes boost<br />

Det er ikke kun turisterne som<br />

det er en god idé at lokke til,<br />

da også foreninger og storarrangementer<br />

kan sætte gang i<br />

lokalområdet. Det kan området<br />

ved Kiplev i Sønderjylland<br />

skrive under på. Her afholdt<br />

Det Danske Spejderkorps sommerlejr<br />

i 2004 og skal gøre det<br />

igen i juli i år. Der skal eksempelvis<br />

indtages 315.000 skiver<br />

rugbrød og tæt på 20.000 liter<br />

mælk, og så bliver der også<br />

købt 35.000 rafter som de aktive<br />

drenge og piger skal bygge<br />

lystigt af.<br />

Derfor er turistchefen for<br />

Aabenraa Turistbureau også<br />

enormt glad for at spejderne<br />

har valgt at lægge deres sommerlejer<br />

Blå Sommer i området.:<br />

”I første omgang er det jo<br />

positivt at de 20.000 spejdere<br />

giver omsætning i området.<br />

Men det er også interessant<br />

for os at der forventes at komme<br />

cirka lige så mange pårørende.<br />

Mange af dem kommer<br />

langvejs fra. De tager måske<br />

en overnatning og bruger næste<br />

dag i området,” siger turistchef<br />

Michael Hansen. ❏<br />

KILDER<br />

Poul Erik Pedersen: Milliarder i grønne oplevelser. Vækst, 2/2009.<br />

Poul Erik Pedersen: Økonomien i en grøn oplevelse for livet. Vækst, 2/2009.<br />

Jesper Nybo Andersen: Om at forstå naturen, miljøet og klimaet. Vækst 2/09.<br />

Rasmus Johnsen: Naturens potentiale udnyttes ikke. Vækst, 2/2009.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


GRØNT MILJØ 5/2009 39


Græssers vækstkapacitet og kvælstofproduktivitet<br />

Forskellene mellem arters reaktion på kvælstoftilførsel kan udnyttes i den miljøvenlige pleje<br />

Af Asbjørn Nyholt<br />

Sorten ’Cezanne’ der er en<br />

rødsvingel uden udløbere,<br />

har kun en tredjedel af det<br />

vækstpotentiale som den krybende<br />

hvenesort ’Indepencence’<br />

har. Det er en af de mange<br />

informationer man kan hente i<br />

ny forskningsrapport under<br />

den nordiske forskningsfond,<br />

STERF. Første års resultater fra<br />

potteforsøg giver os ikke absolutte<br />

værdier, men der er mange<br />

gode pointer som vi kan<br />

bruge til at finpudse vort<br />

’værktøj’ med i kampen mod<br />

enårig rapgræs.<br />

Forsøget omfatter fem<br />

græsarter fordelt på syv sorter,<br />

hver med fire niveauer af<br />

kvælstof, klippet og uklippet<br />

og seks gentagelser. I alt 336<br />

potter der var fyldt med sand<br />

og tilsået med græsfrø og dyrket<br />

i vækstkammer.<br />

Mens græsset etablerede sig<br />

i potterne, fik de en høj dosis<br />

alsidig gødning i de første fire<br />

40<br />

uger. Herefter blev de vandet<br />

med fire koncentrationer af<br />

kvælstof: 12½, 25, 50 og 200<br />

mg N pr. liter vandingsvand.<br />

De øvrige næringsstoffer blev<br />

tilført i forhold til N-niveauet.<br />

Det ene forsøgsled stod uklippet,<br />

mens det andet blev klippet<br />

i 5-7 mm højde to gange<br />

om ugen.<br />

Forsøget med enårig rapgræs<br />

skiller sig ud fra de andre,<br />

idet der blev hentet tørv<br />

fra Ullna Golf Klub i stedet for<br />

at bruge frø som ved de andre<br />

sorter. Under forsøget og ved<br />

den senere beregning har man<br />

Figur 2. VÆKSTKAPACITET<br />

Art, sort Rangorden<br />

Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub 1,00<br />

Krybende hvene ‘Independence’ 0,90<br />

Krybende hvene ‘Nordlys’ 0,82<br />

Almindelig hvene ‘Barking’ 0,65<br />

Hundehvene ‘Legendary’ 0,64<br />

Rødsvingel, uden udløbere ‘Center’ 0,42<br />

Rødsvingel, korte udløbere ‘Cezanne’ 0,30<br />

tilstræbt at minimere denne<br />

usikkerhed, men tallene for<br />

rodvæksten kan ikke sammenlignes<br />

med de andre arter.<br />

Potteforsøget lægger op til<br />

treårige forsøg 2008-2010 på<br />

rigtige greens i Landvik, Norge.<br />

Målet er at forfine anbefalingerne<br />

i ’behovstilpasset<br />

gødskning’ til de forskellige<br />

græsarter vi bruger på greens.<br />

Vækstkapaciteten<br />

Ingen af arterne trivedes ved<br />

den laveste tilførsel. Ved 25<br />

mg N/liter kom rødsvingel i acceptabel<br />

vækst. For at nå dét,<br />

Vækstkapaciteten<br />

er tørvægt af afklip<br />

i forsøgets sidste tre<br />

uger ved ubegrænset<br />

N-tilførsel.<br />

Tallene er sat<br />

relativt i forhold til<br />

enårig rapgræs<br />

(Poa annua).<br />

Figur 1. AFKLIP<br />

Den samlede mængde af græsafklip (g tørvægt pr. potte) over forsøgets sidst tre uger med<br />

tilhørende rodmængde som resultat af de fire kvælstofniveauer. Enårig rapgræs,<br />

Ullna Golf Klub<br />

Tørvægt pr. potte, gram<br />

TOP<br />

Rødsvingel<br />

korte udløbere<br />

‘Cezanne’<br />

ROD<br />

Rødsvingel<br />

uden udløbere<br />

‘Center’<br />

Almindelig<br />

hvene ‘Barking’<br />

Hundehvene<br />

‘Legendary’<br />

De 4 N-niveauer, mg N pr. liter vandingsvand<br />

Krybende hvene<br />

‘Independence’<br />

Krybende<br />

hvene ‘Nordlys’<br />

Rodudviklingen for krybende hvene ‘Nordlys’ ved de fire N-niveauer. Fra venstre 12,5, 25, 50 og 200 mg N pr.<br />

liter vandingsvand. Der er størst rodmasse ved det højeste kvælstofniveau.<br />

krævede krybende hvene og<br />

enårig rapgræs mindst den<br />

dobbelte N-tilførsel.<br />

Et af hovedformålene med<br />

forsøget var at få afdækket<br />

arternes maksimale vækstkapacitet,<br />

dvs. væksten der svarer<br />

til højeste gødningsniveau. Se<br />

figur 1. Som forventet er der<br />

en tydelig sammenhæng mellem<br />

tilførslen af kvælstof og<br />

mængden af afklip. Det nye er<br />

at vi får et billede af hvor meget<br />

de enkelte arter formår at<br />

producere når de har fri adgang<br />

til næring. Vækstkapaciteten<br />

er rangeret i figur 2 sat i<br />

forhold til enårig rapgræs.<br />

Rangordningen kan vi bevidst<br />

bruge i det daglige arbejde,<br />

selv om der ikke er absolutte<br />

anbefalinger i kg N/ha til<br />

de forskellige arter. Ønsker<br />

man f.eks. at fremme andelen<br />

af almindelig hvene på greens<br />

hvor enårig rapgræs dominerer,<br />

ja, så skal man skrue ned<br />

for kvælstofventilen. Forsøget<br />

siger ikke noget om hvor meget<br />

der skal skrues ned, men<br />

niveauet skal helt sikkert være<br />

lavere. Som greenkeeper skal<br />

man justere lidt og bagefter<br />

nøje holde øje med hvordan<br />

artssammensætningen ændrer<br />

sig over et år eller to.<br />

Rødder og vækstform<br />

Den totale mængde rødder<br />

ændres ikke nævneværdig,<br />

selv om forsyningen med kvælstof<br />

stiger, se figur 1. For krybende<br />

hvene ’Nordlys’ stiger<br />

den totale rodmængde dog<br />

ved stigende N-tilførsel. Se billedet<br />

her til venstre<br />

Rod/top-forholdet ved de<br />

forskellige N-niveauer falder<br />

dermed markant ved stigende<br />

N-tilførsel for alle arter. Der<br />

bliver mere top. Ved stigende<br />

tilførsel af kvælstof skal den<br />

samme rodmængde forsyne en<br />

stadig større bladproduktion<br />

med vand og næring. Faldet i<br />

rod/top-forholdet er mest dramatisk<br />

for alle arter af hvene.<br />

Hele plantens vækstform<br />

ændrer sig som reaktion på<br />

forsyningen med kvælstof. I<br />

takt med at tilførslen af kvælstof<br />

falder, bliver bestanden<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


mere åben, mens bladene bliver<br />

smalle og mere stive. Hertil<br />

kommer det kendte mønster<br />

med blegere farve og lavere<br />

tilvækst som billederne viser.<br />

Konkurrencekraften<br />

Selv om de forskellige arter<br />

krævede fra 25 til 50 mg/liter N<br />

i vandingsvandet for at opnå<br />

en rimelig vækst, så havde alle<br />

arter cirka 3% kvælstof i den<br />

tørrede bladmasse ved acceptabel<br />

vækst. Dog skulle enårig<br />

rapgræs op på 4% for at opnå<br />

acceptabel vækst. Ved fri adgang<br />

til kvælstof (200 mg/liter<br />

vandingsvand) steg indholdet<br />

af kvælstof i bladene til 6%.<br />

Sammenholder vi kvælstofprocenten<br />

i bladvævet med<br />

produktionen af afklip (figur<br />

6), får vi et mål for hvor effektive<br />

de enkelte arter er til at<br />

omsætte kvælstof i bladvævet<br />

til nyvækst. Det kalder man for<br />

kvælstofproduktivitet. De sorter<br />

der har den mest stejle kurve,<br />

er mest effektive til at omsætte<br />

kvælstof til nyvækst. Her<br />

kommer enårig rapgræs ind på<br />

førstepladsen stærkt efterfulgt<br />

af krybende hvene, mens rødsvingelsorten<br />

med korte udløbere<br />

’Cezanne’ har den laveste<br />

kvælstof-produktivitet.<br />

Det vil sige at enårig rapgræs<br />

og krybende hvene har<br />

den højeste evne til at producere<br />

nye blade i takt med at<br />

kvælstofprocenten i bladet stiger.<br />

Det er rødsvingel og almindelig<br />

hvene dårligere til. Til<br />

gengæld opnår de ’acceptabel<br />

vækst’ - svarende til 3% kvæl-<br />

Krybende hvene ‘Independence.’ Ved den laveste N-tilførsel til venstre er bestanden meget åben, bleg og<br />

tilvæksten meget beskeden. Ved den højeste N-tilførsel til højre er bladene meget vandholdige/sukkulente.<br />

Figur 6. KVÆLSTOFPRODUKTIVITET<br />

Arternes evne til at omsætte N i plantevævet til topvækst.<br />

N-status i plantevævet målt som % kvælstof i tørstoffet i bladene set i forhold til produktionen af afklip.<br />

Afklip, mg tørvægt<br />

Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub<br />

Krybende hvene ‘Independence’<br />

Krybende hvene ‘Nordlys’<br />

Almindelig hvene ‘Barking’<br />

Hundehvene ‘Legendary’<br />

Rødsvingel, uden udløbere ‘Center’<br />

Rødsvingel, korte udløbere ‘Cezanne’<br />

N-status, % N af tørstof i blade<br />

Kvælstofforsyningen har indflydelse<br />

på plantens vækstform. Her<br />

er krybende hvene ‘Independence’<br />

tre dage efter sidste klip. Laveste<br />

N-niveau (venstre) giver stive og<br />

smalle blade set i forhold til højeste<br />

N-niveau (højre).<br />

stof i bladvævets tørstof - ved<br />

kun 25 mg/liter. De mere produktive<br />

arter kræver 50 mg/liter.<br />

De skal gødskes hårdere<br />

for at få kvælstofprocenten i<br />

bladvævet op. Hvis man satte<br />

figur 6 op med kvælstoftilførsel<br />

i stedet for kvælstofprocent<br />

i bladvævet, ville forskellen i<br />

konkurrencekraft øges.<br />

Ser vi på eksemplet fra før<br />

hvor man ønsker almindelig<br />

hvene på sine greens, men har<br />

enårig rapgræs, så kan vi gå<br />

ind på figur 6 og f.eks. aflæse<br />

at den aktuelle gødningspraksis<br />

nok giver en kvælstof i bladene<br />

på over 4,5%. På dette<br />

niveau er enårig rapgræs langt<br />

mere produktiv end almindelig<br />

hvene. Begynder vi at gødske<br />

mindre svarende til 3% kvælstof<br />

i toppen, vil almindelig<br />

hvene få større konkurrencekraft<br />

end enårig rapgræs.<br />

Det netop nødvendige<br />

<strong>Miljø</strong>hensynet taler for at levere<br />

en pleje og en gødskning<br />

der modarbejder enårig rapgræs.<br />

Det er derfor en fordel<br />

at vi nu kan rangordne arternes<br />

samlede vækstkapacitet og<br />

kvælstofproduktivitet. Det<br />

hjælper os til mere bevidst at<br />

justere kvælstoftilførslen.<br />

Det kunne være spændende<br />

at få tal for kvælstofproduktiviteten<br />

ved forskellige lysmængder<br />

og temperaturer. I<br />

kampen mod enårig rapgræs,<br />

kunne det give os nyttig viden<br />

til måske at ændre på N-tilførslen<br />

hen over sæsonen og mellem<br />

de fritliggende greens<br />

med meget lys og dem der ligger<br />

i skygge.<br />

Med de nye resultater er det<br />

blevet lidt nemmere at gøre<br />

det ’netop nødvendige’, men<br />

vi må fortsat famle os frem til<br />

de absolutte værdier. Det kan<br />

resten af forsøget muligvis<br />

råde bod på. ❏<br />

KILDE<br />

Karin Blombäck; Tom Ericsson (2008):<br />

Fertilizer strategies for golf turf: Implications<br />

for physiological driven fertilization.<br />

Sveriges Lantbruksuniversitet.<br />

www.sterf.golf.se<br />

SKRIBENT<br />

Asbjørn Nyholt er hortonom og konsulent<br />

med speciale i plænegræssernes<br />

potentiale, pleje og vækstkrav.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 41


42<br />

Håndværkergolf 2009<br />

Odense Golfklub, fredag 28. august<br />

Er du håndværker (mester, svend, ansat) kan du deltage<br />

i ‘fagenes fest’ på golfbanen 28. august 2009.<br />

Fag kæmper mod fag. Overskuddet går til Dansk<br />

Golf Fond under Dansk Golf Union. Fonden støtter<br />

bl.a. talentudviklingen af unge danske golfspillere.<br />

Deltagere. Mestre og ansatte i håndværksvirksomheder<br />

med et registreret handicap på højst 36. Konkurrencen<br />

afvikles over 18 huller i A- og B række.<br />

Der er fem flotte præmier til hver række. Man kan<br />

deltage i tomandshold eller individuelt. Der kåres en<br />

‘Dansk Håndværks Golfmester 2009’ i hver række.<br />

Program<br />

9.00 Morgenkaffe og orientering om matchen.<br />

10.00 Gunstart (der spilles fag mod fag i 4 bolde!).<br />

15.00 Frokost og præmieoverrækkelse.<br />

Under turneringen er der indlagt forskellige sjove<br />

udfordringer til spillerne.<br />

Matchfee 1.495 kr. for et to personers hold. 850 kr.<br />

for individuelle deltagere. Prisen er inkl. spil, fortæring<br />

og præmier.<br />

Tilmelding. På www. danskeanlaegsgartnere.dk<br />

under ‘Håndværkergolf’. Man er tilmeldt når man<br />

har modtaget bekræftelse og faktura er betalt.<br />

Tilmeldingsfrist 17. august 2009. Maks. 72 deltagere<br />

der udvælges efter først til mølle-princippet.<br />

Arrangør:<br />

Danske Anlægsgartnere, Golfsektionen,<br />

i samarbejde med Dansk Golf Fond, DS Håndværk og Industri,<br />

Danske Snedker- og Tømrermestre, Bager- og Konditormestre i<br />

Danmark, Licitationen Byggeriets Dagblad.<br />

Sponsorer: fpr, Ludv. Bjørns Vinhandel, Golf Management.<br />

Paick løftegrej til<br />

belægningsarbejde<br />

UniPaick er navnet på et nyt<br />

løfteredskab til bl.a. belægningsarbejde<br />

fra Paick Design<br />

& Technology. Løftegrejet løfter<br />

op til 250 kg og kan monteres<br />

på diverse maskiner med<br />

hydraulik. Der er to slags gribearme<br />

hvoraf den ene type<br />

griber ned om stenen. Så sker<br />

Gule Hasleklinker<br />

i Den Gamle By<br />

Den gule Hasleklinke fra Bornholm<br />

er en dansk belægningsklassiker<br />

der er lagt i flere danske<br />

byer op gennem 1900-tallet.<br />

Gamle brugte Hasle-klinker<br />

skal derfor også bruges i Den<br />

Gamle Bys nye del der skal vise<br />

et bymiljø fra 1927 til 1973. De<br />

40 m 2 brugte Hasle-klinker<br />

kommer fra Åbenrå Kommunes<br />

depot hvor man har bevaret<br />

et restlager til gågaden.<br />

Depotet har selv klinkerne fra<br />

flere byer i Sønder- og Sydjylland.<br />

Arbejdet på Den Gamle<br />

By i Århus blev indledt i 2008<br />

og står på i flere år. Projektet<br />

vil koste knap 200 mio.kr.<br />

hvoraf A.P. Møllers Fond har<br />

doneret 161 millioner. Fabrikken<br />

i Hasle fremstillede klinker<br />

fra 1878 til 1997. Der er ikke<br />

mere produktion på stedet.<br />

der ikke ulykker hvis motoren<br />

f.eks. går i stå eller en slange<br />

springer. Bag firmaet står Kewen<br />

Paick der efter et hårdt<br />

brolæggerliv er 80% invalid -<br />

og nu giver sit bidrag til at forbedre<br />

arbejdsmiljøet og undgå<br />

tunge løft. Tlf. 2030 9750.<br />

Klimaændringer kan ændre økosystemer<br />

Den globale opvarmning fører<br />

til længere vækstsæsoner samtidig<br />

med at mange planter og<br />

dyr gennemfører deres livscyklus<br />

hurtigere. Det viser undersøgelser<br />

flere steder på Jorden.<br />

De to modsatrettede tendenser<br />

betyder at det bliver mere<br />

sandsynligt at opvarmningen<br />

vil ændre de naturlige økosystemer,<br />

ændringer som måske<br />

kan være ugunstige. Det er i<br />

hvert fald konklusionen i en<br />

artikel i Science skrevet af Heidi<br />

Steltzer og Eric Post. Post<br />

er fra Pennsylvania State University,<br />

men også tilknyttet<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Kortere og mere adskilte<br />

livscykler kan føre til huller i tilgængeligheden<br />

af føde for<br />

bestøvere og planteædere og<br />

lette etableringen for fremmede,<br />

invasive arter. Desuden<br />

kan tabet af næringsstoffer<br />

gennem vækstsæsonen stige<br />

når arternes livscykler ikke<br />

længere matcher hinanden.<br />

KILDER<br />

H. Steltzer & E. Post (2009): Seasons<br />

and Life Cycles. Science 324 (2009),<br />

886-887. www.sciencemag.org.<br />

Jens C. Pedersen 82009): Klimaændringen<br />

vender op og end på naturen.<br />

DMU Nyt 7/2009.<br />

Fitnessredskaber til<br />

det fri fra Kompan<br />

X-ercise er navnet på nye<br />

udendørs fitnessredskaber fra<br />

Kompan. De er beregnet til at<br />

stå frit fremme til gratis brug i<br />

parken, på stranden og i boligområdet.<br />

Serien består af otte<br />

enkeltstående redskaber, men<br />

to eller tre redskaber kan sættes<br />

sammen som stationer. Et<br />

skilt viser hvordan det pågældende<br />

redskaber skal bruges.<br />

www.kompan.com.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Niels Christian Thomassen mener at systemet får en store rolle i<br />

fremtidens planteskoler. I hvert fald afsløres et smukt rodsystem når<br />

klumpen løftes ud af potten. Foto: Lotte Bjarke.<br />

Nordmannsgran pot-i-pot<br />

Verners Planteskole tester nyt produktionssystem<br />

Nordmanngranerne i marken<br />

står i to nedgravede<br />

potter, den ene inde i den anden.<br />

Pot-i-pot kaldes systemet<br />

der forsøges med på Verners<br />

Planteskole. Her skal 3000<br />

nordmannsgran i potter nu<br />

ekspederes direkte fra marken.<br />

Systemet, der bl.a. kendes fra<br />

USA og Tyskland, er hermed<br />

introduceret i Danmark.<br />

Nordmannsgranerne har<br />

stået to år på en potteplads i<br />

3½ liter potter. De er derefter<br />

sat ud i marken i to 10 liter<br />

potter forsynet med drypvanding.<br />

Hullerne til potterne er<br />

boret med en traditionel firerækket<br />

boremaskine. Dog er<br />

hullerne sat i forbandt for at<br />

udnytte pladsen bedre. Når<br />

planten skal op, trækker man<br />

den inderste potte op og lader<br />

den yderste blive i jorden. Den<br />

yderste har en løs plastikring<br />

nederst i potten så de to potter<br />

ikke klistrer sammen.<br />

Forsøget, der nu er i gang på<br />

andet år, tegner lovende, ikke<br />

mindst når det gælder plantekvaliteten,<br />

forklarer Lotte Bjarke<br />

i Gartnertidende. Løftes en<br />

plante ud af potten, afsløres et<br />

flot rodnet. Kvaliteten kan<br />

sammenlignes med kulturer<br />

fra pottepladsen, ikke med en<br />

almindelig markkultur, understreger<br />

Niels Christian Thomas-<br />

sen, Verners Planteskole. Produktionen<br />

er til gengæld billigere<br />

end når den foregår på<br />

containerpladsen der er dyr i<br />

drift, og hvor nordmannsgranen<br />

skal have vinterdække for<br />

at undgå skader på rødderne.<br />

„Ideen var at finde en bedre<br />

måde at producere specielt<br />

nordmannsgran på,“ forklarer<br />

Thomassen der eksperimenterer<br />

med systemets muligheder.<br />

Det ser f.eks. ud til at være vigtigt<br />

at potterne står helt lige.<br />

Derfor er et nyt areal anlagt<br />

med vaterpas. I udlandet er<br />

der eksempler på at der er<br />

etableret dræn under pot-ipot-bedene,<br />

men denne dyre<br />

løsning har ikke været nødvendig<br />

på Verners Planteskole. Til<br />

gengæld vil man prøve at nøjes<br />

med én potte i hvert hul.<br />

Man skal i stedet potte planten<br />

om i en ren potte i forbindelse<br />

med pakningen. En anden<br />

udfordring er ukrudtsbekæmpelsen<br />

da man ikke kan<br />

radrense pot-i-pot-kulturen.<br />

Nu skal systemet afprøves til<br />

andre kulturer, måske japansk<br />

ahorn, rododendron og blågran<br />

som er nogle af de arter<br />

Thomassen har set i de amerikanske<br />

pot-i-pot-arealer. sh<br />

KILDE<br />

Lotte Bjarke (2009): Styr på rødderne.<br />

Gartnertidende 9/09.<br />

IBF belægningssten...<br />

- flere muligheder, mere variation.<br />

Holmegaardsten Kvadrat<br />

Kvadrat<br />

Betonklinke M23<br />

Rekvirér brochurer på 97 15 20 22<br />

eller se mere på www.ibf.dk<br />

...inspiration til holdbare løsninger<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 43


44<br />

DEN GRØNNE KLUMME<br />

Det er sjovt, nyskabende<br />

og teknologisk<br />

Projekterne der omdanner byen, tager<br />

fat på alle mulige problemer.<br />

Løsningerne er sjove, farverige, fantasifulde<br />

og nyskabende. Det gælder om<br />

ikke at sige nej. Det gælder om at kommunikere,<br />

sætte store mål og tage for<br />

sig af retterne. Brugerne efterlyser liv,<br />

unikke løsninger. Kvarterløft skal give<br />

identitet, stedets ånd skal foldes ud.<br />

Vi har fået byrum under broer, haver<br />

på tage, vægge med skovbundsurter,<br />

springvand, vandforstøvning, græstage,<br />

vandpytter, regnbede, gummibelægninger,<br />

in-situ beton, belysning, importbotanik,<br />

tilgroede jernbanearealer, regnvandssystemer,<br />

overdækkede veje, badestrande,<br />

havnepromenader, parkeringsanlæg,<br />

metro og jernbanestationer.<br />

Byrum findes oven på rensningsanlæg,<br />

jernbaner og veje. Vi har fået bænke,<br />

rækværk og terræninventar der passer<br />

til enhver social situation. Det er spændende,<br />

sjovt og nyskabende - og hamrende<br />

teknologisk. Det er unikt og aldrig<br />

prøvet før.<br />

Hvorfor det er blevet sådan, er ikke<br />

denne klummes ærinde. Tendensen er<br />

den samme overalt i verden og baggrunden<br />

en hastig udvikling af både<br />

teknologi og økonomi. Men efter byggeboomet<br />

og alle de fantastiske projekter<br />

ved vi også at det kan gå for hurtigt.<br />

Kvaliteten følger ikke med. Og hvad kan<br />

vi gøre ved det?<br />

Vi ved at det faktisk godt kan lade sig<br />

gøre at forfølge sin fantasi, at store problemer<br />

kan løses ved at tænke på tværs<br />

af bygning og landskab. Vi ved at lys og<br />

vand rummer et utal af muligheder og<br />

vi bruger LED, Ra og Lux. Vi ved at parkeringshuse,<br />

-kældre, støjskærme og<br />

overdækning af veje reducerer ulemperne<br />

ved biltrafik, og at bæredygtige løsninger<br />

ikke behøver at se ud på en bestemt<br />

måde. Vi ved at vi kan få træer til<br />

at gro på dæk og tage. Vi ved at specialister,<br />

entreprenører og producenter<br />

yder (gratis) rådgivning inden for sit<br />

særlige felt.<br />

Vi ved også at vandforstøvere kalker<br />

til, at græs på tage og planter på vægge<br />

går ud når der bliver slukket for vandet,<br />

at mindst to ud af ti stauder aldrig etablerer<br />

sig i blomsterbedet. Vi ved at det<br />

tager tid før de bliver erstattet, og at det<br />

er svært at placere et ansvar.<br />

Med en teknologisk tankegang har et<br />

problem altid en løsning. Nye vinkler<br />

ændrer løsningen, og et nyt problem føjer<br />

en ny dims til. Det gælder om at<br />

komme omkring alle tænkelige situationer,<br />

så kan man også finde en løsning.<br />

Redaktørens oplæg var: Kan du ikke mene<br />

noget om: ‘landskabsarkitekternes<br />

optagethed af kunst og design hvor de<br />

glemmer teknikken’. Men teknikken er<br />

ikke glemt. Tværtimod er den teknologiske<br />

tankegang til stede i en grad vi aldrig<br />

har set før. Teknologien er nemlig<br />

grundlaget for det spektakulære.<br />

Og det spektakulære er hele systemet<br />

optaget af. Landskabsarkitekter, arkitekter<br />

og ingeniører arbejder i store team<br />

hvor man ikke siger nej i designprocessen.<br />

Man vil ikke dræbe samarbejdet og<br />

kreativiteten. Det spektakulære kan<br />

skabe optimisme, gå-på-mod og begejstring<br />

og udnyttes i brugerindflydelse,<br />

På grænsen mellem parken og en skole fletter skolens og parken friarealer sammen.<br />

Sammenhængen er det røde tema. Rød kunststof, røde Zürich-bænke og rødbøg.<br />

Wahlenr Park i Zürich Nord tegnet af Planergemeinschaft Dipol.<br />

Af Torben Dam<br />

branding, kvartersløft og identitet påvirkes.<br />

Arkitektkonkurrencer, indbudte<br />

konkurrencer og parallelopdrag formidler<br />

idéerne klart på et meget tidligt projektstadie.<br />

Aviserne og nettet viser konkurrencens<br />

illustrationer så alle kan se<br />

med. Men det er tiltroen til teknologien<br />

der slipper konkurrenceteamet fri. Blind<br />

tiltro. Vi finder en løsning!<br />

Der er mange fordele ved denne tiltro til<br />

teknologien. Vi har fået kreativitet og<br />

gå-på-mod, kunst og design. Vi har fået<br />

mange nye aktører på banen. Men der<br />

er også et problem. Den teknologiske<br />

tankegangs præmis om udvikling og akkumuleret<br />

klogskab i branche og hos<br />

enkeltindivid holder ikke. Få eller ingen<br />

aktører har overblik over hele processen.<br />

Og arbejdet skal gå hurtigt. Projektlederen<br />

har en tidsplan og et budget der<br />

ikke nødvendigvis matcher de forventninger<br />

som konkurrenceforslaget stiller<br />

op. Nyskabelse og eksperimenter resulterer<br />

naturligvis i svigt og fejl, men de<br />

involverede er allerede videre.<br />

Lad os i stedet få den teknologiske<br />

tankegang til at fungere så samfundet<br />

og de involverede får glæde af det. Lad<br />

os lave eksperimenter, eksempelsamlinger,<br />

forsøgsopstillinger, forsøgsplantninger,<br />

demonstrationsarealer. Lad os lave<br />

spilleregler for eksperimenter. Lad os lave<br />

parallelskitsering. Lad bygherren,<br />

konkurrenceprogrammet, projektlederen<br />

bestemme hvor stor en andel der må<br />

være eksperimenterende. Del konkurrencen<br />

op, men sæt i alle tilfælde god<br />

tid af til at granske opgaven.<br />

Lad os lave strategier for plantevækst i<br />

stedet for troen på det færdige billede i<br />

første hug. Lad os forstå de naturlige<br />

processer så udfald af planter skaber<br />

muligheder og nye rum og ikke huller i<br />

rækken. Lad driftspersonale deltage i<br />

workshops, lad dem arrangere demonstration<br />

af terrænformer der kan plejes.<br />

Former der er sjove, spektakulære, kreative<br />

og spændende for både brugere og<br />

landskabsarkitekter. Lad os bruge 5% af<br />

projektlederens rådighedsbeløb til en<br />

ekstra tur rundt i karusellen. Gøre en<br />

byggesag til en lærende organisation.<br />

Sig aldrig nej, men sig gerne: man kunne<br />

jo også ... ❏<br />

Torben Dam er landskabsarkitekt og lektor ved<br />

Skov & Landskab, Københavns Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


RGS90 – her er din jord i trygge hænder<br />

<br />

<br />

<br />

somhed.<br />

Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark<br />

<br />

<br />

2 <br />

og genanvendelse.<br />

<br />

<br />

Tænke globalt og handle lokalt<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 45<br />

RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90<br />

Fax: 32 50 80 80 | rgs90@dsvm.dk | www.rgs90.dk<br />

<br />

med nærvær.


gmPUBLIKATIONER<br />

Brug af regnvand fra tage -<br />

til wc og i vaskemaskiner.<br />

BygErfablad (50) 08 12 29. Fonden<br />

Byg-Erfa 2009. 4 s.<br />

www.byg-erfa.dk.<br />

Erfaringsblad om brug af<br />

regnvand fra tage til wc-skyl<br />

og i vaskemaskiner. Det er tilladt,<br />

men forkert installation<br />

og uhensigtsmæssig anlægsarbejde<br />

medfører en sundhedsrisiko,<br />

især hvis brugsvand<br />

og rengvand blandes. Erfabladet<br />

gennemgår de gældende<br />

retningslinjer for opbygning af<br />

regnvandsanlæg samt krav til<br />

materialer og installation.<br />

Rosor för nordiska trädgårdar.<br />

Af Lars-Åke Gustavsson.<br />

Del 1 Buskrosor, 510 s. Del 2<br />

Klätterrosor och rabattroser,<br />

332 s. Del 3 Användning, skötsel,<br />

448 s. Natur & Kultur 2008.<br />

www.nok.se.<br />

Forfatterens gamle rosenleksikon<br />

fra 1998 (på dansk i<br />

1999) relanceret i tre bind.<br />

Samlet er der beskrivelser af<br />

934 rosenarter og -sorter med<br />

oplysning om f.eks. afstamning,<br />

vækstform og størrelse,<br />

blade, blomster, blomstringstid,<br />

hårdførhed, sygdom, foretrukken<br />

jordtype og anvendelsesområde.<br />

Mestersiden.dk. www.mestersiden.dk.<br />

K.B. Call.<br />

Webportal oprettet i 2006,<br />

men nu også i en udgave henvendt<br />

til mindre entreprenører.<br />

På siden kan man bl.a. se<br />

nye love og regler, licitationer,<br />

skatteregler, klimaforhold<br />

m.m. Portalen er gratis at bruge,<br />

og der er heller ikke krav<br />

om login. Siden finansieres af<br />

bannerannoncer. Udgangspunktet<br />

for siden er interviews<br />

med håndværksmestre som<br />

ifølge Mestersiden.dk har ønsket<br />

en hjemmeside der samler<br />

viden og informationer inden<br />

for fagområdet. Hver fredag<br />

udsendes en gratis nyhedsmail.<br />

46<br />

Sumphaven - kan være med til at ruske op i pæne, nydelige villahave. Foto: Jens Thejsen.<br />

Vilde haver fra alle verdenshjørner<br />

Jens Thejsen tager udgangspunkt i naturens egne plantesamfund<br />

Af Lars Thorsen<br />

Præriehaven, steppehaven,<br />

sumphaven, strandhaven,<br />

hedehaven, blomsterengen og<br />

skovhaven er blot nogle af de<br />

havetyper som Jens Theisen<br />

beskriver i sin nye bog ‘Den<br />

vilde have’. Jens Theisen er lærer<br />

på Jordbrugets UddannelsesCenter<br />

i Århus og har forfattet<br />

et halvt dusin bøger og<br />

et utal af artikler om natur, haver<br />

og planter. I ‘Den vilde have’<br />

er Thejsen med indlevelse<br />

og livslang viden på en mission<br />

for at få os til at invitere vildskaben,<br />

naturens egen æstetiske<br />

vildskab, ind i vores haver<br />

til glæde for dyr, planter og<br />

ikke mindst os selv.<br />

Det bliver tidligt understreget<br />

at en vild have ikke er det<br />

samme som blot at lade stå til.<br />

Det kræver en indsats at få<br />

den vilde skønhed til at fungere,<br />

og den indsats er det<br />

netop bogens ærinde at hjælpe<br />

læseren med ved hjælp af<br />

inspirerende eksempler og et<br />

væld af faglige tips.<br />

Bogens to helt store forcer<br />

er Jens Thejsens videntunge<br />

begejstring for al verdens<br />

plantesamfund, og bogens<br />

gennemgange af hvordan<br />

man kan udforske eksempelvis<br />

præriens, steppens, skovbundens<br />

eller sumpens særpræ-<br />

gede stemning og dramatik i<br />

sin have. Bogen fungerer som<br />

brugsanvisning og forklarer<br />

eksempelvis om den enkelte<br />

havetypes jordforhold, hvordan<br />

man begynder, og hvordan<br />

man plejer området i sin<br />

have. Hvert kapitel afsluttes<br />

med en lang planteliste over<br />

de stauder, græsser, urter, buske<br />

og træer som kan trives i<br />

netop den type plantesamfund<br />

som nu er blevet skabt.<br />

Modsat mange andre havebøger<br />

går ‘Den vilde have’ dog<br />

ikke til yderligheder for at forklare<br />

læseren præcis hvad der<br />

skal gøres punkt for punkt.<br />

Læseren inviteres til selv at<br />

skabe sin egen have og bruge<br />

så få eller så mange af idéerne<br />

som muligt. Og hvor mange<br />

havebøger er spækket med<br />

faktabokse, haveplaner og be-<br />

skrivelser og tegninger af processen,<br />

består ‘Den vilde have’<br />

af tre faste ingredienser: tekst,<br />

smukke billeder som Jens Thejsen<br />

selv har taget overalt i verden,<br />

og kapitlets afsluttende<br />

planteliste. Det betyder at den<br />

ikke har layoutet til at blive<br />

fulgt som en byggevejledning<br />

på en legoborg.<br />

Til gengæld beskriver den<br />

hvorfor havetypen er fantastisk,<br />

hvad der skal til for at haven<br />

kan fungere, og hvor den<br />

ikke kan fungere. Bogen klæder<br />

læseren på til at stille de<br />

spørgsmål der skal stilles til de<br />

fagfolk der eventuelt skal involveres<br />

og fortæller medlevende<br />

hvad der kan forventes<br />

af problemer, og hvad der skal<br />

holdes øje med.<br />

‘Den vilde have’ kommer<br />

især til sin ret som en læseoplevelse,<br />

en bog der skal læses<br />

fra ende til anden. Og over for<br />

de læsere der gør det, kan<br />

denne anmelder næsten garantere<br />

at bogen vil smitte<br />

med både nysgerrighed og gåpå-mod.<br />

Og med Jens Thejsens<br />

erfaring, som nærmest bugner<br />

ud af siderne, er det svært ikke<br />

at få lyst til at ruske lidt op i sin<br />

pæne, nydelige villahave. ❏<br />

Jens Thejsen: Den vilde have. 134. s.<br />

Gyldendal. 249,95 kr.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Et liv med roser. Af Ernst<br />

Jensen. Klematis 2009. 160 s.<br />

298 kr. www.klematis.dk.<br />

Ernst Jensen, mangeårigt<br />

medlem af Det Danske Rosenselskabs<br />

bestyrelse og skribent<br />

på medlemsbladet RosenNyt,<br />

beretter om egne erfaringer<br />

fra rosenhaven i Øster Vedsted<br />

ved Ribe som han har skabt<br />

sammen med sin hustru Birthe.<br />

Instruktionsvideoer om<br />

betonsten og fliser. Belægningsgruppen<br />

Dansk Beton<br />

2008. www.betonsten.dk.<br />

Fire YouTube-videoer med<br />

inspiration og trin-for-trin-vejledninger<br />

om hvordan befæstelsen<br />

udføres fra afsætning<br />

og udgravning til sidste sten er<br />

lagt og fuget. De fire videoer<br />

er: Inspirationsvideo, 3:34. Afsætning,<br />

udgravning og opbygning<br />

af bundsikring, 5:45.<br />

Opbygning af bære- og afretningslag<br />

samt udførelse af<br />

kantsikring, 7:17. Lægning og<br />

fugning af sten, 5:25. Vil man<br />

søge direkte på www.youtube.<br />

com kan man bruge søgeord<br />

som ‘lægningsvideo’ og ‘inspirationvideo’.<br />

Teglbaronen. Af Poul Sabroe.<br />

Haase & Søns Forlag 2009. 320<br />

s. 299 kr. www.haase.dk.<br />

Biografi om Christian A. Petersen,<br />

ejeren af tegl- og klinkeproducenten<br />

Petersen Tegl.<br />

En ‘fandenivoldsk sønderjysk<br />

teglværksejer der i en menneskealder<br />

har været en dynamo<br />

for udviklingen af smukke sten<br />

til krævende arkitekter’ som<br />

forlaget skriver.<br />

Den frodige have. Af Marie-<br />

Louise Veber Paustian. Politikens<br />

Forlag 2009. 200 kr. 127 s.<br />

www.politikensforlag.dk.<br />

Vejledning til at gøre sin have<br />

frodig med roser og stauder.<br />

18 bede, små som store og<br />

til forskellige forhold, er beskrevet<br />

med plantelister og<br />

tegninger. Bedene er fra virkelighedens<br />

verden, bl.a. fra forfatterens<br />

have på Fyn.<br />

Bliv dus med<br />

naturens egne<br />

helbredelsesorganismer<br />

Læs om:<br />

CO2 - og skab<br />

et åndehul!<br />

...og giv balance<br />

i naturen med planter<br />

på land og i by<br />

Bliv dus med naturens egne<br />

helbredelsesorganismer.<br />

Dansk Planteskoleejerforening<br />

2009. 12 s. Gratis.<br />

www.dk-planteskoler.dk<br />

Pjece der generelt beskriver<br />

hvordan man kan kombinere<br />

en modvirkning af CO 2 i atmosfæren<br />

med et grønnere miljø<br />

på land og i by. Artikler om<br />

fremtidens klima, læplantning,<br />

småplantninger og naturplaner<br />

på bedriftsniveau, allétræer,<br />

frugttræer, tilskudsordninger<br />

og et hip fra Danmarks<br />

Naturfredningsforening.<br />

Skov & Landskab Videntjeneste. www.sl.life.ku.dk.<br />

Relanceret hjemmeside til Videntjenesten. Med fornyelsen følger<br />

en række fordele for abonnenter: forbedret søgefunktion,<br />

god struktur og nyt layout, selvstændige forsider til hver af<br />

Videntjenestens fire serier og lettere adgang til dialog med Skov<br />

& Landskabs rådgivere. Man kan også blogge med rådgiveren og<br />

andre læsere på hvert videnblad.<br />

Naturen i byen - byen i naturen.<br />

Af Annette Wiborg. Friluftsrådet<br />

og Koustrup & Co<br />

2009. 96 s.www.koustrupco.dk.<br />

Kunstbog hvor 13 kunstnere<br />

skildrer 52 naturspots i København:<br />

parker, anlæg, søer, havnen,<br />

stranden og byrum.<br />

Kunstnerne er bl.a. Niels Peter<br />

Andreasen, Jens Overgaard<br />

Christensen, Westy Esbensen,<br />

Jon Fjeldså, Merete Jürgensen,<br />

Lise Pflug og Carl Christian<br />

Tofte. Deres værker er udført<br />

som akvarel, træsnit farvekridt,<br />

akryl, tusch eller blyant.<br />

Notat. Grøn Vækst. Videnbehov.<br />

Skov & Landskab, Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser, Det<br />

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,<br />

Danmarks Tekniske Universitet,<br />

De Nationale Geologiske<br />

Undersøgelser for Danmark<br />

og Grønland, 2009. 60 s.<br />

www.sl.life.dk.dk.<br />

Indspil om forskningsmæssige<br />

behov inden for klima, natur<br />

og miljø i forbindelse med<br />

regeringens udspil Grøn<br />

Vækst. Den væsentligste udfordring<br />

er ifølge notatet at<br />

forene et vækstorienteret<br />

landbrug med et højt niveau<br />

af miljø- og naturbeskyttelse.<br />

Indspillet har særlig fokus på<br />

ådale, herunder biodiversitet,<br />

næringsstoffer, klimagasser og<br />

ændringer i vandkredsløbet.<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

Det Biovidenskabelige Fakultet<br />

ved Københavns Universitet byder<br />

i sommer på<br />

GRATIS RUNDVISNINGER<br />

i den eventyrlige have på<br />

FREDERIKSBERG CAMPUS<br />

Hver onsdag i juni-august<br />

kl. 13.00 samt første søndag<br />

i måneden kl. 13.00.<br />

Se bl.a. Rosenhaven og<br />

sommerblomstsamlingen,<br />

der regnes for Danmarks fineste<br />

med over 500 sorter.<br />

Alle rundvisningerne varer<br />

1 3/4 time og starter på forpladsen<br />

ved LIFE’s hovedbygning<br />

på Bülowsvej 17,<br />

Frederiksberg. Tilmelding<br />

unødvendig.<br />

Se som ekstratilbud Rolighedsvejsområdet<br />

eller Bjørn<br />

Nørgaards kunstværk ‘Biologisk<br />

Mangfoldighed’ og<br />

Veterinærhistorisk Museum.<br />

Ekstrarundvisningerne starter<br />

onsdage og søndage kl.<br />

15 fra Cafe Væksthuset.<br />

Yderligere oplysninger på Havens<br />

kontor tlf. 3533 2182, 4058 9825,<br />

kg@life.ku.dk, www.gf.life.ku.dk.<br />

Bestil også din egen rundvisning<br />

mod betaling.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 47


48<br />

BYEGNEDE URTER<br />

Dette er landskabsarkitekt<br />

Marie Furbos foreslåede<br />

planteliste til restarealet på<br />

billedet nederst til højre.<br />

Planterne er flerårige urter<br />

med høj konkurrenceevne<br />

og moderat vækst.<br />

Planterne kan tåle områdets<br />

tunge lerjord, og en stor del<br />

af dem evner at løsne den<br />

hårde jord ved underjordiske<br />

udløbere, jordstængler eller<br />

dybtgående pælerod.<br />

Vegetativ formering og selvsåning<br />

sikrer plantningens<br />

dynamiske fornyelse. Tueformede<br />

græsser giver naturpræg<br />

uden at overtage<br />

plantningen som græsser<br />

ofte med tiden gør i enggræsblandninger.<br />

Anchusa officinalis<br />

Melilotus officinalis<br />

Campanula rapunculoides<br />

Carex montana<br />

Chionodoxa luciliae<br />

Cichorium intybus<br />

Echinops planum<br />

Foeniculum vulgare<br />

Galega orentalis<br />

Hieracium aurantiacum<br />

Hyacinthoides non-scripta<br />

Matricaria matricarioides<br />

Molinia caerulea<br />

”Dauerstrahl”<br />

Pepeta sibirica<br />

Lathyrus pratensis<br />

Pastinaca sativa var. sativa<br />

Pentaglottis sempervirens<br />

Salvia pratensis<br />

Sinapis arvensis<br />

Tanacetum vulgare<br />

Thermopsis lanceolata<br />

Tulipa sylvestris<br />

Den flerårige<br />

urt hieracium<br />

aurantiacum<br />

blandt byens<br />

hårde sten.<br />

URTE<br />

REVOLUTION<br />

TAK<br />

Borgerne planter<br />

blomster og stauder<br />

overalt. Kommunerne<br />

nøjes tit med sten,<br />

græs og buske.<br />

Forkert, mener landskabsarkitekt<br />

Af Lars Thorsen<br />

I<br />

alle danske byer ses prangende<br />

altankasser. Vi planter<br />

sommerblomster på hvert<br />

et lille stykke jord og lader<br />

prydbuskene strutte ud over<br />

altanerne. Den trang til liv og<br />

farver i beplantningerne ser<br />

man bare ikke i bybilledet generelt<br />

hvor de grønne, åbne<br />

arealer tit kendetegnes af en<br />

repetition af stereotype og<br />

somme tider mere eller mindre<br />

tilfældige løsninger med vejtræer,<br />

busketter af en eller få<br />

arter og græsplæner.<br />

Det mener i hvert fald landskabsarkitekt<br />

Marie Furbo der i<br />

sit speciale ‘Urban ureteagtig<br />

Innovation’ efterlyser en større<br />

variation i de klatter af grønt<br />

som byboen støder på i sin<br />

daglige gang på gader og<br />

stræder.<br />

”Der er ingen grund til, at<br />

det er så kedeligt. Når så mange<br />

indbyggere gerne vil have<br />

flere farver på, vidner det jo<br />

om at de gerne vil have naturen<br />

ind i byen,” lyder det fra<br />

Marie Furbo der hjertens<br />

gerne så politikere, forvaltninger<br />

og tegnestuer eksperimentere<br />

langt mere med for eksempel<br />

urteagtige planter.<br />

Økonomi og æstetik<br />

”Der er en enorm detaljerigdom<br />

i urteagtige planter som<br />

ikke er i de andre med hensyn<br />

til former, farver, strukturer<br />

osv. Og der er andre arkitektoniske<br />

muligheder med større<br />

flader som ikke fylder så meget<br />

i højden, men det er et<br />

godt alternativ til græsplæner<br />

som jo også er enormt plejekrævende<br />

i forhold til en mere<br />

engagtig beplantning,” forklarer<br />

Marie Furbo og understreger<br />

at hvis man er dygtig nok<br />

til plantesammensætning, så<br />

vil det være meget mindre<br />

plejekrævende, og dermed<br />

ville der være både æstetisk og<br />

økonomisk fornuft i at være<br />

lidt opfindsom med byernes<br />

mange restarealer.<br />

Det er ikke fordi der er mangel<br />

på gode viljer. På tegnestuer<br />

og i konkurrenceprojekter<br />

tales om bynatur, og planerne<br />

er ofte illustreret med<br />

frodighed og farverige blomster.<br />

Men i praksis mener Marie<br />

Furbo at visionerne sjældent<br />

bliver gennemført, og<br />

bynatur og biotoper bliver ofte<br />

til lavendelbede og uholdbare<br />

enggræsblandinger.<br />

”Vi må stille landskabsarkitekterne<br />

et spørgsmål: Gør vi<br />

nok for at udvikle et tidssvarende<br />

landskabsbillede? Er<br />

Plænen er en del af en<br />

800 m 2 stort, ubrugt<br />

område ved Nordre<br />

Fasanvej i København.<br />

Marie foreslår i sit<br />

speciale at man sår<br />

plænen til og giver et<br />

voldsommere og mere<br />

udtryksfuldt naturpræg.<br />

Foto: Marie Furbo.<br />

planlægning af græsplæne og<br />

lavendelbede virkelig nok til at<br />

formidle bæredygtighed til byens<br />

børn?”<br />

Et relevant spørgsmål eftersom<br />

der bliver stadig færre og<br />

færre i landdistrikterne. Efter<br />

de nyeste tal fra Danmarks Statistik<br />

bor 739.000 danskere,<br />

13% af befolkningen, på landet,<br />

enten i landsbyer med under<br />

200 indbyggere eller helt<br />

uden naboer. For ti år siden<br />

var det 15%.<br />

Hvordan gør vi så?<br />

Hvad kan der gøres for at få<br />

flere urteagtige planter ind på<br />

stenbroen og give mulighed<br />

for dynamik og foranderlighed<br />

i byen? Ifølge Marie Furbo kan<br />

man passende se ud i den store<br />

verden hvor lande som Sverige,<br />

Holland, Tyskland og England<br />

gennem mange år har<br />

udviklet en mere varieret<br />

planteanvendelse ved at eksperimentere<br />

med plantematerialet<br />

og nye plantnings- og<br />

driftsmetoder.<br />

”Især i Enköping i Sverige<br />

har de arbejdet meget med<br />

små lommeparker, f.eks. hvor<br />

de tager tilfældige gadehjørner<br />

og gør dem til små åndehuller,<br />

og så har de arbejdet<br />

meget mere med stauder i parkerne.<br />

Det bliver set som lidt<br />

gammeldags herhjemme, men<br />

kan sagtens gøres på en moderne<br />

måde. Med det mener<br />

jeg en planteanvendelse hvor<br />

planterne ikke kun indgår som<br />

ekstra pynt, men indgår i sin<br />

kontekst som et arkitektonisk<br />

element med den rette skala<br />

og visuelle effekt. Planterne<br />

skal visse steder i byen have lov<br />

til at dominere bybilledet,”<br />

fastslår Marie Furbo. ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Anlæg af golfbane kan ikke fradrages<br />

Man kan ikke foretage skattemæssige<br />

fradrag for afskrivninger<br />

på anlægsudgifterne til en<br />

golfbane. I hvert fald ikke i sag<br />

som Vestre Landsret afgjorde<br />

4. juni 2009. Sagen kom fra<br />

Landsskatteretten og gik videre<br />

til Retten i Viborg, men på<br />

grund af sagens principielle og<br />

præcedensskabende karakter<br />

blev den henvist til landsretten.<br />

Dommen, der stadfæstede<br />

Landsskatterettens dom, kan<br />

også kan få konsekvenser for<br />

andre golfbaneejere.<br />

Afskrivningsloven tillader<br />

fradragsret for afskrivninger<br />

på erhvervsmæssigt benyttede<br />

bygninger og på tilknyttede<br />

bygninger og anlæg der tjener<br />

driften af samme virksomhed,<br />

f.eks. ‘udgravninger’ som loven<br />

selv nævner.<br />

Ifølge Landsretten er golfbanen<br />

ikke en bygning i afskrivningslovens<br />

forstand. Det<br />

er heller ikke en ‘udgravning’<br />

eller noget ‘accessorisk’ til bygningerne.<br />

Golfbaneanlægget<br />

må tværtimod opfattes som<br />

udgangspunktet for hovedaktiviteten<br />

- golfspillet - således<br />

at klubhus mv. var afledt<br />

af denne aktivitet. Heller ikke<br />

statsskatteloven tillader fradraget,<br />

afgjorde landsretten. sh<br />

KILDE<br />

Vestre Landsret (2009): Ikke fradragsret<br />

for afskrivninger på anlægsudgifterne<br />

til et golfbaneanlæg<br />

www.domstol.dk 4.6.2009.<br />

Specialisten<br />

til anlæg af græs<br />

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />

til anlægning og omlægning af græs.<br />

IMPORTØR<br />

A SØNDERUP MASKINHANDEL S<br />

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 49


Vild natur skaber eventyr og liv i haven<br />

Lusketure på Island, Havanas henfaldne parker og hemmelige lunde i Mols Bjerge.<br />

Forfatteren til ’Den vilde have’ lever og ånder for den levende natur.<br />

Af Lars Thorsen<br />

Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> prøver at<br />

kontakte Jens Thejsen for<br />

et interview omkring hans nye<br />

bog ‘Den vilde have’, er han<br />

ikke hjemme. Han er faktisk<br />

langt fra hjemme. Han er i<br />

Bhutan, oppe under himlens<br />

tag i Himalayabjergene hvor<br />

han graver og snuser til jorden<br />

under de tibetanske kirsebærtræer<br />

og kigger på hvilke plantesamfund<br />

der omgiver himalayabirken<br />

i dens naturlige omgivelser<br />

i Bhutans skove.<br />

Jens Thejsen bærer nemlig<br />

på en livslang interesse for<br />

hvordan planter ‘har det med<br />

hinanden’. ”Det handler jo om<br />

hvilke planter der vokser sammen<br />

på bestemte steder i naturen,<br />

og hvad der trives sammen.<br />

Når vi for eksempel kommer<br />

ud på en tør steppe, så<br />

kigger jeg straks efter hvad der<br />

kan vokse her,” forklarer Jens<br />

Thejsen da han er vel ankommet<br />

til den danske muld igen.<br />

50<br />

På Island stødte Jens Thejsen - ud over den flotteste vilde have nogensinde<br />

- også på denne mægtige blå flade som dækker hele det flade<br />

landskab under de gråbrune bjerge mellem Reykjavík og Akureyri. Det<br />

er et hav af lupiner som blev indført for at hindre erosion, og som nu<br />

har bredt sig på de flade enge. Det kunne minde om en monokultur,<br />

men i det blå hav ligger grønne øer af dværgpil og dunbirk. Desuden<br />

er forskellige tuegræsser, stenurter, blæresmælder og små bakkestjerne<br />

også at finde. Foto: Jens Thejsen.<br />

Det er denne nysgerrighed<br />

og viden om alverdens typer af<br />

plantesamfund som har mundet<br />

ud i bogen ‘Den vilde have’.<br />

Her inspireres læseren til at<br />

prøve at omforme hele sin have<br />

eller blot et hjørne til steppe,<br />

sump, løgplæne, eng eller<br />

prærie med netop de plantesammensætninger<br />

som eksisterer<br />

på disse naturområder<br />

rundt om i verden.<br />

Den flydende overgang<br />

Det er især overraskelsesmomentet<br />

og det præg af både<br />

dramatik og skønhed som en<br />

vild have kan give der fascinerer<br />

Jens Thejsen, men det gælder<br />

også den anden vej rundt<br />

når han tilfældigt støder på et<br />

havepræg i naturen.<br />

”Det er jo fantastisk når man<br />

går i naturen og pludselig får<br />

oplevelsen af at man er i en<br />

have. Og det er jo det som jeg<br />

synes er sjovt at arbejde med.<br />

Hele tiden at finde balancen<br />

mellem have og natur. Den flydende<br />

overgang mellem det<br />

naturlige og det kulturelle,”<br />

fortæller Thejsen.<br />

Et glimrende eksempel oplevede<br />

han i en park uden for<br />

centrum i Havanna, Cuba, hvor<br />

forvandlingen fra kultur til natur<br />

var i fuld gang. Vedligeholdelsen<br />

var stoppet, og de pæne<br />

stier, bænke og fin skovbund<br />

var ved at blive opslugt<br />

af dramatisk natur. Det var<br />

umuligt at sige i hvilken retning<br />

parken vil have forvandlet<br />

sig hvis han kom tilbage<br />

nogle år senere.<br />

Sigøjneren og lusk i haven<br />

Jens Thejsen har altid rejst meget<br />

og erklærer selv at han er<br />

lidt ‘sigøjneragtig’. Det betyder<br />

dog langt fra at det er<br />

nødvendigt at rejse verden<br />

flad for at få fantastiske naturoplevelser.<br />

”Der er jo lige så<br />

meget at se herhjemme. For<br />

eksempel Jernhatten i Mols<br />

Bjerge hvor jeg kravlede under<br />

et mægtigt krat af slåen,<br />

brombær og roser og pludselig<br />

stod i en hemmelig, tyst have<br />

af æbletræer og med en grøn<br />

bund af blomstrende urter.<br />

Det var præcis som at være i<br />

en velplejet have. Midt i naturen,”<br />

fortæller Jens.<br />

Selv om Danmark uden tvivl<br />

har et væld af oplevelser at<br />

byde på, er det alligevel udlandet<br />

han nævner da han efter<br />

en del betænkningstid svarer<br />

på hvilken vild have har imponeret<br />

ham mest. Svaret: En<br />

skovagtig have i Reykjavik<br />

hvor ejerne ikke var hjemme,<br />

lokkede Jens Thejsen så meget<br />

at han ikke kunne modstå fristelsen.<br />

”Jeg sneg mig ind, og<br />

det var en helt eventyrlig oplevelse<br />

at gå rundt inde i sådan<br />

en vild mangfoldighed og frodighed<br />

hvor stauderne vælte-<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


de op midt i et villakvarter på<br />

Island,” fortæller han.<br />

Fagfolk - tag ansvar<br />

Det er dog langtfra alle villavandringer<br />

som efterlader<br />

planteentusiasten i eventyrligt<br />

humør. ”Jeg gik en nedslående<br />

tur i et nordjysk villaområde<br />

hvor det hele var beton og<br />

fliser og skærver og meget,<br />

meget lidt grønt. Måske en enkelt<br />

busk eller rododendron,<br />

men området som helhed<br />

havde ingen biologisk værdi.<br />

Derfor mener jeg at anlægsgartnere,<br />

landskabs- og havearkitekter<br />

har et ansvar for at<br />

fortælle kunderne at de godt<br />

kan få en have som er grønnere<br />

og frodigere uden den<br />

store pleje,” siger Thejsen.<br />

Især er det ofte slemt ved<br />

nybyggerier hvor haven tit kun<br />

har et enkelt træ i græsplænen.<br />

”Og det der ene isolerede<br />

træ virker meget fattigt. Det<br />

kommer jo fra en skov, og det<br />

er ikke fordi jeg har ondt af<br />

træet, men både biologisk og<br />

æstetisk er det fattigt. I naturen<br />

ville der jo være et bunddække<br />

under det og måske<br />

nogle buske i nærheden.”<br />

Jens Thejsen pointerer også,<br />

at man bør bestræbe sig for at<br />

have så mange arter som muligt<br />

af hensyn til dyrelivet. Ikke<br />

kun forædlede sorter som ikke<br />

har næring i form af nektar eller<br />

honning til insekterne.<br />

”En masse af vores fine tulipaner<br />

tilbyder ikke noget at<br />

leve af for insekterne. Det er<br />

som at få en madpakke uden<br />

noget indeni. Sådan er det også<br />

med roserne som for en stor<br />

dels vedkommende ikke er en<br />

pind værd rent biologisk,” forklarer<br />

han og fortæller også at<br />

en del rododendroner heller<br />

ikke hjælper på havens biologiske<br />

mangfoldighed.<br />

Vi har jo ikke 100 år<br />

Der sker efter Jens Thejsens<br />

mening noget helt særligt når<br />

en busk vokser til, og et træ<br />

bliver gammelt - når der kommer<br />

sprækker og revner, og<br />

barken falder af, og mosser,<br />

klatreplanter og laver breder<br />

sig. Det er som at se et levende<br />

maleri, men det betyder ikke<br />

at man opnår den smukkeste<br />

vilde have ved blot at læne sig<br />

tilbage med foldede hænder.<br />

”Hvis vi lader tingene gro,<br />

og vi har et perspektiv på hun-<br />

drede år ville det jo være det<br />

bedste, men hvis vi gør det<br />

samme på bare ti år, så bliver<br />

det bare grimt og overgroet.<br />

Så selvfølgelig er der noget<br />

man skal fjerne for at sikre<br />

mangfoldigheden og undgå at<br />

én art tager magten,” siger<br />

Jens Thejsen som selv har prøvet<br />

at hans første forsøg med<br />

en blomstereng endte med at<br />

det hele bestod af rølliker.<br />

Steppe og skov i Odder<br />

Hjemme hos Jens Thejsen i den<br />

lille byhave i Odder har han<br />

indrettet den smalle grund<br />

ned til åen som en skovhave<br />

med smalle stier i de høje<br />

bregner og græsser hvor små<br />

børn elsker at bliver væk. ”Det<br />

gør jeg også selv,” fortæller<br />

Jens Thejsen der også har lavet<br />

en steppehave i sin gårdhave.<br />

”Der var en belægning i beton<br />

i 60 cm dybde, men jeg har<br />

med møje og besvær frigjort<br />

noget af det. Nu er det perfekt<br />

til steppehave, for der er masser<br />

af sol og brokker i jorden.<br />

Det er perfekt til steppens tørre<br />

planter der kan stå og se<br />

frodige ud. På samme måde<br />

kan man udnytte andre ‘ubrugelige’<br />

områder og få en skønhed<br />

frem, hvis man bare ikke<br />

kæmper mod naturen, men<br />

bruger de planter som naturligt<br />

passer til det sted.” ❏<br />

Læs også anmeldelsen af bogen ‘Den<br />

vilde have’ på side 46.<br />

En præriehave domineret af græsser som elefantgræsser, mosebunke og<br />

kæmpefjergræs. Planter som kan tåle sol og varme, men hvor jorden er<br />

lerholdig og derfor holder på fugten. Der er desuden stauder og enkelte<br />

træer. De meterhøje, bevægelige græsser giver en næsten dramatisk<br />

virkning når man går rundt i haven. Foto: Jens Thejsen.<br />

Her dækker en gammel blåregn store dele af huset og ændrer helt dets<br />

karakter. I naturen dækkes næsten alle flader desuden af grønt, selv om<br />

der kan gå århundreder før stejle klippevægge dækkes af laver eller mos<br />

og bregner. Alle klatreplanter er skovplanter der i naturen står med rødderne<br />

i skygge eller halvskygge og blade i fuld sol. Foto: Jens Thejsen.<br />

I en park uden for centrum i Havana er forvandlingen fra kultur til natur i fuld gang. Foto: Jens Thejsen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 51


BRANCHE<br />

Landbrug &<br />

Fødevarer på plads<br />

Den store fusion i landbruget<br />

er nu en realitet. ‘Landbrug &<br />

Fødevarer’ er navnet på den<br />

nye organisation der omfatter<br />

Landbrugsraadet, Danske Slagterier,<br />

Dansk Svineproduktion<br />

og Dansk Landbrug med<br />

Dansk Landbrugs Medier og<br />

Dansk Landbrugsrådgivning.<br />

Også dele af Mejeriforeningen<br />

indgår i ‘erhvervsorganisationen<br />

for landmænd og fødevarevirksomheder’<br />

som undertitlen<br />

lyder. „Med fusionen har vi<br />

skabt en slagkraftig hovedorganisation<br />

som repræsenterer<br />

Danmarks største kompetenceklynge.<br />

Samtidig sikrer vi med<br />

etableringen af Landbrug &<br />

Fødevarer at hele værdikæden<br />

fra jord til bord kommer til at<br />

tale med én klar stemme“, siger<br />

formanden for det hele,<br />

Michael Brockenhuus-Schack.<br />

Scantruck handler<br />

Tim, nej, Neuson<br />

Scantruck A/S har fået forhandlingen<br />

af tromlesorteringsanlæg<br />

og neddelere fra<br />

den gamle Tim Maskinfabrik i<br />

Nordjylland. Den blev i 2007<br />

solgt til det østrigske selskab<br />

Neuson - og det er dem som<br />

Scantruck nu importerer maskinerne<br />

fra under navnet<br />

Neuson Ecotec. Scantruck har i<br />

forvejen forhandlingen af sorteringsanlæg<br />

fra McCloskey.<br />

www.scantruck.dk.<br />

Mere præmie for<br />

at tage flere elever<br />

For at skaffe flere praktikpladser<br />

har Folketinget udvidet<br />

den hidtidige præmieringsordning<br />

til firmaer der tager<br />

elever. Fra 1. juni udløser almindelige<br />

EUD-elevaftaler en<br />

bonus på 2.000 kr. for hver<br />

måned i prøvetiden, i alt 6.000<br />

kr. Fortsættes uddannelsesforholdet,<br />

ydes yderligere 10.000<br />

kr. i bonus. De i alt 16.000 kr.<br />

udbetales af AER når man ansøger<br />

om den. Ordningen løber<br />

i første omgang 2010 ud.<br />

Voksenelever er ikke omfattet<br />

af ordningen. Den tidligere<br />

ordning var kun rettet mod et<br />

ekstraordinært elevoptag.<br />

52<br />

Solen skinner. Det betyder at det ikke er fra Have & Landskab 2007, men fra den solrige udgave i 2005.<br />

Klimaet i fokus på Have & Landskab<br />

Alle fire arrangører har valgt hver deres måde at slå et slag for klimaet<br />

Af Lars Thorsen<br />

Få et egetræ med i købet,<br />

udregne virksomhedens<br />

CO2-udledning, snuppe en tur<br />

på ‘bumlebanen’ og blive opdateret<br />

på alt fra fremtidens<br />

plæneklipper over afledning af<br />

regnvand til nyheder inden for<br />

græspleje.<br />

De aktuelle klimaforandringer<br />

er et varmt emne, og det<br />

gælder også på Have & Landskab<br />

´09 der holdes i Slagelse<br />

26.-28. august. Alle fire arrangører<br />

- Danske Anlægsgartnere,<br />

Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Maskinleverandørerne<br />

og Skov & Landskab - skruer<br />

op for klimablusset og sætter<br />

fokus på hvad den grønne<br />

branche kan gøre for miljøet.<br />

De har valgt på hver deres måde<br />

at slå et slag for klimaet.<br />

Vand, klima og CO 2<br />

Det handler om at vide hvad<br />

man har med at gøre, og danske<br />

forskere er blandt verdenseliten<br />

når det gælder afledning<br />

af regnvand. På Skov &<br />

Landskabs stand får besøgende<br />

derfor mulighed for at se<br />

hvordan byens opbygning kan<br />

optimere til at udnytte fremtidens<br />

øgede regnmængder,<br />

f.eks. med regnbede. På standen<br />

vil fokus være på planlægning,<br />

anlæg og drift af det fysiske<br />

miljø og dets tilpasning til<br />

de kommende klimaforandringer,<br />

og hvor park- og landskabssektoren<br />

kan komme til<br />

at spille en betydelig rolle.<br />

Hidtil har der ikke været et<br />

overblik over den grønne<br />

branches miljøpåvirkning, men<br />

det er blandt andet Danske<br />

Anlægsgartnere ved at ændre.<br />

De har udviklet en simpel computermodel<br />

til de virksomheder<br />

som ønsker at skabe sig et<br />

overblik over deres virksomheds<br />

miljøpåvirkninger. På<br />

Danske Anlægsgartneres stand<br />

kan besøgende ved at indtaste<br />

få oplysninger skabe sig et<br />

overblik over virksomhedens<br />

konkrete CO 2-udledning og<br />

hurtigt udregne en række miljømæssige<br />

nøgletal som kan<br />

hjælpe virksomheden til at minimere<br />

ressourceforbrug og<br />

fremme miljørigtige løsninger<br />

ved både anlæg og pleje.<br />

Få et træ i nakken<br />

At begrænse sin udledning af<br />

CO 2 og andre drivhusgasser er<br />

dog ikke den eneste mulighed<br />

for at bidrage til et bedre klima.<br />

Eftersom alle planer optager<br />

CO 2 fra luften, er det oplagte<br />

ganske enkelt at plante<br />

mere grønt som desuden har<br />

flere positive effekter i form af<br />

et bedre mikroklima hvor støv<br />

bliver bundet, vinden dæmpes,<br />

flere solstråler reflekteres væk<br />

fra jorden, og der bliver skabt<br />

et mere varieret dyreliv.<br />

Derfor har Maskinleverandørerne<br />

iværksat en CO 2-reducerende<br />

kampagne der betyder<br />

at alle udstillere på Have &<br />

Landskab ’09 som er medlem<br />

af Maskinleverandørerne, vil<br />

give et egetræ med i handlen<br />

til dem som køber en maskine<br />

på udstillingen.<br />

Hos Dansk Planteskoleejerforening<br />

er planternes helbredende<br />

potentiale for klimaet<br />

også i fokus, og på standen vil<br />

de præsentere et helt klimatema<br />

om hvordan planter kan<br />

være med til at skabe balance i<br />

både land og by. I den forbindelse<br />

har Dansk Planteskoleejerforening<br />

også fået udarbejdet<br />

en artikel om planter,<br />

klima og CO 2 i samarbejde<br />

med bl.a. Danmarks Meteorologiske<br />

Institut, Danmarks<br />

Naturfredningsforening og<br />

Skov & Landskab. Desuden har<br />

foreningen valgt at invitere<br />

borgmestre og parkforvaltere<br />

fra landets miljøkommuner så<br />

planter også bliver tænkt ind i<br />

byudviklingen fra politisk hold.<br />

Bumlebanen<br />

<strong>Miljø</strong> er dog andet end blot<br />

klima, og forskerne fra Skov &<br />

Landskab er også på banen for<br />

at hjælpe med arbejdsmiljøet.<br />

Der er generelt ikke meget fokus<br />

på arbejdsmiljøet i den<br />

grønne branche. Derfor har<br />

medarbejdere fra Skov & Landskabs<br />

skovafdelinger i et fællesnordiskprojekt<br />

arbejdet<br />

med en standardiseret bumlebane<br />

og måleudstyr til vurdering<br />

af førerergonomi i store<br />

skovmaskiner.<br />

Denne metode og erfaringer<br />

overføres til mindre kompakttraktorer<br />

og redskabsbærere,<br />

og på Have & Landskab ´09 vil<br />

de besøgende kunne fare omkring<br />

hen over en bumlebane<br />

og få målt påvirkningen på deres<br />

krop. På standen vil interesserede<br />

desuden kunne blive<br />

meget klogere på græspleje,<br />

rådmåling af træer, pleje af<br />

bevoksninger eller fremtidens<br />

hækkeklipper. ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Samarbejde om at holde betalingsfrister<br />

Erhvervslivet og kommuner vil<br />

nu sammen arbejde for at regningerne<br />

bliver betalt til tiden.<br />

Det gør de nemlig ikke altid.<br />

Både Håndværksrådet og<br />

Dansk Byggeri har gennem<br />

flere medlemsundersøgelser<br />

påvist at kommunerne har problemer<br />

med at betale deres<br />

håndværksregninger til tiden.<br />

Ifølge Dansk Byggeris nyeste<br />

undersøgelse oplever godt<br />

60% af medlemsvirksomhederne<br />

at kommunerne ikke betaler<br />

til tiden. Håndværksrådets<br />

undersøgelse fra 2008 viste<br />

stort set samme tal.<br />

Men det er ikke kun kommunernes<br />

skyld. En undersøgelse<br />

fra Kommunernes Landsforening<br />

viser nemlig at man-<br />

Ole Münster er<br />

Haveselskabets<br />

nye direktør<br />

Haveselskabet har ansat Ole<br />

Münster som ny direktør som<br />

afløser for Else Mikkelsen.<br />

„Haveselskabet er en spændende<br />

opgave der rummer<br />

både det foreningsmæssige,<br />

det forretningsmæssige og<br />

det meningsdannende,“ forklarer<br />

Münster om sit skifte.<br />

Den 54-årige Ole Münster,<br />

der begyndte 1. april, er<br />

cand.polit. og kommer fra en<br />

stilling som direktør for Dyrenes<br />

Beskyttelse. I sine ti år her<br />

tredoblede foreningen sit<br />

medlemstal til 70.000 og har<br />

markeret sig i den offentlige<br />

debat om dyrevelfærd. Nu skal<br />

han prøve at løfte samme opgave<br />

i Haveselskabet. „Jeg<br />

har analyseret selskabet og<br />

har en lang række forslag<br />

som der nu skal tages stilling<br />

til. Der vil ske rigtigt meget,“<br />

siger Münster der understreger<br />

at noget af det han er<br />

bedst til er at omlægge foreninger<br />

og få gang i dem.<br />

Münster udgør nu den administrative<br />

ledelse sammen<br />

med Kim Fjord der er chefredaktør<br />

på Haven og kommunikationschef.<br />

Den politiske<br />

ledelse består af et repræsentantskab<br />

og en bestyrelse<br />

med Dorte Kiilerich som formand.<br />

Hun tiltrådte i 2008, et<br />

år der blev indledt med sammenlægningen<br />

af de tre<br />

gamle haveselskaber, det jy-<br />

ge kommuner ofte modtager<br />

fakturaer så sent at betalingsfristen<br />

er overskredet. Fakturaerne<br />

kan også være mangelfulde,<br />

fejlagtige og fejldaterede.<br />

De er heller ikke altid elektroniske<br />

som de skal være.<br />

Ifølge en fælles pressemeddelelse<br />

11.5.2009 har Dansk<br />

Byggeri og Kommunernes<br />

Landsforening nu lagt skytset<br />

til side og er gået i dialog om<br />

problemet. „Det er i begge<br />

parters interesse at der er tillid<br />

mellem leverandør og kommune,<br />

herunder til at regninger<br />

betales til tiden,“ siger Erik<br />

Nielsen, der er formand for<br />

Kommunernes Landsforenings<br />

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.<br />

Ole Münster: Der vil ske rigtigt<br />

meget med Haveselskabet.<br />

ske, øerne og det kongelige.<br />

Sidste år lukkede Haveselskabet<br />

også sin haveplanafdeling<br />

og afskedigede de havearkitekter<br />

der arbejdede i<br />

den. Den underskudsgivende<br />

aktivitet er nu privatiseret så<br />

haveejere der vil have tegnet<br />

en have, nu må kontakte privatpraktiserendehavearkitekter<br />

- hvilket en del tidligere<br />

ansatte nu er blevet.<br />

De mange ændringer hænger<br />

sammen med en belastet<br />

økonomi der igen skyldes et<br />

faldende medlemstal. Det er<br />

nu på 45.000. Selskabet har<br />

nu 18 ansatte og adresser på<br />

sin ejendom i Lyngby og på<br />

herregården Clausholm hvor<br />

man lejer sig ind. sh<br />

Med en engcon tiltrotator skaber<br />

du dine egne mesterværker. Den er et<br />

professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />

et topresultat – ganske enkelt et<br />

suverænt konkurrencemiddel.<br />

The noble art of digging<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 53<br />

www.syre.se<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se<br />

<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23


Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong><br />

Samler og giver penge til projekter med træer - og holder Gerlevparken<br />

Atmosfæren var meget stilig.<br />

Kunstindustrimuseets<br />

sal var fornem. Tonen formel,<br />

disciplineret, kompetent. Deltagerne<br />

hørte langt overvejende<br />

til blandt fagets ældre<br />

med mange fine titler. Og tidligere<br />

nationalbankdirektør dr.<br />

polit. Erik Hoffmeyer slog som<br />

formand tonen an.<br />

Det var Fonden for Træer og<br />

<strong>Miljø</strong> der holdt sit årlige repræsentantskabsmøde<br />

i Kunstindustrimuseet<br />

i København<br />

den 15. maj. Uden alt for mange<br />

deltagere. „Fremmødet kan<br />

antyde at et eftermiddagsmøde<br />

ikke er den bedst tænkelige<br />

form,“ sagde Hoffmeyer med<br />

et blik ud over den spredte<br />

forsamling. Fonden har før<br />

haft større succes med sine todages<br />

arrangementer med indlagt<br />

ekskusion.<br />

Stedet var ikke tilfældigt.<br />

Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong> har<br />

flere gange været involveret i<br />

Kunstindustrimuseets indre<br />

‘Grønnegård’. En stor græsflade<br />

og markante lindealléer<br />

med brolagte stier. En have<br />

som er den eneste større tilbageblevne<br />

i den fornemme Frederiksstaden.<br />

Det er dog ikke<br />

kun kulturklassikere der får<br />

fondens støtte. I 2008 havde<br />

også Skodsborg Behandlingshjem,<br />

FDF-spejderne i Tønder,<br />

den fynske herregård Sellebjerg<br />

og Døstrup Landsbyråd<br />

REPRÆSENTANTSKAB<br />

Formand: dr.polit Erik Hoffmeyer.<br />

Dansk Dendrologisk Forening: chefpsykolog<br />

Anders Korsgaard Christiansen,<br />

statsskovrider Niels Juhl Bundgaard<br />

Jensen, professor Erik Dahl<br />

Kjær, lektor Jerry W. Leverenz, universitetslektor,<br />

cand.scient. Jette<br />

Dahl Møller.<br />

Danmarks Naturfredningsforening:<br />

orlogskaptajn, cand.jur. Poul Holm.<br />

Dansk Planteskoleejerforening: gartnertekniker<br />

Torben Leisgaard Jensen.<br />

Dansk Skovforening og Skovhistorisk<br />

Selskab: advokat Peter de Neergaard.<br />

Danske Anlægsgartnermestre: anlægsgartnermester<br />

Leif Rasmussen.<br />

Danske Landskabsarkitekter: landskabsarkitekt<br />

Lone van Deurs.<br />

Fakultetet for Biovidenskab, Københavns<br />

Universitet: arboretmester Ole<br />

Rasmus Byrgesen.<br />

Haveselskabet, ingeniør Jørn Bendtz<br />

Hansen.<br />

Hedeselskabet: regionschef Christian<br />

Als.<br />

54<br />

fået midler til at indkøbe træer<br />

som Hoffmeyer fortalte i sin<br />

beretning.<br />

Bevare eller nyskabe<br />

Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong><br />

blev oprettet i 1974 af Dansk<br />

Dendrologisk Forening. Som<br />

fundatsen siger er det formålet<br />

„gennem oplysning, forskning<br />

eller på anden måde at støtte<br />

bestræbelser for inden for landets<br />

grænser at bevare eller<br />

nyskabe træplantninger, enkelttræer<br />

og buske der er værdifulde<br />

miljømæssigt eller i botanisk,<br />

kulturhistorisk eller æstetisk<br />

henseende.“<br />

Generelt har indsatsen gennem<br />

årene været rettet mod<br />

etablering og retablering af alléer,<br />

projekter fra borgerforeninger,<br />

ungdomsforeninger<br />

og lignende om nyplantning<br />

af deres arealer, etablering af<br />

sansehaver og andre specialhaver<br />

til institutioner samt markante<br />

træer i landskabet eller<br />

bybilledet. Fonden tilbyder også<br />

sin ekspertise og erfaring i<br />

faglige spørgsmål om bevaring<br />

af træer og plantninger. I specielle<br />

tilfælde kan fonden også<br />

støtte forskningsprojekter økonomisk.<br />

I 1981 støttede fonden<br />

f.eks. det saltningsforsøg som<br />

professor Jens Dragsted etablerede<br />

i Gerlevparken.<br />

Netop Gerlevparken i Hornsherred<br />

er fondens ubetinget<br />

Kommunale Park- og Landskabsforvaltere:<br />

landskabsarkitekt Hans Ove<br />

Pedersen.<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen, chefkonsulent:<br />

landskabsarkitekt Niels<br />

Mellergaard.<br />

ENKELTMEDLEMMER<br />

Landskabsarkitekt<br />

Tove Christensen Asby.<br />

Havearkitekt Jørgen Holm.<br />

Direktør Niels Riegels.<br />

Universitetslektor, cand.scient.<br />

Peter Wagner.<br />

FORRETNINGSUDVALGET<br />

Tove Christensen Asby, formand<br />

Poul Holm, sekretær og kasserer<br />

Jette Dahl Møller<br />

Lone van Deurs<br />

Erik Dahl Kjær<br />

SEKRETARIAT<br />

Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong>, Bentzonsvej<br />

52, 2000 Frederiksberg. Tlf. 3811<br />

3205. hennisteffensen@mail.dk.<br />

www.fondenfortraeerogmiljoe.dk.<br />

Sekretariatsleder Henni Steffensen.<br />

Erik Hoffmeyer - still going strong.<br />

største aktivitet der besøges af<br />

20-25.000 om året. Den ti hektar<br />

store park som fonden både<br />

ejer og driver, blev overdraget<br />

Fonden i 1979. Her udvikles<br />

‘Den Danske Træsamling’<br />

med naturligt indvandrede<br />

danske træer og buske. Sigtet<br />

er først og fremmest undervisningsmæssig.<br />

I den forbindelse<br />

skal der udvikles informationsmateriale<br />

i form af bl.a. skilte,<br />

plancher og hjemmeside. Gerlevparken<br />

er dog fortsat mest<br />

kendt for sine rosensamlinger,<br />

Valdemar Petersens samling<br />

af gamle duftroser og samlingen<br />

af Poulsen-roser. Parken<br />

passes af anlægsgartner Jens<br />

Cramer Kristensen.<br />

Den faglige debat<br />

Fonden uddeler ‘Den Grønne<br />

Pris’ der gives til en person eller<br />

personkreds der har vist en<br />

enestående indsats inden for<br />

fondens virkefelter. Blandt de<br />

16 tidligere prismodtagere finder<br />

man bl.a. faglige berømtheder<br />

som C.Th. Sørensen,<br />

Willy F. Hansen, Henrik Staun<br />

og Sven-Ingvar Andersson. Senest<br />

blev prisen i 2008 uddelt<br />

til landskabsarkitekt Jørn Palle<br />

Schmidt.<br />

Til fondens aktiviteter hører<br />

endvidere årsskriftet af samme<br />

som fonden. Her finder man<br />

formandens beretning og referatet<br />

fra repræsentantskabsmødet<br />

foruden faglige indlæg,<br />

som regel baseret på de foredrag<br />

der er holdt i forbindelse<br />

med mødet. I Kunstindustrimuseet<br />

den 15. maj var det netop<br />

MAN KAN IKKE<br />

FREDE TRÆERNE<br />

Kunstindustrimuseets Grønnegård<br />

blev fredet af Kulturarvsstyrelsen<br />

i 2007 efter<br />

et forslag om at udvide museet<br />

under haven. Komplekset<br />

er et gammelt hospital,<br />

og haven har en fortid som<br />

rekreationshave. Men hvordan<br />

bevare en dynamisk have,<br />

spurgte universitetslektor,<br />

cand.scient. Peter Wagner<br />

på Fonden for Træer og<br />

Mijøs repræsentantskabsmøde<br />

den 15. maj.<br />

Det reelle problem om<br />

hvordan Grønnegården skal<br />

udvikles er ikke besvaret.<br />

Den oprindelige rokokohave<br />

fra 1762 var væsentligt<br />

anderledes end i dag. Havearkitekt<br />

G.N. Brandt nyfortolkede<br />

haven i 1922 og gav<br />

den en strammere barok<br />

form baseret på græs og alléer.<br />

Er det den man skal bevare?<br />

Man skal i hvert fald<br />

undersøge historien først og<br />

lægge sig fast på hvad man<br />

vil bevare og følge det op<br />

med en plejeplan, understregede<br />

Wagner.<br />

Og hvad med Brumlebys<br />

store træer, spurgte landskabsarkitekt<br />

Lone van<br />

Deurs. Hun har arbejdet<br />

med den 150 år gamle københavnskeboligbebyggelse<br />

siden renoveringen i<br />

1990’erne hvor udemiljøets<br />

væsentligste elementer, især<br />

de store karaktergivende<br />

træer, blev fredet. Men elmene<br />

forsvandt og blev er-<br />

museets Grønnegård man kunne<br />

høre mere om i et tematisk<br />

program om hvordan man forholder<br />

sig til fredning og bevarelse<br />

af træer. Andre fremhævede<br />

eksempler var Brumleby<br />

og Ledreborg Allé.<br />

Hoffmeyer og pengene<br />

Fonden ledes af et repræsentantskab<br />

med tidligere nationalbankdirektør<br />

Erik Hoffmeyer<br />

som formand og et fem<br />

mand stort forretningsudvalg<br />

anført af tidligere stadsgartner<br />

Tove Christensen Asby. Fonden<br />

har et lille sekretariat hvor<br />

Henni Steffensen er deltidsan-<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


sat. Efter Fondens nylige repræsentantskabsmøde<br />

er formænd,<br />

forretningsudvalg og<br />

repræsentantskab uændret.<br />

Alle på valg stillede op og blev<br />

genvalgt.<br />

Formanden Erik Hoffmeyer<br />

var ikke på valg, men er som<br />

84-årig inde i sin sidste fireårige<br />

formandsperiode. Han har<br />

været formand 30 år og blev i<br />

sin tid indstillet af Dansk Dendrologisk<br />

Forening. Hoffmeyer,<br />

nationalbankdirektør fra<br />

1965 til 1994, havde fået kontakt<br />

til denne forening da han<br />

kom hjem efter en rejse til Japan<br />

med nogle frø.<br />

Hoffmeyer er også et godt<br />

navn når man skal samle penge<br />

ind, som fondens sekretær<br />

Henni Steffensen bemærker.<br />

Fondens midler indsamles fra<br />

andre fonde og legater eller<br />

stammer fra arv og gaver. I<br />

2007 modtog fonden f.eks. en<br />

arv på 260.000 kr. Fonden er<br />

efter ligningsloven godkendt<br />

til at modtage gaver som giveren<br />

kan trække fra i den skattepligtige<br />

indtægt. Det forudsætter<br />

at gaven inden for et<br />

indkomstår skal ligge mellem<br />

500 og 6400 kr.<br />

I 2008 havde fonden haft<br />

indtægter på 1,2 mio. kr. hvor-<br />

Grønnegården, 15. maj 2009<br />

af de 725.000 kr. blev brugt til<br />

uddelinger og til at holde Gerlevparken.<br />

Resten var overført<br />

til formuen som nu er 9,3 mio.<br />

kr. Det er kun afkastet fra denne<br />

formue der bruges.<br />

Repræsentantskabet bestemmer<br />

hvilke organisationer<br />

der anmodes om at stille repræsentanter,<br />

og forretningsudvalget<br />

skal tilmed godkende<br />

repræsentanten. Flest repræsentanter<br />

stiller moderforeningen,<br />

Dansk Dendrologisk Forening.<br />

Hertil kommer nogle få<br />

enkeltmedlemmer som repræsentantskabet<br />

kan supplere sig<br />

med. Et af enkeltmedlemmer-<br />

stattet af robinier. Lindene<br />

sygner hen og genplantes.<br />

Og oprindeligt havde arkitekten<br />

Bindesbøll tænkt på<br />

slanke popler for at give<br />

plads til sol, lys og luft. Problemet<br />

er også den administrative<br />

kontinuitet. Fredningen<br />

af Brumlebys udemiljø<br />

opretholdes i praksis af<br />

ihærdige ildsjæle. Når de falder<br />

fra, hvem tager så over?<br />

Fredningens hensigt kunne<br />

med rette diskuteres nu. Det<br />

vil van Deurs gerne. „Men<br />

ingen vil diskutere det med<br />

mig,“ sagde hun.<br />

Kontinuiteten fremhævede<br />

også landskabsarkitekt<br />

Karen Attwell som et problem<br />

i plejen af de store<br />

allér ved Lejre. Den 6 km<br />

lange Ledreborg Allé blev<br />

fredet i 1942, men fornyet<br />

med 1200 nye træer i 1986-<br />

1991. De er siden beskåret<br />

og stammet op, men uden<br />

et klart sigte og ikke fagligt<br />

korrekt. Andre gamle alléer i<br />

området er topkappet selv<br />

om de indgår i landskabsfredninger.<br />

Det er bl.a. et<br />

problem at plejevejledninger<br />

ikke går videre når nye<br />

folk kommer til.<br />

Attwell efterlyst derfor at<br />

bl.a. Fonden for Træer og<br />

<strong>Miljø</strong> ville være mere offensive<br />

i den offentlige debat<br />

og at gå dialog med fredningsmyndighederne.<br />

Hun<br />

beklagede at fagets uddannelser<br />

er mangelfulde inden<br />

for træpleje og frygtede at<br />

‘det kommunale hærværk’<br />

ville kunne danne en uheldig<br />

præcedens for topkapninger<br />

generelt.<br />

ne, højesteretssagfører Ib Thyregod,<br />

har som den eneste siddet<br />

siden begyndelsen i 1974,<br />

men er nu lige stoppet.<br />

Private, virksomheder, organisationer<br />

mv. kan tilmelde sig<br />

en støttekreds. Kontingentet<br />

er beskedne 95 kr. for private<br />

og 285 kr. for virksomheder og<br />

organisationer. Støttekredsen<br />

omfatter omkring 600 medlemmer<br />

der betaler hvert år<br />

foruden enkelte der har betalt<br />

forud for flere år. sh<br />

KILDER<br />

Repræsentantskabsmødet 15.5.2008.<br />

Samtale med Henni Steffensen<br />

18.5.2009.<br />

www.fondenfortraeerogmiljø.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 55


Fra et naturstensbrud i Shandong-provinsen, Kina, i 2008. Arbejderne bruger hjelm og maske som kinesisk<br />

lovgivning foreskriver i bruddet. Foto: TR Granit.<br />

CSR er ikke bare at fraskrive sig ansvar<br />

Socialt ansvar, bl.a. i forbindelse med granitbrud i Kina, skal være reelt<br />

Af Bente Mortensen<br />

I<br />

2007 blev 16 kommuner<br />

hængt ud i pressen fordi de<br />

importerede granit fra Kina.<br />

Arbejdet i bruddet blev nemlig<br />

gennemført arbejdsmiljømæssigt<br />

uforsvarligt, så mange arbejdere<br />

blev syge af støv og<br />

dårlige arbejdsforhold.<br />

Flere kommuner er siden begyndt<br />

at stille krav om socialt<br />

ansvar i udbudsmateriale baseret<br />

på International Labour<br />

Organsation, FN’s menneskerettigheder<br />

og FN’s børnekonvention.<br />

Socialt ansvar betegnes<br />

også CSR (Corporate Social<br />

Responsibility).<br />

Ålborg og Odense er nogle<br />

af de kommuner der har stillet<br />

omfattende CSR-krav til både<br />

entreprenører og leverandører<br />

i forbindelse med udbud. Det<br />

har medført en del forvirring<br />

blandt dem som skulle byde på<br />

opgaven, og har medført en<br />

lang række spørgsmål til hvilke<br />

konsekvenser det vil få: Hvad<br />

kan man reelt stille af krav?<br />

Hvem har i sidste ende ansvaret?<br />

Hvordan skal man kontrollere<br />

forholdene. Hvem har den<br />

økonomiske byrde?<br />

Der er eksempel på at entreprenører<br />

ville få en bøde på<br />

flere hundrede tusinde kroner<br />

hvis de opstillede krav f.eks. at<br />

56<br />

anvende støvmaske i granitbruddet<br />

ikke blev holdt. En<br />

forseelse der herhjemme måske<br />

ville udløse en påtale fra<br />

Arbejdstilsynet.<br />

Problemet er at de virksomheder<br />

der gerne vil leve op til<br />

kravene, men kan se hvad de<br />

indebærer, tager forbehold<br />

når de giver tilbud. De bliver<br />

fravalgt. Andre firmaer der<br />

måske ikke bekymrer sig om<br />

kravene, får opgaven.<br />

Mange krav, svage spor<br />

Håndværksrådet og Dansk<br />

Byggeri holdt 12. maj et møde<br />

om socialt ansvar i udbud med<br />

deltagelse af både bygherrer,<br />

kommuner, leverandører, stat,<br />

Statens og Kommunernes Indkøbsservie<br />

A/S, Dansk Initiativ<br />

for Etisk Handel og Danske Anlægsgartnere.<br />

Formålet var at<br />

finde fælles retningslinier for<br />

CSR-krav i udbud.<br />

Det er ikke de samme krav<br />

som stilles af de forskellige<br />

kommuner i Danmark, og der<br />

er ingen umiddelbar udsigt til<br />

at kommunerne vil udarbejde<br />

fælles retningsliner, fremgik<br />

det af mødet. Dertil kommer<br />

at stenbrudene bliver mødt<br />

med andre CSR-krav fra Holland,<br />

Norge, Tyskland. Nogle<br />

stiller krav om at virksomheden<br />

skal give en løn der er til<br />

at leve af, andre at der skal<br />

være kantinefaciliteter tilstede,<br />

og nogle stiller krav til uddannelse<br />

af medarbejderne.<br />

Det kan derfor være svært for<br />

det enkelte stenbrud at leve<br />

op til de forskellige krav.<br />

Spørgsmålet er også om vi<br />

har viden nok til at stille disse<br />

krav. Det kan let gå hen at blive<br />

skrivebordsarbejde eller en<br />

simpel underskrift på et stykke<br />

papir der blot skal placere ansvaret<br />

et andet sted. Det handler<br />

også om at politikerne ikke<br />

vil på forsiderne og derfor gerne<br />

vil placere ansvaret hos entreprenør<br />

og leverandør.<br />

Det er også et stort problem<br />

at der ikke er sporbarhed af<br />

produkterne. Omkring et stenbrud<br />

findes flere fabrikker, og<br />

hver fabrik forsynes af flere<br />

små leverandører som det er<br />

svært at holde styr på. Hvordan<br />

omsættes social ansvarlighed<br />

i praksis, når sporbarheden<br />

er lig nul? Erfaringen er at<br />

man ikke kan komme til Kina<br />

og ud i et stenbrug uden at de<br />

ved det. Det vil også gælde<br />

hvis en uvildig tredjepart skal<br />

kontrollere forholdene.<br />

Sidst men ikke mindst er der<br />

prisen. Kinesisk natursten koster<br />

langt mindre end skandinavisk<br />

og europæisk fordi der i<br />

Kina ikke bruges penge på forhold<br />

som arbejdsmiljø og miljø.<br />

Men det koster også at hver<br />

enkelte kommune skal købe<br />

konsulenter til at udarbejde<br />

CSR-krav i udbud og at etablere<br />

kontrolordninger.<br />

Reelle forbedringer<br />

Alle på mødet var enige om at<br />

målet er bedre vilkår for dem<br />

der producerer naturstenene.<br />

En sikkerheds- og sundhedsmæssig<br />

forsvarlig produktion.<br />

Målet er ikke at kunne fraskrive<br />

sig et ansvar. Men det kræver<br />

en fælles indsats. Ikke én<br />

kan løfte opgave alene, hverken<br />

bygherre, entreprenør,<br />

kommune eller organisation.<br />

Det er også vigtigt at finde<br />

frem til hvad man med rimelighed<br />

kan stille af sociale krav i<br />

udbud. Og det skal præciseres<br />

hvad der er lovligt, for det var<br />

der ikke enighed om på mødet.<br />

Må man overhovedet stille<br />

krav om CSR i et udbudsmateriale?<br />

Den juridiske tvivl skal<br />

afklares. Endvidere skal det<br />

forklares bedre hvordan krav i<br />

udbud kan omsættes i praksis.<br />

Vejen frem er udveksling, dialog<br />

og fælles udvikling er nødvendig.<br />

Og mod til at prioritere<br />

blandt bygherrene.<br />

En støtte kan man finde i regeringens<br />

handlingsplan for<br />

samfundsansvar. Den skal bl.a.<br />

sikre at statslige indkøbsaftaler<br />

fremover systematisk inddrager<br />

samfundsansvar efter de<br />

konventioner der fremgår af<br />

FN’s Global Compact. Efter<br />

handlingsplanen skal staten<br />

også gå i dialog med kommuner<br />

og regioner om at udviklesamfundsansvar.<br />

En arbejdsgruppe<br />

skal nu i gang med at<br />

udarbejde et oplæg til projekter<br />

der kan give offentlige indkøbere<br />

bedre adgang til information<br />

og vejledning om ansvarlige<br />

indkøb.<br />

Der er desuden en international<br />

standard på vej på CSR,<br />

nemlig ISO 26000. En af knasterne<br />

er at en sådan standard<br />

kan opfattes som en teknisk<br />

handelshindring hvilket bl.a.<br />

netop Kina har slået på. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent<br />

hos Danske Anlægsgartnere,<br />

bl.a. med arbejdsmiljø som sit speciale.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Jesper Nybo Andersen (th), adm. direktør for Orbicon A/S, og Lars Kragh<br />

(tv), adm. direktør for Leif Hansen Engineering A/S. De står i ‘Parken’<br />

hvor samarbejdet allerede er afprøvet i forbindelse med bl.a. opførelsen<br />

af ‘Parkens’ nye tribune i baggrunden.<br />

Orbicon A/S overtager Leif Hansen<br />

<strong>Miljø</strong>rådgiveren Orbicon A/S<br />

og byggerådgiveren Leif Hansen<br />

Engineering A/S fusionerer<br />

efter i tre år at have samarbejdet<br />

i en strategisk alliance. Det<br />

sker i praksis ved at Orbicon<br />

overtager alle aktierne i Leif<br />

Hansen Engineering. Sammen<br />

er de med 600 ansatte og en<br />

halv mia. kr. i omsætning<br />

blandt de største rådgivere i<br />

Danmark. Orbicon er Hedesel-<br />

Jumbo Bamboo<br />

skabets gamle rådgivningstjeneste<br />

og en del af koncernen<br />

Dalgasgroup/Hedeselskabet.<br />

Med fusionen vil den nye<br />

rådgivervirksomhed fokusere<br />

på bæredygtige koncepter inden<br />

for byggeri og miljø, herunder<br />

fysiske rammer, begrænsning<br />

af CO 2-emission,<br />

sikring af kultur- og naturværdier<br />

samt ressourcer for land<br />

og by, oplyser Orbicon A/S.<br />

Danmarks største<br />

bambusplanteskole<br />

Plantetid hele sommeren...<br />

Vi har alt i potter.<br />

Lige fra små 50 cm. hækplanter<br />

til 180 cm. solitære bambus<br />

i 50 liters potter.<br />

Højvang Planteskole ApS<br />

Højvang Planteskole ApS · Næstvedvej 312 · DK – 4760 Vordingborg · jumbobamboo@mail.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 57


Fra venstre næstformand Claus Johnsen (oldermand i Brolæggerlauget),<br />

formand Knud Erik Kastrup (direktør i Arkil A/S) og direktør Niels Nielsen.<br />

Danske Anlægsentreprenører på plads<br />

Danske Anlægsentreprenører<br />

er et nyt branchefællesskab i<br />

brancheorganisationen Dansk<br />

Byggeri. Det består af Anlægsentreprenørsektionen,Brolægningssektionen,<br />

Kabel- og Ledningssektionen,<br />

Kloaksektio-<br />

På den gamle og vindblæste militære flyveplads i Vandel var der god plads til de 71 udstillere. Foto: Exponator.<br />

E09 med 5.902 gæster, men næsten uden gravemaskiner<br />

Entreprenørmessen E09, der<br />

blev holdt 14.-16. maj i Vandel,<br />

nåede op på 71 udstillere og et<br />

besøgstal på 5.902. Tallet er<br />

oplyst af arrangøren, Peter<br />

Sunesen fra Exponator A/S, på<br />

baggrund af udfyldte adgangskort<br />

der var udsendt på<br />

forhånd. Branchebladet Byggeteknik<br />

melder at ‘gæstekvaliteten<br />

var høj’.<br />

Messen fik en kaotisk optakt<br />

da brancheforeningen Maskinleverandørerne<br />

i lyset af krisen<br />

ønskede messen udsat - hvilket<br />

58<br />

nen og Vejbygningssektionen,<br />

i alt knap 1000 medlemsvirksomheder.<br />

Idéen blev præsenteret<br />

sidste år og er nu realiseret<br />

efter en vedtægtsændring<br />

på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde<br />

14. maj og<br />

den hyrede arrangør ikke ville.<br />

Maskinleverandørernes medlemmer<br />

holdt sig derfor borte<br />

bortset fra to med sorteringsanlæg<br />

- og som samtidig meldte<br />

sig ud af foreningen. Messen<br />

endte derfor med at være<br />

tyndt besat i det der normalt<br />

karakteriserer E-messen: de<br />

store tunge jordmaskiner. Det<br />

viste kun tre udstillere.<br />

„Taget i betragtning af optakten<br />

er tilbagemeldingerne<br />

fra udstillerne langt overvejende<br />

positive,“ siger Peter Sune-<br />

branchefælleskabets stiftende<br />

generalforsamling 3. juni.<br />

„Jeg er meget glad for at<br />

det er lykkedes at skabe Danske<br />

Anlægsentreprenører. Det<br />

vil efter min mening være med<br />

til at give Dansk Byggeri en<br />

skarpere profil og medvirke til<br />

at øge anlægsvirksomhedernes<br />

indflydelse på anlægs- og infrastrukturområdet,“<br />

siger<br />

Knud Erik Kastrup, branchefællesskabets<br />

første formand.<br />

Danske Anlægsentreprenører<br />

er dog kun en overbygning<br />

på de stiftende sektioner.<br />

„Men der vil blive tale om en<br />

arbejdsdeling mellem sektionerne<br />

og branchefællesskabet<br />

så branchefællesskabet varetager<br />

anlægs- og infrastrukturområdets<br />

erhvervspolitiske interesser<br />

og fælles overordnede<br />

aktiviteter,“ siger Niels Nielsen<br />

som er branchedirektør for<br />

Danske Anlægsentreprenører.<br />

sen. „Det viser også at der er<br />

mere end ét lokomotiv. Det er<br />

ikke kun gravemaskiner,“ siger<br />

Sunesen der finder besøget<br />

flot, også set i betragtning af<br />

vejret der gav blæst om fredagen<br />

og regn om lørdagen.<br />

Efter den kontrakt som Maskinleverandørerne<br />

indgik<br />

med Exponator, skal Exponator<br />

holde E-messen to gange.<br />

Peter Sunesen regner derfor<br />

med også at skulle arrangere<br />

messen næste gang, men hvornår<br />

er endnu uvist. sh<br />

Annemarie Lund<br />

fik hædersprisen<br />

„Du er landskabsarkitektfagets<br />

garant for soliditet, saglighed<br />

og sammenhæng.“ Sådan begrundede<br />

Havekulturfondes<br />

formand Thomas Randrup valget<br />

da redaktør og landskabsarkitekt<br />

Annemarie Lund fik<br />

Havekulturfondens Hæderspris<br />

2009 på det internationale<br />

landskabsarkitektseminar ‘Verden<br />

i Danmark’ 29. maj på<br />

Dansk Arkitekturcenter. Ifølge<br />

Thomas B. Randrup var der<br />

især tre forhold der udløste<br />

prisen: Annemaries undervisning<br />

i planteanvendelse på<br />

landskabsarkitektstudiet, hendes<br />

job som redaktør af fagbladet<br />

Landskab siden 1983 og<br />

hendes formidling af havekunst,<br />

især i bøger, men også i<br />

tv, som foredragsholder og<br />

som udstillingsarrangør. Til bøgerne<br />

hører Grøn form - <strong>Grønt</strong><br />

modspil (2007), Danmarks Havekunst<br />

III (2002) og Guide til<br />

Dansk Havekunst (1997). Havekulturfondens<br />

Hæderspris omfatter<br />

25.000 kr. samt statuetten<br />

‘De kurtiserende traner’ af<br />

kunstneren Helen Schou.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Nyplantning i af store træer i Budapest<br />

Det er ikke kun i Danmark vi<br />

planter store træer. I det levende,<br />

men nedslidte VIII distrikt<br />

i Budapest, ligger Köztarsaság<br />

ter (Republikkens plads).<br />

Her har man plantet flere,<br />

endog meget store træer.<br />

Stammen er pakket ind fra<br />

jordoverfladen og to meter op,<br />

nok for at undgå barkskader<br />

ved flytningen og bagefter<br />

mindske fordampningen. Selve<br />

fastgørelsen er gjort med en<br />

meget solid trækonstruktion<br />

hvor stammen skånes med opskårede<br />

gummislanger.<br />

Træerne har stået minimum<br />

vinteren over og viser ikke<br />

Som professionel fejemaskine.<br />

markante skader på barken,<br />

men det må formodes at kraftig<br />

blæst kan rive barken op<br />

eller mase vækstkambiet sammen.<br />

Det vil nok have været<br />

bedre med brug af jordankre,<br />

hvor rodnettet tvinges til at<br />

etablere et solidt rodnet.<br />

Vandingssystemet er det velkendte<br />

hvor man opbygger en<br />

jordvold hvor man vander bagved<br />

så vandet langsomt kan<br />

sive ned i jorden. Arealet er<br />

stort, så rødderne tvinges til at<br />

afsøge et større areal. Jorden<br />

er dækket med flis der dæmper<br />

ukrudtstryk og fordampning.<br />

Henrik Ward Poulsen<br />

Citytrac med kost og grusspreder.<br />

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

AMU kurser 2. halvår 2009<br />

Kursustitel<br />

Etablering af mindre anlæg<br />

(Antal dage) (Starttidspunkt)<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Hako Citytrac<br />

4200 redskabsbærer<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Klimaanlæg kan fravælges<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 59


Denne smukke ugle blev frembragt<br />

på utrolige 30 minutter i såkaldt<br />

speedcarving. Den blev solgt<br />

på auktion til publikum.<br />

60<br />

Morten Møller fra Samsø fik<br />

en fortjent andenplads for sin<br />

slange omkring æblet.<br />

Nogle sværger kun til motorsav.<br />

Andre bruger ethvert redskab<br />

de skønner nødvendig.<br />

Livgivende savkunst<br />

Drabelige vikinger, fantastiske fabeldyr og<br />

smukke møer dukkede frem af store kævler da<br />

motorsavskunstnere mødtes til det første DM<br />

Tekst og fotos: Max Steinar<br />

‘Kunst for fuld gas’ var den<br />

rammende titel for stævnet i<br />

Horsens hvor 22 mænd og<br />

kvinder med kunstneriske evner<br />

for at betjene motorsave<br />

dystede Bededag og den efterfølgende<br />

weekend.<br />

At lave skulpturer med motorsav<br />

er efterhånden et kendt<br />

og skattet fænomen. Mangen<br />

et sygt, døende eller uønsket<br />

træ er blevet voldsomt decimeret<br />

og dernæst transformeret<br />

til en finurlig figur som vil give<br />

glæde til ejerne og andre betragtere<br />

i mange år. Men det<br />

som blev vist på Dyrskuepladsen<br />

i Horsens, var en dimension<br />

over hvad der normalt ses<br />

udført de fleste steder.<br />

De 22 kunstnere fra syv forskellige<br />

lande - alle europæere<br />

og én amerikaner - havde tre<br />

dage til at bevise hvad kunstnerisk<br />

åre kombineret med<br />

motorsave i alle størrelser og<br />

med specielle sværdsnuder<br />

kunne frembringe.<br />

Tilgangen til arbejdet er forskelligt<br />

fra kunstner til kunst-<br />

ner, viste det sig. Nogle sværger<br />

udelukkende til at bruge<br />

motorsav (nogle gange fire eller<br />

fem forskellige), lidt i stil<br />

med de såkaldte dogmefilm<br />

som Lars von Trier og en håndfuld<br />

af hans kollegaer var bannerførere<br />

for. Andre tager allehånde<br />

elredskaber i brug i forsøget<br />

på at forfine deres værk<br />

i ypperste grad.<br />

Den bogstaveligt talt bedste<br />

eksponent for dette var den<br />

senere vinder af konkurrencen,<br />

den enlige amerikaner Bob<br />

King. Han brugte bl.a. en lille,<br />

eldrevet slibemaskine i den afsluttende<br />

finpudsning af den<br />

grove og brutale viking han<br />

tryllede frem af sin kævle. Det<br />

fælles tema var middelalder,<br />

og der var også langt til nutidens<br />

bløde civilisation i Kings<br />

figur. Vikingen står grumt med<br />

en fjendes afhuggede hoved i<br />

venstre hånd og løfter sit tunge<br />

sværd triumferende over<br />

hovedet med højre hånd,<br />

mens hans mund udstøder et<br />

permanent og tavst sejrsskrig.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Dødbringende savkunst.<br />

Konkurrencens klare vinder, Bob<br />

King, med sit værk undervejs og<br />

i færdig tilstand. Som man kan<br />

se er skulpturen ikke skåret i ét<br />

stykke. Det afhuggede hovede<br />

og sværdet er sat på bagefter.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 61


King oplyser at han tidligere<br />

har været et par gange i Europa,<br />

specielt indbudt, og at han<br />

hver gang er blevet nummer<br />

et eller to. Han lever fuldtidsprofessionelt<br />

af sine evner, og<br />

han ved godt hvad han skal<br />

bruge sine præmier og sponsorkroner<br />

til. „Jeg har to børn<br />

som begge er på college, og<br />

det koster mig altså 400.000<br />

dollars pr. næse,“ oplyser han<br />

med et skævt smil.<br />

Både de andre deltagere og<br />

publikum stemte på King som<br />

samlet vinder. Tyskeren Andreas<br />

Martin blev nummer tre,<br />

mens Morten Møller fra Samsø<br />

pressede sig ind mellem de to<br />

udlændinge. Morten havde<br />

brugt sin kunstneriske frihed<br />

til at presse middelaldertemaet<br />

helt tilbage til Adam og Eva.<br />

Sådan kunne det tydes når<br />

man så hans værk; den lumske<br />

slange som snor sig op ad det<br />

delvist fortærede, røde og lokkende<br />

æble.<br />

Publikum kunne undervejs<br />

byde på værker skabt ved såkaldt<br />

‘speedcarving’ på blot 30<br />

minutter, og endelig kunne de<br />

byde på de skulpturer der<br />

havde været arbejdet på alle<br />

tre dage.<br />

Arrangør af stævnet var<br />

Niels Ejnar Petersen som blev<br />

skuffet i sine forhåbninger om<br />

5.000 besøgende, idet kun<br />

Barske krigere og smukke, svulmende møer.<br />

62<br />

Tyske Andreas Martin i gang<br />

med sin kreation der ender på<br />

ttredjepladsen. En jæger i kamp<br />

med to vildsvin, mens en enkelt<br />

hund forsøger at redde ham.<br />

cirka 1.500 betalte entre for at<br />

komme ind. „Jeg vil meget<br />

gerne gentage stævnet, men<br />

der er en række økonomiske<br />

og sponsormæssige spørgsmål<br />

som først skal afklares,“ siger<br />

‘Saveniels’ som han normalt<br />

kaldes. „Jeg er heller ikke sikker<br />

på at jeg kan løfte at planlægge<br />

sådan en opgave hvert<br />

år, men hvert andet år kan<br />

være en mulighed.“ ❏<br />

Max Steinar er freelancejournalist<br />

med speciale i jagt og natur.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Solid Klippo med<br />

forhjulstræk<br />

Klippo der blev overtaget af<br />

Husqvarna for to år siden, har<br />

præsenteret Pro 19 S GCV til<br />

den professionelle bruger, en<br />

rotorklipper til 7295 kr. med 48<br />

cm klippebredde, en støjsvag<br />

Honda-motor og forhjulstræk<br />

der gør maskinen let at arbejde<br />

med, også i kuperet terræn.<br />

Modellen, der er svanemærket,<br />

fås også i en udreven<br />

version. En anden ny model er<br />

Cobra SE med mulcherfunktion,<br />

elstart og en klippebredde<br />

på 48 cm. www.klippo.dk.<br />

Ny Grasshopper<br />

med bagudkast<br />

Grasshopper, amerikansk, grim<br />

og stærk, var langt den første<br />

blandt zero-turn-græsklipperne.<br />

Nu er rotorklipperen kommet<br />

i en ny model 3452 RPF<br />

med 132 og 155 cm klippebredde.<br />

Importøren Henrik A.<br />

Fog A/S fremhæver den høje<br />

klippekvalitet, bagudkastet og<br />

maskinens evne til ikke at<br />

klumpe græsset uanset om det<br />

er vådt eller tørt. Det er bl.a.<br />

opnået ved hjælp af styreskinner<br />

under skjoldet og ved at<br />

de yderste rotorer kører hver<br />

sin vej rundt. www.hafog.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 63


I gennemsnit tisser en hund 0,7 liter pr. dag. Tit op af træerne. Etablerede sunde træer tager dog ikke skade.<br />

Hundes urin kan skade byens planter<br />

Hvor hundene luftes kan træer og sommerblomster få svidninger<br />

Urin har en betydelig koncentration<br />

af kvælstof (N)<br />

i form af urea. Gødning, javist,<br />

men ofte er koncentrationen<br />

af urea og andre salte så høj at<br />

urinen svider planterne eller<br />

skaber et lokalt hotspot af næring<br />

i jorden, skriver Oliver<br />

Bühler og Lars Bo Pedersen i<br />

Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Hundeurin og byens planter’.<br />

Problemet er normalt mest<br />

hundeurin. I gennemsnit afsætter<br />

en hund 0,7 liter urin<br />

pr. dag. For Københavns Kommune<br />

med knap 16.000 registrerede<br />

hunde betyder det<br />

omtrent 11.000 liter pr. dag eller<br />

4000 m3 om året. Det svarer<br />

til måske kun 10 kg kvælstof.<br />

Hvis urinen blev jævnt spredt<br />

var det intet problem.<br />

Det gør den bare ikke. Hundene<br />

tisser hvor de luftes, og<br />

lokalt kan man få problemer,<br />

især hvis der er mange hunde<br />

og få træer. Hanhunde afmærker<br />

deres revir og letter tit ben<br />

hvor andre hanhunde før har<br />

gjort det. Hunhunde tisser meget<br />

ad gangen. I Berlin har<br />

man registreret gennemsnitligt<br />

10 liter urin pr. træ pr. år, dog<br />

med store daglige udsving fra<br />

10 til 175 ml/dag.<br />

Urin på urteagtige planter<br />

eller direkte på træernes blade<br />

giver hurtigt skader som med<br />

mere eller mindre udprægede<br />

bladrandsnekroser kan ligne<br />

saltskader. Det kan f.eks. gå ud<br />

over stauder eller sommerblomster.<br />

Det kan være problematisk<br />

at anlægge kostbare<br />

plantninger i områder hvor der<br />

luftes mange hunde.<br />

64<br />

Også blade og unge skud på<br />

træer og buske er meget modtagelige<br />

for skader, mens de<br />

vedagtige dele er bedre beskyttet<br />

af træets bark. Det ses<br />

dog tit at park- og gadetræer i<br />

områder hvor der luftes mange<br />

hunde, har en grålig zone<br />

op til en halv meter over stammefoden.<br />

Den grønlige belægning<br />

af alger, lav og mos som<br />

normalt findes på stammerne,<br />

dør af urinen.<br />

Unge træer og træer med<br />

tynd bark kan ved hyppige besøg<br />

af hunde udvikle bark- og<br />

kambiumnekroser. De kan være<br />

indfaldsvej for barkparasitter<br />

eller vednedbrydende<br />

svampe. Tyske kilder angiver<br />

robinie, hestekastanie, lind og<br />

løn som de mest modtagelige.<br />

Urinens virkning kan forværres<br />

hvis træet har fået mekaniske<br />

skader, f.eks. af påkørsler med<br />

græsslåningsgrej. Selve skadevirkningen<br />

formodes at være<br />

celledød når vand trækkes ud<br />

af cellerne på grund af den højere<br />

koncentration af salte i<br />

urinen (osmotisk stress).<br />

Også under jorden kan hundeurin<br />

skade. Især finrødder<br />

kan ikke tåle urinen og dør i<br />

for høje koncentrationer. Det<br />

er f.eks påvist for vedbend<br />

hvor to tilførsler med 10 ml på<br />

tre dage medførte at alle finrødder<br />

døde.<br />

Jordundersøgelser har vist at<br />

hundeurin øger fosfor-koncentrationer<br />

i det øverste jordlag<br />

(0-5 cm) og øger koncentrationen<br />

af kvælstof, kalium og klorid<br />

længere nede (5-15 cm).<br />

Det er næringsstoffer planter<br />

har brug for, men kun i mindre<br />

koncentrationer. I høje koncentrationer<br />

skades planten.<br />

Den vejledende værdi for nitrat-kvælstof<br />

(NO 3-N) i dansk<br />

drikkevand er 5,6 mg/l. I en undersøgelse<br />

på en plads på Pile<br />

Allé på Frederiksberg blev der<br />

en sommer fundet op til 400<br />

mg/l i topjordens jordvand.<br />

Her kan hundeurin spille en afgørende<br />

rolle. Samme undersøgelse<br />

viste tre gange så høje<br />

koncentrationer af kvælstof i<br />

jordvandet på den solbeskinnede<br />

nordside (28 mg/l) af Frederiksberg<br />

Allé som på den<br />

skyggefylde sydside (9 mg/l).<br />

En medvirkende forklaring kan<br />

være at hunde hyppigere luftes<br />

i nordsiden.<br />

Et lignende mønster viser tyske<br />

undersøgelser hvor man<br />

fandt dobbelt så høje kvælstofkoncentrationer<br />

i den side<br />

af plantehullerne der vender<br />

mod fortovet som i den side<br />

der vender mod gaden.<br />

Man kan til en vis grad beskytte<br />

planter mod urinens påvirkning.<br />

For urteagtige planter<br />

kan man bruge ældre og<br />

større varer som på grund af<br />

deres højde og et veludviklet<br />

vokslag på bladene bedre kan<br />

modstå svidninger. Nyplantede<br />

træer kan beskyttes mekanisk<br />

ved f.eks. træbeskyttere som<br />

forhindrer at stammen bliver<br />

ramt, men ofte vil der stadigvæk<br />

foregå en påvirkning gennem<br />

jorden. sh<br />

KILDE<br />

Oliver Bühler og Lars Bo Pedersen<br />

(2009): Hundeurin og byens planter.<br />

Park og Landskab Videnblade. Skov &<br />

Landskab 2009.<br />

Nordmænd vinder<br />

over dræbersnegle<br />

Kampen mod dræbersneglen<br />

er stort set vundet, og snart er<br />

det lille slimede, brune og altædende<br />

asen borte fra haver<br />

og marker. Det siger i hvert<br />

fald den norske agronom Torstein<br />

Mo til det norske nyhedsbureau<br />

NTB (DR 1.6.09). Løsningen<br />

er angiveligt giftmidlet<br />

nemaslug. Det bruger man på<br />

de dyr man samler ind, for derefter<br />

at lade andre snegle spise<br />

de døde snegle. På den måde<br />

bliver de også smittet, og dermed<br />

vil det til sidst være slut<br />

med dræbersneglene, mener<br />

Mo. Han er ifølge NTB en af<br />

dem som har været længst på<br />

barrikaderne i kampen mod<br />

sneglene som menes at være<br />

kommet til Norge i 1988.<br />

44 millioner til<br />

Fredensborgshave<br />

Med en stor gave på 4,6 millioner<br />

kroner fra A.P. Møller og<br />

Hustru Chastine Mc-Kinney<br />

Møllers Fond til almene Formaal<br />

kan istandsættelse af Fredensborg<br />

Slotshave få ny fart,<br />

oplyser Slots og Ejendomsstyrelsen.<br />

Pengene skal bl.a. skal<br />

bruges til at genskabe Wiedewelts<br />

forfaldne skulpturer der<br />

står i slotshavens hovedakse,<br />

Brede Allé. Desuden skal midlerne<br />

bruges til at udskifte<br />

gamle allétræer og retablere<br />

parterret foran slottet. Genskabelsen<br />

af skulpturerne blev<br />

igangsat i 2005 for en donation<br />

på fem millioner kroner fra<br />

Almenfonden. Nu kan man<br />

komme videre med arbejdet i<br />

slotshaven der er en af landets<br />

største barokhaveanlæg.<br />

Brede Allé med skulpturen Flora<br />

og Zephyr. Foto: Simon Lautrop.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JUNI<br />

Byrum Byliv Bevægelse.<br />

Vejle og Fredericia 15-16/6. DB.<br />

AUGUST<br />

Se landskabet. Bramstrup Gods,<br />

Fyn 20/8. DL, KPN, AA.<br />

www.selandskabet.blogspot.com.<br />

SEPTEMBER<br />

Sprængning i skov og landbrug.<br />

Djursland 7-11/9. SL.<br />

Bestillerfunktionen - grundkursus.<br />

Nyborg 8/9. VEU.<br />

Kontrol af jord og grus. Roskilde<br />

8-10/9. VEU.<br />

Danske Parkdage 2009: Grøn udvikling<br />

- fra idé til virkelighed.<br />

Århus 9-11/9. SL, KPN.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Esbjerg 14-16/9. DB.<br />

Komprimeringsteknik. Roskilde<br />

23-24/9. VEU.<br />

Næste stop Rådhuspladsen. København<br />

23-24/9. VEU.<br />

Beplantning langs veje. Middelfart<br />

24/9. VEU.<br />

OKTOBER<br />

Byer i bevægelse. Det 59. danske<br />

byplanmøde. Slagelse 1-2/<br />

10. DB.<br />

Træplejeseminar. SL, STF.<br />

DECEMBER<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer og<br />

programmer. Korsør 1-2/12. DB.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud<br />

i det grønne’.<br />

www.gront3fpunkt.dk<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning. Se<br />

www.landmaster.dk.<br />

UDSTILLINGER<br />

Plantefagmessen. Odense 12/8<br />

09. DPF.<br />

Have & Landskab. Slagelse 26-<br />

28/8 2009. www.HL09.dk. Arr:<br />

DAG, SL, DPF, ML.<br />

AA Akademisk Arkitektforening. www.dal-aa.dk. T 3283 6900.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

Azorerne<br />

BLOMSTER – PARKER - og HAVER<br />

En uges naturoplevelser<br />

i verdensklasse<br />

Øgruppen Azorerne blev opdaget af portugisere<br />

for snart 600 år siden. Øerne var stort set<br />

<br />

øje på øerne og begyndte at arrangere charterrejser<br />

dertil i september 2004. Mange danskere<br />

kendte før det kun Azorerne som et navn fra<br />

vejrudsigterne.<br />

Sejlere på vej over Atlanterhavet har i århundreder<br />

benyttet Azorerne som mellemstation - de<br />

første var sandsynligvis Christoffer Columbus’<br />

tre skibe i 1492, men ellers har øerne ikke været<br />

forvænte med besøgende.<br />

Man tager hovedsagligt til Azorerne for at nyde<br />

den fantastiske natur på vulkanøerne. Det er<br />

unikt, frodigt, eksotisk, underfundigt og totalt<br />

overvældende.<br />

Hotel São Miguel Park<br />

Bravo-kategori 3+<br />

Hotelarkitekten, der også har tegnet Açores Atlântico,<br />

ombyggede den store, men nedlagte in-<br />

ternatskole for unge<br />

kommende præster<br />

til et moderne hotel,<br />

og forvandlingen er<br />

mildt sagt imponerende.<br />

Her ligger fx<br />

<br />

swimmingpool og spaafdeling i det, der tidligere<br />

var kapel for præstestuderende.<br />

Rejs 17. SEPT. 2009<br />

FRA BILLUND OG KASTRUP<br />

Pr. person<br />

kr . ............................6.950<br />

Eneværelsestillæg kr . ....1.000<br />

Omgående tilmelding<br />

til Bravo Tours på tlf. 70 10 10 77<br />

eller på www.bravotours.dk under<br />

Tilmelding læser-/seerrejser.<br />

Arrangement 1001H<br />

www.bravotours.dk<br />

Prisen inkluderer:<br />

<br />

tur/retur.<br />

<br />

<br />

hotellet.<br />

<br />

Sao Miguel Park.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ikke inkluderet:<br />

Afbestillingsforsikring<br />

kr. 195 (anbefales).<br />

Årsrejseforsikring<br />

kr. 199.<br />

Halvpension kr. 600.<br />

Enkeltværelsestillæg<br />

kr. 1.000.<br />

Balkon kr. 150.<br />

Drikkevarer.<br />

Drikkepenge.<br />

<br />

nævnte.<br />

Bidrag til Rejsegarantifonden<br />

kr. 20.<br />

Postforsendelse af billet<br />

kr. 39 (pr. mail uden<br />

beregning).<br />

<br />

<br />

Delgada.<br />

<br />

Nostra-parken.<br />

<br />

Pico da Cruz.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 65


Den helt rene svømmesø<br />

Det bedste fra havebassinet og<br />

swimmingpoolen forenes - og det virker<br />

Af Lars Juncker<br />

Det er fremtiden med badning<br />

i rent og klart ferskvand,<br />

renset udelukkende biologisk.<br />

En sådan svømmesø forener<br />

det bedste fra havebassinet<br />

og swimmingpoolen, og<br />

det er det grønne fag der skal<br />

løse opgaven.<br />

For tre år siden havde jeg en<br />

kunde som ønskede et større<br />

havebassin i sin have og efter<br />

vi havde lavet en aftale om opstart<br />

kom han med en henslængt<br />

bemærkning om det<br />

mon kunne blive muligt at<br />

bade i den.<br />

Nogle år før havde vi stiftet<br />

bekendtskab med svømmesøerne<br />

på en tysk fagmesse, men<br />

vi mente dengang at det ikke<br />

var noget for os. Vi troede ikke<br />

vi kunne skabe det klare vand i<br />

Danmark som er nødvendigt<br />

for at danskere - uvante som<br />

de er med at bade i søer - ville<br />

bade i dem. I forvejen havde vi<br />

svært nok ved at lave vandet<br />

klart i fiskebassinerne, især til<br />

Koikarper som kræver helt<br />

rent og klart vand.<br />

Alligevel kunne vi ikke nære<br />

os. Min gode ven Hans Jørgen<br />

Pedersen fra vandteknikfirma-<br />

66<br />

et Aqualogik havde den tekniske<br />

erfaring. Sammen vurderede<br />

vi at den tekniske løsning<br />

kunne bestå af et biologisk filter<br />

der kunne klare belastningen<br />

fra 90 kg Koikarper, en<br />

kraftig BioUV der renser vandet<br />

med ultraviolet lys og et<br />

forfilter (Screnex). Hertil større<br />

partier af rodzoner i vandkanten<br />

til optagelse af næringstoffer.<br />

Arbejdet med at grave<br />

søen i 160 cm dybde var vanskeliggjort<br />

af vandårer og sammenstyrtninger,<br />

men efter en<br />

del strabadser blev søen indviet<br />

efteråret 2006 med en<br />

kold svømmetur.<br />

I vandet opdagede jeg hvor<br />

dejligt det er at bade i ferskvand,<br />

og at man fra vandet<br />

kan opleve haven på en helt<br />

ny måde. Jeg kunne også se at<br />

det skulle være let at komme i<br />

og op af vandet, og at søen<br />

skulle kunne klare belastningen<br />

fra de badende. Og så<br />

skulle vandet selvfølgelig være<br />

rent og klart. Det viste sig senere<br />

at den valgte tekniske<br />

løsning ikke var optimal. Søen<br />

fungerede ganske vist, men<br />

vandet var ikke helt klart, tilsy-<br />

Naturalistisk formet svømmesø på 100 m 2 i privathave i Holmeggård.<br />

net var krævende og strømforbruget<br />

vel højt.<br />

Målløse og skeptiske<br />

Løsningen viste sig kort efter<br />

på en tysk fagmesse for naturnært<br />

badevand. Ti mand stærk<br />

drog vi af sted, og overraskelsen<br />

var stor da vi opdagede en<br />

kæmpehal, kun med svømmesøspecialister.<br />

I Tyskland, Østrig<br />

og Schweiz er svømmesøen<br />

udviklet og gennemprøvet<br />

gennem 25 år. Her har omkring<br />

halvdelen af de anlagte<br />

badevandsanlæg biologisk<br />

renset ferskvand, både i form<br />

af naturlige svømmesøer og<br />

helt poollignende anlæg. De<br />

findes både hos private og i<br />

badeanstalter på campingpladser<br />

og i hoteller.<br />

Vi fik kontakt med et øst-<br />

rigsk firma der udfører svømmesøer<br />

og så senere ti af deres<br />

anlæg i forskellige størrelse,<br />

nogle med 15 år på bagen.<br />

Alle med krystalklart vand og<br />

helt ned til tre meters dybde.<br />

Vi var målløse. Og skeptiske.<br />

Forstod ikke at vandet kunne<br />

blive så klart uden anden teknik<br />

end en cirkulationspumpe!<br />

Ikke engang en UV.<br />

Systemets udgangspunkt er<br />

en speciel skimmersø der bygges<br />

lige uden for selve svømmesøen.<br />

Her monteres de biologiske<br />

filtre og en pumpe der<br />

flytter vandet til en kilde eller<br />

et vandfald. Kildens eller vandfaldets<br />

bølgeeffekt presser<br />

kontinuerligt pollen, støv og<br />

blade retur mod skimmersøen<br />

hvor man fjerner partiklerne<br />

efter behov med en ketcher.<br />

Svømmesø på Holbergaard<br />

kursuscenter i Vordingborg ved<br />

indvielsen. Den lille fjord er<br />

skimmersøen med filtre og<br />

pumpe. Ved hjælp af en kilde<br />

presses urenheder konstant ind i<br />

skimmersøen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Svømmesøen opbygges med<br />

tre zoner: dybtvandszonen<br />

på 300 cm til svømning og<br />

badning, lavtvandzonen på<br />

120 cm til hvile og opstigning,<br />

f.eks. på trædesten, og bredzonen<br />

til vegetation og naturlig<br />

overgang mod land.<br />

Tilbage i Danmark fik jeg<br />

hurtigt solgt tre svømmesøer.<br />

De første to ved et kursuscenter<br />

i Vordingborg og i en<br />

privathave i Holmegaard blev<br />

udført med østrigernes hjælp.<br />

De kom til Danmark og byggede<br />

søerne med os. Det var<br />

nærmest som at gå i første<br />

klasse igen. Og forholdene var<br />

vanskelige: tre meter i dybden,<br />

silt, sand og vandårer og kraftig<br />

regn. Vi måtte bl.a. finde<br />

en metode at skabe stabile og<br />

helt lodrette vægge uden for<br />

membranen. Det blev til de<br />

specielt udformede geotekstilsække<br />

som er helt geniale<br />

som byggesten til svømmesøens<br />

zoner.<br />

Helt klart, Lars<br />

Cirka otte uger efter færdiggørelsen<br />

af anlæggene fik jeg en<br />

opringning fra Hans Jørgen Pedersen.<br />

„Vandet er altså helt,<br />

helt klart, Lars,“ fremstammede<br />

han. For ham - der havde<br />

solgt vandhaveteknik i 15 år -<br />

var det virkelig en stor glæde.<br />

Så vist kan der laves gode<br />

svømmesøer i Danmark. Det er<br />

svært, tager tid og kræver erfaringer,<br />

men når det er<br />

sagt, ligger landet åben. Jeg<br />

forventer at vores fag i fremtiden<br />

kan overtage over 50% af<br />

det traditionelle poolmarked<br />

måske inden for de næste ti år<br />

og dermed tilføre landet miljøbevist<br />

badevand helt fri for kemi<br />

og tilsætningsstoffer.<br />

Der findes endnu ikke et<br />

dansk regulativ for biologisk<br />

renset badevand med ferskvand<br />

inden for en membran,<br />

kun for pools og naturligt udgravede<br />

badesøer. Vi har været<br />

i dialog med myndighederne<br />

som snart vil udforme til et<br />

regulativ der ligger tæt på det<br />

østrigske og tyske. Der er ingen<br />

vej tilbage. Hele verden<br />

har svømmesøer. Prøv bare at<br />

google badeteich, schwimteich<br />

eller naturel swimming pool. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Lars Juncker er anlægsgartnermester<br />

og indehaver af anlægsgartnerfirmaet<br />

Junckerhaven der har specialiseret sig<br />

i bassiner og svømmesøer.<br />

Øjet i himlen tager<br />

billeder af arbejdet<br />

I forbindelse med anlægsarbejde<br />

kan det tit være interessant<br />

at fotodokumentere arbejdet<br />

fra luften. Det tilbyder Eyeinthesky<br />

ApS der ved hjælp af en<br />

gps-styret helicam (minihelikopter)<br />

der - betjent fra jorden<br />

- kan tage billeder i op til 100<br />

meters højde. Udstyret er eldrevet<br />

og generer ikke. Man<br />

kan også få lavet en såkaldt<br />

GIS-fotooptagelse hvor terrænet<br />

fotograferes fra præcis<br />

højde med overlap. Derefter<br />

kan man skabe et samlet billede<br />

(målfast) set lodret fra<br />

oven. Listeprisen for en almindelig<br />

fotografering er 2500 kr.<br />

Prisen for GIS-fotografi vurderes<br />

i det enkelte tilfælde.<br />

www.helicam.dk.<br />

Frontmonteret zero-turn<br />

- ubesværet klipning under<br />

buske og på skråninger<br />

• Flot klipperesultat.<br />

• Lave driftsomkostninger.<br />

• Lang levetid :<br />

Vi har solgt dem i 25 år<br />

• Høj gensalgsværdi.<br />

• Masser af<br />

frontmonteret<br />

tilbehør.<br />

Prøv gratis<br />

en Grasshopper<br />

og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs<br />

i timen... Spørg vore kunder!<br />

Vi sender gerne referenceliste<br />

Flip-up klipper<br />

for let og<br />

hurtig<br />

rengøring.<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

3650 Ølstykke<br />

Tlf. 43 76 02 06<br />

info@aspendenmark.dk<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Gamle numre som pdf (fra 1/2007).<br />

Registre. Særtryk. Gamle normer.<br />

Oplysning om annoncering og abonnement.<br />

Lyngager 5-11<br />

2605 Brøndby<br />

Tlf. 4396 6611<br />

www.hafog.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 67


Skolegården er en investering<br />

i fremtidens mennesker<br />

Skovlyskolen ligger i skovnært område, kun 100 meter fra en naturpark. Men jo nærmere<br />

skolens bygninger man kommer, jo mere asfalt og ensformig beplantning ser man<br />

Af Birgitte S. Ivertsen<br />

„En god skolegård er en investering<br />

i fremtidens mennesker,“<br />

proklamerer Helle Nebelong,<br />

landskabsarkitekt og formand<br />

for Dansk Legeplads Selskab.<br />

Med mange års erfaring i<br />

udfærdigelse af legepladser og<br />

skolegårde i ind- og udland taler<br />

hun med en vis vægt. „Det<br />

er klart at jo bedre skolegårde<br />

hvor børnene kan udvikle sig,<br />

jo mere robuste og kompetente<br />

voksne mennesker får man.<br />

Det er fremtidens beslutningstagere,“<br />

fortsætter hun.<br />

Det er derfor også med trist<br />

mine at hun betragter billeder<br />

fra skolegården på Skovlyskolen<br />

i Holte der i hendes øjne<br />

trænger til en seriøs opgrade-<br />

68<br />

ring. „Det bliver så institutionsagtigt.<br />

Man kan næsten ikke<br />

forstå at det også er til små<br />

børn. Det kunne lige så godt<br />

have været et psykiatrisk hospital<br />

eller et plejehjem. Det er<br />

slet ikke til at se hvad det er<br />

for en type institution når man<br />

ser på de der billeder. Jeg ville<br />

overveje hvordan jeg kunne<br />

hive naturparken ind i skolegården,<br />

få det til at hænge<br />

sammen. Få nogle grønne kiler<br />

ind i skolen.“<br />

Betonpladernes svøbe<br />

Ifølge skoleinspektør Ole<br />

Stavngaard er det ikke sådan<br />

lige at ændre på skolegårdens<br />

udseende: „Skovlyskolens<br />

store problem er at der da skolen<br />

blev bygget for 40 år siden<br />

blev lagt store betonplader under<br />

asfalten.“<br />

Hverken Stavngaard eller afdelingsleder<br />

Bent Franch Larsen<br />

er klar over hvorfor der i<br />

sin tid blev lagt betonplader<br />

under asfalten. En forklaring<br />

kan være at betonen er et ekstra<br />

beskyttende lag hen over<br />

de sikringsrum som udgør hele<br />

kælderarealet under skolen.<br />

Da man byggede skolen i slutningen<br />

af 1960’erne var den<br />

politiske situation i Europa stadig<br />

sådan at man kalkulerede<br />

med risiko for bombeangreb.<br />

En anden forklaring kan også<br />

være at man har villet stabili-<br />

Skovlyskolens indgangsparti set<br />

fra nord. Asfalt, beton, lige flader<br />

og meget lidt grønt. I baggrunden<br />

ses frisen som dækker<br />

muren omkring skolens område.<br />

Tegnet af billedkunstneren Susanne<br />

Aamund.<br />

Foto: B. Ivertsen.<br />

Naturparken 100 meter fra<br />

Skovlyskolen. Kontrasten til<br />

asfalten er påfaldende.<br />

Foto: B. Ivertsen.<br />

sere grunden der i det område<br />

overvejende er mosegrund. Og<br />

at der er bevægelse i grunden,<br />

tyder asfaltens tilstand på. Der<br />

er brudflader i alle sammenføjningerne<br />

hvilket også betyder<br />

at uanset hvad man måtte<br />

lægge oven på betonen, vil<br />

det i løbet af nogle få år<br />

knække, forklarer Bent Franch<br />

Larsen og giver et eksempel:<br />

„Nede ved musiklokalet på<br />

den anden side af Birkely er<br />

der et stykke kun med asfalt.<br />

Der stod en sandkasse og et<br />

legehus og noget forskelligt<br />

fra dengang de små var nede i<br />

den afdeling. Det fik jeg fjernet,<br />

og så ville jeg egentlig have<br />

lavet et område med noget<br />

bambus og noget hæk, en<br />

kyssekrog hvor de store kunne<br />

hænge ud og være lidt sig selv.<br />

Men det hele strandede jo<br />

igen, for hvad var der nedenunder<br />

sandkassen? Beton! Og<br />

hver gang du kommer til beton,<br />

så koster det penge. Og<br />

det er sådan set vores store<br />

svøbe her at vi strander i et<br />

spørgsmål om penge.“<br />

Baklager, ingen penge<br />

Det mest oplagte sted at gå<br />

hen med det problem ville være<br />

Rudersdal Kommune der<br />

har skolernes uderum som et<br />

generelt indsatsområde. Skovlyskolen<br />

føler at de har et godt<br />

samarbejde med kommunen.<br />

Teknisk forvaltning har været<br />

på besøg og er forstående<br />

over for problemet, og for to<br />

år siden gav et konsulentfirma<br />

et bud på en løsning som dog<br />

blev for dyr, så man droppede<br />

tanken om at fjerne betonen.<br />

Siden er der ikke rigtig sket<br />

noget. Eneste tiltag er ifølge<br />

Ole Stavngaard at der på<br />

Franch Larsens initiativ og for<br />

skolens eget budget kom nye<br />

basketkurve op.<br />

På rådhuset i Rudersdal<br />

Kommune kender man godt til<br />

problemet på Skovlyskolen,<br />

men formulerer sig helst i me-<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Skovlyskolens eneste reelle grønne legerum, en lille lund mod nord. Her er der hule og træer at klatre i. Foto: B. Ivertsen.<br />

re generelle vendinger om arbejdet<br />

med at forbedre skolernes<br />

standard.<br />

„Vi har taget inititativ til en<br />

registrering af kommunens 13<br />

skoler i forhold til en række<br />

kriterier som f.eks. stand, arealstørrelse,<br />

rekreative områder,<br />

undervisningsområder, belægning<br />

og flader. Formålet er lave<br />

en helhedsløsning for skolernes<br />

udearealer så de bliver<br />

en integreret del af skolernes<br />

undervisningsrum,“ forklarer<br />

administrationschef Jesper<br />

Wass Hansen.<br />

Afdækningen er foretaget i<br />

et samarbejde mellem Vej og<br />

Park og Skoleområdet. „Når<br />

den samlede afdækning er<br />

færdig, og der er forslag til en<br />

samlet plan for skolernes udearealer,<br />

vil det blive forelagt til<br />

politisk behandling og formodentligt<br />

blive indarbejdet i<br />

kommunens fremtidige anlægsprojekter,“<br />

supplerer Martin<br />

Tinningm skolechef i Rudersdal<br />

Kommune.<br />

Registreringen og projektudarbejdelsen<br />

sker ifølge<br />

Wass Hansen og Tinning sammen<br />

med mange andre ønsker<br />

til investeringer. Derfor er der<br />

formodentligt udsigt til asfaltbelagt<br />

beton på Skovlyskolen i<br />

en del år frem i tiden. Derfor<br />

er inspektør Ole Stavngaard<br />

også begyndt at overveje mu-<br />

ligheden af at rejse penge på<br />

anden måde, f.eks. gennem<br />

tipsmidler eller andre fonde inden<br />

for fritidsområdet.<br />

Volden blev jævnet ud<br />

Når man ikke kan lave forandringer<br />

i stor skala, må man ty<br />

til forandringer i lille skala.<br />

SFO’en havde problemer med<br />

deres legeområde. Oprindeligt<br />

var området et voldanlæg,<br />

men med tiden havde der dannet<br />

sig søer i lavningerne. Hele<br />

det forgangne skoleår har gravemaskiner<br />

jævnet voldene,<br />

der er lagt rullegræs ud og sat<br />

et klatrestativ op.<br />

„Egentlig var det jo en død-<br />

lækker legeplads med volde<br />

og skråninger, men vi havde<br />

problemer med vand, så lige så<br />

snart vi havde for meget regn,<br />

så havde vi også en sø stående,<br />

og vi var bange for at ungerne<br />

skulle drunkne i den til sidst.<br />

Da en dræning muligvis ikke<br />

ville løse problemet, iværksatte<br />

vi en planering af arealet i<br />

samarbejde med Rudersdal<br />

Kommune. Vi blev ved med at<br />

bede om at få en dræning,<br />

men der skete ikke rigtig noget.<br />

Og så tog vi selv fat og<br />

satte en maskine på og jævnede<br />

det hele,“ forklarer Bent<br />

Franch Larsen.<br />

Ideen er at græsarealet skal<br />

Skovlyskolen. Idrætsbaner optager det meste af udearealet. Man kan<br />

længst til højre ane de gamle jordvolde. De var med til at skabe et<br />

varieret og nærmest romantisk landskabeligt udtryk. Foto: Krak.<br />

være begyndelsen på en aktivitetsbane<br />

der skal gå hele<br />

skolen rundt. Og lærer Kirsten<br />

Kolind er fortrøstningsfuld når<br />

det gælder de små klassers<br />

brug af legeområdet:<br />

„Vi taler om hvor dejligt det<br />

ser ud, og at der kan man sidde.<br />

Og de har mange gode<br />

ideer til hvad de skal inde på<br />

det græs. De får lyst til at sidde<br />

derude med et lille tæppe. Det<br />

er pigerne der synes det ser<br />

hyggeligt ud. Og drengene, de<br />

skal slå kolbøtter og vejrmøller.<br />

Der er færre legeredskaber<br />

end der var tidligere, men det<br />

ser rigtig indbydende ud med<br />

det her lækre grønne græs,“<br />

forklarer hun.<br />

Endnu er området ikke taget<br />

i brug. Der er stadig hegn om<br />

mens græsset gror til. På nogle<br />

af eleverne i skolegården fornemmer<br />

man at byggefasen<br />

har varet længe nok: „Det var<br />

engang verdens største skolegård,<br />

men det er det ikke mere,“<br />

siger en pige, der løber<br />

forbi, og selv om hun godt ved<br />

at der bliver åbnet igen, falder<br />

dommen prompte: „Jow, men<br />

det var bedre før.“<br />

Og en flok børn på skattejagt<br />

i det som er skolens eneste<br />

grønne tumleplads, en smal<br />

lund mod nord, er heller ikke<br />

så entydigt glade for forandringen.<br />

„Vi er rigtig glade for<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 69


vores legeplads. Det er bare<br />

lidt ærgerligt at der bliver taget<br />

så mange ting væk. Ved legepladsen<br />

er der kun gynger<br />

og klatrestativ. Før var der en<br />

vold og et tordenfort. Men det<br />

var ikke så sjovt, for tordenfortet<br />

det var altid dækket med<br />

mudder og vand. De gjorde<br />

det fordi de var bange for at<br />

der var en der var faldet ned<br />

og druknet,“ siger Dina fra 2.a.<br />

Børnenes perspektiv<br />

„Det lyder voldsomt,“ kommer<br />

det fra Helle Nebelong da<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> præsenterer hende<br />

for faren for at drunkne.<br />

Man kunne jo blot have drænet<br />

området eller udvidet det<br />

ved at lave nogle kanaler som<br />

vandet kunne løbe væk i. Så<br />

var det blevet til vandveje, et<br />

vandlandskab skiftende med<br />

årstiderne, tilføjer hun og understreger<br />

at børnenes reaktion<br />

er meget typisk.<br />

„De stiller ikke særligt store<br />

krav til udearealer. De har sikkert<br />

været enormt glade for at<br />

lege på de der bakker, løbe op<br />

og ned og pjaske og alt det<br />

der, og så affinder de sig med<br />

det der er, de er nemlig ret<br />

taknemmelige og lægger deres<br />

fantasi i det forhåndenværende,“<br />

påpeger hun og tilføjer<br />

at man med fordel kan inddrage<br />

børn i forandringsprocesserne.<br />

„Jeg har oplevet at hvis de<br />

selv skulle vælge, så vælger de<br />

nogle ret enkle ting, nogle ret<br />

70<br />

oprindelig ting, netop træer<br />

de kan klatre i og måske nogle<br />

bakker de kan løbe i og krat<br />

de kan gemme sig i. Det er altid<br />

sådan nogle ting de ønsker,“<br />

forklarer hun. I hendes<br />

øjne køber forældre sig i dag<br />

til at være gode forældre ved<br />

at overstimulere børnene.<br />

„Børn er helt vildt forkælede<br />

med materielle goder i dag.<br />

Hver anden parcelhushave har<br />

en trampolin selv om den fylder<br />

halvdelen af haven. Det er<br />

i virkeligheden ikke børnene<br />

der kræver de der ting. De vil<br />

meget hellere have de nære<br />

ting. For dem handler det meget<br />

mere om at være sammen<br />

med andre kammerater. Det er<br />

det der er det vigtige,“ hævder<br />

hun.<br />

Små og store rum<br />

I skolegården på Skovlyskolen<br />

er der ifølge lærer Lisbeth<br />

Rathsach rig mulighed for at<br />

være sammen med kammerater<br />

i mindre grupper: „Man<br />

kunne jo altid tænke sig noget<br />

mere lækkert, men det er ikke<br />

en meget dårlig gård. Der er<br />

faktisk meget hyggeligt, og<br />

der er gode lækroge med<br />

plads til masser af smålege,<br />

gode steder at sidde og gode<br />

steder at spille bold, så det er<br />

ikke den rene elendighed,“ siger<br />

Rathsach der er lærer i udskolingen.<br />

Men sammenkoblingen mellem<br />

de mindre gårdrum og de<br />

større aflange gårdrum er der<br />

ikke gjort nok ud af hvis man<br />

spørger Helle Nebelong: „Man<br />

kunne arbejde med overgangen<br />

fra de små til de store<br />

rum, så det blev en spændende<br />

ting at gå fra det ene til det<br />

andet. Man kunne lave en<br />

slags portal eller noget med<br />

belægning som går ud og ind<br />

mellem rummene. Eller man<br />

kunne lave en række stolper<br />

som går fra det lille til det store<br />

rum, med en afstand imellem<br />

der giver lyst til at løbe<br />

mellem stolperne og på den<br />

måde blive ført ud i det store<br />

rum,“ foreslår hun.<br />

<strong>Grønt</strong> til skue<br />

På vores vandring rundt i skolegården<br />

undrer Lisbeth Rathsach<br />

sig over at den grønne<br />

beplantning langs husmuren<br />

ikke er tilgængelig for eleverne.<br />

„Hvorfor er det at det ikke<br />

er en plæne med to bænke<br />

hvor man kan sidde og hygge<br />

sig? Hele vinteren er det jo<br />

meget kønt at der er noget<br />

grønt og noget bunddække at<br />

se på. Det er ikke fordi jeg synes<br />

det er grimt. Men det er jo<br />

sådan et oplagt sted man kunne<br />

trænge ind i det grønne på.<br />

Nogle steder er træerne ved at<br />

være så høje at man måske<br />

kunne lave nogle græsarealer<br />

under. Og det tror jeg at børnene<br />

ville bruge til at sidde og<br />

hyggesnakke og spise deres<br />

frugt.“<br />

Helle Nebelong ville ikke<br />

nødvendigvis rydde beplant-<br />

Klasseværelserne vender ud mod de mindre gårdrum, men uden direkte adgang. Randbeplantningen er<br />

indhegnet så også her er der ingen adgang for eleverne. På asfalten har man malet ‘ostebaner’ som eleverne<br />

bruger flittigt. Asfaltens revner skyldes de underliggende betonplader. Foto: B. Ivertsen.<br />

ningen for at gøre plads til<br />

græs, men forestiller sig at der<br />

kunne laves såkaldte troldestier,<br />

dvs. give børnene mulighed<br />

for at lave spor igennem krattet.<br />

En anden og enklere løsning<br />

kunne være at forene<br />

tanken om at skærme beplantningen<br />

med manglen på siddepladser:<br />

„I stedet for fodhegn kunne<br />

man sætte nogle lave bænke<br />

op hele vejen rundt, for der er<br />

jo ikke ret mange steder man<br />

kan sidde. Så ville børnene have<br />

meget bedre mulighed for<br />

at sætte sig ned to og to. Det<br />

ville også være en god ide at<br />

lave bænke inde i beplantningen,<br />

selvfølgelig vil det slide<br />

på det, men som det er nu, ser<br />

det dødsygt ud.“<br />

Uanset de gode intentioner<br />

om at skabe et grønt miljø der<br />

giver plads til de rette lysindfald<br />

i klasselokalerne, er der ingen<br />

tvivl om at mere markante<br />

farver og former ville live<br />

grundigt op i randbeplantningen.<br />

Det handler om at tænke<br />

nye tanker ind i skolens nærmiljø.<br />

Lisbeth Rathsach understreger<br />

at de grønne bede langs<br />

murene er tænkt ud fra fortidens<br />

pædagogiske idealer: „I<br />

dag ville man nok have mere<br />

sigte på hvordan man kan bruge<br />

det her til at lege i. Det her<br />

er mere til skue. Det ser rigtig<br />

kønt ud, og det er i en højde<br />

så man kan se løvet fra vinduerne,<br />

så det ikke tager lyset. På<br />

den måde er der jo tænkt over<br />

det. Det er jo helt klart at der<br />

har været en idé med det, men<br />

i dag ville man tænke over,<br />

hvordan ungerne kunne udfolde<br />

sig i det, eller hvordan de<br />

kan lave læringslege.“<br />

Læringslege<br />

Hvis Lisbeth Rathsach kunne<br />

ønske frit, ville hun gerne have<br />

en hinkerude og en lund som<br />

de har ved SFO-siden. Hun er<br />

klar over at det med at bryde<br />

asfalten op og lave større beplantede<br />

områder ligger en<br />

del ud i fremtiden. Til gengæld<br />

finder hun det realistisk med<br />

løsninger som knytter læring<br />

tættere til skolens uderum.<br />

„Vi har holdt møde i danskudvalget<br />

og talt om hvordan vi<br />

får læringsstilene bedre repræsenteret<br />

her på skolen. Og så<br />

var vi et par stykker der syntes<br />

at det var oplagt at have no-<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


Dina, Laura, Alexander og Rune fra 2.a er på jagt efter dyrenavne med bogstavet ‘e’. De savner jordvolden og opfatter gynger og klatrestativ som et<br />

mangelfuldt alternativ. Foto: B. Ivertsen.<br />

get ude i skolegården eller i<br />

nogle af skolegårdene. Jeg har<br />

haft kontakt med nogle firmaer<br />

som er specialiseret i at svejse<br />

kæmpe hinkeruder på asfalt,<br />

bl.a. et firma der hedder<br />

Hopla,“ forklarer Listbeth<br />

Rathsach.<br />

Hopla A/S har ifølge concept<br />

manager Carsten Friis Larsen<br />

udviklet et koncept der forener<br />

det æstetiske med det nyttige<br />

og kombinerer leg med<br />

læring: „Generelt er det min<br />

opfattelse at der er mange<br />

skolegårde der kunne have<br />

gavn af en eller anden form<br />

for udsmykning. Samtidig giver<br />

vi skolerne mulighed for at<br />

flytte undervisningen ud i skolegården<br />

og eleverne får nogle<br />

spændende og attraktive spilleflader<br />

i frikvartererne.“<br />

Hinkeruderne kan være et<br />

kvadrat med alfabetet i forskellige<br />

farver eller med tal i<br />

forskellige farver. Til ruderne<br />

hører kurser og bøger så man<br />

kan instruere børnene i frikvarterslege<br />

og lærerne i læringslege<br />

til undervisningen.<br />

I disse dage venter Lisbeth<br />

Rathsach på svar fra de tre<br />

fonde hun har søgt til at finan-<br />

siere projektet. Som med alle<br />

andre initiativer til forbedring<br />

af skolegården på Skovlyskoen<br />

giver asfalten og betonen ekstra<br />

omkostninger: „Vores asfalt<br />

er faktisk så dårlig at vi<br />

nok skal ofre at få noget ordentlig<br />

asfalt under i de områder<br />

hvor hinkeruderne skal<br />

ligge. Ellers blilver holdbarheden<br />

for dårlig. Som du kan se,<br />

er asfalten ret revnet og hullet,“<br />

siger hun og tilføjer lettere<br />

resigneret at selv om lærerne<br />

er meget opsatte på at<br />

flytte undervisningen ud i skolegården<br />

så bliver det måske<br />

ikke til mere end blot at drømme<br />

om forandring.<br />

Asfaltens kvaliteter<br />

Helt så udsigtsløst behøver det<br />

ifølge Helle Nebelong ikke at<br />

være: „Der er mange ting man<br />

kan gøre. Der er også mange<br />

kvaliteter i asfalt. Det skal man<br />

ikke undervurdere, men det<br />

ville være godt hvis man kunne<br />

bryde den nogle steder.<br />

Hvis det slet ikke er muligt at<br />

grave huller i asfalten overhovedet,<br />

så kan man bygge<br />

ovenpå.“<br />

Nebelong har for år tilbage<br />

lavet en løsning på Ålholmskolen<br />

i Valby hvor der også er<br />

asfaltskolegård. De byggede<br />

nogle trin op som eleverne<br />

kunne gå op og sidde på. Det<br />

skaffede rum på hver side hvilket<br />

bryder skolegårdsrummet<br />

op fysisk og visuelt. Tanken var<br />

at stimulere børnenes forkærlighed<br />

for rum: små rum og<br />

forskellige rum, noget man<br />

kan kravle op på og noget<br />

man kan komme om bagved<br />

og sidde i fred og ro.<br />

„Vi byggede det op af sten<br />

og egesveller som holder<br />

bedst. De er 40-50 cm over jorden<br />

og 5 x 3 meter i areal. Lidt<br />

som en forhøjning. Oven på<br />

den forhøjning er der så en<br />

mindre forhøjning, og det giver<br />

en masse muligheder. Bør-<br />

SKOVLYSKOLEN<br />

■ Indviet i 1970.<br />

■ Antal elever (2008): 476.<br />

■ Klassetrin: 0.-9. klasse (to<br />

spor) + 5 specialklasser.<br />

■ Billedkunstner Susanne<br />

Aamund har lavet konceptet<br />

for ’djævle-frisen’<br />

malet på muren rundt om<br />

skolegården.<br />

nene løber jo op. Nogle løber<br />

helt op på toppen og står og<br />

gør sig til over for de andre<br />

med en ‘nu er jeg på toppen’attitude,“<br />

forklarer Nebelong<br />

og gør opmærksom på at sikkerhed<br />

ikke er en forhindring<br />

for den slags konstruktioner:<br />

„Det er ikke legeredskaber,<br />

og så skal man i princippet ikke<br />

leve op til nogen krav. Men<br />

derfor kan man naturligvis<br />

godt se på sikkerhedsreglerne<br />

og lave det så sikkert som muligt.<br />

Man behøver jo ikke lave<br />

det en meter højt så børnene<br />

kan trille ned.“<br />

Og erfaringen viser at Nebelongs<br />

løsninger til asfalterede<br />

udemiljøer virker. Eksempelvis<br />

er institutionen Murergården<br />

helt holdt op med at bruge<br />

plaster: „Der sker aldrig ulykker,<br />

for børnene kan jo se at<br />

de skal passe på når det er udformet<br />

på den måde. For det<br />

første får de en meget mere<br />

nuanceret motorisk udvikling<br />

ved at det hele er asymmetrisk.<br />

Og de får også skærpet deres<br />

koncentrationsevne, for de<br />

skal finde ud af hvordan de<br />

kommer hen til den næste<br />

sten. De kan ikke bare drøne<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 71


evidstløst derudaf uden overhovedet<br />

at tænke på hvad de<br />

gør. Det er med til at skærpe<br />

deres koncentrationsevne, og<br />

det er jo det man snakker meget<br />

om i dag, at børn ikke kan<br />

koncentrere sig, de kan ikke<br />

sidde stille. Det er de der curling-børn<br />

der bare kan gå lige<br />

ud af vejen. Der er ingen forhindringer,<br />

så de behøver ikke<br />

tænke over noget som helst,“<br />

siger Nebelong.<br />

Udviklingstendens<br />

„Det er min helt klare holdning<br />

at når børnene kommer<br />

ud, skal de have lov til at opleve<br />

naturen og naturens materialer.<br />

Det hele skal ikke være<br />

så kunstigt, og der er meget<br />

mere legeværdi i de ting som<br />

ikke ligner noget. Det er meget<br />

den der voksenholdning til<br />

at tingene skal være på en bestemt<br />

måde. At det skal være<br />

lækkert på en bestemt måde.<br />

Det har ikke noget som helst<br />

med børnene at gøre. Dem der<br />

designer sådan noget helt vildt<br />

overkunstigt noget, har ikke<br />

sat sig ind i hvordan børn tænker<br />

og er,“ siger Helle Nebelong.<br />

Hun anerkender dog behovet<br />

for forskellige legepladser.<br />

Det hele må netop ikke blive<br />

ens som det har tendens til at<br />

blive i USA: „Legepladser i USA<br />

er udstyret med gummiunderlag<br />

og forskellige slags legeredskaber<br />

med et hegn rundt<br />

om det. Ikke noget beplantning,<br />

for så kan der jo ske alt<br />

72<br />

GRØNT FLAG - GRØN SKOLE<br />

muligt forfærdeligt. Børnene<br />

kunne få bakterier, eller en<br />

pædofil kunne gemme sig i<br />

buskene,“ siger Nebelong,<br />

men forsikrer samtidig om at<br />

udviklingen ikke går i den retning<br />

i Danmark.<br />

Hun mener at udviklingen er<br />

ved at vende. Det er især en<br />

reaktion på at man indtil for få<br />

år siden nåede hysteriske højder<br />

i England hvor en skræmmekampagne<br />

om sikkerhed på<br />

legepladser fik myndighederne<br />

til at fjerne legepladser. Og<br />

man havde ikke penge til at<br />

erstatte dem. Resultat blev<br />

Helle Nebelong mener at der ligger en kæmpe opgave i at<br />

opgradere de danske legepladser, ikke mindst skolernes<br />

uderum. Hun bakkes bl.a. op af en undersøgelse fra Statens<br />

Byggeforskningsinstitut der i sin rapport ‘Folkeskolens udeanlæg’<br />

melder om velfungerende udeanlæg på kun 8 ud af<br />

300 skoler i Danmark. Ikke en imponerende statistik.<br />

Til gengæld har de udvalgte otte skoler spændende løsningsforslag<br />

for andre, og de roses for at have taget Friluftsrådets<br />

udfordring op i forhold til at arbejde med energi, affald<br />

vand osv. under projektet ’<strong>Grønt</strong> flag - grøn skole’.<br />

„Vi stiller et undervisningsprogram til rådighed som det så<br />

er meningen at skolen selv skal udfylde,“ forklarer Jannik Olsen,<br />

konsulent i ’<strong>Grønt</strong> flag - grøn skole’. Intentionen er at<br />

trække naturen helt ind i klasselokalet eller i skolegården og<br />

involvere eleverne mere i det praktiske omkring at skabe en<br />

miljørigtig skole.<br />

Meningen er at gøre elevene bevidste om energiforbruget<br />

og at gøre dem i stand til at finde tekniske løsninger og muligheder<br />

for besparelser. „De skoler der lever op til kravene i<br />

certificeringsprogrammet, belønnes med det grønne flag,“<br />

slutter Jannik Olsen.<br />

Kæmpe hinkeruder til undervisningen og frikvarter. Børnene kan hinke tabeller eller ord. Foto: Hopla A/S.<br />

overbeskyttede børn som sjældent<br />

kom ud. Samtidig blev<br />

der bygget mere fortættede<br />

byggerier med tilhørende veje<br />

og trafik. Alt gik kort sagt mod<br />

børnene.<br />

Først da man opdagede at<br />

de engelske børn var de mest<br />

ulykkelige børn i den vestlige<br />

verden, begyndte tingene at<br />

vende: „Lige præcis på legeområdet<br />

har jeg personligt<br />

haft indfyldelse på England<br />

fordi jeg havde holdt nogle<br />

foredrag derovre hvor jeg<br />

sagde at den sikre legeplads er<br />

farlig blot på en anden måde,<br />

f.eks. behøver børnene ikke at<br />

koncentrere sig om at sætte<br />

fødderne rigtigt hvis afstanden<br />

mellem ribbene i et klatrenet<br />

er nøjagtig den samme.<br />

Mange blev bare så glade,<br />

for de havde ikke nogle argumenter<br />

mod at en legeplads<br />

skal være fuldstændig totalt<br />

gennemsikret og standardiseret,“<br />

forklarer Helle Nebelong.<br />

Siden foredragene i England<br />

har hun vist et utal af engelske<br />

besøgende rundt på de legepladser<br />

hun har lavet. Især i<br />

Sterling i Nordengland har<br />

man fuldstændig taget Nebelongs<br />

koncept til sig så der i<br />

dag findes naturlegepladser<br />

der ligner dem i Valbyparken.<br />

„Så det er totalt ved at vende<br />

nu, og filosoffen Tim Gill taler<br />

dundertale til dem der har<br />

været overskræmte i forhold<br />

til børn. Han forklarer at børn<br />

skal have plads til at være sig<br />

selv og lege og udvikle sig.<br />

Falde og slå sig og få de der<br />

knubs man skal have som<br />

barn,“ slutter Helle Nebelong.<br />

Meget tyder på at et velstående,<br />

demokratisk samfund<br />

grundlægges i menneskets første<br />

leveår, at man her udstikker<br />

rammerne for de værdier<br />

børnene vil forfølge igennem<br />

deres voksne tilværelse. Man<br />

må så håbe for Skovlyskolen at<br />

de i Rudersdal Kommune har<br />

politisk mod til at skabe mærkbare<br />

forandringer i skolegården,<br />

og at vor tids beslutningstagere<br />

som helhed fortsat vil<br />

prioritere udfordrende og udviklende<br />

uderum på skolerne<br />

så der kan komme robste og<br />

kompetente voksne ud i den<br />

anden ende. ❏<br />

KILDER<br />

Attwell, Karen; Benny Schytte: Folkeskolens<br />

udeanlæg - otte eksempler.<br />

SBi 2006:15 (2006).<br />

Friluftsrådet. Diverse udgivelser om<br />

<strong>Grønt</strong> Flag - Grøn Skole (2008-09),<br />

www.friluftsraadet.dk.<br />

Hopla A/S, www.hopla.nu.<br />

Nebelong, Helle: Murergården – en<br />

legeplads midt i København. I: Udeområder<br />

(Kroghs Forlag, 2004).<br />

Nebelong, Helle: Vi leger, at – (Dafolo<br />

Forlag, 2008).<br />

Schytte, Benny: Skolegårde som nærmiljøanlæg<br />

(2007).<br />

Surface Branding,<br />

www.surfacebranding.com.<br />

Skovlyskolen, www.skovlyskolen.dk.<br />

Velfærdsministeriet: Børn og byudvikling<br />

– en eksempelsamling om inddragelse<br />

af børn i byfornyelsen (2008).<br />

SKRIBENT<br />

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i<br />

dansk og tilknyttet <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> som<br />

freelanceskribent og korrekturlæser.<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


<strong>Grønt</strong>sagerne skal vokse<br />

lige rundt om hjørnet<br />

Af Lars Thorsen<br />

Selv om de grøntsager vi kø<br />

ber i supermarkedet er økologiske,<br />

er de ikke nødvendigvis<br />

positive for miljøet. Ton efter<br />

ton af de ‘bæredygtige’<br />

grøntsager bliver nemlig transporteret<br />

over store afstande i<br />

osende lastbiler til direkte gene<br />

i vores lunger og forsinket<br />

gene i form af CO2-udledning. Det har fået seks svenske<br />

landskabsarkitektstuderende<br />

til at kaste sig ud i et stort projekt<br />

for at mindske afstanden<br />

mellem mennesket og maden.<br />

Projektet har fået titlen ‘The<br />

Allotment Plot’ (en parcel som<br />

benyttes til grøntsager, en kolonihave)<br />

og indledes i sommer<br />

hvor de studerende vil skabe<br />

en økologisk køkkenhave i<br />

Wanås skulpturpark i Skåne.<br />

Idéen er at inspirere folk til<br />

at bruge ubrugte og henliggende<br />

områder tæt på deres<br />

hjem til at fremavle lokalt producerede,<br />

økologiske grøntsager.<br />

Projektet kan minde lidt<br />

om 1970’ernes Guerilla Gardening<br />

selv om ophavsmændene<br />

bag ‘The Allotment Plot’ opfordrer<br />

folk til at bede jordejeren<br />

om lov inden den smagsfulde<br />

plantning begynder.<br />

På theallotmentplot.se kan<br />

nysgerrige læse sig frem til<br />

hvordan de får genstartet lokalavlen<br />

af grøntsager i deres<br />

nabolag, for selv om økologi<br />

er moderne som aldrig før, er<br />

det langt fra en ny opfindelse.<br />

‘Til husbehov’ går vi stadig<br />

rundt og siger om hvad som<br />

helst, og det er netop produktion<br />

til husbehov som folkene<br />

bag The Allotment Plot vil have<br />

os til af fokusere på igen.<br />

I dag dyrkes kun nogle få<br />

procent af al den mad som bliver<br />

indtaget i de svenske byer<br />

lokalt eller regionalt. Man kan<br />

heller ikke forsyne en moderne<br />

by udelukkende med grøntsager<br />

som er dyrket inden for<br />

bygrænsen. Ifølge Per Berg<br />

som er professor i byudvikling<br />

På grund af transporten belaster<br />

lokalt producerede grøntsager<br />

nemlig miljøet langt mindre end<br />

økologiske grøntsager fra andre<br />

lande. Foto: Colourbox.<br />

ved Sveriges Lantbruksuniversitet<br />

vil det kræve 200 gange<br />

en gennemsnitlig svensk bys<br />

arealer at forsyne den af egen<br />

avl. Derfor må der tænkes i<br />

større regioner. F.eks. kunne<br />

10-15% af stockholmernes<br />

mad produceres på den svenske<br />

stats arealer i omegnen.<br />

Det lyder måske ikke af så<br />

meget, men hvis også lokalbefolkningen<br />

hjælper til begynder<br />

det at batte. I Sverige<br />

er der 2,5 millioner villahaver,<br />

sommerhushaver og kolonihaver.<br />

Tilsammen dækker de<br />

300.000 ha. Studenter ved Sveriges<br />

Lantbruksuniversitet har<br />

regnet ud at 12 mennesker<br />

ville kunne leve på hver hektar<br />

og få alle de næringsstoffer de<br />

havde brug for hvis de levede<br />

vegansk. Dermed ville 4 millioner<br />

svenskere kunne leve af afgrøderne<br />

fra Sveriges haver. ❏<br />

KILDER<br />

Movium Bulletinen 2, 2009<br />

www.theallotmentplot.se<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 73


74<br />

Skrappere krav til deponeringsanlæg<br />

Der er kommet skrappere krav til det affald der skal afleveres<br />

på deponeringsanlæg og anlæggenes placering. Det<br />

fremgår af den nye deponeringsbekendtgørelse der trådte i<br />

kraft 1. april og derved opfylder et EU-direktiv.<br />

Som noget nyt defineres kystnærhed. Det er højst 15 km<br />

ind i landet hvor der er entydig og ubrudt grundvandsstrømning<br />

fra deponeringen mod havet og hvor der ikke ligger<br />

vandinvindingsanlæg imellem. Denne definition - der minder<br />

om gamsle danske kystnærhedsprincip - er vigtig fordi<br />

nye deponeringsanlæg som hovedregel netop skal ligge i<br />

kystzonen så forureninger ikke trækker ned i grundvand der<br />

skal indvindes. Fra 2020 er det derfor generelt ikke tilladt at<br />

deponere på ikke-kystnære anlæg.<br />

Bekendtgørelsen udvider også kravene til modtagelse af<br />

affald. Typen skal være beskrevet og optaget på deponeringsanlæggets<br />

positivliste. Der er på EU-niveau ikke fastsat<br />

grænseværdier for ikke-farligt affald (jord, byggeaffald),<br />

men fra dansk side sættes alligevel grænseværdier for jord.<br />

Også tests, kontrol og klassificering beskrives i bekendtgørelsen<br />

der ses på <strong>Miljø</strong>styrelsens hjemmeside www.mst.dk. sh<br />

Salgskonsulent<br />

søges til<br />

Veg Tech A/S, Århus<br />

Vi søger snarest en teknisk salgskonsulent med<br />

bopæl i Århus.<br />

Solid faglig baggrund<br />

Du er fx jordbrugsteknolog, anlægstekniker, skov- og<br />

landskabsingeniør eller eventuelt bygningskonstruktør<br />

med erfaring, interesse og viden om planter, planteanvendelse<br />

og anlægsteknik.<br />

Du tager gerne rundt primært i Jylland og på Fyn og<br />

rådgiver arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører,<br />

kommuner, entreprenører, tagdækkere og anlægsgartnere<br />

om projektering og udførelse med vores<br />

vegetationstekniske produkter og løsninger.<br />

Du er god til at formidle og slutte en handel af.<br />

Stillingen forudsætter<br />

Selvstændighed, udadvendthed, stort drive og engagement,<br />

fleksibilitet, systematisk sans, høj faglighed og<br />

mindst fem års erfaring. Du har kørekort, bil og mulighed<br />

for hjemmekontor.<br />

Send din ansøgning på mail eller kontakt Ulrik Reeh.<br />

www.vegtech.dk - info@vegtech.dk - tlf. 2835 6869.<br />

Veg Tech er markedsledende i Norden inden for vegetationstekniske<br />

systemer, præfabrikerede vegetationsmåtter og hjemmehørende urter<br />

og i fortsat god udvikling. Vi udvikler, producerer, forhandler og anlægger<br />

grønne tage, ekstensiv og erosionsdæmpende vegetation til åbne<br />

regnvandssystemer, vejmiljøer, friarealer mm. som led i både bæredygtigt<br />

og mere konventionelt byggeri og bymiljø.<br />

Medicinplanter kan også true miljøet<br />

Naturprodukter kan skade miljøet<br />

lige så meget som pesticider.<br />

Det gælder i hvert fald<br />

stoffet artemisinin fra planten<br />

kinesisk malurt der vinder frem<br />

som malariamedicin. Det viser<br />

Karina Knudsmark Jessings<br />

ph.d.-projekt på Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet ved Københavns<br />

Universitet. Planten dyrkes<br />

mest i Asien og Afrika; i<br />

Danmark kun forsøgsvist.<br />

„Vores forsøg viser at det<br />

helbredende, biomedicinske<br />

naturstof i planten virker lige<br />

så giftigt på jord- og vandorganismer<br />

samt planter som pesticider.<br />

Det er muligt at<br />

grundvandet i nærheden af<br />

marker hvor der dyrkes kinesisk<br />

malurt kan blive forurenet,“<br />

siger hun til fakultetets<br />

Når huse og have skal fornys,<br />

købes bl.a. grus, jord, fliser og<br />

andre materialer hjem i store<br />

mængder. Og her falder mange<br />

grundejere for fristelsen til<br />

at bruge vej og fortov som oplagsplads<br />

selv om vejloven forbyder<br />

det, påpeger Dansk Fodgænger<br />

Forbund. Det er også<br />

noget anlægsgartnere bør være<br />

opmærksom på. Resultatet<br />

er i alle tilfælde at fortovet tit<br />

blokeres så børn, blinde, ældre<br />

og alle andre fodgængere<br />

tvinges ud på kørebanen.<br />

„Vi ser alt for ofte at husejere<br />

bruger fortovet ud for deres<br />

ejendom som oplagringsplads i<br />

nyhedsbrev (14.5.2009). Hun<br />

studerer også hvordan man<br />

kan dyrke malurten uden at<br />

skade miljøet. Og det er der<br />

brug for. Malaria er den alvorligste<br />

tropesygdom med cirka<br />

100 millioner tilfælde årligt. En<br />

af årsagerne er at parasitten er<br />

blevet resistent over for de<br />

gængse medikamenter, men<br />

ikke over for artemisinin.<br />

„Vi forventer over de kommende<br />

år at uddanne en række<br />

eksperter som kan skabe<br />

løsninger på de udfordringer<br />

som vores intensive brug af<br />

naturstoffer, lægemidler og<br />

kemikalier har på vores sundhed<br />

og miljø,“siger studieleder<br />

Nina Cedergeen på den miljøkemi-uddannelse<br />

som fakultetet<br />

starter til sommer.<br />

Den forreste bunke ligger helt forkert. Den bagerste nogenlunde.<br />

Foto: Dansk Fodgængerforbund.<br />

Blokér ikke fortovet med materialer<br />

længere tid,“ siger fodgængerformanden,<br />

ingeniør Mikael<br />

le Dous. „Det er én ting at<br />

kortvarigt være nødsaget til at<br />

læsse materialer af uden for<br />

matriklen, men noget helt andet<br />

at inddrage fortovet som<br />

sit eget private råderum i flere<br />

uger. Dels er det forbudt efter<br />

Vejloven, men det er også at<br />

tage urimeligt stort hensyn til<br />

egne behov på bekostning af<br />

de svageste trafikanter.“<br />

Dansk Fodgænger Forbund<br />

opfordrer i stedet husejerne til<br />

at få læsset materialerne af på<br />

en sådan måde at fortovet kan<br />

benyttes af fodgængerne. sh<br />

GRØNT MILJØ 5/2009


NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

GRUNDLAGET<br />

Bestilling<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

eller amp@dag.dk<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

Optrækker rod og<br />

flækker stamme<br />

Med Woodcracker fra tyske<br />

Jenz kan man håndtere de<br />

store rødder og stammer.<br />

Kæmpetang monteres bl.a. på<br />

gravemaskiner. Model R900 er<br />

beregnet til at optrække og<br />

flække rødder. Den kan gabe<br />

95,5 cm og presse med op til<br />

45 tons. Fire andre moddeller<br />

er beregnet til at flække stammer,<br />

eventuelt før flishuggeren<br />

eller brændemaskinen tager<br />

fat. De gaber henholdsvis<br />

60, 82, 104 og 135 cm og har i<br />

alle tilfælde en pressekraft på<br />

26 tons. Importør er ReTec<br />

ApS, www.retec.dk.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Triflex løfter fløjen<br />

og kniven stopper<br />

De tre-leddede Peruzzo Triflex<br />

slagleklippere med 4,2 og 5,0<br />

meter arbejdsbredde leveres<br />

nu som den første med sikkerhedsbremse.<br />

Den stopper automatisk<br />

knivene når en sidefløj<br />

løftes, uden at de øvrige<br />

led stopper. Man skal derfor<br />

ikke stoppe pto’en for f.eks. at<br />

løfte en sidefløj over en forhindring.<br />

Importøren H.C. Petersen<br />

Danmark A/S fremhæver<br />

også klipperesultatet der bl.a.<br />

skyldes at de tre led følger terrænet<br />

uafhængigt, og at klippehøjden<br />

styres med ruller bag<br />

hvert led. www.hcpetersen.dk.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk<br />

Stenplejemidler – Belægningsfugemørtler<br />

LITHOFIX<br />

Fuger til granitbrolægning, betonfliser, lerklinker mv.<br />

Enkel og hurtig forarbejdning, ingen specialmaskiner eller opvarmning.<br />

Skal blot blandes, indarbejdes, overfladen fejes og er så færdig.<br />

”Lithofix Maxi” knagende stærk, til tung/svær trafik.<br />

”Lithofix Light” holder til let trafik, effektiv mod uønskede<br />

vækster i fuger.<br />

”Lithofix Easy” den helt enkle og billige polymer-fuge til<br />

repræsentative arealer, stærkt vækst-hæmmende.<br />

Færdigblandet, direkte fra sæk til udlægning.<br />

”Lithofin Pletstop” imprægnering af natur- og betonstens<br />

overflader. Ingen olie/fedtpletter på de nye belægninger<br />

omkring ”Pølsevognen” funktionstid mere end 5 år.<br />

”Lithofin Bero” effektiv rustfjerner mod oxiderende<br />

jernvitrioler (rust i sten) eller overflade- rust.<br />

LITHOMEX · Haandværkervej 10 · DK 5550 Langeskov · Tlf.: +45 63 180055 · Tlf.: +45 63 180026<br />

E-mail: info@lithomex.dk · www.lithomex.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2009 75


76<br />

LILLE OG STÆRK<br />

Ægte Vitra til dig der kræver høj komfort og driftssikkerhed!<br />

DANSK KVALITET<br />

En lille Vitra City 2030 med 29 veloplagte dieselheste,<br />

udviklet til brugere med mindre behov til redskabernes<br />

størrelse og kapaci-<br />

LILLE INVESTERING tet. Opbygningen<br />

er ægte Vitra med<br />

fuld-hydraulisk drift og 4 separate hydraulik pumper,<br />

som vi kender det fra de store modeller. Du kan erhverve<br />

Vitra City 2030 til en særdeles attraktiv pris.<br />

Få et godt tilbud hos din forhandler<br />

3 cyl. væskekølet diesel<br />

med 29 hk<br />

Hydrostatisk transmission<br />

4-hjulstræk<br />

25 km/t<br />

Venderadius kun 80 cm<br />

Lift med A-ramme og<br />

hydraulikudtag foran<br />

Hydraulikudtag bag<br />

Vitra fås også med 37,<br />

45 og 60 hk<br />

2635 Ishøj,2650 Hvidovre,2730 Herlev, J.<br />

3400 Hillerød,4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S,<br />

4300 Holbæk,4400 Kalundborg,<br />

4700 Næstved,4720 Præstø,4840 Nørre Alslev, Service-<br />

5260 Odense S,5672 Broby,6000 Kolding,<br />

6100 Haderslev,6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa<br />

6400 Sønderborg,6760 Ribe, A.P. Jørgensen<br />

6800 Varde,7100 Vejle,<br />

7171 Uldum,7400 Herning,7500 Holstebro, JB Motorservice,<br />

7700 Thisted,7870 Roslev,<br />

8240 Risskov,8581 Nimtofte,9210 Aalborg<br />

SØ,9500 Hobro, 9560 Hadsund,<br />

9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00<br />

Distributør:<br />

H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk<br />

Business to Business www.btob.dk<br />

Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 5/2009