5 - Grønt Miljø

Denne legeplads fra Copla er indrettet så vuggestuebørnene kan udforske nye områder i takt med at de bliver
i stand til at takle større udfordringer. Opbygningen er udtænkt så børnene kan forsvinde og gå på opdagelse
i mange forskellige rum på én legeplads. Foto: Copla.
til landskabsarkitekten som arbejder
med parker eller områder
og gerne vil have ekstra liv
og leg uden at skulle bruge
halvdelen af budgettet på at
leve op til den lange række af
sikkerhedskrav om faldunderlag,
afstand til hegn m.m.: Hvis
børnene bruger en skulptur
som klatrestativ, er der ikke
noget krav til sikkerheden fordi
den er opstillet som kunst
og ikke som legeredskab.
Landskabsarkitekten kan jo
ikke klandres for at børn ufortrødent
inddrager deres omgivelser
i legen.
Reklamepausen
Et af de mest passionerede oplæg
på Dansk Legeplads Selskabs
konference kom forsker i
pædagogik og institutioner fra
Erik Sigsgaard. Hans glødende
engagement i børnenes tarv
12
var ikke til at tage fejl af. Han
har på baggrund af forskning i
perioden 1994-2002 udgivet
bogen ‘Skældud’ og har i sit
arbejde med legepladsens små
konger og prinsesser opstøvet
en lang række guldkorn som
præcist slår hovedet på sømmet
i forhold til børn og læring.
I gamle dage løb børnene
blot ud og legede og kom
hjem efter eget behov. De vidste
hvor de voksne var. I dag er
det de voksne som ved hvor
børnene er, mens de små er
‘fanget’ i beskyttede områder
uden anelse om hvor forældrene
er. Men ikke nok med at vi
nu har helt styr på børnenes
placering. Den nye ‘testkultur’
er også ved at indhente de
mindste rækker.
Erik Sigsgaard havde i en
børnehave oplevet hvordan en
gruppe børn hoppede på
trampolinen under vilde hyl da
en af pædagogerne kom ud
og fortalte dem at nu skulle de
have ‘før-dansk’. Altså undervisning
som kunne forberede
dem på deres kommende skolelivs
krav. Børnene sagde ‘øv’
og gad ikke, men pædagogen
fik venligt forklaret dem at det
skulle de altså. Så fik et af børnene
en lys tanke. ‘Kom. Vi leger
bare at det er reklamer!’
Og så kunne flokken pludselig
godt lokkes.
”Der var simpelthen reklamepause
i livet. Men hvor lærer
de mest dansk? På trampolinen
eller sammen med pædagogen?
Kan man forestille sig
dem lege sammen på trampolinen
uden at tale sammen?
Nej. Kan man forestille sig dem
have danskundervisning uden
at sige et ord? Ja,” fastslog Erik
Sigsgaard der bekæmper forberedelsestanken
og som vil
have de voksne til at anerkende
den uformelle læring frem
for at se den som spildtid.
Legepladsens plads
Som formand Helle Nebelong
understregede er Danmark
dog stadig noget af et slaraffenland
når det kommer til legepladser.
Det var ekstra tydeligt
da Jan Frisenette fra Kompan,
en af de fem inviterede
legeredskabsproducenter, fortalte
om de 40 legepladser
som virksomheden havde givet
som gave til Sri Lanka. Her var
legepladserne bagefter blevet
omgivet af massive pigtrådshegn
og vagter for at beskytte
den flotte legeplads.
Den slags ser vi nok ikke herhjemme
hvor tendensen nærmere
går imod flere ‘uforpligtende’
legepladser som i højere
grad får præg af byrum
og landskabe åbne for brugernes
egne fortolkning.
Som den tidligere formand
for Dansk Legeplads Selskab
og nuværende redaktør på
bladet ‘Legepladsen’ Benny
Schytte fortalte, går udviklingen
nu mod det interaktive
hvilket også var tydeligt i de
fem produktpræsentationer,
som de deltagende virksomheder
fremlagde. Et eksempel er
PlayAlives og Kompans elektroniske
‘playscapes’ som bølger,
og som både kan bruges
af siddelystne bedsteforældre
og rutsjelystne børnebørn. Et
andet eksempel er Coplas legepladser
der kombinerer landskaber
og beplantning.
På konferencen blev der også
tid til de nye legepladser:
Facebook, Arto, Messenger og
alle de nye steder hvor børn i
dag opretholder et socialt netværk
(‘møder legekammerater’).
Den udvikling kan godt
skræmme en del forældre.
„Bliver de ikke asociale med
det? Skal de ikke ud?’ Det hører
man fra forældrene, men
de gør det simpelthen for ikke
at miste venner i det virkelige
liv,“ fortalte medieforsker Malene
Charlotte Larsen. Og som
en af hendes unge forsøgspersoner
sagde i et interview: „Ligesom
det i gamle dage var
vigtigt at høste en mark, eller
hvad ved jeg, så er det vigtigt
for os unge at lære noget om
computere og medier.“ ❏
GRØNT MILJØ 5/2009