5 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

vores legeplads. Det er bare lidt ærgerligt at der bliver taget så mange ting væk. Ved legepladsen er der kun gynger og klatrestativ. Før var der en vold og et tordenfort. Men det var ikke så sjovt, for tordenfortet det var altid dækket med mudder og vand. De gjorde det fordi de var bange for at der var en der var faldet ned og druknet,“ siger Dina fra 2.a. Børnenes perspektiv „Det lyder voldsomt,“ kommer det fra Helle Nebelong da Grønt Miljø præsenterer hende for faren for at drunkne. Man kunne jo blot have drænet området eller udvidet det ved at lave nogle kanaler som vandet kunne løbe væk i. Så var det blevet til vandveje, et vandlandskab skiftende med årstiderne, tilføjer hun og understreger at børnenes reaktion er meget typisk. „De stiller ikke særligt store krav til udearealer. De har sikkert været enormt glade for at lege på de der bakker, løbe op og ned og pjaske og alt det der, og så affinder de sig med det der er, de er nemlig ret taknemmelige og lægger deres fantasi i det forhåndenværende,“ påpeger hun og tilføjer at man med fordel kan inddrage børn i forandringsprocesserne. „Jeg har oplevet at hvis de selv skulle vælge, så vælger de nogle ret enkle ting, nogle ret 70 oprindelig ting, netop træer de kan klatre i og måske nogle bakker de kan løbe i og krat de kan gemme sig i. Det er altid sådan nogle ting de ønsker,“ forklarer hun. I hendes øjne køber forældre sig i dag til at være gode forældre ved at overstimulere børnene. „Børn er helt vildt forkælede med materielle goder i dag. Hver anden parcelhushave har en trampolin selv om den fylder halvdelen af haven. Det er i virkeligheden ikke børnene der kræver de der ting. De vil meget hellere have de nære ting. For dem handler det meget mere om at være sammen med andre kammerater. Det er det der er det vigtige,“ hævder hun. Små og store rum I skolegården på Skovlyskolen er der ifølge lærer Lisbeth Rathsach rig mulighed for at være sammen med kammerater i mindre grupper: „Man kunne jo altid tænke sig noget mere lækkert, men det er ikke en meget dårlig gård. Der er faktisk meget hyggeligt, og der er gode lækroge med plads til masser af smålege, gode steder at sidde og gode steder at spille bold, så det er ikke den rene elendighed,“ siger Rathsach der er lærer i udskolingen. Men sammenkoblingen mellem de mindre gårdrum og de større aflange gårdrum er der ikke gjort nok ud af hvis man spørger Helle Nebelong: „Man kunne arbejde med overgangen fra de små til de store rum, så det blev en spændende ting at gå fra det ene til det andet. Man kunne lave en slags portal eller noget med belægning som går ud og ind mellem rummene. Eller man kunne lave en række stolper som går fra det lille til det store rum, med en afstand imellem der giver lyst til at løbe mellem stolperne og på den måde blive ført ud i det store rum,“ foreslår hun. Grønt til skue På vores vandring rundt i skolegården undrer Lisbeth Rathsach sig over at den grønne beplantning langs husmuren ikke er tilgængelig for eleverne. „Hvorfor er det at det ikke er en plæne med to bænke hvor man kan sidde og hygge sig? Hele vinteren er det jo meget kønt at der er noget grønt og noget bunddække at se på. Det er ikke fordi jeg synes det er grimt. Men det er jo sådan et oplagt sted man kunne trænge ind i det grønne på. Nogle steder er træerne ved at være så høje at man måske kunne lave nogle græsarealer under. Og det tror jeg at børnene ville bruge til at sidde og hyggesnakke og spise deres frugt.“ Helle Nebelong ville ikke nødvendigvis rydde beplant- Klasseværelserne vender ud mod de mindre gårdrum, men uden direkte adgang. Randbeplantningen er indhegnet så også her er der ingen adgang for eleverne. På asfalten har man malet ‘ostebaner’ som eleverne bruger flittigt. Asfaltens revner skyldes de underliggende betonplader. Foto: B. Ivertsen. ningen for at gøre plads til græs, men forestiller sig at der kunne laves såkaldte troldestier, dvs. give børnene mulighed for at lave spor igennem krattet. En anden og enklere løsning kunne være at forene tanken om at skærme beplantningen med manglen på siddepladser: „I stedet for fodhegn kunne man sætte nogle lave bænke op hele vejen rundt, for der er jo ikke ret mange steder man kan sidde. Så ville børnene have meget bedre mulighed for at sætte sig ned to og to. Det ville også være en god ide at lave bænke inde i beplantningen, selvfølgelig vil det slide på det, men som det er nu, ser det dødsygt ud.“ Uanset de gode intentioner om at skabe et grønt miljø der giver plads til de rette lysindfald i klasselokalerne, er der ingen tvivl om at mere markante farver og former ville live grundigt op i randbeplantningen. Det handler om at tænke nye tanker ind i skolens nærmiljø. Lisbeth Rathsach understreger at de grønne bede langs murene er tænkt ud fra fortidens pædagogiske idealer: „I dag ville man nok have mere sigte på hvordan man kan bruge det her til at lege i. Det her er mere til skue. Det ser rigtig kønt ud, og det er i en højde så man kan se løvet fra vinduerne, så det ikke tager lyset. På den måde er der jo tænkt over det. Det er jo helt klart at der har været en idé med det, men i dag ville man tænke over, hvordan ungerne kunne udfolde sig i det, eller hvordan de kan lave læringslege.“ Læringslege Hvis Lisbeth Rathsach kunne ønske frit, ville hun gerne have en hinkerude og en lund som de har ved SFO-siden. Hun er klar over at det med at bryde asfalten op og lave større beplantede områder ligger en del ud i fremtiden. Til gengæld finder hun det realistisk med løsninger som knytter læring tættere til skolens uderum. „Vi har holdt møde i danskudvalget og talt om hvordan vi får læringsstilene bedre repræsenteret her på skolen. Og så var vi et par stykker der syntes at det var oplagt at have no- GRØNT MILJØ 5/2009
Dina, Laura, Alexander og Rune fra 2.a er på jagt efter dyrenavne med bogstavet ‘e’. De savner jordvolden og opfatter gynger og klatrestativ som et mangelfuldt alternativ. Foto: B. Ivertsen. get ude i skolegården eller i nogle af skolegårdene. Jeg har haft kontakt med nogle firmaer som er specialiseret i at svejse kæmpe hinkeruder på asfalt, bl.a. et firma der hedder Hopla,“ forklarer Listbeth Rathsach. Hopla A/S har ifølge concept manager Carsten Friis Larsen udviklet et koncept der forener det æstetiske med det nyttige og kombinerer leg med læring: „Generelt er det min opfattelse at der er mange skolegårde der kunne have gavn af en eller anden form for udsmykning. Samtidig giver vi skolerne mulighed for at flytte undervisningen ud i skolegården og eleverne får nogle spændende og attraktive spilleflader i frikvartererne.“ Hinkeruderne kan være et kvadrat med alfabetet i forskellige farver eller med tal i forskellige farver. Til ruderne hører kurser og bøger så man kan instruere børnene i frikvarterslege og lærerne i læringslege til undervisningen. I disse dage venter Lisbeth Rathsach på svar fra de tre fonde hun har søgt til at finan- siere projektet. Som med alle andre initiativer til forbedring af skolegården på Skovlyskoen giver asfalten og betonen ekstra omkostninger: „Vores asfalt er faktisk så dårlig at vi nok skal ofre at få noget ordentlig asfalt under i de områder hvor hinkeruderne skal ligge. Ellers blilver holdbarheden for dårlig. Som du kan se, er asfalten ret revnet og hullet,“ siger hun og tilføjer lettere resigneret at selv om lærerne er meget opsatte på at flytte undervisningen ud i skolegården så bliver det måske ikke til mere end blot at drømme om forandring. Asfaltens kvaliteter Helt så udsigtsløst behøver det ifølge Helle Nebelong ikke at være: „Der er mange ting man kan gøre. Der er også mange kvaliteter i asfalt. Det skal man ikke undervurdere, men det ville være godt hvis man kunne bryde den nogle steder. Hvis det slet ikke er muligt at grave huller i asfalten overhovedet, så kan man bygge ovenpå.“ Nebelong har for år tilbage lavet en løsning på Ålholmskolen i Valby hvor der også er asfaltskolegård. De byggede nogle trin op som eleverne kunne gå op og sidde på. Det skaffede rum på hver side hvilket bryder skolegårdsrummet op fysisk og visuelt. Tanken var at stimulere børnenes forkærlighed for rum: små rum og forskellige rum, noget man kan kravle op på og noget man kan komme om bagved og sidde i fred og ro. „Vi byggede det op af sten og egesveller som holder bedst. De er 40-50 cm over jorden og 5 x 3 meter i areal. Lidt som en forhøjning. Oven på den forhøjning er der så en mindre forhøjning, og det giver en masse muligheder. Bør- SKOVLYSKOLEN ■ Indviet i 1970. ■ Antal elever (2008): 476. ■ Klassetrin: 0.-9. klasse (to spor) + 5 specialklasser. ■ Billedkunstner Susanne Aamund har lavet konceptet for ’djævle-frisen’ malet på muren rundt om skolegården. nene løber jo op. Nogle løber helt op på toppen og står og gør sig til over for de andre med en ‘nu er jeg på toppen’attitude,“ forklarer Nebelong og gør opmærksom på at sikkerhed ikke er en forhindring for den slags konstruktioner: „Det er ikke legeredskaber, og så skal man i princippet ikke leve op til nogen krav. Men derfor kan man naturligvis godt se på sikkerhedsreglerne og lave det så sikkert som muligt. Man behøver jo ikke lave det en meter højt så børnene kan trille ned.“ Og erfaringen viser at Nebelongs løsninger til asfalterede udemiljøer virker. Eksempelvis er institutionen Murergården helt holdt op med at bruge plaster: „Der sker aldrig ulykker, for børnene kan jo se at de skal passe på når det er udformet på den måde. For det første får de en meget mere nuanceret motorisk udvikling ved at det hele er asymmetrisk. Og de får også skærpet deres koncentrationsevne, for de skal finde ud af hvordan de kommer hen til den næste sten. De kan ikke bare drøne GRØNT MILJØ 5/2009 71
Page 1 and 2:
4 En tidsrejse i havekunstens histo
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLO
Page 7 and 8:
5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO
Page 9 and 10:
Maksimal kraft - unikke fordele Hus
Page 11 and 12:
flok nødlandede drenge på en isol
Page 13 and 14:
Professionelle cylinderklippere Dis
Page 15 and 16:
De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv
Page 17 and 18:
RISIKOVURDERING I 2008 er alle Fæl
Page 19 and 20: kalkmørtel. I murværket er der st
Page 21 and 22: Her bliver arbejdet hårdt på Høj
Page 23 and 24: Ejendomsselskaber sparer 40% i drif
Page 25 and 26: Nøgenbadning er ikke kun tilladt p
Page 27 and 28: Fra Tilia-samlingens 12 arter og so
Page 29 and 30: Bytræarboretet er flittigt besøgt
Page 31 and 32: Diodelys til veje og byrum Mens Vej
Page 33 and 34: importør: BUSKRYDDER Start et lang
Page 35 and 36: knægt raskt en produktion af trans
Page 37 and 38: Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S
Page 39 and 40: GRØNT MILJØ 5/2009 39
Page 41 and 42: mere åben, mens bladene bliver sma
Page 43 and 44: Niels Christian Thomassen mener at
Page 45 and 46: RGS90 - her er din jord i trygge h
Page 47 and 48: Et liv med roser. Af Ernst Jensen.
Page 49 and 50: Anlæg af golfbane kan ikke fradrag
Page 51 and 52: de op midt i et villakvarter på Is
Page 53 and 54: Samarbejde om at holde betalingsfri
Page 55 and 56: sat. Efter Fondens nylige repræsen
Page 57 and 58: Jesper Nybo Andersen (th), adm. dir
Page 59 and 60: Nyplantning i af store træer i Bud
Page 61 and 62: Dødbringende savkunst. Konkurrence
Page 63 and 64: Solid Klippo med forhjulstræk Klip
Page 65 and 66: KALENDER KURSER & KONFERENCER JUNI
Page 67 and 68: Svømmesøen opbygges med tre zoner
Page 69: Skovlyskolens eneste reelle grønne
Page 73 and 74: Grøntsagerne skal vokse lige rundt
Page 75 and 76: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
show all

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?