5 - Grønt Miljø

Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S
havde et år aftalt at hvis de nåede
deres mål, skulle deres næste
udviklingsseminar være i Patagonien
(Sydamerika). Hvis de
ikke nåede det, skulle de til
Padborg. De klarede heldigvis
skærene, men valgte at tage til
Tanzania i stedet. Her ses bestyrelsesmedlemmerne
på kanten af
Ngorogoro-krateret. Det er dem
som ikke er iført blåtternet stof.
Billedet er taget af bestyrelsesmedlem
Bent Koch, mens det med
lyserøde hud fra venstre er Per
Malmos, medejer Søren Hansen
og bestyrelsesmedlem Jacob Glad.
628 gårdhuse der skulle renoveres,
og hvis ikke P. Malmos
voksede undervejs, ville de
svigte deres andre kunder, og
det går jo ikke. Så P. Malmos
A/S havde ikke andre muligheder
end at vokse. Helt op igennem
taget.
Et forspring på taget
Da Grønt Miljø møder ham, er
Per lige kommet hjem fra en
fire-dages konference om taghaver
i Tyskland, og netop taghaver
er både noget af det første
og noget af det sidste vi taler
om. Blandt andet har han
på konferencen i Unterensin-
gen fundet ud af et helt nyt
trick i forhold til at sælge taghaver.
Men han vil ikke ud
med det. Der er jo konkurrenter
på spil nu om dage, og det
kan Per godt mærke selv om P.
Malmos var først på banen og
har lavet taghaver siden 1997.
Netop på grund af forspringet
er han meget fortrøstningsfuld,
for det er sin sag at lave
taghaver.
”Det hjælper os meget at
vores folk har lavet taghaver
et væld af gange og kan handle
både kreativt og anstændigt
når der opstår uventede situationer,
for de har prøvet det
før. Det er komplet lige meget,
hvor smuk taghaven er hvis
huset er utæt. På terræn kan
man lave jo lave det om igen,
men man kan ikke ret nemt reparere
huset bagefter, så konsekvenserne
er større, og den
tankegang skal man lære,”
forklarer Per Malmos og kommer
med grelle, hemmelige
eksempler på hvad folk kan
lave galt.
Han er aldrig faldet ned af
et af sine tage, men han har til
gengæld skadet sig selv i en
robåd. Det var ikke en af de
tykke mormor-robåde som
mænd er stolte over at ro de-
res koner rundt i på Danmarks
små søer. Det var en firmands
outrigger som Per endte med
at blive eliteroer i og hvor ma
næsten trak sin ryg fra hinanden.
Der blev konkurreret både
i Danmark og syd for grænsen
og trænet to timer om dagen,
sommer og vinter, for at
kunne yde det optimale i de 6-
8 minutter en kaproning tager.
Og da der kun var stævner en
håndfuld gange om året, er
det meget træning for en meget
kort præstation, så det er
godt at hårdt arbejde fra
barnsben var en leg for Per.
At miste igen og igen
Det er muligt at han er stærk i
kroppen, men livet har også
vist sig fra sin barske side og
gjort det nødvendigt for Per
Malmos at blive mentalt stærk,
og det gør ondt at høre denne
side af den livsglade mands historie.
I 2000 mistede børnene Christoffer
og Julie deres mor og
Per Malmos sin hustru. Det betød
at der gik et helt år før Per
var bare nogenlunde vandret
igen, mens medejeren Søren
Hansen - der har været i firmaet
siden han var 16, og blev
medejer i 2004 - løftede op i
selerne og bar læsset så længe.
Men netop som livet igen
begyndte at blomstre op omkring
ham, og han gik og overvejede
at gifte sig med sit livs
næste kærlighed, Hanne, fik
hans lillebror kræft og døde i
2004 og efterlod to små børn.
Sådan et tab er svært at komme
sig over, men der er ingen
grund til at leve, hvis man ser
sort på det hele så Hanne og
Per besluttede sig i slutningen
af 2004 for at gifte sig, for der
skal noget glæde til.
Den 20. december 2004 tager
Pers far Poul Malmos ud
og kigger nærmere på en have
hvor en bil er kørt tværs gennem
hækken. På den opgaver
træder han ud foran en bil og
dør to dage senere.
Overalt i hele oplandet titter
anlæggene og idéerne fra mere
end 50 års P. Malmos-indflydelse
frem, og ligesom landskabet
har Per svært ved at
glemme sin far: ”Min far har
været min følgesvend. Jeg har
gået én meter fra ham siden
jeg kunne gå. Det er jeg ikke
kommet mig over. Og Søren
og jeg har haft nogle utroligt
flotte år hvor vi virkelig har
fået det til at lykkes, og der
savner vi ham hver dag.” ❏
GRØNT MILJØ 5/2009 37