5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I gennemsnit tisser en hund 0,7 liter pr. dag. Tit op af træerne. Etablerede sunde træer tager dog ikke skade.<br />
Hundes urin kan skade byens planter<br />
Hvor hundene luftes kan træer og sommerblomster få svidninger<br />
Urin har en betydelig koncentration<br />
af kvælstof (N)<br />
i form af urea. Gødning, javist,<br />
men ofte er koncentrationen<br />
af urea og andre salte så høj at<br />
urinen svider planterne eller<br />
skaber et lokalt hotspot af næring<br />
i jorden, skriver Oliver<br />
Bühler og Lars Bo Pedersen i<br />
Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Hundeurin og byens planter’.<br />
Problemet er normalt mest<br />
hundeurin. I gennemsnit afsætter<br />
en hund 0,7 liter urin<br />
pr. dag. For Københavns Kommune<br />
med knap 16.000 registrerede<br />
hunde betyder det<br />
omtrent 11.000 liter pr. dag eller<br />
4000 m3 om året. Det svarer<br />
til måske kun 10 kg kvælstof.<br />
Hvis urinen blev jævnt spredt<br />
var det intet problem.<br />
Det gør den bare ikke. Hundene<br />
tisser hvor de luftes, og<br />
lokalt kan man få problemer,<br />
især hvis der er mange hunde<br />
og få træer. Hanhunde afmærker<br />
deres revir og letter tit ben<br />
hvor andre hanhunde før har<br />
gjort det. Hunhunde tisser meget<br />
ad gangen. I Berlin har<br />
man registreret gennemsnitligt<br />
10 liter urin pr. træ pr. år, dog<br />
med store daglige udsving fra<br />
10 til 175 ml/dag.<br />
Urin på urteagtige planter<br />
eller direkte på træernes blade<br />
giver hurtigt skader som med<br />
mere eller mindre udprægede<br />
bladrandsnekroser kan ligne<br />
saltskader. Det kan f.eks. gå ud<br />
over stauder eller sommerblomster.<br />
Det kan være problematisk<br />
at anlægge kostbare<br />
plantninger i områder hvor der<br />
luftes mange hunde.<br />
64<br />
Også blade og unge skud på<br />
træer og buske er meget modtagelige<br />
for skader, mens de<br />
vedagtige dele er bedre beskyttet<br />
af træets bark. Det ses<br />
dog tit at park- og gadetræer i<br />
områder hvor der luftes mange<br />
hunde, har en grålig zone<br />
op til en halv meter over stammefoden.<br />
Den grønlige belægning<br />
af alger, lav og mos som<br />
normalt findes på stammerne,<br />
dør af urinen.<br />
Unge træer og træer med<br />
tynd bark kan ved hyppige besøg<br />
af hunde udvikle bark- og<br />
kambiumnekroser. De kan være<br />
indfaldsvej for barkparasitter<br />
eller vednedbrydende<br />
svampe. Tyske kilder angiver<br />
robinie, hestekastanie, lind og<br />
løn som de mest modtagelige.<br />
Urinens virkning kan forværres<br />
hvis træet har fået mekaniske<br />
skader, f.eks. af påkørsler med<br />
græsslåningsgrej. Selve skadevirkningen<br />
formodes at være<br />
celledød når vand trækkes ud<br />
af cellerne på grund af den højere<br />
koncentration af salte i<br />
urinen (osmotisk stress).<br />
Også under jorden kan hundeurin<br />
skade. Især finrødder<br />
kan ikke tåle urinen og dør i<br />
for høje koncentrationer. Det<br />
er f.eks påvist for vedbend<br />
hvor to tilførsler med 10 ml på<br />
tre dage medførte at alle finrødder<br />
døde.<br />
Jordundersøgelser har vist at<br />
hundeurin øger fosfor-koncentrationer<br />
i det øverste jordlag<br />
(0-5 cm) og øger koncentrationen<br />
af kvælstof, kalium og klorid<br />
længere nede (5-15 cm).<br />
Det er næringsstoffer planter<br />
har brug for, men kun i mindre<br />
koncentrationer. I høje koncentrationer<br />
skades planten.<br />
Den vejledende værdi for nitrat-kvælstof<br />
(NO 3-N) i dansk<br />
drikkevand er 5,6 mg/l. I en undersøgelse<br />
på en plads på Pile<br />
Allé på Frederiksberg blev der<br />
en sommer fundet op til 400<br />
mg/l i topjordens jordvand.<br />
Her kan hundeurin spille en afgørende<br />
rolle. Samme undersøgelse<br />
viste tre gange så høje<br />
koncentrationer af kvælstof i<br />
jordvandet på den solbeskinnede<br />
nordside (28 mg/l) af Frederiksberg<br />
Allé som på den<br />
skyggefylde sydside (9 mg/l).<br />
En medvirkende forklaring kan<br />
være at hunde hyppigere luftes<br />
i nordsiden.<br />
Et lignende mønster viser tyske<br />
undersøgelser hvor man<br />
fandt dobbelt så høje kvælstofkoncentrationer<br />
i den side<br />
af plantehullerne der vender<br />
mod fortovet som i den side<br />
der vender mod gaden.<br />
Man kan til en vis grad beskytte<br />
planter mod urinens påvirkning.<br />
For urteagtige planter<br />
kan man bruge ældre og<br />
større varer som på grund af<br />
deres højde og et veludviklet<br />
vokslag på bladene bedre kan<br />
modstå svidninger. Nyplantede<br />
træer kan beskyttes mekanisk<br />
ved f.eks. træbeskyttere som<br />
forhindrer at stammen bliver<br />
ramt, men ofte vil der stadigvæk<br />
foregå en påvirkning gennem<br />
jorden. sh<br />
KILDE<br />
Oliver Bühler og Lars Bo Pedersen<br />
(2009): Hundeurin og byens planter.<br />
Park og Landskab Videnblade. Skov &<br />
Landskab 2009.<br />
Nordmænd vinder<br />
over dræbersnegle<br />
Kampen mod dræbersneglen<br />
er stort set vundet, og snart er<br />
det lille slimede, brune og altædende<br />
asen borte fra haver<br />
og marker. Det siger i hvert<br />
fald den norske agronom Torstein<br />
Mo til det norske nyhedsbureau<br />
NTB (DR 1.6.09). Løsningen<br />
er angiveligt giftmidlet<br />
nemaslug. Det bruger man på<br />
de dyr man samler ind, for derefter<br />
at lade andre snegle spise<br />
de døde snegle. På den måde<br />
bliver de også smittet, og dermed<br />
vil det til sidst være slut<br />
med dræbersneglene, mener<br />
Mo. Han er ifølge NTB en af<br />
dem som har været længst på<br />
barrikaderne i kampen mod<br />
sneglene som menes at være<br />
kommet til Norge i 1988.<br />
44 millioner til<br />
Fredensborgshave<br />
Med en stor gave på 4,6 millioner<br />
kroner fra A.P. Møller og<br />
Hustru Chastine Mc-Kinney<br />
Møllers Fond til almene Formaal<br />
kan istandsættelse af Fredensborg<br />
Slotshave få ny fart,<br />
oplyser Slots og Ejendomsstyrelsen.<br />
Pengene skal bl.a. skal<br />
bruges til at genskabe Wiedewelts<br />
forfaldne skulpturer der<br />
står i slotshavens hovedakse,<br />
Brede Allé. Desuden skal midlerne<br />
bruges til at udskifte<br />
gamle allétræer og retablere<br />
parterret foran slottet. Genskabelsen<br />
af skulpturerne blev<br />
igangsat i 2005 for en donation<br />
på fem millioner kroner fra<br />
Almenfonden. Nu kan man<br />
komme videre med arbejdet i<br />
slotshaven der er en af landets<br />
største barokhaveanlæg.<br />
Brede Allé med skulpturen Flora<br />
og Zephyr. Foto: Simon Lautrop.<br />
GRØNT MILJØ 5/2009
Change language