5 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

20 års udfordringer i parkforvaltningen Licitationer og driftsstyring er blevet en del af hverdagen i parkforvaltningerne, men markedsorienteringen har budt på både succeser og fiaskoer Af Lars Thorsen De hårde tider i 1980’erne medførte også hårde tider i de kommunale parkforvaltninger med større fokus på økonomi. En af konsekvenserne blev at kommunernes gartnere skulle til at dokumentere deres arbejdsindsats, effektivisere og skære ned på ressourceforbruget.Parkforvaltningerne måtte lære at tidsregistrere og udvikle ressourcestyringssystemer for at gøre sig mere konkurrencedygtige. Det er konsekvenserne af denne udvikling i de 20 år fra 1985 til 2005 som landskabsarkitekt og forsker i kommunal parkforvaltning Christine Nuppenau har gransket i sin ph.d.-afhandling ‘Markedsorientering i kommunale parkforvaltninger i Danmark’. Hun har set på de forandringer som fandt sted i seks kommuner, og for hende er det tydeligt at mange parkforvaltninger er opstået ad hoc: De er blevet opbygget i takt med at der er kommet nye krav fra politikerne om effektivitet og dokumentation. “Der er klart en træghed i parkforvaltningerne i forhold til hvornår man begynder at reagere på kravene fra omverdenen. Deres fokus har været på driften og ikke på planlægningen, og derfor er der kun få af disse forvaltninger som er superoffensive. De har nærmere sagt ‘hov, hvordan reagerer vi på det her?’ når politikerne har rejst nye krav,“ fortæller Christine Nuppenau. Grønne fingre på kontoret Selv om omverdenens krav ændrede sig, var de ansatte ofte de samme som hele tiden havde udført arbejdet. Og selv om administrationen blev styrket med driftsplanlæggere og bestillere, så bestod den langsigtede planlægningen ofte blot i at tilpasse sig politikernes krav. Derfor understreger Christine Nuppenau at uddannelse og efteruddannelse af 20 20 ÅRS KONKURRENCE Man kan ikke beskylde de kommunale vej- og parkforvaltere for at være uegnede til at omstille sig. I perioden fra 1985 til 2005 har et væld af kommunale parkansatte oplevet: Indførsel af ressourcestyring og kvalitetsbeskrivelser Sammenlægning af vej- og parkdriftsafdelinger Udbud og udlicitering af enkelte opgaver/områder Introduktion af selvforvaltningsaftaler Introduktion af selvstyrende hold/teams Adskillelse af bestiller og udførerfunktioner (BUM) Totaludbud Intern kontraktstyring Indføre systemer til proces- og resultatstyring Organisationsforandringer efter strukturreformen. KILDE. Christine Nuppenau: Nye roller i de kommunale driftsafdelinger. Oplæg til Konference om fælles udvikling i parkforvaltningen . parkforvalterne stadig er en vigtig udfordring. “Nu har vi fået større organisationer med kommunalreformen. Der er flere folk, større enheder, flere ressourcer og større arealer, og vi bliver nødt til at sørge for at parkforvalterne er uddannede til at løse denne opgave, for løser de den ikke, så hjælper det ikke at gartnerne er dygtige fagfolk. Hvis politikerne skal have kompetent mod- og medspil fra forvaltningen, så er man nødt til at satse på at uddanne parkforvalterne. Parkforvaltere som tænker mere på organisationen end på græsset.“ Både vindere og tabere Christine Nuppenau har også undersøgt de mere menneskelige konsekvenser af de øgede krav om konkurrencedygtighed. Efter de første krav om ressourcestyring opstod i 1980’erne, blev markedsorienteringen endnu kraftigere i starten af 1990’erne hvor flere og flere kommuner begyndte at udlicitere grønne drifts- og anlægsopgaver. Nu var det ikke nok at gøre sit arbejde godt - nu skulle arbejdet gøres hurtigst og bedst. Og det er ikke alle mennesker som er bygget til detøgede pres. Derfor har alle parkforvaltninger i undersøgelsen oplevet medarbejdere som er ‘røget af i svinget’ undervejs i forandringen til en konkurrencedygtig organisation. “Det er en proces som for mange kommuner har været benhamrende hård. Det har ikke været sjovt i starten. Nogle har det lidt lettere fordi de har haft nogle fabelagtigt dygtige chefer som har forstået at håndtere medarbejderne undervejs, men mange steder har det været svært. Der er jo dem som sidder og er fuldstændigt brændt sammen i hovedet og bare tænker på hvornår de skal gå på pension, fordi de forandringer de har været igennem har været omfattende, tempoet har været højt og styringen dårlig,“ pointerer Christine Nuppenau. Samtidig er det dog vigtigt at slå fast at der også findes medarbejdere som har oplevet at være kommet styrket igennem forandringerne, uanset hvor hårde de har været. Der skal meget til at ryste dem og de er klædt bedre på til fremtidens udfordringer, om det så er udliciteringer eller strukturreformer. Konkurrencedygtig nu Processen fra kommunal til topkonkurrencedygtig organisation kræver meget mentalt og fysisk af de ansatte, men den politiske virkelighed i kommunerne har gjort forandringerne endnu mere voldsomme. „Pludselig siger politikerne: ‘Vi vil gerne udlicitere driften af 20% af kommunens grønne områder, og det skal være til januar,“ og så fiser alle rundt som fluer i en flaske for at måle og veje og diskutere og beskrive og prøve at nå udbud,“ siger Nuppenau. Nogle gange er det ikke det kun det øgede arbejdspres som giver sved på panden. Hvis al driften i kommunen bliver udbudt i et totaludbud, risikerer de ansatte nemlig at miste deres job - med mindre deres parkforvaltning vinder i en disciplin som de aldrig har kæmpet i før: licitationen. Det var netop hvad der skete for en af de kommuner Nuppenau undersøgte. „De blev kastet ud i et totaludbud og midt i den frygt for at miste deres arbejdsplads alle sam- FORANDRINGENS UDFORDRINGER Det er ikke let at ændre sig fra en enhedsforvaltning til en bestiller/udfører-model eller omvendt. Det er der flere grunde til: ■ Det er let at gemme sig i vante rutiner. ■ Offentligt ansatte bærer på fordomme om egen ineffektivitet. ■ Synlighed og åbenhed om opgaver og tidsforbrug fravrister medarbejderne hemmeligheder og autonomi. ■ Frygt blokerer for udvikling og konstruktivt arbejde. Udfordringen er derfor at: ■ Skabe fællesskab og holdånd i organisationen. ■ Lægge gamle vaner fra sig, lære nye rutiner og indarbejde nye værdier. KILDE Christine Nuppenau: Nye roller i de kommunale driftsafdelinger. Oplæg til Konference om fælles udvikling i parkforvaltningen. GRØNT MILJØ 5/2009
Her bliver arbejdet hårdt på Højbro Plads i København op til klimafestivalen i 2008. I baggrunden ses Christiansborg. Foto: Center for Park og Natur. men, skulle de alligevel bruge et år af deres arbejdsliv på at arbejde hårdt på at beholde den,“ fortæller hun. I denne kommune kunne lederen godt se at hun ikke selv kunne hjælpe sine ansatte gennem en så voldsom proces, og så hun hyrede en konsulent til at lave benarbejdet og samtidig holde modet oppe i organisationen. Han gav dem en fælles tro på at de kunne vinde udbuddet, at de var effektive hvis de ændrede deres vaner og så hinanden i øjnene og arbejdede hårdt. De vandt faktisk. Men det rigtige arbejde - at levere det som bestilleren havde bedt om var blot begyndt. Hotteste model: BUM For at undgå at kommunen betaler for meget for den grønne drift, har flere og flere kommuner valgt at dele forvaltningen op i en bestiller og udfører-model (BUM) hvor to adskilte enheder står for henholdsvis driftsstyringen og udførelsen. I realiteten hersker der dog ingen enighed om hvordan en BUM-organisation egentlig er opbygget. Nogle kommuner har adskilt enhederne helt oppe på politisk niveau, mens det andre steder er den samme som sidder som chef for begge afdelinger (som regel den tidligere chef fra tiden før BUM) – og han må så prøve at skifte kasket efter behov. Desuden er bestillerrollen tit underbemandet og underprioriteret fordi forvaltningens fokus fra starten har været på den udførende del. I én af de seks kommuner Christine Nuppenau undersøgte, lykkedes det hende aldrig at få fat i bestillerfunktionen. Hun skrev, ringede og bankede på døren, men der var ingen hjemme. BUM langt fra perfekt Derfor beder Christine Nuppenau folk som netop nu sidder rundt om i sammenlagte kommuner og næsten per automatik overvejer at indføre bum i deres parkforvaltning, om at tænke sig godt om. “Hvad skal vores organisation kunne og hvordan får vi det ud af den som vi gerne vil?“ Det er vigtigt at overveje, for BUM skaber også problemer fordi den skiller tingene ad. „Udfordringen er at skabe bestillerfunktionen som en styrende, planlæggende enhed og ikke bare som én der skal rende rundt og lave kontrol og slå den udførende oven i hovedet. Så får man bare en topolet organisation som bekæmper sig selv i stedet for at arbejde sammen fremadrettet,“ fortæller Christine. Hun understreger at BUM sagtens kan være den rette organisationsform i nogle kommuner, men pointerer at branchen som helhed har samlet så mange erfaringer om at udføre konkurrencedygtig drift i kommunens parkafdeling at det ikke burde være nødvendigt med en todelt forvaltning. “Fordelen ved BUM er først og fremmest at få skabt et overblik over arealer, mængder og kvalitet og med prisafprøvningen prøver kommunerne at sikre sig at de kommer til at betale den reelle markedspris for den ydelse de køber. Men det behøver man i princippet ikke indføre BUM for at sikre sig. Man kan i stedet udbyde udvalgte opgaver til private for at lave en prisfastsættelse som kommunens egen entreprenør skal leve op til. „Man kan betragte BUM som en overgangsorganisation - som en af de parkforvaltere jeg interviewede sagde ‘vi har BUM nu, men det har vi ikke om ti år’,“ fortæller Christine Nuppenau. Et af den opdelte forvaltnings største problemer er at dem der bestiller de grønne anlæg sidder et helt andet sted end dem der skal arbejde med området. „Jo flere kasser du laver inden for organisationen, jo flere skotter bliver der, og jo mindre bliver interessen i at skabe noget, som andre vil få lettere ved at passe bagefter. ‘Det er en anden kasse, så det behøver jeg ikke se på’. Sådan sidder man i hvert sit skur og tænker, og så ser man ikke på den lange bane,“ mener Christine Nuppenau. Derfor understreger hun igen og igen at kompetenceudvikling på lederniveau er vejen frem. Det sociale ansvar Forretningstankens indtog har trukket tænder ud i de fleste forvaltninger. En af grundene har været at parkforvaltningerne traditionelt har været GRØNT MILJØ 5/2009 21
Page 1 and 2: 4 En tidsrejse i havekunstens histo
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: 2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLO
Page 7 and 8: 5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO
Page 9 and 10: Maksimal kraft - unikke fordele Hus
Page 11 and 12: flok nødlandede drenge på en isol
Page 13 and 14: Professionelle cylinderklippere Dis
Page 15 and 16: De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv
Page 17 and 18: RISIKOVURDERING I 2008 er alle Fæl
Page 19: kalkmørtel. I murværket er der st
Page 23 and 24: Ejendomsselskaber sparer 40% i drif
Page 25 and 26: Nøgenbadning er ikke kun tilladt p
Page 27 and 28: Fra Tilia-samlingens 12 arter og so
Page 29 and 30: Bytræarboretet er flittigt besøgt
Page 31 and 32: Diodelys til veje og byrum Mens Vej
Page 33 and 34: importør: BUSKRYDDER Start et lang
Page 35 and 36: knægt raskt en produktion af trans
Page 37 and 38: Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S
Page 39 and 40: GRØNT MILJØ 5/2009 39
Page 41 and 42: mere åben, mens bladene bliver sma
Page 43 and 44: Niels Christian Thomassen mener at
Page 45 and 46: RGS90 - her er din jord i trygge h
Page 47 and 48: Et liv med roser. Af Ernst Jensen.
Page 49 and 50: Anlæg af golfbane kan ikke fradrag
Page 51 and 52: de op midt i et villakvarter på Is
Page 53 and 54: Samarbejde om at holde betalingsfri
Page 55 and 56: sat. Efter Fondens nylige repræsen
Page 57 and 58: Jesper Nybo Andersen (th), adm. dir
Page 59 and 60: Nyplantning i af store træer i Bud
Page 61 and 62: Dødbringende savkunst. Konkurrence
Page 63 and 64: Solid Klippo med forhjulstræk Klip
Page 65 and 66: KALENDER KURSER & KONFERENCER JUNI
Page 67 and 68: Svømmesøen opbygges med tre zoner
Page 69 and 70: Skovlyskolens eneste reelle grønne
Page 71 and 72:
Dina, Laura, Alexander og Rune fra
Page 73 and 74:
Grøntsagerne skal vokse lige rundt
Page 75 and 76:
NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
show all

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?