5 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

evidstløst derudaf uden overhovedet at tænke på hvad de gør. Det er med til at skærpe deres koncentrationsevne, og det er jo det man snakker meget om i dag, at børn ikke kan koncentrere sig, de kan ikke sidde stille. Det er de der curling-børn der bare kan gå lige ud af vejen. Der er ingen forhindringer, så de behøver ikke tænke over noget som helst,“ siger Nebelong. Udviklingstendens „Det er min helt klare holdning at når børnene kommer ud, skal de have lov til at opleve naturen og naturens materialer. Det hele skal ikke være så kunstigt, og der er meget mere legeværdi i de ting som ikke ligner noget. Det er meget den der voksenholdning til at tingene skal være på en bestemt måde. At det skal være lækkert på en bestemt måde. Det har ikke noget som helst med børnene at gøre. Dem der designer sådan noget helt vildt overkunstigt noget, har ikke sat sig ind i hvordan børn tænker og er,“ siger Helle Nebelong. Hun anerkender dog behovet for forskellige legepladser. Det hele må netop ikke blive ens som det har tendens til at blive i USA: „Legepladser i USA er udstyret med gummiunderlag og forskellige slags legeredskaber med et hegn rundt om det. Ikke noget beplantning, for så kan der jo ske alt 72 GRØNT FLAG - GRØN SKOLE muligt forfærdeligt. Børnene kunne få bakterier, eller en pædofil kunne gemme sig i buskene,“ siger Nebelong, men forsikrer samtidig om at udviklingen ikke går i den retning i Danmark. Hun mener at udviklingen er ved at vende. Det er især en reaktion på at man indtil for få år siden nåede hysteriske højder i England hvor en skræmmekampagne om sikkerhed på legepladser fik myndighederne til at fjerne legepladser. Og man havde ikke penge til at erstatte dem. Resultat blev Helle Nebelong mener at der ligger en kæmpe opgave i at opgradere de danske legepladser, ikke mindst skolernes uderum. Hun bakkes bl.a. op af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut der i sin rapport ‘Folkeskolens udeanlæg’ melder om velfungerende udeanlæg på kun 8 ud af 300 skoler i Danmark. Ikke en imponerende statistik. Til gengæld har de udvalgte otte skoler spændende løsningsforslag for andre, og de roses for at have taget Friluftsrådets udfordring op i forhold til at arbejde med energi, affald vand osv. under projektet ’Grønt flag - grøn skole’. „Vi stiller et undervisningsprogram til rådighed som det så er meningen at skolen selv skal udfylde,“ forklarer Jannik Olsen, konsulent i ’Grønt flag - grøn skole’. Intentionen er at trække naturen helt ind i klasselokalet eller i skolegården og involvere eleverne mere i det praktiske omkring at skabe en miljørigtig skole. Meningen er at gøre elevene bevidste om energiforbruget og at gøre dem i stand til at finde tekniske løsninger og muligheder for besparelser. „De skoler der lever op til kravene i certificeringsprogrammet, belønnes med det grønne flag,“ slutter Jannik Olsen. Kæmpe hinkeruder til undervisningen og frikvarter. Børnene kan hinke tabeller eller ord. Foto: Hopla A/S. overbeskyttede børn som sjældent kom ud. Samtidig blev der bygget mere fortættede byggerier med tilhørende veje og trafik. Alt gik kort sagt mod børnene. Først da man opdagede at de engelske børn var de mest ulykkelige børn i den vestlige verden, begyndte tingene at vende: „Lige præcis på legeområdet har jeg personligt haft indfyldelse på England fordi jeg havde holdt nogle foredrag derovre hvor jeg sagde at den sikre legeplads er farlig blot på en anden måde, f.eks. behøver børnene ikke at koncentrere sig om at sætte fødderne rigtigt hvis afstanden mellem ribbene i et klatrenet er nøjagtig den samme. Mange blev bare så glade, for de havde ikke nogle argumenter mod at en legeplads skal være fuldstændig totalt gennemsikret og standardiseret,“ forklarer Helle Nebelong. Siden foredragene i England har hun vist et utal af engelske besøgende rundt på de legepladser hun har lavet. Især i Sterling i Nordengland har man fuldstændig taget Nebelongs koncept til sig så der i dag findes naturlegepladser der ligner dem i Valbyparken. „Så det er totalt ved at vende nu, og filosoffen Tim Gill taler dundertale til dem der har været overskræmte i forhold til børn. Han forklarer at børn skal have plads til at være sig selv og lege og udvikle sig. Falde og slå sig og få de der knubs man skal have som barn,“ slutter Helle Nebelong. Meget tyder på at et velstående, demokratisk samfund grundlægges i menneskets første leveår, at man her udstikker rammerne for de værdier børnene vil forfølge igennem deres voksne tilværelse. Man må så håbe for Skovlyskolen at de i Rudersdal Kommune har politisk mod til at skabe mærkbare forandringer i skolegården, og at vor tids beslutningstagere som helhed fortsat vil prioritere udfordrende og udviklende uderum på skolerne så der kan komme robste og kompetente voksne ud i den anden ende. ❏ KILDER Attwell, Karen; Benny Schytte: Folkeskolens udeanlæg - otte eksempler. SBi 2006:15 (2006). Friluftsrådet. Diverse udgivelser om Grønt Flag - Grøn Skole (2008-09), www.friluftsraadet.dk. Hopla A/S, www.hopla.nu. Nebelong, Helle: Murergården – en legeplads midt i København. I: Udeområder (Kroghs Forlag, 2004). Nebelong, Helle: Vi leger, at – (Dafolo Forlag, 2008). Schytte, Benny: Skolegårde som nærmiljøanlæg (2007). Surface Branding, www.surfacebranding.com. Skovlyskolen, www.skovlyskolen.dk. Velfærdsministeriet: Børn og byudvikling – en eksempelsamling om inddragelse af børn i byfornyelsen (2008). SKRIBENT Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i dansk og tilknyttet Grønt Miljø som freelanceskribent og korrekturlæser. GRØNT MILJØ 5/2009
Grøntsagerne skal vokse lige rundt om hjørnet Af Lars Thorsen Selv om de grøntsager vi kø ber i supermarkedet er økologiske, er de ikke nødvendigvis positive for miljøet. Ton efter ton af de ‘bæredygtige’ grøntsager bliver nemlig transporteret over store afstande i osende lastbiler til direkte gene i vores lunger og forsinket gene i form af CO2-udledning. Det har fået seks svenske landskabsarkitektstuderende til at kaste sig ud i et stort projekt for at mindske afstanden mellem mennesket og maden. Projektet har fået titlen ‘The Allotment Plot’ (en parcel som benyttes til grøntsager, en kolonihave) og indledes i sommer hvor de studerende vil skabe en økologisk køkkenhave i Wanås skulpturpark i Skåne. Idéen er at inspirere folk til at bruge ubrugte og henliggende områder tæt på deres hjem til at fremavle lokalt producerede, økologiske grøntsager. Projektet kan minde lidt om 1970’ernes Guerilla Gardening selv om ophavsmændene bag ‘The Allotment Plot’ opfordrer folk til at bede jordejeren om lov inden den smagsfulde plantning begynder. På theallotmentplot.se kan nysgerrige læse sig frem til hvordan de får genstartet lokalavlen af grøntsager i deres nabolag, for selv om økologi er moderne som aldrig før, er det langt fra en ny opfindelse. ‘Til husbehov’ går vi stadig rundt og siger om hvad som helst, og det er netop produktion til husbehov som folkene bag The Allotment Plot vil have os til af fokusere på igen. I dag dyrkes kun nogle få procent af al den mad som bliver indtaget i de svenske byer lokalt eller regionalt. Man kan heller ikke forsyne en moderne by udelukkende med grøntsager som er dyrket inden for bygrænsen. Ifølge Per Berg som er professor i byudvikling På grund af transporten belaster lokalt producerede grøntsager nemlig miljøet langt mindre end økologiske grøntsager fra andre lande. Foto: Colourbox. ved Sveriges Lantbruksuniversitet vil det kræve 200 gange en gennemsnitlig svensk bys arealer at forsyne den af egen avl. Derfor må der tænkes i større regioner. F.eks. kunne 10-15% af stockholmernes mad produceres på den svenske stats arealer i omegnen. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis også lokalbefolkningen hjælper til begynder det at batte. I Sverige er der 2,5 millioner villahaver, sommerhushaver og kolonihaver. Tilsammen dækker de 300.000 ha. Studenter ved Sveriges Lantbruksuniversitet har regnet ud at 12 mennesker ville kunne leve på hver hektar og få alle de næringsstoffer de havde brug for hvis de levede vegansk. Dermed ville 4 millioner svenskere kunne leve af afgrøderne fra Sveriges haver. ❏ KILDER Movium Bulletinen 2, 2009 www.theallotmentplot.se GRØNT MILJØ 5/2009 73
Page 1 and 2:
4 En tidsrejse i havekunstens histo
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLO
Page 7 and 8:
5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO
Page 9 and 10:
Maksimal kraft - unikke fordele Hus
Page 11 and 12:
flok nødlandede drenge på en isol
Page 13 and 14:
Professionelle cylinderklippere Dis
Page 15 and 16:
De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv
Page 17 and 18:
RISIKOVURDERING I 2008 er alle Fæl
Page 19 and 20:
kalkmørtel. I murværket er der st
Page 21 and 22: Her bliver arbejdet hårdt på Høj
Page 23 and 24: Ejendomsselskaber sparer 40% i drif
Page 25 and 26: Nøgenbadning er ikke kun tilladt p
Page 27 and 28: Fra Tilia-samlingens 12 arter og so
Page 29 and 30: Bytræarboretet er flittigt besøgt
Page 31 and 32: Diodelys til veje og byrum Mens Vej
Page 33 and 34: importør: BUSKRYDDER Start et lang
Page 35 and 36: knægt raskt en produktion af trans
Page 37 and 38: Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S
Page 39 and 40: GRØNT MILJØ 5/2009 39
Page 41 and 42: mere åben, mens bladene bliver sma
Page 43 and 44: Niels Christian Thomassen mener at
Page 45 and 46: RGS90 - her er din jord i trygge h
Page 47 and 48: Et liv med roser. Af Ernst Jensen.
Page 49 and 50: Anlæg af golfbane kan ikke fradrag
Page 51 and 52: de op midt i et villakvarter på Is
Page 53 and 54: Samarbejde om at holde betalingsfri
Page 55 and 56: sat. Efter Fondens nylige repræsen
Page 57 and 58: Jesper Nybo Andersen (th), adm. dir
Page 59 and 60: Nyplantning i af store træer i Bud
Page 61 and 62: Dødbringende savkunst. Konkurrence
Page 63 and 64: Solid Klippo med forhjulstræk Klip
Page 65 and 66: KALENDER KURSER & KONFERENCER JUNI
Page 67 and 68: Svømmesøen opbygges med tre zoner
Page 69 and 70: Skovlyskolens eneste reelle grønne
Page 71: Dina, Laura, Alexander og Rune fra
Page 75 and 76: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
show all

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?