4 - Grønt Miljø

Grønt 

Miljø 

4 / MAJ 2013 

BIODIVERSITET I 

BYUDVIKLINGEN 

Hensyn til flora og fauna 

skal integreres i alt det 

man gør når man f.eks. 

plejer det grønne. 

Side 4 

KIRKEGÅRDE SKAL 

VÆRE FOR ALLE 

Kunsten er at tilgodese 

alle ønsker og samtidig 

tage hensyn til helheden 

og gamle værdier. 

Side 10 

RØDDERNES 

UDVIKLING 

Vind, jord, nabotræer 

og bebyggelse styrer 

rodens udvikling og 

træets rod-top-forhold. 

Side 18 

BYTRÆER ER EN 

GOD INVESTERING 

Ud over de bløde fordele 

sparer træerne energi 

og hæver huspriserne, 

viser tal fra New York. 

Side 28 

BAKTERIEKRÆFT I 

HESTEKASTANJER 

Det hårdt plagede træ 

har fået en ubehagelig 

dødelig sygdom som dog 

måske kan bremses. 

Side 52 

GRØNT MILJØ 4/2013 1

2 

GRØNT MILJØ 4/2013

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DET GRIMMESTE STED 

„Hedensted er nok det grimmeste sted i landet. Hvad er det 

for en måde at behandle landskabet på? Det giver hverken 

øget vækst eller flere turister, men forarmer vores fysiske 

miljø på en helt utilgivelig måde.“ Sådan luftede arkitekt 

Lars Juel Thiis i Jyllandsposten sin kritik af det moderne 

motorvejslandskab omgivet af erhvervsområder. Borgmester 

i Hedensted Kommune, Else Terkilsen, mente til gengæld 

ikke at man skulle belemre virksomhederne med for 

meget smagsdommeri. Lars Juel Thiis var enig i at der ikke 

var brug for smagsdommere. „Men arkitekter er ikke 

smagsdommere. Vi er faglige eksperter som er sat til at forvalte 

landets kvaliteter for eftertiden,“ fastslog han. 

Eksemplet er måske nyt, men spørgsmålet om smag og kvalitet 

er gammelt og en integreret del af det grønne fag for 

så vidt det også er et arkitekturfag. Man kan tage et andet 

eksempel fra en anden skala. I de fleste villakvarterer finder 

man ‘silvanhaver’ der domineres af herregårdssten eller tilsvarende 

i både belægning, mure og kanter. Arbejdet kan 

være teknisk veludført, men arkitekter får som regel ticks 

når de ser anlægget. 

Er det rigtigt at arkitekter bedre end andre kan afgøre 

hvad der har æstetisk kvalitet og derfor skal bruges som 

faglige eksperter? Det er det ikke alle der mener. „Problemet 

er altså også arkitekterne selv,“ udtaler f.eks. Jakob 

Lange, formand for Hovedstadens Forskønnelse, i den samme 

debat. Hvor er f.eks. kvaliteten henne i Ørestadens forblæste 

uderum, spørger han med rette. Og hvorfor er arkitekternes 

løsninger så vidt forskellige? 

Hvis kvalitet blot er det relative forhold at opfylde forventningerne, 

handler det jo kun om at afstemme dem. Det kan 

dog være svært nok og kræver i alle tilfælde at forventningerne 

- om f.eks. læ - bliver formuleret og indbygget i planen. 

Når det kommer til æstetikken er det endnu sværere. 

Begreber som proportion, skala og diversitet kan indsnævre 

de subjektive elementer i kvalitetsvalget og forklare valget. 

De peger dog aldrig mod en enkelt løsning og efterlader altid 

et stort spillerum for den gode smag og det kunstneriske 

eksperiment. Arkitekter og deslige kan dog profilere sig 

bedre som faglige æstetiske eksperter hvis de forklarer sig 

bedre og åbent markerer hvornår deres egne kæpheste afløser 

de objektive forklaringer. Hermed også et hip til fornyet 

begrebsudvikling. SØREN HOLGERSEN 

FORSIDEN. En gammel eg er segnet fordi svovlporesvamp, 

har gjort træet hult. Hule træer kan dog være relativt sikre 

- og er gode hjem for flagermus. Foto Iben M. Thomsen. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 6116 9394. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. SL@b2b-press.dk. 

Tlf. 3035 7797. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.11-30.6.12: 4.014 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Biodiversitet indbygges i byudvikling 

Man skal forbedre biodiversiteten ved at justere i den vedligeholdelse og udvikling byen 

alligevel undergår, f.eks. via klimasikringen, lyder strategien i Naturstyrelsens inspirationskatalog 

Større biodiversitet er et miljøpolitisk 

mål, også for byerne, 

men det må helst ikke 

koste eller fylde for meget, Ja, 

allerhelst slet ingenting. Heldigvis 

kan man komme langt 

ved at indbygge hensyn til biodiversitet 

i alt det man alligevel 

gør, f.eks. når man plejer 

de grønne områder. Som sådan 

er det mere et spørgsmål 

om at ændre vaner til f.eks. en 

parks udseende end det er at 

bruge penge. 

Det kan man udlede af Naturstyrelsens 

nye rapport ‘Biodiversitet 

i byer’ med undertitlen 

‘forslag til synergier mellem 

biodiversitet og byudvikling’. 

Rapporten er et idékatalog 

der ikke præsenterer ny viden, 

men samler idéer inden 

for temaet og samlet kan ses 

som biodiversitetens input til 

den fysiske planlægning. 

Biodiversitet betyder mangfoldighed 

blandt alle planter 

og dyr, både når man ser på 

arter, variation inden for arten 

og hele økosystemer. Høj biodiversitet 

og høj naturkvalitet 

hører sammen. Og høj naturkvalitet 

er et rent, varieret og 

naturpræget udemiljø. Ikke 

prydhavepleje og forurening, 

udleder rapporten. 

4 

„Vi skal skabe rum i byen, 

hvor der er plads til vilde planter, 

dyr, insekter og fugle. Inspirationskataloget 

skal give 

det bedst mulige afsæt for arbejdet 

med at gøre byerne lidt 

vildere. Det vil være en stor 

gevinst for både mennesker 

og natur,“ siger miljøminister 

Ida Auken. 

Rapporten er ikke regeringens 

handleplan, men Miljøministeriets 

vink. Den er udarbejdet 

at netværksvirksomheden 

Habitats der har inddraget 

en række eksperter i arbejdet. 

Baggrunden er bl.a. internationale 

forpligtelser. Efter biodiversitetskonventionen 

skulle 

tabet i biodiversitet bremses i 

2010. Det lykkedes ikke, men 

en ny aftale har udsat fristen 

til 2020. Her kan byerne give 

deres besyv med deres naturtypehybrider. 

Byen er et bjerglandskab, 

en skov og en eng. 

Konceptet er klart: Man forbedrer 

biodiversiteten ved at 

justere i den vedligeholdelse 

og udvikling byen alligevel undergår, 

f.eks. i den klimasikring 

som der netop nu arbejdes 

på. Når man f.eks. arbejder 

med lokal afledning af regnvand 

kan man gøre det så biodiversiteten 

samtidig gavnes, 

Toftanäs Våtmarkspark i Malmø er et forsinkelsesbassin for regn i det lokalområdet, men 

det har siden ertableringen i 1989 samtidig udviklet sig til en rig habitat. Flora og fauna er 

tænkt ind i håndteringen af de tiltagende skybrud. Foto: Mette Mogensen. 

f.eks. med regnbede og bassiner. 

Det kan få betydning med 

de store investeringer der nu 

lægges i klimatilpasning. 

Ud over klimatilpasningen 

fokuseres også på de grønne 

områder, den sunde by og 

byggeriet. Strategien indebærer 

at biodiversiteten ikke forbedres 

i ét hug men i langt sejt 

træk. På den anden side er prisen 

også til at overskue. 

En del af det grønne 

Den daglige drift af de grønne 

områder rummer mange muligheder 

for at give mere plads 

til naturen og dermed forbedre 

biodiversiteten. Et nøgleord 

er naturnær drift. Ikke at alle 

plæner skal blive til enge, men 

en differentiet drift, f.eks. i 

form af en mosaikslåning kan 

være en vej at gå. 

Flere søer, sumpede områder 

og grønne tage kan give 

bedre levevilkår for urter, fugle 

og insekter som trives nær 

vand, og det kan samtidig være 

med til at forhindre oversvømmelser 

som følge af skybrud. 

Man kan etablere flere 

sten- og jorddiger der er fine 

levesteder (habitater) for mange 

planter og dyr, og man kan 

bruge kvaset lokalt sådan som 

Toftenæs s. 40? 

eksemplet med Kulturbotanisk 

Have i Odense viser det. 

Plantevalget fokuserer på 

hjemmehørende arter, men 

man anerkender at eksoter 

kan have deres berettigelse 

som fødegrundlag og skjulested 

for dyrelivet. Det vigtigste 

er at sikre en robust og mangfoldig 

bynatur. Eksoter kan blive 

en nødvendig erstatning 

for de mange truende træsygdomme, 

men dette problem 

berøres ikke nærmere. 

Del af klimatilpasningen 

Biodiversitet og klimaplanlægning 

hænger sammen. En robust 

og mangfoldig natur kan 

bedre tilpasse sig klimaændringer, 

med sikrer også flere 

habitater til dyr og planter. 

Bevoksning i gader, på facader 

og tage kan moderere byklimaet, 

især hedebølger, men 

giver også mere biodiversitet. 

En landskabsbaseret afvanding 

med kanaler, regnbede, 

grøfter, søer og forsinkelsesbassiner 

løser ikke kun skybrudsproblemer, 

men kan også 

sikre flere våde habitater, 

især når man udnytter ‘vandgradienten’, 

dvs. får en glidende 

overgang mellem sø og 

land. Forsinkelsesbassinet Tof- 


I projektet ‘Vild med vilje’ i København er der eksperimenteret 

med hvordan en naturnær parkdrift kan kabe større 

biodiversitet - og hvordan den kan kommunikeres på en 

måde der skaber nysgerrighed og engagement blandt borgerne. 

Foto: Habitats. www.vildmedvilje.dk. 

tanäs Våtmarkspark i Malmø 

fremhæves som et godt eksempel, 

selv om driften anføres 

som et aktuelt problem. 

Steder med særlige problemer 

med oversvømmelser kan 

hjælpes ved at håndtere regnvandet 

lokalt opstrøms - eller 

man kan omdanne området til 

et naturområde. 

Vandkvaliteten, især vejvandet, 

skal dog vurderes så eksisterende 

vådområder ikke forurenes. 

Teknologiudvikling efterlyses 

om end der eksperimenteres 

med ‘dobbeltporøs 

filtrering’. De eksisterende åer 

kan retableres med slyngninger 

og enge. De kan ikke kun 

være bufferzoner for kraftig 

afstrømning, men også være 

rige habitater. 

Grønne tage beskrives som 

et ‘stort potentiale’, ikke bare 

til at forsinke og fordampe 

regn og skabe rekreative værdier, 

men også til at skabe nye 

habitater og dermed understøtte 

biodiversiten. De skal 

bare helst eksistere i lang tid 

og ikke forstyrres for meget af 

mennesker. Og det skal ikke 

bare være almindelige fattige 

sedum-tage. Man skal tænke i 

flere slags plante- og dyresamfund 

så man f.eks. har fel- 


ter med sedum, felter med 

hvor bevoksning selv indfinder 

sig og felter med tykkere substratlag 

til større græsser og 

urter. Man kan gå et skridt videre 

og simulere biotoptyper 

som strandeng, hede, overdrev 

og skov. 

Permeable befæstelser spiller 

en rolle for vandafledningen, 

men leverer ikke rigtigt 

noget til biodiversiteten. Her 

kan regnbede og render, f.eks 

på parkeringspladser, være et 

et bedre alternativ. 

Del af den sunde by 

Idealet om den sunde by 

handler meget om det grønne. 

Bevoksning kan filtrere luften 

for forurening og være med til 

at dæmpe støj, f.eks. i bevoksede 

støjskærme. Det kan lige 

så godt ske på en måde så 

man samtidig forbedrer biodiversiteten, 

f.eks. gennem et 

målrettet plantevalg. 

Den sunde by handler også 

at stimulere udeliv og aktiv 

udfoldelse og at modvirke 

stress. Det kan grønne områder 

og en mangfoldig bynatur 

understøtte. Naturen i byen 

kan være med til at øge vores 

fysiske og mentale sundhed i 

form af adgang til grønne områder 

med f.eks. lyden af fuglesang, 

frisk luft og duften af 

blomster og forår, hedder det i 

rapporten. „Grønne områder 

med sansestimuli og mulighed 

for aktiviteter og fælleskab er 

ikke bare dejligt, det er også 

sundt for os og hjælper os 

med at koble mentalt af.“ 

En del af strategien er også 

at få folk mere ud i det grønne. 

Ikke mindst børnene. „Filosofi 

og praksis fra skovbørnehaver 

kombineret med den nyeste 

forskning kan med fordel 

videretolkes og tilpasses folkeskolerne. 

Især hvis længere 

skoledage bliver en realitet,“ 

fremgår det i rapporten. 

Når man anlægger nye 

grønne områder kan man også 

se på hvordan landskabet kan 

lægge til mere fysisk aktivitet, 

f.eks. i kraft af et kuperet terræn. 

At opnå jordbalance er i 

sig et vigtigt miljøpolitisk mål 

så man undgår den tunge 

jordtransport. 

Der er ifølge rapporten et 

vist videnskabeligt belæg for 

en ‘mere vild og og varieret 

natur’ er bedre når man skal 

stresse af end en ‘trimmet og 

6 

retlinet’ natur. Det giver også 

mere biodiversitet. Det lægger 

alt sammen op til mere varierende 

og aktiverende grønne 

områder, men også med rolige 

og stille nicher. Det betyder 

igen mere varieret og naturpræget 

drift. 

Del af byggeriet 

Inden for bygge- og anlægsvirksomhed 

lægges op til at 

forlade den gammelkendte 

‘tabula rasa’ hvor man fjerner 

alt og begynder helt forfra. 

Man vil hellere forstærke den 

tendens der er til at bygge videre 

på de eksisterende poten- 

tialer på stedet, også naturmæssige. 

Ikke mindst de store, 

gamle træer og andre habitater 

der har udviklet sig i lang 

tid. Så er der ikke bare en vis 

frodighed fra starten af for 

områdets nye brugere. Man 

kan også bevare noget af den 

eksisterende biodiversitet som 

ellers er svær at genskabe. 

Det gælder ikke kun når 

man opfører nye boligområder, 

men også når man f.eks. 

skal lave en ny park. Det foreslås 

at kvaliteterne i det eksisterende 

skal kortlægges og 

fredes i bygge- og anlægsperioden. 

Midlertidigt ledige 

I Kulturbotanisk Have i Odense er der lavet et kvashegn af stævnede 

hasler. Hegnet er i sig selv en habitat, men indhegner samtidig al haveaffaldet 

som komposteres og genbruges i haven. Foto: Steen Himmer. 

arealer er en gave. De kan udvikle 

sig til vilde midlertidige 

habitater. Byens brakmarker. 

Alle skal være med 

Selv om det ikke nødvendigvis 

koster så meget at skabe mere 

biodiversitet hen ad vejen, 

undgår man ikke incitamenter. 

Bygherrer skal derfor kende 

værdien af de fordele som 

‘økosystemtjenester’ bidrager 

med, fremgår det af rapporten 

der samtidig efterlyser brugbare 

metoder til værdisætning. 

Staten anbefales at lave en 

national biodiversitetsstrategi 

med en værdisætning af naturen, 

også i byerne. Dens mål 

bør overordnet være at bremse 

tabet i biodiversitet og udarbejde 

en strategi senest i 

2015. Regionerne anbefales at 

gøre en rig og mangfoldig natur 

til en mere aktiv del af 

sundhedsvæsnet og råstofplanlægningen. 

Kommunerne 

anbefales at indtænke biodiversiteten 

i byernes udvikling 

og byggemodning, bl.a. gennem 

naturnær drift og retningslinjer 

for bl.a. grønne tage 

og skovrejsning. 

„Det er væsentligt at der politisk, 

både statsligt og kommunalt, 

bliver taget stilling til 

hvilken rolle naturen skal spille 

i byerne, og at der bliver fastlagt 

krav til de større linjer. Ellers 

sker det ikke,“ fremgår 

dte af rapporten der også har 

anbefalinger til spildvandsselskaber, 

firmeer og foreninger. 

Og til borgere der opfordres til 

at „se den private have som en 

del af byens natur og lav mere 

naturnær drift i haven.“ 

Det samlede resultat bliver 

at byens grønne ormåder skifter 

karakter og får et mere 

vildt udtryk. For at få folk med 

på idéen kræver det en ‘del 

formidling’ fremhæver rapporten 

hvor natursynet anses som 

en barriere: „Den største barrierer 

mod en højere biodiversitet 

er i virkeligheden nok ikke 

af økonomisk karakter. Den 

skal sandsynligvis snarere findes 

i mange meneskers ordenssans 

og æstetiske præferencer 

for et landskab der udstråler 

kontrol.“ sh 

KILDE 

Rasmus Vincentz, Philip Hahn-Petersen, 

Lise Kloster Bro, Habitats ApS 

(2013): Biodiversitet i byer. Forslag til 

synergier mellem biodiversitet og byudvikling. 

Naturstyrelsen 2013. 92 s. 

www.naturstyrelsen.dk. 



Vanris beskygges bort 

Forsøg i egeskov viser at underbeplantningen 

virker, men at nogle arter er bedre end andre 

I 

skovbruget vil man gerne 

have lige stammer uden 

knaster og vil derfor gerne 

undgå vanris, dvs. skud på 

stammens nedre del. Vanris 

kan hæmmes ved at beskygge 

træerne så tilpas at stammen 

beskygges, men ikke kronen. 

Men hvad skal man underplante 

med for at ramme balancen? 

I egebevoksninger er 

det desværre ikke så godt med 

en naturlig, men tilfældig opvækst. 

Det er bedre - og dyrere 

- at plante arter som ær, 

lind, navr, hassel og avnbøg. 

Det bekræftes i en undersøgelse 

som Institut for Geovidenskab 

og Naturforvaltning 

har udført i Sdr. Stenderup 

Midtskov ved Kolding. Undersøgelsen 

viser også at man 

ikke helt kan undgå vanris, og 

at man med tiden skal tynde i 

underplantning af store arter 

f.eks. lind for at undgå at den 

vokser op i egenes kroner. 

Egeskoven er godt 100 år 

8 

og består af store træer op til 

næsten 30 meters højde. Den 

blev underplantet med forskellige 

arter i 1945 og siden 

vurderet flere gange. Beskygningen 

havde virket - næsten. 

Man kunne i 2006 konstatere 

at der generelt var ret få vanris 

på de beskyggede stammer. 

Og at der var mange vanris 

der hvor man ikke havde etableret 

beskygning. Så beskygning 

nytter altså. 

Men selv om alle arterne i 

underplantningen virkede, var 

der også forskelle på deres effekt. 

I 1979, 1984 og 1990 virkede 

lind og avnbøg bedst, 

mens ær og navr var bedst i 

2006. Her var linden blevet for 

nærgående ved egekronerne. 

Som tiden går, kan lav underplantning 

som hassel, navr og 

vrang bøg (bøgevariation med 

kroget vækst) begynde at miste 

effekt fordi de ikke kan 

følge hovedtræartens højdevækst. 

I øvrigt kommer effek- 

Fra forsiden på ‘Natur og Landbrug - en ny start’. 

Både natur og landbrug 

Natur- og Landbrugskommissionen har lagt 

44 råd til landbrugs- og naturpolitikken frem 

Landmændene kan få friere 

muligheder for at udvikle 

deres erhverv. Og naturen kan 

samtidig få det bedre uden at 

det koster mere. Hvad der hidtil 

har været set som et paradoks, 

er sigtet med 44 anbefalinger 

som Natur- og Landbrugskommissionen 

18. april 

præsenterede i udspillet ‘Natur 

og Landbrug - en ny start’. 

Anbefalingerne kaldes ‘frøene 

til fremtidens natur- og 

landbrugspolitik’ af Fødevareministeriet 

der sammen med 

Miljøministeriet skal føre anbefalingerne 

ud i livet. Før da 

skal de dog gennem en politisk 

behandling. „Og vi begynder 

med at tage rundt i landet 

for at diskutere kommissionens 

anbefalinger med inte- 

Egeskov (tykke stammer) med en senere plantet underplantning af lind 

(tynde stammer). Lind er en af de bedste arter til at beskygge egens 

stammer, men den skal efterhånden behugges for at undgå at den 

skygger for højt og generer egekronerne. Foto: Bruno Bilde Jørgensen. 

ten også an på faktorer som 

tætheden af træer, stormfald, 

vand og insektangreb. 

Den del af stammerne hvor 

man fokuserer på vanris, er typisk 

de nederste 7 meter der 

forstligt set udgør det meste 

af træets værdi. Et træ der er 

27 meter højt og har en stammediameter 

på 58 cm i en meters 

højde, har cirka 70% af 

træets værdi i de nederste 6 

ressenter, politikere og borgere,“ 

siger fødevareminister 

Mette Gjerskov. 

En af anbefalingerne er at 

miljøreguleringen bliver mere 

differentieret så den tager 

hensyn til jordens sårbarhed. 

Det betyder f.eks. at landmænd 

kan gøde mere på robuste 

arealer og mindre på 

sårbare arealer. Et andet forslag 

er at man på baggrund af 

landsdækkende grøn kortlægning 

skaber sammenhæng 

mellem naturområderne - et 

nationalt naturnetværk - der 

økonomisk bakkes op af en 

national naturfond. 

Blandt de øvrige anbefalinger 

finder man bl.a. bedre beskyttelse 

af naturarealer, mere 

naturpleje, mere natur i landbrugslandet, 

mere natur i skovene, 

tidssvarende forvaltning 

af vandløb og nationalparker 

med mere natur. Atter andre 

anbefalinger er rettet mod 

sprøjtemidler, drikkevand, klima, 

planlægning, biomasse 

samt landbrugets afsætning, 

finansiering og organisering. 

Fødevareminister Mette 

Gjerskov (S) mener at Natur- 

meter og 85% i de nederste 12 

meter. Syv meter er også den 

højde man kan nå ved kapning 

fra jorden. Højden op til 

den første betydende levende 

gren kaldes ‘bulhøjden’. Det er 

skud under denne højde der 

defineres som vanris. sh 

KILDE. Brune Bilde Jørgensen, Thomas 

Kudahl, Ib Holmgård (2013): 

Underplantning i eg. Vanrisdannelse 

ved forskellige underplantningsarter. 

Skoven 4/2013. 

og Landbrugskommissionen 

har „skabt en unik mulighed 

for at ende årtiers skyttegravskrig 

på natur- og landbrugsområdet,“ 

men også at „det 

tager tid og kræver mod og 

ansvar fra alle sider.“ Miljøminister 

Ida Auken (SF) forklarer 

at „denne regering tror på at 

vi både kan skabe et mere effektivt 

landbrug og en bedre 

og mere sammenhængende 

natur. Med anbefalingerne er 

vi kommet et skridt nærmere.“ 

Landbrug & Fødevarer er 

‘overvejende positiv’ „Vi er i 

landbruget klar til at øge produktionen 

samtidig med at vi 

sikrer et bedre miljø,“ siger 

viceformand Lars Hvidtfeldt. 

Danmarks Naturfredningsforening 

„glæder sig især over 

forslagene om en naturfond 

som ved hjælp af opkøb af 

landbrugsjord vil gøre Danmark 

grønnere og naturen rigere 

og mere robust.“ sh 

KILDER 

Natur- og Landbrugskommissionen 

(2013): Natur og Landbrug - en ny 

start. www.naturoglandbrug.dk. 

www.fvm.dk 18.4.2013. 

www.dn.dk 18.4.2013. 

www.lf.dk 18.4.2013. 



Kirkegårdene skal tilgodese alle 

Folkekirkens kirkegårde er forpligtet til at tage imod alle. Kunsten er at tilgodese alle og 

samtidig tage hensyn til helhed og værdier. Det var hovedtemaet på kirkegårdskonferencen 

Af Tilde Tvedt 

Ateistisk Selskab efterlyser 

en begravelsesplads fri for 

religiøse symboler i København. 

Både Vejle og Horsens 

kirkegårde har nyere muslimske 

afdelinger. Og i Odense 

har de asa-troende fået deres 

eget område på Assistenskirkegården. 

Flere og flere står uden for 

folkekirken, enten fordi de 

ikke er troende, eller fordi de 

tilhører andre trossamfund. 

Men stort set alle har alligevel 

ret til at blive begravet på kirkegården 

i deres bopælssogn. 

Det stiller kirkegårdene over 

for en række ønsker der i nogle 

tilfælde udfordrer helheden 

og de velkendte værdier. 

Denne problemstilling var 

omdrejningspunkt for årets 

kirkegårdskonference i Nyborg 

den 20. marts hvor 650 deltagere 

fra kirkegårde og menighedsråd 

landet over var mødt 

frem. Konferencen arrangeres 

af Skov & Landskab i samarbejde 

med Foreningen af Danske 

10 

Kirkegårdsledere og Landsforeningen 

af Menighedsråd. 

Optimistisk minister 

Konferencen åbnede med et 

indlæg af Manu Sareen, minister 

for ligestilling og kirke. 

Han konstaterede at konferencens 

emne er højaktuelt, bl.a. 

fordi 1,2 mio. danskere ikke er 

medlem af folkekirken. I aldersgruppen 

40-60 år står 20% 

udenfor, så udfordringerne vil 

vokse efterhånden som de får 

brug for at blive begravet. En 

del vil f.eks. ikke begraves i 

indviet jord, andre ønsker særlige 

ritualer og nogle stiller bestemte 

krav til indretning af 

gravstedet og kirkegården. 

Samtidig udvikler medlemmernes 

ønsker sig også, bl.a. i 

retning af mere natur og større 

individualitet i udformningen 

af gravsteder. Det kræver 

tilsammen stor omstillingsparathed 

hos kirkegårdene, og 

nogle vil nok synes at det giver 

brud på den traditionelle ro 

og skønhed. Men ministeren 

udtrykte stor tiltro til at kirkegårdene 

kan finde løsninger 

der kombinerer fleksibilitet 

med kirkegårdenes kvaliteter. 

De formelle rammer 

Allerede i 1996 udsendte Kirkeministeriet 

vejledningen 

’Kirkegården: Begravelsesplads 

for alle’ der beskriver hvordan 

man forholder sig til mennesker 

der ikke er medlem af folkekirken. 

Juridisk set har stort 

set alle ret til at blive begravet 

på kirkegården i det sogn hvor 

de bor. Det gælder dog ikke 

hvis man f.eks. er katolik og 

der findes en katolsk begravelsesplads 

i samme sogn. 

I princippet kan alle få Kirkeministeriets 

tilladelse til at 

etablere en kirkegård. Men i 

praksis er det kun folkekirken 

der har gjort det i større målestok. 

Menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser 

har pligt til at 

give alle en række rettigheder, 

men vejledningen opfordrer 

Også nationaliteter og sociale grupperinger kan ønske at blive begravet sammen. På Bispebjerg Kirkegård i 

København har svenskerne deres egen afdeling, og et særligt område for hjemløse er muligvis på vej på 

Assistens Kirkegård. Foto: Barbara Joos 

også til at imødekomme ønsker 

derudover. 

Det betyder dog ikke at man 

skal imødekomme alle ønsker. 

På Vejle Kirkegårde afviste 

man f.eks. en muslim der ønskede 

at få sit amputerede ben 

begravet i sit eget kommende 

gravsted, fortalte provst Leif 

Arffmann fra Vejle Provsti. 

Han har været med til at lave 

vejledningen og pegede på 

kirkegårdsvedtægten som det 

vigtigste instrument til at 

håndtere udfordringerne. 

Vedtægten fastlægger de 

regler alle skal overholde, men 

reglerne behøver ikke at være 

ens for hele kirkegården. Målet 

er at understøtte kirkegården 

som et stærkt fælles rum 

der kan favne alle på tværs. 

Det kan bl.a. ske ved at lave 

særlige afdelinger til særlige 

grupper og ved fælles aktiviteter, 

f.eks. en sommerkoncert 

ude på kirkegården til minde 

om alle de døde som man bl.a. 

gør det nogle steder i Holland. 

Det kan føles lidt fremmedartet, 

men udtrykker at der er 

livsvilkår vi alle er fælles om, 

fremhævede Leif Arffmann. 

Set fra minoriteterne 

Kirkegården er dødens konkrete 

rum der foreviger mennesket 

og forlænger erindringen, 

fastslog religionssociolog 

Brian Arly Jacobsen, Københavns 

Universitet. Næsten alle 

religioner har begravelsespladser, 

dog ikke hinduerne der 

brænder sine døde og spreder 

asken på hellige steder. 

Men det var og er ikke altid 

lige let for religiøse minoriteter 

at holde fast i deres begravelsesskikke 

i Danmark. Indtil 

sidst i 1800-tallet måtte man 

f.eks. først begrave de døde 

efter tre dage af frygt for skindødhed. 

Det var et problem 

for jøderne som helst begraver 

inden et døgn. Problemet løste 

sig, da loven om dødsattester 

bestemte at en læge skal 

erklære personen for død. 

I dag er jødiske begravelser 


På Vestre Kirkegård i København ligger muslimske gravsteder i nogle tilfælde side om side med folkekirkelige grave, uden at det giver problemer. 

Nogle af gravstenene har både arabisk og dansk tekst. Man indgår kompromiser og forsøger at tilpasse sig. Foto: Brian Arly Jacobsen 

uproblematiske, og man har 

med tiden også tilpasset nogle 

ritualer til det danske samfund. 

F.eks. holdes begravelsestalen 

typisk på dansk og ikke 

hebræisk. På samme måde 

accepterer mange muslimer i 

dag at blive begravet i indviet 

jord. På Vestre Kirkegård i København 

er der begravet over 

2000 muslimer siden 1975. 

Man indgår kompromiser og 

forsøger at tilpasse sig. 

En udbredt løsning for mindretallene 

er at få deres egen 

afdeling på kirkegården. De 

asa-troende er for tiden den 

hurtigst voksende nye religion 

og fik i 2008 en særlig afdeling 

på Assistenskirkegården i 

Odense. Foreløbig er to personer 

gravsat og har fået plader 

i det fælles gravminde. 

En anden strategi er at etablere 

sin egen kirkegård, hvilket 

muslimerne f.eks. har benyttet 

sig af med en stor centralkirkegård 

i Brøndby. Men den er 

stadig underlagt dansk lov 

som f.eks. betyder at man ikke 

må begrave uden kiste selv om 

det er et ønske. 

Endelig vælger nogle at blive 

begravet i deres oprindelige 

hjemland. Det ønsker 86% 

af de tyrkiske indvandrere i 

første generation, men tallet 

vil aftage med tiden, vurderer 

Brian Arly Jacobsen. Det vil så 

også øge presset på kirkegårdene 

i Danmark. 

De ikke-troende har også 

særlige ønsker, især om fravær 

af religiøse symboler. På Vestre 

Kirkegård i Aarhus har man 

derfor i 2011 indrettet en symbolneutral 

afdeling til kistegrave 

i græs, nok den første i 

Danmark. På Pålsjö Kirkegård 

ved Helsingborg byggede man 

i 2005 et neutralt kapel hvor 

man selv kan medbringe sine 

religiøse symboler - eller lade 

være. 

Historiske traditioner 

Det er i øvrigt ikke noget nyt 

at andre trosretninger bliver 

begravet på folkekirkens kir- 

kegårde. Landskabsarkitekt 

Susanne Guldager gav eksempler 

på hvordan kirkegårdene 

altid har kunnet rumme det 

anderledes og stadig udgøre 

en let genkendelig helhed. 

F.eks. er der lang tradition 

for at begrave udenlandske 

soldater, uanset religion, fordi 

de blev betragtet som helte. 

Omvendt kunne tyve og selvmordere 

førhen ikke blive begravet 

inde på kirkegården. 

Andre grupper har lavet egne 

begravelsespladser - af lyst 

eller nød. Mosaisk Trossamfund 

anlagde deres første kirkegård 

i København i 1694, 

men også godser, statshospitaler 

o.l. har haft egen kirke- 

Særlige afdelinger er tit løsningen på at rumme alle. Et af de mere opsigtsvækkende 

eksempler er de asa-troendes afdeling på Assistenskirkegården 

i Odense. Den er etableret i samarbejde med foreningen Forn 

Sidr der blev godkendt som trossamfund i 2003. Foto: Lars Irenssøn. 

gård. Folkekirkens kirkegårde 

er og bliver dog dominerende 

og udtrykker en demokratisk 

tradition hvor alle er lige. 

Ifølge Susanne Guldager taler 

meget for fortsat at være 

inkluderende. Bl.a. fordi lovgivningen 

lægger op til det, 

fordi man har plads i overskud, 

og fordi kirkegårdene mangler 

penge. Desuden er man en del 

af det omgivende samfund der 

er sammensat af mange etniske 

og religiøse grupper. Og 

måske er forskellene heller 

ikke så store som man skulle 

tro. Den muslimske begravelsesplads 

i Brøndby ligner mange 

lutherske kirkegårde med 

sin markante indgangsport og 

velafgrænsede grave. Susanne 

Guldager opfordrede til også 

at se på lighedspunkterne og 

bruge dem som afsæt for at 

lave fælles kirkegårde. 

Skal favne bredt 

København har erfaringer 

med at favne bredt på grund 

af kommunens mangfoldige 

befolkning. Landskabsarkitekt 

Barbara Joos fra Center for 

Kirkegårde gav eksempler på 

hvordan. Kirkegårdene er 

kommunale begravelsespladser 

for alle. Derfor drives de i 

dag religionsneutralt selv om 

de er opstået i en ramme af 

kristne værdier. 


Vestre Kirkegård og Bispebjerg 

Kirkegård har med henholdsvis 

50 og 40 ha i overskud 

bedst plads til særafdelinger. 

De falder i tre grupper: trossamfund, 

nationaliteter og andre. 

Et af de ældste eksempler 

er russisk-ortodokse grave på 

Assistens Kirkegård. På Vestre 

findes tre muslimske områder 

af nyere dato og en afdeling 

for grønlændere hvor hjemmestyret 

betaler driften. Bispebjerg 

har en afdeling for svenskere 

med hjem i Danmark. 

Der er nu samlet i døden i en 

birkelund. 

Barbara Joos forudser at 

flere fællesskaber gerne vil 

ligge sammen i fremtiden. Det 

afspejler udviklingen i samfundets 

fællesskaber - med en vis 

forsinkelse. Overordnet er målet 

at tilgodese mennesker og 

give trøst til alle. Men de få 

skal ikke tilgodeses på bekostning 

af de mange. 

Muslimsk uden problemer 

Horsens er en af de bykirkegårde 

som har erfaringer med 

andre trossamfund. Allerede i 

2003 etablerede man en muslimsk 

afdeling i tæt samarbejde 

med det lokale muslimske 

samfund, fortalte kirkegårdsleder 

Kurt Anhøj. 

I forvejen havde man flere 

andre særafdelinger, f.eks. til 

anonym begravelse, og kirkegårdsbestyrelsen 

gik positivt 

ind i projektet. Det var så heldigt 

at kirkegården havde et 

ekstra areal der var købt af 

kommunen, men endnu ikke 

12 

taget i brug. Det gav mulighed 

for at opfylde to særlige behov, 

nemlig at jorden ikke var 

indviet og at man kunne vende 

gravstederne så de afdøde 

har ansigtet mod Mekka. 

Provstiudvalget var bekymret 

for om den nye afdeling 

ville skabe konflikter, og om 

der blev brugt penge fra kirkeskatten. 

Det kunne kirkegården 

afkræfte idet muslimerne 

skal betale kostpris lige som 

alle andre der ikke er medlem 

af folkekirken. 

Projekt blev godkendt, og 

seks gravrum a 50 pladser blev 

anlagt som en selvstændig afdeling 

der er omkranset af bøgehække 

og beplantet med 

egetræer. Gravstederne kan 

udlægges i græs med obligatorisk 

pleje eller med et egentligt 

anlæg. I begyndelsen var 

perlesten ikke tilladt, men det 

var et stort ønske som kirkegården 

nu accepterer. 

Afdelingen har fungeret 

uden problemer. Anhøj fremhæver 

at det er en fordel med 

en selvstændig afdeling, både 

for muslimerne og for de andre 

brugere der ikke mærker 

meget til hinanden. Desuden 

ejer kirkegården stadig arealet 

og har styr på hvordan afdelingen 

udvikler sig. 

Metaforer styrer 

Kommunikation er et afgørende 

element i forandringsprocesser, 

også på kirkegårdene. 

Metaforforsker og teolog 

Linda Greve fra Aarhus Universitet 

forsynede deltagerne 

med viden om ordenes afgørende 

betydning når man skal 

komme hinanden i møde. Jo 

mere man ved om hinanden, 

jo lettere er det at kommunikere, 

og det bliver især vigtigt 

i samarbejdet med grupper 

man ikke kender meget til i 

Det er ikke noget nyt med særlige afdelinger. F.eks. har katolikkerne mange steder særlige områder som her 

på Østre Kirkegård i Roskilde hvor bl.a. katolske nonner er begravet med ens hvide kors. Foto: Tilde Tvedt 

Flere af de gamle psykiatriske hospitaler har egne kirkegårde, måske 

fordi det var svært at få patienterne begravet på almindelige kirkegårde. 

På kirkegården ved Sct. Hans Hospital i Roskilde ligger også overlæger 

og andre ansatte. Foto: Tilde Tvedt. 

forvejen. F.eks. er det vigtigt 

at gøre sig klart om man mener 

det samme. Måske er man 

enige uden at vide det. Eller 

uenige uden af vide det. Begge 

dele er et problem. 

Metaforer bruges til at forklare 

noget abstrakt med noget 

konkret. ’Ældrebyrden’ 

skaber f.eks. et negativt billede 

der udspringer af erfaringen 

med at bære noget tungt. 

Kirkegården er en metafor for 

døden og bruges ofte som billeder 

på uhygge. Men kirkegården 

kan også beskrives som 

en have hvor der pr. definition 

er rart at være. Linda Greves 

budskab var at tænke over 

hvad man kalder ting, også i 

samarbejdet med nye grupper 

på kirkegården. ❏ 

LÆS MERE 

Se vejledningen ’Kirkegården - Begravelsesplads 

for alle’ fra 1996 på 

www.miliki.dk > Kirke > Publikationer 

> Vejledninger. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

freelancejournalist. Hun er desuden 

deltidsansat som seniorkonsulent på 

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 

KU. 



Politiken 30. marts. Peter Nielsens kones urne står på hans ejendom. Det er tilladt når ejendommen er over 

5000 m 2 og begravelsesstedet ikke ligner et gravsted. Det kan diskuteres om det sidste krav er opfyldt. 

Stor opmærksomhed til kirkegårdene 

Debat i Politiken viser noget om hvad der rører sig blandt brugerne 

Af Tilde Tvedt stedsegrønne og perlesten, og 

I 

løbet af foråret har kirkegårdene 

fået stor opmærksomhed 

med en række artikler 

i Politiken der viser noget om 

hvad der rører sig blandt brugerne 

Størst opmærksomhed fik 

landskabsarkitekterne Bettina 

Lamm og Lise Thorsen dagen 

før kirkegårdskonferencen 20. 

marts hvor de i Politiken løftede 

sløret for deres kommende 

bog ’39 utypiske gravhaver’. 

Forsiden af avisen gengav en 

af bogens ideer til mere tidssvarende 

indretning af gravsteder, 

og inde i avisen lød 

overskriften ’Vil du begraves i 

et samtalekøkken’. 

På konferencen præsenterede 

de to landskabsarkitekter 

deres visioner nærmere. Afsættet 

var at tiden alt for længe 

har stået stille på gravstederne. 

De er for det meste sirlige 

haveanlæg med sten, 

14 

afspejler på ingen måde samfundet. 

Derfor er der brug for 

ny inspiration. 

Den leverede Bettina Lamm 

og Lise Thorsen i form af en 

række forslag til en helt anderledes 

indretning af gravsteder 

der i højere grad afspejler 

hverdagen i nutiden. F.eks. er 

teknik og design meget nærværende 

i hjemmene, men 

stort set fraværende på gravstederne. 

Sådan behøver det 

ikke at være. Forfatterne fremhævede 

at forslagene ikke skal 

forstås bogstaveligt, men opfattes 

som inspiration til gravsteder 

der i højere grad afspejler 

personen og samfundet. 

Nogle uger senere stillede 

Politikens kulturredaktør Anita 

Bay Bundegaard spørgsmålstegn 

ved hvor stort behov der 

er for at skille sig ud i døden. 

Måske har vi netop brug for 

traditionen til at håndtere en 

vanskelig situation. „At vores 

gravplads skal afspejle vores liv 

kan synes en nærliggende tanke. 

Det er en måde at forlænge 

livet på. Men tanken om at 

vi er de samme i døden som i 

livet, er en illusion,“ siger hun. 

Hun mener det enkle gravsted 

netop giver plads til de efterladtes 

forskellige minder. 

Religionsneutral gravplads 

I begyndelsen af marts startede 

et læserbrev fra Tommy Petersen 

og Joachim Robert, 

næstformand og formand for 

Ateistisk Selskab København, 

en diskussion af behovet for 

en religionsneutral gravplads i 

København. „Som ikke-troende 

københavnere der ikke vil 

begraves som om vi var religiøse, 

mener vi at det er på tide 

at vise at København virkelig 

er for alle,“ skriver de to. 

Og Københavns Kommune 

vedtog faktisk allerede i 2008 

at lave en ateistisk begravelsesplads 

i tilknytning til Vestre 

Kirkegård. Men hidtil har der 

ikke været politisk vilje til at 

bevilge de nødvendige 2,5 

mio. kr. til etableringen. 

Nogle dage efter mente lederen 

i Politiken at det ville 

klæde Københavns Kommune 

snarest at finde en plads til de 

mange ikke-troende. Og den 

6. april annoncerede teknikog 

miljøborgmester Ayfer Baykal 

og Tommy Petersen så at 

Center for Kirkegårde og Ateistisk 

Selskab i fællesskab vil 

prøve at få indrettet et område 

fri for religiøse symboler på 

en af de københavnske kirkegårde 

- efter samme model, 

som man bruger for andre minoriteter. 

Iscenesat begravelse 

I slutningen af marts fulgte 

Politiken op på emnet med en 

artikel om hvorfor folk vælger 

kirken fra når de skal begraves. 

Det gjorde 5.917 personer 

i 2012, hvilket er en stigning 

på 14% i forhold til 2008. Til 

sammenligning valgte 46.007 

dog at blive begravet med kirkens 

hjælp. Mange føler ikke 

de har noget tilhørsforhold til 

kirken. Samtidig ønsker de at 

sætte et personligt præg på 

begravelsen, lød nogle af argumenterne. 

Det har bl.a. givet Humanistisk 

Samfund flere opgaver 

med at hjælpe med alternative 

begravelser og mindeceremonier. 

Her fik Peter Nielsen 

hjælp da hans kone døde. De 

havde begge meldt sig ud af 

folkekirken for mange år siden 

og syntes at kirkegården „ville 

være en slags skuespil når man 

ikke tror på Gud.“ Derfor er 

Lillian Nielsens urne sat ned i 

haven ved det husmandssted 

hvor familien bor. „Vi kigger 

dagligt derud og mindes Lillian. 

Det er faktisk rigtigt rart at 

kunne det,“ siger Peter Nielsen 

i artiklen. ❏ 

KILDER 

Artikler m.m. i Politiken: 

6.3.2013: Læserbrev: Vi vil ikke begraves 

som religiøse. 

6.3.2013: Tommy vil have en gravplads 

til folk, der ikke er religiøse 

9.3.2013: Dette er et gravsted 

9.3.2013: Vil du begraves i et samtalekøkken 

10.3.2013: Leder: Plads til de døde 

30.3.2013: De døde og de levende 

30.3.2013: Flere vil iscenesætte egen 

begravelse 

30.3.2013: Begravet i haven: Det er 

rart, at Lillian ligger her 

6.4.2013: Gravplads for ikke-troende 



De 117 raske asketræer 

Som led i kampen for at skabe aske der tåler 

asketoptørre ledes efter de seje overlevere 

Kampen for at finde asketræer 

der er resistente 

over for asketoptørre, fortsætter. 

I efteråret 2012 har Naturstyrelsen 

og Skov & Landskab 

opsporet sunde asketræer i 

skovene. Man fandt 117 træer 

der ikke var angrebet selv om 

de stod hvor de var udsat for 

smitte. Af disse træer tages 

der podekviste til opformering 

så man om 10-15 år kan høste 

frø i større skala, skriver Anton 

Hvolris og fire skovkollegaer i 


Asken (Fraxinus excelsior, almindelig 

ask) er hårdt ramt af 

sygdommen der skyldes svampen 

Hymenoschyphus pseudoalbinus. 

Det gælder især unge 

skovkulturer, mens ældre træer 

tilsyneladende rammes mindre 

hårdt og nogle få procent 

er formodentlig modstandsdygtige. 

De smittede træer dør 

ofte, men som regel på grund 

af de svampeangreb der følger 

16 

i sygdommens kølvand, typisk 

honningsvamp. 

Sunde træer er kendetegnet 

ved at have ingen eller meget 

få tørre skudspidser og en tæt 

krone med stort volumen. Feltforsøg 

har vist at træer med 

stor modstandskraft godt kan 

have beskedne infektionstegn, 

men at de alligevel klarer sig. 

Sådanne træer er med blandt 

de 117 hvis de ellers havde 

store sunde kroner. Også forstlige 

egenskaber (ret akse, ingen 

tveger mv.) har spillet en 

vis rolle i udvælgelsen. 

Man er primært gået efter 

ældre træer for at få en så stor 

genetisk spredning som muligt. 

Blandt de yngre træer dominerer 

nemlig få frøplantager 

med få kloner. Endvidere 

er der kun valgt ét træ pr. bevoksning. 

57 træer i Jylland og 

60 på Sjælland levede op til 

alle kriterier. 

Efter podning og 2-3 års 

Den lovlige sampling 

Avisforside med forslag til gravhave har 

aktualiseret arkitekters kreative genbrug 

Forsiden på Politiken den 19. marts med artiklen om utypiske 

gravhaver har aktualiseret spørgsmålet om brug af fotografier, 

tegninger mv. til collager og anden lignende sampling. 

F.eks. er arkitekters illustrationer ofte photoshoppede 

collager baseret på figurer og billedudsnit andre steder fra. 

Under overskriften ‘Dette er et gravsted’ gengav forsiden 

en illustration med et legehus i et træ som et eksempel på et 

moderne gravminde. Motivet viste sig at være taget fra Signe 

Wennebergs havebog fra 2008 ‘Barndommens have’. Legehuset 

står i hendes egen have og tilhører hendes sprællevende 

søn. Er det etisk korrekt at genbruge billedet på denne måde? 

Og tillader ophavsretten det overhovedet? 

Wenneberg der ejer ophavsretten til billedet, forklarer på 

Facebook at man har ‘planket et ophavsretbeskyttet billede’ 

og oveni finder det etisk problematisk at det knyttes til en 

gravhave for et barn. 

Politiken har billedet fra de to arkitekter der er ved skrive 

bogen ‘39 utypiske gravhaver’ Ifølge journalist Camilla Stockmann 

der skrev artiklen, har de to arkitekter oplyst at der 

ikke var rettighedsproblemer idet der var tale om ‘en kunstnerisk 

bearbejdet collage’. De to arkitekter selv, Lise Thorsen 

og Bettina Lamm, har ingen kommentarer til sagen, idet de 

henviser til at den er under afklaring. 

Lov om ophavsret fastslår i § 4 at „den som oversætter, omarbejder 

eller på anden måde bearbejder et værk, herunder 

Den store ask er blandt de udvalgte 

117. Det er rask og sundt 

selv om der er smitte i området. 

Foto: Anton Hvolris. 

vækst skal det unge afkom testes 

med mycelium fra den 

agressive svamp. Erfaringen 

hidtil er at alle træer derved 

får sygdomstegn, men at de 

modstandsdygtige træer kan 

bremse sygdommen, mens sygdommen 

hurtigt spredes i 

modtagelige træer. Højst halvdelen 

af træerne ventes at være 

rigtigt modstandsdygtige. 

Lykkes det at finde individer 

der modstår den epidemiske 

svampesygdom, kan en produktion 

hurtigt komme i gang 

med stiklinger og vævskulturer, 

vurderer de fem skovfolk. 

Arbejdet med at opspore raske 

træer vil fortsætte, men som 

de skriver er der nu taget et 

afgørende skridt på vejen til at 

sikre en pulje af sunde asketræer. 

sh 

KILDE. Anton Hvolris, Ditte C. Olrik, 

Lars N. Hansen, Erik D. Kjær, Per Hilbert 

(2013): Opsporing af sund ask. 


En relevant illustraion til denne artikel ville være Politikens forside 

fra 19. marts 2013 der viser det ‘plankede’ billede med legehuset 

i træet. Grønt Miljø søgte om tilladelse, men Politiken 

svarede: „Vi er positive overfor dit ønske. Imidlertid kan vi ikke 

tillade dig at gengive Politikens forside fra d. 19.3.13 netop på 

grund af den omtalte problematik.“ 

overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret 

til værket i denne skikkelse...“ Spørgsmålet er så om 

omarbejdelsen - der i dette tilfælde kun var en fritskrabning - 

er så stor at der reelt er tale om et andet værk. 

Dansk Journalistforbund ser i øjeblikket på de juridiske forhold. 

Forbundet kan ikke udtale sig i sagen da den stadig kører, 

siger juridisk konsulent Christian Dølpher, men han bemærker 

at sager med ophavsret af billeder altid er baseret på 

en konkret vurdering i den enkelte sag. Her spiller det bl.a. en 

rolle hvor meget man kan genkende det gamle værk i det 

nye, siger han. 

Danske Arkitektvirksomheder bruger advokatpartnerselskabet 

Horten i sager om ophavsret. Herfra oplyser advokat Heidi 

Steen Jensen at selv om der er tale om bearbejdelse af et 

værk, vil bearbejdelsen ikke uden videre anvendes uden tilladelse 

fra dne oprindelige ophavsmand. 

„Er der imidlertid tale om et nyt og selvstændigt værk, er 

der ikke behov for tilladelse fra den oprindelige ophavsmand. 

Et eksempel herpå er når kunstnere i f.eks. collager anvender 

andres, ophavsretligt beskyttede billeder. Her lægges der stor 

vægt på den kunstneriske ytringsfrihed, og der vil være situationer 

hvor en sådan collage vil blive opfattes som et nyt og 

selvstændigt værk. Dette vil imidlertid ikke altid være tilfældet, 

og der vil altid skulle foretages en konkret vurdering,“ siger 

Heidi Steen Jensen. sh 



Træernes skjulte halvdel VI 

Vind, jord, nabotræer og bygninger styrer rodens udvikling i grovrødder 

og finrødder, og afgør træets balancering af rod-top-forholdet 

Af Christian Nørgård Nielsen 

Mens træet vokser, udvikles 

roden. Vind, jord, 

nabotræer og bygninger er 

med til at afgøre hvordan. 

Derfor spiller også træernes 

forvaltning en rolle for rodens 

udvikling. Det er sammenhænge 

man må kende for at optimere 

træplejen og forstå hvordan 

træet tilpasser sig miljøet. 

Jordbunden har stor betydning 

for hvor dybt rødderne 

udvikler sig. Roddybden er 

navnlig afhængig af finrøddernes 

behov for ilt. På vandlidende 

jorder - især med stillestående 

vand - bremses iltets 

diffusion ned i jorden og roden 

bliver overfladisk (figur 1). 

Alle tiltag til at fremme bevægelsen 

af ilt ned i dybe jord- 

18 

TRÆERNES SKJULTE HALVDEL 

Grønt Miljø sætter i artikelserien ‘Træernes skjulte halvdel’ 

af Christian Nørgård Nielsen fokus på træernes rødder, deres 

funktion, struktur og vækstøkologi. Dette er den sjette 

artikel i serien der før har budt på ‘Træernes skjulte halvdel’, 

‘Den ideelle rodstruktur’, ‘Skiverod, hjerterod eller pælerod’ 

og dobbeltartiklen ‘Rodens udvikling fra frø til felt’. 

Figur 1: En rødgran med meget fladtstrygende horisontalrødder, antageligt på grund af komprimeret undergrund. 

Rodens langsigtede udvikling 1 

lag, forbedrer rodsystemernes 

arkitektur. På lerede eller klæge 

jorder kan man f.eks. lægge 

udluftende drænslanger 

ned i 1 meters dybde. I andre 

tilfælde bremses røddernes 

dybdevækst af mekaniske barrierer 

som hede-al eller jordkomprimering, 

og så er det 

vigtigt at løsne jorden. 

Dette emne blev også behandlet 

i seriens 3. artikel. 

Men der er andre faktorer i 

spil. De afgør f.eks. at nogle 

rødder bliver grovrødder, 

mens andre forbliver finrødder. 

Rodens og toppen påvirker 

hinanden, især når træet 

skal ændre sit rod-top-forhold. 

Rod-top-forholdet 

Hvad styrer hvor meget tilvækst 

træet lægger ned i rød- 

Figur 2: Overdrevet skitse af træ-arkitekturen i henholdsvis solitære 

træer (til venstre) og bevoksningstræer (til højre). Bemærk forskellene i 

rod/top-forhold, stammens afsmalning, kronestørrelse og træhøjde. 

Graden af vindbeskyttelsen spiller naturligvis en stor rolle: ved Vesterhavet 

bliver træerne korte, skæve og krogede, i Østdanmark kan solitære 

park og havetræer udmærket nå en højde på 20 meter. Man kan som 

tommelfingerregel forvente at fritstående træer i et givet området maksimalt 

når 2/3 af højden af skovtræer af samme alder. 


derne? Den altovervejende 

faktor er vindbelastningen. De 

få eksisterende data fra 

solitærtræer tyder på at rodmassen 

(i forhold det overjordiske) 

er cirka dobbelt så stor i 

fritstående solitære træer som 

i træer der er en del af en bevoksning 

(figur 2). 

Samtidigt bliver solitære 

træer væsentlig lavere og får 

en mere pyramideformet 

stammeform end bevoksningstræer 

ved samme alder. Dette 

skyldes bl.a. behovet for mere 

stivhed og vedmasse i bunden 

af træet. 

Disse tilpasninger af rodmassen 

og stammeformen i 

solitærtræer skyldes ‘reaktionsved’. 

Den vindpåførte mekaniske 

belastning i stamme 

og rødder udløser en biomekanisk 

tilpasning i form at eks- 

Vind 

Figur 3: Bøjebelastning fra vind 

medfører reaktiv vækst i stamme 

og rødder. Reaktionsved kan også 

dannes hvis træet står skævt hvorved 

stammenss egen vækst fører 

til en permanent bøjebelastning af 

stamme og rødder. 

Figur 4. En cirka 100-årig rødgran fra skovbevoksning. 

Skiven er taget i cirka 30 cm højde. De kraftige udvækster 

er rodudløbet op langs stammen. Det viser 

hvordan vindens belastning af træet med tiden har 

flyttet sig mellem forskellige støtterødder. 

Figur 5. Udsnit af figur 4. De sorte pile viser hvordan 

reaktionsveddets udvikling skifter retning hver gang 

et nabotræ fældes, og vindpåvirkningen ændres. 

tra tilvækst på det belastede 

sted (figur 3). Man kan populært 

sige at bøjning af en rod 

eller stamme på grund af vind 

‘suger’ tilvækst hen til de belastede 

steder på bekostning af 

andre dele af træet. Denne 

øgede tilvækst i bunden af 

træet sker på bekostning af tilvæksten 

i toppen af træet. 

Rødder og stammebasis konkurrerer 

effektivt med toppen 

af træet om træets sukkerstoffer. 

Et tydeligt tegn på biomekanisk 

tilpasning i stammen er 

en forandringen fra et cirkelrundt 

til et uregelmæssigt 

stammetværsnit (figur 4). 

Figur 5 viser et udsnit af år- 

ringene fra stammetværsnittet, 

og det ses hvordan årringsbredderne 

varierer voldsomt 

fra sted til sted hen over 

tiden. Det er reaktioner på de 

tyndingshugster træet har været 

udsat for. Hver gang et nabotræ 

er fjernet, har vindens 

påvirkning ændret retning og 

reaktionsveddet flytter sig et 

andet sted hen både i stammen 

og i rodsystemet. Lignende 

reaktioner findes også efter 

tynding i alléer eller små grupper 

træer. 

Grovrødderne og vinden 

Også de grove støtte- og trækrødder 

tæt på træet påvirkes 

af vinden. Som skitseret i figur 

3 dannes reaktionsveddet dér 

hvor træet oplever tryk. Når 

træet svinger i vinden, belastes 

rødderne med tryk på oversiden, 

og roden reagerer med 

ekstra tykke årringe på overside 

af roden. I figur 6 og 7 vises 

rødder fra to træer hvoraf 

det første har stået i et forholdsvist 

konstant vindmiljø 

hele livet, mens det andet træ 

på grund af hugst af nabotræer 

har oplevet ændringer i 

vindmiljøet. Det giver reaktionsveddet 

skiftende retninger. 

Figur 6. Tværsnit af en støtterod fra et træ hvor 

vindpåvirkningen ikke har ændret sig i træets 

levetid. 

Figur 7. Tværsnit af en støtterod fra et træ som flere 

gange har oplevet af få fjernet et nabotræ og hver 

gang har belastningen af roden ændret sig og 

reaktionsveddet har ændret vækstretning. 


20 

Figur 9: Bøjebelastningerne 

fra vindpåvirkning aftager 

med stigende afstand fra 

stubben. Støtterøddernes 

aflange og uregelmæssige 

tværsnit bliver gradvist 

mindre, og tværsnittet bliver 

cirkelrundt hvor vindbelastningen 

ophører. 

Figur 10: En ‘kabelrod’ som på grund af 

regelmæssige frem-og-tilbage-bevægelser 

får revet mange siderødder af. Bemærk 

det runde tværsnit hvor roden er 

savet af (den røde pil). Roden er efterfølgende 

rejst i lodret stilling. Indtil roden 

endeligt forgrener sig sker der ingen 

afsmalning. Hvis en sidegren har held til 

ikke at blive revet af, tvinges den til også 

at orientere sig i samme retning som 

hovedroden (de hvide pile). 

Figur 8: Et tropisk træ 

med voldsom biomekanisk 

tilpassede 

støtterødder. Foto: 

Phil Woollen. 

Figur 12: Rodforgreninger 

i spidse vinkler til hovedrodens 

akse, hvilket giver 

effektive ‘trækrødder’ 

(bardunrødder) i en 

vindbelastet rod. Lind. 

Figur 11: En spids forgrening på en vindbelastet trækrod. Rødgran. Figur 13: Regeneration af nye rødder fra brækket rod i vindbelastet 

trækrod. De nye rødder udvikles i samme retning som hovedroden. 


Vi kender især denne biomekaniske 

vækstreaktion fra 

flere tropiske træarter som 

danner meget imponerende 

støtterødder (figur 8). Danske 

lindetræer udvikler ofte ganske 

imponerende høje rodløb 

som i mindre skala ligner 

træet i figur 8. 

Ved at undersøge hvordan 

røddernes ovalitet mindskes 

med stigende afstand fra træet, 

kan man få et godt indtryk 

af træets tilpasning til vinden 

på et givet sted (figur 9). Først 

der hvor røddernes tværsnit 

går fra at være uregelmæssigt 

ovale til at være cirkelrunde, 

optræder der ikke længere regelmæssige 

bøje-belastninger. 

Kabelrødder 

Vinden kan godt påvirke rødder 

endnu længere borte fra 

stubben. Hvor rodsystemet 

sender rødder dybt ned i jorden, 

er forankringen stærk, og 

rødderne bevæger sig kun tæt 

på stubben. ‘Trækrødderne’ i 

sådanne rødder ligger ganske 

fast i jorden og bliver sjældent 

udsat for trækkræfter. 

Anderledes er det i fladrodssystemer 

og hvor træerne vokser 

på fladgrundede jord. Her 

forplantes bøjebelastningerne 

langt ud langs støtterødderne, 

og trækrødderne mange meter 

fra træet bevæger sig frem 

og tilbage på grund af skiftende 

træk i blæsevejr. 

Man kan se på trækrøddernes 

arkitektur om de er udsat 

for regelmæssige bevægelser 

og træk. Mindre siderødder 

bliver nemlig ofte revet af når 

hovedroden rykkes frem og tilbage. 

Hovedroden bliver derved 

svagt forgrenet, har en 

forholdsvis lige vækst og er 

uden afsmalning. Derved dannes 

det som kan kaldes ’kabelrødder’ 

(figur 10). 

Et andet kendetegn på 

trækrødder, som er udsat for 

regelmæssig belastning, er forgreninger 

i meget spidse vinkler 

(figur 11 og 12). Når nye 

rødder opstår fra en overrevet 

trækrod, udvikles de nye rødder 

også i samme retning som 

hovedroden og skaber derved 

‘spændte’ og effektive ‘bardunrødder’ 

(figur 13). 

De tykke grovrødder 

I de vindbelastede støtterødder 

afgøres tykkelsen i meget 

høj grad af bøjningernes styrke 

og hyppighed. Belastningen 

kan også opstå fra træets 

egen vægt hvis det står skævt. 

Men hvad med de rødder som 

ikke eller kun svagt bøjes? 

Hvad bestemmer hvilke rødder 

der får lov at vokse sig store? 

Dette spørgsmål er især interessant 

i skolede allétræer, 

som er rodbeskårede i planteskolen 

(figur 14). Rodbeskæringer 

skaber et kunstigt rodsystem 

som mest ligner et 

Figur 14: Et rodbeskåret allétræ fra dansk planteskole. 

hjerterodssystem med et meget 

stort antal grovrødder (figur 

15). Forbliver de alle lige 

store resten af livet? 

Gennem de første mange år 

(1-2 årtier) efter udplantningen 

vil man kunne genfinde 

de mange forholdsvis lige store 

rødder. Men gradvist vil der 

ske en udskillelse, så nogle udvalgte 

rødder bliver særligt 

dominerende. Den naturlige 

størrelsesfordeling af rødder 

er beskrevet i seriens 3. artikel. 

Vi ved at det er røddernes 

effektivitet i opsamling og 

transport af vand og især næring 

som er årsag til forskelle i 

tykkelsesvæksten. De mest effektive 

rødder vokser sig tykkest 

på bekostning af de mindre 

effektive rødder. 

Denne viden har vi fået fra 

Figur 15: Planteskolens rodbeskæring af danske bytræer medfører en rig forgrening af rodsystemet hvor alle 

rødder i lang tid er forholdsvis ensartet tynde. 

videnskabelige ‘split-root forsøg’ 

hvor nogle rødder står i 

næringsrig og andre rødder i 

næringsfattig jord (figur 16). 

Rødder som effektivt kan optage 

kvælstof, får tilført mere 

energi fra toppen til sin tykkelsesvækst 

end mindre effektive 

rødder. Herved kommer 

også de rodbeskårede træer 

hen over årtierne gradvist til 

at ligne artens naturlige rodarkitektur. 

❏ 

Artiklens anden del følger i næste 

nummer om bl.a. finrødder, rodlokkestof, 

social stabilitet og gamle træers 

tilpasningsevne. 

SKRIBENT 

Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, 

dr.agro. Han har i mange år 

forsket i træer og træøkologi på Skov 

& Landskab, Københavns Universitet, 

og har nu eget rådgiverfirma, 

SkovByKon.dk. Han har taget alle billeder 

hvor ikke andet er anført. 

Figur 16. Forsøg har vist at rødder 

som støder på gode vand- eller 

næringsforhold får lov til at vokse 

hurtigere end de andre rødder. 


Regnvandsbassinet i Odense hvor et sand- og sorptionsfilter i udløbet renser vandet fra opløste forureninger. 

Vejvandet renses i regnvandsbassinet 

Sand- og sorptionsfiltre kan håndtere de meget svingende forureninger 

Når det regner på hustage, 

veje og parkeringspladser, 

bliver regnvandet mere eller 

mindre forurenet. Det er et 

problem når man vil lede vandet 

i jorden eller i bassiner og 

kanaler og videre ud i søer og 

åer. I regnvandsbassiner kan 

man dog indbygge decentral 

rensning, og et system med 

sand- og sorptionsfiltre virker 

lovende. 

Det har Tove Wium-Andersen 

set nærmere på i sin ph.d.afhandling 

‘Regnvands potentielle 

indflydelse på recipienter 

samt behandlingsmetoder’ på 

Aalborg Universitet. Under arbejdet 

har hun været en del af 

en forskergruppe der har arbejdet 

med renseteknologier i 

regnvandsbassiner. Baggrunden 

har dels været at vi vil aflede 

mere regnvand lokalt, 

dels at vandplanerne har fokuseret 

på de ‘diffuse’ forureninger 

der ledes til vandmiljøet. 

Forureningen kan stamme 

fra asfalt, dæk, udstødning og 

oliespild, tag, tagrender eller 

dyreekskrementer. Kemisk set 

kan det bl.a. være tungmetaller, 

kulbrinter, organiske stoffer 

samt næringsstoffer som 

kvælstof og fosfor. 

Wium-Andersen har arbejdet 

med to spørgsmål: Hvor 

forurenet er regnvandet fra 

forskellige slags områder? Og 

hvordan renser regnvandsbassiner 

vandet bedst? Udgangspunktet 

var tre regnvandsbassiner 

anlagt i 2007-2008: Et i 

22 

Århus der får vand fra et tæt 

byområde og en hovedvej. Et i 

Silkeborg der får vand fra et 

villakvarter og en hovedvej. 

Og et i Odense der får vand 

fra et område med let industri. 

Undersøgelsen viste at regnvandet 

fra befæstede arealer 

indeholder betydelige mængder 

af forurenende stoffer, 

men også at der er meget store 

variationer i både tid og 

sted. Prøverne varierede lige 

fra næsten ingen til alvorlig 

giftighed. Der kan f.eks. komme 

stærkt forurenet vand når 

man i villakvarteret vasker biler, 

renser tagene med algerens 

eller sprøjter ukrudt. Desuden 

kan uheld og ulovlige 

udledninger opstå alle steder. 

Det betyder at renseteknologien 

skal være robust, ikke 

bare for at håndtere de meget 

varierende vandmængder, 

men også for at håndtere 

mange slags forureninger og 

store variationer af forureninger. 

Desuden skal teknologien 

virke hele tiden og helst uden 

intensiv overvågning da det ellers 

bliver for dyrt. 

Tre forskellige renseteknologier 

blev undersøgt, en i hver 

af de tre bassiner. I Århus blev 

bundsedimentet tilsat jerndioxid. 

Vandet blev mere klart 

fordi de fleste svævende alger 

forsvandt, men koncentrationen 

af forurenende stoffer 

faldt ikke. Metoden er endvidere 

arbejdskrævende og 

medfører et forbigående fald i 

Foto: Orbicon 

pH-værdien så de giftige stoffer 

i bundsedimentet kan frigives 

til vandet. 

I Silkeborg blandede man 

aluminiumssalte i regnvandet 

ved bassinets indløb. Også her 

fik man klarere vand, men ingen 

effekt på forureningen. 

Metoden har dog ikke jerndioxidens 

ulemper, så det er denne 

metode man skal bruge 

hvis målet kun er klarere vand. 

I Odense forsøgte man sig 

med et sandfilter i kombination 

med et fysisk og kemisk 

aktivt ‘sorptionsfilter’ der binder 

de forurenende stoffer der 

er opløst i vandet. På vej ud af 

bassinet passerer vandet først 

sandfiltret der skal hindre tilstopning 

af sorptionsfiltret. 

Sorptionsfiltret er placeret i 

det rørsystem der fører vandet 

bort. Denne løsning var den 

bedste af de tre. Man kunne 

måle en markant reduktion af 

de forurenende stoffer efter 

filtreringen. 

Wium-Andersen gik videre 

med Odense-løsningen i laboratoriet 

hvor hun undersøgte 

forskellige sorptionsmaterialer, 

herunder knuste muslingeskaller. 

Vejdirektoratet og Aalborg 

Universitet vil nu sammen 

opføre full-scale-filtre. sh 

KILDER 

Poul Erik Petersen (2013): Sådan kan 

forurenet regnvand renses. Vækst 1/ 

2013. 

Tove Wium-Andersen (2012): Potential 

impacts and treatment of stormwater 

runoff. Ph.d-afhandling ved 

Aalborg Universitet. vbn.aau.dk. 

Intet amfiteater i 

Kongens Have 

Der kommer alligevel ikke noget 

amfiteater i Kongens Have 

i København. Som man kunne 

læse i Grønt Miljø 2/2013 

havde Styrelsen for Slotte og 

Kulturejendomme planer om 

et amfiteater i parkens kant 

(billedet) op til et planlagt 

øvehus for Livgardens Musikkorps. 

En lokalplan for både 

øvehus og amfiteater har 

mødt stærk kritik. Og nu er 

forslaget om amfiteatret blevet 

droppet, mens der fortsat 

arbejdes videre med øvehuset. 

„En musikscene risikerer at 

obstruere for planerne om en 

øvesal. Det kunne risikere at 

blive en langvarig sag med 

musikscenen fordi det ville involvere 

fredningsnævn og måske 

Overfredningsnævnet da 

haven er fredet,“ oplyser slotshavechef 

Niels Mellergaard 

der dog stadig mener at det er 

en god idé med et amfiteater. 

Cub Cadets robot 

klipper 3000 m 2 

Den amerikanske plæneklipperproducent 

Cub Cadet har 

meldt sig med robotklipper 

model 3000 der netop er beregnet 

til plæner op til 3000 

m 2 . Det er den halvanden time 

om hvorefter maskinen dokker 

i ladestationen i to timer for at 

få genopladet sit lithiumbatteri. 

Den 19 kg tunge maskine 

har en klippebredde på 56 cm 

og to udskiftelige knive der 

indstilles til en klippehøjde 

mellem 20 og 80 mm. Bio-klip 

er monteret som standard. Pinkode 

og indbygget alarmsystem 

beskytter klipperen mod 

tyveri. www.cubcadet.dk. 


Stenuldsfaskine der 

er nem at nedgrave 

En faskine til regnvand behøver 

hverken være af sten eller 

af plastkassetter. Plastmo har 

lanceret sin nye Plastmo Faskine 

der er lavet af stenuld hvortil 

vandet fordeles i et indbygget 

110 mm afvandingsrør. 

Stenuld er smeltet sten 

spundet til fibre og er i den 

nye faskine bundet sammen i 

blokke med 94% luft. Hver 

blok vejer 9,5 kg, rummer 120 

liter regnvand og kan kobles 

sammen til den nødvendige 

størrelse. 

I forhold til andre slags faskiner 

er Plastmos faskine meget 

smal. Det gør den nem og 

hurtig at grave ned, også fordi 

man kan undvære fiberdug. 

Den smalle form giver samtidigt 

et stort sideareal i forhold 

til kapaciteten. Hver blok har 

et sideareal på 1,44 m 2 . Da det 

mest er gennem siderne at 

vandet siver ned i jorden, får 

man derfor en effektiv faskine. 

Faskinen tåler dog ikke kørende 

trafik og tung belastning 

og skal placeres derefter. 

www.plastmo.dk. 


Angsten for risikotræer 

går ud over flagermusene 

Mange fagfolk antager fejlagtigt at et hult 

træ, er et risikotræ. Og ethvert fældet, 

gammelt træ er lig med et hjem mindre til 

de fredede flagermus 

Af Lars Thorsen 

Indsatsen mod risikotræer 

der kan tabe grene eller vælte 

ned i hovedet på borgerne, 

er blevet mere målrettet i de 

seneste år. Det er sket i kølvandet 

på flere ulykker, bl.a. 

de højt profilerede dødsulykker 

i Åløkkeskoven i Odense 

og i Fælledparken i København. 

Flere og flere kommuner 

har en strategi eller procedurer 

som skal sikre at den slags 

ikke sker i deres kommune. 

Samtidig skal man tage hensyn 

til træer der har en æsterisk, 

miljømæssig eller kulturhistorisk 

værdi. Det drejer sig 

derfor om at finde den hårfine 

balance mellem et såret, svækket 

og ustabilt træ og et hult, 

men vitalt træ der har indkapslet 

problemet. Flagermus er 

f.eks. helt afhængige af gode, 

gamle, hullede træer til både 

at overnatte og yngle i. 

Man må gætte på at mange 

flagermus gerne så at landets 

grønne fagfolk blev bedre til 

„at kunne vurdere, genkende 

og udpege træer der udgør eller 

er på vej til at udgøre, en 

risiko for sine omgivelser, og 

efterfølgende kunne vælge 

den mest hensigtsmæssige 

handling for at mindske eller 

fjerne risikoen,“ som det hedder 

i Skov & Landskabs kursusbeskrivelse. 

Interessen for kurset 

er - heldigvis for flagermusene 

- klart steget de senere 

år, oplyser Lone Schmidt Vemming 

fra Skov & Landskab, 

Skovskolens kursus- og uddannelsessekretariat. 

Er ikke risikotræer 

Det er langt fra kun risikotræer 

der bliver fældet for tiden, 

fortæller seniorrådgiver ved 

Skov & Landskab Iben Thomsen. 

„Nogle steder er man nok 

lidt for hidsige med at fælde 

træer lige nu. Det er selvfølgelig 

en rigtig svær balancegang, 

24 

men det er meget vigtigt at 

fastslå at et hult træ ikke pr. 

definition er et risikotræ. Et 

rør er lige så stærkt som en 

stang. Så jeg kan ikke understrege 

nok at hulhed ikke er 

fældningsgrund i sig selv. Det 

er nærmere en bevaringsgrund, 

bl.a. på grund af 

flagermusene,“ fortæller Iben 

Thomsen. 

Hulhed kan dog være et 

problem hvis det f.eks. er kombineret 

med et aktivt angreb 

af en vednedbrydende svamp. 

Så vil der ofte være tale om et 

risikotræ. Derfor er det godt 

at registrere de hule træer og 

holde øje med om der kommer 

svampefrugtlegemer på 

ydersiden af stammen. Så ved 

man også hvilke træer man 

skal passe på for at sikre den 

biologiske mangfoldighed, 

pointerer Iben Thomsen. 

Retten til et hjem 

En anden grund - ud over det 

æstetiske - til at passe på sine 

gamle træer er at flagermusene 

i Danmark er fredede. Det 

betyder at man overtræder 

EU-lovgivningen hvis man forringer 

flagermusenes levevilkår. 

Derfor er også Københavns 

Kommune nødt til at 

sikre at flagermusene ikke 

mister deres eksistensgrundlag 

i takt med at der ryddes ud i 

kommunens risikotræer. 

I marts kom et bud på en 

løsning op at stå i Fælledparken. 

Der er tale om en 7,5 meter 

højt stålsøjle som er opstillet 

tæt ved flagermusenes nuværende 

boliger i træer som 

snart skal fældes. I toppen af 

søjlen har anlægsgartnerfirmaet 

Stenbroens Træpleje og Anlæg 

i samarbejde med zoolog 

Hans Baagøe fra Naturhistorisk 

Museum skabt et 1,2 højt flaermusebo 

som er en stamme 

på 75 cm i diameter der er ble- 

Et bo til flagermus er netop blevet sat op i Fælledparken i København. 

Kommunen har tidligere prøvet at opsætte forvoksede fuglekasser, men 

dem gad flagermusene ikke yngle i. I stedet har de nu fået en gedigen 

luksusbolig i eg designet i samarbejde med Naturhistorisk Museum. 

Centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Jon Pape, har i forbindelse 

med projektet udtalt at kommunen sandsynligvis vil sætte flere af denne 

form for ‘flagermusebyrumsinventar’ op, både i parken og andre steder 

i byen hvis erfaringerne er gode. Foto: Stenbroens Træpleje & Anlæg. 

Træet til højre har en skade i form af et åbent sår og en hulhed i stammen. 

Men det gør ikke træet til en umiddelbar risiko. Træet er vitalt og 

har kompenseret skaden ved at danne kraftige volde af sårved. Træet 

virket vitalt. Det har sandsynligvis indkapslet de indre skader og vokser 

videre som et stabilt træ. Foto: Simon Skov. 

Herunder er en gammel bøg fældet i nærheden af Dyrehaven, Nordsjælland. 

Træet var hult, men det var ligegyldigt for sikkerheden. Den rigtige 

årsag til at dette træ var et risikotræ, var det massive råd af kulsvamp i 

stammen. Kun lidt sundt ved ses rundt i kanten, og det er nærmest et 

mirakel at træet ikke faldt før det blev fældet. Foto Iben M. Thomsen. 


vet udhulet og forsynet med 

et indgangshul på de 7 cm flagermus 

kræver. 

Søjlen er blevet funderet i 

jorden af Dansk Stålfundering 

der har skruet fundamentet 

ned i jorden, så skadevirkningen 

på de omkringstående 

træers rødder blev mindre end 

hvis der skulle være gravet et 

hul med entreprenørmaskiner 

og derefter fyldt beton i. 

Denne grundige sikring er 

nødvendig da flagermuseboet 

i toppen vejer 250 kilo, og det 

hjælper jo ikke meget hvis 

man fjerner risikotræerne, og 

en borger i stedet får et flagermusebo 

i hovedet. Københavns 

Kommune havde sat en 

grænse på 50.000 kr. eksklusiv 

moms for at lave boet og opsætte 

det. 

Ikke den sidste løsning 

Meget tyder på at vi ikke har 

set den sidste løsning a la ‘flagermusesøjlen’ 

i Fælledparken. 

Anlægsgartnermester Jonas 

Olsen fra Stenbroens Træpleje 

ApS pointerer nemlig 

lige som Iben Thomsen at der 

bliver fjernet mange risikotræer 

i disse år, og det er ikke alt. 

„Folk bliver også bedre og 

bedre til at beskære træerne, 

så når de mindre træer vi har 

nær byerne nu, bliver store, så 

kommer de til at være sundere 

og have mindre råd og dermed 

færre huller som flagermusene 

kan bo i. Så jeg synes 

at det her er en skæg og meget 

æstetisk måde at introducere 

disse flagermuseboer på. 

Jeg ser det som en fascinerende 

form for byrumsinventar,“ 

fortæller Jonas Olsen. 

Han har også arbejdet med 

at lave et billigere bo som bliver 

udspændt mellem tre 

stammer af robinietræ i stedet 

for at blive monteret i toppen 

af en jernsøjle, men han har 

også andre idéer. „Hvis flagermusene 

ender med at blive 

glade for at bo i den nye flagermusesølje, 

kunne det være 

en rigtig god idé at skære ‘en 

klods’ ud af de gamle risikotræer 

når de alligevel skal fældes, 

og så sætte den på toppen 

af sådan en søjle.“ 

På den måde kan flagermusene 

blive boende i deres gamle 

‘risikotræhule’, selv om træet 

skal fældes. Men skal træet 

overhovedet fældes? Det er 

spørgsmålet. ❏ 


26 

Grøn omstilling i 

landbruget i fart 

Den grønne omstilling i 

landbruget får mere fart, 

men den bliver ikke mere 

markedsorienteret hvis det 

står til EU’s landbrugsministre. 

Det fremgår af en aftale 

som de har indgået om 

reformen af den fælles 

landbrugspolitik. Aftalen 

skal nu forhandles med 

Europaparlamentet. 

Forslaget indebærer at 

EU kan finansiere op til 

75% af grønne investeringer 

i landbrugsproduktionen. 

Grønne investeringer 

er omlægninger der gavner 

miljø og klima, f.eks. forureningsfrie 

svinestalde. 

Desuden foreslås at 30% 

af den direkte landbrugsstøtte 

vil blive betinget af 

at landmanden overholder 

nogle grønne krav. Bl.a. 

skal foreløbig 5% - og måske 

senere 7% - af landbrugsjorden 

udlægges til 

miljøfokusområder, dvs. 

natur, brak eller randzoner. 

Fra ministeriet for fødevarer, 

landbrug og fiskeri 

meldes videre at en af de 

danske mærkesager har 

været fordeling af landbrugsstøtten. 

Her er det 

lykkedes de danske forhandlere 

at afværge et forslag 

der kunne rive gulvtæppet 

væk under mælkeproducenterne. 

En anden af reformens 

nyskabelser er en engangsbetaling 

for frivillige miljøvenlige 

tiltag. Det giver en 

sikkerhed i planlægningen 

og er lettere at administere 

for alle parter, lyder det fra 

ministeriet. 

Der er derimod dårligt 

nyt for dem der ønsker 

mere markedsorientering 

af det europæiske landbrug. 

F.eks. er afskaffelsen 

af sukkerkvoterne udskudt 

til 2017, ligesom det igen 

bliver muligt at gøre flere 

dele af støtten produktionsafhængig. 

Ministeriet 

vurderer at man kan nå 

frem til en fælles beslutning 

mellem ministerrådet, 

Kommissionen og Europaparlamentet 

i juni. 

Barrodede planter tages op på Salling Planteskole - enten til levering eller kølehus. Planteskolen råder over 

mere end 170 ha til produktion af planter og beskæftiger 40 medarbejdere. 

Planter på køl forlænger ultrakort plantesæson 

Perioden mellem frossen jord 

og udspring er usædvanlig 

kort i år, og det gør plantesæsonen 

for barrodede planter 

meget kort - med mindre man 

bruger planter på køl. 

Der var nattefrost og sne 

frem til weekenden 13.-14. 

april hvor den sidste sne smeltede. 

Mandagen efter, hvor 

man kunne komme i jorden, 

røg temperaturen pludselig op 

i nærheden af 20 grader med 

udsigt til et forceret løvspring. 

Det må antages at forårets 

plantesæson kun er på få uger 

for barrodede planter der ikke 

er på køl. Barrodede planter 

skal nemlig plantes efter løv- 

fald og før knopbrydning, altså 

i plantens hvileperiode. Barrodede 

planter der ligger på 

køl, har fået udsat deres livsprocesser 

og udspring. De kan 

ifølge ‘Kvalitetssikring af planteleverancer’ 

plantes helt frem 

til 31. juni - i hvert fald hvis det 

ikke bliver alt for varmt. 

„I situationen vil alle gerne 

kunne forlænge sæsonen mest 

muligt da det kan være svært 

at hente den planlagte omsætning 

på den korte tid der 

er til rådighed,“ siger salgschef 

Erik S. Jørgensen fra Salling 

Planteskole der har kapacitet 

til oplagring af et stort lager af 

planter på køl. Det giver mu- 

lighed for selv ved en kort sæson 

at nå de planlagte projekter, 

vurderer han. 

Man kan løse problemet ved 

at bruge klump- og containerplanter 

der groft sagt kan 

plantes i hele året bare der ikke 

er frost i jorden. Det er bare 

ikke altid et alternativ. Barrodede 

planter har nemlig en 

væsentligt lavere plante- og 

fragtpris, de er nemmere at 

håndtere, fylder mindre og 

man slipper for returemballage. 

Det er desuden lettere at 

vande barrodsplanter end 

spagnumklumper som er svære 

at vande op efter en eventuel 

udtørring. sh 

GPS og Glonass øger sammen nøjagtigheden til få cm 

GPS (Global Positioning System) 

er blevet et generelt begreb 

for at beregne en geografisk 

position og navigere på 

baggrund af sattellitsignaler. 

Det er dog et system udviklet 

af det amerikanske militær så 

man burde faktisk bruge en 

mere generel betegnelse. 

GPS blev i 1993 gjort offentligt, 

men først med en forvrængning 

til civil brug. Forvrængningen 

blev fjernet i 

2000 så nøjagtigheden for civile 

blev bedre, men amerikanerne 

kan stadig gøre syste- 

met mindre nøjagtigt eller helt 

utilgængeligt for alle andre 

end det amerikanske militær 

hvis f.eks. en krig kræver det. 

For at skabe større uafhængighed 

er EU ved at skabe sit 

eget navigationssystem, Galileo, 

og Rusland udvikler også 

deres, Glonass, på baggrund af 

Sovjetunionens traditioner i 

rumforskning. Glonass (Global 

Navigation Satellite System) 

har nået global dækning, og 

der markedsføres nu integrerede 

Glonass-GPS-løsninger. 

Dermed udnyttes flere satellit- 

ter, nemlig 48 mod ellers 24. 

Den tid det tager at modtage 

og ‘låse’ en position, falder 

dermed typisk 20-25%. Desuden 

nås en højere præcision 

som nu kun er på få cm. I øvrigt 

udvikles systemerne i takt 

med at nye satellitter sendes 

op. De holder typisk ti år. 

I Danmark markedsfører 

Spygroup ApS en tracker med 

en sådan løsning. Den er især 

beregnet til at sætte på anlægsmaskiner, 

containere, trailere 

mv. som led i flådestyring. 

www.gpscontainertracking.dk. 


Se Møns Klint fra 

en kørestol 

Med en ny 267 meter lang hævet 

plankesti kan dårligt gående 

og kørestolsbrugere nu lettere 

opleve Møns Klint. De kan 

ikke komme ned til klintens 

fod, men de kan komme frem 

fra parkeringspladsen gennem 

skoven til klintens kant og udsigtspunktet 

Freuchens Pynt 

hvor der er bygget en udsigtsplatform. 

Naturstyrelsen har 

beskåret træerne ud mod klintekanten 

for at give den bedst 

mulige udsigt fra plankestien 

og udsigtsplatformen. Den såkaldte 

boardwalk er blevet en 

realitet takket være et samarbejde 

mellem GeoCenter Møns 

Klint, Naturstyrelsen og Vordingborg 

Handicapråd samt 

flere fonde. 

Det bruges en 

kubikmeter træ til 

Det er under halvdelen af de 

skovede trækævler der ender 

som tørret opskåret tømmer. 

Det viser en oversigt på 

www.trae.dk. Udgangspunktet 

er 1 m 3 trækævler (1,12 m 3 

med bark) der leveres til et 

savværk fra skoven. Fordelingen 

vil nu typisk være: 

De første 0,12 m 3 er bark der 

bliver brændt til bioenergi eller 

brugt til bunddække i haver 

og park. Så er der 1,00 m 3 

tilbage. Når man skærer det 

op, bliver der 0,07 m 3 savsmuld 

samt 0,34 m 3 fraskårede stumper 

der flises op til papir, fiberplader 

eller brændsel. 

Så har man 0,59 m 3 tømmer, 

men groft og utørret. Når det 

er tørret og skåret op, er der 

0,47 m 3 tilbage. Resten er 0,03 

m 3 tørringssvind og 0,09 m 3 

fraskæring og savsmuld. De 

små fraskæringer og al savsmuldet 

kan bruges til fiberplader, 

træpiller eller papir af 

lav kvalitet. Udnyttelsen af 

tømmeret stiger dog generelt 

med stigende størrelse på træstammen. 


Bytræet er en stærk økonomisk investering 

Bytræers økonomi er ikke kun at sammenholde udgifter til plantning og pleje med bløde, 

æstetiske og rekreative fordele. Tal fra New York og Malmø viser et helt andet billede 

Bytræers økonomi forbindes 

ofte kun med udgifter til 

plantning og pleje og nogle 

bløde æstetiske og rekreative 

fordele. Men det er en alt for 

snæver betragtning. Bytræerne 

giver nemlig store økonomiske 

gevinster og er sikre 

langsigtede investeringer. 

Det illustreres af et amerikansk 

studie af New Yorks 

gadetræer fra 2007. Studiet er 

i år overført til malmøske - og 

dermed også danske - forhold 

af Gustav Aulin, landskabsarkitekt 

i Malmø Kommune. 

28 

I det egentlige New Yorks 

fem bydele var der i 2007 

592.130 gadetræer, hvor de 

samlede årlige fordele var beregnet 

til $121,9 mio. eller 

$209 pr. træ (1195 kr.). Fordelene 

er at man sparer energi, 

reducerer vandafstrømning og 

luftforurening og får et bedre 

og smukkere gademiljø der 

bl.a. øger ejendomspriserne. 

Når man trækker forvaltningens 

omkostning fra, har man 

et nettofordel på $171 pr. træ 

(978 kr.). For hver dollar man 

bruger, får man 5,60 igen. I 

det egentlige New Yorks fem 

bydele bor der i alt 8,3 mio. 

mennesker. Hver af dem får en 

fordel der svarer til godt $12 

på grund af gadetræerne. 

Når man beregner fordelene 

pr. træ, bruger man en gennemsnitsstørrelse 

af alle gadetræer 

- ikke byens øvrige træer 

i parker og på private arealer. 

Bemærk også at tallene er fra 

2007 og ikke indeksreguleret. 

I studiet (New York, Municipal 

Forest Resource Analysis) 

har man også beregnet hvad 

gadetræerne samlet er værd 

her og nu. Her har man brugt 

den værdisætningsmetode der 

begynder med genanskaffelsesværdien 

for et stort planteskoletræ. 

Hertil kommer tillæg 

for det erstattede træs ekstra 

størrelse og en regulering efter 

art, tilstand og sted. Værdien 

er beregnet til $2,3 mia. eller 

$3.938 pr. træ (22.525 kr.). 

Sparer energi 

Energibesparelsen skyldes at 

bytræer mindsker energiforbruget 

til opvarmning om vinteren 

og afkøling om somme- 

Gadetræer på Manhattan, New York. Polfoto. 



30 

Ud over træer i gader og byrum er der også 

træer i parker - som her i Central Park - og 

på private arealer. I alt er der omkring 5,2 

mio. træer i New York hvoraf den kommunale 

parkafdeling passer cirka halvdelen. 


en. Træer som står nær facader 

dæmper vinden ind mod 

bygningerne med op til 25%. 

Om sommeren sænker træerne 

gennem deres fordampning 

temperaturen, og med 

deres skygge mindsker de den 

varme som ellers absorberes i 

bygningsmassen. Denne energibesparelse 

vurderes i New 

York til $47 pr. træ om året - 

cirka 270 kr. - og det er først 

og fremmest på grund af de 

store træer. 

Tallene fra New York kan 

langt hen ad vejen overføres 

til Malmø - og til Danmark. Vi 

bruger ikke nær så meget 

energi på aircon som i New 

York, men vi bruger nok mere 

energi på at varme op om vinteren. 

En stor del af New Yorks 

energiforbrug er i øvrigt som i 

Danmark naturgas. 

Mindre CO 2-udslip 

Mindre energiforbrug betyder 

mindre udslip af CO 2 der er et 

biprodukt når man f.eks. bruger 

naturgas. Denne besparelse 

vurderes i New York til 

68.687 tons CO 2 eller godt 100 

kg CO 2 pr. træ om året. Hertil 

kommer oplagringen af CO 2 i 

veddet. Den sættes til 56.060 

tons eller 95 kg pr. træ. Man 

skal så modregne den CO 2 som 

frigives fra maskiner i træplejen, 

og når det døde træ senere 

omsættes. Denne modregning 

sættes til 11.730 tons eller 

cirka 20 kg pr. træ. 

Nettoreduktionen i CO 2 bliver 

113.016 tons eller 190 kg 

pr. træ. Det værdisættes i New 

York med cirka $6,7 pr. tons 

CO 2. Det giver $754.947 i alt eller 

$1,29 pr. træ (7,4 kr.). 

I Malmø regner Aulin med 

en samfundsøkonomisk pris på 

godt 1,3 kr. pr. kg CO 2 som det 

svenske Vägverket bruger om 

klimaforandringernes effekter. 

1,3 kr. pr. kg svarer til $225 pr. 

ton, altså over 30 gange mere 

end i New York. I Malmø kommer 

man derfor op på at spare 

cirka 210 kr. om året i mindsket 

CO 2-udslip. 

Mindre luftforurening 

Gadetræerne skaber også en 

værdi fordi de mindsker luftforureningen. 

Samlet set værdisættes 

denne effekt til $5,27 

mio. eller $9,02 pr. træ (52 kr.). 

Hvert træ optager årligt 0,78 

kg forurening. 

Især er træerne effektive til 

at opfange ozon og partikelforurening. 

Her fanger gadetræerne 

henholdsvis 129,1 og 

63 tons om året. Det bliver ansat 

til $1,2 og $1,0 mio. Virkningen 

på ozon ligger bl.a. i at 

træerne dæmper temperauren 

og dermed dannelsen af ozon. 

Der er i flere amerikanske byer 

målt midlertidige stigninger i 

ozon-indholdet efter at træer i 

området faldt bort. 

Indirekte bidrager træerne 

også til mindre luftforurening 

fordi energiforbruget til bygningerne 

falder. Det gælder 

ikke mindst kvælstofoxider 

(NO X) hvor man undgår at 193 

tons ender i luften. Det værdisættes 

til $1,8 mio. Andre forureninger 

som træerne delvist 

kan opfange er kulbrinter og 

svovldioxid. 

Tilbageholder regnvand 

Gadetræerne er med til at 

mindske følgerne af skybrud, 

især oversvømmelser. Værdien 

af denne effekt er sat til $35,6 

mio. eller $61 pr. træ (349 kr.). 

Effekten tilskrives flere forhold. 

Når det regner, tilbageholder 

træernes løv og bark 

en del regn hvoraf noget fordamper 

mens resten senere 

falder ned og løber af. På årsbasis 

opfanger gadetræerne 

3,375 mio. m 3 eller 5427 liter 

pr. træ. Rodvæksten er desuden 

med til at forbedre nedsivningen, 

mens kronetaget 

afbøder regnens erosion. 

Æstetik og miljø 

Gadetræerne skaber også større 

miljøværdi i gaden og en 

smukkere gade hvor det er behageligere 

at opholde sig , og 

hvor der derfor også er mindre 

hærværk og kriminalitet. Den 

samlede værdi er sat til $52,5 

mio. eller $90 pr. træ om året 

(514 kr.). Værdi kan delvist 

måles i form af højere ejendomspriser. 

„The citizens of New York 

are passionate about their 

trees, believing that they add 

character, beauty and serenity 

to the city,“ som det hedder i 

den amerikanske analyse. 

Markant afkast 

Byen bruger $21,8 mio. på at 

forvalte gadetræerne eller $37 

pr. træ (200 kr.) om året inklusiv 

nyplantninger. Det giver et 


32 

Rød hestekastanje på en villavej 

i Malmø. Også her er den 

økonomiske værdi høj, bl.a. 

fordi CO 2 -effekten sættes 

meget højere end i New York. 

Foto: Drago Prvulovic. 

overskud på $100,2 mio. eller 

$171 pr. træ (978 kr.). Investeringen 

i gadetræerne giver 

altså i disse år et afkast (benefit-cost-rate) 

på $5,60 for 

hver $1 man bruger. 

En sådan benefit-cost-rate er 

også udregnet i andre amerikanske 

byer, men den er ikke 

så høj som i New York. Det 

forklares bl.a. med at der er 

flere store, gamle træer i New 

York og at ejendomspriserne 

er større. Dermed får træerne 

større effekt på huspriserne. 

I Malmø koster det cirka 

10.700 kr. at plante et bytræ, 

mens plejen koster knapt 45 

kr. pr. træ om året. Hvis træet 

bliver 50 år, bliver det til cirka 

13.000 kr. Gevinsten sætter 

Aulin til 1400 kr. pr. træ fordi 

CO 2-værdien er højere. Over 

50 år bliver det 70.000 kr. Omkostningen 

til plantning tjenes 

altså ind på syv år, mens afkastet 

over 50 år er over 500%. 

Store, ret sunde træer 

Der er ikke bare mange gadetræer 

i New York. De er også 

ret store og sunde. Det skal 

deres værdisætning bedømmes 

ud fra. Aldersfordelingen 

beskrives som næsten ideel, 

selv om der dog skal plantes 

flere nye træer for at opretholde 

en jævn af- og tilgang. 

Næsten to tredjedele af træerne 

(23,9%) er placeret i 

sundhedskategorien ‘good’, 

mens næsten hver fjerde træ 

(23,9%) er i kategorien ‘excellent’. 

Kun 8,3% har tilstanden 

‘poor’, mens 1,4% af træerne 

er døde uden at være fældet. 

Størst problemer er der med 

Acer-arterne, især den udbredte 

spidsløn der mere end 

andre arter angribes af den invasive 

asiatiske træbuk. Selv 

for den udsatte spidsløn er det 

dog kun 17,8% af træerne der 

er i dårlig tilstand. 

Træbukke beskrives som et 

stort potentielt problem, ikke 

kun for spidsløn. Også plataner, 

elme, aske, birke, pile og 

hestekastanjer kan blive angrebet 

af insektet. Hele 43% 

af alle de kommunale træer er 

i fare for træbukken som også 

har indvandret i Danmark. 

Som et andet problem nævnes 

at der plantes for lidt, 

nemlig 8.000 nye træer om 

året hvor kun omkring 40% 

ventes at blive over 40 år. Da 

der samtidig fjernes cirka 

9.300 døde træer om året, er 

man bekymret for at man ef- 

Gade i beboelseskvarter i New York City. Platan og Acer dominerer. Gengivet fra Paula J. Peper m.fl. (2007) 


PLATAN OG ACER 

Som i Danmark er der i New York nogle få træarter der er 

meget brugt i gaderne. Mest brugt er platan og Acer-arter, 

især spidsløn. Målt som kronedække står de for over 50% af 

gadetræsbevoksningen. 

Fordelingen veksler dog mellem de fem bydele. Brooklyn 

er i særlig grad præget af platan, mens Manhattan præges 

af mange tretorn og Staten Island af kinapære. 

Der er ikke bare mange plataner, de er generelt også store 

og gamle. Platan er derfor det træ der har den største betydning 

af alle for byen generelt. Den blev plantet meget i 

1900-tallets første halvdel og er nu tæt på at være udlevet. 

Det samme gælder mange store sølvløn. 

Samtidig er der alvorlige problemer med at spidsløn angribes 

af træbukke. Under orkanen Sandy 29. oktober 2012 

væltede desuden omkring 8000 gadetræer. En yngre generation 

med en noget anden artssammensætning vil snart tage 

over, og give gaderne en lidt anden karakter. Blandt de 

yngre træer er der bl.a. relativt flere linde, ege og tretorn. 

Fordelingen af arter er en lidt anden end i danske byer. 

Her finder vi ikke den helt samme dominans af Acer og platan. 

Til gengæld finder man mange lind og røn som til gengæld 

ikke spiller nogen større rolle i New York. 

TOP 10 FOR GADETRÆER I NEW YORK CITY (2007) 

Almindelig platan (Platanus x acerifolia, London planetree) 15,3% 

Spidsløn (Acer platanoides, Norway maple) 12,7% 

Kinapære (Pyrus calleryana, callery pear) 10,9% 

Almindelig tretorn (Gleditsia triacanthos, honeylocust) 8,9% 

Sumpeg (Quercus palustris, pin oak) 7,5% 

Småbladet lind (Tilia cordata, linden) 4,7% 

Rød løn (Acer rubrum, red maple) 3,5% 

Sølvløn (Acer saccharinum, silver maple) 3,2% 

Tempeltræ (Ginkgo biloba, ginkgo) 2,8% 

Japansk zelkova (Zelkova serrata, japanese zelkova) 2,5% 

terhånden kan holde det kronedække 

man har i dag. 

Ønsker mere diversitet 

I undersøgelsen anbefales at 

gen- og nyplante så man får 

en større diversitet i træartsvalget 

så konsekvenserne af alvorlige 

sygdomme eller stormfald 

bliver for omfattende. En 

art må helst ikke omfatte mere 

end 10% af bestanden, lyder 

det. Det holdes ikke i dag. 

Som artsvalget er (2007) 

blandt de nyplantede træer, 

kan man også i fremtiden få 

for store andele af arter som 

kinapære og tretorn. Blandt 

alternativer til de store gadetræer 

peges på arter af lind, 

zelkova og eg. 

Desuden anbefales at finde 

nye, gode levesteder for nye 

gadetræer af forskellig størrelse. 

Man skal dog være omhyggelig 

med at få nok af de 

store træer frem - for det er 

dem der først og fremmest 

skaber gadetræerness økonomiske 

plus. Endelig peges på 

at man bør udvikle plant- og 

plejeteknikken så færre unge 

træer dør og ældre træer kan 

leve længere. Det kan f.eks. 

være at beskytte og udvide 

rodzonerne under belægninger 

og at danne ‘øer’ hvor 

træerne har bedre plads. 

Det skal med at der ikke 

nævnes specielle problemer 

med vejsaltning. Ej heller nævnes 

problemer med at folk vil 

have træer fældet eller beskåret 

for at få sol. Tværtimod 

fremhæves kronedækket som 

afgørende for gadetræernes 

økonomiske gevinster. I Danmark 

er salt og skygge så afgørende 

at de ville spille en stor 

rolle i en tilsvarende analyse. 

Alene denne sammenhæng 

peger på at salt og skygge er 

mindre problemer i New York 

i forhold til Danmark. sh 

KILDER 

Gustav Aulin (2013): Träd som ekonomiska 

investeringar. Planering i Malmö 

1/2013. (Gustav Aulin er landskabsarkitekt 

på Stadsbyggnadskontoret 

i Malmø Kommune). 

Paula J. Peper m.fl. (2007): New York 

City. New York, Municipal Forest Resource 

Analysis. Center for Urban 

Forest Research. 


En blomstrende byhave 

Renoveringen af Schlegels Hus viser hvordan halvkedelige gårdanlæg kan blive til grønne oaser 

Tekst og foto: Nina Ewald 

Selv om man ikke bor i parcelhus, 

men i hjertet af byen, 

kan man sagtens drømme 

om at få sig en have. I storbyer 

og større provinsbyer er der 

masser af etageejendomme og 

karréer med større eller mindre 

fælles arealer. Det er oplagt 

at gøre noget ved disse 

områder så de kan forvandles 

til smukke, brugsvenlige oaser 

til glæde for beboerne. 

Det kræver naturligvis at der 

både er økonomi til og enighed 

om at gå i gang med et 

større omlægningsprojekt. I 

ejer- og andelsboliger er det 

Før renoveringen adskilte stedet 

sig ikke fra masser af andre småtriste, 

forsømte baggårde. I forbindelse 

med ny kloakering skulle 

der et omfattende gravearbejde 

til, og det gav startskuddet til 

gårdfornyelsen. 

Efter etableringen af det nye gårdanlæg 

er stedet blevet frodigt og 

indbydende. Den gamle asfaltbelægning 

er erstattet af blødstrøgne 

klinker fra Petersen Tegl i 

et smukt forbandt. Den oprindelige 

beplantning er delvis udskiftet 

og erstattet med vækster der passer 

til gårdens klima og miljø. Op 

ad husmurene er der sat blåregn 

som snart vil nå fjerde sals højde. 

34 

beboerne selv der har ansvar 

for forløbet, men når det drejer 

sig om udlejningsejendomme, 

skal det typisk gå gennem 

en privat udlejer eller en boligforening. 

Det bør dog ikke forhindre 

beboerne i at tage initiativ 

til at kontakte de rette 

instanser med deres ønsker. 

En omlægning af grønne 

arealer til fælles gavn og glæde 

giver ikke blot beboerne 

bedre livskvalitet i deres nærområde, 

men er også med til 

at øge ejendommens værdi. I 

den sammenhæng må man 

ikke glemme at der også skal 

tages hånd om den efterfølgende 

vedligeholdelse så planter, 

træer og buske behandles 

korrekt, og området ikke får 

lov til at forfalde. 

Et vellykket projekt 

Et eksempel på en vellykket 

gårdrenovering kan man se på 

Frederiksberg. Her gik en privat 

beboerforening for et par 

år siden i gang med at transformere 

den oprindelige baggård 

til et blomstrende fælles 

areal med plads til børn og 

voksne - og med mulighed for 

både samvær i større grupper 

og familierne enkeltvis. Ejendommen 

er fra 1912 og kaldes 

Schlegels Hus. Det er tegnet af 

arkitekten Ulrik Plesner i nybarok 

stil og præmieret af kommunen 

året efter som et 

‘sundt og godt byggeri’. Det er 

glædeligt at beboerne her 

hundrede år efter stadigvæk 

er med til at værne om bygningens 

værdier og de tilliggende 

arealer. 

Huset er bygget i vinkel omkring 

en sydvestliggende indergård 

på godt 1000 m 2 . Her 

er en beboerforening som består 

af ejerne af bebyggelsens 

40 lejligheder. Fællesøkonomien 

baserer sig på en fond som 

beboerne indbetaler til - og 

hertil kommer i nogle tilfælde 

delvis egenbetaling til større 

fælles projekter. 

Gårdrenoveringen var sidste 

del af tre større anlægsarbejder. 

Det startede med etablering 

af fjernvarme, dernæst 

kom byggeri af nye altaner og 

til sidst kom turen til gården. 

Der havde i nogen tid været 

problemer med kloakeringen 

og oversvømmelse af kældre, 

og i forbindelse med at kloaksystemet 

skulle udskiftes, var 

det naturligt at gå i gang med 

resten af gården i ét hug. 

Gårdudvalgets ønsker 

Overordnet var det beboernes 

ønske at få skabt et åbent og 

hyggeligt gårdrum med fokus 

på fælles samvær, spisning, 

solbadning og legemuligheder. 

(Re)kreative indslag uden 

de helt store forandringer. Udgangspunktet 

var en græsplæne 

med et stort, gammelt kastanjetræ, 

er er gårdens centrale 

punkt. Og en kilde til 

mange diskussioner. Skal det 

fældes eller ej? 

Træet er meget stort og 

skyggende og producerer meget 

nedfaldsløv og mange kastanjer. 

Hertil kommer at det 

er angrebet af minérmøl, så 

det tidligt på sæsonen får gule 

og visne blade og mister noget 

af den visuelle værdi. Omvendt 

er træet et markant 


Fra altanerne har man et dejligt vue ned over den grønne gård. Græsplænens afgrænsning er kamoufleret med græstunger og bede der danner 

indhak til forskellige opholdsgrupper. Læg mærke til hvorledes nabobygningerne og de tilstødende grundes træer indgår som ‘lånt landskab’. 

fokuspunkt som tilfører gården 

struktur og identitet - og 

så har det affektionsværdi. 

Endnu står det, men meningerne 

er delte. 

Omkring plænen var der et 

asfalteret område, meget nedbrudt 

og ujævnt. Et af gårdudvalgets 

ønsker var at dette 

areal skulle have en ny belægning 

og samtidig skulle formindskes 

med cirka 1 meter i 

bredden - og på en måde så 

kanten af plænen synede mindre 

retlinet. Yderligere ønsker 

var en tørreplads, en grillplads, 

en legeafdeling til gynger, 

legehus og kaninbure. Og det 

eksisterende affaldsrum med 

skraldestativer skulle afskærmes 

uden at genere renovationsfolkenes 

adgang. 

Man ville også gerne have 

mulighed for at placere store, 

tilplantede krukker som en naturlig 

del af helheden. Stilen 

skulle være hyggelig med et 

strejf af romantik - og skulle 

frem for alt respektere ejendommens 

stil og arkitektur. 

Beboerforeningen nedsatte 

et gårdudvalg, og man fandt 

hurtigt ud af at der skulle en 

landskabsarkitekt ind over 

projektet. Man kontaktede 

derfor havedesigner Birgitte 

Busch som i nært samarbejde 

med udvalget og ud fra beboernes 

ønsker og krav - samt 

med behørig hensyntagen til 

eksisterende beplantning - 

tegnede det forslag til fornyelsen 

som i dag er en realitet. 

Havedesignerens plan 

Der er nu gået godt fire år, siden 

de første tanker kom på 

bordet, og sidste år - i forbindelse 

med Schlegels Hus’ 100 

års-jubilæum - kunne den nye 

gård officielt indvies. Anlægget 

følger i høj grad - om ikke 

til punkt og prikke - havedesignerens 

plan. Et par enkelte 

steder har beboerne nemlig 

besluttet at fravige forslaget i 

mindre detaljer. 

Beboernes eget valg til belægning 

var en blødstrøgen 

klinke, B49 i rødgule nuancer 

fra Petersen Tegl. Klinkerne er 

lagt som en ramme omkring 

græsplænen i et smukt reolforbandt 

med fald fra bygningen 

ud mod græsplænen. Den 

lige overgang mellem plæne 

og belægning er brudt med 

tunger af græs der går ud mel- 

lem klinkerne og er med til at 

danne mindre opholdsafdelinger 

med borde og bænke. 

Tørrepladsen er placeret ved 

sydskellet. Oprindeligt var det 

tænkt som et aflukket rum 

skærmet bag et hegn af rionet 

med klematis og indgang gennem 

en portal med slyngroser. 

Men beboerne har valgt en 

mere transparent løsning med 

en lav hæk af klitroser. 

Lige uden for tørrepladsen 

er der etableret en grillafdeling 

hvor beboerne frit kan benytte 

de fælles grill. Her er der 

plantet en skærmende buksbomhæk, 

og op ad hegnet 

vokser en klatrehortensie samt 

flere nye og gamle rododendronbuske 

og syrener. 

Legeafdelingen er i gårdens 

sydvestlige hjørne, og her er 

det gamle, pladskrævende 

gyngestativ skiftet ud med et 

nyt T-gyngestativ, mens det 

oprindelige legehus har fået 

lov til at blive stående. Det er 

også her børnenes kaninbure 

har deres faste plads. 

Renovationsafdelingen er 

placeret som nabo hertil, men 

skjult bag hegn der hindrer 

indsyn hele vejen rundt, men 

giver fri adgang til og fra. 

Både hegnet og gårdens øvrige 

træværk er blevet malet 

med sort træbeskyttelse. Det 

matcher de røde teglsten 

smukt, har en samlende effekt 

og giver en rolig baggrund for 

beplantning og møbler. 

Gennemtænkt planteplan 

De ‘private’ opholdsafdelinger 

langs græsplænen afgrænses 

af samlinger af forskellige 

krukker samt af hække af 

buksbom, Buxus sempervirens 

og bøg, Fagus sylvatica. Hækkene 

er plantet langs græstungernes 

kanter og fortsætter videre 

ind i plænen i forskellige 

længder. Endnu har de ikke 

nået deres fulde højde, men 

det er meningen at buksbomhækkene 

skal blive cirka 75 cm 

høje, mens bøgehækkene skal 

være cirka 140 cm. 

Enkelte steder har beboerne 

i stedet for valgt at plante solbærbuske 

som hæk for at 

kunne plukker bær. Men man 

har konstateret at der er for 

megen skygge til at solbærrene 

trives ordentligt. Så måske 

bliver resultatet at de flyttes 

andetsteds hen. 


Der var et stort ønske om at gården mere skulle fremstå som en privat 

have end som et fælles areal. Det er blevet opfyldt, og både de mange 

krukkeplanter og siddegrupper giver en hyggelig og intim atmosfære. 

Parasollerne er med til at fremme privatlivet: de både definerer opholdsgrupperne 

og skærmer for kik ned ovenfra. 

Birgitte Busch har i sit plantevalg 

lagt stor vægt på at 

finde arter og sorter som kan 

klare de vilkår de udsættes for 

i gårdens miljø. Ikke mindst 

det store kastanjetræ er en udfordring 

idet det både skygger 

og suger meget vand. Planterne 

skal være robuste og ikke 

alt for plejekrævende. 

I beplantningen indgår skyggetålende 

roser, bl.a. ’Gerbe’, 

forskellige klematis så som 

Clematis montana ’Rubens’ og 

’Hagley hybrid’, syrener, bl.a. 

dværgsyrenen Syringa meyeri 

’Palibin’ og Syringa vulgaris 

’Mme Lemoine’ samt rododendron 

’English Roseum’ og 

’Cunninghams White. 

Omkring græsplænen samt 

forskellige steder ind mod naboskel 

er der plantet blomstrende 

buske og stauder, bl.a. 

lodden løvefod Alchemilla 

mollis, lungeurt Pulmonaria 

’Sissinghurst White’ og havehortensia, 

Hydrangea paniculata 

’Grandiflora’. Om foråret 

36 

Birgitte Buschs plan 

med fornyelser til 

gårdrenoveringen 

ved Schlegels Hus. 

prydes gården af mange løgvækster 

under buskene: vintergækker, 

dorotealiljer, krokus, 

skilla, vibeæg, tazetter, 

tulipaner og perlehyacinter. 

Beboernes fingeraftryk 

En stor del af gårdens charme 

skyldes de mange krukker med 

blomster, buske og træer. De 

er med til at give et dejligt 

indtryk af frodighed - og samtidig 

en fornemmelse af at det 

ikke er et anonymt gårdareal, 

men en fælles have. Endvidere 

har beboerne langs husmurene 

lavet opstillinger med bænke 

og blomstrende potter. 

Gårdudvalget har investeret 

i havemøbler af teak som kan 

holde til vind og vejr uden behandling. 

Man har valgt klassiske 

Skagen-møbler som understreger 

fornemmelse af privathave. 

Der er indkøbt rigeligt 

med møbler, så der er plads 

nok til alle der vil ned i gården 

og nyde udelivet. Man vil ikke 

risikere at borde og bænke 

hurtigt bliver okkuperet (især 

ved spisetid) så nogle må blive 

inde fordi der ikke er plads. 

Ud over græsslåning som er 

viceværtens job, varetages gårdens 

pasning af beboerne selv. 

De vander alle krukker og potter 

og sørger for at der er 

pænt og indbydende. Et par 

gange om året - typisk forår 

og efterår - indbydes der til 

’gårddag’ hvor alle opfordres 

til at komme og være med til 

havearbejde. Er man forhindret, 

betaler man i stedet for 

et beløb til fælleskassen. 

Nu har gårdanlægget fungeret 

i et par år, og generelt 

er alle meget tilfredse med resultatet. 

‘Haven’ er blevet som 

man havde forestillet sig, og 

de forskellige afdelinger fungerer 

efter hensigten. Her er 

plads til at både børn og vokne 

kan udfolde sig, sammen 

eller familierne hver for sig. 

Med de mange børn kan det 

ikke undgås at der indimellem 

brækker en gren eller sker andre 

småuheld. Men det er der 

ingen som tager sig synderligt 

af for det er ikke meningen at 

alt skal gro efter en snor. Vi er 

i privatsfæren, og alle skal føler 

sig velkomne. 

Visuelt giver gården både 

indtryk at frodighed, personlighed 

og charme. Besøgende 

bliver meget imponerede når 

de ser stedet. Og som en sidegevinst 

har det også betyde at 

der er blevet stor rift om at få 

lejlighed i Schlegels Hus - hvilket 

afspejler sig i priserne. ❏ 

SKRIBENT 

Nina Ewald er freelance fotojournalist 

med speciale i haver. Hun sidder i 

Haveselskabets hovedbestyrelse og 

har udgivet flere havebøger. 


Slut med de grove 

havehandsker 

Et par gode havehandsker er 

et godt værn mod vabler og 

rifter, og de behøver ikke at 

være grove og klodsede. Det 

viser en test af havehandsker 

som Jesper Corfitzen fra Haveselskabet 

har udført til havebrug. 

Testvinder blev handsken 

GH-U fra Wolf Garten. 

Den er langt fra de velkendte 

kanvashandsker med læderforstærkning. 

Handsken er 

fremstillet i forskellige polyestervævninger 

med forstærkede 

fingerspidser og åndbart 

stof på håndryggen. Handsken 

sidder tæt, materialet er behageligt 

og følger håndens bevægelser 

når man arbejder. 

Hånden føles godt beskyttet, 

lyder Corfitzens bedømmelse. 

„Det har været lidt af en 

øjenåbner for mig at prøve 

nogle nye typer af havehandsker. 

Jeg har selv været slem til 

ikke at bruge handsker fordi 

jeg syntes at de var for klodsede,“ 

fortæller Corfitzen der 

afprøvede fem par og udsatte 

dem for alt det som havehandsker 

normalt bruges til. 

Ifølge Jesper Corfitzen er 

det vigtigt at finde den rigtige 

balance mellem beskyttelse og 

føling med arbejdet. Man skal 

derfor ikke vælge en handske, 

der yder mere beskyttelse, end 

du reelt har brug for. En tyk 

handske der beskytter godt, vil 

altid koste lidt fingerspidsfornemmelse. 

Mere beskyttelse er 

altså ikke automatisk bedre. 

Der skal være en balance, så 

handsken passer til arbejdsopgaven. 

www.wolf-garten.dk. 


STORE 

TRÆER 

Artikel 2: 

Når træet skal flyttes gælder 

det om at respektere damen 


38 

Det kræver mere omhu at transportere 

et stort træ ud til kunden end at 

transportere et læs muldjord af sted, og 

desværre går det ofte galt under transporten. 

Man skal være sød og rar ved 

træet under transporten. Og det gælder 

under alle dele af transporten - fra planteskolen 

og op på ladet, under køreturen 

og ved aflæsningen ude hos kunden. 

Inden træet overhovedet begynder 

transporten, kan man beskytte det ved at 

vælge en klumpplante i stedet for den 

barrodede variant. På den måde sikrer 

man at alle ‘etager’ af rodsystemet forbliver 

urørte. Et barrodet træ har fået rystet 

jorden af så rødderne stritter og lettere 

kan knække. Det er naturligvis billigere 

og lettere at flytte. Men det har også lettere 

ved at vælte fordi kronen er uforholdsmæssigt 

tung i forhold til roden. 

Desuden tørrer de barrodede hurtigere 

ud hvis de ikke hurtigt kommer i jorden. 

Klumpplanterne er langt bedre beskyttede 

inde i deres jordklump. 

1. Når træet skal løftes op på ladet, er 

det vigtigt ikke at løfte i barken på stammen. 

Især om foråret er der så meget 

gang i saftstrømmen i træet at man kan 

trække barken helt af. Men der kan også 

opstå mindre skader som måske ikke er 

synlige den første sæson, men melder sig 

senere i træets liv. Så regel nummer ét 

ved træ-transport: løft i klumpen. 

Som tommelfingerregel bør man ikke 

med håndkraft prøve at flytte omkring på 

træer med 25-30 centimeter i stammeomkreds. 

Store Lars tænker måske at ‘den 

snupper jeg’, men det ender bare med at 

der bliver kæmpet frem og tilbage med 

træet, og mange hugger måske lidt af 

rodklumpen for at lette vægten. Begge 

dele kan skade træets senere vækst. 

Det viste træ er et depottræ og kan 

derfor flyttes i vækstsæsonen. 

2. Oppe på ladet gælder det om at 

beskytte stammen mod slag og stød. Igen 

skal træet behandles som et levende individ 

og ikke bare smækkes op på ladet 

sammen med håndværktøjet og trillebøren. 

Træet skal heller ikke fastgøres med 

reb eller sele direkte om stammen, for når 

bilen kører, ligger det og rykker frem og 

tilbage og kan give langvarige skader på 

stammen. Brug derfor et lærred eller 

tæppe som mellemlæg. 

Man skal også sørge for at få hævet 

kronen så den ikke knækker grene og bliver 

flad i den ene side. Det kan man eventuelt 

gøre ved at læne stammen ind over 

en hævet bom eller lægge den med kronen 

fri ud over ladets bagkant. Igen skal 

både bom og bagkant naturligvis være 

polstrede, eller der skal placeres et blødt 

mellemlag mellem stamme og kant. 


3. Når man vel fremme skal have træet ned, er det vigtigt at rodklumpen ikke 

bare behandles som en stødpude af jord. Den er en klump hvor rødderne ligger i fin 

harmoni, et kompliceret system opbygget over mange år. Derfor skal træet bæres af ladet 

og ikke bare slippes ud over kanten. Sker det, kan det nemlig skade eller endda 

knække nogle af hovedrødderne. 

Nogle hejser træet ned fra ladet ved at binde en sele om stammen, men det er potentielt 

dødbringende for træet. Aflæsning skal ligesom pålæsning foregå i roden, 

men eventuelt kan man placere en sele i kronen for at styre den. 

Hvis træet skal ned fra ladet med håndkraft eller andre løsninger end kran, er transport 

på en lav anhænger at foretrække. Så skal træet og rodklumpen ikke mingeleres 

ned fra to meters højde, og man kan ofte blot trille træet af i rodklumpen uden at udsætte 

det for et højt fald. 

4. Transporten af træet fra bilen til 

plantehullet på små entreprenørmaskiner. 

En sækkevogn er god til at flytte træer 

med stammer op til en vinflaskes tykkelse 

(25 cm stammeomfang). 

Ofte ser man dog folk flytte træet i en 

trillebør. På grund af vægtfordelingen 

svarer det til at køre med trillebøren helt 

fuld af jord og et læs havemøbler og parasoller 

oven på. Der er altså stor risiko for 

at træet vælter af trillebøren og knækker 

grene eller pådrager sig andre skader. 

Det er optimalt hvis man kan løfte 

træet med kran direkte ned i plantehullet. 

Så sparer man træet for en flytning, 

og jo færre flytninger jo bedre. Træer har 

det nu engang bedst når de står stille. 

STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER 

At plante store træer er blevet et hit. 

Også i private haver. Med eller uden 

fagfolk som rådgiver. Derfor bringer 

Grønt Miljø en lille serie til fagmanden 

der skal vælge et træ til kunden og 

fortælle om plantning og pleje. Serien 

er baseret på interviews med direktør 

og indehaver af Sitas Mimi Hvass og 

landskabsarkitekt Viggo Folkmann. 


Autonome 

genveje 

Arkitekters teoretiske 

opfattelse af hvor 

fodgængere og cyklister 

skal bevæge sig, 

bliver modsvaret af 

autonome borgere 

Tekst og foto: Max Steinar 

Groft sagt er der ingen forskel 

på en riffelkugle og 

en fodgænger. Begge bevæger 

sig hurtigst muligt ad en 

ret linje mellem to punkter. 

Denne grundlæggende lov vil 

ingen drømme om at ændre. 

Planlæggere lever alligevel tit i 

det optimistiske håb at borgerne 

kan tvangsstyres ad snoede 

og krumme linjer rundt mellem 

bygninger, parkeringsanlæg 

og andre områder. 

Det kan folk ikke. Mennesker 

går, løber eller cykler konsekvent 

hvor der er den korteste 

vej mellem to andre stier, 

veje eller områder. 

Man kan stadig opleve at 

der anlægges parkeringsarealer 

med smalle striber af bøg, 

som adskiller parkeringspladserne. 

Når bilisterne har parkeret, 

er det planlæggernes håb 

at disse mennesker vil gå kortere 

eller længere omveje over 

til et supermarked eller en anden 

forretning. Men folk 

tramper gennem de spæde 

bøgeplanter for at tage den 

korteste vej. 

Vi har opgivet 

Tag nu f.eks. Aarhus. Her er 

adskillige eksempler på fænomenet. 

Et af dem er ved Paludan 

Müllers Vej ved Storcenter 

Nord. En midterrabat med sirligt 

plantede buskroser løber 

mellem de to kørebaner. Tanken 

var at folk fra beboelseskvarteret 

på den ene side af 

vejen skulle gå ad de få fodgængerfelter 

over til Storcenteret. 

Men borgerne har trampet 

sig vej gennem buskroserne 

så effektivt at der - på de 

trampede arealer - ikke er antydning 

af roser at se. 

„Vi har genplantet buskro- 

40 

Ved Buskelundskolen i Silkeborg valgte planlæggerne ikke at forbinde en cykel- og gangsti med den nærliggende 

Øster Bordingvej. Nu har kommunen erkendt at det var en fejl. Den trampede sti vil nu blive asfalteret, 

men det bliver meget dyrere end da mandskab og maskiner alligevel etablerede cykel- og gangstien. 

Man kan IKKE tvinge folk til at undlade at benytte den korteste vej mellem to punkter, slet ikke som her hvor 

‘T-krydset’ i baggrunden ligger op til at lave en uautoriseret forsættelse ud til Palludan-Müllers Vej i Aarhus. 


I midterrabatten på Paludan Müllers Vej mellem Storcenter Nord og et 

boligområde har der været buskroser. Kommunen har genplantet flere 

gange, men har nu opgivet. 

serne talrige gange, men nu 

har vi opgivet,“ fortæller skovfoged 

Lene Lie, Natur & Miljø, 

Aarhus Kommune. „Det har 

kostet en del penge, men vi 

kan åbenbart ikke tvinge folk 

til at gå andre veje. Det har 

været diskuteret at sætte et 

hegn op i midterrabatten, 

men af sikkerhedsmæssige og 

æstetiske årsager er det ikke 

sket.“ 

Det er ikke det eneste sted i 

Aarhus hvor skrivebordstankerne 

kolliderer med den rå 

virkelighed, og Lene Lie og 

hendes kollegaer har naturligvis 

talt om problematikken 

mange gange: „Arkitekter og 

planlæggere kigger på linjer. 

Måske man i stedet bare skulle 

vente med at plante noget 

som helst, og så se hvordan 

borgerne selv vil vælge at gå? 

Min erfaring er at folk altså 

går fra A til B ad den korteste 

vej.“ 

Hollandsk model 

Den pensionerede professor 

på Landbohøjskolen og tidligere 

tegenstueindehaver Ib 

Asger Olsen peger på et eksempel 

fra Gilles i Holland der 

opfører sig lige så autonomt 

og vilkårligt som danskere. Her 

lavede planlæggerne tilbage i 

1970’erne det ultimative forsøg 

i forbindelse med et helt 

nyt boligområde hvor der mellem 

boligblokkene var et stort 

friareal. Den klassiske løsning 

havde været noget med stier 

mellem boligblokkene, græsarealer, 

bede, borde og bænke. 

Men her plantede man 

blot nogle grupper af træer 

her og der og lod resten af 

arealet udvikle sin egen natur. 

„Det viste sig at især børnene 

elskede det,“ fortæller Ib 

Asger Olsen. „Som tiden gik 

stod gangstierne tydeligt frem, 

og de var - interessant nok - 

faktisk ikke altid i lige linjer. 

Da gangstierne havde udkrystalliseret 

sig, blev de belagt 

med grus. Og resten af området 

var en fantastisk legeplads 

for børnene.“ 

Som et interessant kuriosum 

nævner Asger Olsen at ved siden 

af dette areal var et område 

som var anlagt traditionelt 

med plæner og borde og 

bænke. „Det blev nok brugt af 

nogle voksne, men vi så ikke 

ét eneste barn der,“ siger Ib 

Asger Olsen. 

Generelt ser Ib Asger Olsen 

gerne at man i Danmark i højere 

grad inddrager naturen 

og dens form i planlægningen: 

„Jeg har det ønske at man arbejder 

med landskabet som en 

vigtig del af bystrukturen. 

Funktionaliteten er vigtigt, og 

det faktum er der mange planlæggere 

som blæser på.“ ❏ 

SKRIBENT 

Max Steinar er freelancejournalist 

med speciale i jagt, natur og grønne 

områder. 


Skulpturen skal stå rigtigt i byrummet 

Det gør den bare ikke altid, i hvert fald ikke i norske byer, påviser norske landskabsarkitekter 

Der står mange skulpturer i 

byrummene, men mange 

af dem har en tilfældig og 

uigennemtænkt placering så 

skulpturen ikke kommer til sin 

ret. Det fastslår de norske 

landskabsarkitekter Helene og 

Elise von Hanno Bast Sørum 

efter en analyse af skulpturer i 

byrum i de norske byer Oslo, 

Moss og Larvik. De efterlyser 

derfor bedre rutiner for placering, 

forvaltning og vedligeholdelse 

af skulpturerne som 

der er kommet flere og flere 

af i de senere år. 

Forsvinder i det grå byrum 

Tag f.eks. Solli Plass i Oslo. 

Mod øst er der udeservering, 

træer og et myldrende byliv. 

42 

Mod vest står der to bronzeskulpturer 

af helte fra 2. verdenskrig: 

Den britiske statsminister 

Winston Churchill udført 

af Ivor Roberts-Jones. Og den 

norske modstandmand Gunnar 

Sønsteby med cykel udført 

af Per Ung. 

Men skulturerne næsten forsvinder 

i det grå byrum, forklarer 

de norske landskabsarkitekter 

der har udført analysen 

som led i deres afgangsopgave. 

Pladsen er livløs, grå og 

hård uden vegetation og siddemuligheder. 

Fra butikker 

sættes ofte reklameskilte ud 

der fjerner opmærksomheden 

fra skulpturerne, mens pullerter 

langs fortovet signalerer at 

man ikke skal nærme sig. 

„Det største problem er måske 

at de to skulpturer står så 

nær hinanden. De får hverken 

den opmærksomhed eller det 

rum de fortjener. Lidt uheldigt 

er det også - da begge har et 

figurativt formsprog - at målestokken 

er forskellig. Churchill 

måler 260 cm, mens Sønsteby 

med 175 cm har en menneskelig 

skala. Det kan ikke undgås 

at de bliver sammenlignet, og 

det bliver hurtigt lidt komisk,“ 

forklarer Helene. 

På pladsen nær Sønsteby 

finder man også en granitfontæne. 

Men selv om der er hele 

tre kunstværker på samme 

plads, overdøves deres kvaliteter 

af de massive bygninger. 

Det kan bl.a. skyldes at kunst- 

Solli Plass i Oslo giver ikke skulpturerne det rum de fortjener, siger Helene og Elise Sørum ved skulpturen af 

Gunnar Sønsteby. Det er Elise på bagagebæreren. I baggrunden Churchill-skulpturen. Foto: Ingunn Haraldsen. 

værkerne er placeret på linje 

og ikke forholder sig til rummet 

de står i. Det kunne fungere 

i et galleri, men i det offentlige 

byrum opfattes det 

som om skulpturerne er på udstilling, 

forklarer landskabsarkitekterne. 

Selve valget af byrum virker 

umotiveret. „Så vidt vi har undersøgt 

det, er der ingen oplagt 

sammenhæng mellem 

personerne og pladsen. Som 

de står der, kunne man måske 

tro at Sønsteby boede i Indekshuset 

bagved. Det gjorde han 

bare ikke,“ forklarer Helene 

og Elise Sørum. De har derfor 

foreslået at flytte Sønsteby til 

fortovet langs Oslos centrale 

Karl Johans Gate hvor der er 

en historisk begrundelse. Som 

motiv for sin skulptur brugte 

Per Ung nemlig et berømt foto 

af stedet den 9. april 1940 da 

Oslo blev besat og hvor en 

mand med cykel - formentligt 

Sønsteby - er med. 

Ofte dårlige placeringer 

Oprindeligt kortlagde landskabsarkitekterne 

over 100 

skulpturer, men skar det senere 

ned til 38. Og mange af 

dem har dårlige placeringer, 

fortæller de. Nogle gange 

måtte de lede efter skulpturen 

blandt vegetation, affaldsbeholdere 

og skilte. 

„En skulpturs relation til stedet 

er ofte afgørende for en 

god placering. Endvidere er 

det vigtigt med tilstrækkelig 

rum om skulpturen og at forholdet 

mellem skulptur, sokkel 

Den unge mand med cyklen helt 

til venstre antages at være den 

senere så legendariske modstandsmand 

Gunnar Sønsteby 

(1918-2012). Billedet der er fra 9. 

april 1940, inpirerede Per Ung til 

skulpturen af Sønsteby med cyklen. 

Forslaget er at placere skulpturen 

lige dér Sønsteby stod da 

han på besættelsesdagen så de 

tyske soldater. I modstandskampen 

kæmpede Sønsteby sammen 

med Max Manus, kendt fra den 

norske film af samme navn. Foto: 

H. & E. von Hanno Bast Sørum. 


The Norwegian Lady, Kanalparken i Moss, udført af Ørnulf Bast. Tæt 

op af skulpturen står der en bænk, en affaldsbeholder, et elskab på en 

lille plæne. I en lille halvcirkel foran skulpturen er der granitfliser, mens 

resten af pladsen er belagt med mørkt grus, Alle de forskellige elementer, 

materialer, farver og former får stedet til at virke rodet. 

Foto: H. & E. von Hanno Bast Sørum. 

‘Elg’ i Kirkeparken, Moss, også 

udført af Ørnulf Bast. Skulpturen 

er synlig fra mange steder i parken 

og så tilpas monumental at 

den hele tiden kan fange publikums 

opmærksomhed uden at 

dominere. Den omgivende vegetation 

gør at elgen nogle steder opfattes 

som en skulptur, mens den 

andre steder fra kan fremstå som 

en levende elg i en skov. Foto: H. 

& E. von Hanno Bast Sørum 

Tigeren på Jernbanetorvet i Oslo, 

udført af Elena Engelsen. Skulpturen 

ligger nær Oslo Sentralstasjon, 

byens største kundepunkt for kollektiv 

trafik. Der er meget aktivitet 

og ophold på stedet året rundt. 

Skulpturens placering og dens 

indtryk af bevægelse er med til at 

aktivere torvet på en positiv måde. 

Skulpturen indbyder til at klatre på 

den. Den er relativt stor, men tager 

ikke al opmærksomheden på 

stedet. Foto: H. & E. von Hanno 

Bast Sørum. 

og belægning er gennemtænkt,“ 

siger Helene og Elise 

Sørum der samtidig understreger 

at plejen er vigtig. 

„Der er påfaldende mange 

affaldsbeholdere der stilles ind 

til skulpturerne. Det er muligt 

at kommunen tænker det ser 

mest ryddeligt ud på den måde, 

men det skæmmer efter 

vores mening kunstværket. Vi 

har også set eksempler på at 

vegetation får lov at vokse sig 

stor og vild så skulpturen nærmest 

forsvinder.“ 

Landskabsarkitekternes råd 

er at tænke langsigtet: „Planlæg 

med tanke på at kunstværket 

måske skal stå der i 100 

år. Samtidig kan vi ikke undgå 

at byer udvikler sig. Veje udvides, 

og nye bygninger opføres. 

I så fald bør man måske overveje 

at flytte skulpturerne til et 

mere egnet rum. En god placering 

er noget man må arbejde 

med hele tiden.“ 

De 38 skulpturer er placeret 

fra 1914 til 2011. „De ældste 

har helt klart en mere gennemtænkt 

placering,“ siger 

Elise. „Det var mere almindeligt 

før at skulptøren havde 

noget at skulle sige. I dag har 

kommunen overtaget meget 

af ansvaret.“ 

Behov for konkrete regler 

I de tre undersøgte kommuner 

er der politisk vedtagne retningslinjer 

for at anskaffe 

kunst, men ikke konkrete regler 

for at placere kunsten, og 

kommunernes praksis varierer. 

Alle tre kommuner lufter dog 

behov for mere konkrete regler 

for kunst i offentlige uderum. 

Hele denne situation antager 

de er generel for alle 

Norges kommuner. 

Der er samtidig et ønske om 

flere skulpturer i byrum, og 

man kan efterhånden nå en situation 

hvor der er for mange 

så gamle skulpturer må fjernes. 

De kan måske placeres på 

skulpturkirkegårde, foreslår 

Helene og Elise Sørum. „Det 

kan være en god opbevaringsmulighed 

og en god udstillingsplads 

for publikum. Det er 

desuden en fin måde at hædre 

kunstneren på.“ sh 

KILDER 

Elise von Hanno Bast Sørum, Helene 

von Hanno Bast Sørum (2012): Plassering 

av skulptur i offentlige uterom. 

Masteroppgave. Universitetet for Miljø- 

og Biovitenskap. 

Ingunn Haraldsen (2013): Tenk langsiktig! 

Park & Anlegg 3/2013. 


Digital hjælp til at 

finde rette middel 

Bayer A/S er ved at installere 

32 nye ‘digitale plantedoktorer’ 

i Bilka havecentre og Bauhaus 

byggemarkeder. Plantedoktoren 

er en touch screen 

der giver svar på hus- og haveproblemer 

knyttet til plantesygdomme, 

ukrudt og skadedyr 

- og hvor Bayers bekæmpelsesmidler 

kan komme i anvendelse. 

Plantedoktoren kan 

også prøves på Bayer Gardens 

web www.bayergarden.dk. 

Grøde får Gudenås 

vand til at stige 

Gudenåens vandstand er steget 

de sidste 10-12 år, 80-100 

cm om vinteren og 25 cm om 

sommeren, især på grund af 

grødevækst og i mindre grad 

på grund af mere nedbør. Det 

konkluderer Orbicon i en undersøgelse 

i Bjerringbro. Gør 

man ikke noget ved problemet, 

kan det udvikle sig til en 

trussel mod byens kloakker og 

bygninger nær åen, advarer 

Orbicon. Ud over at skære grøden 

mere effektivt, foreslås 

det bl.a. at bruge den nærliggende 

Tange Sø som buffer og 

at bygge diger langs åen. 

14 ton gravko med 

hurtig hydraulik 

Caterpillars nye 14 tons gravko 

Cat 312E angiver den danske 

importør Pon Equipment A/S 

til at være i ‘mellemklassen’ 

med sine 91 hk. Maskinen 

kombinerer høj kapacitet med 

ret kompakte mål og derfor 

en let transport. I princippet er 

modellen dog en stor model 

der er gjort mindre og har derfor 

de større modellers tekniske 

løsninger, fastslår importøren. 

Og så er hydraulikken blevet 

væsentligt hurtigere og kabinens 

støjniveau lavere end 

forgængeren 312D. 

44 

Normalt bliver affaldet komposteret og ender hvor det kom fra. Men det kan udnyttes på bedre måder. 

Havepark-affaldet skal til ovn og mark 

At genbruge komposten i haverne er ikke den bedste miljøløsning 

Have- og parkaffaldet af 

grene, blade mv. bliver 

ofte komposteret og genbrugt 

på samme slags arealer som 

det kom fra. Men det er ikke 

den smarteste måde at bruge 

ressourcen set ud fra en bred 

miljømæssig synsvinkel. Så er 

det smartere at skille træfraktionen, 

brænde den i kraftværker. 

Resten af affaldet bør 

laves til kompost der bioforgasses 

eller bruges som gødning 

og jordforbedringsmiddel 

på landbrugsjord. 

Det viser en undersøgelse 

som Cowi har lavet for Amager 

Ressourcecenter. Man har 

undersøgt den miljømæssige 

forskel på tre alternativer ved 

hjælp af en såkaldt LCA-screening 

hvor man medregner miljøeffekter 

fra hele affaldsbehandlingens 

livscyklus. 

Første alternativ var ‘business 

as usual’: Alt affaldet 

langtidskomposteres og al den 

færdige kompost bruges i private 

haver. Andet alternativ 

var at sortere affaldet i en 

træfraktion og en fin fraktion. 

Træfraktionen udnyttes på 

kraftværket, mens den fine 

fraktion komposteres dels til 

landbrug (4 måneders kompostering 

til nedpløjning), dels til 

haver (8 måneders komposte- 

ring). Tredje alternativ er som 

andet alternativ, bortset fra at 

den kompost der skulle bruges 

i haver i stedet bioforgasses 

hvorefter restproduktet pløjes 

ned på marker. Det tredje alternativ 

vandt i alle discipliner. 

Første disciplin var drivhuseffekt. 

Her er afbrænding af 

træet en fordel fordi man producerer 

energi som kan erstatte 

andet energiproduktion - 

der som regel er baseret på 

fossile brændstoffer. Afbrændingen 

af træ skaber ganske 

vist også CO 2, men den ville 

blive dannet alligevel efterhånden 

som træet blev omsat 

i komposten. 

Bioforgasning er en yderligere 

fordel fordi man skaber 

yderligere energiproduktion. 

Det er også en CO 2-mæssig 

fordel at så meget affald så 

muligt bruges på marker. Her 

erstatter affaldet nemlig anden 

gødning og jordforbedringsmiddel 

hvis produktion 

skaber CO 2. I haverne erstatter 

affaldet ikke i samme grad 

gødning og jordforbedringsmiddel. 

Anden disciplin var næringsstoffet 

fosfor der på globalt 

plan er en ret begrænset ressource. 

Haveparkaffaldet indeholder 

kun lidt fosfor, men det 

der er, udnyttes bedre på markerne 

end i haverne. Som det 

hedder i undersøgelsen: Den 

del af fosforet der reelt erstatter 

fosfor i kunstgødning er 

væsentligt højere på marker 

end i private haver. 

Tredje disciplin var kulstofkredsløbet, 

dvs. mængden af 

humus eller organisk stof. Det 

er der normalt ikke problemer 

med i haver, men det kan der 

være på marker hvor der fjernes 

store mængder organisk 

stof med afgrøderne. Derfor 

har haveparkaffaldet størst effekt 

på markerne. 

De to sidste discipliner var 

forsuring og næringssaltbelastning. 

I alle fem tilfælde var 

alternativ tre bedst fordi man 

her skaber maksimal energiproduktion 

og får så meget 

organisk affald som muligt ud 

på den jord der mest savner 

den. sh 

KILDER 

Trine Lund Neidel, Finn Langgaard, 

Alessio Boldrin (2013): Haveaffaldet 

indeholder både næringsstoffer og 

energi. Teknik & Miljø 4/2013. 

Jacob Møller m.fl. (2010): Miljøvurdering 

af udbringning af haveparkoverskud 

på landbrugsjord. Rapport udarbejdet 

for Vestforbrænding I/S og 

AffaldVarme Århus. 

Alessio Boldrin (2009): Environmental 

Assessment of Garden Waste Management 

Ph.d.-afhandling, DTU Miljø. 


Markvildtlaug redder harer og agerhøns 

Et landsdækkende net af 

markvildtlaug skal være med 

til at forbedre vilkårene for 

markens vildt, især de meget 

pressede harer og agerhøns. 

Initiativet testes i år, og målet 

er 100 laug inden 2015. Det er 

i hvert fald målet for en ‘national 

vildtmarksgruppe’ fra Naturstyrelsen, 

Landbrug & Fødevarer, 

Danmarks Naturfredningsforening.NaturErhvervsstyrelsen, 

Dansk Ornitologisk 

Forbund, Friluftsrådet og Danmarks 

Jægerforbund. 

Idéen er at laugene skal 

gennemføre praktisk og frivillig 

vildtpleje i områder på typisk 

1000-1500 ha og på tværs 

af ejendomsskel. Den frivillige 

indsats kan komme dels fra 

landmænd og andre lodsejere, 

dels fra jægere, biavlere, ornitologer 

og andre naturintereserede. 

Tanken er at lokalt interesserede 

kontakter en af de 

vildtplejerådgivere der skal ansættes 

i Danmarks Jægerforbund. 

I første omgang registreres 

området hvorefter lau- 

Salling Planteskole A/S 

Din totale leverandør af planter 

hækplanter – læplanter – skovplanter – prydbuske – allé- og prydtræer – roser - bunddække 

Forlæng 

plantesæsonen 

Salling Planteskole råder 

over et stort kølelager. 

Derfor kan vi levere barrodsplanter 

til plantning 

helt frem til 1. juli. 

Vi driver mere 

end 170 ha og 

beskæftiger 40 

medarbejdere med 

mange års erfaring 

get formelt bliver oprettet, og 

der udarbejdes en kollektiv 

marknaturplan med tilhørende 

plejeplan. 

Baggrunden for arbejdet er 

bl.a. to forvaltningsplaner for 

henholds harer og agerhøns 

som Naturstyrelsen nyligt har 

udgivet. De kan findes på 

www.naturstyrelsen.dk. Projektet 

er en del af en større 

rammeaftale som Naturstyrelsen 

har lavet med jægerforbundet. 

Bl.a. skal de to parter 

en gang om året drøfte status 

på samarbejdet og mulighed 

for nye samarbejdsprojekter. 

Salling Planteskole A/S 

Lavrsens Allè 5 

7870 Roslev 

9757 4333 

salg@salling-planteskole.dk 

www.salling-planteskole.dk 


VERDENS 

LANDSKABER 

Ny serie 

Sacrementos nye byskov 

med masser af fyr 

Solen bager ned over Sacramento 

i Californien, men over 

de næste 25 år vil skyggen 

brede sig ud over de varme 

boulevarder. Byen har nemlig 

lige udråbt Atlas Lab som vinderen 

af en stor landskabsarkitektkonkurrence 

for et forslag 

som vil forvandle midten af 

byen til en urban skov. 

Marts 2007 

September 2010 

Nyt hjem til 100 elefanter 

og deres passere 

I Jaipur i Indien har landskabsarkitektfirmaet 

RMA Architects 

i flere år arbejdet med at 

forvandle 35 ha ørkenlignende 

ødemark til et elefantparadis. 

Området var før en selvbestaltet 

sandgrav for lokale virksomheder. 

Efter grundige analyser 

af topografien bliver en 

del af regnvandet fra de nær- 

46 

Projektet hedder ‘Capitol canapy’ 

- hovedstadens kronetag. 

Et af de mere markante 

dele af forslaget er tilplantningen 

af det sydvendte hovedstrøg 

med fyrretræer med de 

californiske nåleskove som forbillede: 

Pinus murrayana, P. albicaulis, 

P. canariensis, P. strobus 

og P. sabiniana. 

Ud over skyggevirkningen er 

formålet at reducere luftfor- 

liggende bjerge nu ledt igennem 

og opstuvet i området 

ved hjælp af dæmninger og 

bassiner med tæt bund. Derefter 

begyndte et omfattende 

plantearbejde. Der skulle nemlig 

plantes en levende mur af 

store træer, små træer og tornede 

buske rundt om arealet, 

så elefanterne kunne gå omkring 

i omgivelser som minder 

om deres naturlige habitat, 

urening og få produceret mere 

ilt og flere habitater til dyrelivet 

i byen. Der vil desuden 

blive lavet en egepark med 

seks egearter, mens området 

ned mod floden tilplantes med 

platan, ask, løn og pil. Projektet 

blev sat i gang da næsten 

alle Sacramentos bytræer blev 

plantet for 100 år siden og nu 

snart er udlevede. Læs mere 

på www.atlaslab.net. 

men samtidig blive inden for 

området. Den uigennemtrængelige 

randzone består af buske 

som Capparis spinosa L., 

Lycium europium L., Securinega 

leucopyrus, Barleria prionitis 

L., Phoenix sylvestris, 

Opuntia elatior og Ziziphus 

nummularia. Desuden bruges 

store og små træer, slyngplanter 

og stikkende stauder. 

www.rmaarchitects.com. lt 

Højmoseprojektet 

fik EU’s fjerdeplads 

Naturstyrelsens genskabelse af 

sjældne højmoser har opnået 

en fjerdeplads i konkurrencen 

om at blive det bedste europæiske 

naturprojekt. Konkurrencen 

stod mellem 21 projekter 

der alle havde fået støtte 

fra EU's LIFE fond. 

Projektet fandt sted 2005- 

2011 i syv jyske og fynske højmoser. 

Projektet har banet vejen 

for at højmoserne vil vokse 

med 400 ha fordi der ledes 

vand til ellers tørlagte moser. 

Desuden er 275 ha højmose 

ryddet for buske og træer. 

EU fremhæver at man ud 

over at pleje og genskabe natur 

også har udviklet nye redskaber 

ogarbejdsmetoder. 

Man har f.eks. fundet ud af 

bruge pistemaskiner til rydning 

selv om de er udviklet til 

skiområder i bjergene. Man 

har også afprøvet metoder til 

at flytte levende mosser til 

døde områder af højmoserne. 

I oldtiden var 25% af Danmark 

dækket af moser. I dag 

er tallet 2-3% på grund af 

dræning, opdyrkning eller opgravning 

til brændsel eller 

dyrkningsmedie. 

TS-flishuggere også 

på dansk marked 

TS Industrie er en fransk-tysk 

producent af flishuggere og 

kompostmaskiner som nu har 

fået en dansk forhandler, nemlig 

‘Skovhuggeren’ Asbjørn 

Aaresøn i Frederikssund. Han 

har selv med stor tilfredshed 

brugt maskinerne i otte år. 

Programmet omfatter modeller 

i tre serier: Gardenmaster, 

Wood og Multi-vegetation der 

- som navnene antyder - er tilpasset 

hver deres anvendelse. 

Sidstnævnte er udviklet specielt 

til grøn vedligeholdese, 

og har et særligt rotorsystem 

der skåner knivene. 

www.skovhuggeren.dk. 


Odenses Elmelund Skov klar til rejsning 

En ny bynær skov på 360 ha 

skal rejses ved Odense. Skoven 

kommer til at ligge vest for 

Odense omkring Elmelund 

landsby og kaldes derfor Elmelund 

Skov. Den bliver rejst på 

landbrugsjord i et samarbejde 

mellem Odense Kommune, 

Naturstyrelsen og VandCenter 

Syd i et område med særligt 

vigtige grundvandsressourcer. 

Formålet er dog ikke kun at 

beskytte grundvandet, men 

også at skabe et bynært, rekreativt 

skov- og naturområde. 

„Med tiden tror jeg at skoven 

vil udvikle sig til at blive 

mange borgeres foretrukne 

friluftsområde som f.eks. Dyrehaven 

ved København og Marselisborgskovene 

ved Århus,“ 

siger skovrider i Naturstyrelsen, 

Søren Strandgaard om 

skoven der bliver kommunens 

største. Naturstyrelsen går til 

efteråret i gang med at plante. 

Jordbrugskommissionerne er nedlagt 

De regionale jordbrugskommissioner 

er blevet nedlagt, og 

deres funktioner er fra 1. april 

overtaget af NaturErhvervstyrelsen 

i Fødevareministeriet. 

Sigtet er at få en mere ressourceeffektiv 

administration. 

Jordbrugskommissionerne 

var bemyndiget til at administrere 

dele af lov om landbrugsejendomme 

og jordfordelingsloven. 

Hertil hørte erhvervelse 

af landbrugsejendomme, 

sammenlægninger, 

udstykninger, jordfordeling, 

bopælspligt og anvendelse af 

landbrugsjord til andre formål, 

f.eks. natur. 

Som det var til sidst, var der 

en jordbrugskommisson i hver 

region, dog to i Midtjylland og 

Syddanmark. Hver kommission 

var på fem medlemmer hvor 

to blev indstillet af landbruget 

og to af naturorganisationer. 

Formanden, der var jurist, blev 

udpeget af staten og statsforvaltningerne 

var sekretariat. 

Førhen var der en kommission 

i hvert amt, og før 2004 bestod 

en kommission kun af landmænd 

plus formand. sh 

NaturErhvervstyrelsen, Center for 

Jordbrug, Økologi, Nyropsgade 30, 

1780 København V. Tlf. 3395 8000 

www.naturerhverv.fvm.dk. 


Trækvalitet til debat 

Kvalitet i nye beplantninger og barrierer 

der hæmmer kvaliteten var tema for Danske 

Planteskolers vintermøde 

Af Lotte Bjarke 

Der skal være større diversitet 

i brugen af bytræer. 

Og gerne stresstolerante træer 

og træer der ikke har en alvorlig 

epidemi hængende over 

hovedet. Og så skal man vælge 

rette plante til rette sted. 

Der skal mere videndeling til 

mellem planteskole, rådgiver 

og udførende om plantevalg 

og planteetablering. Og så er 

der prisen som er altafgørende 

- og måske alligevel ikke. Det 

var nogle af budskaberne på 

Danske Planteskolers velbesøgte 

januarmøde i Kolding. 

Større diversitet 

Henrik Sjöman, Sveriges Lantbruksuniversitet, 

har gang i et 

projekt rettet mod at selektere 

nye træer og buske til det 

svenske klima. Han har vendt 

blikket mod f.eks. Kina, USA, 

Rumænien og Moldavien. 

„Baggrunden for projektet 

er den begrænsede diversitet 

af træer og buske i bymiljøet. 

Man bruger dem man er tryg 

ved igen og igen, og det medfører 

et stort antal rapporter 

om sygdomme på træerne. Risikoen 

er større, når diversiteten 

er lav, og samtidig har byklimaet 

ændret sig markant de 

seneste 100 år. Også det giver 

behov for at se på hvilke træer 

der plantes, sagde Sjöman. 

Han kunne f.eks. fortælle at 

40% af bytræerne i Helsinki er 

lind. Og at tre arter står for 

mere end 50% af træerne i 

Oslo. Hvis der kommer et angreb 

af f.eks. Asian Longhorn 

Beetle (træbukke) er 99% af 

beplantningen udsat. Der er 

slægter den ikke angriber, 

men de bliver ikke plantet. 

Samtidig påpegede Henrik 

Sjöman at træerne får flere og 

nye funktioner i takt med at 

temperaturerne stiger: 

„Træer er i fremtiden ikke 

bare træer, men har mange 

funktioner f.eks. at skærme 

mod varme, at dæmme op for 

vind og at håndtere regnvand. 

Derfor skal træplantning ind 

tidligt i planlægningsfasen, og 

48 

man skal huske at tænke på 

hvordan træerne vokser i naturen 

og lade være med at 

placere dem i umulige situationer 

hvor de ikke kan trives.“ 

Sjöman påpegede at stresstolerante 

træer kan være interessante 

som fremtidens bytræer. 

„Der findes f.eks. træer 

der er i stand til at lukke af for 

fotosyntesen når det er tørt og 

varmt. Det er kloge træer. I 

modsætning til f.eks. birk der 

får gule blade og smider dem 

for at redde sig selv. Det er ikke 

smart i et bymiljø i august,“ 

understregede Henrik Sjöman. 

I projektet leder han efter 

potentielle bytræer til nordiske 

forhold i klimazoner med 

samme årsrytme som her og 

også i endnu barskere miljøer, 

f.eks. hvor det skifter mellem 

oversvømmet og knastørt. 

Rette plante på rette sted 

En ting er at vælge den rigtige 

plante til et givent projekt. 

Noget andet at sikre at planten 

anvendes korrekt. 

„Før slutforbrugeren får en 

velfungerende beplantning, 

har der været en lang værdikæde 

involveret. Derfor er 

samspillet mellem de enkelte 

led i kæden vigtigt,“ sagde 

Bent Leonhard i vintermødets 

paneldebat. 

Palle Kristoffersen, Skov & 

Landskab, pegede på det fælles 

mål for hele værdikæden: 

Rette plante på rette sted. „Viden 

er helt essentiel for at 

kunne lave objektive beskrivelser 

og de rigtige priser. Vi skal 

have nye arter ind, men ingen 

tør lade de gamle gå ud, for 

hvis nu … Måske skulle planteskolerne 

lave nogle andre kataloger 

med andre oplysninger 

end i dag ud fra den store kasse 

med fælles viden der aldrig 

kommer i spil.“ 

Videndeling efterlyses 

Landskabsarkitekt Henning 

Looft understregede at det 

han først og fremmest har behov 

for er planter der virker 

med det samme. „Vi lover ikke 

vores kunder planteskoleprodukter. 

Vi lover dem herlighedsværdier. 

Vi vil have noget 

der dur fra dag ét, men samtidig 

har vi fokus meget længere 

ude i tiden, både 25 og 75 

år fremme,“ sagde Looft der 

efterlyste mere information 

om planternes gøren og laden 

på længere sigt og ikke bare 

om hvordan de ser ud når de 

forlader planteskolen. 

„Prisen betyder ingenting 

når alle kan se det virker. I store 

byggeprojekter udgør friarealerne 

måske 10-15%, og 

heraf er planterne måske 5- 

15%. Det betyder at planteprisen 

udgør en halv eller tre 

kvart promille,“ sagde han. 

Henning Looft havde en ønskeseddel 

med til planteskolerne 

der mest gik på mere information 

og dialog. „Vi har 

brug for at jeres viden bliver 

bragt konkret i spil. Synes du 

det er et realistisk valg, eller 

● ● Klar til plantning. „Prisen betyder 

ingenting når alle kan se det 

virker.“ Sådan et af udsagnene på 

Danske Planteskolers januarmøde. 

skal vi kigge i andre baner til 

netop det projekt. Dernæst er 

det helt afgørende at vi får leveret 

præcist det der er bestilt. 

Indtil da er vi villige til at diskutere, 

men når vi når dertil, 

er planterne valgt af en 

grund,“ understregede Looft. 

Vigtig kommunikation 

Også Tanguy Laviolette fra 

Slotte og Kulturejendomme 

efterlyste mere dialog med 

planteskolerne om såvel sortiment 

som planteanvendelse. 

„Det vigtige er at vi har øje 

for det samme i den samme 

plante. Men er det udbuddet 

der skal matche efterspørgslen, 

eller efterspørgslen der 

må følge udbuddet? Jeg må 

lære at være mere åben, for 


når jeg kigger på den palet af 

planter jeg har brug for, omfatter 

den alle former for planter. 

Samtidig er det historiske 

anlæg vi arbejder med, så vi 

kan ikke bare plante hvad som 

helst,“ sagde Tanguy Laviolette 

og understregede at det 

han har brug for er at vide 

hvad han kan få, og at det han 

får leveret, er tip top i orden. 

„Kommunikationen er vigtig. 

Jeg køber aldrig planter i 

en planteskole jeg ikke har set. 

Det handler om at opbygge et 

samarbejdsforhold og lære af 

hinanden. Det er berigende 

for begge parter,“ sagde han. 

Prisen er afgørende 

Prisen er helt afgørende. Sådan 

var det klokkeklare budskab 

fra anlægsgartner Per 

Malmos: „95% af min omsætning 

kræver at jeg vinder en 

licitation. Et projekt til 10 mio. 

kr. kan jeg vinde eller tabe 

med en margin på 30-40.000. 

Det er mindre end forskellen i 

planteprisen. Derfor betyder 

det alt for mig at prisen er rigtig. 

Ellers bliver det nemlig ikke 

mig der skal diskuteres mere 

med,“ sagde Per Malmos. 

Det er det økonomisk mest 

fordelagtige tilbud - indpakket 

i cellofan i form af bløde værdier 

som f.eks. miljøcertificering 

- der skal vinde bygherrens 

gunst. „Hvordan tror I at 

de bløde værdier vægter når 

det ene tilbud lyder på 7,5 og 

det andet på 8 mio. kr.,“ lød 

det retoriske spørgsmål. 

En anden vigtig faktor for 

anlægsgartneren er logistik. 

„Tror I det har betydning for 

os når det ene firma leverer i 

løbet af dagen, mens det andet 

leverer kl. 6.30 når jeg har 

fire mand stående klar til at 

plante,“ spurgte han. ❏ 

SKRIBENT 

Lotte Bjarke er cand.hort. og fagredaktør 

på Gartnertidende hvor artiklen 

tidligere har været bragt. 

En indbundet årgang 

Grønt Miljø 

Vi samler bestillinger ind til indbinding af Grønt 

Miljø. Så mange at vi får mængderabat hos bogbinderen. 

Så kan vi sælge en indbunden årgang med 

blade til 450 kr. eksklusiv moms og forsendelse, 

men til gengæld må man vente lidt. Vælg mellem 

alle årgange siden 1983. Bestil hos sh@dag.dk. 


Private kan finde 

faskinen på nettet 

Omkring halvdelen af kommunernes 

regnvand falder på privat 

grund. Derfor er de private 

borgeres regnhåndtering et 

centralt element i kommunernes 

klimaplaner. Tilskud kan få 

borgeren på gled. Det samme 

kan Enregis Scandinavias nye 

www.shopenregis.dk. 

Som privatperson kan man 

her bestille nedsivningsanlæg 

dimensioneret ud for forudsætningerne 

for egen grund 

(f.eks. 150 m 2 tag og en jord 

med middelgod nedsivningsevne). 

Enregis koncept består 

af kassettemoduler som leveres 

nøglefærdige. På billedet 

er et modul ved at blive gravet 

ned. Regnvandet skal dog afkobles 

kloaksystemet af en 

autoriseret kloakmester. 

Ny DS 475 sikrer 

korrekt rørlægning 

Hvordan man korrekt lægger 

rørledninger i jord er beskrevet 

i DS 475, norm for etablering 

af ledningsanlæg i jord. 

Den er nu revideret og foreligger 

som 2. udgave der erstatter 

1. udgave fra 1993 og et 

tillæg fra 1997. 

Normen er opdateret efter 

de europæiske standarder der 

i mellemtiden er kommet på 

området og den tekniske udvikling 

siden 1997. Den nye 

norm trådte i kraft 19.11.2012, 

men dens forgænger kan fortsat 

bruges et halvt år frem. 

Normen er en del af den såkaldte 

‘ledningspakke’ der 

omfatter alt der har at gøre 

med ledningsarbejder i veje jf. 

vejlovens § 106. Pakken omfatter 

også Vejdirektoratets ‘Udbudsforskrifter 

for ledningsgrave’ 

(2008) og den juridiske 

‘Standardvilkår for ledningsarbejder 

i og over veje’ (2011). 

50 

Nedsivning skåner næsten grundvandet 

Tagvand er ok, men vejvand kan være en risiko, især på grund af vejsalt 

Tagvand der siver ned gennem 

jorden kan efter alt at 

dømme ikke forurene grundvandet. 

Med vejvandet står 

man på lidt mere usikker 

grund, men kun vejsaltets klorid 

er et reelt problem. Nedsivning 

af vejvand og saltning 

går simpelt hen ikke sammen. 

Det fremgår af projektet 

‘Teknologier til håndtering og 

rensning af separat regnvand’ 

som nylig er rapporteret på 

www.separatvand.dk. Naturstyrelsen 

har betalt projektet 

der er udført af Orbicon, Aalborg 

Universitet, Teknologisk 

Institut og Danmarks Tekniske 

Universitet. 

Projektets baggrund er den 

stigende brug af lokal nedsivning 

af regnvand. Mange projekter 

strander i miljøbehandlingen 

fordi myndighederne 

ikke ved nok om regnvandets 

miljøfremmede stoffer og risikoen 

for at forurene grundvandet. 

Og hvilke krav skal de 

så stille? Nu kan de gå ind på 

www.separatvand.dk og finde 

anbefalinger til miljøkrav og 

samtidig studere lokale nedsivnings- 

og renseløsninger. 

Jorden renser vandet 

I projektet har man sammenholdt 

prøver af vej- og tagvand 

med de kriterier der gælder 

for det grundvand der 

pumpes op som drikkevand. 

Overskrides kriterierne ikke, er 

der ikke noget problem. Overskrides 

de, kan forureningen 

måske blive et problem alt afhængig 

af hvor store overskri- 

delserne er, og hvor godt jorden 

renser vandet på vej ned. 

Bedst renser en vegetationsdækket 

muldjord hvor vandet 

skal passere hele jordprofilet. 

Sådan er det i rabatter, regnbede, 

plæne og lave grøfter. 

Rensningen bliver mindre effektiv 

når vandet går ind i en 

faskine eller en dyb grøft og 

dermed undviger muldlaget. 

Man har derefter vurderet 

at tagvand generelt ikke er 

noget problem for grundvandets 

kvalitet uanset om vandet 

nedsives gennem hele jordlaget 

eller ej. Højst nogle enkelte 

stoffer kan måske blive et 

mindre problem for grundvandets 

kvalitet. 

Der er dog usikkerhed om 

hvad tagvand kan indeholde 

af tungmetaller fra tage, tagrender 

og nedløbsrør af kobber, 

zink og bly. Man anbefaler 

derfor at skifte til tagrender 

og nedløbsrør af plast eller 

aluminium. Endvidere frarådes 

at bruge pesticider og kemiske 

midler mod mos og alger på 

tage der afleder til nedsivning. 

For vejvand overskrides kriterierne 

for grundvand meget 

for flere stoffer (kulbrinter, 

PAH, DEHP, klorid, colibakterier). 

Man vurderer dog at jorden 

kan tage det meste af forureningen, 

men også at enkelte 

stoffer kan være så mobile 

og svære at bryde ned at de 

kan være en risiko for grundvandet. 

For at gardere sig anbefales 

det at vejvand kun 

nedsives gennem hele jordlaget. 

Ikke gennem faskiner. 

Kun ét stof anses dog for et 

reelt problem for grundvandet 

i dag, nemlig vejsaltets klorid 

der hverken nedbrydes eller 

tilbageholdes i jorden. Hvis der 

saltes med 2 kg salt pr. m 2 pr. 

år, vil klorid på længere sigt 

true grundvandskvaliteten hvis 

blot vejarealet udgør over 1- 

2% af oplandet. 

Statens udmeldinger 

Der er ikke lovgivning der stiller 

nærmere krav til hvor rent 

nedsivet vand skal være. Det 

fremgår blot at nedsivningsanlægget 

skal dimensioneres, 

placeres og udformes så der 

ikke opstår overfladisk afstrømning 

eller andre gener. 

Naturstyrelsen har dog i sin 

udmelding til vandplanerne i 

2012 skrevet at nedsivning af 

regnvand fra befæstelser kan 

være en risiko for grundvandet 

i sårbare områder, og at 

vejsalt kan være et lokalt problem 

i byer og langs veje der 

saltes intensivt. Som udvej peges 

på færre befæstede områder 

og på at vandet renses før 

nedsivning, f.eks. gennem 

filterjord. Tagvand anses ikke 

for en risiko. Det er en udmelding 

der støttes af den nu offentliggjorte 

undersøgelse. sh 

KILDER 

Søren Gabriel, Thomas H. Larsen, Jes 

Vollertsen (2013): Nedsivning af regnvand 

- en risiko for grundvandet? 

Teknik & Miljø 4/2013. 

Naturstyrelsen (2012): Statslig udmelding 

til vandplanernes retningslinjer 

40 og 41 vedr. byudvikling om Områder 

med Særlige Drikkevandsinteresser 

(OSD) inkl. bilag. 

www.separatvand.dk. 

Når man samler vinterens sne i bunker, er det tydeligt at vejene ikke er rene. Resten af året skyller regnen 

forureningen med ned i kloakken eller vejrabatten. Foto: Orbicon. 


Festlige balloner er et miljøproblem 

Balloner og rislamper der sendes 

op i hundredvis ad gangen, 

er gode til at skabe opmærksomhed 

om en sag. Men 

de er dårligt nyt for miljøet, 

når de kommer ned igen. 

Mange af de svært nedbrydelige 

balloner og lamper havner 

nemlig ikke i skraldespanden 

når de tømmes for luft eller 

helium. De ender i stedet i naturen 

der kan være op til 500 

år om at nedbryde dem, melder 

netværksorganisationen 

Hold Danmark Rent. 

„Hvis man går en tur ved 

stranden på vestkysten, så finder 

man balloner overalt. Vi 

tror at en kilde til disse balloner 

er begivenheder hvor bal- 

loner bliver sluppet løs og efterfølgende 

falder ned på jorden 

eller i havet,“ siger Ryan 

Metcalfe, Kommunernes Internationale 

Miljø Organisation. 

Han forklarer at dyrene i havet 

tror at de bristede balloner er 

spiselige fordi de ligner blæksprutteagtige 

dyr. Men dyrene 

kan blive kvalt i ballonsnoren 

eller dø af sult fordi plastmaterialer 

ophobes i maven så 

der ikke er plads til mad. 

Hvis man opsender mere 

end 50 balloner, skal man søge 

om tilladelse ved Trafikstyrelsen, 

men der er ingen lovkrav 

til hvordan ballonerne og 

lampedelene skal indsamles 

når de falder til jorden igen. 

Herning 99 28 29 30 

Århus 86 109 108 

Sjælland 57 81 11 00 

Se mere på www.helmstmt.com 

Kvalitets SportsTurf 

slagleklippere, opsamlere 

og vertikalskærer 

TEST EN PERUZZO 

rentefrit i op til tre måneder 

Vi leverer gerne en TYM traktor med 

Priser fra kr. 93.800,- 

+ moms m. 3. cyl. 27 hk, 

4 WD, hydrostat, lift, PTO 

og græsdæk 

Få din TYM på en fastprisaftale. Ring og forhør… 


Den farlige bakteriekræft 

der rammer hestekastanjer 

er udbredt i Danmark. Ganske 

vist har vi endnu ikke en 

officiel skudsikker dokumention, 

men den dødelige træsygdom 

er påvist i flere nabolande 

og er udbredt i store dele 

af Europa. I Sydengland anses 

hver andet træ for at være 

ramt. Og der er fundet mange 

hestekastanjer i Danmark hvor 

symptomerne kun passer alt 

for godt. Ingen har bare hidtil 

villet betale for den besværlige 

laboratorietest der dokumenterer 

sygdommen. 

Symptomerne er slimflåd, 

mørke døde pletter på barken, 

nedsat vitalitet, misfarvet løv 

og visnende kviste og grene. 

Ved kraftige angreb er slimflådet 

så massivt at træerne bløder. 

Deraf det engelske navn 

‘Bleeding Canker of Horse 

Chestnut’ for hestekastanjen 

der hedder Aesculus hippocastanum 

på latin. 

Det er et hårdt slag mod 

hestekastanjen der i forvejen 

har haft problemer med kastanieminérmøl 

og kongeskjoldlus 

i flere år. Disse insektangreb 

har været slemme nok, 

men har dog mest haft æstetisk 

betydning. Den nye bakteriekræft 

er en anderledes alvorlig 

trussel. 

„Vi har nok allerede sygdommen 

i Danmark. Og hvis vi 

ikke har den, får vi den nok 

snart,“ vurderede seniorrådgiver 

Iben M. Thomsen i Grønt 

Miljø allerede i oktober 2010. 

Nu har hun sammen med de 

norske patologer Juliana Perminow 

og Venche Talgø gjort 

status over sygdommen i Skov 

& Landskabs videnblad ‘Hestekastanje-bakteriekræft’. 

Da den nye sygdom først 

52 

Ved kraftige angreb er slimflådet 

så massivt at træerne bløder. 

Deraf det engelske navn ‘Bleeding 

Canker of Horse Chestnut’. 

Hestekastanjer med 

bakteriekræft 

Den dødelige træsygdom er efter alt at 

dømme udbredt i Danmark 

blev observeret i bl.a. England, 

Frankrig og Holland, var der 

tvivl om årsagen. Både en 

Pseudomonas-bakterie og en 

Phytophthora-art blev foreslået 

da de giver samme symptomer. 

I dag er der enighed om 

at problemet er Pseudomonas 

syringae pv. aesculi. Den kan 

kun fastslås sikkert efter en laboratorieundersøgelse. 

Dødelig sygdom 

Angrebne træer kan let dø af 

sygdommen, især hvis træerne 

er unge eller stressede af andre 

faktorer som salt, rodproblemer, 

tørke eller insektangreb, 

viser erfaringer fra udlandet. 

10-30-årige træer kan 

dø på 3-5 år. Både hvide og 

røde sorter angribes, og sorten 

’Baumani’ skulle være specielt 

modtagelig. 

Det betyder dog ikke at alle 

smittede træer før eller siden 

nødvendigvis vil dø, vurderer 

Iben M. Thomsen: 

„Jeg gætter på at en del af 

de syge træer vil overleve i 

nogle år, og mon ikke nogen 

af dem vil vise sig resistente? 

Hårdt angrebne træer vil sikkert 

dø. Ingen træer kan jo 

overleve at få det meste af 

barken dræbt, men hvad nu 

hvis der kun er pletvise angreb? 

Jeg ved heller ikke af at 

der er erfaringer med at nogle 

træer overlever og kommer sig 

på længere sigt. Træer med 

omfattende symptomer kan 

nok lige så godt fældes. Umiddelbart 

tror jeg at de fleste 

træer fældes af æstetiske årsager 

før de dør, så derfor er der 

nok ikke så megen erfaring 

med mortalitet.“ 

Vil alle træer blive smittet i 

et område hvis først nogle 

træer i nærheden er smittet? 


„Det ved jeg ikke, men jeg 

tror ikke at smittespredningen 

er så effektiv at alle træer 

nødvendigvis angribes. Især 

hvis beskæring er den vigtigste 

spredningsvej. Så jeg synes ikke 

man skal panikfælde kastanjer 

i omgivelserne, men 

bare fjerne de syge.“ 

Kan regionale lommer undgå 

smitte? 

„Ja, hvorfor ikke. Det var da 

tilfældet med elmesyge,“ bemærker 

Iben M. Thomsen der 

mener at det er lidt for tidligt 

generelt at fraråde plantning 

af hestekastanje. 

Desinficér værktøjet 

Der er ikke så meget viden om 

hvordan bakterien spredes. Lokalt 

sker det formentlig med 

vand, insekter, beskæring og 

smittede plantedele, især bark. 

Smitte over større afstande er 

sandsynligvis sket via import af 

smittede, men symptomløse 

prydtræer. Det er nok også sådan 

at sygdommen er kommet 

til Europa. 

Det centrale spørgsmål er 

hvordan man kan hindre en 

spredning af den epidemiske 

sygdom. Vil fældning af smittede 

træer hjælpe? „Det kan 

diskuteres,“ vurderer Thomsen, 

Perminow og Talgø der 

kun anbefaler fældning hvis 

der er tale om et enkelt eller 

få angrebne træer blandt 

mange sunde individer, f.eks. i 

en allé med unge træer. 

Vigtigere er det at undgå at 

sprede smitten i forbindelse 

med beskæring. „Det er meget 

vigtigt at være opmærksom 

på denne risiko og indføre 

rutiner med desinficering af 

værktøj. Især efter beskæring 

af et sygt træ, og inden man 

tager et nyt sted hen,“ understreger 

Thomsen, Perminow 

og Talgø. De mener videre at 

den største effekt ved at fjerne 

angrebne træer kan være at 

man derved undgår at sprede 

smitten gennem træplejen. 

For at minimere risikoen for 

at sprede sygdommen kan 

man på den enkelte lokalitet 

med fordel beskære de sunde 

træer først og de syge til sidst. 

Så slipper man også for konstant 

at desinficere værktøjet. 

Man kan også beskære når 

smitterisikoen er mindst. Det 

er den når det er koldt og tørt 

om vinteren eller i det tidlige 

forår. Til desinficering kan 

man bruge almindelig klorin i 

forholdet 1 dl til 9 dl vand. 

Ikke til flisdækning 

Inficeret materiale må absolut 

ikke flises og bruges til dækflis. 

Gør man det, kan bakterien 

let sprede sig. Afbrænding 

er meget bedre, især hvis varmeværket 

også står for flisningen. 

Fliser man selv det syge 

ved op i parken, vil flishugger 

og andet værktøj blive befængt 

med bakterien der let 

kan spredes videre. 

Når man planter nye hestekastanjer, 

skal man også være 

forsigtig, for de indkøbte planter 

kan måske være smittede. 

Hold især øje med dem de første 

to år efter plantning, lyder 

rådet. 

Pseudomonas syringae pv. 

aesculi er ikke en karantæneskadegører 

i EU. Der er derfor 

ingen krav til Aesculus-arter 

ud over det generelle krav i 

bekendtgørelsen om planter: 

„Plantematerialet skal være 

praktisk taget fri for planteskadegørere 

der kan forringe 

materialets kvalitet og anvendelighed.“ 

Mens bakteriekræften ødelægger 

træernes vitalitet, påvirker 

det kun deres stabilitet 

minimalt. De angrebne træer 

er derfor ikke nogen akut 

sikkerhedsrisiko. Man behøver 

først overveje at gribe ind når 

større grene bliver tørre, når 

der kommer dybe revner i barken 

eller når vednedbrydende 

svampe dukker op på døende 

træers stamme. 

Resistente sorter 

Når man tager en anden aktuel 

plantesygdom som asketoptørre, 

er der sat et større udviklings- 

og fremavlsarbejde i 

gang for at finde resistente 

sorter, ikke mindst i Danmark. 

Når det gælder bakteriekræft 

på hestekastanjer, er hverken 

Iben M. Thomsen eller Bent 

Leonhard, faglig sekretær i 

Danske Planteskoler, bekendt 

med lignende indsatser. sh 

KILDE 

Iben M. Thomsen, Juliana I.S. Perminow, 

Venche Talgø (2013): Hestekastanje-bakteriekræft. 

Videnblade 

Park og Landskab 5.27-1. Skov & 

Landskab. 

Søren Holgersen (2010): Bakterien 

der slår hestekastanjen ihjel. Grønt 

Miljø 8/2010 s. 44. 

Kommunikation med Iben M. Thomsen 

9.4.2013 og Bent Leonhard 

9.4.2013. 


54 

„ 

Jeg bryder mig ikke om risikoen 

Skovfoged Jens Venø har oplevet svære grene pludselig brække af, og han frygter for 

fremtiden i Sønderjylland hvor mange af de imponerende kastanjealléer står for døden 

på grund af bakteriekræft. 

Tekst og foto: Max Steinar 

I tre generationer har Vagn Egen Hjort Erlangs slægt resideret 

på Lamhavegård, og alle har de sat pris på den cirka 300 meter 

lange og meget flotte kastanjeallé. Nu er træerne døende. 


Der tegner sig et forstemmende 

billede i Sønderjylland 

hvor hestekastanjen 

har været et meget populært 

valg som allétræ. Jens Venø 

Kjellerup er skovfoged hos 

Skovdyrkerforeningen Syd, og 

han er mildt sagt ikke fortrøstningsfuld: 

„Ja, jeg synes at naturen har 

været hård ved træerne generelt. 

Dårligdom på dårligdom 

har ramt os de senere år. 3. december-orkanen 

i 1999 var så 

voldsom her i området at mange 

træer fik vridskader, og siden 

fik vi angrebet af minérmøl. 

Det har yderligere svækket 

mange træer, og sidst har 

vi så fået bakteriekræften i 

hestekastanjen. Det er trist for 

landsdelen.“ 

Jens Venø har fungeret som 

guide for Grønt Miljøs udsendte, 

og valget for ekskursionen 

er en meget markant og cirka 

300 meter lang allé af hestekastanjer. 

Træer som har stået 

med rødderne i den sønderjyske 

muld siden 1880. Store og 

kraftige - og praktisk taget 

sygdomsramte alle sammen. 

„En af mine entreprenører 

sagde til mig for tre-fire år siden 

at han havde set slimflåd 

flere steder, og fra efteråret 

2012 begyndte jeg selv at lægge 

mærke til det. Og som i an- 

Selv om det er en våd dag, så kan Jens 

Venø pege områder med slimflåd ud. 

dre sammenhænge når man 

har fået fokus på et emne, så 

ser jeg det nu alle vegne. Ikke 

kun her i denne allé, men alt 

for mange andre steder,“ forklarer 

Jens Venø. 

„Ud over 99-orkanen og minérmøl, 

så har mange allétræer 

lidt under forkert beskæring 

og de store, tunge maskiner 

som i nyere tid er blevet 

anvendt i landbruget. Dengang 

alléen blev plantet, var 

der kun hestetrukne redskaber 

i landbruget. Nu er der anlagt 

en særskilt vej ved siden af til 

de svære landbrugsmaskiner, 

men skaden er jo sket; påkørselsskader 

har været med til at 

svække træerne.“ 

Risikoen bør ikke være der 

Jens Venø er ikke enig i at risikoen 

for nedfaldende grene 

ikke er særlig stor. 

„Jeg har oplevet grene med 

en diameter på 30-40 cm 

brække ned, og jeg har aldrig 

været tilhænger af at beregne 

hvor lille risikoen er. Tag nu alléen 

her. Der er næsten ingen 

kørsel af fremmede, kun landmanden, 

hans familie, posten, 

leverandører af dette eller 

hint, så hvis en teoretiker skulle 

beregne risikoen for at et 

menneske befinder sig under 

et sygt eller døende træ når en 

svær gren brækker af, så er 

den ikke særligt høj. Men i 

min optik skal den risiko slet 

ikke være der.“ 

Her og der langs alléen ligger 

store eller meget store flager 

af bark der er brækket af 

de syge træer. Jens Venø og 

hans ledsager, skovbrugsstuderende 

Anders Holt Paulsen, 

finder sygdomstegn i stort set 

alle træerne. 

„Orv, se der!“ En meget 

svær sidegren som hænger ind 

over alléen er helt død. Store 

dele af stammen er fri for 

bark. „Den bryder jeg mig 

godt nok ikke om,“ konstaterer 

Jens Venø og stryger sig eftertænksomt 

over håret. 

„Havde jeg vidst, hvor dårlig 

træernes tilstand er, havde jeg 

godt nok rådet landmanden til 

at fælde alléen i vinter hvor 

man havde kunnet arbejde på 

den frosne jord. Nu vil mit råd 

til ham være at gøre det når 

han har fået høstet, og man 

kan køre på stubmarken. Jeg 

kan som en slags tilsynsførende 

ikke bære ansvaret for 

disse træer længere. De udgør 

for høj en risiko.“ 

Et nødvendigt valg 

Det er ingenlunde nogen nem 

beslutning for lodsejerne at 

give grønt lys for at trække 

motorsavene i gang, beretter 

Jens Venø. „Man skal forstå at 

for ejerne af så gamle alléer, 

gør det ondt at nikke ja til at 

fælde dem. Jeg husker især et 

tilfælde hvor konen på en 

gård blev ved med at udskyde 

beslutningen, og da hun endelig 

sagde ja, var det bogstaveligt 

talt med tårer i øjnene. 

Folk har kendt til de alléer 

hele deres liv.“ 

Ejeren af den allé vi har 

besigtiget , Vagn Egen Hjort 

Erlang, er bestemt heller ikke 

tilpas med den beslutning som 

Jens Venø efter en kort snak 

har tilrådet ham at tage. Lamhavegård 

har været i slægtens 

eje i tre generationer, og for 

Vagn Erlang og hans familie er 

den lange og gamle kastanjeallé 

nærmest synonym med 

ejendommen. 

„Jeg ved selvfølgelig godt at 

den er gal. Her i vinter er der 

faldet flere store grene ned, 

og jeg har også fældet et enkelt 

træ som var helt dødt. 

Men at fælde hele alléen - det 

bliver godt nok nøgent at se 

på bagefter. Vi har nydt synet 

af den blomstrende allé hvert 

forår. Og hvad i al verden skal 

vi plante i stedet,“ lyder det 

spekulativt fra Vagn Erlang, 

mens hans blik glider op gennem 

den regnvåde allé. „Vi vil 


En stor gren er brækket af, og havde der været et køretøj eller 

mennesker under da det skete, var en ulykke indtruffet. 

56 

i al fald glæde os til at se træerne 

springe ud en sidste 

gang,“ lyder det fra tredje generation 

på Lamhavegård. 

Ingen udgift, lille indtægt 

Jens Venø har været med til at 

lægge en anden allé ned, og 

her blev der ‘en lille skilling’ til 

ejeren når udgiften ved arbejdet 

blev holdt op imod salget 

af brænde og flis. „Flisværdien 

ved kastanje er ringe, idet flisen 

er fugtig. Hvilket kan være 

en begrundelse for at fælde 

træerne i august, og lade dem 

ligge så løvet trækker fugten 

ud af stammerne,“ mener han. 

„Men nu skal jeg have studeret 

alléen her nærmere, og 

jeg vil tro at når jeg er færdig 

med inspektionen, vil jeg foreslå 

Vagn Erlang at vi fjerner de 

mest truende grene eller træer 

nu. Jeg er mig mit rådgiveransvar 

meget bevidst, og så må 

vi se om ikke han og fruen 

vælger at følge rådet. Men der 

er ingen tvivl i mit sind. Var 

jeg ejer af denne allé, blev 

træerne fældet. Hellere i dag 

end i morgen. De er dødsdømte, 

og så ser jeg ingen grund 

til at trække pinen ud og der- 

Der er ofte svampe langt op ad stammen. Man behøver ikke være fagmand for at se at træet er meget sygt. 

med forhøje risikoen for en 

ulykke.“ 

Jens Venø mener at ud over 

følelserne for de gamle træer, 

så kan omfanget ved at fælde 

en hel allé eller besværet med 

at fjerne store træer i haver 

ofte medføre at folk skubber 

beslutningen foran sig. 

„Dertil kommer at mange 

mennesker har en mening om 

de gamle træer. F.eks. naturorganisationer 

og velmenende 

politikere. Men hvor er de når 

der sker en ulykke? En eller 

anden skal ‘tage aben’, og så 

er det snublende nemt at pege 

på skovfogeden.“ 

„Jeg må sige at jeg ikke har 

set én eneste kastanjeallé her i 

Sønderjylland som ikke er 

ramt af bakteriekræften,“ lyder 

det fra skovfoged Jens 

Venø. „Det gælder både meget 

gamle alléer som denne, 

men også langt yngre. F.eks. 

var der en allé med blot 10-12 

år gamle træer hvoraf flere var 

helt døde. Så fremtidsudsigterne 

er ikke gode.“ ❏ 

SKRIBENT 

Max Steinar er freelancejournalist 

med speciale i jagt, natur og grønne 

områder. 


Kold tør vinter var 

hård ved grønt tag 

Den lange vinter med lang tids 

kold og tør østenvind har taget 

hårdt på græsplæner, 

staudebede og grønne tage, 

melder Nykilde, leverandør af 

frø, planter mv., i sit nyhedsbrev 

18. april. Det kan ses på 

nogle af Nykildes testtage der 

blev anlagt i 2007 til gødningstests, 

men ikke er plejet siden 

2008. Opbygningen er meget 

tynd, sedummåtter direkte på 

taget. Den østvendte del af tagene 

er næsten gået ud, mens 

den vestvendte stadig er ok. 

Er vinteren hård, kan man 

altså på udsatte steder opleve 

at selv de mest hårdføre planter 

kan få problemer, i hvert 

fald når man har et tyndt 

grønt tag på 40-45 kg/m 2 og 

ikke plejer det effektivt. Så er 

det nok et spørgsmål om det 

overhovedet er realistisk at 

etablere et grønt tag, lyder 

det fra Nykilde. 

Gødningsforsøget i 2008 viste 

i øvrigt at der ikke er den 

store forskel mellem almindelig 

NPK-gødning og organiske 

langtidsgødninger. 

Ferris Wheel Dream Club 

Gladiator Lion King 

Løgvækster som 

klassisk hollandsk 

Med temaet ‘Hello Holland’ 

har Verver Exports præsenteret 

en efterårskollektion af 

nye løgsorter i klassisk hollandsk 

udtryk. Hertil hører narcissen 

‘Ferris Wheel’ med ekstrem 

stor blomst samt tulipanen 

‘Dream Club‘ i rosa med 

lidt hvid farve. Til de øvrige 

nyheder hører irisen ‘Lion 

King’ der med sine brun-bronze-lilla 

blomster bl.a. anbefales 

til sammensætninger i tidlige 

sommerbede. Ny er også Allium 

‘Gladiator‘ med lavendelblå 

blomster og en lang robust 

stilk. Den anbefales bl.a. sammen 

med Nepeta og Lavandula 

og til at kante rosenbuske. 

www.ververexports.nl. 


Nøglen til den rigtige lind 

Den rigtige art og kultivar til bytræ nummer ét 

kan bestemmes med ny bestemmelsesnøgle 

Lind er det mest plantede 

bytræ, men samtidig et af 

de sværeste når man skal bestemme 

art og kultivar. Eksisterende 

lindenøgler går kun 

til artsniveau, men en ny bestemmelsesnøgle 

går et skridt 

længere og kan vel at mærke 

bruges i marken i modsætning 

til genetisk bestemmelse der 

foregår på laboratorium. Nøglen 

er udviklet på Skov & 

Landskab med udgangspunkt i 

samlingen i Bytræarboretet. 

Det kan være meget praktisk 

at bestemme art og kultivar 

da de kan være ret ens 

som små, men siden udvikler 

sig meget forskelligt i vækstrate, 

form og endelig størrelse. 

Får man ikke bestilt og plantet 

den rigtige, risikerer man ikke 

at nå den ønskede visuelle og 

funktionelle effekt. Og senere 

kan det være svært at finde de 

rigtige at efterplante med. 

I nøglen indgår elleve forskellige 

arter og kultivarer: 

Åben kyst ved Hadsund, juli 2012. 

58 

Tilia cordata Mill. 

T. cordata 'Erecta' 

(T. c. 'Böhlje' & T. c. 'Select') 

T. cordata 'Greenspire' 

T. cordata 'Rancho' 

T. ×euchlora 'Frigg' 

T. ×europaea L. 'Pallida' 

(T. ×europaea 'Königslinde') 

T. hybrid 'Odin' 

T. platyphyllos Scop. 

T. platyphyllos 'Fenris' 

T. platyphyllos 'Rubra' 

T. platyphyllos 'Ørebro'. 

Nøglen er baseret på morfologiske 

karakterer fra ét fritvoksende 

træ fra hver art og 

kultivar. Der blev indsamlet en 

syd- og nordvendt kvist fra 

hvert træ, i cirka 2,5 meters 

højde. Træerne var oprindeligt 

plantet i 2001. Nøglen er testet 

og justeret, først af en botaniker, 

siden af landskabsarkitektstuderende 

og planteskolegartnere. 

Den gennemsnitlige 

succesrate for testen var 

76% korrekt identificerede. 

Nøglen indleder med en 

hovednøgle til arter og hybrider 

og følges af kultivarnøgler 

til Tilia platyphyllos og Tilia 

cordata. Desuden er der beskrivelse 

af kendetegn, oprindelse 

og nøglens forudsætninger 

og anvendelse foruden illustrationer 

af blade, frugtstande 

og frugter. 

Nøglen kan - på kultivarniveau 

- kun bruges i sensommeren 

hvor blade, frugtstande og 

næste års knopper er fuldt udviklet. 

Uden for denne periode 

kan man dog godt bestemme 

ned til artsniveau ved at stude- 

Justeret planlov skal bevare de åbne kyster mod bebyggelse 

Der skal stadig være gode muligheder 

for at udvikle de vanskeligst 

stillede områder, men 

det skal ikke ske ved at bebygge 

kysterne. De skal forblive 

åbne. Det er to hovedelementer 

i den ændring af planloven 

som regeringen med opbakning 

fra Enhedslisten og Konservative 

vedtog 4. april. 

Planlovsændringen ophæver 

en række særregler for 29 såkaldte 

udkantskommuner som 

har haft ekstra mulighed for at 

give tilladelse til byggeri inden 

for kystnærhedszonen med 

miljøministerens tilladelse. 

Til gengæld får alle kommuner 

mulighed for at tillade 

mere erhverv og bebyggelse, 

f.eks. til at indrette boliger i en 

gammel skole eller produktion 

i et nedlagt mejeri. Det skal 

være til at sikre alle de vanskeligt 

stillede kommuner, ikke 

kun dem med lange kyster. 

Levende bymidter og handelsliv, 

også i de små byer, er 

et andet sigte med den nye 

lovændring. Det er derfor ikke 

længere muligt for kommuner 

med mellemstore byer at tillade 

at opføre store udvalgsvarebutikker 

på over 2000 m 2 

som f.eks. byggemarkeder eller 

møbelbutikker. 

Nyt er også en ‘solnedgangsklausul’ 

for ekspropriationer. 

Borgerne kan dermed ikke 

stavnbindes til deres ejendom i 

årevis fordi kommunens planlægning 

trækker ud. 

Det bliver samtidig lettere at 

opsætte mobilantenner i landzonen. 

Det kan give en bedre 

dækning hvor mobilnettet i 

dag er hullet. Fremover kan 

teleoperatører sætte antenner 

op på siloer, skorstene eller eksisterende 

master uden at søge 

landzonetilladelse først. sh 

Illustrationer fra 

nøglen, her Tília 

hybrid 'Odin' 

re omfanget af hår på kviste 

og blade. Tilia platyphyllos har 

nemlig hår på kviste og blade, 

mens T. cordata ingen hår har 

på kvistene. Desuden blomstrer 

T. platyphyllos normalt et 

par uger før. 

Bestemmelsesnøglen kan ses 

på www.bytræarboretet.dk. 

KILDE 

Botanisk sensommernøgle for Tília L. 

(Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, 

Hørsholm. 

Pernille Thomsen, Palle Kristoffersen 

og Marian Ørgaard (2013): Nøgling af 

lindetræer på kultivarniveau. Videnblade 

Park og Landskab 8.1-24. Skov 

& Landskab 2013. 

Hængestolen der 

gynger i træet 

Sika-Design har søgt inspiration 

fra fortidens britiske koloniliv 

i sin nye æggeformede 

kurveflettede hængestol Evelyn. 

„Der medfølger en hvid 

eller grå sædehynde, og hvis 

du supplerer med et par bløde 

rygpuder, vil Ewelyn hængestol 

være en åben invitation til 

behagelige hyggestunder,“ lyder 

det fra Sika-Design. 

www.sika-design.dk. 



gmPUBLIKATIONER 

Grønne tage og vægge - 

brandsikkerhed og vedligehold. 

Erfaringsblad (27) 

121227. Byg-Erfa 2012. 2 s. 100 

kr. www.byg-erfa.dk. 

Erfaringsblad om lovgivning 

og brandtekniske forhold i forbindelse 

med etablering, drift 

og vedligehold af grønne tage 

og facader, herunder krav til 

materialer, opbygning og 

brandsikring, alt sammen for 

at modvirke brandspredning 

uanset plantemængde og årstidsvariationer. 

Kældre og krybekældre - 

fugtsikring og varmeisolering. 

Erfaringsblad (19) 

121108. Byg-erfa 2012. 4 s. 100 

kr. www.byg-erfa.dk. 

Beskrivelse af fugtpåvirkninger, 

fugtmekanismer, materialer 

samt forskellige metoders 

anvendelse i bygninger med 

kælder- og krybekældervægge 

udført af beton, letklinkerbeton 

og fundamentsblokke. 

Til metoderne - som der kan 

være problemer med - hører 

grundmursplader, tilbagefyld, 

fiberdug og omfangsdræn. 

Betonstøbning. Af Malin 

Nilsson og Camilla Arvidsson. 

Forlaget Klematis 2013. 128 s. 

230 kr. www.klematis.dk. 

Gør det selv-bog for betonstøbere. 

Grundmaterialet er en 

let forarbejdelig finbeton som 

i støbeforme kan støbes til 

bl.a. figurer, krukker, fuglebade 

og bænke. Trin for trininstruktioner 

viser hvordan 

man støber, hvordan man laver 

mønstre med f.eks. blade 

og snore og hvordan man skaber 

patina, f.eks. ved at blande 

spagnum i betonen. Der er 

også tips til hvilke planter der 

er gode at kombinere med beton, 

og inspiration til udendørs 

indretning. 

60 

Kogebog for rumleriller. 

Vejdirektoratet 2012. 22 s. 

www.vejregler.lovportaler.dk. 

Rumleriller på veje er billige 

og effektive til at advare bilister 

der er skævt på sporet og 

har de seneste ti år fundet stadig 

større anvendelse som 

sikkerhedsfremmende tiltag. 

Vejledningen samler metoder, 

effekter og erfaringer. Rillerne 

anføres som et problem på 

smalle veje, især for lette trafikanter 

der kan få bilerne meget 

tæt på eller blive presset 

ud i rabatten. Der anbefales 

derfor mindst 3 meters kørespor 

samt en kantbanebredde 

på mindst 0,75 meter kantbanebredde 

når der kun er få 

cyklister og 1,2 meter når der 

er mange. Med de rigtige sinusformede 

riller er den ekstra 

støj i øvrigt minimal. 

Havehistorien i ny 

læseværdig sovs 

Havehistorisk Selskab hedder 

det. Ikke mere Havebrugshistorisk 

Selskab. Foreningens 

årsskrift har også fået en overhaling. 

Man er gået bort fra 

den unødvendige videnskabsagtige 

ramme og serverer nu 

artiklerne i almindelig læsevenlig 

sovs. Og med et let ændret 

layout. Man har dog heldigvis 

beholdt det syrede navn 

‘Fra kvangård til humlekule’ 

og skriftet er fortsat prydet af 

en illustration fra Hans Raszmussen 

Blocks Horticultura 

Danica. Selv om det er en anden 

end ellers. 

Årsskriftet indeholder seks 

artikler med havehistorisk stof. 

Kirsten Kund-Andersen skriver 

om 1800-tallets danske byparker, 

Richard Hare skriver om 

nordengelske byparker fra 

samme periode, mens Kristin 

Seybold og Niels Mellegaard 

fortæller om Johan Ludvig 

Mansa (1740-1820) og hans 

virke som gartner på bl.a. Fredensborg 

Slot og som forfatter. 

Et af Mansas skriverier er 

‘Have-katechismus’ som Margrethe 

Floryan tager under 

særlig behandling. 

Liv Oustrup gennemgår genopretningen 

af Søndermarken 

hvor elementer fra den romantiske 

periode får nyt liv 

som led i det moderne park- 

Natur og Landbrug - en ny 

start. Af Natur- og Landbrugskommissionen 

2013. 124 

s. www.naturoglandbrug.dk. 

44 anbefalinger til en ny natur- 

og landbrugspolitik med 

det generelle sigte at landbruget 

får friere muligheder for 

at udvikle erhvervet samtidig 

med at naturen får det bedre. 

Det biobaserede samfund. 

Momentum 1/2013. Jordbrugsakademikerne 

2013. 36 s. 

www.ja.dk. 

Syv artikler om hvordan biomasse 

- både energiafgrøder 

og affald - kan indgå som en 

brik i morgendagens energiforsyning. 

Biomassen skal dog 

bruges mere intelligent og effektivt 

end i dag, bl.a. ved 

hjælp af bedre enzymer (med 

bladskærermyren som eksempel) 

og en bedre affaldsraffinering, 

fremgår det af temahæftet. 

Biomassen skal også 

kunne produceres bæredygtigt 

og gerne med mere effektive 

planter der avles frem til 

formålet. ‘Økologisk økonomi’ 

kan være prioriteringsværktøjet 

der afgør jordens anvendelse, 

f.eks. om den skal bruges til 

energi eller fødevarer. 

Slotsgartner Johan Ludvig Mansa (1740-1820) - gengivet efter bogen. 

koncept ‘Liv & Lys’. Og Flemming 

Kruse fortæller om historie 

og drift af Historisk Botanisk 

Have i Vordingborg 

hvor han selv er naturchef. 

Alt i alt et par timers fornøjeligt 

og informativt bekendtskab. 

Det kan måske også inspirere 

til at blive medlem af 

det eksklusive og blandede 

selskab for 200 kr. om året. Ud 

over årsskriftet får man adgang 

til arrangementer der 

omfatter både foredrag og 

ekskursioner af havehistorisk 

tilsnit. www.kvangaard. sh 

Fra kvangård til humlekule. 

Meddelelser fra Havehistorisk Selskab 

nr. 42, 2012. 80 s. 80 kr. 

www.havehistoriskselskab.dk. 


Hovedstadens nye 

grønne fingre 

København er kendt for sin 

‘fingerplan’ fra 1947 hvor byvæksten 

skulle ske ud af fingre 

som på en hånd, mens der 

mellem fingrene skulle være 

grønne kiler med bl.a. parker 

og natur. Princippet blev delvist 

holdt selv om nogle grønne 

kiler blev meget tynde. 

Derfor er princippet fortsat i 

den senere planlægning, også 

i den ‘Fingerplan 2013’ der nu 

er til høring. Princippet er nu 

at forlænge de gamle grønne 

Forsiden af fingerplanen fra 1947. 

Nyt center for hede oplevelser 

kiler mod Køge og Roskilde så 

de holder trit med bebyggelsen. 

Som begrundelse bruges 

nu også klimatilpasningen idet 

de åbne områder kan modtage 

regnvand fra byen. 

Fingerplan 2013, der er en 

revideret udgave af Fingerplan 

2007, handler også om lokalisering 

af transporterhverv, udbygning 

af hospitaler og byudvikling 

ved Ring 3. Det er nu 

op til kommuner og Naturstyrelsen 

at detaljere planen færdig 

i kommuneplanlægningen. 

Se hele forslaget på 

www.naturstyrelsen.dk. 

Naturrum Kirstinelyst er et nyt oplevelsescenter som Naturstyrelsen 

åbnede 12. april på Randbøl Hede. I den ombyggede hedeejendom 

kan man nu se hvordan hederne er opstået og hvordan 

de fungerer. Desuden er der friluftsfaciliteter og informationsposter 

ude på heden. „Med Naturrum Kirstinelyst får vi et helt 

nyt værktøj til at formidle hedens natur. Det forener friluftsliv, 

naturoplevelser og muligheden for at lære om naturen,“ siger 

skovrider i Naturstyrelsen Henrik J. Vinther. 

Kirstinelyst er et af flere pilotprojekter der efter svensk forbillede 

skal udvikle konceptet ‘Naturrum’ - støttepunkter der sikrer 

de aktive i naturen læ, ly og ophold samtidig med at man formidler 

viden om naturen og området. Bag konceptet står Lokale 

og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Arbejdsmarkedets Feriefond 

støttet af LAG Vejle, LAG Billund, Naturstyrelsen og Realdania. 


gmPUBLIKATIONER 

I denne have danner vekslen mellem runde og retvinklede former en dynamik. Foto gengivet fra bogen. 

Små haver der er rigtige haver 

Ny inspiration kan måske rykke ved tidens nemme, grå løsninger 

Af Ole Fournais 

I 

takt med udstykninger og 

nybyggerier opstår i disse år 

mange mindre haver. Men vel 

at mærke relativt små haver. 

Især forhaverne er helt ned til 

langt under 100 m2 . Ofte har 

de unge og uerfarne hus- og 

haveejere meget lidt kreativ 

sans til at skabe en spændende 

og oplevelsesrig forhave. Så 

de vælger ofte den nemme 

løsning med to stedsegrønne 

planter i en krukke og lidt 

græs på hver side af en flisegang. 

Eller værre: dækker 

overfladen med granitskærver 

eller lignende i en tro på at 

det holder ukrudtet væk. 

Denne tendens har vi nu set 

overalt i Danmark i en længere 

årrække, og det er meget 

svært at få øje på ret meget 

fornyelse når man går gennem 

nyere kvarterer. Adspurgt om 

begrundelsen svarer de nybagte 

hus- og haveejere ofte at de 

har valgt således af hensyn til 

renholdelse og ønsket om enkelhed. 

Dog svarer nogle også 

at de havde svært ved at finde 

på noget andet. 

Hanneke Louwerses fremragende 

bog ‘50 Kleine Gärten 

von 20 bis 150 qm’ giver svar 

62 

på en mængde spørgsmål om 

små haverum. Den kan være 

god inspiration for mange 

hus- og haveejere som nemt 

kan finde enkeltdele eller helheder 

blot ved at bladre gennem 

bogen. Men med denne 

hollandsk-tyske bog har også 

anlægsgartneren, havekonsulenten 

og designeren fået et 

særdeles nyttigt redskab. 

I bogen vises 50 små og 

knap så små forhaver som på 

hver deres måde kan inspirere 

eller endda bruges i deres helhed. 

At titlen siger ‘fra 20 m 2 ’ 

skal forstås bogstaveligt: Her 

er tale om små og meget små 

forhaver, men også lidt større 

på over 100 m 2 . 

Hvert projekt er gengivet 

med beskrivelser, billeder, delvist 

med plantenavne og undertiden 

med navn på materialer 

til belægninger, støttemure, 

border mv. Derved kan 

man nemt selv kombinere elementer 

fra det ene projekt 

med elementer eller design fra 

andre. De viste projekter er 

alle udført, men først fotograferet 

nogle år efter færdiggørelsen. 

De fremtræder derfor 

harmoniske, i funktion og tydeligt 

‘beboede’. 

Bogen viser et særdeles 

bredt udvalg af små haver. 

Nogle er holdt i nærmest barokstil 

med faste linier, symmetri 

og præget af stedsegrønne 

planter. Andre rummer 

mere variation med blomstrende 

og duftende planter 

med spændende farvesammensætninger 

som tilsammen 

udstråler megen frodighed og 

årstidsvariation. Atter andre 

projekter viser hvorledes man 

på et lille areal får plads til både 

en solterrasse, en skyggefuld 

hyggekrog og et hjørne 

med spiselige urter. Ligeledes 

vises eksempler på valg af mindre 

træer med let skygge uden 

at skabe mørke haverum. 

Tilsvarende rummer bogen 

fine eksempler på velegnede 

belægninger i både naturmaterialer 

og beton o.l. Et særligt 

fokus har en del af de viste 

projekter på støttemure og på 

kombinationen af hårde materialer 

til mure og siddepladser 

og almindelige haveplanter. 

En del projekter er beskrevet 

med plantegning som giver 

glimrende overblik og forståelse 

for sammenhængen. 

Undervejs mærker man tydeligt 

forfatterens lange og 

brede erfaring med haveprojekter 

og med formidling af 

havestof. På intet tidspunkt 

virker bogen for akademisk eller 

for indforstået. Belægningsmaterialer 

og planter beskrives 

og forklares, så også 

den nybagte hus- og haveejer 

kan være med. Det gør bogen 

langt mere brugbar for haveejeren 

på jagt efter nye ideer 

eller mere inspiration. 

Følger man blot ideerne i 

enkelte projekter, kan de nye 

boligområder give både beboerne 

og forbipasserende helt 

andre spændende oplevelser 

med forskellighed, plantevariationer 

og skiftende design. 

Det trænger vi til! 

Bogens billeder er særdeles 

gode og illustrative. De korte 

tekststykker på tysk er letforståelige, 

så bogen også kan 

bruges af en ikke-så-tysk-kyndig 

læser. Enhver anlægsgartner, 

havekonsulent, arkitekt 

eller havedesigner vil uden 

problemer kunne bruge dette 

glimrende værk ved kundevejledning 

og arbejdsprocessen 

med at lave nye forslag til 

kunden. Blot ved at bladre 

gennem bogen kan man anvise 

kunden flere muligheder - 

og samtidig anskueliggøre 

hvordan man kan kombinere 

de viste elementer. 

Desuden kan bogens klare 

billeder og tekster uden problemer 

bruges i undervisningen 

på vore fagskoler både for 

lærlinge, kursister og teknologstuderende 

- og naturligvis 

også på de videregående uddannelser. 

Denne bog burde 

udgives på dansk. ❏ 

Hanneke Louwerse: 50 Kleine Gärten 

von 20 bis 150 qm. Das Ideenbuch. 

Callwey Verlag 2012. 192 s. 

www.callwey-shop.de. 

ANMELDER 

Ole Fournais er cand.mag. og tidligere 

faglærer på Jordbrugets Uddannelsescenter 

Aarhus. 


Runt Öresund. Eksotiske 

udflugter/Exotiska utflykter. 

Af Tilde Tvedt og Måns 

Norlin (red.). Bokförlaget Arena 

2013. 216 s. 159 Skr. 

www.arenabok.se 

Inspiration til ture til haver 

og landskaber i Skåne og Sjælland 

hvor destinationerne omtales 

som led i bredere gennemgang 

af en række temaer 

inden for bl.a. geologi, fugleliv, 

haver, dykning og vild 

mad. Den tosprogede bog er 

en del af det EU-støttede projekt 

Øreferie der skal fremme 

bæredygtig turisme og integration 

mellem naboer, her 

sjællændere og skåninge. 

Vestvolden og nordfronten. 

Af Jesper Asmussen. Lindhardt 

og Ringhof 2013. 224 s. 

300 kr. 

www.lindhardtogringhof.dk. 

Guide med kort, fotos og 

tegninger til Københavns Befæstning, 

et af danmarkshistoriens 

største anlægsarbejder. 

Befæstningen fra 1800-tallets 

sidste halvdel består af søforter, 

landforter, et anlæg til 

oversvømmelse af store områder 

og den 14 kilometer lange 

Vestvold. I dag er befæstningen 

naturressource, grønt område 

og kulturhistorisk monument. 


BRANCHE 

Uddannelseskort 

til håndværkere 

Dansk Byggeri og 3F lancerer 

et elektronisk uddannelseskort 

til folk på byggepladser. På 

kortets forside er der foto, 

navn og fødselsdato på kortholderen 

så kortet kan bruges 

som almindelig id. På bagsiden 

er der en QR-kode, og når 

man scanner den med f.eks. en 

smartphone, får man oplysning 

om de uddannelser kortholderen 

har. Der er også adgang 

til disse oplysninger via 

NemID fra www.bygud.dk. 

Kortet har også en ’MiFarechip’ 

der er uafhængig af kortets 

øvrige oplysninger. Denne 

chip giver virksomhederne mulighed 

for at bruge kortet i egne 

systemer til f.eks. adgangskontrol, 

kantinebetaling, tidsregistrering 

og maskinregistrering. 

Ordningen er frivillig, og 

kortet er til en start gratis, 

men vil senere koste 85 kr. 

Lærlinge får kortet gratis. 

Boligejerens ansvar 

for forurenet affald 

Byggeaffald er ikke kun håndværkerens 

ansvar. Med en ændring 

i affaldsbekendtgørelsen 

har bygherrer - herunder almindelige 

boligejere - fra 1. januar 

fået pligt til at anmelde 

bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald 

når man river ned 

eller renoverer. Samtidig skal 

bygherren oplyse om der er 

miljøfarlige stoffer i affaldet, 

f.eks. fugemassen PCB som der 

er problemer med i genbrugsmaterialer 

af byggeaffald. 

Anmeldelsen skal ske til 

kommunen 14 dage før arbejdet 

går i gang. Reglen gælder 

dog kun hvis der er over ét ton 

affald, eller hvis der skal renoveres 

eller nedrives højst svarer 

til 10 m 2 af boligens grundareal. 

For anlægsgartnere er den 

nye regel aktuel når man f.eks. 

nedriver hegn og skure og 

fjerner gamle belægninger. 

Ifølge AB 92 skal entreprenøren 

løbende fjerne affald. 

En aftale baseret på AB 92 indebærer 

derfor nu at entreprenøren 

aftaler med bygherren 

at entreprenøren håndterer 

affaldet fra pladsen. 

64 

Nøgletallene som faget savner 

Faget savner pålidelige tal for bl.a. fagets omsætning og beskæftigede. 

Der findes kun gamle usikre skøn fra 1996 

Hvor meget omsætter hele 

parkog landskabsbranchen, 

og hvor mange ansatte 

er der? I 1996 lød skuddet på 

6-8 mia. kr. om året svarende 

til 20-30.000 årsværk. Tallene 

var fra det daværende Forskningscentret 

for Skov & Landskab. 

Tallene var skøn som 

bl.a. var baseret på tal og skøn 

indhentet fra de faglige organisationer, 

enkelte boligselskaber, 

kirkegårde og kommuner 

samt fra Amtsrådsforeningen 

og Vejdirektoratet. 

Hvad kan man regne med i 

dag? Det kunne være rart at 

vide bl.a. når man skal fortælle 

omverdenen om fagets erhvervsmæssige 

betydning. Hvis 

man bare tager højde for inflationen 

og opskalerer tallene 

fra 1996 efter f.eks. forbrugerprisindekset, 

lyder omsætningen 

i dag på 8,5-11,3 mia. kr. 

Det er bare ikke godt nok. 

Vi savner ikke bare opdaterede 

tal, men også troværdige 

tal. Hermed efterlyses en undersøgelse 

hvor man trækker 

alt hvad man kan fra Danmarks 

Statistik og beder alle 

de enkelte organisationer mv. 

om hvad de har af tal og skøn. 

SKØN FRA 1996 

I MILLIARDER KR. 

Forskningscentret for Skov & 

Landskab. Videnblad 3.0-2 

Anlægsgartnermestre ....... 1,5 

Boligselskaber ................... 1,5 

Amter ................................ 0,2 

Staten ................................ 0,5 

Kirkegårde ......................... 0,9 

Institutioner, virksomhed. . 0,5 

Kommuner ........................ 1,5 

Private haver ..................... 1,0 

I alt ................................ 7,6 

Og samler det hele med analytisk 

og kritisk overblik. Det vil i 

sidste ende stadig blive et 

skøn, men et relativt sikkert 

skøn. Indtal da må man nøjes 

med spekulationer. 

Fagets uldne grænser 

Men er faget blevet større siden 

1996? Inden for anlægsområdet 

har det fulgt konjunkturerne 

og er i år næppe 

langt fra 1996-niveauet. Inden 

for driftområdet er der blevet 

mere arbejde hvis man antager 

at der er kommet flere 

grønne områder. På den anden 

side må man også antage 

at produktiviteten er øget i 

både anlæg og drift, bl.a. på 

grund af mere effektive maskiner. 

Man skal derfor ikke nødvendigvis 

regne med flere ansatte 

og større omsætning. 

Og så kommer tallene i alle 

tilfælde utroligt meget an på 

hvor man sætter fagets grænser. 

I princippet skal man medregne 

al projektering, anlæg 

og drift der har med grønne 

områder at gøre: haver, parker, 

veje, kirkegårde, sportsbaner, 

byrum, natur. Det betyder 

at man også skal have fat i 

brolæggerfirmaer, maskinstationer, 

kloakmestre, skovdyrkerforeninger, 

entreprenører 

og arkitektfirmaer. 1996-undersøgelsen 

har ikke taget alt 

med, f.eks. ikke golfbaner der 

indtil 2008 var et ekspanderende 

område. Tages alt med, kan 

man nok antage at omsætning 

og beskæftigelse er større i 

dag end tallene fra 1996. 

Principielt kan man regne på 

to måder: Man kan tage udgangspunkt 

i byg- og driftsherrer 

og se hvad de har fået 

udført af opgaver der har med 

det grønne at gøre. Eller man 

kan tage fat i de grønnes organisationer 

og se hvor meget 

GRØNT GRØNT MILJØ MILJØ 4/2013

Takket være en lastbil på afveje i den våde græsbund er 

omsætningen godt i gang i Kongens Have, Odense 2011. 

de har arbejdet for. I 1996 

gjorde man begge dele. Det er 

nok også nødvendigt i dag. 

Man kan jo f.eks. ikke regne 

med at Danske Anlægsgartneres 

medlemmer står for hele 

det private anlægsmarked. 

Danske Anlægsgartnere 

Jeg tager et eksempel, nemlig 

Danske Anlægsgartneres medlemmer 

hvor man kan gå ud 

fra at al omsætning hører 

branchen til. I 2011 omsatte 

disse virksomheder for 2,09 

mia. kr. og havde beskæftiget 

knap 3300 årsværk (boksen). 

Omsætningen i 1996 blev 

anslået til 1,5 mia. kr. - eller 

2,1 mia. kr. hvis man tager højde 

for inflationen. Omsætningen 

har åbenbart ikke ændret 

TIMER OG SATSER 

sig. Det lyder meget sandsynligt 

hvis man antager at der 

har været et omsætningsfald 

efter boomet, og at faget har 

øget sin produktivitet. 

På den anden side var omsætningen 

i de boomende år 

ikke større end nu. Tværtimod. 

Omsætningen var 1,86 mia. i 

2007 og 2,04 mia. kr. i 2008. 

Det rejser spørgsmålet om tallene 

er opgjort på samme måde. 

Man kan også antage at 

der er tale om en reel stigning 

fra 2007 til 2011 selv om medlemstallet 

er faldet og anlægsopgaverne 

er skrumpet ind. 

Det skulle i givet fald være 

fordi plejeområdet er ekspanderet 

kraftigt med offentlige 

udbud som få store virksomheder 

har vundet. sh 

Danske Anlægsgartneres medlemmer omsatte i 2011 for 2,09 

mia. kr. og havde 3104 lønmodtagere. Hvad svarer det til i timer 

og satser? Jeg regner for sjov lidt baglæns: 

Jeg tager højde for at ikke alle ansatte er ansat hele året, 

bl.a. fordi en del hjemsendes om vinteren. Hvis jeg antager 

at 55% er på fuld tid, mens 45% er på 2/3 tid, bliver det til 

2638 årsværk. Af dem antager jeg nu at 25% er driftsfolk og 

75% er anlægsfolk. Jeg antager videre at et driftsperson giver 

550.000 kr. i årlig omsætning, mens en anlægsperson giver 

875.000 kr. Det giver 2,09 mio kr. i omsætning. 

Der er her set bort fra ejere og funktionærer der forudsættes 

aflønnet af de øvrige lønmodtageres timesatser. Hvis jeg 

antager 3 ejere og funktionærer, bliver det 624 i alt. Det giver 

et samlet antal årsværk på 3262. sh 

GRØNT MILJØ 4/2013 65 65

Rabalderparken i Roskilde har 

åbne regnvandsbassiner, render 

og kanaler til afledning af 

tag- og overfladevand i den 

nærliggende bydel. Men bassiner 

og kanaler er samtidig udformet 

så de i tørre perioder 

kan anvendes til fritidsaktiviteter, 

f.eks. til rulleskøjteløbere 

og skatere. Den 40.000 m 2 store 

park har også vandtrapper 

med bænke, bevoksninger, 

trampoliner og grillpladser. 

Der er meget beton, og det 

er slet ikke så tosset. Rabalderparken 

i Roskilde fik derfor 

den såkaldte publikumspris da 

Dansk Beton den 19. marts 

66 

holdt ‘Bæredygtig Beton Konferencen’ 

i København. Det 

var Roskilde Kommune der 

indkasserede prisen der går til 

et ‘betonbyggeri eller -anlæg 

der forener miljø, æstetik og 

social ansvarlighed’. 

På samme konference blev 

der også givet tre andre betonpriser. 

In-situ-prisen for 

byggeri udført i pladsstøbt beton 

gik til Den Blå Planet, det 

nye akvarium på Amager. 

Betonelement-prisen gik - samen 

med Utzon-statuetten - 

til arkitekt Kim Flensborg fra 

Arkitektfirmaet Nord for sit arbejde 

med botilbuddet Eng- 

Fire døde under vinterens træfældning 

Den 29. marts omkom en 36-årig mand da han under træfældning 

i en skov mellem Thisted og Hanstholm blev ramt af 

et faldende træ. Han var sammen med andre skovhuggere 

ved at fælde træer og arbejdede med et allerede fældet træ, 

da et andet træ bliver fældet og falder over ham. De andre 

mænd prøvede forgæves at råbe den 36-årige op. 

Det var vinterens fjerde dødsfald under træfældning. Hvor 

det seneste dødsfald var arbejdsrelateret, skete de tre forrige 

i privat regi, men dog af forholdsvis rutinerede træfældere. 

Fire dødsulykker på tre måneder er meget specielt, vurderer 

Skovskolens uddannelsechef Anders Bülow i Jyllandsposten 

31.3.2013. „Derfor har vi bedt om at få tilsendt Arbejdstilsynets 

rapporter om episoderne for at se om vi som uddannelsescenter 

kan lære noget,“ siger han. 

De to dødsfald skete under fældning af asketræer der flæk- 

Rabalderparken viser hvordan et teknisk anlæg til opsamling 

af regnvand for en overkommelig pris kan kombineres med 

faciliteter til aktiv fritid. 

Rabalderparkens tekniske vandanlæg fik rekreativ funktion 

huset ved Aalborg. Endelig gik 

Betonprisen til civilingeniør 

Finn Bach der i mange år har 

været leder af Dansk Konstruktions- 

og Betoninstitut. 

„Alle vegne arbejdes der 

bæredygtigt med betonen i en 

sådan grad at det er både bemærkelsesværdigt 

og prisværdigt. 

Det skyldes ikke mindst 

bygherrer der står fast på at 

byggeri i dag skal opfylde mere 

end blot det funktionelle 

formål,“ oplyser Dansk Beton. 

„I Rabalderparken er betonen 

optimalt udnyttet. Og så 

er den et flot eksempel på 

hvordan sociale funktioner 

kan indarbejdes fra starten 

ved planlægningen af en ny 

bydel,“ sagde formand for 

nomineringskomiteen Pia Wiberg, 

Wiberg Arkitekter, ved 

overrækkelsen. 

At det var ‘publikumspris’ 

betød at der var nomineret 

flere anlæg, og alle kunne 

stemme. Det gav ifølge Wiberg 

stor opmærksomhed fordi 

man lokalt forsøgte at rejse 

stemmer til de enkelte anlæg. 

Rabalderparken har Roskilde 

Forsyning som bygherre, 

Nordarch som arkitekt, Cowi 

som rådgiver og Hoffmann A/S 

som entreprenør. sh 

kede. Disse to tilfælde er ifølge Bülow typiske: „Når det er 

frostvejr, opstår der nogle spændinger i træet som få det til at 

opføre sig anderledes end normalt.“ 

I Danmark er der ingen regler for hvem der må fælde træer. 

Alle kan komme ind fra gaden, købe en motorsav og fælde 

træer. I andre lande som f.eks. England skal man skal have et 

certifikat for at købe en motorsav. Der findes tilmed en europæisk 

baseret ‘European Chainsaw Certificate’ der opstiller 

rammer for en sådan certificering. 

Anders Bülow mener dog ikke at der er grund til at Danmark 

skal indføre certifikat for træfældning: „Det er hamrende 

farligt, og det handler selvfølgelig om at have det højst 

mulige uddannelsesniveau. Men du får mig ikke til at sige at vi 

burde forbyde uuddannede menesker at købe en motorsav. Vi 

oplever at selv meget erfarne skovarbejdere kommer ud for 

ulykker. Så jeg vil bare opfordre alle til at holde de regler og 

anbefalinger som Arbejdstilsynet har stukket ud.“ sh 


De mange fejl i byggeriet kan betale sig 

Der er mindst lige så mange 

fejl og mangler i byggeriet 

som der var i 2005, i hvert fald 

i almene boliger. De enkelte 

fejl og mangler er dog generelt 

mindre, så deres samlede 

omkostning er faldet. Det viser 

tal fra Byggeriets Evaluerings 

Center, Foreningen af Rådgivende 

Ingeniører, Byggeriets 

Ankenævn og Ankenævnet 

for Tekniske Installationer. Tallene 

er samlet af Ingeniøren 

efter at Energistyrelsen har 

droppet opdateringen. 

Organisationer og ministerier 

har ellers længe kæmpet 

for færre fejl. Men altså med 

begrænset succes. „Problemet 

er at det koster entreprenørerne 

mindre at aflevere et fejlfyldt 

byggeri til tiden end at 

aflevere et fejlfrit byggeri for 

sent,“ siger direktør Henrik L. 

Bang, Bygherreforeningen. 

„Vi ser eksempler på store 

byggerier med tusindvis af fejl 

og mangler. Når du ikke at blive 

færdig til tiden, så falder 

der brænde ned i form af dagbøder, 

men der er ret vide 

rammer for hvad entreprenø- 

Moseløkke, et af de aktive bornholmske brud. 

De to naturstensleverandører 

S.A. Granit og Zurface fusionerer 

under sidstnævntes navn. 

”Målet er først og fremmest at 

skabe en robust og bæredygtig 

organisation der kan klare 

sig i den internationale konkurrence,” 

siger Henrik Søgaard 

Nielsen, direktør for den 

nye organisation og dens cirka 

60 medarbejdere. 

Bl.a. vil man styrke indkøbet 

gennem større indkøbsvolumen 

og en fysisk placering i 

Kina. Desuden vil man forsøge 

at styrke eksporten af den eksklusive 

bornholmske granit 

ren kan slippe af sted med ved 

den juridiske aflevering af 

byggeriet,“ siger Bang. I standardaftalerne 

er der kun en 

luftig formulering om at bygningen 

skal kunne ibrugtages. 

Derfor kan entreprenøren gå 

og udbedre fejl i månedsvis, 

forklarer Bang der efterlyser 

mere markante bestemmelser i 

standardkontrakterne. 

Henrik Garver, direktør i Foreningen 

af Rådgivende Ingeniører, 

er enig i at fejl og 

mangler skal have større konsekvens: 

„Alle har en interesse 

i at undgå at der skal rettes 

fejl og mangler. Det koster også 

meget for entreprenøren. 

Men der ligger en skævhed i 

at boden for at blive for sent 

færdig er meget større end 

udgiften til at udbedre fejl og 

mangler. Det skal der justeres 

på,“ siger Garver der dog hellere 

ser at man laver mere 

præcise udbudsdokumenter 

end nye standardkontrakter. 

KILDE 

Ulrik Andersen (2013): Ingeniørens 

opgørelse: Selv simpelt byggeri er stadig 

fyldt med fejl. www.ing. 5.4.2013. 

S.A. Granit og Zurface i granitbryllup 

som har hørt til det gamle Zurfaces 

aktiviteter sammen med 

produktionsanlæggene i Rønne 

og Nørre Snede. 

Fusionen af afdelinger, lagerpladser 

mv. sker de kommende 

måneder. Indtil da udgår 

salget fra de gamle adresser. 

‘Gamle’ partnere som Stig 

Anthony Jensen, Ole Sørensen 

og Torben Enøe Rasmussen 

fortsætter som indkøbs- og 

salgsansvarlige. 

S.A. Granits søsterselskab 

Dansk Natursten og Zurfaces 

søsterselskab Danske Stenhuggerier 

fortsætter uændret. 

MTM jordtryklufter 

LØSNER KOMPAKT 

JORD MED TRYKLUFT 

ENEMARK 

GRUPPEN 

Maskinen består af 

en lille selvkørende 

kompressor med 

lufttank og jordspyd. 

Med et tryk på 11 

bar udløses et tryk 

nede i jorden. Den 

løfter sig og den 

hårde jord krakelerer. 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 


Stærk investering i 

ny infrastruktur 

Man skal tilbage til 90’erne for 

at finde tilsvarende store offentlige 

investeringer i infrastruktur 

som veje, jernbaner, 

broer og kloakker, skriver Børsen. 

Ifølge Dansk Byggeri vil 

der de næste ti år blive investeret 

340 mia. kr. og dermed 

40.000 job i byggebranchen. 

„Hvis Børsens tal er korrekte, 

er der tale om en ekspansiv 

økonomisk politik der med sikkerhed 

vil påvirke den danske 

bygge- og anlægsbranche særdeles 

positivt i form af meromsætning 

og merbeskæftigelse,“ 

siger tidligere overvismand 

Claus Vastrup. 

Løft øger risiko for 

ufrivillig abort 

Kvinder der løfter meget på 

arbejdet, f.eks. anlægsgartnere, 

har større risiko for spontane 

aborter, især i graviditetens 

første måneder. Det konkluderes 

i en undersøgelse hvor det 

tilrådes at kvinder passer på 

med løft allerede fra det øjeblik 

de bliver gravide. Konkret 

foreslås at kvinder ikke bør 

løfte over 20 kg i ét løft og 

ikke over 100 kg om dagen. 

Ifølge projektet får kvinder 

der over en dag løfter over 

1.000 kg, fordoblet deres risiko 

for spontan abort i forhold til 

kvinder der ikke løfter noget. 

www.arbejdsmiljoviden.dk. 

Ansatte forulykker 

i firmabilerne 

Mange arbejdsskader skyldes 

trafikuheld på gader og veje. 

Og der bliver flere af dem. I 

2011 blev der anmeldt 1865 

arbejdsulykker i trafikken hvor 

tallet i 2009 var 1151. En tredjedel 

af alle arbejdsulykker 

med dødelig udgang sker faktisk 

i trafikken. Derfor har de 

Regionale Trafiksikkerhedsudvalg 

igangsat kampagnen ‘Vis 

vejen’ for at få større trafiksikkerhed 

i arbejdstiden. 

Nogle firmaer har sat trafiksikkerheden 

på dagsordenen 

og har bl.a. udarbejdet en trafiksikkerhedspolitik, 

meddeler 

hjemmesiden. Hos andre er 

emnet ikke på dagsordenen. 

Medarbejderne kører rundt 

uden vinterdæk og sikkerhedssele 

og taler i håndholdt telefon, 

mens de drikker kaffe. 

68 

Forordningens kerne er fortsat de 450 produktstandarder der bl.a. er kendt fra belægningsmaterialer. 

Forordning afløser byggevaredirektiv 

Fra 1. juli er der skrappere krav til bæredygtighed og dokumentation 

EU’s byggevaredirektiv 

(CPD) bliver 1. juli afløst af 

en byggevareforordning (CPR). 

Den indfører en ny regel om 

bæredygtighed og kræver som 

noget nyt at CE-mærkningen 

skal dokumenteres med en 

ydeevnedeklaration (DoP). 

Desuden bliver forordningen 

en lov der automatisk 

gælder i hele EU. Deraf betegnelsen. 

Det hidtidige direktiv 

er indført indirekte via de enkelte 

landes love. Ændringen 

skyldes at nogle lande har stillet 

ekstra krav til bl.a. dokumentation, 

prøvning og 

mærkning, så der er sket en 

utilsigtet skævvridning i handel 

og markedsføring. Det skal 

der nu rettes op på. 

Anlægsgartnere får 

helkropvibrationer 

Anlægsgartneres maskiner udsætter 

dem for kraftige vibrationer 

der rammer hele kroppen 

i over en fjerdedel af arbejdstiden. 

Det viser en ny undersøgelse 

fra Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Vibrationerne slider 

kroppen, især ryggen. Det er 

derfor et af de forhold der skal 

indgå i APV’en. 

BAR Transport og Engros 

har på www.bartransportogengros.dk 

en ‘Regnemaskine 

til udregning af den daglige 

vibrationsbelastning, A (8) for 

helkropsvibrationer’. Med den 

kan man beregne den daglige 

Meningen med både direktiv 

og forordning er at sikre 

byggevarernes frie omsætning 

på EU's indre marked. Direktivet 

beskriver hvordan tekniske 

specifikationer, prøvninger og 

prøvningsmetoder kan gennemføres. 

I praksis er det sket 

med cirka 450 produktstandarder 

hvoraf flere er velkendte 

inden for den grønne sektor, 

bl.a. belægningsmaterialer 

som grus, betonvarer, klinker 

og natursten. 

Når en vare er fremstillet efter 

en sådan produktstandard, 

kan den CE-mærkes og sælges 

i hele EU. Fremover skal mærkningen 

dog ledsages af en mere 

omfattende ydeevnedeklaration 

i stedet for den gamle 

belastning og se om vibrationerne 

holder sig under grænseværdierne. 

Den øvre grænseværdi 

er 1,15 m/s 2 (rødt felt) 

der ikke må overskrides. Ved 

aktionsværdien (gult felt) på 

0,5 m/s 2 skal man træffe foran- 

attestering. Den nye deklaration 

samler producentens attest 

og de deklarerede værdier 

for produktet i ét dokument. 

Overordnet set skal alle byggevarer 

overholde krav inden 

for mekanisk modstandsdygtighed 

og stabilitet, brandsikring, 

sundhed og miljø, sikkerhed 

ved anvendelsen, støj og 

energi. Nu kommer der så et 

syvende tema, nemlig bæredygtighed, 

herunder genanvendelse, 

holdbarhed og miljøkompatible 

råmaterialer. 

Den nye forordning får ikke 

kun betydning for forhandlere 

af byggevarer, men også for 

rådgivere (beskrivelser, udbudsbetingelser) 

og entreprenører 

(modtagekontrol). sh 

staltninger til at nedbringe 

vibrationerne. 

Man kan på hjemmesiden 

www.helkropsvibrationer.dk 

orientere sig nærmere i et særligt 

afsnit om helkropsvibrationer 

hos anlægsgartnere. 


Rajgræs med 

udløbere til sport 

Rajgræs er kendt for sin slidstyrke, 

men når der alligevel er 

opstået slidhuller i græsset, 

kan det tage sin tid før hullet 

vokser til igen. Derfor har Barenbrug 

som den første lanceret 

en rajgræs med kraftige 

udløbere, noget man ellers 

mest har set inden for rapgræs 

og hvene. 

Udløberne skaber en hurtig 

genvækst, men netværket af 

udløbere gør også græsset 

endnu mere slidstærkt. I hvert 

fald ifølge frøproducenten 

Barenbrug og den danske forhandler 

Semenco. De kalder 

det nye rajgræs for ‘Regenererende 

Almindelig Rajgræs’ eller 

RPR efter den engelske betegnelse 

‘Regenerating Perennial 

Ryegrass’. I USA er den of- 

Udløberen slår rod i den nye rajgræs. 

ficielt opført som arten Lolium 

perenne stoloniferum. 

Ifølge Barenbrug giver den 

nye sort en bedre slidstyrke og 

regenerering end når man - 

som ellers vanligt - kombinerer 

f.eks. almindelig rajgræs med 

engrapgræs. Den nye sort er 

især beregnet til sport, og Barenbrug 

understreger at spilleoverfladen 

forbliver høj. Sorten 

kommer i de sportsblandinger 

der er klar til såning i 

efteråret. www.semenco.dk. 


I kommunalfuldmagtens grænseland 

PARADOX. Kommunale park og vejafdelinger må kun arbejde for private hvis de har en 

midlertidig overskudskapacitet. Alligevel er der gentagne sager med påstand om det modsatte 

Af Lars Thorsen Nogle gange er det svært at 

Mens sneen i 2009 faldt 

over Bornholm og flere 

kommunale veje var lukket af 

sne, kørte biler fra Bornholms 

Regionskommunes parkog 

vejafdeling rundt og ryddede 

sne for private kunder. Men 

det var ulovligt, afgjorde Statsforvaltningen 

i november (se 

Grønt Miljø 10/ 2012). 

Statsforvaltningen fastslog 

at ifølge kommunalfuldmagten 

må kommuner kun sælge 

ydelser til private hvis de har 

en midlertidig og utilsigtet 

overskudskapacitet, og at 

kommunen har pligt til at nedbringe 

overskudskapacitet til 

det niveau som er nødvendigt 

for at udføre deres arbejde. 

Chefjurist i Håndværksrådet 

Peter Andersen oplyser dog at 

Håndværksrådet og Danske 

Anlægsgartnere i de seneste 

mange år alligevel jævnligt 

hører om kommuner der er alt 

for aktive med græsklipperen 

på private plæner. 

”Vi ved det foregår, og har 

vi nok oplysninger i sagen, 

kontakter vi kommunerne hvis 

vore medlemsvirksomheder eller 

organisationer ønsker det. 

70 

dokumentere at kommunalfuldmagten 

er blevet brudt, 

og andre gange retter kommunerne 

hurtigt ind. Men desværre 

er problemet også tit at 

det er svært at få virksomhederne 

til at stå frem og klage 

offentligt, hvis de ved at der 

foregår noget ulovligt. De er 

simpelthen bange for at klage 

og dermed blive blacklistet. 

Det er jo en helt reel frygt, for 

kommunen er en stor kunde,” 

siger Peter Andersen. 

Nordjyske ulovligheder? 

Peter Andersen sidder i disse 

dage med en af de største sager 

af den art han længe har 

set. Den drejer sig om Frederikshavn 

Kommune som han 

på vegne af Danske Anlægsgartnere 

undersøger for at afklare 

om kommunens parkog 

vejafdeling ulovligt udfører arbejde 

for private i stor stil. 

”I dette som andre tilfælde 

starter vi med at rette henvendelse 

til kommunen. Ifølge 

kommunalfuldmagten må 

kommuner nemlig kun udføre 

arbejde for private hvis de har 

en tilfældigt opstået midlertidig 

overkapacitet. Men det er 

der efter min vurdering ikke 

tale om her. Park og vej udfører 

tilsyneladende arbejde på 

baggrund af en kalkuleret 

overkapacitet og har gjort det i 

årevis. Viser det sig at kommunalfuldmagten 

bliver overtrådt, 

vil vi forlange at kommunen 

stopper sine ulovlige aktiviteter, 

i modsat fald indbringer 

vi sagen for Statsforvaltningen 

som er tilsynsmyndighed,” 

siger Peter Andersen. 

Bl.a. udførte Frederikshavn 

Kommunes parkog vejafdeling 

alene i 2010 arbejde for 

1.865.224 kr. for private. 

Ammunitionen i Håndværksrådets 

henvendelse kommer 

bl.a. fra en artikelserie i Nordjyske 

dette forår. Den satte fokus 

på kommunens salg af 

parkog vejafdelingens ydelser 

til private med artiklerne ‘Udfører 

Park & Vej ulovligt arbejde?’, 

‘Direktør forsvarer 

kommunalt arbejde for private’ 

og ‘Vi skal ikke spille privat 

entreprenør’. 

På baggrund af en ansøgning 

om agtindsigt fandt 

Nordjyske bl.a. ud af at parkog 

vejafdelingen i 2012 havde 

en kontrakt til 200.000 kr. med 

Boligforeningen Vesterport om 

at udføre græsslåning og har 

arbejdet for foreningen siden 

mindst 2005. 

‘En bevidst satsning’ 

Den slags tilbagevendende 

kontrakter er et klart bevis på 

at kommunen ulovligt leger 

privat entreprenør og ikke bare 

har ‘midlertidig overkapacitet’, 

mener landsformand i 

Danske Anlægsgartnere Ejvind 

Røge. 

”Kommunen har simpelthen 

bygget en større og større 

driftsenhed op for skatteydernes 

penge. De går ud på det 

private marked med kommunekassen 

i baglommen, og 

hvis de laver noget 

ansvarspådragende, så er det 

bare kommunekassen der 

trækkes i. Og de ved udmærket 

hvad de laver. Hvis man år 

efter år tjener x antal millioner 

på at udføre arbejde for 

private, så er det ikke midlertidig 

overkapacitet. Så er det er 

en bevidst satsning,” siger Ejvind 

Røge. 

Men parkog vejchef i Frederikshavn 

Kommune Erik Pedersen 

fortæller at kommunen 

kun har arbejdet for boligforeningen 

og ikke mere. 


”Det har ingenting på sig,” 

fastslår parkog vejchefen på 

spørgsmålet om hvorvidt kommunen 

tjener mange millioner 

på private kunder, bl.a. forsyningsselskabet. 

Heller ikke kommunaldirektør 

Michael Jentsch kan se problemet. 

Faktisk har han slet 

ikke modtaget brevet fra 

Håndværksrådet, før Grønt 

Miljø henvender sig. 

”Det er fair nok at spørge, 

og vi skal nok levere de svar vi 

kan,” siger Michael Jentsch, da 

han har haft et kvarters tid til 

at læse brevet og fortsætter: 

”Vi giver selvfølgelig en redegørelse 

for hvor de penge vi 

får ind, kommer fra.” 

I forhold til arbejdet for forsyningsselskabet 

understreger 

kommunaldirektøren at det på 

stående fod ikke er til at svare 

på om kommunen har gjort 

noget forkert, da forholdet 

mellem kommune og forsyningsselskab 

er juridisk kringlet. 

Men han føler sig sikker på 

at kommunen ikke arbejder 

for meget for ‘almindelige’ 

private kunder. 

”De 1,8 millioner i 2010 er 

helt sikkert ikke for meget og 

er bare en udnyttelse af vores 

overskudskapacitet. Det er politisk 

besluttet at vi har en stor 

organisation, og det har en 

kommune ret til at beslutte,” 

siger Michael Jentsch som ikke 

mener at kommunen har overtrådt 

kommunalfuldmagten. 

Men han pointerer også at det 

ikke er så svært: ”Hvis det viser 

sig at vi har gjort noget som vi 

ikke må, så skal vi holde op 

med det.” 

En del opgaver for private 

Frederikshavn Kommune er 

dog ikke den eneste i det 

nordjyske som er på vej ind i 

søgelyset for at optræde som 

privat entreprenør. Mod vest i 

Brønderslev Kommune skriver 

vej- og parkafdelingen på forsiden 

af sin egen hjemmeside 

www.vej-park.dk: 

”Vej- og parkafdelingen er 

en entreprenørafdeling hvor 

kerneydelsen er drift af veje 

og grønne områder. Som entreprenør 

laver vi ledningsarbejde 

for vand-, varme- og 

kloakforsyningen samt opgaver 

for vor bygningsafdeling. 

Desuden laver vi en del opgaver 

for ejerlav og private.” 

Det falder Danske Anlægsgartneres 

nordjyske landsformand 

Ejvind Røge for brystet: 

”Her står det jo sort på hvidt, 

at kommunen arbejder med 

en kalkuleret overkapacitet. 

Her går skatteydernes penge 

til at udkonkurrere de private 

virksomheder,” fastslår Røge. 

Flere kilder som Grønt Miljø 

har været i kontakt med, pointerer 

at kommunen ikke 

underdriver når den selv fastslår 

at den har en del opgaver 

for ejerlav og private. 

”De har lagt sig meget 

tungt på alle grundejerforeninger, 

ejerlav og boligforeninger 

i Brønderslev. Det gælder 

både glatførebekæmpelse, 

græsklipning og grønt vedligehold, 

og det er ikke til at 

komme indenfor fordi de ligger 

langt under på prisen. Jeg 

kender jo godt kostprisen for 

at have en mand gående i en 

time, og differencen fra kommunens 

pris op til den reelle 

omkostning må skatteyderne 

jo så betale,” siger en kilde der 

ønsker at være anonym af 

frygt for at blive blacklistet af 

kommunen. 

Brønderslevs 5 millioner 

Det er ifølge kommunalfuldmagten 

kun tilladt at sælge sin 

overkapacitet til markedspris. 

I Brønderslev Kommune anslår 

chef for vej- og parkafdelingen 

Finn Bjerning at hans afdeling 

udfører arbejde for private 

kunder for omkring 5 

mio. kr. om året. Men han understreger 

at kommunen ikke 

er ude at underbyde de private 

entreprenører. 

”Både driftsafdelingens vintertjeneste 

og græsklipning 

foregår til markedspris. Men 

selv om prisen er skarp, får vi 

først og fremmest opgaverne 

fordi vi overholder vores kontrakter 

og leverer den kvalitet 

vi har lovet. Og for forsyningen 

deltager vi jo i licitationer 

som vi nogle gange taber. Det 

er ikke sådan at vi bare får op- 

Folk fra Frederikshavns 

Kommunes Center for Park 

& Vej på arbejde. 

Foto: Frederikshavns Kommune. 


gaverne,” fortæller Finn Bjerning 

som ikke mener at Vej og 

Park overtræder kommunalfuldmagten 

når man laver vintertjeneste 

og grønt vedligehold 

for kommunens ejerlav. 

”Når vi har ryddet de kommunale 

veje, så rydder vi private 

veje og salter på vejen tilbage. 

På den måde kan vi udnytte 

maskinerne i perioden 

fra 10 til 15:30. Til vores kommunale 

opgaver har vi brug 

for 1¼ maskine, og på denne 

måde udnytter vi vores maskinpark 

100%. Det samme 

gælder også når vi plejer de 

grønne områder hvor vi f.eks. 

passer grønne fællesarealer 

for ejerlav bestående af 50-60 

grundejere. Det er heller ikke 

sådan at vi er ude at reklamere. 

Det er borgerne selv som 

henvender sig, og vi anvender 

altid ét-årige kontrakter, så vi 

kan evaluere indsatsen,” siger 

Finn Bjerning og afviser at 

kommunen bevidst har opbygget 

en overkapacitet for at 

tage sig af de private opgaver. 

De kommunale opgaver 

I Kommunernes Landsforenings 

vil chefkonsulent Dario 

Silic ikke gå ind i de konkrete 

sager, men han er ikke i tvivl 

om hvad kommunerne må og 

ikke må når de vil sælge deres 

overskudskapacitet: 

72 

”Overskudskapaciteten skal 

være tilfældigt opstået. Og 

‘tilfældig’ betyder at kommunen 

ikke må overdimensionere,” 

forklarer Dario Silic og understreger 

at det er et krav at 

overkapaciteten sælges til 

markedspris for ikke at være 

konkurrenceforvridende. Han 

siger desuden at overkapaciteten 

kun må beholdes hvis 

den ikke kan afskaffes af hensyn 

til løsningen af de kommunale 

opgaver. 

Men hvad er så de kommunale 

opgaver? Ifølge Håndværksrådet 

hører f.eks. kloak-, 

grave-, og belægningsarbejde 

i forbindelse med forsyningsselskabernes 

ledningsarbejde 

ikke længere til de kommunale 

vej- og parkafdelingers opgaver. 

I 2009 medførte vandsektorloven 

nemlig at forsyningsselskaberne 

blev udskilt 

fra kommunerne for at sikre 

vandtætte skotter mellem 

skattefinansierede og brugerfinansierede 

aktiviteter. Dermed 

må kommunernes vej- og 

parkafdelinger altså kun lave 

f.eks. entreprenørarbejde for 

forsyningsselskaberne i det 

omfang de har en tilfældig, 

midlertidig overkapacitet som 

ikke kan afskaffes. 

Alligevel løste parkog vejafdelingen 

i Frederikshavn 

entreprenøropgaver for forsy- 

Vej- og parkafdelingen i Brønderslev Kommune er ikke bleg for at fortælle at man både arbejder for 

forsyningsselskabet som entreprenører og laver vedligehold for private. Chef for vej- og parkafdelingen Finn 

Bjerning pointerer dog at siden er gammel og mangler opdatering. www.vej-park.dk. 

Eksempel på en kontrakt som Brønderslev Kommune har tegnet med et 

privat ejerlav. Chefen for kommunens vej- og parkafdeling Finn Bjerning 

understreger at de er skarpe på prisen, men at de private først og fremmest 

vælger kommunen til at udføre sine opgaver fordi kommunen er 

god til at levere den lovede kvalitet og driftssikkerhed. Kontrakten er 

stillet tilrådighed af Brønderslev Kommune. 

ningsselskaberne for 36 mio. 

kr. i 2010 og gør det fortsat 

selv om beløbene for 2011 og 

frem ikke er frit tilgængelige 

længere efter en ændring i 

kommunens regnskabspraksis. 

Inden Håndværksrådet går videre 

med sagen, har man derfor 

bedt kommunen om at finde 

tallene for 2011 og 2012. 

Slår ørerne ud 

Måske bliver Brønderslev den 

næste kommune som Håndværksrådet 

banker på hos. 

Kommunens vej- og parkafdeling 

er i hvert fald heller ikke 

blege for at melde ud at de laver 

‘en del opgaver for ejerlav 

og private’. Den slags får 

Håndværksrådet til at slå ørerne 

ud, siger chefjurist Peter 

Andersen: ”Hver gang vi hører 

at en kommune laver arbejde 

for de private, så er vores advarselslamper 

tændte, og hvis 

nogle beder os om det, så vil vi 

begynde at undersøge, om det 

går lovligt for sig.” ❏ 


Her ville et overfladefald have hjulpet. 25 promille er foreslået. 

Vandet skal også ledes væk fra greens 

Normer for greens handler 

meget om at lede overskudsvandet 

væk ned gennem 

vækstlaget. Men når det regner 

meget, og vækstlaget er 

vandmættet, er det også relevant 

at tale om overfladeafstrømning, 

skriver chefgreenkeeper 

Jacob Arnkvist i Greenkeeperen 

1/2012. Ikke kun fordi 

risikoen for skybrud er steget. 

Også fordi udvaskningen 

af næringsstoffer stiger hvis al 

vandet skal gennem vækstlaget. 

Og fordi stående vand 

kan give dårligere græsvækst. 

De faglige normer - herunder 

de amerikanske USGA-nor- 

mer - siger bare ikke noget om 

hvilke fald der bør være på 

overfladen. Arnkvist anbefaler 

derfor at man bruger de principper 

der gælder for belægninger 

hvor faldet tilpasses 

materialets jævnhed. 

For greens sætter Arnkvist 

derefter faldet til 25 promille. 

Det er stort nok til at få overfladevandet 

væk, men ikke så 

stort at det generer spillet. 

Desuden skal der være fald til 

flere sider. Og så skal vandet 

kunne løbe videre. Her er det 

er tit et problem at forgreens 

kan hæve sig lidt. Disse volde 

må i givet flad fjernes. sh 


VINDUET 

Pluk fra den faglige debat 

Nærmest erotisk længsel 

I et temanummer om træ i boligen 

i Politiken 17.3.2013 

spørges forskellige folk om deres 

yndlingstræting. For den 

prisvindende forfatter Kim 

Leine er det - træer: 

„Træ ældes på en smuk måde 

ligesom mennesker. Det bliver 

rynket og sprækket. Træet 

har desuden en måde at være 

levende på selv om det er dødt 

(...) Jeg har boet i Grønland 

som er et træløst land. Masser 

af fjelde, bakker og landskaber 

fuldstændig uden træer. 

Man føler sig nærmest nøgen. 

Landskabet er blottet, og så 

bliver mennesket også blottet. 

Der kan man nemt komme til 

at savne træ. At kunne røre 

ved et træ eller gå ind i en 

skov. Man får en nærmest erotisk 

længsel efter træ.“ 

Legens spændning og fare 

Børn tiltrækkes af risikofyldt 

leg, siger leg-forsker Ellen Beate 

Sandseter. Formand for 

Dansk Legepladsselskab Helle 

Nebelong refererer hende i Legepladsen 

1/2013: 

„Et godt legemiljø er fleksibelt 

og giver en mangfoldighed 

af udfoldelsesmuligheder. 

På naturlegepladser er der 

størst bevægelsesfrihed, her 

kan den mest entusiastiske, fysisk 

aktive og udfordrende leg 

foregå, mens det for det meste 

er ‘ikke-leg’ der finder sted på 

traditionelle legepladser. Hvis 

legepladser er kedelige, søger 

børn spænding ved f.eks. at 

bruge legeredskaberne på andre 

måder end de er tænkt at 

skulle bruges på. Eller de forsøger 

at kompensere ved at 

opsøge udfordrende steder 

uden for legepladsen som kan 

være virkeligt farlige.“ 

Landevejens skrædder 

Natursten skal udvælges med 

omhu, forklarer landskabsarkitekt 

Jacob Fischer, GHB Landskabsarkitekter, 

i Zurface Magazine 

4/2013: 

„Når en skrædder skal vælge 

farver og typer af stof til en 

kjole, kan han ikke bare sætte 

hvad som helst sammen. Der 

er farver og stoffer der taler 

mere til hinanden end andre. 

74 

Vi er også en slags landevejens 

skræddere, når vi sammensætter 

belægninger til en gade eller 

en hel plads. Vi skal designe 

vores ‘klæde’ med omhu.“ 

Til mere end bare en flise 

Brug ikke natursten hvor som 

helst, fortsætter Jacob Fischer. 

De er gode til historiske miljøer 

og hvor materialet skal markere 

noget særligt: 

„Det kan være alt fra en facade 

til en belægning eller flade 

med græs hvor granitten 

fremstår som en forfinet juvel. 

Den kan også anvendes til at 

skabe kontraster i et miljø 

hvor man egentligt synes at 

den kan virke fremmed. Så 

kan granitten være en lækker 

detalje. Igen er det dog vigtigt 

at den kommer til sin ret og 

bliver brugt til mere end bare 

en flise. Man kan løfte en hel 

bygning til at være eksklusiv 

ved bare at anvende granit til 

trappen eller stien op til et 

indgangsparti.“ 

Når man selv tegner 

Ved Rosenborg Slot vil Forsvaret 

opføre et 750 m 2 stort hus 

til livgardens musikkorps. I 

Landskab 2/2013 argumenterer 

landskabsarkitekt Jens 

Hendeliowitz mod placeringen 

og fortsætter: 

„Det er samtidig dybt bekymrende 

når formanden for 

Hovedstadens Forskønnelse 

Henrik Terkelsen meddeler at 

foreningen i denne sag er tavs 

fordi han selv er partner i den 

arkitektvirksomhed der tegner 

på bygningen (...) Også det 

Særlige Bygningssyn er i denne 

sammenhæng helt tavs. Er 

det mon fordi et af nævnets 

medlemmer, Trine Neble, også 

er partner i samme arkitektvirksomhed, 

EMA-arkitekter, 

og sagsarkitekt på bygningen?“ 

Kaste vrag på erfaringen 

Skovrider Esben Møller Madsen, 

Skåneskogen AB og seniorkonsulent 

Per Hilbert, De 

Danske Skovdyrkerforeninger, 

sår i Skoven 3/2012 tvivl om 

hvad der bør gøres for at gavne 

biodiversiteten i skoven. 

Nok kan kan det blive bedre... 

„Men der er intet i situationen 

som tilsiger at man ‘vupti’ 

skal kaste vrag på 200 års møjsommeligt 

opbyggede erfaringskundskaber 

og i stedet 

kaste sig i armene på uprøvede 

teorier. Derfor er der sund 

fornuft i at afvise Vismandsrapportens 

forslag om at lade 

10% af skovarealet ligge urørt. 

det er unødvendigt, det er 

dyrt, og det er kontraproduktivt. 

Der finde bedre - og mere 

vise - måder at både sikre og 

øge biodiversiteten på.“ 

Betonkasser langs E45 

Arkitekt i Cubo Arkitekter Lars 

Juel Thiis lufter i Jyllandsposten 

26.3.2013 sin kritik af det 

moderne motorvejslandskab 

omgivet af erhvervsområder: 

„Bilister og ikke mindst turister 

kører spidsrod op gennem 

Jylland mellem billige betonkasser 

som er smidt langs motorvejen 

fordi kommunerne 

slås om arbejdspladser (...) 

Strækningen mellem Vejle og 

Horsens er det værste hvor 

man har det udstillet så frygtelig 

som det overhovedet kan 

være. Hedensted er nok det 

grimmeste sted i landet. Hvad 

er det for en måde at behand- 


„Hedensted er nok det grimmeste sted i landet. Hvad er det for en 

måde at behandle landskabet på?,“ spurgte arkitekt Lars Juel Thiis i 

Jyllandsposten 26.3.2013 og rejste en ny debat. 

Motorvejen E 45 ved Hedensted. Polfoto / Ernst van Norde. 

le landskabet på? Det giver 

hverken øget vækst eller flere 

turister, men forarmer vores 

fysiske miljø på en helt utilgivelig 

måde.“ 

Borgmester i Hedensted 

Kommune, Else Terkilsen (V): 

„Man kunne måske godt ønske 

sig nogle andre kulisser. 

Men det er i høj grad en balance 

mellem ikke at belemre 

vores virksomheder med for 

meget smagsdommeri, og i 

stedet gøre det muligt for dem 

at drive deres erhverv.“ 

Lars Juel Thiis: „Jeg er fuldstændig 

enig i at der ikke er 

brug for flere smagsdommere. 

Men arkitekter er ikke smagsdommere. 

Vi er faglige eksperter 

som er sat til at forvalte 

landets kvaliteter for eftertiden.“ 

Koldt, blæsende og goldt 

Problemet er altså også arkitekterne 

selv, udtaler Jakob 

Lange, formand for Hovedstadens 

Forskønnelse, i Jyllandsposten 

31.3.2013: 

„Det største problem i København 

er at man får stjernearkitekter 

til at tegne flotte 

bygninger, mens livet mellem 

husene er en jammerdal. Ørestad 

er et skrækeksempel. det 

er koldt, blæsende og goldt. 

Husene er meget pæne, men 

ingen finder på at slå sig ned 

eller stå og snakke på et gadehjørne, 

for så blæser de væk. 

Husene laver vindtunneller 

som ikke indbyder til ophold.“ 

Byplanarkitekt Jan Gehl 

kommenterer: „Jeg er fuldstændig 

enig med Jakob Lange, 

og det er i høj grad et 

landsproblem man typisk ser i 

de bynære havnearealer.“ 

Designernatur 

Naturplejen ledes af tilfældige 

strømninger, skriver miljøchef 

Flemming Bach, Thisted Kommune, 

på Altinget.dk 2.4.2013: 

„Med beslutningen om at 

der på et givet område ude i 

landskabet - ude i ’naturen’ - 

skal være en bestemt naturtype, 

beslutter vi samtidig hvad 

vi vil tillade lever der - og hvad 

vi ikke tillader. Vi designer 

dermed ’naturen’ og skaber 

hvad jeg vil kalde en designernatur 

(...) Med vores naturplejende 

og -genoprettende ind- 

sats forsøger vi ud fra vores 

nuværende forståelse at lave 

noget af det der var, eller det 

der kunne være. Men det er 

vigtigt at erindre, at hvis vi påvirker 

udviklingen af den naturligt 

hjemmehørende flora 

og fauna i et område fordi vi 

følger en tilfældig strømning i 

tiden - så disponerer vi på vegne 

af vores efterkommere. Og 

vi fjerner ikke kun flora og 

fauna - vi fjerner også vores 

efterkommeres mulighed for 

at tage stilling.“ 

Naturens anlægsgartner 

Michael Stolze, Natur og Idé, 

kommenterer 3.4.2013 Flemming 

Bach i samme medie: 

„Du har for så vidt ret, for 

naturen er pr. definition ikke 

afhængig af menneskehænder. 

Naturplejere er dog en 

særlig slags ‘anlægsgartnere’, 

for målet et ikke dyrkning af 

eksotiske og forædlede stauder, 

buske og træer, men 

‘dyrkning’ af en mangfoldighed 

af vilde arter. I debatten 

er det afgørende at vi forstår 

hvad natur er, og at naturbegrebet 

i sin grundbetydning 

både er et begreb og hele den 

fysiske verden. Alt er natur.“ 

Kontrol dræber kvalitet 

Arkitekt Dorte Mandrup var 

en af fire dommere der efter 

en konkurrence om et århusiansk 

skolebyggeri meddelte at 

det ikke blev det bedste byggeri 

der vandt. Hun siger til 

Jyllandsposten 30.3.2013: 

„I det offentlige er der kommet 

en kontrol- og dokumentationsmani 

med flueben og 

regneark i uforståelige pointsystemer 

som tager opmærksomheden 

fra det væsentlige - 

nemlig byggeiets kvalitet i 

form af funktionalitet, rummelighed 

og robusthed.“ 

Da gangruten forsvandt 

Da Kongens Have i København 

blev lagt om forsvandt den 

skrå gangrute gennem parken. 

Klaus Wivel skriver i Weekendavisen 

1.2.2013 om hvordan 

folk gjorde oprør: 

„En lille borgerkrig er sat 

ind. Havedesignerne opdagede 

hurtigt de små slidspor i 

græsset, uslinge som mig har 

efterladt os, så de satte et lille 

hegn op i hver ende med et 

par gummielastikker for at 

spærre anarkistruten af. Man 

kunne nu let gå hen over elastikken 

som nok kun er 15 cm 

høj. Men vi er trods alt stadig 

nogenlunde pæne østerbroere, 

så i stedet satte vi af fra 

stien og ind over plænen lige 

der hvor elastikpløkken endte. 

Hurtigt trak der sig igen en 

streg af nedtrådt græs (...) 

Slotsforvalterne modsvar faldt 

hurtigt: Elastikkens længde 

blev forlænget. Adgang forbudt. 

Vores modsvar kom lile 

så prompte: Vi skråede bare 

ind lidt længere henne, der 

hvor elastikkerne nu endte.“ 

Bedre blik for helheden 

Karen Sejr, formand for Dansk 

Landskabsarkitektforening. 

fortæller om byrummets rolle i 

Bygge- og Anlægsavisen tillæg 

til Børsen marts 2013: 

„Vi oplever en medvind i 

branchen for tiden hvor man 

som landskabsarkitekt inddrages 

i rigtig mange sammenhænge. 

Desværre kan den rekreative 

zone eller de grønne 

områder let blive vurderet som 

mere ‘nice to have’ end ‘need 

to have’. Og desværre er der 

også mange der tænker hvor 

meget kan nogle fliser, en 

smule græs og en gruppe træer 

egentligt koste? Men der er 

kommet et bedre blik for helheden 

hvor man bruger landskabet 

til at give pondus til 

bygningerne. Samtidig står de 

sundhedsmæssige fordele ved 

grønne arealer mere og mere 

klart frem.“ 

Tyven døde godt nok ikke 

Flemming Kruse, naturchef i 

Vordingborg, skriver i ‘Fra 

kvangård til humlekule’ 2012 

om Historisk Botanisk Have: 

„Vi accepterer at havens 

gæster høster lidt frø til den 

hjemlige plantesamling. Det er 

en udmærket måde at sprede 

kendskab og interesse for de 

historiske planter. Vi har også 

kendskab til gæster der hvert 

år kommer sejlende til Vordingborg, 

og som opsøger haven 

for at høste lidt purløg til 

en æggekage eller lidt grønt 

fra vores krudderurter. Tyveri 

fra haven sker meget sjældent, 

men i år mistede vi en alrunerod. 

Den blev revet op af jorden, 

formentligt stjålet af en 

lokal kender med bivoks i 

ørerne og en stor sort hund. Vi 

fandt i hvert fald ikke tyven 

død i haven.“ sh 


Underjordiske containere giver plads i byens gårde 

I Århus findes over 1000 underjordiske affaldscontainere. Det betyder færre skraldespande i 

de små baggårde og et bedre arbejdsmiljø for skraldemændene, men ikke mindre svineri 


Hver dansker producerer 

dagligt i gennemsnit 1,7 

kg affald i form af dagrenovation, 

storskrald og haveaffald. 

Og affaldsmængden er ifølge 

Miljøstyrelsen stigende. Det er 

pladsen i byerne til gengæld 

ikke. Derfor er underjordiske 

affaldssystemer på vej frem i 

mange danske byer. 

Ingen er længere fremme 

end Århus. Her er der over 

1000 underjordiske affaldscontainere 

hvor borgerne kan 

komme af med affald i tre 

fraktioner: dagrenovation, papir 

og glas. På glas-containerne 

er der desuden et indkast 

til brugte batterier. 

Og århusianerne kan finde 

ud af at bruge systemet, fortæller 

Esben Roulund Andersen, 

ingeniør i Teknik & Miljø i 

Århus Kommune. „Det kører 

så optimalt som det kan gøre, 

og vi får ingen klager fra den 

leverandør som modtager vores 

affald,“ siger han. 

Hver underjordisk container 

kan rumme 4 m3 affald og er 

helt ens, så kommunen kan 

bytte rundt på hvad den enkelte 

‘skraldespand’ skal modtage, 

alt efter behov. Sådan en 

container koster 50.000 kr. 

med alt (inklusiv opgravning), 

fortæller varmechef Bjarne 

76 

Munk Jensen fra Århus Kommunes 

Teknik & Miljø. 

Gårdrum eller skrald 

Det koster altså nogle knapper 

at få affaldet væk fra gadeplan, 

men så er det heller ikke 

værre, understreger Bjarne 

Munk Jensen. 

„I starten var vi bange for at 

det blev for dyrt, men nu er 

det på et sammenligneligt niveau 

med den traditionelle 

løsning. Det er selvfølgelig væsentligt 

dyrere at anlægge 

men til gengæld væsentligt 

billigere i drift,“ siger Bjarne 

Munk Jensen. 

Kommunen har stået for 

størstedelen af de underjordiske 

containere, men især i 

midtbyen har boligforeninger 

og private boligejere også investeret 

i anlæggene. Og det 

er der en god grund til. 

„Mange beboere ser det 

som en stor fordel at de kan 

slippe for skrald i gården. Der 

er ofte ikke meget plads, og så 

kan de få et grønt areal eller 

et legeområde til børnene i 

stedet for containerne. Og for 

skraldemændene betyder det 

et væsentligt forbedret arbejdsmiljø,“ 

forklarer Bjarne 

Munk Jensen. Han mener dog 

ikke at ordningen giver min- 

dre svineri omkring containerne 

eller er en nævneværdig 

miljøfordel fordi skraldebilerne 

skal køre færre gange. 

6 fraktioner på Nørrebro 

Men det er netop miljøhensyn 

og ikke så meget skraldemændenes 

arbejdsmiljø som har fået 

Miljøpunkt Nørrebro til at 

presse på for at få lov til at lave 

en underjordisk affaldssorteringsløsning. 

Mens det i Århus 

har været kommunens bevidste 

strategi at få affaldet 

ned under gadeplan, har man 

på Nørrebro i København måttet 

kæmpe i ti år for den underjordiske 

affaldsindsamling. 

Først i år den 15. marts kunne 

den under navnet ‘Smart 

Miljøstation’ blive virkelighed, 

og her er mulighederne for at 

kildesortere større end i Århus. 

Miljøstationen tager nemlig 

imod seks fraktioner: papir, 

pap, glas, hård plastik, jern og 

metal samt dagrenovation. 

Storskrald, farligt affald og 

småt elektronik skal beboerne 

dog fortsat sortere i gården. 

Dermed er det første underjordiske 

affaldssorteringsanlæg i 

København en realitet, og det 

har været hele arbejdet værd, 

mener Uffe Meulengracht fra 

Miljøpunkt Nørrebro. 

Århus har over 1000 underjordiske affaldsanlæg hvor der kan smides papir, glas og dagrenovation. Det har 

givet mere plads i baggårdene og bedre arbejdsmiljø for skraldemændene. Foto: Aarhus Kommune. 

„Idéen har cirkuleret i ti år, 

og det er tre år siden vi fik sat 

dette projekt i gang. Men det 

har været svært at få kommunen 

med på vognen. Der har 

især været meget fodslæberi 

omkring byggetilladelsen, og 

da vi endelig får den i efteråret, 

var den alligevel tilføjet 

31 særskilte punkter som skulle 

ordnes. Men uanset hvad er 

det efterhånden tydeligt for 

enhver at vi er nødt til at få lavet 

nogle nye affaldsløsninger 

i indre by,“ fortæller Uffe 

Meulengracht. 

Det skyldes bl.a. at pladsproblemerne 

i gårdene i Københavns 

indre by med et slag 

blev større ved årsskiftet. Her 

introducerede kommunen 

nemlig tre nye affaldsfraktioner, 

hård plast, elektronik og 

metal. Det betyder at der er 

kommet tre nye beholdere i 

alle gårdene, så problemerne 

med skraldespande der tager 

plads i de små byrum, ofte er 

ved at nå smertegrænsen. 

Stolte af miljøstationen 

Med den nye miljøstation i 

Wesselsgade er der dog ét sted 

i byen blevet mere plads i gårdene, 

og der bliver nu kun 

tømt affald en gang om ugen i 

stedet for to. Så vil tiden vise 

om man undgår at beholderne 

fyldes op af storskrald af folk 

som kører forbi. I Miljøpunkt 

Nørrebro regner leder Erik Jørgensen 

med at beboerne i 

Wesselsgade vil holde øje med 

miljøstationen, og han er glad 

for at projektet er lykkedes. 

„Vi lever i en verden der ikke 

har ressourcer nok, og hvor 

omkostningerne bliver stadig 

større i takt med befolkningsforøgelsen. 

Vi er stolte af at 

miljøstationen kan være med 

til at sikre at affald kan genbruges 

igen og igen, så der 

også er ressourcer til vores 

børn og børnebørn,“ siger Erik 

Jørgensen til lokalavisen 

2200N. Og selv om fokus modsat 

i Århus er på miljøfordelene, 

kan løsningen jo også væ- 


e en fordel for skraldemændenes 

arbejdsmiljø. 

Hele projektet fra sin start 

for tre år siden samt den kommende 

forsøgsperiode på tre 

år med påregnede udgifter til 

vedligeholdelse, er budgetteret 

til 3, 7 mio. kr. Heraf betaler 

kommunens Center for Bydesign 

1.040.000 kr. Det er 

dog vigtigt at huske at ‘Smart 

Miljøstation’ i Wesselsgade er 

et pilotprojekt. Når Miljøpunkt 

Nørrebro nu går ud i verden 

for at sælge Smart Miljøstationer 

på helt kommerciel basis, 

er prisen 1.750.000 kr. 

Mission: grav et hul 

Før anlægget kunne blive en 

realitet, var der et væld af udfordringer. 

Det indre Nørrebro 

er nemlig et af de tættest bebyggede 

områder i Danmark, 

og der skal inddrages mange 

instanser når man vil grave hul 

i gaden. 

Anlægsgartnervirksomheden 

Stenbroens Træpleje og 

Anlæg stod for udførselen, og 

de kunne hurtigt konstatere at 

telefonkablerne ikke lå dér 

hvor de offentlige myndigheders 

kort ellers mente. Det betød 

at en del af fortovet måtte 

graves op for at få plads, og 

det blev nødvendigt at få 

Dong til at flytte el-, gas- og 

vandledningerne. 

Fortovet måtte desuden forstærkes 

for at sikre at afhentningskøretøjerne 

ikke vælter 

når indholdet bliver hentet. 

Og da affaldet tages op af 

containergravene af en 9 meter 

høj kran, skulle der også 

tilladelse til at beskære en 

smule i vejtræerne og indhentes 

andre tilladelser for at 

kunne flytte luftledninger. 

Nej, der er vitterligt ikke meget 

plads, og det gælder både 

under, på og over jorden. 

„Men nu er anlægget færdigt, 

og de små gårde slipper 

for at have skrald stående. Så 

bliver det interessant at se 

hvordan det bliver brugt. Der 

står 800-1000 almindelige affaldscontainere 

til dagrenovation 

på Nørrebro, så der er et 

stort potentiale hvis det viser 

sig at være en succes. Der er 

virkelig meget plads til leg og 

grønne områder som bliver frigjort 

i byens gårde på den må- 

I Wesselsgade på det tætpakkede 

Nørrebro har København nu fået 

sit første underjordiske affaldssorteringsanlæg 

til seks affaldsfraktioner 

med 5 m 3 i hver. 

Hver beholder består af en ydre 

fast betonbeholder og en indre 

stålbeholder inklusiv låg, indkastningsstander 

og et kraftigt løfteøje. 

Når beholderen skal tømmes, 

løfter en kran hele den indre enhed 

op i øjet og hen over skraldevognens 

tank. Herefter flappes 

bunden ud til siderne så affaldet 

falder ud i skraldevognen. Foto: 

Miljøpunkt Nørrebro. 

de,“ siger anlægsgartnermester 

Jonas Olsen fra Stenbroens 

Træpleje og Anlæg. 

I alt blev der stillet otte containere 

op med 5 m 3 i hver. En 

af grundene til at der er flere 

containere end fraktioner er at 

Miljøpunkt Nørrebro ville have 

en container til madaffald der 

kan genbruges som kompost 

eller bioenergi. Københavns 

Kommune tager endnu ikke 

imod denne fraktion der bare 

ryger på forbrændingen, men 

hvis kommunen en dag skifter 

mening med organisk affald, 

er miljøstationen klar. ❏ 


Ingen ukrudt i det 

fejefaste Lithosand 

Litomex, der er kendt for sit 

bundne fugemateriale, har nu 

også lanceret det halvfaste 

fugemateriale Lithosand der 

modvirker ukrudt og gør fugen 

fejefast. Lithosand er af 

specialbehandlet kvarts der er 

stærkt basisk og tilsat en ‘binder’. 

Sandet fejes ned i hele 

fugedybden. Der efterkomprimeres, 

efterfyldes med 

sand, fejes og vandes netop 

indtil fugemassen er vandmættet. 

Binderen sørger nu 

for at fugen bliver fejefast. På 

følsomme belægninger skal 

man passe på med at vand og 

sand ikke flyder ud. Det kan 

give kalkudblomstringer. 

www.lithomex.dk. 

78 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

MAJ 

Klimatilpasning og lokal afledning 

af regnvand. Studietur til 

Tyskland 2-4/5. DB. 

Lokale udviklingsplaner som 

samlende og styrende instrument. 

København 3/5. SL. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 7/5. VEU. 

Lokalplankvalitet og by-kvalitet. 

Odense 13-15/5. DB. 

Seminar for trafiksikkerhedsrevisorer. 

Vejle 22/5, København 

2/10. VEU. 

Livet for byen. Køge 23/5 kl. 

15.30-18. DB. 

ETW Certificering. 25/5. SL, DTF. 

JUNI 

Jura & plan i praksis. København 

3/6. DB. 

Rundkørsler 

sænker trafikstøjen 

De mange rundkørsler der er 

anlagt for trafiksikkerhedens 

skyld, får også trafikstøjen til 

at falde. Det viser støjmålinger 

før og efter anlæg af syv rundkørsler, 

oplyser Vejdirektoratet 

i Trafik & Veje 3/2013. Hvor 

rundkørslen erstattede et reguleret 

krys mellem en mindre 

vej og en meget trafikeret vej, 

faldt trafikkens fart meget. 

Derved kunne man måle en 

støjsænkning på 2,2-4,7 dB. En 

endnu større sænkning måltes 

hvor kryds med flere meget 

trafikerede veje var lavet om 

til en rundkørsel. Udvidelser af 

rundkørsler fra et til to spor 

gav i øvrigt kun mindre stigninger 

i støjniveauet. 

Åben Land Konference 2013: 

Det lokale landskab. Viborg 6-7/ 

6. SL. 

Verden i Danmark 2013: Here 

comes the sun. Frederiksberg 21/ 

6. SL. 

SENERE 

Parker og natur mellem beskyttelse, 

benyttelse og drift. Danske 

Parkdage. Varde 11-13/9. KPN, SL. 

Det 63. danske Byplanmøde, 

Smart planlægning. Frederiksberg 

26-27/9. DB. 

Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart 

29/10. VEU. 

Glatførevarsling. Nyborg 9/10. 

Middelfart 31.10. VEU. 

UDSTILLINGER 

Grøn Fagmesse. Sandmoseskolen, 

Brovst, 13/6. 

www.groenfagmesse.dk. 

Have & Landskab 2013. Slagelse 

28-30/8 2013. www.hl13.dk. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 

Haveejere nøjes tit ikke med at svitse ukrudtet. De brænder det helt ned 

- og spilder både tid og energi. Foto: Morten Clausen/foto-freelance.dk. 

Haveejere brænder galt 

Forkert brug og mange ulykker er afsæt for 

Sikkerhed- og Beredskabsstyrelsen kampagne 

Over 40% af alle voksne 

danskere der fjerner 

ukrudt i deres have, bruger en 

lille ukrudtsbrænder. Men 

mange bruger den forkert og 

cirka 5% af dem kommer galt 

af sted med brænderen: De 

bliver forbrændt eller får sat 

ild til hæk eller carport. Det viser 

en ny undersøgelse som 

Sikkerhedsstyrelsen har lavet 

om ikke-fagfolks brug af 

ukrudtsbrændere. 

Derfor lancerer Sikkerhedsstyrelsen 

og Beredskabsstyrelsen 

kampagnen ‘Fjern ukrudt 

uden ulykker’. Budskabet er 

klart: Ukrudtet skal kortvarigt 

svitses, ikke brændes af. Man 

skal holde øje med gløder og 

afmontere gasflasken efter 

brug. Desuden anbefales at 

holde brænderen væk fra tør 

jord og tør bevoksning, holde 

god afstand til bygninger, biler 

og plankeværk, aldrig at 

forlade en tændt eller varm 

brænder og tjekke at ukrudtsbrænderen 

har DG-mærke. 

I undersøgelsen spurgte 

man så mange at man fik cirka 

1000 respondenter der brugte 

ukrudtsbrænder. De fleste var 

villaejere, men der var også en 

del lejere der brugte ukrudtsbrænder 

ved sommerhus, kolonihave 

eller i fællesarealer. 

Som fagfolk ved, skal ukrudtet 

kun blancheres, men det viste 

sig at 23,5% af de cirka 1000 

brugere brænder ukrudtet til 

det er forkullet, og at 5,2% 

brænder ukrudtet helt væk - 

og spilder både tid og energi. 

Af de cirka 1000 brugere har 

47 oplyst at de har haft skader 

eller ulykker med brænderen. 

Enkelte har haft flere uheld. 

Af de 47 har 21 haft brand i 

plantedele eller haveaffald, 13 

har haft personskader, 11 

brand i bygning eller hegn og 

2 brand i bil. Som årsag oplyste 

alle på nær to forkert brug 

og svigtende opmærksomhed. 

Den forkerte brug og de 

mange uheld kan hænge samen 

med at 75,4% ingen instruktion 

fik da de købte 

ukrudtsbrænderen, og at 33% 

ikke havde læst sikkerhedsafsnittet 

i brugsanvisningen. 

Tal fra Beredskabsstyrelsen 

viser at der hvert år er kaldt 

assistance til 200 brande fordi 

ukrudtsbrændere er kommet 

for tæt på tørt græs eller buskads, 

en bygning eller bil. 

Kampagnen om ukrudtsbrændere 

præsenteres i foråret 

og sommeren på plakater 

i byggemarkeder, tv og i radiospots. 

Man kan finde rådene 

om rigtig brug af ukrudtsbrænder 

på www.sik.dk og 

www.brs.dk. sh 


8000 børn skades på havetrampolinen 

Hvert år ender over 8000 danske 

børn på skadestuen med 

brækkede lemmer eller det 

der er værre efter leg på havetrampolinen. 

Det viser tal 

fra Statens Institut for Folkesundhed 

og Ulykkes Analyse 

Gruppen på Odense Universitetshospital. 

Tallene er et gennemsnit 

af 2007-2009 for alle 

børn under 15 år. Man kan også 

se at ulykkestallet er steget 

støt fra omkring 2005 i takt 

med at trampoliner er blevet 

stadig mere udbredt. 

Af samme årsag har Sikkerhedsstyrelsen,Børneulykkesfonden 

og Forbrugerrådet for 

tredje år i træk igangsat kampagnen 

‘Hop med hovedet’ 

„Vi ved at det ikke er pro- 

duktet der er årsag til ulykkerne. 

Det er derimod børnenes 

adfærd på trampolinen, og 

derfor har vi valgt at sætte ind 

med oplysning og gode råd,“ 

siger Mette Cramon fra Sikkerhedsstyrelsen. 

Kampagnen er bygget op 

om fem gode trampolinråd: 

1. Hop altid én ad gangen 

2. Brug sikkerhedsnet 

3. Slå aldrig saltomortaler 

4. Børn under seks år skal have 

en voksen ved trampolinen 

5. Giv trampolinen et sikkerhedstjek 

jævnligt.’ 

Læs mere om 

kampagnen på 

www.hopmedhovedet.dk. 


80 

GAMLE NYHEDER 

„Have i Hellerup, anlagt for Ingeniør Krogboe. Et Eksempel paa G.N. 

Brandts Arbejde med kulturlandskabelige Elementer. Haven er en forfinet 

Omformning af Grøften.“ Havekunst 1938. 

75 år siden BRANDT PRIVAT 

„G.N. Brandt, der så aabent og saa positivt har kæmpet for sine 

Idealer i Skrift og i Tale, og som lægger mere Vægt paa at undervise 

unge Menensker, end at gaa til Møde med gamle - der jo som 

Regel er alt for forstokkede til at lære noget nyt - har ogsaa bestandig 

vist sin Klogskab ved noget, som mange kunne lære af: 

hans Privatliv er privat. I den ‘Blaa Bog’ kan man se hvad Aar, han 

er født, men ikke hvad Dag. Det kommer jo ingen Mennesker ved, 

siger han. Milepælene i hans Tilværelse er overfor Offentligheden 

de Arbejder, han yder.“ (Steen Eiler Rasmussen, Havekunst 1938). 

Skovene er blevet vildere 

Indsatsen i statsskovene siden 1992 for at få 

flere planter og dyr har virket 

Nul sprøjtemidler, flere 

gamle træer, mindre dræning, 

mere økologi og oprettelse 

af urørt skov. Det er 

blandt de tiltag der i de seneste 

20 år har gjort statens skove 

lidt vildere og derved givet 

plads til flere dyr og planter. 

Det viser en rapport som Københavns 

Universitet og Aarhus 

Universitet har lavet for 

Naturstyrelsen. Den ser især på 

hvordan skovdriften har ændret 

sig siden Miljøministeriet i 

1992 tog hul på en række strategier 

og handleplaner for at 

øge naturindholdet i statsskovene. 

„Nogle mener vi skal have 

meget mere urørt skov, mens 

andre siger at skovenes værdi 

udhules fordi vi overlader skoven 

for meget til sig selv. Forskernes 

tjek viser at der er sket 

et kæmpe skift i den måde vi 

driver statens skove, så der i 

dag er meget mere af skoven, 

som er forbeholdt dyr, planter 

og friluftsliv,“ siger kontorchef 

Mads Jensen, Naturstyrelsen. 

Rapporten påviser at Naturstyrelsen 

har leveret de indsatser 

for naturen der er blevet lagt 

op til siden 1992. 

Værdien af statsskovenes 

træproduktion er samtidig steget 

i samme periode. Det forklares 

bl.a. med mere effektive 

skovningsmaskiner og at udgiften 

til at plante er reduceret 

fordi man er blevet bedre 

til at udnytte selvsåede træer. 

„Vi er blevet bedre til at 

drive skovene rationelt uden 

at tvinge dyr og planter ud af 

skoven. Man har fundet metoder 

til at fremme naturen 

uden at det har været nødvendigt 

at slå hegn om skoven og 

lade alt ligge urørt,“ siger kontorchef 

Mads Jensen. 

Store, gamle træer, der står 

og falder sammen, er trods de 

mange indsatser for naturen 

stadig en mangelvare i de danske 

skove, viser rapporten. Når 

50 år siden EFTER DEN LANGE VINTER 

„Åbningen af blomsterløgparken i Vallø står nu snart for 

døren, selv om den nødvendigvis må udsættes nogle dage 

på grund af den lange vinter. Mødet med foråret dernede 

bliver af den grund dog ikke mindre festligt - tværtimod. 

Der har været nogen diskussion om løgudstillingens æstetiske 

virkning på parken - men mon ikke snarere vi skal 

glæde os over det store fremstød, dansk løgavl har gjort, 

og over den herlige farvepragt, vi får at se efter den sure 

og grå vinter.“ (Anlægsgartneren, april 1963). 

25 år siden KVALITETSSIKRING OG EDB 

„For at anlægsgartnerbranchen kan være så godt rustet 

som overhovedet muligt, har LDA i samarbejde med 

Håndværksrådet og Teknologisk Institut udarbejdet en 

vejledning i kvalitetsstyring for anlægsgartnerarbejde. 

Denne vejledning er senest suppleret med en række eksempler 

på hvorledes kvalitetsstyring kan gribes an i praksis 

inden for en række forskellige delarbejder. I forlængelse 

af denne vejledning findes også et EDB program...“ 

(Michael Nielsen og Ole Wind, Grønt Miljø, april 1988). 

10 år siden STAUDER PÅ KIRKEGÅRDEN 

„De tiltrækker sommerfugle, bier og insekter og lokker 

fugle til. De bidrager med variation og skaber kontrast til 

stedsegrøn vegetation. Større felter med stauder bidrager 

rumligt og kan sammenknytte områder der savner struktur. 

Pleje af stauder giver en mere varieret arbejdsgang 

end renholdelse af bar jord. Og med de rigtige stauder 

har man i løbet af 1-2 sæsoner en bundplantning der 

dækker jorden helt.“ (Katrine Thuesen og Susanne Guldager, 

Grønt Miljø, maj 2003). 

Mere natur - men uden at slå hegn om skoven og lade alt ligge urørt. 

træerne bliver gamle, stiger 

deres værdi for en lang række 

fugle, biller og svampe. 

Naturstyrelsen begyndte i 

1992 konsekvent at efterlade 

3 til 5 træer per hektar, når 

man fælder gammel skov, og 

har på landsplan sørget for 

mere end 7.000 hektar urørt 

skov og 9.000 hektar med 

gamle naturvenlige driftsformer. 

Derudover fælder Naturstyrelsen 

ikke bøgetræer, der 

er over 200 år gamle eller 

egetræer over 300 år. Både 

som levende og efter døden er 

disse træer meget værdifulde 

levesteder for blandt andet 

biller og svampe. Det tager 

dog mange år før man får den 

fulde effekt af de initiativer vi 

har taget for at øge mængden 

af dødt ved. sh 

Evaluering af indsatsen for biodiversiteten 

i de danske skove 1992-2012. 

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 

Københavns Universitet 2013. 

ww.naturstyrelsen.dk. 


Texas relancerer 

Pro Trim-trimmer 

Texas har redesignet sin tohjulede 

benzindrevne græstrimmer 

Pro Trim 560 til bl.a. højt 

græs, stier og krat, ikke mindst 

på ujævn grund. I forhold til 

en båret trimmer får man bedre 

ergonomi, nemmere manøvrering 

og en mere effektiv 

trimning, bl.a. på grund af den 

store trimmebredde på 56 cm 

og det fremskudte trimmerhovede 

der er monteret med 

to 4 mm trimmersnører. Nyt er 

bl.a. skjoldet der beskytter motor 

og luftfilter fra afklip og 

støv. www.texas.dk. 

Krog og kæde skal 

hindre hundetyveri 

Tyveri af hunde der venter 

uden for forretninger mv. er 

blevet et stigende problem, siger 

MLTech som nu tilbyder et 

hundesikringssystem til at erstatte 

de utilstrækkelige hundekroge. 

Systemet består af en 

kraftig krog og en kæde som 

man kan låse sin hund fast til 

med en medbragt hængelås 

der f.eks. hænger i hunderemmen. 

Ifølge MLTech stjæles 

dagligt hunde bl.a. med henblik 

på salg, eventuelt hundekampe. 

www.hundesikring.dk. 


Klipper tilpasset 

våd dansk sommer 

Iseki har sammen med den 

nordiske Iseki-importør HCP 

Nordic udviklet et specielt 

klippeaggregat til nordiske 

forhold. Klippebordet, der er 

til redskabsbæreren Iseki SF 

370, er svejset op i 4,5 mm 

stålplade og er meget robust. 

Arbejdsbredden er 183 cm og 

der er bagudkast i hele klippebordets 

bredde. Det er derved 

muligt slå græsset ordentligt 

uden afklip i klatter - uan- 

82 

set vejret. Man kan desuden 

nemt rengøre og tilse kniven 

uden at afmontere PTO-akslen. 

www.hcpetersen.com. 

Cats byggepladstelefon 

Caterpillar er ikke kun gule dozere og 

gravemaskiner. Den amerikanske producent 

har også andre varer, nu også 

smartphonen Cat B15, en hårdfør sag 

pakket ind i aluminium og gummi så 

den tåler byggepladsens støv, vand og 

stød. Den kan den tåle et fald på 1,8 

meter og overleve mindst en halv time 

under vand. B15 kører Android-version 

4.1 Jelly Bean og har en 4“ skærm der 

kan betjenes med våde fingre. Caterpillar 

har i mange år også solgt modeagtigeprodukter 

som sko, ure og hatte. 

Dansk importør er Pon Equipment A/S. 

www.pon-cat.com. 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 4/2013 

MASKINER 

DH Muld,67 

Fors MW, Helms TMT, 69 

FSI Power Tech, 79 

GGP Danmark, Stiga, 33 

H.A. Fog, 27 

Hako Danmark, 23, 81 

HCP Danmark, 61 

Helms TMT-centret, 51 

H.G. Enemark, 67 

Husqvarna, 7 

John Deere, 59 

Kärcher Belos, 17 

Pon Equipment, 63 

Safetrack, 23 

Scantruck, 73 

Svenningsens Maskinforret., 37 

Sønderup Maskinhandel, 25 

Texas, 51 

Tima, 29 

Vermeer Danmark, 31 

Volkswagen Slagelse, 15 

PLANTER & JORD 

Birkholm, 27, 79 

HedeDanmark, 71 

Hjorthede Planteskole, 41 

Holdens Planteskole, 2, 57 

Hunsballe Frø, 37 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

Møllegårdens Planteskole, 65 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

Salling Planteskole, 45 

Sitas, 61 

Solum Roskilde, 84 

Verver Export, 25 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Betongruppen RBR, 9 

Byggros, 47 

Cado, 47 

Fokdal Springvand, 83 

IBF, 53 

Vestre, 13 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 63, 83 

K&S Treecare, 83 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 83 

SkovByKon.dk, 78 

Sven Bech A/S, 83 

FAG & UDDANNELSE 

Agrotech / Kold College, 63 

ErhvervsAkademi Sjælland, 45 

Jordbrugets Uddan.Center, 81 

Kbh. Uni. (Parkdiplom), 73 

Roskilde Tekniske Skole, 47 

Selandia CEU, 69 

UDSTILLINGER 

Have & Landskab, 57 

Roskilde Dyrskue, 30 

STILLINGSANNONCER 

Skælskør Anlægsgartnere, 82 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældende. 

Japansk kristtorn, Ilex crenata, er en kompakt stedsegrøn busk der 

ligner buksbom og kan klippes på samme måde. Her er sorten ‘Dark 

Green’ udstillet af Holdens Planteskole på Have & Landskab 2011. 

Japansk kristtorn erstatter syg buksbom 

Buksbomkvistdød er årsagen 

til at 27 km buksbomhække på 

det historiske haveanlæg Het 

Loo i Holland i dette forår skiftes 

ud med med japansk kristtorn. 

I marts blev hækkene 

fjernet, og sidst i maj skal de 

nye hække være på plads. Det 

er et markant tegn på hvor alvorlig 

plantesygdommen buksbomkvistdød 

er blevet. Sygdommen 

skyldes svampen 

Cylindrocladium buxiola der 

får buksbom til at visne. 

Den anvendte japanske 

kristtorn er Ilex crenata af sorten 

‘Dark Green’. Den har ikke 

nogen havehistorisk tradition, 

men ligner buksbom så meget 

at slotsgartneren på Het Loo 

ikke mener at publikum vil opdage 

nogen forskel. 

Beslutningen er dog omstridt, 

skriver Ewa Wildmark i 

Utemiljö 2/2013. Flere planteskoler 

hævder at man kunne 

have valgt en mere modstandsdygtig 

buksbomart end 

den normalt anvendte Buxus 

sempervirens. Et alternativ kan 

f.eks. være Buxus microphylla 

‘Faulkner’. På Het Loo har man 

imidlertid testet andre arter, 

men de blev også angrebet af 

den agressive svamp. 

Tidligere har man på Het 

Loo også forsøgt at bekæmpe 

svampen med pesticider. Uden 

større held. En planteskole 

markedsfører ganske vist midlet 

Health-Mix som et effektivt 

middel, men man ville på Hel 

Loo ikke bruge det kobberholdige 

middel af hensyn til både 

jorden og publikum. Kritikere 

nævner at japansk kristtorn 

også skal sprøjtes, og at midlerne 

kan være lige så problematiske 

som dem man skal 

bruge i buksbom. 

Trods buksbomkvistdød sælger 

hollandske og tyske planteskoler 

stadig mange buksbom, 

især Buxus sempervirens 

som folk er vant til. Det spiller 

nok også en rolle at man i tyske 

og hollandske plantehandler 

kan få en buksbom til den 

halve pris af en kristtorn. sh 

KILDER 

Ewa Wildmark (2013): Het Loo byter 

från bocbom till järnek. Utemiljö 2/ 

2013. 

Det Danske Haveselskab (1997): Havens 

planteleksikon. Træer og buske. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


84 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

4 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?