Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kirkegårdene skal tilgodese alle<br />
Folkekirkens kirkegårde er forpligtet til at tage imod alle. Kunsten er at tilgodese alle og<br />
samtidig tage hensyn til helhed og værdier. Det var hovedtemaet på kirkegårdskonferencen<br />
Af Tilde Tvedt<br />
Ateistisk Selskab efterlyser<br />
en begravelsesplads fri for<br />
religiøse symboler i København.<br />
Både Vejle og Horsens<br />
kirkegårde har nyere muslimske<br />
afdelinger. Og i Odense<br />
har de asa-troende fået deres<br />
eget område på Assistenskirkegården.<br />
Flere og flere står uden for<br />
folkekirken, enten fordi de<br />
ikke er troende, eller fordi de<br />
tilhører andre trossamfund.<br />
Men stort set alle har alligevel<br />
ret til at blive begravet på kirkegården<br />
i deres bopælssogn.<br />
Det stiller kirkegårdene over<br />
for en række ønsker der i nogle<br />
tilfælde udfordrer helheden<br />
og de velkendte værdier.<br />
Denne problemstilling var<br />
omdrejningspunkt for årets<br />
kirkegårdskonference i Nyborg<br />
den 20. marts hvor 650 deltagere<br />
fra kirkegårde og menighedsråd<br />
landet over var mødt<br />
frem. Konferencen arrangeres<br />
af Skov & Landskab i samarbejde<br />
med Foreningen af Danske<br />
10<br />
Kirkegårdsledere og Landsforeningen<br />
af Menighedsråd.<br />
Optimistisk minister<br />
Konferencen åbnede med et<br />
indlæg af Manu Sareen, minister<br />
for ligestilling og kirke.<br />
Han konstaterede at konferencens<br />
emne er højaktuelt, bl.a.<br />
fordi 1,2 mio. danskere ikke er<br />
medlem af folkekirken. I aldersgruppen<br />
40-60 år står 20%<br />
udenfor, så udfordringerne vil<br />
vokse efterhånden som de får<br />
brug for at blive begravet. En<br />
del vil f.eks. ikke begraves i<br />
indviet jord, andre ønsker særlige<br />
ritualer og nogle stiller bestemte<br />
krav til indretning af<br />
gravstedet og kirkegården.<br />
Samtidig udvikler medlemmernes<br />
ønsker sig også, bl.a. i<br />
retning af mere natur og større<br />
individualitet i udformningen<br />
af gravsteder. Det kræver<br />
tilsammen stor omstillingsparathed<br />
hos kirkegårdene, og<br />
nogle vil nok synes at det giver<br />
brud på den traditionelle ro<br />
og skønhed. Men ministeren<br />
udtrykte stor tiltro til at kirkegårdene<br />
kan finde løsninger<br />
der kombinerer fleksibilitet<br />
med kirkegårdenes kvaliteter.<br />
De formelle rammer<br />
Allerede i 1996 udsendte Kirkeministeriet<br />
vejledningen<br />
’Kirkegården: Begravelsesplads<br />
for alle’ der beskriver hvordan<br />
man forholder sig til mennesker<br />
der ikke er medlem af folkekirken.<br />
Juridisk set har stort<br />
set alle ret til at blive begravet<br />
på kirkegården i det sogn hvor<br />
de bor. Det gælder dog ikke<br />
hvis man f.eks. er katolik og<br />
der findes en katolsk begravelsesplads<br />
i samme sogn.<br />
I princippet kan alle få Kirkeministeriets<br />
tilladelse til at<br />
etablere en kirkegård. Men i<br />
praksis er det kun folkekirken<br />
der har gjort det i større målestok.<br />
Menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser<br />
har pligt til at<br />
give alle en række rettigheder,<br />
men vejledningen opfordrer<br />
Også nationaliteter og sociale grupperinger kan ønske at blive begravet sammen. På Bispebjerg Kirkegård i<br />
København har svenskerne deres egen afdeling, og et særligt område for hjemløse er muligvis på vej på<br />
Assistens Kirkegård. Foto: Barbara Joos<br />
også til at imødekomme ønsker<br />
derudover.<br />
Det betyder dog ikke at man<br />
skal imødekomme alle ønsker.<br />
På Vejle Kirkegårde afviste<br />
man f.eks. en muslim der ønskede<br />
at få sit amputerede ben<br />
begravet i sit eget kommende<br />
gravsted, fortalte provst Leif<br />
Arffmann fra Vejle Provsti.<br />
Han har været med til at lave<br />
vejledningen og pegede på<br />
kirkegårdsvedtægten som det<br />
vigtigste instrument til at<br />
håndtere udfordringerne.<br />
Vedtægten fastlægger de<br />
regler alle skal overholde, men<br />
reglerne behøver ikke at være<br />
ens for hele kirkegården. Målet<br />
er at understøtte kirkegården<br />
som et stærkt fælles rum<br />
der kan favne alle på tværs.<br />
Det kan bl.a. ske ved at lave<br />
særlige afdelinger til særlige<br />
grupper og ved fælles aktiviteter,<br />
f.eks. en sommerkoncert<br />
ude på kirkegården til minde<br />
om alle de døde som man bl.a.<br />
gør det nogle steder i Holland.<br />
Det kan føles lidt fremmedartet,<br />
men udtrykker at der er<br />
livsvilkår vi alle er fælles om,<br />
fremhævede Leif Arffmann.<br />
Set fra minoriteterne<br />
Kirkegården er dødens konkrete<br />
rum der foreviger mennesket<br />
og forlænger erindringen,<br />
fastslog religionssociolog<br />
Brian Arly Jacobsen, Københavns<br />
Universitet. Næsten alle<br />
religioner har begravelsespladser,<br />
dog ikke hinduerne der<br />
brænder sine døde og spreder<br />
asken på hellige steder.<br />
Men det var og er ikke altid<br />
lige let for religiøse minoriteter<br />
at holde fast i deres begravelsesskikke<br />
i Danmark. Indtil<br />
sidst i 1800-tallet måtte man<br />
f.eks. først begrave de døde<br />
efter tre dage af frygt for skindødhed.<br />
Det var et problem<br />
for jøderne som helst begraver<br />
inden et døgn. Problemet løste<br />
sig, da loven om dødsattester<br />
bestemte at en læge skal<br />
erklære personen for død.<br />
I dag er jødiske begravelser<br />
GRØNT MILJØ 4/2013
Change language