4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

Biodiversitet indbygges i byudvikling

Man skal forbedre biodiversiteten ved at justere i den vedligeholdelse og udvikling byen

alligevel undergår, f.eks. via klimasikringen, lyder strategien i Naturstyrelsens inspirationskatalog

Større biodiversitet er et miljøpolitisk

mål, også for byerne,

men det må helst ikke

koste eller fylde for meget, Ja,

allerhelst slet ingenting. Heldigvis

kan man komme langt

ved at indbygge hensyn til biodiversitet

i alt det man alligevel

gør, f.eks. når man plejer

de grønne områder. Som sådan

er det mere et spørgsmål

om at ændre vaner til f.eks. en

parks udseende end det er at

bruge penge.

Det kan man udlede af Naturstyrelsens

nye rapport ‘Biodiversitet

i byer’ med undertitlen

‘forslag til synergier mellem

biodiversitet og byudvikling’.

Rapporten er et idékatalog

der ikke præsenterer ny viden,

men samler idéer inden

for temaet og samlet kan ses

som biodiversitetens input til

den fysiske planlægning.

Biodiversitet betyder mangfoldighed

blandt alle planter

og dyr, både når man ser på

arter, variation inden for arten

og hele økosystemer. Høj biodiversitet

og høj naturkvalitet

hører sammen. Og høj naturkvalitet

er et rent, varieret og

naturpræget udemiljø. Ikke

prydhavepleje og forurening,

udleder rapporten.

4

„Vi skal skabe rum i byen,

hvor der er plads til vilde planter,

dyr, insekter og fugle. Inspirationskataloget

skal give

det bedst mulige afsæt for arbejdet

med at gøre byerne lidt

vildere. Det vil være en stor

gevinst for både mennesker

og natur,“ siger miljøminister

Ida Auken.

Rapporten er ikke regeringens

handleplan, men Miljøministeriets

vink. Den er udarbejdet

at netværksvirksomheden

Habitats der har inddraget

en række eksperter i arbejdet.

Baggrunden er bl.a. internationale

forpligtelser. Efter biodiversitetskonventionen

skulle

tabet i biodiversitet bremses i

2010. Det lykkedes ikke, men

en ny aftale har udsat fristen

til 2020. Her kan byerne give

deres besyv med deres naturtypehybrider.

Byen er et bjerglandskab,

en skov og en eng.

Konceptet er klart: Man forbedrer

biodiversiteten ved at

justere i den vedligeholdelse

og udvikling byen alligevel undergår,

f.eks. i den klimasikring

som der netop nu arbejdes

på. Når man f.eks. arbejder

med lokal afledning af regnvand

kan man gøre det så biodiversiteten

samtidig gavnes,

Toftanäs Våtmarkspark i Malmø er et forsinkelsesbassin for regn i det lokalområdet, men

det har siden ertableringen i 1989 samtidig udviklet sig til en rig habitat. Flora og fauna er

tænkt ind i håndteringen af de tiltagende skybrud. Foto: Mette Mogensen.

f.eks. med regnbede og bassiner.

Det kan få betydning med

de store investeringer der nu

lægges i klimatilpasning.

Ud over klimatilpasningen

fokuseres også på de grønne

områder, den sunde by og

byggeriet. Strategien indebærer

at biodiversiteten ikke forbedres

i ét hug men i langt sejt

træk. På den anden side er prisen

også til at overskue.

En del af det grønne

Den daglige drift af de grønne

områder rummer mange muligheder

for at give mere plads

til naturen og dermed forbedre

biodiversiteten. Et nøgleord

er naturnær drift. Ikke at alle

plæner skal blive til enge, men

en differentiet drift, f.eks. i

form af en mosaikslåning kan

være en vej at gå.

Flere søer, sumpede områder

og grønne tage kan give

bedre levevilkår for urter, fugle

og insekter som trives nær

vand, og det kan samtidig være

med til at forhindre oversvømmelser

som følge af skybrud.

Man kan etablere flere

sten- og jorddiger der er fine

levesteder (habitater) for mange

planter og dyr, og man kan

bruge kvaset lokalt sådan som

Toftenæs s. 40?

eksemplet med Kulturbotanisk

Have i Odense viser det.

Plantevalget fokuserer på

hjemmehørende arter, men

man anerkender at eksoter

kan have deres berettigelse

som fødegrundlag og skjulested

for dyrelivet. Det vigtigste

er at sikre en robust og mangfoldig

bynatur. Eksoter kan blive

en nødvendig erstatning

for de mange truende træsygdomme,

men dette problem

berøres ikke nærmere.

Del af klimatilpasningen

Biodiversitet og klimaplanlægning

hænger sammen. En robust

og mangfoldig natur kan

bedre tilpasse sig klimaændringer,

med sikrer også flere

habitater til dyr og planter.

Bevoksning i gader, på facader

og tage kan moderere byklimaet,

især hedebølger, men

giver også mere biodiversitet.

En landskabsbaseret afvanding

med kanaler, regnbede,

grøfter, søer og forsinkelsesbassiner

løser ikke kun skybrudsproblemer,

men kan også

sikre flere våde habitater,

især når man udnytter ‘vandgradienten’,

dvs. får en glidende

overgang mellem sø og

land. Forsinkelsesbassinet Tof-

GRØNT MILJØ 4/2013

More magazines by this user
Similar magazines