4 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

80 GAMLE NYHEDER „Have i Hellerup, anlagt for Ingeniør Krogboe. Et Eksempel paa G.N. Brandts Arbejde med kulturlandskabelige Elementer. Haven er en forfinet Omformning af Grøften.“ Havekunst 1938. 75 år siden BRANDT PRIVAT „G.N. Brandt, der så aabent og saa positivt har kæmpet for sine Idealer i Skrift og i Tale, og som lægger mere Vægt paa at undervise unge Menensker, end at gaa til Møde med gamle - der jo som Regel er alt for forstokkede til at lære noget nyt - har ogsaa bestandig vist sin Klogskab ved noget, som mange kunne lære af: hans Privatliv er privat. I den ‘Blaa Bog’ kan man se hvad Aar, han er født, men ikke hvad Dag. Det kommer jo ingen Mennesker ved, siger han. Milepælene i hans Tilværelse er overfor Offentligheden de Arbejder, han yder.“ (Steen Eiler Rasmussen, Havekunst 1938). Skovene er blevet vildere Indsatsen i statsskovene siden 1992 for at få flere planter og dyr har virket Nul sprøjtemidler, flere gamle træer, mindre dræning, mere økologi og oprettelse af urørt skov. Det er blandt de tiltag der i de seneste 20 år har gjort statens skove lidt vildere og derved givet plads til flere dyr og planter. Det viser en rapport som Københavns Universitet og Aarhus Universitet har lavet for Naturstyrelsen. Den ser især på hvordan skovdriften har ændret sig siden Miljøministeriet i 1992 tog hul på en række strategier og handleplaner for at øge naturindholdet i statsskovene. „Nogle mener vi skal have meget mere urørt skov, mens andre siger at skovenes værdi udhules fordi vi overlader skoven for meget til sig selv. Forskernes tjek viser at der er sket et kæmpe skift i den måde vi driver statens skove, så der i dag er meget mere af skoven, som er forbeholdt dyr, planter og friluftsliv,“ siger kontorchef Mads Jensen, Naturstyrelsen. Rapporten påviser at Naturstyrelsen har leveret de indsatser for naturen der er blevet lagt op til siden 1992. Værdien af statsskovenes træproduktion er samtidig steget i samme periode. Det forklares bl.a. med mere effektive skovningsmaskiner og at udgiften til at plante er reduceret fordi man er blevet bedre til at udnytte selvsåede træer. „Vi er blevet bedre til at drive skovene rationelt uden at tvinge dyr og planter ud af skoven. Man har fundet metoder til at fremme naturen uden at det har været nødvendigt at slå hegn om skoven og lade alt ligge urørt,“ siger kontorchef Mads Jensen. Store, gamle træer, der står og falder sammen, er trods de mange indsatser for naturen stadig en mangelvare i de danske skove, viser rapporten. Når 50 år siden EFTER DEN LANGE VINTER „Åbningen af blomsterløgparken i Vallø står nu snart for døren, selv om den nødvendigvis må udsættes nogle dage på grund af den lange vinter. Mødet med foråret dernede bliver af den grund dog ikke mindre festligt - tværtimod. Der har været nogen diskussion om løgudstillingens æstetiske virkning på parken - men mon ikke snarere vi skal glæde os over det store fremstød, dansk løgavl har gjort, og over den herlige farvepragt, vi får at se efter den sure og grå vinter.“ (Anlægsgartneren, april 1963). 25 år siden KVALITETSSIKRING OG EDB „For at anlægsgartnerbranchen kan være så godt rustet som overhovedet muligt, har LDA i samarbejde med Håndværksrådet og Teknologisk Institut udarbejdet en vejledning i kvalitetsstyring for anlægsgartnerarbejde. Denne vejledning er senest suppleret med en række eksempler på hvorledes kvalitetsstyring kan gribes an i praksis inden for en række forskellige delarbejder. I forlængelse af denne vejledning findes også et EDB program...“ (Michael Nielsen og Ole Wind, Grønt Miljø, april 1988). 10 år siden STAUDER PÅ KIRKEGÅRDEN „De tiltrækker sommerfugle, bier og insekter og lokker fugle til. De bidrager med variation og skaber kontrast til stedsegrøn vegetation. Større felter med stauder bidrager rumligt og kan sammenknytte områder der savner struktur. Pleje af stauder giver en mere varieret arbejdsgang end renholdelse af bar jord. Og med de rigtige stauder har man i løbet af 1-2 sæsoner en bundplantning der dækker jorden helt.“ (Katrine Thuesen og Susanne Guldager, Grønt Miljø, maj 2003). Mere natur - men uden at slå hegn om skoven og lade alt ligge urørt. træerne bliver gamle, stiger deres værdi for en lang række fugle, biller og svampe. Naturstyrelsen begyndte i 1992 konsekvent at efterlade 3 til 5 træer per hektar, når man fælder gammel skov, og har på landsplan sørget for mere end 7.000 hektar urørt skov og 9.000 hektar med gamle naturvenlige driftsformer. Derudover fælder Naturstyrelsen ikke bøgetræer, der er over 200 år gamle eller egetræer over 300 år. Både som levende og efter døden er disse træer meget værdifulde levesteder for blandt andet biller og svampe. Det tager dog mange år før man får den fulde effekt af de initiativer vi har taget for at øge mængden af dødt ved. sh Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet 2013. ww.naturstyrelsen.dk. GRØNT MILJØ 4/2013
Texas relancerer Pro Trim-trimmer Texas har redesignet sin tohjulede benzindrevne græstrimmer Pro Trim 560 til bl.a. højt græs, stier og krat, ikke mindst på ujævn grund. I forhold til en båret trimmer får man bedre ergonomi, nemmere manøvrering og en mere effektiv trimning, bl.a. på grund af den store trimmebredde på 56 cm og det fremskudte trimmerhovede der er monteret med to 4 mm trimmersnører. Nyt er bl.a. skjoldet der beskytter motor og luftfilter fra afklip og støv. www.texas.dk. Krog og kæde skal hindre hundetyveri Tyveri af hunde der venter uden for forretninger mv. er blevet et stigende problem, siger MLTech som nu tilbyder et hundesikringssystem til at erstatte de utilstrækkelige hundekroge. Systemet består af en kraftig krog og en kæde som man kan låse sin hund fast til med en medbragt hængelås der f.eks. hænger i hunderemmen. Ifølge MLTech stjæles dagligt hunde bl.a. med henblik på salg, eventuelt hundekampe. www.hundesikring.dk. GRØNT MILJØ 4/2013 81
Page 1 and 2:
Grønt Miljø 4 / MAJ 2013 BIODIVER
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
I projektet ‘Vild med vilje’ i
Page 7 and 8:
GRØNT MILJØ 4/2013 7
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
På Vestre Kirkegård i København
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
derne? Den altovervejende faktor er
Page 21 and 22:
Vi kender især denne biomekaniske
Page 23 and 24:
Stenuldsfaskine der er nem at nedgr
Page 25 and 26:
vet udhulet og forsynet med et indg
Page 27 and 28:
Se Møns Klint fra en kørestol Med
Page 29 and 30: GRØNT MILJØ 4/2013 29
Page 31 and 32: en. Træer som står nær facader d
Page 33 and 34: PLATAN OG ACER Som i Danmark er der
Page 35 and 36: Fra altanerne har man et dejligt vu
Page 37 and 38: Slut med de grove havehandsker Et p
Page 39 and 40: 3. Når man vel fremme skal have tr
Page 41 and 42: I midterrabatten på Paludan Mülle
Page 43 and 44: The Norwegian Lady, Kanalparken i M
Page 45 and 46: Markvildtlaug redder harer og agerh
Page 47 and 48: Odenses Elmelund Skov klar til rejs
Page 49 and 50: når jeg kigger på den palet af pl
Page 51 and 52: Festlige balloner er et miljøprobl
Page 53 and 54: „Det ved jeg ikke, men jeg tror i
Page 55 and 56: Der tegner sig et forstemmende bill
Page 57 and 58: Kold tør vinter var hård ved grø
Page 59 and 60: GRØNT MILJØ 4/2013 59
Page 61 and 62: Hovedstadens nye grønne fingre Kø
Page 63 and 64: Runt Öresund. Eksotiske udflugter/
Page 65 and 66: Takket være en lastbil på afveje
Page 67 and 68: De mange fejl i byggeriet kan betal
Page 69 and 70: Rajgræs med udløbere til sport Ra
Page 71 and 72: ”Det har ingenting på sig,” fa
Page 73 and 74: Her ville et overfladefald have hju
Page 75 and 76: „Hedensted er nok det grimmeste s
Page 77 and 78: e en fordel for skraldemændenes ar
Page 79: 8000 børn skades på havetrampolin
Page 83 and 84: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

4 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?