4 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

4 - Grønt Miljø

Trækvalitet til debat

Kvalitet i nye beplantninger og barrierer

der hæmmer kvaliteten var tema for Danske

Planteskolers vintermøde

Af Lotte Bjarke

Der skal være større diversitet

i brugen af bytræer.

Og gerne stresstolerante træer

og træer der ikke har en alvorlig

epidemi hængende over

hovedet. Og så skal man vælge

rette plante til rette sted.

Der skal mere videndeling til

mellem planteskole, rådgiver

og udførende om plantevalg

og planteetablering. Og så er

der prisen som er altafgørende

- og måske alligevel ikke. Det

var nogle af budskaberne på

Danske Planteskolers velbesøgte

januarmøde i Kolding.

Større diversitet

Henrik Sjöman, Sveriges Lantbruksuniversitet,

har gang i et

projekt rettet mod at selektere

nye træer og buske til det

svenske klima. Han har vendt

blikket mod f.eks. Kina, USA,

Rumænien og Moldavien.

„Baggrunden for projektet

er den begrænsede diversitet

af træer og buske i bymiljøet.

Man bruger dem man er tryg

ved igen og igen, og det medfører

et stort antal rapporter

om sygdomme på træerne. Risikoen

er større, når diversiteten

er lav, og samtidig har byklimaet

ændret sig markant de

seneste 100 år. Også det giver

behov for at se på hvilke træer

der plantes, sagde Sjöman.

Han kunne f.eks. fortælle at

40% af bytræerne i Helsinki er

lind. Og at tre arter står for

mere end 50% af træerne i

Oslo. Hvis der kommer et angreb

af f.eks. Asian Longhorn

Beetle (træbukke) er 99% af

beplantningen udsat. Der er

slægter den ikke angriber,

men de bliver ikke plantet.

Samtidig påpegede Henrik

Sjöman at træerne får flere og

nye funktioner i takt med at

temperaturerne stiger:

„Træer er i fremtiden ikke

bare træer, men har mange

funktioner f.eks. at skærme

mod varme, at dæmme op for

vind og at håndtere regnvand.

Derfor skal træplantning ind

tidligt i planlægningsfasen, og

48

man skal huske at tænke på

hvordan træerne vokser i naturen

og lade være med at

placere dem i umulige situationer

hvor de ikke kan trives.“

Sjöman påpegede at stresstolerante

træer kan være interessante

som fremtidens bytræer.

„Der findes f.eks. træer

der er i stand til at lukke af for

fotosyntesen når det er tørt og

varmt. Det er kloge træer. I

modsætning til f.eks. birk der

får gule blade og smider dem

for at redde sig selv. Det er ikke

smart i et bymiljø i august,“

understregede Henrik Sjöman.

I projektet leder han efter

potentielle bytræer til nordiske

forhold i klimazoner med

samme årsrytme som her og

også i endnu barskere miljøer,

f.eks. hvor det skifter mellem

oversvømmet og knastørt.

Rette plante på rette sted

En ting er at vælge den rigtige

plante til et givent projekt.

Noget andet at sikre at planten

anvendes korrekt.

„Før slutforbrugeren får en

velfungerende beplantning,

har der været en lang værdikæde

involveret. Derfor er

samspillet mellem de enkelte

led i kæden vigtigt,“ sagde

Bent Leonhard i vintermødets

paneldebat.

Palle Kristoffersen, Skov &

Landskab, pegede på det fælles

mål for hele værdikæden:

Rette plante på rette sted. „Viden

er helt essentiel for at

kunne lave objektive beskrivelser

og de rigtige priser. Vi skal

have nye arter ind, men ingen

tør lade de gamle gå ud, for

hvis nu … Måske skulle planteskolerne

lave nogle andre kataloger

med andre oplysninger

end i dag ud fra den store kasse

med fælles viden der aldrig

kommer i spil.“

Videndeling efterlyses

Landskabsarkitekt Henning

Looft understregede at det

han først og fremmest har behov

for er planter der virker

med det samme. „Vi lover ikke

vores kunder planteskoleprodukter.

Vi lover dem herlighedsværdier.

Vi vil have noget

der dur fra dag ét, men samtidig

har vi fokus meget længere

ude i tiden, både 25 og 75

år fremme,“ sagde Looft der

efterlyste mere information

om planternes gøren og laden

på længere sigt og ikke bare

om hvordan de ser ud når de

forlader planteskolen.

„Prisen betyder ingenting

når alle kan se det virker. I store

byggeprojekter udgør friarealerne

måske 10-15%, og

heraf er planterne måske 5-

15%. Det betyder at planteprisen

udgør en halv eller tre

kvart promille,“ sagde han.

Henning Looft havde en ønskeseddel

med til planteskolerne

der mest gik på mere information

og dialog. „Vi har

brug for at jeres viden bliver

bragt konkret i spil. Synes du

det er et realistisk valg, eller

● ● Klar til plantning. „Prisen betyder

ingenting når alle kan se det

virker.“ Sådan et af udsagnene på

Danske Planteskolers januarmøde.

skal vi kigge i andre baner til

netop det projekt. Dernæst er

det helt afgørende at vi får leveret

præcist det der er bestilt.

Indtil da er vi villige til at diskutere,

men når vi når dertil,

er planterne valgt af en

grund,“ understregede Looft.

Vigtig kommunikation

Også Tanguy Laviolette fra

Slotte og Kulturejendomme

efterlyste mere dialog med

planteskolerne om såvel sortiment

som planteanvendelse.

„Det vigtige er at vi har øje

for det samme i den samme

plante. Men er det udbuddet

der skal matche efterspørgslen,

eller efterspørgslen der

må følge udbuddet? Jeg må

lære at være mere åben, for

GRØNT MILJØ 4/2013

More magazines by this user
Similar magazines