4 - Grønt Miljø

Trækvalitet til debat
Kvalitet i nye beplantninger og barrierer
der hæmmer kvaliteten var tema for Danske
Planteskolers vintermøde
Af Lotte Bjarke
Der skal være større diversitet
i brugen af bytræer.
Og gerne stresstolerante træer
og træer der ikke har en alvorlig
epidemi hængende over
hovedet. Og så skal man vælge
rette plante til rette sted.
Der skal mere videndeling til
mellem planteskole, rådgiver
og udførende om plantevalg
og planteetablering. Og så er
der prisen som er altafgørende
- og måske alligevel ikke. Det
var nogle af budskaberne på
Danske Planteskolers velbesøgte
januarmøde i Kolding.
Større diversitet
Henrik Sjöman, Sveriges Lantbruksuniversitet,
har gang i et
projekt rettet mod at selektere
nye træer og buske til det
svenske klima. Han har vendt
blikket mod f.eks. Kina, USA,
Rumænien og Moldavien.
„Baggrunden for projektet
er den begrænsede diversitet
af træer og buske i bymiljøet.
Man bruger dem man er tryg
ved igen og igen, og det medfører
et stort antal rapporter
om sygdomme på træerne. Risikoen
er større, når diversiteten
er lav, og samtidig har byklimaet
ændret sig markant de
seneste 100 år. Også det giver
behov for at se på hvilke træer
der plantes, sagde Sjöman.
Han kunne f.eks. fortælle at
40% af bytræerne i Helsinki er
lind. Og at tre arter står for
mere end 50% af træerne i
Oslo. Hvis der kommer et angreb
af f.eks. Asian Longhorn
Beetle (træbukke) er 99% af
beplantningen udsat. Der er
slægter den ikke angriber,
men de bliver ikke plantet.
Samtidig påpegede Henrik
Sjöman at træerne får flere og
nye funktioner i takt med at
temperaturerne stiger:
„Træer er i fremtiden ikke
bare træer, men har mange
funktioner f.eks. at skærme
mod varme, at dæmme op for
vind og at håndtere regnvand.
Derfor skal træplantning ind
tidligt i planlægningsfasen, og
48
man skal huske at tænke på
hvordan træerne vokser i naturen
og lade være med at
placere dem i umulige situationer
hvor de ikke kan trives.“
Sjöman påpegede at stresstolerante
træer kan være interessante
som fremtidens bytræer.
„Der findes f.eks. træer
der er i stand til at lukke af for
fotosyntesen når det er tørt og
varmt. Det er kloge træer. I
modsætning til f.eks. birk der
får gule blade og smider dem
for at redde sig selv. Det er ikke
smart i et bymiljø i august,“
understregede Henrik Sjöman.
I projektet leder han efter
potentielle bytræer til nordiske
forhold i klimazoner med
samme årsrytme som her og
også i endnu barskere miljøer,
f.eks. hvor det skifter mellem
oversvømmet og knastørt.
Rette plante på rette sted
En ting er at vælge den rigtige
plante til et givent projekt.
Noget andet at sikre at planten
anvendes korrekt.
„Før slutforbrugeren får en
velfungerende beplantning,
har der været en lang værdikæde
involveret. Derfor er
samspillet mellem de enkelte
led i kæden vigtigt,“ sagde
Bent Leonhard i vintermødets
paneldebat.
Palle Kristoffersen, Skov &
Landskab, pegede på det fælles
mål for hele værdikæden:
Rette plante på rette sted. „Viden
er helt essentiel for at
kunne lave objektive beskrivelser
og de rigtige priser. Vi skal
have nye arter ind, men ingen
tør lade de gamle gå ud, for
hvis nu … Måske skulle planteskolerne
lave nogle andre kataloger
med andre oplysninger
end i dag ud fra den store kasse
med fælles viden der aldrig
kommer i spil.“
Videndeling efterlyses
Landskabsarkitekt Henning
Looft understregede at det
han først og fremmest har behov
for er planter der virker
med det samme. „Vi lover ikke
vores kunder planteskoleprodukter.
Vi lover dem herlighedsværdier.
Vi vil have noget
der dur fra dag ét, men samtidig
har vi fokus meget længere
ude i tiden, både 25 og 75
år fremme,“ sagde Looft der
efterlyste mere information
om planternes gøren og laden
på længere sigt og ikke bare
om hvordan de ser ud når de
forlader planteskolen.
„Prisen betyder ingenting
når alle kan se det virker. I store
byggeprojekter udgør friarealerne
måske 10-15%, og
heraf er planterne måske 5-
15%. Det betyder at planteprisen
udgør en halv eller tre
kvart promille,“ sagde han.
Henning Looft havde en ønskeseddel
med til planteskolerne
der mest gik på mere information
og dialog. „Vi har
brug for at jeres viden bliver
bragt konkret i spil. Synes du
det er et realistisk valg, eller
● ● Klar til plantning. „Prisen betyder
ingenting når alle kan se det
virker.“ Sådan et af udsagnene på
Danske Planteskolers januarmøde.
skal vi kigge i andre baner til
netop det projekt. Dernæst er
det helt afgørende at vi får leveret
præcist det der er bestilt.
Indtil da er vi villige til at diskutere,
men når vi når dertil,
er planterne valgt af en
grund,“ understregede Looft.
Vigtig kommunikation
Også Tanguy Laviolette fra
Slotte og Kulturejendomme
efterlyste mere dialog med
planteskolerne om såvel sortiment
som planteanvendelse.
„Det vigtige er at vi har øje
for det samme i den samme
plante. Men er det udbuddet
der skal matche efterspørgslen,
eller efterspørgslen der
må følge udbuddet? Jeg må
lære at være mere åben, for
GRØNT MILJØ 4/2013